Forslag til RÅDETS FORORDNING om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker visse intellektuelle ejendomsrettigheder

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. INDLEDNING

Den 22. december 1994 udstedte Rådet forordning 3295/94, som dels fastlægger betingelserne for toldmyndighedernes indgriben, dels fastsætter de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder skal træffe over for varemærkeforfalskede eller piratkopierede varer. Formålet med denne tekst var at gennemføre den aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder i Verdenshandelsorganisationens regi, som EU indgik ved Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence. Disse svigagtigheder er siden da kun taget til i omfang. Fra 1998 til 2001, dvs. på 4 år, er antallet af varer, som betegner en krænkelse af en intellektuel ejendomsret, og som toldadministrationerne har opsnappet ved Unionens ydre grænser, vokset med 900 %, nemlig fra 10 til 100 millioner varer.

Hvad enten der er tale om varernes egenart eller om de teknikker, som de internationale svigagtige organisationer anvender for at transportere dem, er varemærkeforfalskning og piratkopiering i dag i rivende udvikling. De statistikker, som Kommissionen offentliggør i årsrapporterne om EU's toldmyndigheders virksomhed på området bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering, bekræfter denne stadige udvikling og gør det muligt at udskille to principper. Det første er, at det kvantitative aspekt set fra falsknernes synspunkt nu har fortrængt det kvalitative aspekt. Det er ikke længere varer med høj værditilvækst, der er det vigtigste mål for de svigagtige organisationer, men snarere forskellige almindelige varer, som de fremstiller i kommercielt omfang. Det andet princip hænger sammen med selve varernes egenart, idet antallet af varemærkeforfalskninger af levnedsmidler eksempelvis i år 2001 næsten nåede op på samme niveau som for beklædningsgenstandenes vedkommende, idet det voksede med næsten 75 % i forhold til 2000, medens antallet af piratkopierede eller varemærkeforfalskede CD'er samtidig voksede med 15 300 % i forhold til 1999.

Den stadig mere aktive inddragelse af organiseret kriminalitet i den omfattende internationale varemærkeforfalsknings- og piratkopieringsvirksomhed vidner om, at disse aktiviteter er særdeles lukrative, og at besvigelsesstrukturerne bliver stadig mere professionelle.

På denne baggrund har udviklingen i den lovgivning, som har til formål at forbedre og harmonisere den toldmæssige indsats og bekæmpe disse krænkelser af de intellektuelle ejendomsrettigheder mere effektivt, en helt speciel betydning, og det er derfor af hensyn til den retlige klarhed, ønsket om at fremme rettighedsindehavernes adgang til forskrifterne og målet om at udarbejde et effektivt lovgivningsmæssigt hjælpemiddel, som gør det lettere at gribe ind over for disse svigagtigheder, hensigtsmæssigt at ophæve forordning (EF) 3295/94 af 22. december 1994 og erstatte den med en ny tekst.

2. FORMÅLET MED UDKASTET TIL FORORDNING

2.1 I denne forordning fastlægges betingelserne for toldmyndighedernes indgriben, når der er mistanke om, at varerne krænker en intellektuel ejendomsret, og de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder skal træffe, når det er fastslået, at disse varer krænker en intellektuel ejendomsret i henhold til denne forordning. Det vigtigste formål med denne forordning er at beskytte det indre marked og forbrugerne i et udvidet EU bedre.

2.2 Den særdeles tydelige udvikling i disse fænomener, som nu kan kvantificeres statistisk, for så vidt angår den toldmæssige indsats, kræver en lovgivningsreform, som i et økonomisk område, der er konkurrencepræget og åbent for fri konkurrence, sikrer og beskytter forbrugerne, respekten for indehavernes intellektuelle ejendomsrettigheder og EU's finansielle interesser. En sådan reform bør gøre det muligt at fremme innovation og konkurrenceevne i virksomhederne og bevare beskæftigelsen, samtidig med at de nationale økonomier beskyttes.

2.3 De økonomiske, finansielle og sociale skader, som denne type transaktioner forvolder, bliver stadig større og er et alvorligt handicap for de økonomiske beslutningstagere. De foreslåede ændringer tager derfor sigte på at forstærke bekæmpelsen af svig ved EU's ydre grænser, uanset hvilket sted i toldområdet der er tale om, samtidig med at der sikres tilstrækkeligt letflydende internationale forretninger. Disse mål optræder blandt dem, der er anført i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 210/97/EF af 19. december 1996 om vedtagelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i EF.

2.4 Denne forordnings funktionsmæssige principper er allerede angivet i den foregående lovgivning: toldtjenesterne griber ind ved inden for en bestemt frist at tage varer i bevaring, for hvis vedkommende der er mistanke om, at de krænker en intellektuel ejendomsret, forudsat at en rettighedsindehaver har indgivet en anmodning om indgriben til toldtjenesterne. Desuden indeholder forordningen bestemmelser om de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder skal træffe, når det er fastslået, at varerne krænker en intellektuel ejendomsret.

Det nye udkast sætter ikke spørgsmålstegn ved de grundlæggende principper i den gamle forordning, men forbedrer funktionsmåden, og anvendelsesområdet udvides til også at omfatte nye intellektuelle ejendomsrettigheder.

2.5 I den nye forordning tages der hensyn til erhvervsorganisationernes ønsker, til de små og mellemstore industriers og de små og mellemstore virksomheders (i det følgende benævnt SMI/SMV) interesser og til de indhøstede erfaringer med toldlovgivningen. Forordningens gennemførelse er forenklet og gjort mindre bindende for brugerne deraf. Desuden har rettighedsindehaverne, som er hørt på forhånd, tilsluttet sig flere foreslåede forbedringer. Der foreslås således følgende i forordningen:

- Udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte nye intellektuelle ejendomsrettigheder, dvs. plantenyheder, geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser.

- Forbedring af kvaliteten af de oplysninger, som rettighedsindehaveren afgiver til toldtjenesterne som led i anmodningen om indgriben. Desuden harmoniseres gyldighedsperioden for og udformningen af anmodningen om indgriben, ligesom der anspores til at anvende edb ved indgivelsen deraf.

- Hvis de oplysninger, som toldtjenesterne har afgivet til rettighedsindehaveren, misbruges eller anvendes til andre formål end dem, der er fastsat i forordningen, kan indehaverens anmodning om indgriben blive suspenderet i den resterende gyldighedsperiode eller - i de alvorligste tilfælde - ikke blive fornyet.

- Gebyrer og garantibeløb ophæves, bl.a. for at gøre det muligt for SMI/SMV at anvende denne forordning omkostningsfrit. Princippet om garantibeløb erstattes nu med en forpligtelse for rettighedsindehaveren.

