KOMMISSIONENS MEDDELELSE TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET OM MIDTVEJSEVALUERINGEN af EU's handlingsplan for bekæmpelse af narkotikamisbrug (2000-2004)

1. EU's narkotikastrategi og handlingsplan for bekæmpelse af narkotikamisbrug (2000-2004)

Bekæmpelse af narkotikamisbrug er en topprioritet for Den Europæiske Union. Det fremgår tydeligt af rapporterne fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) og Europol, at der stadig foregår omfattende narkotikamisbrug og narkohandel, og at samfundet lider skade som følge af narkorelateret kriminalitet, sundhedsproblemer og social udstødelse. Derfor er der behov for en fælles indsats.

I 1999 udsendte Kommissionen en meddelelse om Den Europæiske Unions handlingsplan for bekæmpelse af narkotikamisbrug (2000-2004) [1]. På grundlag af denne meddelelse godkendte Det Europæiske Råd på sit møde i Helsingfors i december 1999 EU's narkotikastrategi for 2000-2004, hvori den opstillede 11 overordnede mål og seks hovedmålsætninger for EU i denne periode [2]. Strategien kræver en tværfaglig og integreret indfaldsvinkel til narkotika, hvor efterspørgslen efter narkotika og begrænsning af udbuddet betragtes som lige vigtige og gensidigt forstærkende elementer i en afbalanceret strategi. Denne fremgangsmåde svarer til den, der er beskrevet i den politiske erklæring, som blev vedtaget på FN's generalforsamlings særlig samling om narkotika (UNGASS) i juni 1998.

[1] KOM(1999) 239 endelig af 26.05.1999.

[2] De 11 overordnede mål for EU's strategi er: a) at sikre, at narkotika fortsat er et højt prioriteret tema i EU, b) at sikre, at aktionerne evalueres, c) at videreføre den afbalancerede narkotikastrategi, d) at opprioritere forebyggelse af narkotikamisbrug, begrænsning af efterspørgslen og begrænsning af de skadelige virkninger af narkotikamisbrug, e) at styrke bekæmpelse af narkotikahandel og optrappe politisamarbejdet mellem medlemsstaterne, f) at tilskynde til et samarbejde mellem flere myndigheder og inddragelse af det civile samfund, g) fuldt ud at udnytte de muligheder, Amsterdam-traktaten giver, særlig artikel 31, litra e), om mindsteregler for narkotikahandel, h) at sikre indsamling og formidling af pålidelige og sammenlignelige oplysninger om narkotikaproblemet i EU, i) gradvis at integrere ansøgerlandene og intensivere det internationale samarbejde, j) at fremme internationalt samarbejde på grundlag af de principper, der blev vedtaget af UNGASS, og k) at understrege, at gennemførelsen af strategien forudsætter passende ressourcer. De seks hovedmål er: a) i løbet af fem år at opnå en betydelig begrænsning af udbredelsen af narkotikamisbrug, b) at opnå en betydelig begrænsning af de narkotikarelaterede sundhedsskader, c) i væsentlig grad at øge antallet af narkotikamisbrugere, hvis behandling lykkes, d) at opnå en betydelig begrænsning af den mængde ulovlig narkotika, der er til rådighed, e) at opnå en betydelig begrænsning af antallet af narkotikarelaterede forbrydelser og f) at opnå en betydelig begrænsning af omfanget af hvidvaskning af penge og ulovlig handel med prækursorer.

På Det Europæiske Råds møde i Feira i juni 2000 vedtog man EU's narkotikahandlingsplan 2000-2004 (herefter benævnt "handlingsplanen"). Denne handlingsplan omsatte EU's narkotikastrategi til omkring 100 konkrete foranstaltninger, som skulle gennemføres af medlemsstaterne, Kommissionen, EONN og Europol.

Der er tre mål med handlingsplanen:

i) Den skal fungere som retningslinje for alle aktører i EU i forbindelse med fastsættelse af prioriteter på narkotikaområdet.

ii) Den skal sikre, at der gives den nødvendige omfattende støtte til narkotikabekæmpelse.

iii) Den skal danne et solidt grundlag for evalueringen af EU's narkotikastrategi.

Handlingsplanen opfordrer til en samlet afbalanceret og integreret indfaldsvinkel til narkotikaproblematikken. For at løse narkotikaproblemerne er det nødvendigt at bekæmpe fattigdom, arbejdsløshed og social udstødelse ved hjælp af redskaber som uddannelse, forskning og udvikling. Handlingsplanen er opdelt i fem afsnit: i) Koordination, ii) oplysning og evaluering, iii) begrænsning af efterspørgslen, forebyggelse af narkotikamisbrug og narkotikarelateret kriminalitet, iv) begrænsning af udbuddet og (v) internationalt samarbejde.

2. Målsætninger, omfang og metode ved evalueringen af EU's handlingsplan

2.1. Målsætninger og omfang

I henhold til handlingsplanens punkt 2.2 skal Kommissionen sørge for midtvejs- og slutevaluering af gennemførelsen af handlingsplanen og forelægge rapporterne for Rådet og Europa-Parlamentet. Behovet for evaluering af narkotikapolitikken i EU blev endvidere understreget af Europa-Parlamentet i dets beslutning om Kommissionens meddelelse om handlingsplanen [3]. For at fremskynde denne proces indledte det danske formandskab en drøftelse af EU's narkotikahandlingsplan og midtvejsevalueringen på et uformelt møde mellem justits- og indenrigsministrene i september 2002.

[3] A5-0063/1999 af 19.11.1999.

I den meddelelse, som Kommissionen udsendte i 2001 om gennemførelsen af EU's narkotikahandlingsplan (2000-2004) [4], blev det understreget, at evalueringen skulle foretages i tre faser:

[4] KOM(2001) 301 endelig af 8.6.2001.

- Fase 1: Vurdering af resultaterne af gennemførelsen af aktiviteterne i handlingsplanen.

- Fase 2: Vurdering af, i hvilket omfang handlingsplanen opfylder målsætningerne i narkotikastrategien.

- Fase 3: Vurdering af virkningerne for narkotikaproblemet.

Kommissionen har ikke til hensigt, hverken ved midtvejs- eller slutevalueringen, at gøre sig til dommer over medlemsstaternes narkotikapolitik. Formålet med midtvejsevalueringen er snarere at vurdere, i hvilken udstrækning aktiviteterne i handlingsplanen er gennemført (fase 1). Målet med slutevalueringen er at vurdere, i hvilken udstrækning gennemførelsen af handlingsplanen har opfyldt målsætningerne i narkotikastrategien, og at vurdere virkningerne af såvel narkotikastrategien som handlingsplanen for narkotikasituationen i EU (fase 2 og 3).

Midtvejsevalueringen vil være et nyttigt redskab for EU i forbindelse med det 46. møde i FN's Kommission om Narkotiske Midler, som skal afholdes i april 2003. På dette møde vil man vurdere, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til at nå de mål, der blev sat i den politiske erklæring, som blev vedtaget på FN's generalforsamlings særlig samling om narkotika (UNGASS) i juni 1998, og som omhandler, hvordan man kan løse problemerne.

Den endelige evaluering af handlingsplanen vil foreligge inden udgangen af 2004. De evalueringsredskaber, der allerede er klar til midtvejsevalueringen, vil blive anvendt, og der kan desuden blive behov for at udvikle andre. Slutevalueringen vil danne grundlag for den kommende udvikling af EU's narkotikapolitik efter 2005.

2.2. Metode ved midtvejsevalueringen

EU's handlingsplan indebærer, at medlemsstaterne, Kommissionen, EONN og Europol skal udføre visse aktiviteter. Der er anvendt fire overordnede informationskilder ved vurderingen af disse fire aktørers resultater:

i) medlemsstaternes svar på et spørgeskema om fremskridt på nationalt plan

ii) det ajourførte opfølgningsskema over Kommissionens, EONN's og Europols resultater

iii) den ekspertvurdering af retshåndhævelsen og dens rolle i bekæmpelsen af narkotikahandel, som Rådet udfører

iv) initiativer på EU-plan, som enten Kommissionen eller medlemsstaterne har truffet, og som er vedtaget eller er under behandling.

Vurderingen omfatter alle handlingsplanens fem hovedområder: koordination, oplysning og evaluering, begrænsning af efterspørgslen, forebyggelse af narkotikamisbrug og narkotikarelateret kriminalitet, begrænsning af udbuddet og internationalt samarbejde.

2.2.1. Fremskridt på nationalt plan

De fleste aspekter af narkotikarelaterede foranstaltninger hører ind under medlemsstaternes kompetence, og et af hovedmålene med handlingsplanen er at tilskynde til nationale initiativer. Derfor er svarene på det spørgeskema, der blev sendt ud af det belgiske formandskab om de punkter i handlingsplanen, hvor medlemsstaterne skulle træffe foranstaltninger, af afgørende betydning for evalueringen.

På grundlag af svarene på dette spørgeskema udarbejdede Kommissionens tjenestegrene et arbejdsdokument ('Progress Review'), hvori man præsenterede bidragene tematisk efter opstillingen i handlingsplanen [5]. Målet var at vise, hvilke fremskridt man havde gjort med gennemførelsen af handlingsplanen. Dokumentet har dannet grundlag for vurderingen af, i hvilken grad handlingsplanen er gennemført på nationalt plan. Et resumé af svarene kan findes i bilag 1.

[5] 'Mid-term Evaluation of the EU Action Plan on Drugs 2000-2004: Progress Review for the Member States'. Dokumentet kan findes på webstedet Europa (http://europa.eu.int/comm/justice_home/unit/drogue_en.htm).

2.2.2. Kommissionens, EONN's og Europols fremskridt

Hvad angår Kommissionen, EONN og Europol, offentliggjorde Kommissionen i 2001 i sin meddelelse om gennemførelsen af EU's narkotikahandlingsplan4 et opfølgningsskema, som viser alle de foranstaltninger i henhold til handlingsplanen, der krævede en indsats fra deres side. Dette skema, der blev udarbejdet efter samråd med EONN og Europol, skal sikre, at foranstaltningerne træffes inden for den fastsatte tidsfrist, og at gennemførelsen overvåges. Det registrerer fremskridt, indeholder en tidsplan for gennemførelse og beskriver, hvor vigtige prioriteter der er tale om. Med henblik på midtvejsevalueringen er opfølgningsskemaet blevet ajourført, så det viser situationen midt i gennemførelsen af handlingsplanen (bilag 2).

2.2.3. Ekspertvurderinger

En yderligere informationskilde har været de nationale rapporter, der er udarbejdet som led i de ekspertvurderinger af medlemsstaternes systemer til retshåndhævelse, som Rådet har foretaget, idet de indeholder en stor mængde værdifulde data. Ekspertvurderingerne stammer fra Rådets vedtagelse i december 1997 af en fælles aktion, der skulle indføre en mekanisme til evaluering af anvendelsen og gennemførelsen af internationale tilsagn om bekæmpelse af organiseret kriminalitet på nationalt plan [6]. Retshåndhævelsen og dens rolle i bekæmpelsen af narkotikahandel blev valgt som emne for den anden runde af ekspertvurderinger i henhold til den fælles aktion. Proceduren er endnu ikke afsluttet i Rådet.

[6] EFT L 344 af 15.12.1997, s. 7

2.2.4. Narkotikarelaterede EU-instrumenter

Ved evalueringen har man desuden taget hensyn til de forskelle narkotikarelaterede EU-instrumenter, som er blevet vedtaget eller præsenteret i Rådet i perioden 2000-2002 (bilag 3).

3. Resultaterne af midtvejsevalueringen

Resultaterne af midtvejsevalueringen er fremkommet ved anvendelse af den metode, der er forklaret i afsnit 2.2. Resultater på nationalt plan og på EU-plan siden 2000 er anført side om side med de områder, hvor der er behov for yderligere fremskridt for at fuldføre handlingsplanen, for hvert af de fem hovedområder.

3.1. Koordinering

Resultater på nationalt plan

* Alle medlemsstaterne er enige om, at koordinering af regeringernes narkotikapolitik er meget vigtig.

* Man har valgt en række forskellige koordineringsmetoder, afhængigt af hvor stor betydning narkotikaproblemet tillægges, af landets struktur og af dets administrative organisation.

* De fleste medlemsstater har vedtaget en national plan og/eller strategi for narkotikabekæmpelse.

* Mange nationale handlingsplaner er udviklet i overensstemmelse med principperne i EU's handlingsplan.

Områder, hvor der er behov for yderlige fremskridt på nationalt plan

* Alle medlemsstaterne bør overveje at fastlægge en national narkotikastrategi og/eller udarbejde en handlingsplan og en koordineringsmekanisme for at sikre en vis kontinuitet og sammenhæng i de narkotikarelaterede foranstaltninger på alle niveauer.

