KOMMISSIONENS MEDDELELSE TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG EUROPOL Forebyggelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter

(EØS-relevant tekst)

1. INDLEDNING

Denne meddelelse bygger på meddelelsen af 1998 om svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter [1]. Den er et højt prioriteret led i handlingsplanen for finansielle tjenester [2] og skitserer en række forebyggende foranstaltninger til bekæmpelse af svig og forfalskning inden for betalingssystemer. Disse foranstaltninger er beskrevet i vedlagte handlingsplan for forebyggelse af svig. Denne meddelelse supplerer den foreslåede rammeafgørelse på dette område [3] og forslaget om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri [4]. Den søger også at løse de problemer, der blev drøftet på Det Europæiske Råds møde i Tammerfors og i Lissabon [5]. Europa-Parlamentet har gentagne gange understreget, at det er vigtigt at sørge for maksimal sikkerhed for betalingsinstrumenter [6], og har opfordret Kommissionen til at fremsætte forslag til særlige forebyggende foranstaltninger. Bestræbelserne på at bekæmpe svig og forfalskning er især af stor betydning for udvikling af e-handel.

[1] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank og Det Økonomiske og Sociale Udvalg - "Rammer for en aktion vedrørende bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter", KOM(1998) 395 endelig udg.

[2] "Etablering af en ramme for de finansielle markeder: En handlingsplan", KOM(1999) 232 af 11.5.1999.

[3] Forslag til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter, KOM(1999) 438 endelig udg. af 14.9.1999.

[4] Forslag til Rådets forordning om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri, KOM(2000) 492 endelig af 26.7.2000.

[5] Det Europæiske Råds møde i Tammerfors (oktober 1999) bekræftede, at medlemsstaterne var indstillet på at styrke bekæmpelsen af organiseret økonomisk kriminalitet, og understregede især betydningen af forebyggende foranstaltninger, samarbejde og videreformidling af den bedste praksis. På topmødet i Lissabon (marts 2000) opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at undersøge, hvordan man kan fremme forbrugernes tillid til e-handel.

[6] Europa-Parlamentet vedtog i november 1998 en betænkning og en beslutning om forebyggelse af svig (A4-0396/98). Parlamentets betænkning sendte et politisk signal med krav om, at Kommissionen og medlemsstaterne engagerede sig stærkt i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet.

2. SVIGENS ART OG OMFANG

Der er flere tilfælde af svig i forbindelse med internationale transaktioner end i forbindelse med nationale. I de ti førende betalingskortudstedende lande i EU er svigprocenten i forbindelse med grænseoverskridende korttransaktioner flere gange større end den samlede svigprocent i EU [7], og i nogle tredjelande er svigprocenten i forbindelse med internationale transaktioner endnu højere. Det er dog først og fremmest på nationalt plan, at der er truffet forebyggende foranstaltninger. Fjernbetalinger, især på Internet, tegner sig for den største stigning, når det gælder svig, og selv om e-salget i de senere år har oversteget de mest positive forventninger, hæmmes dets muligheder dog af den manglende tillid til databeskyttelsen og sikkerheden ved betalingstransaktioner over Internet. Bortset fra muligheden for at opsnappe data i betalingstransaktioner, giver også hackeres mulighed for at indsamle oplysninger fra Internet-databaser anledning til bekymring.

[7] For disse lande udgør svig i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner 0,40% af den internationale nettoafsætning mod 0,07% af den samlede (nationale og internationale) nettoafsætning (kilde: VISA).

Kriminaliteten er vokset hastigt med stigningen i antallet af betalingstransaktioner: det anslås, at svig i forbindelse med betalingskort, der voksede med næsten 50% sidste år, på nuværende tidspunkt indbringer 600 mio. EUR i EU [8]. Denne fortjeneste kan ofte støtte anden kriminel virksomhed og styrke organiserede kriminelle grupper. Svig ved anvendelse af stjålne eller forfalskede betalingsinstrumenter, bortset fra kontanter, benyttes fortrinsvis af kriminelle organisationer, der arbejder fleksibelt (i stand til at oprette et anlæg til forfalskning af betalingskort på nogle få timer). De er også i stand til at ændre deres arbejdsmetoder for at omgå forholdsregler, der måtte være truffet over for dem. Kriminelle grupper opererer ofte på tværs af grænserne og benytter avancerede tekniske metoder til at begå betalingssvig på Internet.

