[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, 05.10.2005

KOM(2005) 474 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Politiske rammer til styrkelse af fremstillingsindustrien i EU - mod en mere integreret industripolitisk strategi {SEK(2005) 1215} {SEK(2005) 1216} {SEK(2005) 1217}

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. EU's industripolitik og handlingsprogrammet for vækst og beskæftigelse 3

2. Fremstillingsindustriens betydning i EU 4

3. Evaluering af forskellige politiske udfordringer i de enkelte sektorer 6

4. En skitse til en arbejdsplan for den industripolitiske indsats 8

4.1. Horisontale politiske initiativer, som er fælles for sektorerne 8

4.2. Sektorspecifikke initiativer 12

5. Konklusion 13

Meddelelse om gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Politiske rammer til styrkelse af fremstillingsindustrien i EU – MOD EN MERE INTEGRERET INDUSTRIPOLITISK STRATEGI

EU'S INDUSTRIPOLITIK OG HANDLINGSPROGRAMMET FOR VÆKST OG BESKÆFTIGELSE

I sit nye arbejdsprogram for vækst og beskæftigelse erklærede Kommissionen, at den nye Lissabon-strategi skulle fokusere på vækst og beskæftigelse[1]. Med denne målsætning for øje blev der opstillet følgende prioriterede mål for EU's indsats:

- Europa skal blive et mere attraktivt sted at investere og arbejde

- Viden og innovation skal være de centrale elementer i den europæiske vækst

- De politiske rammer skal gøre det muligt for virksomhederne at skabe flere og bedre job.

Denne meddelelse om industripolitik, som udgør et væsentligt bidrag i bestræbelserne på at nå de nævnte mål, blev bebudet i Fællesskabets Lissabon-program fra juli 2005[2]. Det er af afgørende betydning for Europas vækstkapacitet, at fremstillingsindustrien klarer sig godt. Industrien gennemlever for tiden en periode med store forandringer og udfordringer. Den har behov for et gunstigt erhvervsklima af hensyn til sin fortsatte udvikling og fremgang.

Industripolitikkens væsentligste rolle er at skabe de rette betingelser for virksomhederne, så de kan udvikle og forny sig og gøre EU til et attraktivt sted for erhvervsinvesteringer og jobskabelse. Det er naturligvis først og fremmest den private og ikke den offentlige sektor, der skaber økonomisk vækst. Virksomhederne har et ansvar for at udvikle deres produkter og processer og øge deres kompetencer, så de kan komme ind på nye markeder og finde nye muligheder i den teknologiske udvikling og globaliseringen. I denne sammenhæng er virksomhedernes sociale ansvar og bæredygtig udvikling to begreber, som indtager en meget central placering.

De offentlige myndigheder bør kun gribe til industripolitiske midler, når det er nødvendigt, f.eks. når visse former for markedssvigt taler for en statslig indgriben, eller når der er behov for at fremme strukturelle ændringer. I sidstnævnte tilfælde kan der for at begrænse de sociale omkostninger blive brug for ledsageforanstaltninger, der bør gennemføres på grundlag af en løbende dialog med alle interesserede parter. Til dette formål råder det offentlige over forskellige politiske instrumenter såsom bedre lovgivning, det indre marked, innovation og forskning, beskæftigelses- og social- og arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger o.a., der virker på tværs af økonomien uden forskel for sektorer og firmaer, og andre ledsageforanstaltninger til fremme af social og økonomisk samhørighed.

Det er Kommissionens opgave at se på de horisontale aspekter af industripolitikken og at undgå en tilbagevenden til selektive foranstaltninger. De politiske instrumenter bør dog ikke alene ses som brede, horisontale foranstaltninger. Hvis industripolitikken skal være effektiv, skal der tages højde for hver enkelt sektors individuelle særpræg. Foranstaltningerne bør skræddersys og kombineres ud fra de konkrete forhold, der kendetegner de enkelte sektorer, de særlige muligheder, der byder sig for dem, og de udfordringer, de er konfronteret med. Dette har den uundgåelige konsekvens, at mens alle politikker er vigtige, er der nogle politikker, der er vigtigere for nogle sektorer end andre i EU i dag.

Kommissionen står ved, hvad den tidligere har lovet, nemlig at tilskynde til og fremme innovation og forandringer i industrien[3]. Der er dog behov for en ny tilgang til industripolitik, som skal sikre, at politikkerne bliver bedre, mere relevante, mere integrerede og har bredere opbakning.

I meddelelsen om handlingsplanen for vækst og beskæftigelse blev det særligt betonet, at industripolitikken er baseret på et partnerskab mellem EU og medlemsstaterne[4]. Der er behov for en EU-koordinering af den industripolitiske indsats på flere områder, da medlemsstaterne ikke uafhængigt af hinanden kan håndtere større konkurrencesager, reguleringen af det indre marked eller social og økonomisk samhørighed o.a. Medlemsstaterne har dog også et ansvar for mange elementer i industripolitikken, og dette forhold understreges i retningslinjerne for de nationale reformprogrammer. Denne meddelelse uddyber og supplerer EU's rammer for industripolitikken ved at sætte fokus på, hvordan den gennemføres i praksis i de enkelte sektorer. Vi har således foretaget en systematisk screening af 27 individuelle sektorer i fremstillingsindustrien og i bygge- og anlægssektoren i EU for at undersøge, hvilke muligheder og udfordringer de enkelte sektorer frembyder. På baggrund af screeningen har vi set nærmere på de områder i de enkelte sektorer, hvor der er behov for en politisk indsats, ligesom vi har forsøgt at vurdere omfanget af en sådan indsats[5]. På dette grundlag har vi udarbejdet en skitse til arbejdsplan for den industripolitiske indsats i de kommende år.