- Anvendelsesområdet for "ex officio"-proceduren, som gør det muligt for toldadministrationen at gribe ind, uden at der er indgivet en forudgående anmodning om indgriben, udvides. Anvendelsen deraf, bl.a. til gavn for SMI/SMV, der er rettighedsindehavere, vil blive stærkt forøget.

- De oplysninger, som toldtjenesterne afgiver til rettighedsindehaverne, vil være mere præcise og mere omfattende.

- Der kan overdrages rettighedsindehaveren vareprøver alene til analyseformål for at gøre det muligt at fortsætte proceduren.

- Det forhold, at rettighedsindehaveren ikke er forpligtet til at afvente resultatet af en realitetsprocedure, idet han har mulighed for at lade den vare, som krænker visse intellektuelle ejendomsrettigheder, tilintetgøre med ihændehaverens eller klarererens samtykke, vil som led i den nye foreslåede procedure gøre det muligt at afklare visse oplagringsproblemer.

- Betydningen af artiklen om handel med varer uden erhvervsmæssig karakter, som ligger inden for de grænser, der er fastsat for indrømmelse af en toldfritagelse, har en særlig dimension for erhvervskredse. Denne type handel var i de foregående forskrifter holdt uden for anvendelsesområdet, men den nye forordning vil antagelig gøre det muligt at føre bedre kontrol med denne "myre"-handel ved at sikre sig, at den ikke dækker over en mere omfattende handel.

2.6 Det er en forudsætning for en vellykket bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering, at der finder et meget tæt samarbejde sted med rettighedsindehaverne, og at antallet af anmodninger om indgriben forøges mærkbart.

2.7 For at sikre den bedst mulige anvendelse af denne forordning bør det fastslås, at der kan foretages eventuelle fornødne ændringer og tilføjelser inden for to år efter, at forordningen er taget i anvendelse.

2.8 Rådet opfordres til at vedtage forslaget til ny EU-forordning om betingelserne for toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder skal træffe over for varer, der krænker visse intellektuelle ejendomsrettigheder.

3. ANALYSE AF DE VIGTIGSTE ARTIKLER

Artikel 1:

Nærværende forordning fastsætter betingelserne for toldmyndighedernes indgriben, når varer mistænkes for at krænke intellektuelle ejendomsrettigheder, og de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder skal træffe over for sådanne varer, når det er fastslået, at de krænker en intellektuel ejendomsrettighed.

Artikel 2, stk. 1:

I toldadministrationernes seneste rapport (2001) om bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering berettes der om en kraftig forøgelse af varemærkeforfalskningerne i sektoren for levnedsmidler, spiritus og drikkevarer (+ 75 % i forhold til 2000 svarende til mere end 4 millioner varer). Nogle af disse varer kan vise sig at være særdeles farlige for forbrugerne. Det synes derfor - også på baggrund af de erfaringer, som toldadministrationerne har indhøstet med bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering - hensigtsmæssigt, at intellektuelle ejendomsrettigheder til plantesorter, oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser optages i den nye forordnings anvendelsesområde.

Disse nye typer rettigheder bør derfor defineres i denne forordning og optages i kapitlet om "varer, der krænker en intellektuel ejendomsret". EF-design bør ligeledes optages.

Artikel 3, stk. 1:

Det er ønskeligt at udelukke varer med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, som fremstilles med rettighedsindehaverens samtykke, men uden dennes samtykke befinder sig i en af de i forordningen omhandlede situationer, fra forordningens anvendelsesområde.

Artikel 3, stk. 2:

De interesserede erhvervskredse er altid gået ind for en ophævelse af denne udelukkelsesbestemmelse. Den betragtes som en "tolerance", som de anser for uacceptabel, fordi den gavner "turist"-transaktioner, men det synes alligevel at være meget vanskeligt at bekæmpe denne type transaktioner ved hjælp af bevaringsproceduren. De årlige statistikker over toldvæsenets aktivitet på området bekæmpelse af varemærkeforfalskning viser imidlertid, at mere end 45 % af toldvæsenets procedurer retter sig mod rejsende.

Selv om denne bestemmelse gør det muligt at udelukke varer uden erhvervsmæssig karakter i rejsendes personlige bagage inden for de grænser, der er fastsat for indrømmelse af en toldfritagelse (175 EUR), fra forordningens anvendelsesområde, giver den også de rejsende et uhensigtsmæssigt signal.

I erkendelse af, at denne type transaktioner kan skjule en anden meget mere omfattende type, synes det at være nødvendigt kun at udelukke den fra forordningens anvendelsesområde, hvis den ikke dækker over andre mere omfattende transaktioner.

Artikel 4:

Artikel 4 fastsætter de foranstaltninger, der anvendes inden en anmodning om indgriben fra toldmyndighederne.

Denne artikel, der har til formål at omlægge betingelserne for toldmyndighedernes indgriben, når der ikke foreligger nogen forudgående anmodning om indgriben, vil gøre en væsentlig udvidelse af anvendelsesområdet for "ex officio"-proceduren mulig. Med det formål at forbedre mulighederne for indgriben fra toldmyndighedernes side og sikre SMI/SMV adgang til at nyde godt af disse forskrifter sættes toldtjenesterne, når de har en tilstrækkeligt velbegrundet mistanke om, at varen krænker en intellektuel ejendomsret, i stand til at tage den mistænkte vare i bevaring i 3 arbejdsdage. Inden for denne frist kan indehaveren forelægge den kompetente tjenestegren en anmodning om indgriben.

Denne procedure gør det muligt for toldtjenesterne at orientere rettighedsindehavere, som ikke er klar over, at deres intellektuelle ejendomsrettigheder kan tænkes at blive krænket, og som derfor ikke hidtil har indgivet nogen anmodning om indgriben, om det forhold, at varer, der mistænkes for at være varemærkeforfalskede eller piratkopierede i forhold til deres rettigheder, er opsnappet.

Artikel 5, 6 og 7 fastlægger betingelserne for indgivelse og behandling af anmodningen om toldmyndighedernes indgriben:

Artikel 5:

Anmodningen om indgriben, der er et bydende nødvendigt hjælpemiddel, når det drejer sig om at optimere toldmyndighedens indsats, fordi den indeholder oplysninger om og en teknisk beskrivelse af de varer, som formodes at være piratkopierede eller varemærkeforfalskede, og hvorom der rettes henvendelse til toldadministrationerne, vil kunne indgives til de dertil udpegede tjenestegrene ved anvendelse af edb.

Nogle af disse oplysninger vil være obligatoriske for godtagelsen og registreringen af anmodningen. Ved indgivelsen af anmodningen om indgriben kræves der således en række forskellige oplysninger, f.eks. en tilstrækkeligt detaljeret teknisk beskrivelse af varerne, præcise oplysninger om besvigelsens egenart, hvis denne er kendt, oplysninger om den af rettighedsindehaveren udpegede kontaktperson og dokumentation for, at den, der har anmodet om den pågældende indgriben, er rettighedsindehaver for de af anmodningen omfattede varer. Desuden vil det være muligt at indgive supplerende oplysninger, som kan bistå toldtjenesterne i deres efterforskning.