Resultater på EU-plan

* Der er holdt tre møder mellem de nationale narkotikakoordinatorer efter handlingsplanens vedtagelse. Kommissionen, EONN og Europol har også deltaget i disse møder, der blev holdt for at udveksle oplysninger og undersøge mulighederne for at udvide samarbejdet.

* Kommissionen og EONN vil fremlægge resultaterne af deres undersøgelse af nationale strategier og koordineringsinstrumenter inden udgangen af 2002. Resultaterne af denne undersøgelse vil være et vigtigt udgangspunkt for vurderingen af, hvorvidt og hvordan de eksisterende koordineringsforanstaltninger kan forbedres.

* Rådet sikrer en samlet og koordineret tilgang til narkotikaproblemet gennem den horisontale narkotikagruppe. Denne gruppes rolle er blevet styrket i de sidste to år, især gennem indlemmelsen af aktiviteterne i Rådets arbejdsgruppe med ansvar for den politiske dialog om den eksterne dimension af narkotikaproblemet.

* Kommissionen har en specifik afdeling for koordinering af narkotikaspørgsmål og oprettede i 1989 en intern fælles narkotikagruppe, der har til opgave at udarbejde Kommissionens holdninger til narkotikaspørgsmål. I 2001 indførte Kommissionen en specifik koordineringsmekanisme, der skal sikre en bedre koordinering af samarbejdet om narkotikaspørgsmål med tredjelande og internationale organer blandt de tjenestegrene, der er ansvarlige for de eksterne relationer.

* Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg har taget aktivt del i udviklingen af EU's narkotikapolitik, og der blev taget hensyn til deres holdninger ved udarbejdelsen af udkastet til EU's narkotikastrategi.

* I februar 2000 afholdt Kommissionen sammen med Rådet, Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg den anden konference om den europæiske narkotikapolitik [7]. Mange ngo'er, der beskæftiger sig med narkospørgsmål, deltog desuden i denne konference. Konferencen viste sig at være nyttig for forberedelsen af EU's narkotikahandlingsplan.

[7] Den første konference fandt sted i december 1995.

Områder, hvor der er behov for yderligere fremskridt på EU-plan

* På grundlag af Kommissionens og EONN's undersøgelse af nationale strategier og koordineringsinstrumenter vil Kommissionen fremsætte sit forslag til, hvordan resultaterne af undersøgelsen bedst kan udnyttes.

* Der er behov for en bedre koordinering af ordenshåndshævelsen på narkotikaområdet på EU-plan.

* Den interinstitutionelle koordinering bør forbedres, især i forbindelse med slutevalueringen af handlingsplanen. En styrkelse af den interinstitutionelle koordinering er også vigtig i forbindelse med internationale møder på højt plan om narkotikaspørgsmål, f.eks. ministersegmentet af det 46. møde i FN's kommission for narkotiske midler, der skal holdes i april 2003.

* Der bør udvikles en strategi for at styrke samarbejdet med civilsamfundet på narkotikaområdet.

3.2. Oplysning og evaluering

3.2.1. Oplysning

Resultater på nationalt plan

* Adgangen til og kvaliteten af oplysningerne om narkotikasituationen er blevet bedre i medlemsstaterne.

* Alle medlemsstaterne arbejder på at kunne fremlægge sammenlignelige og pålidelige data om fem vigtige epidemiologiske indikatorer [8], der er nævnt i handlingsplanen, efter de retningslinjer, Rådet godkendte med sin afgørelse i december 2001 [9]. De fleste af dem har valgt en struktureret fremgangsmåde med særlig arbejdsgrupper og deltagelse i EONN's arbejdsgrupper om disse indikatorer.

[8] De fem vigtige indikatorer er: - narkotikamisbrugets omfang og mønster i befolkningen som helhed - udbredelsen af narkotikamisbrugsproblemer - narkomisbrugeres anmodning om behandling - narkotikarelaterede dødsfald og dødelighed blandt narkomaner - narkotikarelaterede infektionssygdomme (HIV, hepatitis).

[9] Cordrogue 67 (ikke offentliggjort).

* Medlemsstaterne finder desuden, at de har afsat passende midler til at indføre indikatorerne.

Områder, hvor der er behov for yderligere fremskridt på nationalt plan

* Medlemsstaterne bør søge at forbedre adgangen til og kvaliteten af oplysningerne om narkotikasituationen for at gøre dataene sammenlignelige på EU-plan.

* Der er behov for at sikre yderligere politisk støtte på højt plan til kravet om, at medlemsstaterne skal fremlægge sammenlignelige og pålidelige data om de fem vigtigste epidemiologiske indikatorer og stille passende ressourcer til rådighed.

* Medlemsstaterne opfordres til at deltage i evalueringsprocessen, især ved at supplere de grundlæggende data fra 1999 [10] med tilsvarende oplysninger i 2004 (for året 2003) og ved at fremlægge oplysninger om deres evalueringsordninger, -metoder og -resultater i god tid inden slutevalueringen.

[10] EONN's og Europols rapport "Presentation of the first baseline for an evaluation of the European Union Strategy on Drugs (2000-2004). Cordrogue 72.

Resultater på EU-plan

* Adgangen til og kvaliteten af oplysningerne om narkotikasituationen på EU-plan er blevet bedre. EONN offentliggør en årsberetning om narkotikasituationen i EU. Europol udarbejder sin årlige situationsrapport om organiseret kriminalitet i EU og sin EU-situationsrapport om narkotikaproduktion og narkohandel. Disse rapporter kan findes på organisationernes hjemmesider eller rekvireres på Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer.

* EONN og Europol har for første gang udarbejdet grundlæggende data for 1999 [11] om efterspørgslen efter og udbuddet af narkotika, som kan bruges ved slutevalueringen af handlingsplanen.

[11] 1999 er det sidste år inden handlingsplanen. Data for 1999 vil blive sammenlignet med data for 2003 for at måle virkningerne af handlingsplanen.

* EONN har sammen med medlemsstaterne udviklet retningslinjer for indførelse af de fem vigtigste indikatorer samt for opsøgende og forebyggende arbejde.Retningslinjerne for undersøgelse af de fem vigtigste epidemiologiske indikatorer blev formelt vedtaget af EONN's bestyrelse og inkorporeret i ovennævnte rådsafgørelse fra december 2001. Ved udgangen af 2001 nedsatte Kommissionen og EONN en uformel arbejdsgruppe for at sikre, at retningslinjerne blev ført ud i livet og for at undgå eventuelle overlapninger med nuværende eller kommende fællesskabsprogrammer på dette område.

* Der er indhentet en lang række nyttige oplysninger i forbindelse med det arbejdsdokument, Kommissionen har udarbejdet på grundlag af bidrag fra medlemsstaterne om gennemførelsen af EU's handlingsplan på nationalt plan i 2000-2002 (se afsnit 2.2.1).

* Kommissionen indsamlede desuden oplysninger om medlemsstaternes narkolovgivning som led i udarbejdelsen af et forslag til Rådets rammeafgørelse om fastsættelse af mindstebestemmelser om, hvad der udgør en kriminel handling, og om minimumsstraffe for ulovlig narkohandel [12].

[12] Professor De Courrières konklusioner kan findes på webstedet Europa: http://europa.eu.int/comm/justice_home/unit/drogues/rapport_maitre_en.pdf

* Handlingsplanen har også betydet, at en række databaser er blevet udviklet eller fortsat er under udvikling. Der findes en database over de udviklingsprojekter, som medlemsstaterne og EU kører i tredjelande, og en database over projekter i kandidatlandene. Disse baser indeholder oplysninger om målene med projekterne samt om parterne, budgetterne og tidsfristerne. De er oprettet og forvaltes af Kommissionens tjenestegrene, fordi man gerne vil bidrage til at undgå dobbeltarbejde og overlapninger i forbindelse med Kommissionens og medlemsstaternes planlægning og gennemførelse af projekter.

* Flere oplysninger om nye tendenser vil foreligge efter afslutningen af et projekt baseret på Rådets konklusioner [13]. Otte medlemsstater deltager i dette nye projekt, som modtager støtte fra EU's program for forebyggelse af narkotikamisbrug.

[13] Rådets konklusioner om netbaseret registrering af informationer vedrørende de nyeste tendenser og mønstre inden for narkotikamisbrug og blandingsmisbrug og dertil knyttede risici (EFT C 17 af 19.1.2001, s. 2.).

* I overensstemmelse med handlingsplanens punkt 2.1.6 iværksatte Kommissionen i foråret 2002 i samarbejde med EONN en Eurobarometer-undersøgelse om ungdom og narko, der omfatter unge mellem 15 og 24 i 15 EU-lande. Rapporten om denne undersøgelse vil blive offentliggjort på webstedet Europa ved udgangen af 2002.

Områder, hvor der er behov for yderligere fremskridt på EU-plan

* Efter Rådets afgørelse fra december 2001 om undersøgelse af de fem vigtigste epidemiologiske indikatorer bør medlemsstaterne og Kommissionen i tæt samarbejde med EONN fortsat søge at finde de bedste metoder til at støtte indførelsen af disse indikatorer inden for rammerne af EU's indikatorer for folkesundheden og træffe passende foranstaltninger.

* EONN skal sammen med Europol og i samarbejde med medlemsstaterne især fortsat udvikle indikatorer om forsyningssiden, som det fremgår af handlingsplanens punkt 2.1.3.

* EONN og Europol bør sammenholde oplysningerne fra 2003 med de grundlæggende data fra 1999 om narkotikasituationen i forbindelse med slutevalueringen af handlingsplanen.

* På nogle områder er der behov for flere sammenlignelige oplysninger på EU-plan, f.eks. om narkotikarelaterede budgetudgifter og håndhævelse af narkolovgivningen [14].

[14] EONN har foretaget undersøgelser af narkorelaterede budgetudgifter og af retsforfølgelse af narkomaner i EU. Der kan findes flere oplysninger på http://www.emcdda.org.

* Der er behov for flere data om nye tendenser i mønstrene for forbrug af narkotika samt om nye stoffer på narkomarkederne. Disse oplysninger er særligt påkrævede om syntetiske stoffer, hvor der kan opstå nye tendenser, og hvor nye stoffer kan komme til meget hurtigt.

* Man bør undersøge muligheden for at udvikle en fortegnelse over narkorelaterede forskningsprojekter på nationalt plan og på EU-plan nærmere.

* Eurobarometer-undersøgelsen om unge og narko, der omhandler unge mellem 15 og 24 i 15 medlemsstater, bør gentages i 2004 med henblik på slutevalueringen af handlingsplanen.

3.2.2. Evaluering

Resultater på nationalt plan

* I nogle lande er man i færd med at indføre effektiv kontrol med og vurdering af foranstaltningerne. Flere medlemsstater har rejst spørgsmålet om, hvor vanskeligt det er at vurdere foranstaltninger inden for dette område. I visse tilfælde har det dog været muligt at fastsætte specifikke indikatorer for kontrol med ændringer på narkoområdet.

Områder, hvor der er behov for yderligere fremskridt på nationalt plan

* Der bør foretages en regelmæssig evaluering af alle narkorelaterede aktiviteter i alle medlemsstater.

Resultater på EU-plan

* Kommissionen har iværksat en ekstern evaluering af EU-lovgivningen om kemiske prækursorer og af den fælles aktion vedrørende nye syntetiske stoffer. Begge rapporter er udarbejdet og behandles i øjeblikket af Kommissionen.

* Kommissionen har foretaget sin midtvejsevaluering af EU-programmet for forebyggelse af narkotikamisbrug. Denne evaluering var nyttig for forberedelserne af det nye folkesundhedsprogram.

* EU's finansielle program "nord-syd samarbejde i kampagnen mod narkotika og narkomani", der er rettet mod udviklingslande, er desuden blevet evalueret af uafhængige eksperter. Kommissionen undersøger, hvordan man skal forholde sig til konklusionerne.

* Informationsnettet Reitox under Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug er blevet evalueret eksternt. Forslag til forbedring af effektiviteten af Reitox-nettet vil blive forelagt EONN's bestyrelse i januar 2003.

* Rådet er i færd med at foretage en ekspertvurdering af medlemsstaternes systemer til retshåndhævelse (se afsnit 2.2.3).

Områder, hvor der er behov for yderligere fremskridt på EU-plan

* Man bør regelmæssigt tilskynde til yderligere evaluering og gennemførelse af alle narkorelaterede aktiviteter. Desuden bør EONN og Europol udvikle passende evalueringsværktøjer i samarbejde med medlemsstaterne.

3.3. Begrænsning af efterspørgslen, forebyggelse af narkotikamisbrug og narkorelateret kriminalitet

3.3.1. Begrænsning af efterspørgslen og forebyggelse af narkotikamisbrug

Resultater på nationalt plan

* Medlemsstaterne har i vid udstrækning lagt større vægt på forebyggelse og behandling og fulgt retningslinjerne i handlingsplanen. I alle medlemsstater finder man det vigtigt at udvikle omfattende programmer for begrænsning af efterspørgslen. Gennemførelsen heraf foregår ofte lokalt i samarbejde med civilsamfundet og ngo'er.

