52005DC0330

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - En fælles indsats for vækst og beskæftigelse : Fællesskabets Lissabon-program [SEK(2005) 981] /* KOM/2005/0330 endelig udg. */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 20.7.2005

KOM(2005) 330 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

En fælles indsats for vækst og beskæftigelse: Fællesskabets Lissabon-program [SEK(2005) 981]

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

En fælles indsats for vækst og beskæftigelse: Fællesskabets Lissabon-program

ET BUDSKAB FULDT AF TILLID OG BESLUTSOMHED

Det centrale budskab i Lissabon-strategiens partnerskab for vækst og beskæftigelse er fuldt af tillid og beslutsomhed: De udfordringer, Europas samfund, økonomi og miljø står over for, er ikke uovervindelige. Hvis vi går rigtigt til værks, kan de åbne nye muligheder for Europa og skabe vækst og flere arbejdspladser.

Europa står i dag ved en afgørende skillevej - over for både interne og eksterne udfordringer. Europa skal løfte den udfordring, der ligger i den aldrende befolkning, og som på lang sigt vil give en markant nedgang i arbejdsstyrken og en stigning i andelen af pensionister. Medmindre nedgangen i arbejdsstyrken opvejes af stigninger i arbejdskraftens produktivitet, vil den potentielle vækst falde kraftigt til ca. 1 % inden 2040, dvs. en halvering i forhold til i dag. Et så stort fald i de økonomiske resultater kombineret med en stigning i aldersbetingede udgifter vil sætte den europæiske sociale model under stort pres. Samtidig er EU's økonomi udsat for skærpet konkurrence fra tredjelande som følge af den stigende globalisering. Mængden af økonomiske aktiviteter, der er udsat for konkurrence fra tredjelande, er steget og tæller i dag også produktion af både højteknologiske og arbejdskraftintensive varer og tjenesteydelser. FoU-investeringerne i EU er næsten stagneret. Fortsætter den aktuelle udvikling, vil FoU-investeringerne udgøre 2,2 % af BNP i 2010, dvs. langt mindre end det fastsatte mål på 3 %. På denne baggrund er der vigtige beslutninger, der skal træffes, og som bliver afgørende for Europas økonomiske og sociale fremtid.

Den 2. februar 2005 foreslog Kommissionen en ny start for Lissabon-strategien , hvor der er fokus på EU's indsats på to afgørende områder: En stærkere varig vækst og flere og bedre arbejdspladser[1]. EU-institutionerne er siden da begyndt at omsætte det nye ønske om en genlancering af strategien til konkret handling. Det Europæiske Råd i marts , Europa-Parlamentet og de europæiske arbejdsmarkedsparter har givet deres fulde opbakning til Kommissionens forslag om at genlancere og sætte fornyet fokus på Lissabon-strategien.

Målet med Lissabon-strategiens partnerskab for vækst og beskæftigelse er at modernisere økonomien for at sikre vores særlige sociale model i lyset af de stadig mere globaliserede markeder, den teknologiske udvikling, miljøbelastningen og befolkningens aldring. Strategien skal også ses i en bredere sammenhæng, nemlig i forhold til den bæredygtige udvikling, som indebærer, at de behov, der findes i dag, skal opfyldes uden at sætte fremtidige generationers mulighed for at tilgodese deres behov på spil.

Vi har de fornødne ressourcer til at opretholde vores høje levestandard, men vi må gøre en indsats for at frigøre dem. Europa skal investere mere i sine unge, uddannelse, forskning og innovation, så vi kan sikre, at samfundet har de aktiver og den indstilling, der kræves for at skabe velstand og sikkerhed for alle borgere. Vi vil åbne markederne yderligere, mindske bureaukratiet og investere i moderne infrastruktur, så virksomhederne kan vokse, udvikle nye produkter og skabe nye arbejdspladser. Og vi vil tage de skridt, der er nødvendige for at opnå en dygtig arbejdsstyrke med iværksætterånd, så alle europæere kan få del i fordelene ved et samfund med høj beskæftigelse, høj social beskyttelse og et sundt miljø. Alle disse skridt vil blive understøttet af vækstfremmende makroøkonomiske tiltag.