Den kompetente toldtjeneste, som skal registrere disse anmodninger, vil have en frist på 30 arbejdsdage til skriftligt at underrette den, der har anmodet om den pågældende indgriben, om sin afgørelse.

Som følge af særtrækkene ved visse intellektuelle ejendomsrettigheder såsom plantenyheder kan det være nødvendigt, at de kompetente toldtjenester kræver særlige oplysninger.

Artikel 6:

Princippet om et garantibeløb, som i nogle medlemsstater indebærer, at indehaveren stiller sikkerhed, således som det er fastsat i forordning (EF) 3295/94, ophæves og erstattes af en skriftlig forpligtelse, som indehaveren indgår på tidspunktet for indgivelsen af anmodningen om indgriben, og som har til formål at dække hans ansvar og sikre betalingen af alle omkostninger, der påløber som følge af varens opretholdelse under toldkontrol.

Artikel 8

Denne artikel fastsætter principperne for antagelsen af anmodningen om indgriben. Anmodningsformularen vil være harmoniseret, og dens gyldighedsperiode vil blive fastsat til højst et år, som kan fornyes hvert år.

Artikel 9:

I denne artikel fastsættes betingelserne for toldmyndighedernes indgriben, ligesom der fastsættes en suspension af en frigivelse eller en bevaring af varer, der mistænkes for at være varemærkeforfalskede eller piratkopierede.

Den gør det muligt at give rettighedsindehaveren nye bydende nødvendige oplysninger såsom den mistænkte vares faktiske eller formodede egenart og de opsnappede varers faktiske eller formodede mængde. Denne type oplysninger kan afgives i alle tilfælde og uden nogen forudgående forpligtelse. Samtidig kan der i henhold til nationale retsbestemmelser, som gør det muligt at fastslå, om en intellektuel ejendomsret er krænket, sendes rettighedsindehaverne adskillige oplysninger, f.eks. om de mistænkte varers oprindelse eller herkomst.

For at lette analysen af de mistænkte varer er der nu fastsat en mulighed for på visse betingelser at udlevere en repræsentativ stikprøve af varen som helhed. Det er bydende nødvendigt, at denne stikprøve tilbageleveres inden frigivelsen af varen eller afslutningen på bevaringsproceduren.

Artikel 11:

For at forenkle adgangen til toldforskrifterne for SMI/SMV, som er rettighedsindehavere, og for at træffe foranstaltninger, der indebærer, at de berørte personer effektivt fratages det økonomiske udbytte af handelen med varemærkeforfalskede eller piratkopierede varer, er der fastsat en lempelig procedure for tilintetgørelse på indehaverens anmodning og på dennes ansvar, dersom toldmyndighederne inden for en frist på 10 arbejdsdage modtager skriftligt samtykke fra klarereren eller ihændehaveren af varen med tilladelse til tilintetgørelse deraf.

Denne lempelige procedure skal gøre det muligt at afklare oplagringsproblemer og deraf følgende omkostninger. Denne lempelige procedure skal gøre det muligt at afklare problemerne med oplagring og de dermed forbundne omkostninger. Tilintetgørelsen rammer dermed varer, som krænker visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og som forsendes eller er under omladning på EU's toldområde, og for hvis vedkommende retssager ved de kompetente myndigheder vedrørende sagens realiteter ofte henlægges, fordi hverken afsenderen eller modtageren opholder sig på EU's område. Denne procedure erstatter ikke proceduren i artikel 13 i denne forordning, men gør det under særlige omstændigheder muligt at holde de svigagtigt behandlede varer uden for afsætningskanalerne. I tilfælde af indsigelse eller modstand fra klarereren eller ihændehaveren vil den i artikel 13 omhandlede procedure finde anvendelse.

Artikel 12:

Selv om der gives rettighedsindehaverne mange nye oplysninger, må de ikke bruge dem til andre formål end de i artikel 8 og 10 i forordningen fastsatte. I tilfælde af misbrug pådrager rettighedsindehaveren sig et retligt ansvar, ligesom hans anmodning om indgriben kan suspenderes i den resterende gyldighedsperiode eller i de alvorligste tilfælde ikke fornyes.

Artikel 13:

For at sikre og inden for forordningens rammer respektere alle parters rettigheder, frigives varen, hvis det inden for en frist på 10 arbejdsdage ikke er meddelt toldmyndighederne, at der er indledt en procedure, som har til formål at fastslå, om der har været tale om krænkelse af en intellektuel ejendomsret.

Da nogle af de varer, som kan blive omfattet af intellektuelle ejendomsrettigheder, der indgår i denne forordnings anvendelsesområde, f.eks. vedrørende plantenyheder eller geografiske betegnelser, er letfordærvelige, er det nødvendigt, at bevaringen eller suspensionen af frigivelsen deraf begrænses til 3 arbejdsdage.

Hvad angår visse varer, der er omfattet af særlige intellektuelle ejendomsrettigheder, kan der på visse betingelser indrømmes en frigivelse mod, at der stilles sikkerhed.

Artikel 14:

Artikel 14 baseres på samme ordvalg som artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) 3295/94.

Artikel 15:

Betingelserne for oplagring under bevaringen eller suspensionen af frigivelsen fastsættes af den enkelte medlemsstat.

Artikel 16:

For at forbedre toldmyndighedernes muligheder for at gribe ind er det vigtigt, at forordningens bestemmelser kan anvendes, når varerne afgår fra EU's toldområde.

Artikel 17:

Bestemmelserne om varer, om hvilke det fastslås, at de krænker en intellektuel ejendomsret, skal som hovedregel fastsætte en tilintetgørelse deraf, men kan også omfatte om afståelse til statskassen.

Artikel 18:

I denne artikel fastsættes toldmyndighedernes og rettighedsindehaverens ansvar.

Artikel 19:

I denne artikel fastsættes de sanktioner, der skal anvendes af de kompetente myndigheder under hensyntagen til, at de skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

Artikel 23:

Kommissionen underretter årligt Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af forordningen.

2003/0003 (ACC)

Forslag til RÅDETS FORORDNING om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker visse intellektuelle ejendomsrettigheder

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [1],

[1] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [2],

[2] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [3], og

[3] EFT C

ud fra følgende betragtninger:

(1) Med henblik på at forbedre virkemåden for den ordning, der indførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 3295/94 af 22. december 1994 om foranstaltninger med henblik på at forbyde overgang til fri omsætning, udførsel, genudførsel og henførsel under en suspensionsprocedure af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer [4], senest ændret ved forordning (EF) nr. 241/1999 [5], bør der drages konklusioner af erfaringerne med anvendelsen deraf. Af klarhedshensyn bør denne forordning derfor afløses.