* Alle medlemsstaterne betragter udvikling af omfattende forebyggende programmer for såvel legale som illegale stoffer som vigtig, og skolebaseret forebyggelse er en prioritet.

* Tilbud om passende fritidsaktiviteter som alternativer til narko, især rettet mod sårbare grupper i mindre gunstigt stillede byområder.

* En bred vifte af lettilgængelige faciliteter, opsøgende arbejde og mobile enheder er rettet mod de narkomaner, som er vanskeligst at nå, og betragtes som et vigtigt middel til at mindske narkorelaterede skader, som f.eks. smitsomme sygdomme og overdoser.

* Information og styrkelse af bevidstheden indgår i strategierne for begrænsning af efterspørgslen i alle medlemsstaterne. Der er bred enighed om, at kampagner i massemedierne skal suppleres med direkte kontakt med målgrupperne.

* Alle medlemsstaterne yder en lang række former for behandling, herunder stoffri og medicinsk støttet behandling.

* Kanylebytning og metadonbehandling er særligt fremtrædende blandt de foranstaltninger, medlemsstaterne benytter for at mindske risiciene i forbindelse med narkomani.

* Behandling af narkomaner i fængslerne tages også alvorligt. Narkofrie zoner i fænglerne bliver mere og mere almindelige.

* Medlemsstaterne har også gjort en indsats for at indføre ordninger, der kan tilbyde narkomaner alternativer til fængsel. Nyskabende idéer, som f.eks. oprettelse af specialiserede narkodomstole, gennemføres for at tackle problemet mere effektivt.

* På forskningsområdet har alle medlemsstaterne undersøgelser eller forskningsprogrammer i gang, og der er ofte oprettet specifikke forskningsinstitutter med henblik herpå.

* Medlemsstaterne forsker en del i kørsel under påvirkning af ulovlige stoffer.

Områder, hvor der er behov for yderligere fremskridt på nationalt plan

* Der bør gøres en større indsats for at udvikle originale præventive programmer. Resultaterne bør derefter spredes mere effektivt gennem europæiske kanaler som EONN's database over programmer for begrænsning af efterspørgslen efter narkotika (EDDRA).

* Det fremgår af evalueringen, at udviklingen af specifikke narkorelaterede kurser og netværk for behandlere, lærere og andre, der arbejder med unge, har været langsom. Fælles standarder for uddannelsesmoduler, udveksling af ansatte og bedste praksis bør udvikles mere effektivt gennem de relevante EU-programmer, som f.eks. Leonardo, Sokrates eller UNGDOM.

Resultater på EU-plan

* På det spanske formandskabs initiativ vedtog Rådet en resolution om indarbejdelse af narkotikaforebyggelse i skolernes undervisningsplaner [15]. Rådet og medlemsstaternes repræsentanter vedtog desuden en resolution om forebyggelse af lejlighedsvis brug af narkotika [16].

[15] Cordrogue 4, rev. 3 af 8.5.2002.

[16] Cordrogue 2, rev. 3, af 15.4.2002.

* Mange forebyggelsesprojekter på narkoområdet er finansieret gennem EU's program for bekæmpelse af narkotikamisbrug. I 2003 vil folkesundhedsprogrammet ((2001-2006) [17] erstatte EU's program for forebyggelse af narkotikamisbrug, men narkotika vil fortsat være omfattet.

[17] EFT L 271 af 9.10.2002, s. 1.

* I maj fremsatte Kommissionen et forslag til Rådets henstilling udarbejdet i samråd med EONN om forebyggelse af narkotikamisbrug og reduktion af de med misbruget forbundne risici [18]. Forslaget til henstilling vedrører specifikt det andet mål for folkesundheden i EU's narkotikastrategi om i løbet af fem år at opnå en betydelig begrænsning af de narkotikarelaterede sundhedsskader gennem brug af risikobegrænsende foranstaltninger, som har vist sig at være effektive. Forslaget omfatter information og rådgivning, opsøgende arbejde, deltagelse af ligestillede, nødhjælpstjenester, netværkskontorer, integration mellem sundheds- og socialmyndighederne og uddannelse og akkreditering af fagfolk. Rådet forventes at vedtage henstillingen inden udgangen af 2002.

[18] KOM(2002) 201 endelig af 8.5.2002.

* I forbindelse med det 6. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling foreslår Kommissionen, at man finansierer forskning i f.eks. stimulanser af amfetamintypen og mere generel forskning i syntetiske stoffer. Man foreslår desuden fortsat forskning i stoffers virkning på hjernen. Der er desuden yderligere muligheder for narkorelateret forskning med støtte fra det 6. rammeprogram i mange andre afsnit af programmet, som ikke er specifikt narkorelaterede (f.eks. inden for genomer og bioteknologi til sundhedsformål).

* EU's arbejdsgruppe om alkohol, narkotika, medicin og kørsel har vedtaget en række henstillinger om spørgsmålet om kørsel under påvirkning af ulovlige stoffer. Disse henstillinger vedrører især vedtagelse af en harmoniseret procedure for at teste forbrug af ulovlige stoffer, der støtter forskningsinitiativer for at udvikle testmetoder til brug i vejkanten samt uddannelsesprogrammer.

Områder, hvor der er behov for yderligere fremskridt på EU-plan

* Det er vigtigt, at såvel Kommissionen som medlemsstaterne aktivt informerer de forskellige netværk og fagfolk inden for narkoområdet om mulighederne for at bidrage til at opfylde målsætningerne for folkesundhedsprogrammet. Dermed vil de kunne udnytte programmets muligheder for støtte på narkoområdet fuldt ud.

* Mulighederne for støtte fra det 6. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling bør undersøges af alle de berørte sektorer. EONN bør spille en aktiv rolle ved formidlingen af oplysninger om forskningsmuligheder og -resultater.

* Der bør tilskyndes til udveksling af bedste praksis om alle aspekter af forebyggelse af narkomisbrug, begrænsning af efterspørgslen og de risici, der er forbundet med narkomani.

* Henstillingerne fra EU's arbejdsgruppe om alkohol, narkotika, medicin og kørsel bør følges op af Kommissionen og Rådet. I denne forbindelse har Kommissionen foreslået, at man inddrager spørgsmålet om kørsel under påvirkning af ulovlige stoffer under det. 6. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling.

3.3.2. Forebyggelse af narkorelateret kriminalitet

Resultater på nationalt plan

* Politiet spiller en vigtig rolle i alle medlemsstaterne. Der afholdes desuden informationskampagner i skolerne i medlemsstaterne.

Områder, hvor der er behov for yderligere fremskridt på nationalt plan

* På nationalt plan bør der lægges større vægt på alle de relevante aktører i forebyggelsen af narkotikarelateret kriminalitet.

* Mulighederne for at øge civilsamfundets deltagelse i forebyggelsen af narkotikarelateret kriminalitet skal undersøges nærmere.

* Der bør forskes mere inden for dette område.

Resultater på EU-plan

* Det europæiske kriminalpræventive net (ECPN) blev officielt oprettet ved Rådets afgørelse af 28. maj 2001 [19]. Nettet bidrager til at udvikle de forskellige aspekter af kriminalitetsforebyggelse på EU-niveau og støtter kriminalpræventive aktiviteter på lokalt og nationalt niveau. Selv om nettet omfatter alle former for kriminalitet, skal det især beskæftige sig med ungdoms- og bykriminalitet samt narkotikarelateret kriminalitet.

[19] EFT L 153 af 8.6.2001, s. 1.

Områder, hvor der er behov for yderligere fremskridt på EU-plan

* Udvekslingen af erfaringer og bedste praksis bør udvides, især gennem ECPN.

3.4. Begrænsning af efterspørgslen

Resultater på nationalt plan

* Medlemsstaterne afsætter betydelige ressourcer til bekæmpelse af udbud af og handel med narkotika.

* Samarbejdet mellem politi, toldvæsen og grænsepoliti finder sted på grundlag af lokale aftaler, aftalememoranda og formelle fælles efterforskningshold.

* Samarbejdet mellem de forskellige medlemsstaters retshåndhævende myndigheder er blevet intensiveret for at bekæmpe den internationale narkohandel mere effektivt. Blandt eksemplerne på samarbejdet kan nævnes Hazeldonk [20], regionale netværk til bekæmpelse af narkosmugling til havs, fælles overvågningsoperationer, profilering af narkosmuglere i internationale lufthavne og fælles efterforskningshold.

[20] Regionale ordninger for høring, planlægning og operationelt samarbejde om bekæmpelse af smugling af ulovlige stoffer og narkoturisme mellem Frankrig, Belgien, Nederlandene og Luxembourg.

* Der er gennemført forskellige initiativer for at samkøre retsvidenskabelige data og data om retshåndhævelse for at bekæmpe produktion af og handel med syntetiske stoffer.

* Hvad angår hvidvaskning af penge, er de nationale koordineringsmekanismer blevet styrket, og der er oprettet nye strukturer.

Områder, hvor der er behov for yderligere fremskridt på nationalt plan

* Samarbejdet mellem politi, toldvæsen og grænsepoliti på nationalt plan bør intensiveres.

* Oprettelse af fælles efterforskningshold har en vigtig rolle at spille i bekæmpelsen af narkosmugling mellem medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør ratificere konventionen om gensidig retshjælp i straffesager [21], som åbner mulighed at oprette sådanne hold, og træffe de nødvendige foranstaltninger for at overholde bestemmelserne i rammeafgørelsen om fælles efterforskningshold.

[21] EFT C 326 af 21.11.2001, s. 1.

* Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at overholde bestemmelserne i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre [22] og udleveringsprocedurerne mellem medlemsstaterne, der vil bidrage til at forbedre det retlige samarbejde om bekæmpelse af narkohandel.

[22] På grundlag af princippet om gensidig anerkendelse af domstolsafgørelser havde Kommissionen fremsat forslag om en europæisk arrestordre, som skulle erstatte det hidtidige udleveringssystem ved at kræve, at de enkelte nationale retsmyndigheder ipso facto og med færrest mulige formaliteter anerkendte en anholdelse og udlevering foretaget af en retsmyndighed i en anden medlemsstat. Dette forslag vedtog Rådet i 2002.

* Man bør overveje at indføre formelle ordninger for samarbejde mellem de nationale retshåndhævende myndigheder, når der ikke allerede findes sådanne ordninger. Samarbejdsordninger, der allerede er indført, skal anvendes i praksis.

* Rådets retlige instrumenter til bekæmpelse af hvidvaskning af penge skal gennemføres fuldt ud på nationalt plan, især direktiv 2001/97/EF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge [23].

[23] EFT L 344 af 28.12.2001, s. 76.

Resultater på EU-plan

* EU-programmer som Oisin og Falcone har spillet en vigtig rolle ved at yde støtte til styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder.

* Rådets afgørelse om indførelse af et rammeprogram om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager, herunder forebyggelse af narkorelateret kriminalitet (AGIS) [24] vil bidrage til at opfylde den generelle målsætning om at give EU's borgere en høj grad af beskyttelse i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Initiativer til bekæmpelse af narkotikaproblemet udgør en vigtig del af dette program. For perioden 2003 til 2007 er der afsat 65 mio. EUR til dette program.

[24] EFT L 203 af 1.8.2002, s. 5.

* I 2001 fremsatte Kommissionen et forslag til Rådets rammeafgørelse om fastsættelse af mindsteregler for, hvad der udgør kriminelle handlinger, og for straffene for ulovlig narkotikahandel [25]. Målet med det påtænkte instrument er at bekæmpe ulovlig handel og finde kilderne til forsyning med narkotika og psykotrope stoffer i vore samfund. Ulovlig narkohandel foregår ofte mellem flere medlemsstater. Derfor kan EU-initiativer tilføre de nationale politikker reel merværdi. Vedtagelse af rammeafgørelsen vil være et skridt i den rigtige retning for EU's indsats imod narkohandel.

[25] KOM(2001) 259 endelig.

* I en meddelelse fra 2002 med titlen "På vej mod en integreret forvaltning af de ydre grænser for medlemslandene i Den Europæiske Union" anbefaler Kommissionen en række initiativer på kort og mellemlang sigt for at udvikle en fælles politik for forvaltning af EU's ydre grænser. Gennemførelsen af disse initiativer kan hæmme narkosmugling ind i EU yderligere.

* Den fælles aktion vedrørende nye former for syntetisk narkotika fra juni 1997 er et nyttig redskab til udveksling af oplysninger om syntetiske stoffer og kontrol hermed i hele EU. Siden 2000 har man undersøgt fem syntetiske stoffer [26] på grundlag af aktionen. For to af dem (4-MTA og PMMA) er der indført kontrolforanstaltninger i hele EU. Rådet har desuden vedtaget konklusioner om GHB og ketamin, hvori man henstiller til, at Europol og EONN føre nøje kontrol med misbruget af begge stoffer i en periode på et år.