Fremstillingsindustriens betydning i EU

En sund og stærk fremstillingsindustri er af afgørende betydning for, at EU's vækstpotentiale kan udnyttes fuldt ud, og for, at EU kan styrke og bevare sin lederstilling på det økonomiske og teknologiske område.

- Fremstillingsindustrien i EU er i sig selv af stor betydning - den står for omkring en femtedel af EU's produktion og beskæftiger cirka 34 millioner mennesker i EU. Dertil kommer at:

- Det er i fremstillingsindustrien, at nøglen til udnyttelse af den nye vidensbaserede økonomi skal findes - mere end 80 % af FoU-midlerne i den private sektor bruges i fremstillingsindustrien[6].

- Det er i fremstillingsindustrien, at de nye og innovative produkter, som repræsenterer tre fjerdedele af EU's eksport, bliver til.

- Fremstillingsindustrien i EU består overvejende af små og mellemstore virksomheder: mere end 99 % af virksomhederne er små og mellemstore virksomheder og 58 % af alle beskæftigede i fremstillingsindustrien er beskæftiget i små og mellemstore virksomheder.

- Fremstillingsindustrien skaber vækst og arbejdspladser i andre økonomiske sektorer: Den har tætte indbyrdes forbindelser med servicesektoren, som den efterspørger for virksomhedsservice og forsyner med vigtige produkter.

Der foregår for tiden en revolution i EU's fremstillingsindustri med nye muligheder og udfordringer[7]. Der bliver udviklet nye teknologier, som gør det muligt at introducere nye produkter hurtigere og gør produktionsprocesserne mere fleksible. Samtidig befinder virksomhederne i EU sig i en situation med stigende globalisering af verdensøkonomien som følge af bedre transportforbindelser, faldende kommunikationsudgifter, færre hindringer for handel og investeringer og skærpet konkurrence. EU er dermed i stigende omfang udsat for international konkurrence som marked for investeringer, produktion og FoU-midler.

Industrien i EU tager udfordringerne op. Produktiviteten har ganske vist ikke haft samme vækst i EU som i andre industrialiserede økonomier, især USA, men dette er i nogen grad en følge af den måde, hvorpå fremstillingsindustrien er sammensat i EU, som har færre ikt-fremstillingssektorer. Faktisk har størstedelen af de enkelte fremstillingssektorer i EU klaret sig godt i sammenligning med deres modstykker i andre industrialiserede økonomier. Ikke desto mindre er industriens struktur i EU som helhed et handicap, som gør den mindre egnet til at tilpasse sig den igangværende globaliseringsproces. Flere vigtige fremstillingssektorer i EU har vist sig at have et klart forspring og noterer sig for handelsoverskud i forhold til resten af verden. Det gælder bl.a. inden for maskinindustri, kemiske produkter og motorkøretøjer. Alligevel er EU's handel overordnet set stadig koncentreret i sektorer med et middelhøjt teknologiniveau og en arbejdsstyrke, hvis kvalifikationer befinder sig på et lavt eller middelhøjt niveau[8]. Dette gør EU sårbar for konkurrence fra producenter i nye vækstlande, hvis eksport i stigende grad bliver mere ressourcekrævende i kvalifikationsmæssig henseende, og som er ved at indhente EU i konkurrencen på andre faktorer end prisen, hvor EU ellers ofte har et forspring på verdensmarkederne. Derfor er der et udtalt behov for tilpasningsevne og strukturelle ændringer, som muliggør et skift i retning af mere holdbare konkurrencefordele, hvis EU skal drage fuldt udbytte af de fordele, som Kinas, Indiens og de andre vækstøkonomiers integration i verdensøkonomien frembyder.

EU's direkte investeringer i de asiatiske vækstøkonomier er steget i løbet af de senere år, men deres andel af de samlede investeringer er fortsat begrænset[9]. Udflytning af arbejdspladser fra EU til lande, hvor omkostningsniveauet er lavt, har også været af begrænset betydning i de fleste fremstillingssektorer, men kan have smertelige konsekvenser for et lokalt område eller en bestemt sektor. Især går det hårdt ud over lavt kvalificerede arbejdstagere, der bør have hjælp til at håndtere følgerne af omstruktureringerne på arbejdsmarkedet.