Målet er klart og fast, men de skridt, der skal tages for at nå det, kræver nærmere forklaring. De udfordringer, samfundet står over for i dag, skaber en følelse af usikkerhed og pessimisme hos nogle borgere. Social og økonomisk fremgang betyder ofte store ændringer i den enkeltes liv - med både risici og fordele til følge. Borgernes legitime bekymringer skal tages alvorligt, og det bør nøje forklares, hvilke fordele den nye strategi har for deres hverdag.

Øget vækst og beskæftigelse er forudsætningen for at frigøre de ressourcer, der skal til for at opfylde vores økonomiske og sociale ambitioner, og er afgørende for at opfylde de miljø mål, vi har sat os. Den seneste offentlige debat har vist, at disse ambitioner er meget vigtige for borgerne. Genlanceringen af dette ambitiøse projekt skal gøre det muligt at nå begge mål. Nogle af de politiske tiltag vil først give synlige resultater efter nogen tid. Andre vil hurtigt give synlige resultater. I alle tilfælde skal de gribes an med en stærk bevidsthed om det kollektive ansvar, vi har, og om, at det haster. Der er ingen tid at spilde.

MANDAT TIL AT HANDLE

Et af de vigtige elementer ved genlanceringen af Lissabon-strategien er den kritiske gennemgang af styringsstrukturen med henblik på en mere tydelig definition af de respektive ansvarsområder på nationalt plan og på EU-plan, så opgaver og kompetencer stemmer bedre overens. Kommissionen skal supplere medlemsstaternes tiltag. De politiske tiltag på EU-plan og på nationalt plan er derfor blevet opdelt i komplementære, men særskilte dagsordener.

Om Lissabon-strategiens partnerskab for vækst og beskæftigelse bliver en succes, afhænger primært af medlemsstaterne og deres vilje til at gennemføre de nødvendige strukturreformer, og strategiens fællesskabsdimension rummer en væsentlig merværdi. For at opnå optimale synergieffekter og størst mulig effektivitet må de nationale reformtiltag suppleres med tiltag på fællesskabsplan. De politiske tiltag, der forelægges i Fællesskabets Lissabon-program, giver alle en klar merværdi , fordi indsatsen iværksættes eller samordnes på fællesskabsplan. Merværdien er særlig tydelig, når det gælder fællesskabspolitikker for det indre marked, forbedring af infrastrukturen og skabelsen af bedre rammebetingelser for erhvervslivet. Der skal også lægges meget mere vægt på politikker til fremme af viden, uddannelse og kvalifikationer for at styrke EU's konkurrenceevne og den bæredygtige vækst og samtidig sikre den sociale og geografiske samhørighed.

Det Europæiske Råd i juni godkendte de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse, som danner grundlag for medlemsstaternes nationale vækst- og beskæftigelsesprogrammer. Det Europæiske Råd opfordrede desuden Kommissionen til som modstykke til de nationale programmer at forelægge " Fællesskabets Lissabon program ", der dækker alle de tiltag, der skal iværksættes på fællesskabsplan. Programmet vil bygge på strukturen i de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse. Inden for rammerne af programmet vil der blive foreslået politiske tiltag på følgende tre hovedområder:

- viden og innovation for vækst

- Europa - et mere attraktivt sted at investere og arbejde

- flere og bedre arbejdspladser

Fremskridtene vil blive opgjort i en årlig fremskridtsrapport, som omfatter både fællesskabs- og medlemsstatsplan. For så vidt angår fællesskabsplanet, vil rapporten bygge på den regelmæssige overvågning af tiltagene i Fællesskabets Lissabon program. EU's fremskridtsrapport vil også indeholde en evaluering af gennemførelsen af medlemsstaternes nationale programmer. Kommissionen fastsætter på basis af den årlige vurdering, hvilke yderligere tiltag der eventuelt er nødvendige på fællesskabsplan, og reviderer Fællesskabets Lissabon program i overensstemmelse hermed.