[4] EFT L 341 af 30.12.1994, s. 8;

[5] EFT L 27 af 2.2.1999, s. 2.

(2) Handelen med varemærkeforfalskede og piratkopierede varer og generelt handelen med alle varer, som krænker de intellektuelle ejendomsrettigheder, skader i høj grad lovlydige fabrikanter og handlende samt rettighedsindehavere og vildleder forbrugerne ved ofte at få dem til at løbe risici for deres egen sundhed og sikkerhed. Det bør derfor i videst muligt omfang forhindres, at sådanne varer bliver bragt på markedet, og der bør med henblik herpå træffes foranstaltninger, der gør det muligt effektivt at imødegå denne ulovlige virksomhed, uden at den lovlige frie handel hæmmes. Dette mål falder endvidere i tråd med de bestræbelser, der udfoldes i samme retning på internationalt plan.

(3) Hvis de varemærkeforfalskede varer, de piratkopierede varer og generelt de varer, som krænker en intellektuel ejendomsret, har deres oprindelse i eller hidrører fra tredjelande, er det vigtigt at forbyde indførslen til EU's toldområde, inkl. omladning, overgang til fri omsætning i EU, henførsel under en suspensionsprocedure eller anbringelse i en frizone eller på et frilager, og at indføre en egnet procedure, der sætter toldmyndighederne i stand til at gribe ind for at sikre overholdelsen af et sådant forbud under de bedst mulige betingelser.

(4) Toldmyndighedernes beføjelser til at gribe ind bør også omfatte varemærkeforfalskede varer, piratkopierede varer og varer, der krænker visse intellektuelle ejendomsrettigheder, når disse udføres, genudføres eller afgår fra EU's toldområde.

(5) Toldmyndighedernes indgriben bør enten bestå i at suspendere frigivelsen til fri omsætning, udførslen eller genudførslen af varer, som mistænkes for at være varemærkeforfalskede varer, piratkopierede varer eller varer, der krænker visse intellektuelle ejendomsrettigheder, eller i at tage sådanne varer i bevaring, når de er omfattet af en suspensionsprocedure, anbragt i en frizone eller på et frilager, genudføres efter meddelelse, indføres til toldområdet eller afgår fra samme område, i det tidsrum, der er nødvendigt for at afgøre, hvorvidt det rent faktisk drejer sig om sådanne varer.

(6) Der bør foretages en definition og harmonisering i samtlige medlemsstater af de elementer, som anmodningen om indgriben skal indeholde, såsom gyldighedsperiode og udformning. Desuden bør der ud fra samme ønske om harmonisering foretages en fastlæggelse af betingelserne for godtagelsen deraf fra de toldmyndigheders side, der er kompetente til at modtage den i de dertil udpegede kontorer samt til at behandle og registrere den.

(7) Medlemsstaterne skal kunne tage de pågældende varer i bevaring, også inden rettighedsindehaveren har indgivet eller fået imødekommet en anmodning, i et bestemt tidsrum, for at denne kan indgive en anmodning om indgriben til toldmyndighederne.

(8) Når der indledes en procedure, der har til formål at fastslå, om der har været tale om en krænkelse af en intellektuel ejendomsret i henhold til de nationale retsbestemmelser, foregår det på grundlag af de kriterier, som anvendes for at fastslå, hvorvidt varer, der er fremstillet i den pågældende medlemsstat, krænker den intellektuelle ejendomsret. Forordningen berører ikke medlemsstaternes bestemmelser om deres retsinstansers kompetence og retspleje.

(9) For at lette anvendelsen af forordningen såvel for toldadministrationerne som for rettighedsindehaverne bør der ligeledes, hvis ihændehaveren eller klarereren ikke rejser indsigelse herimod og skriftligt giver deres samtykke, fastsættes en mere fleksibel procedure, som i alle tilfælde hjemler tilintetgørelse af varer, som krænker visse intellektuelle ejendomsrettigheder, på rettighedsindehaverens anmodning og på dennes fulde ansvar uden indledning af en procedure, som har til formål at fastslå, om der har fundet en krænkelse sted af en intellektuel ejendomsret i henhold til de nationale retsbestemmelser.

(10) Det bør fastlægges, hvilke foranstaltninger der skal træffes med hensyn til de pågældende varer, hvis det fastslås, at de er varemærkeforfalskede varer, piratkopierede varer eller generelt varer, som krænker visse intellektuelle ejendomsrettigheder. Sådanne foranstaltninger bør ikke alene bevirke, at de ansvarlige for handelen med varerne ikke får økonomisk fordel af transaktionen og pålægges sanktioner, men bør også effektivt forebygge yderligere transaktioner af samme art.

(11) For at undgå forstyrrelser af toldbehandlingen af varer, der indføres af rejsende i deres personlige bagage, bør denne forordnings anvendelsesområde, medmindre der foreligger visse omstændigheder, som lader formode, at der er tale om en mere omfattende transaktion, ikke omfatte varer, der formodes at være varemærkeforfalskede varer, piratkopierede varer eller varer, der krænker visse intellektuelle ejendomsrettigheder, for så vidt de indføres fra tredjelande inden for de grænser, der er fastsat i EU-bestemmelserne om indrømmelse af toldfrihed, eller udføres.

(12) Det er væsentligt at sikre, at de i denne forordning fastsatte fælles regler anvendes ensartet, og at den gensidige bistand mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen styrkes for at gøre proceduren så effektiv som muligt, blandt andet ved at benytte bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 515/97 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne [6].

[6] EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1.

(13) Det bør bl.a. i lyset af erfaringerne med anvendelsen af denne forordning undersøges, hvilke muligheder der foreligger for at udvide listen over intellektuelle ejendomsrettigheder, der er omfattet af denne forordning.

(14) Der bør træffes de fornødne foranstaltninger til iværksættelse af denne forordning i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [7].

[7] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(15) Forordning (EØF) nr. 3295/94 bør ophæves -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL 1

Formål og anvendelsesområde

Artikel 1

1. I denne forordning fastsættes betingelserne for toldmyndighedernes indgriben, når varer i følgende situationer mistænkes for at krænke intellektuelle ejendomsrettigheder:

a) når de angives til overgang til fri omsætning, udførsel eller genudførsel i henhold til artikel 61 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 [8]

[8] EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

b) når de opdages ved en kontrol af varer, der indføres til eller afgår fra Fællesskabets toldområde i henhold til artikel 37 og 183 i forordning (EØF) nr. 2913/92, henføres under en suspensionsprocedure i henhold til artikel 84, stk. 1, litra a), i nævnte forordning, genudføres efter meddelelse i henhold til artikel 182, stk. 2, i nævnte forordning eller anbringes i en frizone eller på et frilager i henhold til artikel 166 i samme forordning.