Der er også stigende international konkurrence om FoU-midlerne. Sammen med faktorer såsom menneskelige ressourcer, kvaliteten af lokale forsknings- og innovationsordninger og tilstedeværelsen af ekspertisecentre eller -klynger spiller ændringer på de globale markeder en stadig stigende rolle for, hvor FoU-midlerne anbringes. Det har vist sig, at EU ikke er konkurrencedygtig nok, når det drejer sig om at tiltrække forskere. USA og Japan tiltrækker flere internationale FoU-midler end EU, og det fremgår med stadig større tydelighed, at lande som Kina og Indien er ved at udvikle sig til vigtige markeder for nye FoU-investeringer. USA har også i højere grad end EU haft held med at tiltrække forskere og højt kvalificeret arbejdskraft. Disse udviklingsmønstre giver anledning til ganske stor bekymring, idet EU derved går glip af FoU-investeringer og forskere.

Generelt set har de enkelte fremstillingssektorer klaret sig ganske godt i den senere tid, men der venter stadig store udfordringer forude. Især er det vigtigt at forbedre betingelserne for at skabe bedre tilpasningsevne og strukturelle ændringer, hvis fremstillingsindustrien i EU skal kunne følge med udviklingen og sikre sin konkurrenceevne, ikke mindst i lyset af den stadig hårdere konkurrence fra Kina og de asiatiske vækstøkonomier.

Udfordringen for fremstillingsindustrien i EU og de enkelte fremstillingssektorer består i at fastholde og forbedre resultaterne i en verden, hvor der hele tiden sker nye teknologiske landvindinger, og hvor globaliseringen fortsætter. Udfordringen for politikerne er at finde et entydigt og konsekvent modtræk i form af væsentlige forbedringer af de generelle betingelser og vilkår, som industrien i EU opererer under.

Evaluering af FORSKELLIGE POLITISKE UDFORDRINGER I DE ENKELTE SEKTORER

For at kunne forbedre den europæiske fremstillingsindustris stærke sider har Kommissionen foretaget en detaljeret screening af konkurrenceevnen i 27 individuelle sektorer i fremstillingssektoren og i bygge- og anlægssektoren[10]. Kommissionen har modtaget bidrag til screeningen fra interesserede parter og medlemsstaterne. Formålet med screeningen var at fastslå, i hvilket omfang sektorernes resultater påvirkes eller ville kunne påvirkes af industripolitiske foranstaltninger. Til screeningen valgte man de politikområder, der var særlig vigtige for at øge sektorernes produktion og styrke den internationale konkurrenceevne:

• sikring af et åbent og konkurrencedygtig indre marked, herunder konkurrence

• viden - såsom forskning, innovation og færdigheder

• bedre regulering

• sikring af synergi mellem foranstaltninger til fremme af konkurrenceevne, energi og miljø

• sikring af fuld og fair deltagelse på de internationale markeder

• fremme af social og økonomisk samhørighed.

Screeningen førte til en systematisk kortlægning af de områder i de enkelte sektorer, hvor der især er behov for en politisk indsats for at styrke konkurrenceevnen. Screeningen har taget hensyn til såvel kvantitative som kvalitative aspekter, som det fremgår af den skematiske oversigt i bilag 1[11].

På baggrund af screeningen er de individuelle sektorer blevet inddelt i fire overordnede kategorier: fødevarer og biovidenskab, maskin- og systemindustrier, mode og design og basis- og mellemprodukter[12]. Disse overordnede industrikategorier har hver deres særlige udfordringer.

Fødevarer og biovidenskab

Fødevareindustrien og den bioteknologiske industri (f.eks. fødevarer og drikkevarer, lægemidler og biotekprodukter) står for en femtedel af fremstillingsindustriens værditilvækst i EU og er kendetegnet ved medium til høje vækstrater. Indsatsområderne for denne kategori samler sig især om viden og bedre regulering. Da der er tale om stærkt innovative sektorer er de vigtigste indsatsområder under overskriften "Viden" FoU, beskyttelse af intellektuel ejendomsret og finansiering af innovation for meget innovative små og mellemstore virksomheder. Disse sektorer er også afhængige af løbende tilpasning og ajourføring af lovgivningen, for at de kan følge med den teknologiske udvikling og samtidig sikre sundheden og sikkerheden. International overensstemmelse mellem lovgivningerne er derfor også et vigtigt anliggende for mange sektorer. Blandt de vigtigste indsatsområder for denne sektor kan nævnes nødvendigheden af at arbejde hen imod et fuldt ud konkurrencedygtigt indre marked for lægemidler samt spørgsmål om miljø og markedsadgang, for så vidt angår føde- og drikkevaresektoren, lægemiddelsektoren og kosmetiksektoren.

Maskin- og systemindustrier

Maskin- og systemindustrierne (f.eks. IKT, mekanisk maskinindustri osv.) tegner sig for omkring en tredjedel af fremstillingsindustriens værditilvækst i EU og er kendetegnet ved medium til høje vækstrater og et stort forbrug af FoU-midler. Indsatsområderne for disse sektorer relaterer derfor til innovation, beskyttelse af intellektuel ejendomsret og sikring af rådighed over højtkvalificeret personale. For mange af disse industrier er et velfungerende indre marked afhængigt af tekniske standarder, som løbende opdateres. For nogle industrier er også adgangen til internationale markeder af stor betydning, det gælder især for IKT, elektrisk og mekanisk maskinindustri og motorkøretøjer. Transportindustrierne har også brug for en indsats på miljøområdet, især skal de løbende forbedre deres køretøjers, flys og skibes miljøpræstationer.