Selv om der endnu ikke er opnået enighed om de finansielle overslag for 2007-2013 , håber Kommissionen på en aftale inden længe og opfordrer medlemsstaterne til at afsætte passende finansiering til de tiltag, der har betydning for konkurrenceevnen med henblik på vækst og beskæftigelse.

FÆLLESSKABETS LISSABON-PROGRAM - EN DAGSORDEN FOR VÆKST OG BESKÆFTIGELSE

Det er primært medlemsstaternes ansvar at udforme og gennemføre makroøkonomiske, mikroøkonomiske og beskæftigelsespolitiske tiltag. Tiltagene vil blive fastlagt i nationale reformprogrammer i efteråret 2005. De integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse tjener som en rettesnor for disse tiltag.

Fællesskabet bidrager til den overordnede økonomi- og beskæftigelsespolitiske dagsorden ved at fuldføre det indre marked og gennemføre fælles tiltag og aktiviteter, som understøtter og supplerer de nationale tiltag. Fællesskabet vil navnlig koncentrere sin indsats om en række nøgletiltag med stor merværdi:

- støtte til viden og innovation i Europa

- reform af statsstøttepolitikken

- forbedring og forenkling af de lovgivningsrammer, der gælder for virksomheder

- fuldførelse af det indre marked for tjenesteydelser

- indgåelse af en ambitiøs aftale i Doha-runden

- afskaffelse af barriererne for arbejdskraftens og den fysiske mobilitet på arbejdsmarkedet og i uddannelsessektoren

- udvikling af en fælles tilgang til økonomisk migration

- understøttelse af de tiltag, der iværksættes for at klare de sociale følger af økonomiske omstruktureringer.

Den fulde liste over tiltagene i Fællesskabets Lissabon-program er vedlagt som bilag[2]. Listen viser, hvilke tiltag der er planlagt på lovgivningsområdet, hvilke finansielle instrumenter der er omfattet, og hvilke forslag der er fremsat til udvikling af politiske tiltag. Der skal gøres en indsats for at øge EU's vækstpotentiale på basis af sunde makroøkonomiske politikker. De forbedringer, der for nyligt er vedtaget med hensyn til gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten, vil bidrage til at sikre en bedre makroøkonomisk stabilitet i EU, hvad der er en væsentlig forudsætning for bæredygtig økonomisk vækst og jobskabelse.

Kommissionen har foreslået, at de programmer, der modtager støtte fra strukturfondene og Samhørighedsfonden , skal sigte mod investeringer i viden, innovation, forskningskapacitet og bedre almen uddannelse og erhvervsuddannelse, så arbejdstagerne får de fornødne kvalifikationer til at klare forandringer og optage nye aktiviteter. Programmerne vil bidrage til at gøre medlemsstaterne, regionerne og byerne mere attraktive ved at understøtte den økonomiske infrastruktur. Der skal foretages store infrastrukturinvesteringer på transport-, miljø- og energiområdet i de regioner, som halter bagefter, navnlig i de nye medlemsstater, for at fremme væksten og konvergensen på lang sigt i forhold til resten af EU. Effektive infrastrukturnet giver bedre transportmuligheder og er derfor en af forudsætningerne for virksomhedernes vækst og skabelsen af arbejdspladser på disse områder.

Landbrugsfonden for Udvikling af Landdistrikterne , som for nyligt blev oprettet, vil fokusere mere specifikt på at skabe vækst og arbejdspladser i landdistrikterne og at beskytte og forbedre naturressourcerne. Ressourcerne vil frem for alt gå til fremadrettede investeringer i mennesker, innovation, knowhow og kapital inden for landbrug og skovbrug, indførelse af IKT i landdistrikterne og skabelse af flere og bedre arbejdspladser, særlig for kvinder og unge, gennem diversificering af landdistrikterne.