[8] Dette svarer stort set til 0,07% af omsætningen med betalingskort i EU.

3. FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER INDEN FOR DEN TEKNISKE BETALINGSSIKKERHED ER STADIG AF BETYDNING

Andre effektive betalingsmidler end kontanter - der samtidig bør være brugervenlige, almindelig anerkendte, pålidelige og forholdsvis billigt tilgængelige - er væsentlige for en moderne økonomi. Da effektiviteten afhænger af sikkerheden, er det en absolut forudsætning, at der indføres den største tekniske sikkerhed, som er økonomisk rentabel, ligesom forbedringen af sikkerheden bør måles gennem tilsyn med statistikkerne over svig eller ved en uafhængig afprøvning af sikkerheden.

Kommissionen opfordrede i sin meddelelse af 1998 markedsdeltagerne til at forbedre betalingsprodukternes og -systemernes sikkerhed. Den foreslåede handlingsplan for forebyggelse af svig påpeger ikke et behov for nye teknologibaserede sikkerhedstræk ved betalingsinstrumenterne, men søger at fastlægge nogle generelle målsætninger, der skal gennemføres ved at fremme udviklingen i den tekniske sikkerhed generelt, og ved at fastlægge den bedste praksis.

Kommissionen har vedtaget en meddelelse om etablering af et sikrere informationssamfund ved forbedring af informationsinfrastrukturernes sikkerhed og bekæmpelse af computerrelateret kriminalitet. Denne omfattende meddelelse vedrører kriminalitet i forbindelse med anvendelsen af computernet og -tjenester. Den behandler behovet for og den eventuelle udformning af et initiativ, der skal indgå i en bredere sammenhæng, nemlig informationssamfundet, e-handelen og sikkerheden, som beskrevet i handlingsplanen for eEurope [9], der omfatter tiltag for at forbedre Internet-sikkerheden og skabe tillid hos erhvervslivet og forbrugerne - også i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter.

[9] http://europa.eu.int/comm/information_society/eeurope/actionplan/index_da.htm

4. HANDLINGSPLANEN

Foranstaltninger til bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter er af grundlæggende betydning og et af de områder, Kommissionen har foreslået som led i sin globale strategi for forebyggelse af kriminalitet [10]. Handlingsplanen for forebyggelse af svig bygger på et nært samarbejde mellem private og de relevante offentlige myndigheder, udveksling af erfaringer og oplysninger, uddannelse og udarbejdelse af fælles undervisningsmateriale. Forebyggelse er hovedsagelig en opgave for betalingssektoren (betalingssystemer, udstedere, modtagere og producenter af betalingsinstrumenter). De vigtigste forbedringer er af teknisk art, som f.eks. indførelse af chipkort. Handlingsplanen omfatter dog forebyggende foranstaltninger, der er mest effektive, hvis de gennemføres af alle berørte parter i fællesskab, som f.eks. indehavere af betalingsinstrumenter, detailhandlere, leverandører af infrastrukturnet, nationale og internationale myndigheder, herunder retshåndhævende myndigheder. Alle parter bør være sig deres rolle, ansvar, rettigheder og forpligtelser bevidst. Det er også af væsentlig betydning, at forbrugerne forstår, hvilke risici det indebærer at bruge andre betalingsmidler end kontanter, og udviser en sikkerhedsbevidst adfærd.

[10] Kommissionens meddelelse "Forebyggelse af kriminalitet i EU: Overvejelser om fælles retningslinjer og forslag om fællesskabsstøtte", KOM(2000) 786 endelig af 29.11.2000.

Kommissionen vil samordne arbejdet med at forbedre og fremme de forebyggende foranstaltninger, herunder indsamling af oplysninger og bevidstgørelsesinitiativer. Den vil desuden gennem initiativer, der gennemføres på ensartet måde i alle EU's medlemsstater, søge at nå et højt niveau, når det gælder forebyggelse af svig. Disse forebyggende foranstaltninger skal være i overensstemmelse med initiativerne inden for ovennævnte globale strategi for forebyggelse af kriminalitet.

