Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

I Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik [1] er det i artikel 7, stk. 4, fastsat, at en afvisning af finansiering ikke kan vedrøre udgifter som omhandlet i artikel 2, der er afholdt mere end 24 måneder forud for den dato, hvor Kommissionen skriftligt har meddelt den pågældende medlemsstat resultaterne af sin efterprøvning. Hvad angår udgifter til en foranstaltning eller aktion som omhandlet i artikel 3, kan en afvisning ikke omfatte udgifter, med hensyn til hvilke der er foretaget endelig udbetaling mere end 24 måneder forud for den dato, hvor Kommissionen skriftligt har meddelt den pågældende medlemsstat resultaterne af sin efterprøvning.

[1] EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.

Forordningen er en omarbejdning af Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 af 21. april 1970 om finansiering af den fælles landbrugspolitik [2], hvori princippet med 24 måneder var blevet indført ved Rådets forordning (EØF) nr. 1287/95 af 22. maj 1995 [3].

[2] EFT L 94 af 28.4.1970, s. 13.

[3] EFT L 125 af 8.6.1995, s. 1.

Princippet om, at de finansielle korrektioner, der træffes afgørelse om i forbindelse med regnskabsafslutningen, ikke kan gå længere tilbage end en vis periode inden meddelelsen af resultaterne af efterprøvningen (undtagen for finansielle følger af uregelmæssigheder som omhandlet i artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1258/1999 og for statsstøtte og overtrædelser, for hvilke procedurerne i traktatens artikel 88 og 226 er blevet indledt), har sin oprindelse i den rapport, der den 25. januar 1993 blev afgivet af en af Kommissionen nedsat arbejdsgruppe vedrørende reformen af proceduren for afslutningen af regnskaberne for EUGFL, Garantisektionen (BELLE-rapporten).

I denne rapport gik man ind for, at Kommissionens mulighed for efter sin efterprøvning at foretage finansielle korrektioner begrænsedes til et bestemt antal regnskabsår, og det foresloges at begrænse denne mulighed for efterfølgende korrektioner til højst at omfatte to regnskabsår, dvs. de to regnskabsår der var afsluttet inden datoen for meddelelsen. Det anførtes i den forbindelse, at en sådan bestemmelse, for så vidt angik den retlige og finansielle sikkerhed, indebar et betydeligt fremskridt i forhold til den aktuelle situation, hvor den tid, Kommissionen havde behov for til en undersøgelse, og forbeholdene i forbindelse hermed efter flere år kunne føre til, at der skulle foretages korrektioner for et stort antal regnskabsår.

I sit forslag [4] til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 729/70, ved hvilken reformen af regnskabsafslutningsproceduren blev indført, havde Kommissionen foreslået at afstå fra at foretage korrektioner for udgifter, der var afholdt forud for de to regnskabsår, der lå forud for meddelelsen, så perioden dermed højst kunne blive på 36 måneder. Alligevel besluttede Rådet med hensyn til dette punkt ikke fuldt ud at følge henstillingerne i Belle-rapporten, men at begrænse den periode, som korrektionen kan vedrøre, til de 24 måneder forud for meddelelsen i stedet for to regnskabsår.

[4] EFT C 284 af 12.10.1994, s. 5.

Siden har Europa-Parlamentet i sin beretning om decharge for budgettet 1999 opfordret Kommissionen til at udvide den periode i forbindelse med regnskabsafslutningen, i hvilken der kan kræves tilbagebetalinger - i øjeblikket 24 måneder - til en periode på 36 måneder.

Den indhøstede erfaring viser, at selv om princippet om en tidsmæssig begrænsning af den periode, korrektionerne kan omfatte, stadig er gyldigt som et vigtigt element i reformen af 1995, så må det ikke glemmes, at anvendelsen af denne begrænsning udgør et problem i relation til beskyttelsen af EU's finansielle interesser, idet den stiller Kommissionen i den utilfredsstillende situation, at den ikke kan kræve tilbagebetaling af udgifter, der er afholdt uretmæssigt, og som derfor indebærer et finansielt tab for Fællesskabets budget.

Det er derfor et legitimt mål at forsøge at anvende denne begrænsning på en sådan måde, at der tages bedre hensyn til EU's finansielle interesser. Det kan gøres på to måder. Den første er at foretage flere forebyggende kontrolbesøg, som har til formål ved indførelsen af en ny ordning eller ved en væsentlig ændring af en bestående ordning at konstatere de eventuelle svagheder, om muligt allerede inden de første udgifter afholdes. Kommissionen bestræber sig allerede herpå, men denne fremgangsmåde afhænger i høj grad af de menneskelige ressourcer, som tjenestegrenene har til rådighed til arbejdet i forbindelse med regnskabsafslutningen. Den anden mulighed, som er emnet for dette forslag, er at forlænge referenceperioden, hvilket vil medføre en mindskelse af de uretmæssigt udbetalte udgiftsbeløb, der faktisk afholdes over Fællesskabets budget.

Der foreslås derfor en forlængelse til 36 måneder af den maksimumsperiode, der kan forløbe fra begyndelsestidspunktet for anvendelsen af den finansielle korrektion til datoen for meddelelsen til medlemsstaten af resultaterne af efterprøvningen, og som er fastsat i artikel 7, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1258/1999.

2002/0125(CNS)

Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [5],

[5] EFT C ... af ..., s. ...

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [6],

[6] EFT C ... af ..., s. ...

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten [7],

[7] EFT C ... af ..., s. ...

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [8], og

[8] EFT C ... af ..., s. ...

ud fra følgende betragtninger:

(1) I Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik [9] er det i artikel 7, stk. 4, fastsat, at en afvisning af finansiering ikke kan vedrøre udgifter som omhandlet i artikel 2, der er afholdt mere end 24 måneder forud for den dato, hvor Kommissionen i henhold til artikel 7, stk. 4, andet afsnit, skriftligt meddeler den pågældende medlemsstat resultaterne af sin efterprøvning. Hvad angår udgifter til en foranstaltning eller aktion som omhandlet i artikel 3 i nævnte forordning, kan en afvisning af finansiering ikke vedrøre udgifter, med hensyn til hvilke der er foretaget endelig udbetaling mere end 24 måneder forud for den dato, hvor Kommissionen skriftligt meddeler den pågældende medlemsstat resultaterne af sin efterprøvning.

[9] EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.

(2) På grundlag af de indhøstede erfaringer vil det med henblik på en bedre beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser være hensigtsmæssigt af forlænge denne periode på 24 måneder til en periode på 36 måneder.

(3) Forordning (EF) nr. 1258/1999 bør ændres i overensstemmelse hermed -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 7, stk. 4, femte afsnit, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 1258/1999 ændres "24 måneder" til "36 måneder".

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den finder anvendelse på udgifter, for hvilke datoen for Kommissionens skriftlige meddelelse til medlemsstaten om resultaterne af afprøvningen ligger efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse, dog ikke på udgifter, der er afholdt mere end 24 måneder inden denne forordnings ikrafttrædelse.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Rådets vegne

Formand

>TABELPOSITION>