Kommissionen har netop forelagt et sæt strategiske retningslinjer for Fællesskabet for 2007-2013[3], hvor den næste generation af samhørighedspolitiske programmer og programmer for landdistrikternes udvikling i højere grad er målrettet mod vækst og beskæftigelse . I retningslinjerne tilpasses samhørighedspolitikken og politikken for udvikling af landdistrikterne nøje til Lissabon dagsordenen, og de fastsætter en ramme, der skal sikre, at de områder, der prioriteres højt - Europa som et attraktivt sted at investere og arbejde, viden og innovation og flere og bedre arbejdspladser til alle - bliver omsat til operationelle programmer på nationalt og regionalt plan.

Det horisontale bidrag, som Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) yder med hensyn til finansiering, navnlig gennem EIB's Innovation 2010-initiativ, bør også fremhæves.

Viden og innovation - drivkraften bag en bæredygtig vækst

Viden er en afgørende faktor, der gør det muligt for Europa at bevare sin internationale konkurrencefordel. EU kan yde det bedste bidrag til at forbedre Europas forskningspotentiale ved at forene ressourcerne og skabe konkurrencedygtige rammevilkår for ekspertisebaseret forskning. Der skal investeres flere ressourcer og mere effektivt i viden og innovation for at opfylde det samlede EU mål for forskningsinvesteringer på 3 % af BNP og udvikle de fornødne kapaciteter og midler til at øge Europas konkurrenceevne og skabe arbejdspladser og bæredygtig vækst. Medlemsstaterne har hovedansvaret for at tilskynde til flere og bedre investeringer, og Fællesskabet vil supplere deres indsats fra fællesskabsbudgettet for at stimulere, organisere og udnytte alle former for samarbejde på EU-plan inden for forskning, innovation og uddannelse. Der vil blive brugt en kombination af fællesskabsregulering og fællesskabsfinansiering til at fremme den teknologiske innovation og tiltrække mennesker og kapital til europæiske forskningsprojekter og innovative erhvervsprojekter.

På lovgivningsområdet har Kommissionen meddelt, at den vil forelægge en omfattende reform af statsstøttepolitikken for at fremme væksten, jobskabelsen og samhørigheden[4]. Der er planlagt en række revisioner for at gøre det lettere at målrette statsstøtten til at støtte viden og innovation. Reglerne for statsstøtte til FoU vil blive revideret, bl.a. for at øge samarbejdet mellem offentlige forskningsinstitutioner og erhvervslivet, og de vil muligvis blive suppleret med nye bestemmelser om støtte til innovation, særlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Derudover er der planer om at gøre det lettere for nystartede og innovative virksomheder at opnå statsstøtte, ikke kun gennem direkte finansiel støtte, men også ved at lette adgangen til risikovillig kapital. Mere fleksible bestemmelser vil også have en positiv effekt på de tiltag, der tages for at skabe gunstige vilkår for innovation, herunder støtte til uddannelse, mobilitet og klyngedannelse. Samlet betragtet vil reformen forbedre de generelle betingelser for innovation og give medlemsstaterne enklere administrative rammer. Konkurrencedygtige markeder er og bliver det bedste middel til at fremme innovation og viden, og de nye bestemmelser vil derfor blive udformet, så der kun må ydes statsstøtte, når det har en stor afsmittende effekt på samfundet, og konkurrencevilkårene ikke forvrides.

For så vidt angår fællesskabsfinansiering, har Kommissionen foreslået to store udgiftsprogrammer for 2007-2013, nemlig det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FTU)[5] og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation[6] .

Det foreslåede syvende FTU rammeprogram omhandler udvikling af ekspertise og fragmentering af de europæiske forskningstiltag, den frie bevægelighed for viden og forskere, Europas svaghed, hvad angår udnyttelse af forskningsresultater, og fremme af FoU baserede regionale klynger. De foreslåede aktiviteter er meget relevante i forhold til erhvervslivets behov og tager hensyn til de strategiske forskningsdagsordener, som udarbejdes af teknologifora under erhvervslivets ledelse. De omfatter bl.a. øget forskning og innovation inden for Informations- og Kommunikations Teknologi (IKT) . Initiativet "i2010 - Et europæisk informationssamfund for vækst og beskæftigelse" skal støtte produktionen og brugen af disse teknologier som en afgørende drivkraft bag social og økonomisk udvikling.