5. KONKLUSION

Kommissionen opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til at vedtage vedlagte handlingsplan for forebyggelse af svig. Den fastlægger en fleksibel fremgangsmåde. Kommissionen mener ikke, at enkeltstående initiativer kan medføre optimale løsninger. Bekæmpelsen af svig kan kun blive effektiv gennem en kombination af samordnede forebyggende foranstaltninger og omfattende regler, herunder tilstrækkelige sanktionsmuligheder. Planen bygger på partnerskab og samarbejde på alle niveauer og vil med mellemrum blive taget op til revision, første gang senest i 2003. Kommissionen vil derfor inden 2003 udarbejde en rapport om vurdering af de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af handlingsplanen, og eventuelt foreslå yderligere eller alternative foranstaltninger.

BILAG

HANDLINGSPLAN FOR FOREBYGGELSE AF SVIG

1. Den teknologiske udvikling

Målsætninger:

--> Betalingssektoren bør indføre det højeste, økonomisk rentable sikkerhedsniveau for elektroniske fjernbetalinger senest midt i 2002.

--> Alle interesserede parter, især de nationale myndigheder, bør bidrage til gennemførelsen af en samordnet og struktureret indsats på det sikkerhedsmæssige område.

Betalingssektoren har udarbejdet og gennemført en lang række tekniske foranstaltninger til forebyggelse af svig. Den er på nuværende tidspunkt i gang med at udvikle nye teknologier og gennemføre en omfattende sikkerhedsstrategi for både betalinger på salgsstedet og fjernbetalinger (f.eks. indførelse af chips i kreditkort [11] og nye betalingsløsninger for e-handel).

[11] Skal ifølge de nuværende planer være gennemført i EU inden 2005 (kilde: VISA og Europay/Mastercard).

Den langsigtede målsætning er, at alle interesserede parter (herunder de nationale myndigheder) gennemfører en samordnet og struktureret indsats på det sikkerhedsmæssige område. Det er vigtigt at fremme anvendelsen af, og skærpe opmærksomheden omkring, standardiserede sikkerhedskrav, der gør det lettere at foretage en objektiv vurdering af betalingsproduktets og -systemets sikkerhedsniveau. Et eksempel herpå er de fælles kriterier/beskyttelsesprofiler (nu ISO-standard IS 15408), der giver mulighed for at definere sikkerhedskrav til IT-produkter og -systemer, herunder betalingsprodukter. Forbrugernes og de handlendes tillid til betalingsprodukterne kunne herved forøges væsentligt. Vurderingen af det højeste, økonomisk rentable, tekniske sikkerhedsniveau skal gennemføres som et hele, hvor der tages hensyn til de samlede omkostninger for alle parter, der er involveret i betalingssystemerne.

Tiltag:

--> Kommissionen vil tage initiativ til bevidstgørelsesforanstaltninger, herunder oprettelse af et forum for betalingsprodukternes og -systemernes sikkerhed, når det gælder forebyggelse af svig.

--> Kommissionen vil iværksætte en undersøgelse af bestemte sikkerhedsaspekter ved betalingsprodukter og -systemer og deres indvirkning på omfanget af svig og vil på grundlag af resultaterne planlægge bestemte initiativer.

2. Udveksling af oplysninger

Målsætning:

--> Betalingssektoren og detailhandelen bør udveksle flere oplysninger for hurtigere at kunne afsløre og anmelde forsøg på svig, men skal samtidig respektere den enkeltes frihed og rettigheder og overholde konkurrencereglerne.

Udveksling af oplysninger er et væsentligt led i enhver strategi til effektiv forebyggelse af svig, og retsforfølgning af betalingssvig forudsætter en sådan udveksling af oplysninger mellem bankerne og de retshåndhævende myndigheder, både i og mellem EU's medlemsstater. Den effektive, forebyggende informationsudveksling, der anvendes inden for betalingssektoren og detailhandelen i nogle medlemsstater [12], bør være mere udbredt.

[12] Online-systemer (f.eks. CIFAS, der har været anvendt i Det Forenede Kongerige siden 1988) giver finansielle institutter mulighed for at udveksle oplysninger om faktiske tilfælde af svig eller forsøg på svig og har vist sig at kunne formindske svig. Betalingssektoren har udviklet flere databaser for undersøgelse af svig og for risikovurdering. Der er taget lignende initiativer inden for detailhandelen, hvor der er oprettet databaser over konkrete tilfælde.