[26] MBDB, 4-MTA, GHB, ketamin og PMMA.

* Der er truffet en række initiativer for at undersøge mulighederne for at samkøre retsvidenskabelige data med data om retshåndhævelse for at komme produktionen og handelen med syntetiske stoffer til livs. F.eks. er CASE-projektet (Comprehensive Action against Synthetic Drugs in Europe) [27] et vigtigt instrument til at styrke samarbejdet i EU, og medlemsstaterne betragter gennemførelsen heraf som en prioritet. Blandt andre projekter kan nævnes SMT (udvikling af en harmoniseret metode til profilering af amfetaminer) og CAPE (Central Analysis Program Ecstasy).

[27] Et pilotprojekt iværksat af Sverige vedrørende urenhedsprofilering af amfetaminer.

* Europol har evalueret og opgraderet sit LOGO-system [28] til indsamling, vurdering og spredning af data om retshåndhævelse og ballistik i forbindelse med beslaglæggelser af ecstasy, der omfatter samtlige medlemsstater.

[28] Europols Ecstasy Logo System giver Europol mulighed for at undersøge ikke-personlige data og fotografier af syntetiske stoffer, der stammer fra beslaglæggelser i medlemsstaterne, med henblik på at identificere sammenfald og forbindelser.

* Hvad angår forebyggelse af spredningen af kemiske prækursorer, er samarbejdet med den kemiske industri forbedret og gjort mere ensartet i hele EU. Kommissionen har udarbejdet et sæt retningslinjer for den kemiske industri. Retningslinjerne skal forbedre den kemiske industris kendskab til lovgivningen og samarbejdet med de kompetente nationale myndigheder samt øge kendskabet til nye tendenser og brug af kemikalier ved ulovlig fremstilling af syntetiske stoffer. Der er en henvisning til retningslinjerne og listen over kemikalier, som man kan vælge at føre kontrol med, i EU-lovgivningen om prækursorer.

* Kommissionens forslag om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3677/90 om foranstaltninger til modvirkning af ulovlig anvendelse af visse stoffer til fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer er blevet vedtaget. Lovgivningen er ændret af hensyn til FN's konvention fra 1988 om ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer (i øjeblikket er der opført 23 prækursorer) og for at afklare henvisninger til blandinger og anmeldelser forud for eksport.

* Kommissionen har udarbejdet og vedtaget et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning til erstatning af det nugældende direktiv 92/109/EØF om fremstilling og markedsføring af visse stoffer, der benyttes ved ulovlig fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer [29]. Dette forslag indebærer en styrkelse af de nugældende regler for en række stoffer, der bruges til at fremstille visse ulovlige stoffer. Det indeholder desuden regler for licenser, kundeerklæringer, etikettering og en kontrolprocedure.

[29] KOM(2002) 494 endelig.

* Der er indgået en aftale om kontrol med prækursorer mellem EU og Tyrkiet. Den vil blive undertegnet snarest. Denne aftale skal forbedre samarbejdet og kontrollen af samhandelen mellem medlemsstaterne og Tyrkiet med opførte prækursorer.

* Der er foretaget en evaluering af EU's lovgivning om prækursorer, og der er udarbejdet en endelig rapport.

* Kommissionen forelagde i 2001 FN's narkotikakommission en resolution, der skulle mobilisere det internationale samfund til at gøre en større indsats for at forhindre spredningen af prækursorer, der bruges ved ulovlig fremstilling af syntetisk narkotika. Dette blev fulgt op af en større international konference i juni 2002 i Washington, som Kommissionen deltog i finansieringen af. Her blev der nedsat en taskforce, der skal gå videre med arbejdet.

* En række medlemsstater har sammen med Kommissionen været særligt aktive i forbindelse med to igangværende internationale bestræbelser for at forebygge spredning af kemiske prækursorer, nemlig Operation Purple og Operation Topaz. Operation Purple er et frivilligt internationalt initiativ til at spore individuelle forsendelser af kaliumpermanganat i international handel for at forhindre, at det handles ulovligt med henblik på fremstilling af kokain. Operation Topaz er et lignende initiativ for eddikesyreanhydrid, som skal forhindre, at stoffet bruges til ulovlig fremstilling af heroin.

* Direktiv 2001/97/EF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge blev vedtaget i december 2001. Det har udvidet anvendelsesområdet for Rådets direktiv 91/308/EØF om hvidvaskning af penge [30] ved at gøre definitionen af hvidvaskning af penge bredere og ved at udvide antallet af organer, der skal udpeges i henhold til lovgivningen om hvidvaskning af penge.

[30] EFT L 166 af 28.6.1991, s. 77.

* Rådets afgørelse af 17. oktober 2000 [31] skaber grundlag for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes finansielle efterretningsenheder om bekæmpelse af hvidvaskning af penge.

[31] EFT L 271 af 24.10.2000, s. 4.

* Der er desuden gennemført et pilotprojekt om udvikling af automatisk elektronisk udveksling af oplysninger mellem de finansielle efterretningsenheder (FIUNET-projektet), og man drøfter nu den videre udvikling af projektet med Rådet og Kommissionens tjenestegrene.

* Rådets rammeafgørelse fra juni 2001 om hvidvaskning af penge [32] kræver, at medlemsstaterne skal have indført lovgivning og procedurer, der gør det muligt at konfiskere fortjenester ved kriminalitet efter anmodning fra en anden medlemsstat.

[32] EFT L 182 af 5.7.2001, s. 1.

* Hvad angår retligt samarbejde, bør alle medlemsstaterne inden udgangen af 2002 ratificere den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager fra maj 2000 og protokollen fra 2001. Denne konvention åbner mulighed for at oprette fælles efterforskningshold. Endvidere vedtog Rådet i juni en rammeafgørelse om fælles efterforskningshold [33]. Der er iværksat en række andre vigtige initiativer for at fremme det retlige samarbejde, som er relevante for narkotikaområdet, nemlig det europæiske retlige netværk [34], Eurojust [35] og den europæiske arrestordre.

[33] EFT L 162 af 20.6.2002, s. 1.

[34] På grundlag af handlingsplanen fra 1997 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet vedtog Rådet i juni 1998 en fælles aktion om oprettelse af et europæisk retligt netværk. Dette netværk blev officielt indviet den 25. september 1998. Det giver juridisk og praktisk vejledning om gensidig retshjælp til aktører inden for retsvæsenet og skal generelt søge at forbedre koordineringen af det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne. Netværkets arbejde udføres af kontaktpunkter, som udpeges af hver enkelt medlemsstat.

[35] Eurojust blev oprettet i marts 2002 for at skærpe bekæmpelsen af alvorlig organiseret kriminalitet. Det består af offentlige anklagere og dommere, der er udsendt af de enkelte medlemsstater. Eurojust har til opgave at lette koordineringen af de nationale anklagemyndigheder og at yde støtte til efterforskning af kriminalsager om organiseret kriminalitet. Eurojust arbejder desuden tæt sammen med det europæiske retlige netværk, især for at forenkle behandlingen af retsanmodninger.

* Konventionen om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne (Napoli II) [36] udgør retsgrundlaget for gensidig bistand og samarbejde mellem medlemsstaternes toldmyndigheder og andre myndigheder med bemyndigelse til at gennemføre dens bestemmelser med henblik på a) at forebygge og efterforske overtrædelser af nationale toldbestemmelser, og b) forfølge og straffe overtrædelser af EF-toldbestemmelser og nationale toldbestemmelser. Denne konvention kan også benyttes til at oprette fælles efterforskningshold.

[36] EFT C 24 af 23.1.1998, s. 2.

Områder, hvor der er behov for yderligere fremskridt på EU-plan

* Samarbejdet mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder, der beskæftiger sig med narkohandel, bør intensiveres yderligere både på EU-plan og bilateralt, herunder samarbejde med Europol.

* De forskellige initiativer, som medlemsstaterne har henvist til i Kommissionens arbejdsdokument, og som omfatter mere end én medlemsstat, bør undersøges som udgangspunkt for kommende arbejde inden for dette område.

* Alle retsinstrumenter, som åbner mulighed for oprettelse af fælles efterforskningshold, bør udnyttes fuldt ud for at tilskynde til oprettelse af fælles efterforskningshold i medlemsstaterne.

* Indførelse og brug af profilering af narkosmuglere i de vigtigste internationale lufthavne for at kunne anholde dem og indhente oplysninger, der kan medvirke til at optrevle organiserede grupper af kriminelle, bør fremmes og udvikles yderligere.

* Overvågningsoperationer bør koncentreres om prioriterede ruter for prioriterede stoffer med særlig vægt på at indhente oplysninger om de grupper, der står bag narkohandelen, og Europol bør deltage fuldt ud.

* Samarbejdet mellem medlemsstaternes narkobetjente bør intensiveres. Muligheden for at have narkobetjente, der arbejder for flere medlemsstater både i EU og i tredjelande, bør desuden undersøges.

* Efter evalueringen af den fælles aktion om nye syntetiske stoffer, vil lovgivningen blive ændret for at styrke indsatsen mod syntetisk narkotika.

* Man bør undersøge muligheden for at inkorporere generiske klassifikationer af specifikke grupper af syntetiske stoffer i de nationale lovgivninger for at gøre det lettere for medlemsstaterne at håndtere disse stoffer og koordinere deres initiativer med andre medlemsstater.

* Efter evalueringen af EU's lovgivning om prækursorer vil medlemsstaterne blive spurgt, om der er mulighed for at ændre deres lovgivning, retningslinjer og arbejdspraksis.

* Efter den internationale konference i juni 2002 i Washington om prækursorer til stimulanter af amfetamintypen, hvor der blev nedsat en taskforce for disse prækursorer, er der planlagt en ny konference i december 2002. På denne konference vil en række arbejdsgrupper få til opgave at føre visse initiativer videre og aflægge rapport til taskforcen. Det skulle føre til konkrete initiativer, der yderligere kan forhindre spredningen af prækursorer til stimulanter af amfetamintypen.

* Muligheden for at oprette en fælles database over prækursorer til syntetisk narkotika bør undersøges.

* Samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem ordenshåndhævere, der bekæmper hvidvaskning af penge, bør styrkes.

3.5. Internationalt

3.5.1 Udvidelsen

Resultater på nationalt plan

* Alle medlemsstaterne er aktive og har afsat betydelige ressourcer til samarbejdet med næsten alle kandidatlandene.

Områder, hvor der er behov for yderligere fremskridt på nationalt plan

* Medlemsstaterne bør fortsætte og forbedre deres samarbejde med kandidatlandene.

Resultater på EU-plan

* Betydningen af EU's narkotikastrategi og handlingsplan som model for nationale, globale, afbalancerede og integrerede narkotikapolitikker i kandidatlandene blev understreget i en fælles erklæring fra medlemsstaterne, Kommissionen og kandidatlandene, der blev undertegnet den 28. februar 2002 [37]. I denne erklæring understregede man vigtigheden af at udvikle tilstrækkelig stor administrativ kapacitet og koordinering mellem de relevante myndigheder til at tackle narkotikaproblemet.

[37] Fælles erklæring om narkotika afgivet af ministrene fra Den Europæiske Union sammen med Europa-Kommissionen og kandidatlandene (Cordrogue 07 REV 2/2002 af 15.2.2002).

* Den fælles erklæring blev fulgt op af et møde mellem medlemmerne af Rådets horisontale arbejdsgruppe om narkotika og kandidatlandene i juni 2002. Efter dette møde blev der afholdt en konference om narkotika med deltagere fra EU og ansøgerlandene.

* Som led i tiltrædelsesforhandlingerne er narkotikaelementerne i kapitlet Retlige og Indre Anliggender i EU's regelværk afsluttet for ti kandidatlandes vedkommende.

* Kommissionen har indledt formelle forhandlinger med kandidatlandene for at inddrage dem i EONN's arbejde.

* EONN's vedtægter er blevet ændret for at gøre det muligt at overføre knowhow til kandidatlandene [38].

[38] EFT L 253 af 7.10.2000, s. 1.

* Phare-programmet har været særligt nyttigt til gradvis at gøre kandidatlandene bekendte med EU's regelværk på narkotikaområdet. Det har muliggjort intensiveret samarbejde med disse lande om begrænsning af såvel udbud som efterspørgsel. Parsamarbejdsprojekter ("twinning"), hvor eksperter fra en medlemsstat hjælper kandidatlandet inden for et bestemt område, har spillet en vigtig rolle. I alt er 20 mio. EUR stillet til rådighed for narkotikakontrol under Phare 2000-programmet. Der er afsat yderligere 2 mio. EUR til et fælles EONN-Phare-projekt, der skal forberede kandidatlandene på at deltage i EONN's arbejde.