Med FTU rammeprogrammet indføres der en ny og mere ambitiøs tilgang til stort anlagte partnerskaber mellem private og det offentlige på områder, der har stor betydning for Europas konkurrenceevne. Områderne vil blive kortlagt i samråd med erhvervslivet - specielt som led i de fælles teknologiinitiativer, der i øjeblikket er planer om inden for innovative lægemidler, nanoelektronik, indlejrede systemer, luftfartsteknik og lufttransport, brint- og brændselsceller og global miljø- og sikkerhedsovervågning[7]. Der indføres også en ny mekanisme til risikodeling for at forbedre adgangen til EIB lån.

Rammeprogrammet for FTU vil specielt fokusere på SMV'ers vækstmuligheder og hjælpe dem med at udføre eller outsource forskningsopgaver, at udvikle nye teknologibaserede produkter og markeder, at udbygge deres netværk, at udnytte forskningsresultater, at erhverve teknologisk ekspertise og at uddanne de ansatte, så de kan holde trit med udviklingen, - og derigennem skabe flere arbejdspladser.

Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation vil primært være rettet mod SMV'er og iværksættere. Ved at lette adgangen til markeder, finansiering og støttetjenester vil det støtte innovative virksomheder, udbrede brugen af IKT og miljøteknologier og gøre det lettere at skaffe finansiering gennem risikovillig kapital.

Over budgetposterne for de transeuropæiske net ydes der støtte til den praktiske anvendelse af FTU programmerne for viden og innovation som led i industriprojekter, der skal bidrage til at mindske overbelastningen af transportnettet og øge produktiviteten. De vigtigste programmer er Galileo (satellitbaseret radionavigation for alle transportformer), ERTMS (jernbanesektoren) og SESAME (lufttrafikstyring) og andre intelligente trafikstyringssystemer.

Der ligger et stort potentiale for økonomien, miljøet og beskæftigelsen i miljøvenlige, energieffektive og vedvarende energiteknologier . Kommissionen vil derfor øge indsatsen for at fremme udviklingen og brugen af miljøteknologier og udbredelsen af øko innovationer, særlig inden for rammerne af handlingsplanen for miljøteknologi (ETAP)[8]. Disse teknologier vil blive støttet dels gennem en skærpet indsats på forskningsområdet og ved udbredelsen af teknologi, dels gennem offentlige og private investeringer fra strukturfondene og Den Europæiske Investeringsbank, særlig for at fremme teknologier med lavt CO2-udslip.

Det er stadig et vigtigt led i EU's engagement til fremme af en videnbaseret innovativ økonomi, at der bliver opnået enighed om EF-patentet . Fællesskabet vil støtte indsatsen for at bevare en stærk industriel kapacitet ved at samarbejde om forsknings-, regulerings- og finansieringsmæssige udfordringer på europæisk plan, når de enkelte medlemsstater på grund af størrelse eller omfang ikke kan tackle markedssvigt og den offentlige politiks svagheder på egen hånd.

Europa - et mere attraktivt sted at investere og arbejde

For at tiltrække flere investeringer, skabe nye arbejdspladser og sætte skub i væksten er det vigtigt at lette markedsadgangen inden for de enkelte sektorer og mellem medlemsstaterne. Fællesskabet vil derfor give højeste prioritet til fuldførelse af det indre marked og til forbedring af lovgivningen som de to vigtigste politiske midler til at skabe arbejdspladser og øge væksten i Europa.

Bedre lovgivning har stor positiv effekt på rammebetingelserne for økonomisk vækst, beskæftigelse og produktivitet. Lovgivning af bedre kvalitet vil skabe de rette incitamenter for erhvervslivet, betyde færre unødige omkostninger og fjerne de hindringer, der står i vejen for tilpasning og innovation. De tiltag, der er planlagt som led i Kommissionens og de enkelte rådsformandskabers initiativer for bedre lovgivning, skal iværksættes hurtigt.

Kommissionen vil navnlig fortsætte arbejdet på tre områder:

- Alle nye politiske initiativer i Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram, f.eks. hvidbøger, lovgivningsmæssige forslag og udgiftsprogrammer, bliver underkastet en grundig konsekvensanalyse.