Gennemførelsen af direktiv 95/46/EF om databeskyttelse [13] medfører, at der stilles betingelser for indsamling og udveksling af oplysninger mellem operatører på betalingsmarkederne og de involverede myndigheder. Den uensartede gennemførelse af dette direktiv [14] i medlemsstaterne kan skabe problemer for systemer, som bygger på oplysninger, der skal indsamles i og udveksles med andre medlemsstater.

[13] Efter direktiv 95/46/EF skal personoplysninger indsamles korrekt og i overensstemmelse med loven, til bestemte formål og med rimeligt varsel til den pågældende person. Oplysningerne skal være nøjagtige, må kun anvendes til de formål, der angives på indsamlingstidspunktet, og må ikke opbevares længere, end det er nødvendigt for at opfylde de angivne formål. Direktivet giver blandt andet den pågældende person ret til at få adgang til oplysningerne, at ændre dem og at modsætte sig, at de indsamles, under visse omstændigheder.

[14] Medlemsstaterne har mulighed for at undtage fra direktivets krav, hvis det er nødvendigt for at forhindre, undersøge, afsløre og forfølge strafferetlige overtrædelser. Da det ikke er alle medlemsstater, der anvender (eller har gennemført) en sådan undtagelse eller har gennemført den i samme omfang, kan det dog forholde sig således, at indsamling og yderligere behandling af nogle af ovennævnte oplysninger er tilladt i en medlemsstat og forbudt i andre.

Det er vigtigt, at der findes klare og fælles regler for udveksling af oplysninger i de enkelte EU-lande og mellem dem. Dette problem er også relevant i international sammenhæng. Kommissionen vil undersøge, hvorvidt den uensartede gennemførelse af direktivet påvirker bekæmpelsen af svig og forfalskning.

Tiltag:

--> Kommissionen vil i samarbejde med de nationale databeskyttelsesmyndigheder udarbejde retningslinjer for grænser og betingelser for udveksling af oplysninger i forbindelse med forebyggelse af svig.

--> Kommissionen vil oprette et "websted for forebyggelse af svig" med oplysninger om initiativer, der er truffet i denne forbindelse, og links til andre relevante organisationer.

3. Uddannelsesprogrammer, undervisningsmateriale og samarbejde

Målsætninger:

--> Betalingssektoren bør i alle EU's medlemsstater gennemføre et omfattende uddannelsesprogram vedrørende retshåndhævelse ved svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter.

--> De relevante aktører (herunder Europol og Interpol) bør have adgang til oplysninger om uddannelsesprogrammer og undervisningsmateriale vedrørende retshåndhævelse.

Uddannelsen inden for retshåndhævelse bør styrkes. Den bør omfatte grænseoverskridende aspekter ved svig og svig i forbindelse med elektroniske fjernbetalinger, og eventuelt grænserne for informationsudveksling i henhold til bestemmelserne om databeskyttelse. Endvidere bør den suppleres med omfattende undervisningsmateriale og -metoder, der specielt tager sigte på politibetjente (herunder materiale til selvstudium, såsom interaktive cd-rom'er), og revideres og ajourføres, så den omfatter den seneste teknologiske udvikling og tendenserne i international betalingssvig. De nationale myndigheder bør betragte uddannelse i retshåndhævelse som et væsentligt middel til effektiv efterforskning af betalingssvig og afsætte tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer dertil.

Efterforskning og retsforfølgning af betalingssvig bør være et prioriteret spørgsmål for de retshåndhævende myndigheder, da overskuddet fra sådanne forbrydelser kan anvendes til finansiering af anden kriminalitet. Der er behov for bevidstgørelsesinitiativer, som tager sigte på højtstående nationale myndigheder. En effektiv retsforfølgning af betalingssvig forudsætter også indførelse af den bedste praksis i forbindelse med undersøgelserne af betalingssvig, uddannelse af offentlige anklagere og dommere og regler for retligt samarbejde mellem medlemsstaterne. De relevante offentlige myndigheder bør fremme sådanne initiativer. Initiativer til forbedring af bevismaterialets kvalitet og den måde, hvorpå det forelægges for de retshåndhævende myndigheder, ville også lette det grænseoverskridende samarbejde mellem betalingssektoren og de retshåndhævende myndigheder.