2. I denne forordning fastsættes de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder skal træffe over for de i stk. 1 omhandlede varer, når det er fastslået, at de krænker intellektuelle ejendomsrettigheder.

Artikel 2

1. I denne forordning forstås ved "varer, der krænker en intellektuel ejendomsret":

a) "varemærkeforfalskede varer", dvs.:

i) varer, herunder deres emballage, hvorpå der uden tilladelse er anbragt et varemærke, som er identisk med - eller som ikke umiddelbart kan skelnes fra - et gyldigt registreret varemærke for varer af samme type, og som derved krænker den pågældende varemærkeindehavers rettigheder i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 [9] (EF-varemærke) eller ifølge lovgivningen i den medlemsstat, hvor toldmyndighederne er blevet anmodet om at gribe ind

[9] EFT L 11 af 14.1.1994, s. 1.

ii) ethvert bomærke (logo, etiket, selvklæbende mærke, brochure, brugervejledning, garantibevis), som, selv om det foreligger separat, befinder sig i samme situation som de i nr. i) omhandlede varer

iii) emballage, på hvilken der er anbragt varemærker for varemærkeforfalskede varer, og som foreligger separat og befinder sig i samme situation som de i nr. i) omhandlede varer

b) "piratkopierede varer", dvs: varer, som er eller indeholder kopier, der er fremstillet uden samtykke fra indehaveren af ophavsretten eller de beslægtede rettigheder eller indehaveren af en rettighed til et design, uanset om det er registreret under national ret, eller uden at en af denne gyldigt bemyndiget person i fremstillingslandet har samtykket heri, dersom fremstillingen af disse kopier krænker den pågældende rettighed i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 [10] (EF-design) ifølge lovgivningen i EU eller i den medlemsstat, hvor toldmyndighederne er blevet anmodet om at gribe ind

[10] EFT L 3 af 5.1.2002, s. 1.

c) varer, der i den medlemsstat, hvor anmodningen om toldmyndighedernes indgriben er indgivet, krænker:

i) et patent ifølge lovgivningen i denne medlemsstat

ii) et supplerende beskyttelsescertifikat i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1768/92 [11] eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1610/96 [12] (certifikat)

[11] EFT L 182 af 2.7.1992, s. 1.

[12] EFT L 198 af 8.8.1996, s. 30.

iii) en national beskyttelse af plantesorter i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning eller en EU-beskyttelse i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2100/94 [13]

[13] EFT L 227 af 1.9.1994, s. 1.

iv) oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning eller i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 [14] og (EF) nr. 1493/1999 [15]

[14] EFT L 208 af 24.7.1992, s. 1.

[15] EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1.

v) geografiske betegnelser i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 [16].

[16] EFT L 160 af 12.6.1989, s. 1.

2. I denne forordning forstås ved "rettighedsindehaver" indehaveren af et varemærke, design, patent eller certifikat, en rettighed til en plantenyhed, en beskyttet geografisk betegnelse, en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller generelt en af de i stk. 1 omhandlede rettigheder samt enhver anden person, der er bemyndiget til at benytte dette varemærke, patent eller certifikat, denne rettighed til en plantenyhed, denne beskyttede oprindelsesbetegnelse, denne beskyttede geografiske betegnelse eller disse rettigheder, eller dennes stedfortræder.

3. Sidestillet med varer, der krænker en intellektuel ejendomsret, er enhver form eller skabelon, der er specielt bestemt eller tilpasset til fremstilling af sådanne varer, forudsat at anvendelsen af disse forme eller skabeloner krænker rettighedsindehaverens rettigheder i henhold til lovgivningen i EU eller i den medlemsstat, hvor toldmyndighederne er blevet anmodet om at gribe ind.

Artikel 3

1. Denne forordning finder ikke anvendelse på varer, hvorpå der er anbragt et varemærke med varemærkeindehaverens samtykke, eller hvorpå der er anført en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, og som er fremstillet med rettighedsindehaverens samtykke, men uden dennes samtykke befinder sig i en af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede situationer.

Det samme gælder de i første afsnit omhandlede varer, som er fremstillet, forsynet med et varemærke eller beskyttet af et patent, et certifikat, en ophavsret eller en dermed beslægtet rettighed, en rettighed til et design, en rettighed til en plantenyhed, en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse på andre betingelser end dem, der er aftalt med den pågældende rettighedsindehaver.

2. Hvis varer uden erhvervsmæssig karakter, som ligger inden for de grænser, der er fastsat for indrømmelse af en toldfritagelse, er indeholdt i rejsendes personlige bagage, og hvis der ikke er nogen særlige omstændigheder, der lader formode, at der er tale om en mere omfattende transaktion, anser toldmyndighederne disse varer for at ligge uden for anvendelsesområdet for denne forordning.

KAPITEL II

Anmodning om toldmyndighedernes indgriben

Afdeling 1

Foranstaltninger inden en anmodning om toldmyndighedernes indgriben

Artikel 4

1. Når der ved en indgriben fra toldmyndighederne i en af de situationer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, inden en anmodning fra rettighedsindehaveren er indleveret eller imødekommet, er tilstrækkeligt begrundet mistanke om, at varerne krænker en intellektuel ejendomsret, kan toldmyndighederne efter den tid, der er nødvendig til kontrollen, suspendere frigivelsen eller tage varen i bevaring i tre arbejdsdage regnet fra meddelelsen til rettighedsindehaveren og klarereren eller ihændehaveren, forudsat at disse er kendt.

2. Inden for denne frist kan rettighedsindehaveren over for den kompetente toldtjeneste indgive anmodning om, at toldmyndighederne griber ind.

3. I overensstemmelse med de gældende regler i den berørte medlemsstat kan toldmyndighederne uden at afgive andre oplysninger end sådanne, som vedrører det faktiske eller formodede antal varer, anmode rettighedsindehaveren om at afgive alle oplysninger, som kan bekræfte deres mistanke, før rettighedsindehaveren underrettes om risikoen for overtrædelse.

Afdeling 2

Indgivelse og behandling af anmodningen om toldmyndighedernes indgriben

Artikel 5

1. I hver medlemsstat kan en rettighedsindehaver indgive skriftlig anmodning til den kompetente toldmyndighed om indgriben, såfremt varerne befinder sig i en af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede situationer (anmodning om indgriben).

2. Medlemsstaterne udpeger den tjenestegren inden for toldmyndigheden, som skal have kompetence til at modtage og behandle anmodninger om indgriben.

3. Når der findes systemer til elektronisk udveksling af oplysninger, ansporer medlemsstaterne til, at anmodningen om indgriben indgives via edb.