- De forslag, der er til behandling i Rådet/Parlamentet, vil nøje blive gennemgået, eventuelt med det resultat, at forslagene ændres, erstattes eller trækkes tilbage.

- Arbejdet med at forenkle vigtig gældende lovgivning vil fortsætte, og der vil blive indledt en ny fase af forenklingsprogrammet på basis af sektorhandlingsplaner.

Ineffektiv lovgivning, vanskelig markedsadgang og utilstrækkeligt konkurrencepres kan hindre innovationen i sektorer med stort vækstpotentiale og resultere i færre fordele for forbrugerne. Kommissionen har derfor indledt en række sektorrevisioner for at kortlægge de hindringer, der står i vejen for væksten og innovationen i nøglesektorer, med særlig tanke på SMV'er. Kommissionen vil også forberede en ny model til at varetage SMV'ers interesser , når der forelægges forslag til fællesskabslovgivning og -politikker.

Det indre marked for tjenesteydelser skal gøres fuldt funktionsdygtigt samtidig med at den europæiske sociale model bevares. Servicesektoren tegnede sig for næsten alle nye arbejdspladser i EU i perioden 1997-2002. I dag står tjenesteydelser for 70 % af EU's værditilvækst. Tjenesteydelser tegner sig dog kun for ca. 20 % af samhandelen mellem medlemsstaterne. Fuldføres det indre marked for tjenesteydelser, ventes det på mellemlang sigt at øge BNP med 0,6 % og beskæftigelsen med 0,3 % (op til 600 000 arbejdspladser). Kommissionen vil samarbejde konstruktivt med Europa-Parlamentet, Rådet og andre berørte parter inden for rammerne af lovgivningsarbejdet for at opnå bred enighed om det ændrede servicedirektiv.

Effektive og optimale tjenesteydelser af almen økonomisk interesse er et nøgleelement i det europæiske velfærdssamfund og er af væsentlig betydning for at sikre social og geografisk samhørighed og bidrager også til konkurrenceevnen. Kommissionen vil som opfølgning på sin hvidbog fra 2004 om forsyningspligtydelser tage skridt til at yde mere vejledning om princippet.

En fuld integration af de finansielle markeder vil også bidrage til at øge produktionen og beskæftigelsen, da det gør det muligt at afsætte kapital mere effektivt og at skabe bedre vilkår for erhvervsfinansiering. Hovedparten af lovgivningen er allerede vedtaget, og derfor gælder det nu om at gennemføre bestemmelserne og anvende dem konsekvent. Samtidig er det vigtigt få løst de barrierer, der stadig hindrer markedsadgangen.

Skal det indre marked fungere efter hensigten, forudsætter det en passende og bæredygtig infrastruktur for den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer, og denne infrastruktur er for sin del afgørende for, hvor erhvervslivet vælger at investere. Fællesskabsmidler og fællesskabslovgivning vil supplere medlemsstaternes indsats for at fremme sammenkobling, interoperabilitet og adgang i forbindelse med de nationale net. EU bør øge sin indsats for at koncentrere den støtte, der ydes over budgetposten for TEN-transport og Fællesskabets øvrige budget- og finansinstrumenter, og fokusere støtten på de 30 vigtigste prioriterede initiativer og projekter på transportområdet, som er angivet i beslutningen om Fællesskabets retningslinjer[9]. Medlemsstaterne skal indfri deres løfter og tage fat på arbejdet på 45 grænseoverskridende "kvikstartprojekter" for transport-, energi- og bredbåndsnet, FoU og innovation . Den europæiske samordning på projekt - til projekt basis skal ledsages af et klart løfte fra de pågældende medlemsstater om, at de vil indlede planlægnings- og finansieringsarbejdet.

Kommissionen forsøger at nå frem til en aftale om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag og gennemførelsen heraf for at fjerne de hindringer, virksomheder med aktiviteter i flere medlemsstater støder på, fordi reglerne for, hvordan virksomheder beskattes, er forskellige i de 25 medlemsstater.