Desuden ville det være nyttigt at etablere en permanent dialog mellem alle interesserede (betalingskortsystemer, banker, nationale betalingssystemer, bankforeninger, fabrikanter af udstyr og betalingskort, Europol, Interpol, offentlige myndigheder, herunder de retshåndhævende myndigheder, detailhandel, forbrugere, netoperatører) for at gennemføre den foreslåede partnerskabsmetode og sikre, at svig og forfalskning i forbindelse med betalinger bekæmpes så effektivt som muligt. Dette ville også være et nyttigt bidrag til de aktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af EU's forum for forebyggelse af kriminalitet.

Tiltag:

--> Kommissionen vil tilrettelægge en konference for højtstående politifolk, dommere og anklagere for at skabe øget opmærksomhed omkring betalingssvig og dens indvirkning på de finansielle systemer.

--> Kommissionen vil indkalde til et møde for at opfordre repræsentanter for betalingssektoren og de retshåndhævende myndigheder til at fastlægge de vigtigste oplysninger, der er nødvendige for effektivt at undersøge og forfølge svig i forbindelse med betalinger, og til at fremlægge oplysningerne i en aftalt form, således at de kan udveksles på tværs af grænserne.

--> Kommissionen vil tilrettelægge ekspertmøder med repræsentanter for alle parter for at drøfte spørgsmål vedrørende forebyggelse af svig, revidere de tiltag, der er fastsat i meddelelsen, og fastlægge eventuelle yderligere forebyggende foranstaltninger.

4. Andre foranstaltninger til forebyggelse af svig

Målsætning:

--> De involverede parter bør gøre en indsats for at forebygge svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter og samarbejde med hinanden.

Betalingssektoren bør især ændre sin praksis med hensyn til udstedelse af betalingsinstrumenter med tilhørende Pin-koder eller andre koder til kunderne, for at forhindre udnyttelse af eventuelle svagheder i betalingssystemet.

De handlende og forbrugerne i medlemsstaterne bør udveksle erfaringer med hensyn til forebyggelsen af svig. Det undervisningsmateriale, der betegnes som "bedste praksis", bør være af høj kvalitet, være let tilgængeligt i alle medlemsstater og ajourføres regelmæssigt. Da undervisningsmaterialet nødvendigvis må tilpasses efter de lokale behov, er bidrag fra detailhandlernes og forbrugernes organisationer af overordentlig stor betydning.

Forbrugerne og deres organisationer bør medvirke aktivt ved forebyggelsen af svig. Forbrugersammenslutningerne bør øge opmærksomheden omkring de mulige risici for svig, når man bruger betalingsinstrumenter, og bør stille forslag til praktiske foranstaltninger.

For at undgå betydelige tab som følge af betalingssvig [15], bør de handlende have den seneste teknologi stillet til rådighed. Detailhandlere bør beskytte deres websteder mod uautoriseret adgang og brug af data. Detailsektoren bør have ajourførte oplysninger om de foreviste betalingsinstrumenters status og have klare retningslinjer for, hvorledes de skal forholde sig i tilfælde af mistænkelige transaktioner, især på salgsstedet.

[15] Især inden for postordrevirksomhed (telefon/e-mail) og inden for e-handel.

Der bør være ordninger for hurtig anmeldelse af tab eller tyveri af betalingsinstrumenter, eventuelt med indførelse af et enkelt gratis telefonnummer på EU-plan, som er nemt at huske. Konsekvenserne af betalingssvig bør ikke pålægges forbrugerne, som ikke bør debiteres for transaktioner, de ikke har udført. Der bør indføres en rimelig ansvarsfordeling mellem bankerne og forbrugerne på grundlag af Kommissionens henstilling nr. 97/489/EF [16].

[16] Kommissionens henstilling 97/489/EF af 30. juli 1997 om transaktioner med elektroniske betalingsmidler, især forholdet mellem udsteder og indehaver (EFT L 208, s. 52).

De operatører inden for elektronisk kommunikation, der er aktivt involveret i elektroniske betalinger, kommer til at spille en stadig større rolle ved betalinger i forbindelse med e-penge og mobiltelefonbetalinger. De opfordres til at fremme brugen af velegnede metoder og til at bistå de øvrige parter.