* I forbindelse med forberedelserne af tiltrædelsen gives der økonomisk støtte til Cypern, Malta og Tyrkiet, for at disse lande kan stifte bekendtskab med narkotikaelementerne i kapitlet om Retlige og Indre Anliggender i EU's regelværk. Denne førtiltrædelsesstøtte vil samtidig kunne hjælpe disse lande med at deltage i en række EU-programmer og -agenturer, som f.eks. EONN's aktiviteter eller det 6. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling.

* Kommissionen har for nylig lanceret et projekt for at oprette et kontaktpunkt i Tyrkiet med henblik på indsamling af oplysninger om narkosituationen som forberedelse til Tyrkiets deltagelse i EONN's informationsnetværk (Reitox).

* Kommissionens tjenestegrene har oprettet en database over de projekter om teknisk bistand, som medlemsstaterne og Kommissionen kører i kandidatlandene. Denne database blev oprettet og drives af Kommissionens tjenestegrene for at medvirke til at undgå dobbeltarbejde og overlapning, når Kommissionen og medlemsstaterne planlægger og gennemfører projekter.

Områder, hvor der er behov for yderligere fremskridt på EU-plan

* Der bør være tæt politisk og teknisk samarbejde med kandidatlandene om at gennemføre den fælles erklæring om narkotika og narkotikaelementerne i kapitlet om Retlige og Indre Anliggender i EU's regelværk.

* Forhandlingerne om kandidatlandenes deltagelse i EONN's arbejde skal afsluttes.

* Især på politisk plan bør EU fortsat tilskynde kandidatlandene til at yde politisk støtte til at skabe et stabilt institutionelt og juridisk grundlag for operativt arbejde på narkoområdet og til at etablere effektive kontakter og samarbejde med EONN, Europol og andre relevante organer. Kandidatlandene skal tilskyndes til at styrke deres generelle kapacitet, herunder deres administrative kapacitet og deres samarbejde med en lang række organer, især med hensyn til syntetiske stoffer og prækursorer.

* De nuværende Phare-projektet og projekter med førtiltrædelsesstøtte bør afsluttes. Kommende tilskud skal gives som medfinansiering eller på anden bevidsthedsstyrkende måde for at skabe et effektivt politisk engagement i modtagerlandene på narkoområdet.

* Databasen over de projekter om teknisk bistand, som medlemsstaterne og Kommissionen kører i kandidatlandene, skal fortsat opdateres.

3.5.2. Internationalt samarbejde

Resultater på nationalt plan

* Medlemsstaterne har afsat betydelige ressourcer til narkoprojekter i tredjelande, især i Latinamerika, Caribien og Asien.

* Medlemsstaterne har styrket samarbejdet med TACIS-landene og med Iran og Afghanistan. Endvidere har Det Forenede Kongerige påtaget sig den ledende rolle som koordinator af de internationale bestræbelser for at hjælpe den afghanske regering med at tackle narkotikaproblemet, som det blev besluttet på donormødet i Genève i april. Tyskland tager hovedansvaret for udviklingen af de afghanske ordenshåndhæveres færdigheder. Italien har påtaget sig samme rolle for udviklingen af retssystemet.

* ODCCP [39] er stadig en vigtig international partner for medlemsstaterne, både når de har behov for ekspertise og i forbindelse med samarbejdsprojekter i tredjelande.

[39] UN Office for Drug Control and Crime Prevention (Kontoret for Narkotikabekæmpelse og Kriminalitetsforebyggelse).

Områder, hvor der er behov for yderligere fremskridt på nationalt plan

* Hvad angår internationale initiativer, afgav medlemsstaterne langt færre oplysninger end for mange andre afsnit af handlingsplanen. Det kan betyde, at medlemsstaterne valgte at afsætte ressourcer til bestemte regioner efter andre kriterier end bekæmpelse af narkotikaproblemet. Som følge heraf kan udviklingen af koordinerede internationale initiativer på narkoområdet blive hæmmet.

Resultater på EU-plan

* Som det fremgår af handlingsplanen og meddelelsen fra 2001 koncentrerer Kommissionen sine bestræbelser om producent- og transitlande og -regioner, herunder især de to vigtigste smuglerruter ind i EU: heroinruten fra Afghanistan til EU via det centrale Asien, Iran, Kaukasus, Tyrkiet, Østeuropa og Balkan, samt kokainruten fra Latinamerika via Caribien.

* På heroinruten har man allerede startet en række aktioner i det centrale Asien og i Kaukasus, Østeuropa og Tyrkiet for at skabe et "filtersystem" mellem Afghanistan og Vesteuropa. Narkotikahandlingsplanen mellem EU og Centralasien er allerede godkendt af EU og af de fire centralasiatiske republikker. Pakistan er for nylig kommet på listen over lande, som modtager handelsfordele i form af promovering af eksport og indtægtsskabende aktiviteter, som skaber et alternativ til produktion af og handel med narkotika [Generalised System of Preferences (GSP) Drugs regime].

* Kommissionen arbejder aktivt i Afghanistan på at udvikle et effektivt genopbygningsprogram, som kan åbne alternative økonomiske muligheder og kreditsystemer i landområder, generel forbedring og styrkelse af infrastrukturen og den sociale velfærd på centralt plan og i provinsen, for dermed at lægge grunden til en bæredygtig langsigtet udvikling. Man anslår, at der i 2002 var iværksat EU-projekter for næsten 40 mio. EUR i de områder af Afghanistan, der er afhængige af valmuer, og i områder, hvor der kan findes arbejde i høstsæsonen.

* På Balkan vil man i forbindelse med gennemførelsen af CARDS-programmet inden for Retlige og Indre Anliggender betragte narkotika, og mere specifikt narkosmugling, som en overordnet prioritet, der vil blive bekæmpet i første række gennem en forbedring af den generelle kapacitet til kriminalitetsbekæmpelse (juridisk, efterforskningsmæssigt og retsligt) og i anden række gennem specialiseret undervisning om narkotika, blandt andet gennem et narkorelateret regionalt efterretningsnetværk.

* I Latinamerika og Caribien er EU og medlemsstaterne fortsat særligt aktive gennem politisk dialog, finansiering af samarbejdsprojekter og indrømmelse af handelsfordele gennem "GSP Drugs regime" for landene i Andesbjergene og Centralamerika. Der benyttes en række høringsmekanismer til at styrke samarbejdet og koordineringen, som f.eks. koordinerings- og samarbejdsmekanismen mellem EU, Latinamerika og de caribiske lande eller dialogen mellem EU og landene i Andesbjergene om narkotika. Kommissionen har planlagt en regional aktion i Andesregionen for at forhindre spredning af prækursorer. I Caribien vil narkotikakontrol blive et af områderne under EUF's 9. regionalprogram for Caribien (2002-2007).

* Alle associationsaftaler med Middelhavslandene (Israel, Tunesien, Marokko, Jordan, Egypten, Libanon, Algeriet og Syrien [40]), som er indgået som led i Euro-Middelhavspartnerskabet, indeholder en artikel om narkotika, der dækker begrænsning af både udbud og efterspørgsel. Gennemførelsen af disse aftaler vil bidrage til at styrke samarbejdet med Middelhavslandene også på narkotikaområdet. Der blev lanceret et regionalt samarbejdsprogram om retlige og indre anliggender på Euro-Med-ministerkonferencen i Valencia i 2002, hvori man peger på bekæmpelse af narkotikamisbrug som en topprioritet i samarbejdet mellem de to regioner. Man overvejer i øjeblikket en projekt om uddannelse af politifolk for at forbedre det operationelle samarbejde på politiområdet, herunder bekæmpelse af narkosmugling.

[40] Alle associationsaftalerne med disse lande er undertegnet med undtagelse af aftalen med Syrien, som der forhandles om i øjeblikket.

* EU's internationale bestræbelser bør også omfatte de tredjelande, som fremstiller narkotika eller fungerer som transitlande for narkotika, der smugles ind i EU, nemlig Rusland, Ukraine, Moldova og Belarus. I handlingsplanen for EU's fælles aktion over for Rusland med henblik på bekæmpelse af organiseret kriminalitet peger man på narkotika som et prioriteret område for retligt samarbejde og samarbejde om retshåndhævelsen ved bekæmpelsen af organiseret kriminalitet. I EU's handlingsplan vedrørende retlige og indre anliggender for Ukraine vil man støtte bekæmpelse af narkosmugling og narkomisbrug, især gennem forebyggelse og rehabilitering. Programmet for bekæmpelse af narkotika i Belarus, Ukraine og Moldova (BUMAD) tager sigte på at styrke de retlige og administrative strukturer og støtte disse landes bestræbelser for at bekæmpe narkosmuglingen.

* Størstedelen af Kommissionens projekter til bekæmpelse af narkotikamisbrug finansieres af geografiske budgetposter. Udgifter til narkoprojekter under disse budgetposter suppleres med udgifter under budgetpost B7-6310 (Nord-Syd-samarbejdsprogrammet om bekæmpelse af narkotikamisbrug), som er et globalt og tematisk instrument til at udvikle regionale pilotprojekter på narkoområdet.

* Omkring halvdelen af alle narkoprojekter (og ca. 80 % af finansieringen af projekterne), som gennemføres af EU og medlemsstaterne i udviklingslande, vedrører Latinamerika og Caribien. Der er tale om et beløb på 241 mio. EUR i disse regioner. Den anden halvdel vedrører projekter på heroinruten (som har modtaget ca. 22 mio. EUR fra EU) og andre projekter i forskellige asiatiske og afrikanske lande, som EU har givet støtte til som led i narkotikabekæmpelsen (40 mio. EUR).

* Kommissionens tjenestegrene har oprettet en database over de udviklingsprojekter på narkoområdet, som medlemsstaterne og EU kører i tredjelande. Denne base er oprettet og forvaltes af Kommissionens tjenestegrene, fordi man gerne vil bidrage til at undgå dobbeltarbejde og overlapninger i forbindelse med Kommissionens og medlemsstaternes planlægning og gennemførelse af projekter.

* Kommissionen mener, at Kontoret for Narkotikabekæmpelse og Kriminalitetsforebyggelse (ODCCP) er en relevant international partner i forbindelse med narkorelaterede aktiviteter. Den ønsker at undersøge nye samarbejdsområder og at fortsætte sit finansielle samarbejde med UNDCP [41]. Andre FN-organer (f.eks. UNESCO og UNDP) gennemfører EU-projekter, som fokuserer på narkotika, eller hvor narkotikaproblemer udgør en vigtig del.

[41] FN's Program for International Narkotikakontrol.

* Medlemsstaterne og Kommissionen tager aktivt del i arbejdet i FN's Kommission for Narkotiske Midler og udarbejder EU's holdning til møderne.

* Dublin-gruppen fungerer som et uformelt forum, hvor EU og medlemsstaterne kan drøfte aspekter af narkotikapolitikken med en række vigtige internationale partnere. Ud over at drøfte specifikke politiske spørgsmål gennemgår gruppen narkotikaproblemer i specifikke regioner på grundlag af regionalrapporter udarbejdet af regionalafdelingerne.

Områder, hvor der er behov for yderligere fremskridt på EU-plan

* De internationale initiativer kunne forbedres gennem en mere effektiv koordinering af aktionerne i tredjelande på EU-plan. I denne forbindelse bør man opstille klare geografiske prioriteter for EU's tilgang til narkotikabekæmpelse i tredjelande.

* Som en del af det bredere internationale samfund bør EU have som mål for Afghanistan at bistå den afghanske regering med at standse dyrkningen af opiumsvalmuer og at optrevle netværk samt at afslutte den økonomiske og sociale afhængighed af opiater og andre stoffer i Afghanistan og i hele Sydvestasien. I denne forbindelse må man koordinere den internationale støtte til narkotikabekæmpelse i Afghanistan.

* Budgetpost B7-6310 (Nord-Syd-samarbejdsprogrammet om bekæmpelse af narkotikamisbrug) er for nylig blevet evalueret eksternt. Bevillingerne til denne budgetpost er netop blevet beskåret. Kommissionen overvejer, hvordan man skal reagere på såvel konklusionerne og henstillingerne i evalueringen som budgetmyndighedens afgørelse.

* EU og medlemsstaterne bør fortsat udvikle EU's holdninger i internationale fora, der beskæftiger sig med narkospørgsmål, især FN's Kommission for Narkotiske Midler.

* Databasen over de projekter om teknisk bistand, som medlemsstaterne og Kommissionen kører i tredjelande, skal fortsat opdateres.

4. Konklusioner og forslag

Efter vedtagelsen af EU's narkotikastrategi i december 1999 og handlingsplanen i juni 2000 har alle aktører gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen af handlingsplanen inden for alle relevante områder:

* Alle deltagerne i gennemførelsen af EU's narkotikastrategi og handlingsplanen for bekæmpelse af narkotikamisbrug 2000-2004 har brugt de to dokumenter som udgangspunkt for deres initiativer. De danner rammen om alle narkorelaterede aktiviteter og initiativer i medlemsstaterne og på EU-plan.

* Handlingsplanen er omfattende og dækker samtlige aktiviteter på narkotikaområdet.