Mode og design

Mode og designindustrierne (f.eks. tekstiler og fodtøj) står for 8 % af tilvæksten i fremstillingsindustrien, og i de senere år har væksten været lav eller negativ, og udgifterne til FoU har været relativt lave. Den vigtigste opgave for disse industrier består i at tilpasse strukturerne bedst muligt. De skal desuden blive bedre til at innovere, forbedre beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og højne kvalifikationsniveauet, hvis de skal kunne blive ved med at forbedre kvaliteten af deres produkter og øge produktudbuddet. Disse industrier bør også skaffe sig bedre adgang til de, på nuværende tidspunkt, stærkt beskyttede verdensmarkeder.

Basis- og mellemprodukter

Basis- og mellemproduktindustrierne (f.eks. kemiske produkter, stål og papirmasse og papir) tegner sig for cirka 40 % af værditilvæksten i fremstillingsindustrien i EU. Som leverandører af nødvendige produkter til resten af industrien i EU kan disse industrier være en væsentlig kilde til innovation for de andre sektorer. Vækstraterne har været medium til lave med undtagelse af den kemiske industri og gummiindustrien, som klarer sig fint. Disse industrier er meget energiintensive, hvilket forklarer, hvorfor indsatsområderne især er koncentreret om energi og miljø. Blandt de vigtige sektorspecifikke indsatsområder finder vi REACH -lovgivningen for den kemiske industris vedkommende og forenkling af lovgivningen for bygge- og anlægssektorens vedkommende. Strukturelle ændringer er vigtige projekter i den keramiske industri, den grafiske industri og stålindustrien.

En skitse til EN ARBEJDSPLAN FOR DEN INDUSTRIPOLITISKE INDSATS

DEN ARBEJDSPLAN, DER SKITSERES I DETTE AFSNIT, INTRODUCERER EN NY TILGANG TIL INDUSTRIPOLITIK, SOM SKAL SIKRE, AT POLITIKKERNE BLIVER BEDRE, MERE RELEVANTE, MERE INTEGREREDE OG HAR BREDERE OPBAKNING. MED UDGANGSPUNKT I EN SCREENING AF DE HORISONTALE POLITIKKER, SOM EVALUERER, HVORLEDES DE KONKRET PÅVIRKER BESTEMTE INDUSTRISEKTORER, ER DET MULIGT AT IDENTIFICERE DE MEST RELEVANTE POLITIKKER FOR HVER SEKTOR. ET ENKELT INITIATIV, DER KOMBINERER EN RÆKKE FORSKELLIGE POLITISKE DIMENSIONER AF SÆRLIG RELEVANS FOR EN BESTEM t industri, vil bidrage til at øge sammenhængen og samspillet mellem politikkerne med en kraftigere indvirkning på konkurrenceevnen til følge. Endelig tilstræbes det at opnå større enighed om politikkerne ved i en tidlig fase at inddrage de vigtigste interesserede parter og medlemsstaterne i den politiske beslutningsproces. Arbejdsmarkedets parter på EU-plan opfordres til at bidrage til arbejdet både på horisontalt plan og på sektorniveau.

Skitsen til en arbejdsplan i dette afsnit lægger vægt på en række helt nye initiativer, der skal fremme konkurrenceevnen i forskellige sektorer. Den er dog ikke udtømmende. Som led i Fællesskabets nye Lissabon program er der allerede blevet iværksat en række andre aktioner og initiativer, som dækker hele spektret af indsatsområder og er rettet både mod industrien generelt og mod bestemte sektorer.

Horisontale politiske initiativer, som er fælles for sektorerne

Denne meddelelse præsenterer syv større politiske initiativer på tværs af sektorerne . Formålet med denne fremgangsmåde er at opnå en samlet tilgang til de udfordringer, som forskellige industrier, her samlet i grupper, har til fælles, og styrke synergien mellem forskellige indsatsområder under hensyn til konkurrenceevnemæssige overvejelser.

Et initiativ vedrørende intellektuel ejendomsret og forfalskning (2006)