Fællesskabet er fast besluttet på at indgå en ambitiøs aftale i Doha-runden suppleret med bilaterale og regionale handelsaftaler. Kommissionen vil fortsætte sin dialog om lovgivnings- og forvaltningsspørgsmål på internationalt plan, herunder også om bilaterale aftaler om luft- og søtransport, da det er et middel til at sikre, at vores standarder bevares og anvendes uden for EU. Kommissionen vil også videreføre sin strategi for håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande for at dæmme op for den omsiggribende piratkopiering og varemærkeforfalskning. Der vil også blive forelagt et nyt initiativ med henblik på at få bedre adgang til udbudsmarkedet i tredjelande.

Flere og bedre arbejdspladser

Hvis Europa skal opnå fuld beskæftigelse, bedre arbejdskvalitet og større arbejdsproduktivitet og styrke den sociale og geografiske samhørighed, er det nødvendigt til at få og fastholde flere i arbejde, øge udbuddet af arbejdskraft, modernisere socialsikringsordningerne, forbedre arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne og investere mere i humankapital gennem bedre uddannelse og kvalifikationer.

Disse mål og prioriterede indsatsområder står også i centrum for den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden [10], der for nyligt blev forelagt, og er afspejlet i de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse. De nationale myndigheder har ganske vist hovedansvaret for beskæftigelse, socialsikring, almen uddannelse og erhvervsuddannelse, men Fællesskabet vil supplere deres tiltag. De europæiske arbejdsmarkedsparter vil blive opfordret til at spille en vigtig rolle.

Fællesskabet er fast besluttet på at sikre en bedre foregribelse og styring af økonomiske omstruktureringer . Omstruktureringer og udflytninger er uundgåelige følger af økonomisk fremgang og markedsintegration. Når de finder sted, kan de imidlertid have destabiliserende virkninger for de berørte borgere og lokalsamfund. I disse tilfælde bør alle disponible midler mobiliseres for at hjælpe de pågældende med at håndtere forandringerne og vende dem til nye muligheder, samtidig med at der skabes passende sikkerhedsnet. Kommissionen vil i den forbindelse følge op på sin meddelelse om omstruktureringer og beskæftigelsen[11] i forskellige sektorer og regioner. Kommissionen finder det også vigtigt, at der bliver oprettet en fond til at hjælpe de mennesker og regioner, der rammes hårdest af de økonomiske omstruktureringer, og en reserve til uforudsete følger af strukturelle forandringer.

For at lette den erhvervsmæssige og geografiske mobilitet og åbne op for de beskæftigelsesmuligheder, der opstår som følge af etableringen af et fælles arbejdsmarked i Europa, vil Fællesskabet fjerne barriererne for arbejdskraftens mobilitet. Kommissionen vil følge op på vedtagelsen af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og foreslå europæiske referencerammer for kvalifikationer, som fremmer anerkendelsen af kvalifikationer og kompetencer ved at skabe forudsætninger for gennemsigtighed og gensidig tillid, så den uddannelses- og erhvervsmæssige mobilitet også lettes inden for andre områder end lovregulerede erhverv.

For at udnytte hele verdens humankapital og videnressourcer vil Kommissionen arbejde på fælles rammer til at håndtere økonomisk migration på EU-plan, og foreslår hurtigere indrejseprocedurer for forskere fra tredjelande ved længerevarende ophold og en lettere udstedelse af ensartede visa til kortvarigt ophold.

For at øge beskæftigelsen og produktiviteten og styrke den sociale samhørighed støtter og supplerer Fællesskabet medlemsstaternes indsats inden for humankapital, almen uddannelse og erhvervsuddannelse , herunder en særlig hensyntagen til integrationen af unge, således som det er beskrevet i Den Europæiske Ungdomspagt[12] . For at få og fastholde flere i arbejde vil Kommissionen hjælpe medlemsstaterne med at udvikle strategier for aktiv aldring, herunder også tiltag til at øge antallet af sunde leveår. Som supplement til Den Europæiske Socialfonds virksomhed har Kommissionen foreslået et program for livslang læring, som skal støtte EU aktiviteter og netværkssamarbejde på området.