* Rådet har vedtaget talrige initiativer på grundlag af EU's narkotikastrategi og handlingsplanen, og en række vigtige forslag fra Kommissionen og medlemsstaterne er under behandling (se bilag 3).

* Mange medlemsstater har udviklet afbalancerede nationale handlingsplaner i overensstemmelse med principperne i EU's handlingsplan.

Samtidig er der dog stadig meget arbejde, der skal gøres, hvilket fremgår af analysen i denne meddelelses kapitel 3. Man bør især være opmærksom på følgende forhold:

* Emnet syntetiske stoffer bør fortsat være en topprioritet for EU og medlemsstaterne, hvilket også blev understreget på Rådets møde (Retlige og Indre Anliggender) i Danmark i september.

* Evaluering af narkotikapolitikken og narkotikaaktiviteterne på nationalt plan og i EU bør videreudvikles. I denne forbindelse spiller forskning en vigtig rolle for at muliggøre en fremgangsmåde baseret på bevismateriale.

* Der skal etableres et tæt samarbejde med kandidatlandene om gennemførelsen af den fælles erklæring om narkotika og om narkotikaelementerne i kapitlet Retlige og Indre Anliggender af EU's regelværk.

* Der er behov for en mere effektiv koordinering af aktioner i tredjelande på EU-plan. Der bør fokuseres på de vigtigste producent- og transitlande.

For at fremskynde arbejdet med gennemførelsen af EU's handlingsplan for narkotika og som forberedelse af slutevalueringen foreslår Kommissionen følgende:

(a) Der bør opstilles specifikke prioriteter blandt de aktiviteter, der er skitseret i handlingsplanen, for at kunne fokusere på kerneaktiviteterne i planen. Hvor det er muligt, skal der fastsættes tidsfrister for at opfylde disse prioriteter. Der skal indføres en mekanisme til at følge udviklingen i opfyldelsen.

(b) En styringsgruppe med repræsentanter for Kommissionen, formandskabet for Rådet, Europol og EONN bør oprettes i 2003 af formandskabet og Kommissionen. Europa-Parlamentet opfordres til at udpege en repræsentant til gruppen. Styringsgruppen kan føre tilsyn med og vejlede ved udarbejdelsen af den slutevaluering, som Kommissionen skal foretage. Den kan især vejlede om evalueringsmetoder og -redskaber. Styringsgruppen vil desuden kunne sikre kontinuitet mellem de formandskaber, der vil komme til at deltage i evalueringsprocessen.

(c) Initiativer på narkoområdet, der iværksættes i resten af handlingsplanens løbetid, skal især koncentreres om at gennemføre de aktiviteter, der er beskrevet i planen. Styringsgruppen kan medvirke til at sikre kontinuitet i forbindelse med disse initiativer.

(d) EONN og Europol skal sammenholde oplysninger om narkotikasituationen i 2003, som medlemsstaterne afgiver, med de grundlæggende data fra 1999 i forbindelse med slutevalueringen af handlingsplanen.

(e) I 2004 skal der afholdes en konference for at inddrage civilsamfundet i den kommende udvikling af EU's narkotikapolitik.

(f) På grundlag af bidrag fra medlemsstaterne, EONN, Europol og Kommissionens tjenestegrene udarbejder Kommissionen ved udgangen af 2004 en meddelelse om slutevalueringen af handlingsplanen.

(g) Det Europæiske Råd i København godkender denne midtvejsevaluering og dens konklusioner og forslag.

BILAG 1

Sammenfatning af medlemsstaternes besvarelser af spørgeskema om gennemførelsen af EU's Narkotikahandlingsplan (2000-2004)

Indledning

Som en del af midtvejsevalueringen af handlingsplanen har medlemsstaterne besvaret et spørgeskema, der omfatter de punkter i handlingsplanen, som de skulle følge op på. Kommissionens tjenestegrene har udarbejdet et dokument ("Oversigt over fremskridtene"), som viser medlemsstaternes bidrag i handlingsplanens tematiske orden. Den enkelte medlemsstats besvarelse er vist for hvert af de relevante aktionspunkter, som er indeholdt i planen. Dette bilag indeholder et resumé af svarene under hvert aktionspunkt. En version af den fuldstændige fremskridtsrapport findes på hjemmesiden Europa.

1. Koordinering

1.2.2 Iværksættelse af koordinering/udpegelse af en koordinator

Alle medlemsstater anser spørgsmålet om en tværministeriel koordinering af narkotikapolitikken for vigtigt. Der er tale om forskellige angrebsvinkler, alt efter landenes struktur. I visse tilfælde, som f.eks. i Frankrig, Portugal, Sverige, Luxembourg, Italien, Spanien og Det Forenede Kongerige, har man udpeget en person som national koordinator. I andre tilfælde har et ministerium rollen som national koordinator (Irland). Endvidere har man i nogle lande nedsat et interministerielt udvalg med henblik på koordinering af narkotikaspørgsmålet (Østrig, Grækenland).

1.2.4 Sikring af en afbalanceret/koordineret fremgangsmåde

De fleste lande har vedtaget en national plan eller strategi for narkotika, f.eks. Danmark, Finland, Grækenland, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien og Det Forenede Kongerige. Det er opmuntrende, at visse medlemsstater har udarbejdet afbalancerede nationale handlingsplaner, der afspejler EU's handlingsplan. Dette er imidlertid ikke tilfældet i alle medlemsstater.

1.3.2 Amtsligt, kommunalt og lokalt engagement

Medlemsstaternes handlingsplaner omfatter inddragelse af lokalsamfundene i narkotikabekæmpelsen, navnlig i byområderne. Der ser ud til på det seneste at være en generel tendens til at decentralisere, hvorved ansvaret for narkotikaproblematikken ofte lægges ud på lokalt plan, navnlig vedrørende forebyggelse. Inden for disse rammer har beboere/forældre/lokal- eller solidaritetsgrupper på frivillig basis været meget engagerede i forskellige aktiviteter.

1.4.2 Bevilling af tilstrækkelige midler til forebyggelse

Tildeling af ressourcer sker på forskellige måder, afhængigt af landenes administrative organisation (nationalt, føderalt eller lokalt plan). Visse lande, f.eks. Luxembourg, Grækenland og Det Forenede Kongerige, nævner en nylig forøgelse af de tildelte ressourcer, somme tider på grund af gennemførelsen af de respektive nationale narkotikahandlingsplaner.

1.5 Informationsformidling

Medlemsstaterne fokuserer på dette område deres aktiviteter på brugen af EMCDDA og FALCONE- og OISIN-programmerne. Visse lande har deltaget i bilaterale initiativer med hinanden og tredjelande. Der har lejlighedsvis fundet operationelt samarbejde sted.

2. Information/Evaluering

2.1.1 Information om de fem nøgleindikatorer

Alle medlemsstater arbejder hen imod at levere sammenlignelige og pålidelige data om de fem nøgleindikatorer. De fleste lande benytter en struktureret fremgangsmåde med specialiserede arbejdsgrupper.

2.1.4 Tilstrækkelig politisk og finansiel opbakning

Medlemsstaterne mener, at de bevilger tilstrækkelige midler til tilvejebringelse af information om de fem nøgleindikatorer.

2.2.6 Evaluering af aktioner imod narkotikarelateret kriminalitet

I nogle lande arbejdes der på at etablere effektiv overvågning og vurdering af disse aktioner. Der gennemføres endnu ikke systematisk evaluering i alle lande. Visse lande (f.eks. Belgien og Frankrig) rejste spørgsmålet om vanskeligheden ved at vurdere aktioner på dette område på grund af kompleksiteten og antallet af forskellige aspekter, som der bør tages højde for. Grækenland og Irland har imidlertid været i stand til at opstille specifikke indikatorer. Italien fremsætter en interessant kommentar vedrørende behovet for at forbedre indikatorerne og derved gøre dem sammenlignelige inden for Fællesskabet og på internationalt plan.

2.2.7 Undersøgelser af den organiserede kriminalitets rolle i narkotikahandelen

Flere projekter er iværksat med deltagelse af politistyrker og universiteter.

3. Begrænsning af efterspørgslen

3.1 Højere prioritering af forebyggelse/efterspørgselsbegrænsning

3.1.1. Begrænsning af narkotikamisbrugets udbredelse

3.1.1.1. Udvikling af forebyggelsesprogrammer (herunder skoler)

Alle medlemsstater anser udviklingen af sådanne programmer for væsentlig. Generelt er gennemførelsen af disse programmer decentraliseret, og lokalsamfundene, i samarbejde med aktører fra civilsamfundet (lærere, forældre osv.), er stærkt involverede, f.eks. i Danmark. Ofte dækker de alkohol og tobak såvel som ulovlige stoffer. Det forenede Kongerige og Tyskland giver detaljerede oplysninger om interessante igangværende specifikke projekter.

3.1.1.3. Bevilling af midler til alternativer til narkotika

Indsatsen på dette område foregår sædvanligvis på lokalt plan, og medlemsstaterne retter som regel søgelyset mod sårbare grupper i belastede byområder, ofte med bistand fra frivillige. Sport er et almindeligt brugt alternativ. Nederlandene giver detaljerede oplysninger om det nøjagtige budget, der er bevilget til tilvejebringelse af alternativer til narkotika.

3.1.1.4. Udvikling af innovative metoder for at forebygge misbrug af syntetiske stoffer

Medlemsstaterne betragter generelt problemet med syntetiske stoffer som stigende. Der findes ofte specifikke programmer, der foregår som oplysningskampagner via internettet og på diskoteker, undervisning i skolerne og forskning.

3.1.2 Begrænsning af narkotikarelaterede sundhedsskader og dødsfald

3.1.2.1. Opsøgende arbejde og andre tjenester for narkotikamisbrugere

Der er etableret en lang række behandlingsprogrammer i medlemsstaterne, herunder udlevering/ombytning af injektionssprøjter og substitutionsbehandling, rådgivning og opsøgende arbejde. NGO'er er ofte involveret i gennemførelsen af sådanne programmer. Man bestræber sig generelt på at rette søgelyset mod dem, der er vanskeligst at nå, og visse lande, som f.eks. Sverige, Portugal og Det Forenede Kongerige har for nylig øget bestræbelser eller midler med henblik på dette område. Adskillige lande har bemærket, at der er behov for flere tjenester på området.

3.1.2.2. Innovative bevidsthedsskabende kampagner

I alle medlemsstater har man programmer for specifikke målgrupper som f.eks. unge i belastede områder, diskoteksgæster eller alkoholikere. Det erkendes, at massemedierne ofte er dårlige redskaber for sådanne kampagner, og at det er hensigtsmæssigt at supplere dem med direkte kontakt med målgrupperne.

3.1.2.3. Anvendelse af nye kommunikationsmidler til oplysningskampagner

I alle medlemsstater anvendes både telefoniske hjælpetjenester og internettet. I visse tilfælde, f.eks. i Det Forenede Kongerige, kan der være flere sideløbende hjemmesider, som hver især behandler forskellige spørgsmål (sundhedsaspekter, forebyggelse) eller målgrupper (unge, diskoteksgæster...).

3.1.2.4. Behørig vægt på narkotikaspørgsmål i uddannelsen af læger, socialarbejdere og sundhedspersonale

Uddannelse er et prioriteret område i alle lande, blandt andet for alment praktiserende læger, fængselslæger, sygeplejersker og apotekspersonale. I Irland tilbydes der særlige universitetskurser. I visse tilfælde gennemføres en ny uddannelse i substitutionsbehandling, om end det stadig er i planlægningsfasen i mange medlemsstater. I nogle lande foretager man regelmæssige og systematiske evalueringer og forbedringer af uddannelsesprogrammerne.

3.1.2.5. Forskning i virkningerne af kørsel under påvirkning af ulovlige stoffer

Der gøres et stort arbejde på dette område (med deltagelse af såvel universiteter som det offentlige), for eksempel i Tyskland og Det Forenede Kongerige, om end ikke alle medlemsstater deltager. I visse tilfælde findes der allerede lovgivning om kørsel under påvirkning af ulovlige stoffer. Der kontrolleres generelt i hele EU for ulovlige stoffer hos dødsofre for trafikulykker.

3.1.2.6. Strategier for forbedret tilgang til behandling narkotikamisbrugere, som er svære at nå

Dette anses for væsentligt i alle lande. Der er en tendens til, at metoderne omfatter opsøgende arbejde og lavtærskelprogrammer, væresteder (herunder udlevering/ombytning af kanyler og metadonbehandling), der alle koordineres på lokalt plan.

3.1.2.7. Vaccination mod hepatitis A og B

Et andet område, der af medlemsstaterne anses for væsentligt, er skadebegrænsning. Realiseringen af sådanne idéer varierer dog meget fra land til land, og i visse tilfælde er der fortsat praktiske problemer (f.eks. er behandlingen ikke altid gratis, og ved overførsel af fængslede afslutter man i mange tilfælde ikke vaccinationsforløbet). Hepatitis B ser ud til at være højeste prioriteret.