Intellektuel ejendomsret er af uvurderlig betydning for mange industrisektorers mulighed for at klare sig i konkurrencen. Nogle nøgleområder er allerede blevet harmoniseret, men der kan stadig gøres mere for at sikre, at lovgivningen opfylder industriens krav i en tid med hastig teknologisk udvikling og et arbejdsmarked i forandring. Virksomhederne og deres kunder har brug for en intellektuel ejendomsret, der tilskynder til innovation, frembyder den stabilitet, der er behov for, når der skal træffes beslutninger om investeringer, og fremmer udviklingen af effektive, nye virksomhedsmodeller. Debatten om direktivforslaget om patenterbarheden af computerimplementerede opfindelser har vist, at det ikke er nogen let opgave at udforme regler for intellektuel ejendomsret, så de opfylder alle interesserede parters behov. Kommissionen vil derfor i 2006 indlede en dialog med industrien og andre interesserede parter for at afklare, hvordan man bedst får udarbejdet nogle lovgivningsmæssige rammer, som lever op til den europæiske industris krav. Desuden er det af den allerstørste betydning, at de intellektuelle ejendomsrettigheder håndhæves i det indre marked og i tredjelande for at komme den forfalskning og piratkopiering, der foregår i mange sektorer, til livs. Krænkelser af den intellektuelle ejendomsret kan ødelægge lovlige virksomheder, være til hinder for innovation og undertiden skabe problemer for offentlighedens sundhed og sikkerhed. Mange virksomheder, især små og mellemstore, er stadig ikke bekendt med deres ret til passende beskyttelse af intellektuel ejendomsret, og det skønt forfalskning fortsætter med at være et stort problem på mange områder i forretningsverdenen. Under hensyntagen til de eksisterende og planlagte instrumenter til bekæmpelse af forfalskning og piratkopiering, herunder dem, der gælder inden for håndhævelse[13] og told, vil Kommissionen i 2006 foretage en fornyet undersøgelse af hele situationen vedrørende intellektuel ejendomsret med særlig fokus på konkurrencespørgsmål og fremlægge forslag til, hvordan situationen kan forbedres.

Ekspertgruppe på højt niveau om konkurrenceevne, energi og miljø (ultimo 2005)

Foranstaltninger vedrørende konkurrenceevne, energi og miljø hænger tæt sammen og virkningerne af dem er af meget stor betydning for mange basis- og mellemproduktindustrier. I betragtning af behovet for sammenhæng mellem politiske og lovgivningsmæssige initiativer på disse områder og med henblik på fuldt ud at udnytte synergieffekterne mellem dem er der et klart behov for tættere koordinering og udvikling af en integreret strategi. Til dette formål vil der blive nedsat en ekspertgruppe om konkurrenceevne, energi og miljø. Den vil få en rådgivende funktion og vil blive sammensat af kommissærerne for henholdsvis erhvervspolitik, konkurrence, energi og miljø og alle relevante interesserede parter. Den vil få til opgave at undersøge forholdene mellem industri-, energi og miljølovgivning og sikre, at der er sammenhæng mellem de enkelte initiativer, samtidig med at såvel bæredygtigheden som miljøet forbedres. Dette opnås ved hjælp af en ligevægtig repræsentation af alle interesserede parter med det formål at skabe en stabil og forudsigelig lovgivningsramme, hvor konkurrenceevne, energi og miljø går hånd i hånd. Blandt de emner, der må formodes at blive behandlet, kan nævnes: a) gennemførelse af principper om bedre regulering, b) klimaændringer, navnlig ordningen for handel med emissioner, energieffektivitet og vedvarende energi, c) energimarkedernes funktion, navnlig el-markedet, d) gennemførelse af temastrategien for affaldsforebyggelse og genanvendelse og dertil knyttet lovgivning og e) forbedring af ressourceeffektiviteten og indførelse af miljømæssige eller andre innovative teknologier.

Konkurrenceevne og markedsadgang - eksterne aspekter (forår 2006)

Adgang til internationale markeder prioriteres højt i de fleste sektorer. Kommissionen overvejer i øjeblikket at udarbejde en meddelelse om revision af strategien for markedsadgang med en gennemgang af de eksisterende strategier og instrumenter for at sætte fokus på de sektorer og markeder, der har størst potentiale i konkurrencemæssig henseende. Mål for markedsadgang vil regelmæssigt blive prioriteret i kombination med en mere effektiv anvendelse af handelshindringsforordningen. I samarbejde med de interesserede parter vil der blive udarbejdet og gennemført en detaljeret strategi for at overvinde hindringer i de udvalgte sektorer og lande. For tekstilers vedkommende er der allerede blevet indført en særlig handlingsplan for markedsadgang. Den er endvidere blevet udvidet til at omfatte lædervarer og fodtøj. Kommissionen påtænker desuden at igangsætte en omfattende refleksions- og debatrunde om de eksterne aspekter af EU’s konkurrenceevne. Dette vil i givet fald ske ved udsendelse af endnu en meddelelse, som bl.a. andet skal omhandle handelsspørgsmål i tilknytning til intellektuel ejendomsret, lovgivning, investeringer og offentlige indkøb, og særlig muligheden for at indføre et instrument for eksterne indkøb, som skulle gøre det attraktivt for tredjelande at indgå aftale om en åbning af deres markeder for offentlige indkøb på et gensidigt grundlag.

Nyt program for forenkling af lovgivningen (oktober 2005)

Bedre lovgivning på forskellige niveauer har vist sig at være et af de områder, flere sektorer bør sætte ind på. Det gælder bl.a. for bygge- og anlæg, motorkøretøjer, IKT samt fødevarer og biovidenskab. Desuden har affaldsregulativerne vist sig at være af stor betydning for en lang række forskellige sektorer og især for små og mellemstore virksomheder. Kommissionen har allerede meddelt[14], at den agter at genoptage arbejdet med forenkling af den eksisterende lovgivning. Når Kommissionen har afsluttet høringen af de interesserede parter udsender den i oktober et program for forenkling af lovgivningen , hvori indgår de tre prioriterede lovgivningsområder, som på forhånd er blevet udvalgt som mål for denne indsats, nemlig automobilsektoren, bygge- og anlægssektoren og affaldssektoren. Ekspertgruppen CARS21 påbegyndte screeningen af den eksisterende lovgivning med det mål at afslutte processen inden udgangen af 2005.