4. Når den, der har anmodet om den pågældende indgriben, er indehaver af et EF-mærke, et EF-design, en EU-beskyttelse af en plantenyhed eller en EU-beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller af geografiske betegnelser, kan denne anmodning ud over indgriben fra toldmyndighedernes side i den medlemsstat, hvor anmodningen er indgivet, tage sigte på indgriben fra toldmyndighedernes side i en eller flere andre medlemsstater.

5. Anmodningen om indgriben affattes i overensstemmelse med en model fastsat i henhold til den i artikel 21, stk. 2, omhandlede procedure og skal indeholde alle oplysninger, der gør det muligt for toldmyndighederne let at genkende de pågældende varer, navnlig:

a) en præcis og detaljeret teknisk beskrivelse af varerne

b) præcise oplysninger om svigagtighedernes udformning eller de svigagtige kredsløb, hvis rettighedsindehaveren har kendskab dertil

c) oplysninger om den af rettighedsindehaveren udpegede kontaktperson.

Anmodningen om indgriben skal også indeholde den i artikel 6 fastsatte forpligtelse for den, der har anmodet om den pågældende indgriben, og en dokumentation for, at den, der har anmodet om den pågældende indgriben, er indehaver af rettigheden til de pågældende varer.

I det i stk. 4 omhandlede tilfælde skal det i anmodningen angives, i hvilken eller hvilke medlemsstater der anmodes om toldmyndighedernes indgriben.

Til orientering bør der, dersom rettighedsindehaveren eller hans stedfortræder har kendskab til andre oplysninger, fremsendes sådanne andre oplysninger, f.eks. vedrørende:

a) den originale vares værdi ekskl. afgift på det lovlige nationale marked, hvor anmodningen om indgriben er indgivet

b) det sted, hvor varerne befinder sig, eller det fastsatte bestemmelsessted

c) forsendelsens eller kollienes identifikation

d) varernes forventede ankomst- eller afsendelsesdato

e) det benyttede transportmiddel

f) importørens, eksportørens eller ihændehaverens identitet

g) produktionslandet eller -landene og de benyttede transportveje

h) de tekniske forskelle mellem de ægte varer og de uægte varer.

6. Der kan kræves særlige og specifikke oplysninger vedrørende den type intellektuelle ejendomsrettigheder, der er genstand for anmodningen om indgriben.

7. Den kompetente toldtjeneste, hvortil der indgives en anmodning, behandler anmodningen og giver skriftligt inden for en frist på 30 arbejdsdage den, der har anmodet om den pågældende indgriben, skriftlig underretning om sin afgørelse.

Der kræves ikke noget gebyr af rettighedsindehaveren til dækning af de administrationsomkostninger, som behandlingen af anmodningen giver anledning til.

8. Hvis anmodningen ikke er tilstrækkeligt nøjagtig eller ikke indeholder de obligatoriske oplysninger, der er fastsat i stk. 5, kan den kompetente toldtjenestegren ved begrundet afgørelse afslå anmodningen om indgriben. Dette afslag kan påklages.

Artikel 6

1. Medlemsstaterne kræver, at anmodninger om indgriben ledsages af en erklæring fra rettighedsindehaveren eller hans stedfortræder, hvorved han forpligter sig til at dække sit eventuelle ansvar over for de personer, der bliver berørt af en i artikel 1, stk. 1, nævnt situation, såfremt den procedure, der iværksættes i henhold til artikel 9, stk. 1, ikke forfølges på grund af en handling eller undladelse fra rettighedsindehaverens side, eller hvis det senere fastslås, at de pågældende varer ikke er varer, der krænker en intellektuel ejendomsret.

Ved samme erklæring forpligter han sig til at sikre betaling af samtlige udgifter, der afholdes i henhold til denne forordning i forbindelse med varernes opbevaring under toldkontrol i medfør af artikel 9, herunder udgifter til tilintetgørelse af de varer, der krænker en intellektuel ejendomsret, i henhold til artikel 11, stk. 2, andet led, og artikel 17, stk. 1, litra a).

2. Hvis anmodningen om indgriben foretages i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, omfatter forpligtelsen udgifter til oversættelse og gælder i hver medlemsstat, hvor afgørelsen om imødekommelse af anmodningen finder anvendelse.

Artikel 7

Stk. 5 og 6 finder tilsvarende anvendelse på enhver anmodning om forlængelse.

Afdeling 3

Imødekommelse af anmodningen om indgriben

Artikel 8

1. Imødekommes anmodningen om indgriben, fastsætter den kompetente toldtjeneste, i hvilket tidsrum toldmyndighederne skal gribe ind. Denne periode fastsættes til maksimalt et år. Denne periode kan hvert år på anmodning af rettighedsindehaveren forlænges af den tjenestegren, der traf den oprindelige afgørelse, efter forudgående afvikling af enhver eventuel gæld for indehaveren i henhold til forordningen.

Rettighedsindehaveren underretter den kompetente toldtjenestegren og i påkommende tilfælde den eller de i stk. 2, andet afsnit, omhandlede tjenestegrene, hvis hans rettighed ikke længere er gyldigt registreret eller er udløbet.

2. Afgørelsen om at imødekomme en rettighedshavers anmodning om indgriben meddeles straks de toldsteder i det eller de medlemsstater, som vil kunne blive berørt i forbindelse med de varer, der ifølge anmodningen krænker en intellektuel ejendomsret.

Imødekommes en anmodning om indgriben foretaget i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, fastsættes den periode, i hvilken toldmyndighederne skal gribe ind, til et år; denne periode kan hvert år på skriftlig anmodning fra rettighedsindehaveren forlænges af den tjenestegren, der behandlede den oprindelige anmodning. Artikel 250, første led, i forordning (EØF) nr. 2913/92 finder tilsvarende anvendelse på den afgørelse, hvorved anmodningen imødekommes, samt på afgørelser, hvorved den forlænges eller ophæves.

Når afgørelsen om at imødekomme en anmodning er truffet, påhviler det den, der har anmodet om den pågældende indgriben, at forelægge denne afgørelse for den kompetente toldtjenestegren i den eller de medlemsstater, i hvilke den pågældende har anmodet om toldmyndighedernes indgriben, sammen med anden relevant information samt eventuelt oversættelser. Efter aftale med den, der har anmodet om den pågældende indgriben, kan de pågældende dokumenter dog forelægges direkte af den tjenestegren inden for toldmyndighederne, som har truffet afgørelsen.

Efter anmodning fra toldmyndighederne i de berørte medlemsstater forelægger den, der har anmodet om den pågældende indgriben, yderligere information, der måtte være nødvendig for afgørelsens gennemførelse.

3. Den i artikel 2, andet afsnit, omhandlede periode løber fra datoen for vedtagelsen af den afgørelse, hvorved anmodningen imødekommes. Denne afgørelse træder først i kraft i den eller de medlemsstater, den er rettet til, fra den i stk. 2, tredje afsnit, omhandlede forelæggelse, og forudsat at rettighedsindehaveren eller hans stedfortræder har indgået de i artikel 6 omhandlede forpligtelser.