3.1.3 Væsentlig forøgelse af antallet af vellykkede behandlinger af narkomaner

3.1.3.1 Etablering af en bred vifte af behandlingstilbud for narkotikamisbrugere

I alle medlemsstater findes der en lang række behandlingstilbud. Heraf findes nogle i samtlige medlemsstater, f.eks. metadonbehandling. Behandlingen er ofte afhængig af målgruppen (børn, gravide kvinder). NGO'er er ofte involveret i behandlingens gennemførelsesfase. Grækenlands besvarelse er særdeles informativ.

3.1.3.2 Tildeling af tilstrækkelige midler til behandling

Bevillinger til behandlingsprogrammer administreres i de fleste medlemsstater lokalt. I mange tilfælde er sådanne bevillinger for nylig blevet forøget med henblik på forkortelse af eksisterende ventelister og yderligere diversificering af de tilgængelige behandlingsformer.

3.1.3.3 Udarbejdelse af retningslinjer for behandlingsstandarder og for (videnskabelig) evaluering af behandlingsprogrammer - anvendelse af EU-programmer

Der foretages kun systematisk evaluering i visse medlemsstater (Danmark, Grækenland, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Det Forenede Kongerige), om end det af og til foregår uden en koordineret evalueringsmetode. I alle medlemsstater foregår der imidlertid en omfattende overvågning af narkotikamisbrugere i behandling, og der er bestræbelser i gang på at forbedre evalueringen af behandlingerne. Retningslinjer findes i visse, men ikke alle medlemsstater.

3.1.3.4 Tilstrækkelig indsats for social og arbejdsmæssig rehabilitering og reintegrering af narkomaner

Dette anses af alle medlemsstater for at være meget vigtigt. Rehabilitering foregår ofte såvel under som efter behandlingen med erhvervsmæssig oplæring (navnlig i fængsler), samtidig med at mentorprogrammer spiller en central rolle. Midler fra Den Europæiske Socialfond (f.eks. programmer som Urban, Integra, Equal osv.) anvendes hyppigt til dette formål.

3.2 Udnyttelse af Amsterdam-traktatens muligheder, navnlig inden for sundhedsbeskyttelse og -forskning

3.2.2 Bevilling af tilstrækkelige midler til forskning i narkomani og forebyggelse heraf

Alle medlemsstater har igangværende undersøgelser eller forskningsprogrammer, og ofte er der oprettet institutioner specielt til dette formål. Nationale kontaktpunkter er ofte inddraget.

3.2.3 Udpegning af nye aktionsområder på EU-plan til begrænsning af narkotikarelaterede skader

EMCDDA-netværkene bruges i vid udstrækning til informationsudveksling, navnlig med hensyn til uddannelse og bedste praksis. I Skandinavien er der også oprettet regionale netværk.

3.3 Anvendelse af en altomfattende metode

3.3.1 Udvikling og gennemførelse af forebyggelsesaktioner for alle aldersgrupper, navnlig børn og unge

Børn og unge er højt prioriteret i hele EU. Initiativer på dette område omfatter aktioner gennem kammerater, forældre og lærere. Det er også almindeligt med en regional/lokal metode til gennemførelse. Særlig kan nævnes Irlands oprettelse af en specialiseret arbejdsgruppe på dette område samt Frankrigs bevilling til dette område af 30% af MILDT-budgettet.

3.3.2 Indsats mod risikoadfærd og afhængighed i almindelighed (lovlige og ulovlige rusmidler)

Alle lande fører kampagner mod såvel lovlige som ulovlige rusmidler.

3.4 Forebyggelse af narkotikarelateret kriminalitet, navnlig ungdoms- og bykriminalitet

3.4.1.1 Etablering af programmer til fremme af bedste praksis ved forebyggelse af kriminalitet på disse områder

I hele EU spiller politiet en central rolle på dette område, om end oplysningskampagner i skolerne også er af stor betydning. Af og til deltager NGO'er, f.eks. i Luxembourg. Danmark har iværksat et forskningsprogram og har fået tilsagn om støtte fra OISIN-programmet. Universiteter gennemfører undersøgelser/forskning i ungdoms- og bykriminalitet.

3.4.2 Etablering af konkrete foranstaltninger som alternativ til fængsel, navnlig for unge kriminelle narkomaner

Der er udviklet mange alternativer i medlemsstaterne, og disse er normalt betinget af narkomanernes accept af behandling. Der anvendes ofte samfundstjeneste. Et samarbejde mellem ministerier (dvs. sundhedsministerier og indenrigsministerier) inden for medlemsstaterne lader til at være effektivt. I Finland forsker man i øjeblikket for at finde nye foranstaltninger som alternativ til fængsel. I Irland er der som pilotprojekt oprettet en narkotikadomstol med henblik på en mere effektiv behandling af dette spørgsmål. Dette pilotprojekt vil blive evalueret.

3.4.3 Intensivering af bestræbelserne på at iværksætte narkotikaforebyggelse og behandlingstilbud samt foranstaltninger til begrænsning af sundhedsskader under afsoning og efter løsladelse

Dette tages alvorligt af alle lande. Der anvendes forskellige metoder, der alle sigter på at få flere misbrugere i behandling. En almindelig metode er indretning af 'narkotikafrie' afdelinger i fængslerne, hvor man hyppigt anvender såvel metadonbehandling som rådgivning.

3.4.4 Gennemgang af resultaterne af EMCDDA-undersøgelsen om behandling af narkomaner i retssystemet samt overvejelser af, hvordan man formidler bedste praksis på dette område

Kun få undersøgelser henviser direkte til EMCDDA-undersøgelsen. Irland har indført en innovativ fremgangsmåde med specialiserede 'narkotikadomstole'. Det Forenede Kongerige foreslår anvendelsen af Europæisk Kriminalpræventivt Net som forum for formidlingen af bedste praksis.

3.5 Uddannelse i forebyggelse af narkotikamisbrug og udveksling af erfaringer hermed

3.5.1 Etablering af koordinerede kvalifikationer på området narkotikaforebyggelse

En indsats på dette område betragtes som væsentlig af medlemsstaterne, om end der i visse tilfælde endnu ikke findes formelle kvalifikationer, og der stadig er behov for en indsats. Udviklingen af særlige uddannelsesværktøjer eller -centre, navnlig for lærere, er blevet noteret (f.eks. i Frankrig).

3.5.2 Udvikling og oprettelse af netværk for de undervisere i sundheds- og socialsektorerne, der arbejder med narkomaner

I flere lande er der etableret netværk i sundhedssektoren, om end disse ikke altid er udviklet med særligt henblik på bekæmpelse af ulovligt stofmisbrug. Finland og Luxembourg har f.eks. operationelle netværk på dette område.

3.5.3 Øget formidling af bedste praksis inden for forebyggelse og information til andre medlemsstater og Kommissionen om projekter

EDDRA-netværket under EMCDDA anvendes som redskab for informationsudvekslingen, og de nationale kontaktpunkter spiller en førende rolle heri. Visse lande omtaler også Pompidou-gruppen og den horisontale narkotikagruppe som væsentlige for informationsudveksling på dette område. Internettet anføres også som et nyttigt redskab.

4. Udbudsbegrænsning

4.1 Udvidet bekæmpelse af organiseret kriminalitet, handel med ulovlige stoffer, organiseret kriminalitet i forbindelse hermed og anden narkotikarelateret kriminalitet samt optrapning af politi-, told- og retssamarbejdet mellem medlemsstaterne

4.1.1 I løbet af fem år skal der opnås en betydelig begrænsning af den disponible mængde ulovlige stoffer

4.1.1.1 Sikring af et højt og ensartet sikkerhedsniveau ved EU's ydre grænser, herunder fælles kontrol-teams

Man har bestræbt sig på at forbedre såvel det nationale som det internationale samarbejde. Inden for medlemsstaterne er der nedsat fælles teams (multi-service-enheder) af politi, told- og grænsemyndigheder. Frankrig har endvidere indgået bilaterale aftaler for at bekæmpe narkotikahandel ad søvejen, og adskillige medlemsstater har sammen med ansøgerlandene taget initiativ til projekter, der finansieres af PHARE-programmet.

4.1.1.3 Øget indsats mod narkotikahandel ad søvejen

Uddannelsen af personale er nået langt i medlemsstaterne. Denne suppleres hyppigt af udvekslinger af operationelt mandskab. Det europæiske MARINFO-system samt RALPH-netværket (der forbinder havnene i Rotterdam, Antwerpen, Le Havre, Felixstowe og Hamburg) er vigtige operationelle redskaber. Der foregår også et veludviklet samarbejde mellem de skandinaviske lande. Artikel 17 i FN-konventionen af 1988 citeres ofte af medlemsstaterne som grundlag for indsatsen på dette område.

4.1.1.4 Overvejelse af mulighederne for at kombinere retsteknisk og politimæssig information med henblik på at opspore fremstilling af og handel med syntetiske stoffer. Medlemsstaterne bør udveksle information om analysen af prøver taget ved beslaglæggelse af syntetiske stoffer

Alle lande anser gennemførelsen af CASE-projektet for at være af største betydning. Ecstasy-projekter er under udvikling i Tyskland, Belgien, Danmark og Finland, og Frankrig har iværksat foranstaltninger til harmonisering af analysemetoderne i forbindelse med syntetiske stoffer, hvilket vil gøre resultaterne mere sammenlignelige og forbedre informationsudvekslingen. I de nordiske lande er der etableret et netværk til udveksling af prøver. Irland og Grækenland omtaler betydningen af varslingssystemet på dette område.

4.1.1.5 Forbedring af politi-, told- og retssamarbejdet, navnlig gennem udvekslings- og uddannelsesprogrammer

Medlemsstaterne nævner fællesskabsprogrammerne PHARE, OISIN, TACIS, FALCONE som værende nyttige. Det Forenede Kongerige og Nederlandene har udviklet et bilateralt samarbejdsinitiativ (the Anglo-Dutch Forum), hvilket også gælder Frankrig, Tyskland og Nederlandene (Action Mercure).

4.1.1.6 Gennemførelse af EU's projektbaserede retshåndhævelsesstrategi over for grænseoverskridende organiseret kriminalitet med henblik på bekæmpelse af narkotikahandel

Flere lande har gjort brug af finansiering fra OISIN-programmet til etablering af et samarbejde med nabolandene. Europol nævnes også adskillige gange.

4.1.2 I løbet af fem år at opnå en betydelig begrænsning af omfanget af hvidvaskning af penge og ulovlig handel med prækursorer.

4.1.2.2 Konkrete foranstaltninger mod hvidvaskning af penge.

Gennemførelse af direktiv 2001/97/EF (forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge) prioriteres højt i alle EU-lande. Koordineringen mellem de nationale myndigheder er øget i visse tilfælde (Frankrig), mens der i andre er etableret nye strukturer (Irland). Et vist internationalt samarbejde mellem finansielle efterretningsenheder (Financial Intelligence Units (FIU)) er under udvikling. Flere lande henviser også til FATF (en taskforce til bekæmpelse af hvidvaskning af penge).

4.1.2.3 Forbedring af systemet til analyse og udveksling af information mellem finansielle efterretningsenheder

Rådets rammeafgørelse af 17. oktober 2000 udgør grundlaget for foranstaltninger i medlemsstaterne og har ført til udformning af specifikke handlingsplaner i mange lande. Bilaterale initiativer er under udarbejdelse (f.eks. mellem Nederlandene, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Luxembourg og Italien) som pilotprojekter for FIU-netværket. Spanien spiller en vigtig rolle ved at samarbejde med nye FIU'er i latinamerikanske lande.

4.1.2.6 Uddannelse af toldvæsen og politi i bekæmpelse af spredningen af prækursorer

Uddannelse på dette område findes i de fleste medlemsstater for toldvæsenets og politiets mandskab, om end det i andre lande stadig er i begrænset omfang. Mange lande omtaler ikke lægemiddelindustrien eller de kemiske industrier, selv om Irland og Finland har iværksat foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem disse sektorer med henblik på mere effektive kontrolmekanismer. I Tyskland er der i samarbejde med Europol organiseret seminarer.

4.2 Fuld udnyttelse af Amsterdam-traktatens muligheder, navnlig artiklerne om narkotikakontrol, politisamarbejde og retligt samarbejde såvel som fælles minimumstandarder i lovgivningen

4.2.1 Snarest mulig etablering af fælles efterforskningsenheder mellem politi, toldvæsen og andre retshåndhævende myndigheder

De fleste lande mangler stadig oprettelse af fælles efterforskningsenheder. Ofte foregår der et ad hoc-samarbejde, når det er påkrævet, men det er endnu ikke en formel, institutionaliseret form for samarbejde. Medlemsstaterne ser generelt ud til at være tilfredse med samarbejdet mellem deres retshåndhævende myndigheder, politi og toldvæsen.