Kommissionen agter at støtte universiteterne og de højere læreanstalter i deres indsats for at yde et større bidrag til at nå Lissabon målene, f.eks. ved at mobilisere alle EU-finansieringskilder for at modernisere læreanstalterne og ved at styrke samarbejdet inden for rammerne af programmet Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010 som et supplement til Bologna-processen. Kommissionen vil også se på mulighederne for at oprette et europæisk teknologisk institut, som kan tiltrække de bedste hoveder og idéer fra hele verden.

KONKLUSION

For at sikre, at den genlancerede Lissabon strategis partnerskab for vækst og beskæftigelse bliver troværdig og har fortsat opbakning fra de europæiske borgere, må der omgående iværksættes tiltag for at opnå synlige resultater. De tiltag, der iværksættes på fællesskabsplan, bør navnlig være koncentreret om nøgleaktioner som f.eks. fremme af viden og innovation i Europa, reform af statsstøttepolitikken, bedre lovgivning, det indre marked for tjenesteydelser, afslutning af Doha-runden, afskaffelse af barriererne for mobilitet, økonomisk migration og de sociale følger af økonomiske omstruktureringer. Det er også vigtigt at tilpasse samhørighedspolitikken og politikken for udvikling af landdistrikterne bedre til Lissabon-strategiens partnerskab for vækst og beskæftigelse. Kommissionen opfordrer de øvrige EU-institutioner til at gøre en samordnet indsats for hurtigt at levere resultater på disse politikområder.

Synergi- og komplementaritet mellem fællesskabsprogrammet og medlemsstaternes reformprogrammer er afgørende for den genlancerede Lissabon-strategis succes. I tråd med partnerskabet for vækst og beskæftigelse og for at gennemføre dette program som planlagt vil Europa Kommissionen arbejde tæt sammen med Europa Parlamentet og Ministerrådet og trække på den sagkundskab, der findes i de øvrige EU-institutioner, f.eks. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og - på det finansielle område - Den Europæiske Investeringsbank.

Lissabon-strategiens partnerskab kræver en langsigtet kommunikationsstrategi, der ikke kun holder borgerne ajour, men inddrager dem i processen. Kommunikationstiltagenes hovedvægt skal lægges på nationalt, regionalt og lokalt plan. Der er derfor behov for en tæt og løbende samordning med medlemsstaternes regeringer, parlamenter, regioner, byer og civilsamfundet. Det vil give strategien demokratisk legitimitet og skabe forudsætningerne for dens succes.

Vi er nu inde i en afgørende fase - både i politisk og økonomisk henseende. Vi forventer, at medlemsstaterne udarbejder troværdige og ambitiøse handlingsplaner, så Lissabon-strategien fungerer. Europa skal vise vejen. Europa skal vise, at vi er i stand til at træffe beslutninger. Og beslutningerne skal træffes på et solidt grundlag. Beslutningerne skal være ambitiøse, men realistiske. Ved at vise lederskab kan Kommissionen anspore og opfordre medlemsstaterne til at gøre det samme. Europa kan kun nå de ambitiøse mål, der er fastsat i den genlancerede Lissabon-dagsorden, hvis Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne forener deres kræfter. Tiden er inde til at vise resultater.

[1] KOM(2005) 24 af 2.2.2005.

[2] SEK(2005) 981 af 20.7.2005.

[3] KOM(2005) 299 af 5.7.2005 og KOM(2005) 304 af 5.7.2005.

[4] KOM(2005) 107 af 7.6.2005.

[5] KOM(2005) 119 af 6.4.2005.

[6] KOM(2005) 121 af 6.4.2005.

[7] SEK(2005) 800 af 10.6.2005.

[8] KOM(2004) 38 af 28.1.2004 og KOM(2005) 16 af 27.1.2005.

[9] Beslutning af 29. april 2004 om ændring af beslutning 1692/96/EF.

[10] KOM(2005) 33 af 9.2.2005.

[11] KOM(2005) 120 af 31.3.2005.

[12] KOM(2005) 206 af 30.5.2005.