Denne afgørelse meddeles derpå omgående de nationale toldsteder, som vil kunne blive berørt i forbindelse med varer, der er omhandlet i denne og mistænkes for at krænke intellektuelle ejendomsrettigheder.

Dette stykke finder tilsvarende anvendelse på den afgørelse, hvorved den oprindelige afgørelse forlænges.

KAPITEL IV

Betingelser for indgriben fra toldmyndighederne og den myndighed, der er kompetent til at træffe afgørelse vedrørende sagens realitet

Artikel 9

1. Når et toldsted, der i henhold til artikel 8 er underrettet om en afgørelse, som imødekommer rettighedsindehaverens anmodning, eventuelt efter at have rådført sig med den, der har anmodet om den pågældende indgriben, konstaterer, at varer, som befinder sig i en af de i artikel 1, stk. 1, nævnte situationer, er varer, der krænker en intellektuel ejendomsret, som er indeholdt i nævnte afgørelse, suspenderer den frigivelsen eller tager de pågældende varer i bevaring.

Toldstedet underretter straks den kompetente toldtjenestegren, der har behandlet anmodningen om indgriben.

2. Denne tjenestegren eller det i stk. 1 omhandlede toldsted underretter straks rettighedsindehaveren og klarereren eller ihændehaveren af varerne i henhold til artikel 38 i forordning (EØF) nr. 2913/92 og bemyndiges til at meddele dem den faktiske eller anslåede mængde og den faktiske eller formodede egenart af de varer, hvis frigivelse er suspenderet, eller som er taget i bevaring, uden at meddelelsen af denne oplysning forpligter den til at rette henvendelse til den kompetente myndighed med henblik på en afgørelse vedrørende sagens realitet.

3. For at fastslå, om en intellektuel ejendomsret er krænket i henhold til nationale retsbestemmelser og i henhold til nationale bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, om drifts- og forretningshemmeligheder samt tavshedspligt og forvaltningshemmelighed, underretter det toldsted eller den tjenestegren, som har behandlet anmodningen, på anmodning rettighedsindehaveren om navne og adresser på modtageren, afsenderen, klarereren eller ihændehaveren af varerne, hvis disse er kendte, og om oprindelsen af og herkomsten for de varer, der krænker en intellektuel ejendomsret.

Toldstedet giver den, der har anmodet om den pågældende indgriben, og andre personer, der er berørt af en i artikel 1, stk. 1, omhandlet situation, mulighed for at besigtige de varer, hvis frigivelse er suspenderet, eller som er taget i bevaring.

Toldstedet kan i forbindelse med undersøgelsen af varerne udtage prøver og kan i henhold til gældende regler i den pågældende medlemsstat og på udtrykkelig anmodning overlade dem til rettighedsindehaveren eller hans stedfortræder eller fremsende dem til ham alene i analyseøjemed og med det ene formål at lette den videre behandling af sagen. Disse prøver skal tilbageleveres, så snart den tekniske analyse er afsluttet, og før en eventuel frigivelse af varen eller afslutning af bevaringen.

Artikel 10

De gældende bestemmelser i den medlemsstat, på hvis område varerne befinder sig i en af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede situationer, finder anvendelse med henblik på at fastslå, om der har været tale om en krænkelse af en intellektuel ejendomsret i henhold til nationale bestemmelser.

De finder også anvendelse til umiddelbar underretning af den tjenestegren eller det toldsted, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, om indledningen af den i artikel 13 omhandlede procedure, medmindre denne gennemføres af nævnte tjenestegren eller toldsted.

Artikel 11

1. Hvis varer, der krænker en intellektuel ejendomsret, har været genstand for en indgriben fra toldmyndighederne, medens de befandt sig i en af de i artikel 16 fastsatte situationer, fastsætter medlemsstaterne, at toldmyndighederne på rettighedsindehaverens anmodning ex officio lader de varer, der er genstand for bevaringen, tilintetgøre under toldkontrol, uden at det er nødvendigt at fastslå, om der har været tale om en krænkelse af en intellektuel ejendomsret i henhold til de nationale retsbestemmelser, på betingelse af følgende:

- Rettighedsindehaveren meddeler inden for en frist på 10 arbejdsdage efter meddelelsen skriftligt tjenestegrenen, at de varer, der er genstand for den i artikel 9 omhandlede procedure, er varer, der krænker en intellektuel ejendomsret, og giver toldmyndighederne klarererens eller ihændehaverens skriftlige samtykke i, at de afstås til statskassen. Denne frist kan i særlige tilfælde forlænges med 10 arbejdsdage.

- Tilintetgørelsen finder sted på rettighedsindehaverens bekostning og på dennes ansvar, og forud for den vil der systematisk blive udtaget prøver, som opbevares af toldmyndighederne på betingelser, som gør det muligt for dem at fremlægge et fyldestgørende bevismateriale under retssager i den medlemsstat, hvor det måtte vise sig nødvendigt at anvende dette. Toldmyndighederne kan ikke betragtes som ansvarlige for de skader, som tilintetgørelsen har forvoldt.

2. I alle andre tilfælde, eller hvis ihændehaveren eller klarereren modsætter sig eller rejser indsigelse mod tilintetgørelsen, finder den i artikel 13 omhandlede procedure anvendelse.

Artikel 12

De oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3, første afsnit, og som er fremsendt til rettighedsindehaveren, må af denne udelukkende anvendes til de formål, der er fastsat i artikel 10 og 11 og i artikel 13, stk. 1.

Enhver anden anvendelse såsom en frivillig akkord kan på grundlag af retten i den medlemsstat, hvor de pågældende varer befinder sig, medføre, at nævnte indehaver drages retligt til ansvar, og føre til en suspension af anmodningen om indgriben i den resterende gyldighedsperiode inden fornyelsen deraf alene i den medlemsstat, hvor begivenhederne har fundet sted.

I gentagne tilfælde eller i særlig alvorlige tilfælde kan den kompetente toldtjeneste afslå at forny den. I forbindelse med den i artikel 5, stk. 4, omhandlede anmodning om indgriben skal den desuden underrette medlemsstaterne, således som det er angivet på formularen.

Artikel 13

1. Hvis det i artikel 9, stk. 1, omhandlede toldsted ikke inden ti arbejdsdage regnet fra meddelelsen om suspensionen af frigivelsen eller om bevaringen er blevet underrettet om, at der i henhold til artikel 10 er indledt en procedure, der tager sigte på at fastslå, om en intellektuel ejendomsret er krænket i henhold til nationale bestemmelser, eller har modtaget en skriftlig anmodning fra rettighedsindehaveren om tilintetgørelse i henhold til artikel 11, frigives varerne, hvis alle toldformaliteter er opfyldt, og bevaringen frafaldes.