4.2.2 Styrkelse, eventuelt med Europols bistand, af samarbejdet om bekæmpelse af narkotikahandel samt oprettelse af fælles efterforskningshold i forbindelse med narkotikahandel mellem medlemsstaterne

Medlemsstaterne har understreget Europols rolle i forbindelse med narkotikahandel, hvor mere end ét land er impliceret. Det regionale samarbejde (f.eks. Hazeldonk-gruppen bestående af Benelux plus Frankrig samt i de nordiske lande) er veludviklet, om end man sjældent opererer med fuldt udviklede fælles efterforskningshold. Frankrig og Belgien er i øjeblikket ved at oprette et 'politi- og toldsamarbejdscenter' i Tournai.

4.2.3 Fremme af det regionale samarbejde, hvor man har fælles narkotikaproblemer

Der foregår regionalt samarbejde, og der gøres fremskridt på dette område. Den mest almindelige form for samarbejde består i udveksling af information og forbindelsesofficerer.

4.2.5 Fremme af nye efterforskningsmetoder samt forskning i og dokumentation af narkotikarelaterede forbrydelser

Nye teknologier (som f.eks. internettet) bruges i hele EU, og nye efterforskningsmetoder er under fortsat og øget udvikling. Spanien gennemfører et projekt, der finansieres af OISIN-programmet.

5. Internationalt

5.1 Gradvis integrering af ansøgerlandene og intensivering af det internationale samarbejde med andre lande og internationale organisationer

5.1.3 Fortsat støtte til ansøgerlandene i deres bestræbelser på at bekæmpe narkotikamisbrug og -handel

Alle lande er aktive og afsætter betydelige midler til samarbejdet med ansøgerlandene. PHARE-programmet er det vigtigste instrument i indsatsen på dette område, og partnerskaber (Twinning) er et væsentligt element heri. Initiativer som f.eks. den horisontale narkotikagruppes ekstraordinære møde, der omfattede ansøgerlandene, såvel som ansøgerlandenes konference (begge afholdt i juni 2002) er nævnt som eksempler. Flere lande har etableret samarbejdsaftaler med nabolande, f.eks. Baltic Sea Task Force. Et samarbejde med Tyrkiet er ikke omtalt.

5.1.5 Gennemførelse af førtiltrædelsesaftalen om organiseret kriminalitet og dens udvidelse til at omfatte alle ansøgerlande

PHARE er det vigtigste instrument for intensiveringen af samarbejdet med ansøgerlandene. Nogle medlemsstater, f.eks. Irland, Østrig og Luxembourg, har taget bilaterale initiativer.

5.2 Fremme af det internationale samarbejde, integrering af narkotikakontrol i EU's udviklingssamarbejde samt støtte til bestræbelser inden for rammerne af FN og UNDCP (FN's Program for International Narkotikakontrol)

5.2.2 Koordinering af projekter i tredjelande

Dette anses af alle lande for vigtigt. UNDCP er det væsentligste forum for aktioner, om end projekter i tredjelande også koordineres gennem Dublin- og Mini-Dublin-gruppen. Andre regionale projekter som f.eks. i Østersølandene, der koordineres af Nordisk Ministerråd, er under iværksættelse.

5.2.3 Styrkelse af samarbejdet med multilaterale og internationale institutioner

Alle medlemsstater samarbejder med UNDCP, og adskillige tager del i UNDCP's gruppe af de vigtigste bidragsydere, som Finland er formandsland for i 2002. UNDCP's strategiske interventioner i målregioner (f.eks. Afghanistan) lader til at være særlig vigtige. Andre som f.eks. Dublin-gruppen, Pompidou-gruppen og CICAD nævnes også som nyttige.

5.2.4 Fortsat bevilling af tilstrækkelige midler til programmernes gennemførelse

UNDCP er nøgleorganisationen på dette område og har modtaget betydelige finansielle midler fra medlemsstaterne; Italien fremlagde særlig detaljerede oplysninger om sine finansielle bidrag til UNDCP-programmer. I visse tilfælde (Det Forenede Kongerige og Portugal) er udgifterne øget betragteligt. Der er også i visse tilfælde indgået bilaterale samarbejdsaftaler med nabolande. Flere lande omtaler, at der regelmæssigt fremsendes data til den horisontale narkotikagruppe.

5.2.5 Sikring af, at alle relevante CFSP-instrumenter i relationer med ikke-ansøgerlande og lande uden for Europa fuldt ud tager hensyn til og opfylder målene med EU's narkotikastrategi

Mange medlemsstater har ikke givet oplysninger til dette punkt. Den horisontale narkotikagruppe menes at være et godt forum for koordinering af international narkotikapolitik. UNDCP spiller også en vigtig rolle på dette område.

5.2.6 Udformning af en handlingsplan med Nordafrika og gennemførelse af planerne med Latinamerika, Caribien og Centralasien

Nogle medlemsstater har ikke givet oplysninger til dette punkt. Visse lande giver dog interessante oplysninger på dette område, navnlig Frankrig, Tyskland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige.

5.2.7 Hjælp til lande uden for EU med udvikling af systemer til bekæmpelse af hvidvaskning af penge

FATF og dets regionale undergrupper omtales af medlemsstaterne som afgørende for tilskyndelsen til udvikling af systemer til bekæmpelse af hvidvaskning af penge. EGMONT-gruppens rolle understreges også, hvilket Frankrig giver detaljerede oplysninger om. I Skandinavien foregår der også et vist regionalt samarbejde.

5.2.8 Støtte til udarbejdelse af fælles internationale indikatorer

Mange medlemsstater har ikke givet oplysninger til dette punkt. Nogle lande omtaler samarbejdet med EMCDDA, UNDCP og i Pompidou-gruppen med henblik på udarbejdelse af fælles indikatorer. Dette samarbejde befinder sig dog stadig i en meget tidlig fase.

5.2.9 Integrering af narkotika som et tværsektorielt emne i overnationale samarbejdsplaner (navnlig i udviklingslandene)

Mange medlemsstater har undladt at give oplysninger til dette punkt. Narkotikaproblematikken er integreret i den bredere udenrigspolitik.

BILAG 2

gennemførelsen af EU's narkotikahandlingsplan (2000-2004):

OPFØLGNINGSSKEMA FOR Kommissionen , EMCDDA OG EUROPOL

>TABELPOSITION>

BILAG 3

Narkotikarelaterede EU-instrumenter (2000-2002)

A. EU-instrumenter vedtaget i perioden 2000-2002 (i kronologisk orden)

- Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om vedtagelse af et program for Fællesskabets indsats for folkesundheden (2001-2006). EFT L 271 af 9.10.2002, s. 1

- Rådets afgørelse af 22. juli 2002 om indførelse af et rammeprogram om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (AGIS). EFT L 203 af 1.8.2002, s. 5

- Kommissionens forordning (EF) nr. 1232/2002 af 9. juli 2002 om ændring af bilaget til Rådets forordning (EØF) nr. 3677/90 om foranstaltninger til modvirkning af ulovlig anvendelse af visse stoffer til fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3769/92. EFT L 180 af 10.7.2002, s. 5

- Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om fælles efterforskningshold. EFT L 162 af 20.6.2002, s. 1

- Rådets forordning (EF) nr. 988/2002 af 3. juni 2002 om ændring af forordning (EØF) nr. 3677/90 om foranstaltninger til modvirkning af ulovlig anvendelse af visse stoffer til fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer. EFT L 151 af 11.6.2002, s. 1

- Rådets resolution om indarbejdelse af narkotikaforebyggelse i skolernes undervisningsplaner. CORDROGUE 4 REV 3 - 8.5.2002

- Rådets henstilling af 25. april 2002 om forbedring af de operative efterforskningsmetoder i bekæmpelsen af kriminalitet med tilknytning til den organiserede narkotikahandel: samtidig efterforskning af kriminelle organisationers ulovlige narkotikahandel og af deres økonomiske og formuemæssige forhold. EFT C 114 af 15.5.2002, s. 1

- Rådets henstilling af 25. april 2002 om nødvendigheden af at styrke samarbejdet og informationsudvekslingen mellem de forskellige operative enheder, der er specialiseret i bekæmpelse af ulovlig handel med prækursorer i Den Europæiske Unions medlemsstater. EFT C 114 af 15.5.2002, s. 3

- Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer om forebyggelse af lejlighedsvis brug af narkotika. CORDROGUE 2 REV 3 - 15.4.2002

- Rådets afgørelse af 28. februar 2002 om kontrolforanstaltninger og strafferetlige foranstaltninger med hensyn til den nye syntetiske narkotika PMMA. EFT L 63 af 6.3.2002, s. 14

- Fælles erklæring fra Den Europæiske Union og kandidatlandene om narkotika. CORDROGUE 7 REV 2 - 15.2.2002

- Rådets forordning (EF) nr. 2501/2001 af 10. december 2001 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004. EFT L 346 af 31.12.2001, s. 1

- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/97/EF af 4. december 2001 om ændring af Rådets direktiv 91/308/EØF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge - Erklæring fra Kommissionen. EFT L 344 af 28.12.2001, s. 76

- Rådets resolution om indførelse af de fem vigtigste epidemiologiske indikatorer på narkotikaområdet, der er udarbejdet af Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN). CORDROGUE 67 - 15.11.2001

- Rådets retsakt af 16. oktober 2001 om udarbejdelse i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union af protokollen til konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater. EFT C 326 af 21.11.2001, s. 1

- Rådets afgørelse af 28. juni 2001 om indførelse af et tilskyndelses-, udvekslings-, uddannelses- og samarbejdsprogram inden for forebyggelse af kriminalitet (Hippokrates). EFT L 186 af 7.7.200, s. 11

- Rådets rammeafgørelse af 26. juni 2001 om hvidvaskning af penge, identifikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold. EFT L 182 af 5.7.2001, s. 1

- Rådets forordning (EF) nr. 1116/2001 af 5. juni 2001 om ændring af forordning (EØF) nr. 3677/90 om foranstaltninger til modvirkning af ulovlig anvendelse af visse stoffer til fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer. EFT L 153 af 8.6.2001, s. 4

- Rådets afgørelse af 28. maj 2001 om oprettelse af et europæisk kriminalpræventivt net. EFT L 153 af 8.6.2001, s. 1

- Rådets afgørelse af 28. maj 2001 om fremsendelse af udtagne prøver af kontrollerede stoffer. EFT L 150 af 6.6.2001, s. 1

- Handlingsplan vedrørende narkotika mellem EU og Centralasien. CORDROGUE 25 - 13.3.2001

- Rådets henstilling om indbyrdes tilnærmelse af de retshåndhævende myndigheders statistikker over beslaglæggelser af narkotika og ulovligt anvendte prækursorer. STUP 29/2001, STUP 26/2001

- Rådets konklusioner om netbaseret registrering af informationer vedrørende de nyeste tendenser og mønstre inden for narkotikamisbrug og blandingsmisbrug og dertil knyttede risici. EFT C 17 af 19.1.2001, s. 2

- Initiativ fra Kongeriget Sverige med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse RIA om indførelse af en ordning for særlig retskemisk profilanalyse af syntetisk narkotika. EFT C 10 af 12.01.2001, s. 1

- Rådets afgørelse af 17. oktober 2000 om samarbejdsordninger mellem medlemsstaternes finansielle efterretningsenheder for så vidt angår udveksling af oplysninger. EFT L 271 af 24.10.2000, s. 4

- Rådets forordning (EF) nr. 2220/2000 af 28. september 2000 om ændring af forordning (EØF) nr. 302/93 om oprettelse af et europæisk overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug. EFT L 253 af 7.10.2000, s. 1

- Rådets afgørelse af 28. september 2000 om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om Norges deltagelse i arbejdet inden for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. EFT L 257 af 11.10.2000, s. 23

- Kommissionens forordning (EF) nr. 1610/2000 af 24. juli 2000 om ændring af forordning (EØF) nr. 3769/92 om gennemførelsesbestemmelser til og ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3677/90 om foranstaltninger til modvirkning af ulovlig anvendelse af visse stoffer til fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer. EFT L 185 af 25.7.2000, s. 30

B. EU-instrumenter under behandling

- Forslag til Rådets rammeafgørelse om fastsættelse af mindsteregler for, hvad der udgør kriminelle handlinger, og for straffene for ulovlig narkotikahandel.

- Forslag til Rådets henstilling om forebyggelse af narkotikamisbrug og reduktion af de med misbruget forbundne risici.

- Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på udarbejdelse af en konvention om toldmyndighedernes bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel på åbent hav.

- Udkast til Rådets henstilling om behandling af kriminelle narkomaner som en del af strafafsoningen.

- Udkast til Rådets resolution om generisk klassificering af nye syntetiske narkotika.

- Udkast til Rådets henstilling om udarbejdelse af en gennemførelsesprotokol vedrørende stikprøvetagning af beslaglagt narkotika.