De nationale myndigheder og regeringer bør betragte betalingssvig som en alvorlig overtrædelse og prioritere forebyggelsen af svig og forfalskning. Foranstaltninger til forebyggelse af svig bør evalueres og tages i betragtning, når der udarbejdes ny lovgivning inden for den finansielle sektor. De offentlige myndigheder kunne føre tilsyn med den evaluering af betalingsinstrumenterne, der foretages af certificeringsorganer, da det er nødvendigt, at brugerne har tillid til disse. For at indføre en effektiv retsbeskyttelse af andre betalingsmidler end kontanter i EU inden den 1.1.2002, hvor der indføres eurosedler og -mønter, må rammeafgørelsen om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter gennemføres hurtigt, så snart den er vedtaget.

Tiltag:

--> Betalingssektoren bør revidere sin praksis og sine procedurer konstant og ophæve eller ændre dem, der måtte fremme en svigagtig adfærd [17].

[17] For eksempel bør data, som gør det muligt for kriminelle at foretage svigagtige fjernbetalinger med et kreditkort, de ikke er i besiddelse af, fjernes fra kvitteringerne eller tilsløres.

--> Betalingssektoren bør etablere den bedste praksis inden for undervisningsmateriale til detailhandlere og forbrugere og fremstille nyt materiale, efterhånden som det bliver nødvendigt.

--> Detailhandlernes og forbrugernes sammenslutninger bør udveksle oplysninger om undervisningsmateriale og fastlægge behovet for yderligere eller bedre materiale. Forbrugernes sammenslutninger bør udarbejde retningslinjer for nye risikoområder (f.eks. online-betalinger) og svigagtig adfærd, og opfordre forbrugerne til at træffe alle rimelige forholdsregler for at forebygge svig.

--> Detailsektoren bør indføre den mest avancerede teknologi, der er økonomisk rentabel. Detailhandlerne bør underrettes bedre om de foreviste betalingsinstrumenters status og rådgives om, hvordan de skal forholde sig i tilfælde af mistænkelige transaktioner.

--> Forbrugerne bør kunne benytte et enkelt telefonnummer i EU for at gøre det lettere for dem at anmelde tab eller tyveri af et betalingsinstrument, eller i hvert fald et enkelt telefonnummer i samme medlemsstat.

--> Kommissionen vil tilrettelægge et møde med forbrugernes organisationer og andre interesserede parter for at undersøge, hvordan forbrugerne kan gøres mere opmærksomme på, hvilke risici de forskellige betalingsordninger indebærer, og hvordan de bedst undgås.

--> Kommissionen vil tilrettelægge et møde med en ekspertgruppe for forebyggelse af svig, der repræsenterer alle interesserede parter, for at undersøge de forskellige parters retlige og økonomiske garantier og forpligtelser ved svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter.

--> Regeringerne og de nationale myndigheder bør bestræbe sig på at forbedre tilliden til betalingsprodukterne. De bør overveje hurtigt at gennemføre den foreslåede rammeafgørelse om svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter.

--> I 2003 vil Kommissionen udsende en rapport med en vurdering af, hvorledes handlingsplanen for forebyggelse af svig skrider frem, og med forslag til yderligere eller alternative foranstaltninger.

5. Forbindelser med tredjelande

Målsætning:

--> Tredjelande bør træffe, og effektivt håndhæve, forebyggende foranstaltninger til bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter.

Samarbejde med tredjelandes myndigheder er også af væsentlig betydning for at forebygge svig. Selv om der indføres effektive ordninger i EU, bør der også træffes foranstaltninger, som skal forhindre kriminelle i at skade EU's interesser ved at flytte deres virksomhed til andre lande.

Kommissionen vil bringe dette op både i multilaterale grupper, som OECD, og ved bilaterale kontakter. Gennem større informationsudveksling og håndhævelsessamarbejde vil man kunne påvise begyndende snyderi og trusler mod de kommercielle transaktioners sikkerhed.

Tiltag:

--> Europa-Kommissionen vil sammen med betalingssektoren tilrettelægge et seminar for myndighederne i ansøgerlandene for at øge opmærksomheden omkring betalingssvig i disse lande.

--> Kommissionen vil samarbejde med andre lande, både bilateralt og i multilaterale fora, som OECD, for at bekæmpe og forebygge svig.