Denne frist kan i særlige tilfælde forlænges med op til ti arbejdsdage.

2. Når det drejer sig om letfordærvelige varer, der mistænkes for at krænke en beskyttelse af en plantesort, en geografisk angivelse eller en beskyttet oprindelsesbetegnelse, fastsættes den i stk. 1 omhandlede frist til 3 arbejdsdage. Denne frist kan ikke forlænges.

Artikel 14

1. Når det drejer sig om varer, der mistænkes for at krænke patenter, certifikater eller rettigheder til plantenyheder eller design, kan varernes ejer, importør, eksportør, ihændehaver eller modtager ved at stille sikkerhed opnå, at varerne frigives, eller at bevaringen frafaldes, på betingelse af:

a) at den tjenestegren eller det toldsted, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, inden for den i artikel 13, stk. 1, omhandlede frist underrettes om indledningen af en procedure, der tager sigte på at fastslå, om en intellektuel ejendomsret er krænket i henhold til nationale bestemmelser som omhandlet i artikel 13, stk. 1

b) at den hertil beføjede myndighed ved udløbet af den i artikel 13, stk. 1, nævnte frist ikke har truffet retsbevarende foranstaltninger, og

c) at alle toldformaliteter er opfyldt.

2. Den i stk. 1 omhandlede sikkerhedsstillelse skal være tilstrækkelig til at beskytte rettighedsindehaverens interesser.

Den er ikke til hinder for, at rettighedsindehaveren indbringer sagen for andre instanser.

Hvis den procedure, der tager sigte på at fastslå, om en intellektuel ejendomsret er krænket i henhold til nationale bestemmelser, er indledt på anden måde end på foranledning af indehaveren af patentet, certifikatet, rettigheden til design eller rettigheden til plantenyheder, oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, frigives sikkerheden, såfremt han ikke gør brug af sin ret til at indbringe sagen for retten inden 20 arbejdsdage regnet fra den dag, hvor han modtog underretning om suspensionen af frigivelsen eller bevaringen.

Når artikel 13, stk. 1, andet afsnit, finder anvendelse, kan denne frist forlænges til højst 30 arbejdsdage.

Artikel 15

Betingelserne for oplagring af varerne under suspensionen af frigivelsen eller bevaringen fastsættes af den enkelte medlemsstat, men må under ingen omstændigheder indebære, at der påføres toldadministrationerne udgifter.

KAPITEL IV

Bestemmelser for varer, om hvilke det er fastslået, at de krænker en intellektuel ejendomsret

Artikel 16

Følgende er forbudt:

- indførsel til Fællesskabets toldområde

- overgang til fri omsætning

- afgang fra Fællesskabets toldområde

- udførsel

- genudførsel

- henførsel unden en suspensionsordning, eller

- anbringelse i frizone eller på frilager

af varer, om hvilke det efter proceduren i artikel 9 fastslås, at de krænker en intellektuel ejendomsret.

Artikel 17

1. Med forbehold af de øvrige retsmidler, der kan benyttes af rettighedsindehaveren, træffer medlemsstaterne de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de kompetente myndigheder:

a) uden at der kan ydes nogen form for erstatning, og uden at det offentlige påføres nogen udgifter, kan tilintetgøre de varer, om hvilke det er fastslået, at de krænker en intellektuel ejendomsret, eller udelukke dem fra erhvervsmæssig omsætning i medfør af bestemmelserne herom i den nationale lovgivning, således at det undgås, at rettighedsindehaveren lider skade

b) for sådanne varer kan træffe enhver anden foranstaltning, der faktisk bevirker, at de involverede personer ikke får økonomisk fordel af transaktionen.

Undtagen i særlige tilfælde anses den blotte fjernelse af de varemærker, som uretmæssigt er anbragt på de varemærkeforfalskede varer, ikke for at bevirke, at de involverede personer ikke får økonomisk fordel af transaktionen.

2. Varer, om hvilke det fastslås, at de krænker en intellektuel ejendomsret, kan afstås til statskassen. I så fald finder stk. 1, litra a), anvendelse.

KAPITEL V

Toldmyndighedernes og rettighedsindehaverens ansvar

Artikel 18

1. Imødekommelse af en anmodning om indgriben giver i tilfælde af, at varer, der krænker en intellektuel ejendomsret, unddrages et toldsteds kontrol som følge af frigivelse eller manglende bevaringsforanstaltning, jf. artikel 9, stk. 1, kun rettighedsindehaveren ret til erstatning på de betingelser, der er fastsat i lovgivningen i den medlemsstat, hvor anmodningen er indgivet, eller, hvis anmodningen er indgivet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, på de betingelser, der er fastsat i lovgivningen i den medlemsstat, hvor nævnte varer er unddraget et toldsteds kontrol.

2. Et toldsteds eller en anden kompetent myndigheds udøvelse af den kompetence, som er tillagt dem i forbindelse med bekæmpelse af varer, der krænker en intellektuel ejendomsret, kan kun i det omfang, det følger af lovgivningen i den medlemsstat, hvor anmodningen er indgivet, eller, hvis anmodningen er indgivet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, kun i det omfang, det følger af lovgivningen i den medlemsstat, hvor skaden er opstået, påføre disse myndigheder ansvar over for personer, der er berørt af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede situationer og de i artikel 4 nævnte foranstaltninger, selv om de pågældende har lidt tab på grund af myndighedernes indgriben.

3. Det civilretlige ansvar, som eventuelt påhviler en rettighedsindehaver, afgøres i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor de pågældende varer befinder sig i en af de i artikel 1, stk. 1, nævnte situationer.

Kapitel VI

Afsluttende bestemmelser

Artikel 19

Hver medlemsstat fastsætter, hvilke sanktioner der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af artikel 17. Disse sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

Artikel 20

De foranstaltninger, der er nødvendige for denne forordnings anvendelse, vedtages efter proceduren i artikel 21, stk. 2.

Artikel 21

1. Kommissionen bistås af Toldkodeksudvalget.

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF anvendelse.

Den i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF omhandlede periode fastsættes til tre måneder.

Artikel 22

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen alle fornødne oplysninger om gennemførelsen af denne forordning.

Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater om disse oplysninger.

Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 515/97 finder tilsvarende anvendelse.

Nærmere bestemmelser om udvekslingen af oplysninger fastlægges som led i gennemførelsesbestemmelserne i overensstemmelse med den i artikel 21, stk. 2, omhandlede procedure.

Artikel 23

På grundlag af de i artikel 22 omhandlede oplysninger underretter Kommissionen årligt Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning.

Artikel 24

Forordning (EØF) nr. 3295/94 ophæves med virkning fra den ...

Henvisninger til den ophævede forordning anses som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 25

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den ...

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den [...]

På Rådets vegne

Formand