Bedre kvalifikationer på sektorplan (2006)

Mangel på kvalificeret arbejdskraft viste sig at være et stort problem i mange forskellige industrier, bl.a. i IKT- og maskinindustrien, tekstil- og læderindustrien og i en del af basis- og mellemproduktindustrien. Der er i nogen grad tegn på, at udflytninger af industrielle aktiviteter i nogle tilfælde mere skyldes mangel på arbejdskraft end omkostningsfaktorer. Kommissionen har allerede taget fat på problemet med mangelen på kvalificeret arbejdskraft. Den har iværksat en række foranstaltninger såsom arbejdsprogrammet Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010, herunder den europæiske referenceramme for kvalifikationer, der som fælles reference for uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer i Europa skal bidrage til større gennemsigtighed og fremme meritoverførsler og anerkendelse af kvalifikationer med særlig reference til sektorniveau[15]. Som supplement til disse eksisterende initiativer foreslås det at undersøge, hvori problemet med de manglende kvalifikationer består i bestemte industrier. Sådanne undersøgelser vil omfatte en kortlægning af de nuværende kvalifikationskrav i sektorerne og den manglende overensstemmelse mellem arbejdstagernes kvalifikationer og arbejdsmarkedets behov , og man vil se på den sandsynlige udvikling med hensyn til sektorspecifikke kompetencer, herunder om muligt virkningerne for små og mellemstore virksomheder. De således indsamlede informationer vil sammen med det arbejde, som Cedefop løbende udfører, gøre det muligt at tilrettelægge fremtidige initiativer under hensyn til sektorernes konkurrencepolitiske krav.

Håndtering af strukturelle ændringer i fremstillingsindustrien (ultimo 2005)

Den private sektor har det primære ansvar for at gennemføre strukturelle tilpasninger. EU har dog redskaber til sin rådighed, som gør det muligt at foregribe og følge op på ændringer, hvilket anerkendes i den nylige meddelelse om omstruktureringers indvirkning på beskæftigelsen[16]. Det er vigtigt, at de industripolitiske initiativer, der gennemføres på EU-plan, er fuldt integrerede i anvendelsen af strukturfondsmidlerne og de enkelte medlemsstaters politiske redskaber. Screeningen har vist, at følgende industrier kan have behov for strukturelle tilpasninger: tekstil-, læder-, møbel-, fodtøjs-, motorkøretøjs-, skibsværfts- og stålindustrien, den keramiske og den grafiske industri og dele af fødevareindustrien. Det er Kommissionens hensigt at sikre, at bedre foregribelse og positiv forvaltning af økonomisk omstrukturering bliver inddraget i de nye strukturfondsprogrammer. I overensstemmelse med Kommissionens strategiske retningslinjer for samhørighed for 2007-2013 er der behov for, at støtte til programmer for modernisering af arbejdsmarkederne og foregribelse af gradvise ændringer i hele EU i sektorer, for hvilke strukturelle ændringer har vist sig at være relevante, inkluderes i de nye strukturfondsprogrammer sammen med aktive foranstaltninger til styrkelse af den økonomiske velfærd i regionerne[17]. Endvidere vil Kommissionen yderligere undersøge spørgsmålet om at styrke samarbejdet mellem regioner med samme problemer og udfordringer.

En integreret europæisk tilgang til industriel forskning og udvikling (2005)

Den kommende meddelelse om forskning og innovation[18] vil indeholde en ny integreret tilgang til politikker og aktioner til støtte for forskning og innovation. Bl.a. vil den omhandle en række initiativer, som er meget relevante for industrisektorer. Den nylige meddelelse om statsstøtte til innovation indeholder desuden et forslag om at fremme statsstøtte for at afhjælpe markedssvigt, der er til hinder for innovation. Som led i opfølgningen på meddelelsen om forskning og innovation oprettes der i 2006 et overvågningssystem for industriel forskning og innovation, som skal give et samlet overblik over udviklingen i den industrielle forskning og innovation med tilhørende analyser og adgang for interesserede parter til at udtrykke deres mening. Dermed sikres rådighed over data og meddelelser af relevans for industrien – og politikken – hvilket vil bidrage til at forudse både hindringer og muligheder for at forbedre investeringerne i forskning og innovation og til at markedsføre ny teknologi i Europa. Der vil blive nedsat en ekspertgruppe med deltagelse af politiske beslutningstagere, der skal rådgive og give feedback om, hvorvidt overvågningssystemet har det rette fokus, og hvorvidt det har nogen relevans for konkurrenceevnen.

De europæiske teknologiplatforme[19], som allerede via deres strategiske forskningsdagsordener har vist sig at udgøre en vigtig frivillig bottom-up proces for udformning af industrielle og politiske strategier på veldefinerede, centrale teknologiområder, vil bidrage til at øge de industrielle investeringer i forskning og innovation og til at forbedre Europas evne til at markedsføre ny teknologi.

Sektorspecifikke initiativer

Ud over de horisontale initiativer, der er fælles for alle sektorer, har man indkredset en række nye sektorspecifikke initiativer, som er af en særlig karakter eller er særlig vigtige. Disse initiativer er vidt forskellige. Nogle af dem involverer ekspertgrupper eller politiske fora, der følger op på succesen med G10 Medicines, LeaderSHIP 2015 og CARS21, og som også i fremtiden vil yde værdifulde bidrag. Når der foreslås et nyt sektorinitiativ, skal man være meget opmærksom på at sikre dets sammenhæng med andre initiativer, især de nyligt foreslåede europæiske teknologiplatforme, sektorspecifikke innovationspaneler og netværksinitiativer under det europæiske Innova-initiativ og i2010-initiativet om et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse. En komplet liste over nye og eksisterende horisontale og sektorspecifikke initiativer for hver enkelt sektor findes i bilag 2. Disse omfatter politiske, lovgivningsmæssige og tekniske aktioner, afhængigt af sagens karakter.

De nye initiativer, som Kommissionen vil foreslå, er følgende:

- Lægemiddelforum (første møde i 2006)

Strategien på lægemiddelområdet vil blive kontrolleret en gang om året af et lægemiddelforum sammensat af medlemsstater (ministerniveau), ledende repræsentanter for industrien og andre vigtige berørte parter såsom patienter og sundhedsprofessionelle. På baggrund af det fragmenterede lægemiddelmarked i Europa vil arbejdet fokusere på FoU-spørgsmål og lovgivningsarbejdet på medlemsstatsniveau, f.eks. de meget afgørende spørgsmål om prissætning og lægemidlernes relative effektivitet.

- Midtvejsevaluering af strategien for biovidenskab og bioteknologi (2006-2007)

Der vil blive gennemført en midtvejsevaluering af strategien for biovidenskab og bioteknologi i 2006-2007. Dette indebærer et tættere samarbejde med industrien via den rådgivende gruppe vedrørende konkurrenceevne inden for bioteknologi og en årlig trepartsdialog med industrien og medlemsstaterne med henblik på at identificere problemer, foreslå initiativer og udarbejde henstillinger til aktioner.

- Nye ekspertgrupper for den kemiske industri (2007) og forsvarsindustrien

Efter den forventede vedtagelse af REACH i 2007, som er den nye lovgivningsramme for kemiske produkter, foreslås det at nedsætte en ekspertgruppe, som skal undersøge, hvordan den kemiske industris konkurrenceevne kan forbedres. Der nedsættes desuden en ekspertgruppe for forsvarsindustrien, som får til opgave at undersøge spørgsmål såsom overførsel af forsvarsmateriel, forsyning og standardisering på forsvarsområdet.

- Det europæiske rumprogram

Det europæiske rumprogram vil blive den fælles, samlede og fleksible programbasis for aktiviteterne i Den Europæiske Rumorganisation, i EU og i de respektive medlemsstater. Der arbejdes desuden på en meddelelse om global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES), hvori det kort beskrives, hvordan udviklingen mod operationelle GMES-tjenester i 2008 skal forløbe.

- Taskforce for konkurrenceevnen i IKT - sektoren (2005/2006)

For at sikre, at den offentlige politik tilvejebringer et miljø, der understøtter konkurrenceevnen for en IKT - sektor under udvikling, vil der blive oprettet en taskforce med repræsentanter for de interesserede parter. I tillæg til de initiativer, Kommissionen iværksætter som led i i2010[20], vil den kortlægge de væsentligste hindringer for konkurrenceevnen og forsøge at finde politiske løsninger, f.eks. i form af bedre lovgivning, intellektuel ejendomsret og standardisering. Taskforcen vil også gøre det muligt at gennemføre en struktureret dialog for at aktivere sektoren og henlede medlemsstaternes opmærksomhed på hindringer for de europæiske IKT - producenters konkurrenceevne og for en omfattende og effektiv indførelse af IKT.

- Politisk dialog om maskindustrien (2005/2006)

Den politiske dialog om maskinindustrien vil analysere sektorernes styrker og svagheder i fremtiden og foregribe, hvordan eventuelle svagheder kan afhjælpes på længere sigt.

- En række undersøgelser om konkurrenceevne, bl.a. for følgende sektorer; IKT, fødevarer, mode og design

Disse undersøgelser vil analysere, hvilke påvirkninger industrisektorernes konkurrenceevne er udsat for med henblik på at fremsætte yderligere forslag til konkrete politikker og aktioner, hvor det er nødvendigt.

Konklusion

Denne meddelelse indeholder en arbejdsplan for den industripolitiske indsats i fremstillingsindustrien i de kommende år. Kommissionen står dermed ved forpligtelserne om at bidrage til at skabe et stærkt industrielt grundlag, som den påtog sig i handlingsprogrammet for vækst og beskæftigelse. I dette øjemed vil den træffe de nødvendige foranstaltninger for at forbedre rammevilkårene for fremstillingsindustrien og sikre sammenhæng mellem forskellige politikområder. De horisontale og sektorspecifikke initiativer, der er beskrevet i meddelelsen, er tænkt som et supplement til arbejdet på medlemsstatsniveau. Det er meningen, at de skal være til hjælp for de forskellige sektorer i fremstillingsindustrien i deres bestræbelser på at løfte de opgaver, de står over for. Denne strategi vil skulle udvides med yderligere analyser og forslag til konkrete politikker og aktioner i det omfang, der behov for det. Der foretages en midtvejsevaluering af arbejdsplanen i en meddelelse, som er planlagt til udsendelse i 2007. Heri beskrives det, hvordan det ovenfor beskrevne arbejdsprogram skrider frem, og det vurderes, om der er mulighed for at udvide programmet til vedrøre andre aspekter af økonomien, f.eks. miljøteknologi.

[pic]

BILAG II

[pic]

[pic]

De sektorspecifikke aktioner omfatter kun undersøgelser og aktioner, der direkte vedrører identificerede indsatsområder, såfremt de ikke er behandlet på anden vis under de horisontale aktioner. Den integrerede europæiske strategi for forskning og innovation gælder i sagens natur i alle sektorer.

[1] "Vækst og beskæftigelse: en fælles opgave - Et nyt afsæt for Lissabon-strategien" KOM(2005) 24.

[2] "En fælles indsats for vækst og beskæftigelse : Fællesskabets Lissabon-program", KOM(2005) 330.

[3] Se KOM(2002) 714 om industripolitik i et udvidet Europa og KOM(2004) 274 om opfølgning af strukturændringer og en industripolitik for det udvidede Europa.

[4] Artikel 157 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

[5] Se vedlagte arbejdspapir SEK(2005) 1216. Udfordringerne, som de virksomhedsrelaterede serviceerhverv står over for, beskrives i Kommissionens meddelelse om de virksomhedsrelaterede serviceerhvervs konkurrenceevne og deres bidrag til EU-virksomhedernes resultater (KOM(2003) 747), som også omtalte en kommende handlingsplan for virksomhedsrelaterede serviceerhverv.

[6] Kilde: Eurostat Business Statistics.

[7] Se også den kommende økonomiske årsberetning fra EU, der analyserer de faktorer, der påvirker EU's konkurenceevne som helhed.

[8] Se sektion VI i EU's indikatorer for sektorernes konkurrenceevne, 2005 (EU Sectoral Competitiveness Indicators 2005), GD for Erhvervspolitik.

[9] Eurostat, "EU Foreign Direct Investment in 2003", Statistics in Focus, 20/2005.

[10] Da datamaterialet om sektorerne i de nye medlemsstater var af begrænset omfang, må screeningen anses for at være foreløbig. De manglende data indsamles og analyseres p.t. af Kommissionen. De vil blive inddraget i de igangværende initiativer.

[11] Det fremgår af krydsmarkeringen i skemaet, hvilket politisk indsatsområde - ud af de mange relevante indsatsområder - der anses for at have højeste prioritet i den enkelte sektor. Hvis der ikke er sat kryds, er dette ikke ensbetydende med, at det pågældende område er uden betydning for sektoren, blot, at det ikke anses for at være det mest presserende punkt. Flere oplysninger om dette og andre emner findes i vedlagte arbejdspapirer fra Kommissionens tjenestegrene.

[12] Se skemaet i bilag 1 for at få et overblik over klassificeringen. En i det store og hele tilsvarende, men ikke identisk, klassificering blev benyttet i "Industry Memorandum: Heart for Industry" fra det nederlandske økonomiministerium (oktober 2004). Klassificeringen var baseret på fælles indsatsområder for industrien og lighedspunkter såsom produkter, fremstillingsprocesser osv.

[13] Bl.a. Kommissionens forslag til direktiv om EU-strafferetlige bestemmelser til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, juli 2005.

[14] I meddelelsen om bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse.

[15] Arbejdsprogrammet om uddannelsessystemernes mål, vedtaget af Rådet og Kommissionen den 14.2.2002; se også Kommissionens aktionsplan vedrørende kvalifikationer og mobilitet, KOM(2002) 72.

[16] Meddelelse om omstruktureringer og beskæftigelsen, KOM(2005) 120.

[17] Samhørighedspolitikkens bidrag til vækst og beskæftigelse: Fællesskabets strategiske retningslinjer for 2007-2013, KOM(2005) 299 af 5.7.2005.

[18] Mere forskning og innovation: Investeringer i vækst og beskæftigelse – en fælles strategi, KOM(2005), foreligger endnu ikke.

[19] Rapport til Europa-Parlamentet om de europæiske teknologiplatforme og fælles teknologiske initiativer: fremme af FoU-partnerskaber mellem det private og det offentlige for at styrke EU’s industrielle konkurrenceevne, SEK(2005) 800 af 10.6.2005.

[20] ”i2010 – Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse”, KOM(2005) 229, juni 2005.