52000DC0257

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Evaluering af strategien for det indre marked - 2000 /* KOM/2000/0257 endelig udg. */


MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET - Evaluering af strategien for det indre marked - 2000

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Evaluering af strategien for det indre marked - 2000

Det Europæiske Råd i Lissabon understregede, at det indre marked kan yde et væsentligt bidrag til at nå EU's mål for varig og holdbar økonomisk vækst, flere og bedre job og større social samhørighed. Stats- og regeringscheferne fremhævede, at strategien for det indre marked [1], som blev godkendt af Det Europæiske Råd i Helsingfors, udgør en effektiv ramme for yderligere revision og forbedring af de aktuelle politikker [2]. Desuden skal det indre marked forbedre borgernes livskvalitet mærkbart, særlig når det gælder deres rolle som forbrugere. I betragtning af den tiltagende globalisering kan man ikke se bort fra vekselvirkningen mellem det indre marked og de eksterne fællesskabspolitikker, herunder den kommende udvidelse.

[1] KOM(1999) 624 endelig udg.

[2] SI(2000) 300, punkt 16.

Det indre marked har gjort det lettere at udøve erhvervsvirksomhed på tværs af grænserne og øget konkurrencen i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, så den europæiske økonomi tager sig anderledes ud i dag. For at kunne udnytte hele det potentiale, som det indre marked frembyder for vækst og jobskabelse, er det imidlertid nødvendigt med yderligere økonomiske reformer. Globalisering og teknologisk forandring kan - som det ses hos verdens førende økonomiske magter - forbedre konkurrenceevnen markant. Det gælder dog kun, hvis lovgiverne og tilsynsorganerne tager hensyn til denne udvikling på passende vis. Om denne chance kan udnyttes, afhænger især af, om man i EU formår at få skabt nye muligheder for erhvervslivet og tilpasse sig til dem. Menneskenes evne og vilje til at erhverve nye færdigheder og skifte arbejdsplads spiller også en vigtig rolle. Dette kræver bl.a., at der skabes retlige og institutionelle rammer, der er befordrende for innovation, investeringer og økonomisk effektivitet.

Omfattende strukturreformer kan på kort sigt virke tunge og besværlige, men i mindre grad, hvis reformerne gennemføres i et økonomisk gunstigt klima. Det er derfor det rette tidspunkt at handle på nu. Den makroøkonomiske stabilitet, de sunde offentlige finanser og de impulser, der udgår fra ny teknologi, frembyder en chance, der ikke må forspildes. Som påpeget i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon er omfattende strukturelle forbedringer vigtige, hvis ambitiøse mål for vækst, beskæftigelse og social inddragelse skal nås. Denne første årlige evaluering af de målrettede aktioner kan derfor bruges til at komme videre med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon.

Prioriterede aktioner

Denne evaluering, som foretages bare seks måneder, efter at strategien blev indledt, gør det muligt at få afklaret, hvilke prioriteringer der - blandt de nye og eksisterende målrettede aktioner - bedst og mest direkte kan sikre, at det indre marked kommer til at fungere så godt som muligt og bliver til størst mulig fordel for borgerne og virksomhederne. Det Europæiske Råd anmodede selv Rådet og Kommissionen om at træffe en række foranstaltninger til at udvide, modernisere og forenkle det indre marked. De øvrige prioriteringer i evalueringen er udvalgt på grundlag af analysen i Cardiff-rapporten [3], oplysningerne i femte udgave af resultattavlen [4] og under hensyn til de udtalelser, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg har afgivet om strategien. Der er også så vidt muligt taget hensyn til de synspunkter, erhvervs-, forbruger- og miljøorganisationer er fremkommet med. Da de overordnede økonomiske retningslinjer (OØR) spiller en central rolle i koordineringen af de økonomiske politikker medlemsstaterne imellem, udgør henstillingerne i OØR [5] om produkt- og kapitalmarked reform en integreret del af strategien for det indre marked. Som sådan skulle de automatisk blive betragtet som prioritetshandlinger; der straks skal implementeres af medlemsstaterne. Rapporten om implementeringen af OØR, der offentliggøres tidligt hvert år, vil følge hvordan disse henstillinger gennemføres.

[3] KOM(2000) 26 endelig udg.

[4] SEC(1999) 2043 (http://europa.eu.int/comm/internal_market/).

[5] KOM (2000) 214

Hver af prioriteterne identificerede nærværende papir er knyttet til et af de fire strategiske mål som defineret i strategi kommunikationen.

At effektivisere EU's produkt- og kapitalmarkeder

* Belønning af innovation og kreativitet

Hvis man vil anspore til investeringer i forskning og innovation, må intellektuel og industriel ejendomsret beskyttes og belønnes på passende vis. I dag er det for dyrt at beskytte intellektuel ejendomsret, især for små og mellemstore virksomheder. At anmelde og opretholde et patent i ti år i bare otte europæiske lande koster for øjeblikket seks gange mere end i USA. Som påpeget af Det Europæiske Råd i Lissabon må det prioriteres højt, at man hurtigt når til enighed om en forordning om indførelse af et EF-Patent [6].

[6] Ny aktion under Markeder 4, der skal gennemføres inden udgangen af december 2001.

* Transport og forsyningsvirksomheder

At åbne for konkurrence inden for offentlige forsyningsvirksomheder giver store økonomiske og sociale fordele i form af lavere priser og innovative tjenester, i visse tilfælde også nye arbejdspladser. På nyligt liberaliserede markeder må konkurrencereglerne håndhæves konsekvent. Det Europæiske Råd i Lissabon opfordrede til, at der sættes mere skub i liberaliseringen på områder som gas, elektricitet, posttjenester og transport. Medlemsstaterne skal have liberaliseret markedet for elektronisk kommunikation og det indre marked for energi fuldt ud og have indført ordninger for prisfastsættelse af grænseoverskridende overførsel i elsektoren. Desuden skal de nå til enighed om de næste faser af liberaliseringen af posttjenesterne [7]. På transportområdet agter Kommissionen at vedtage en meddelelse om den reviderede fælles transportpolitik, hvori man navnlig vil behandle emner som udvidelsen, miljøet, effektiviteten og sikkerheden. Andre nøgleemner bliver at få skabt et fælles europæisk luftrum [8] på grundlag af den rapport, der ventes forelagt i juni 2000 af den gruppe på højt niveau, Kommissionen har nedsat, og at få udviklet et transeuropæisk banegodstransportnet [9]. Der er også planer om at vedtage en række foranstaltninger, der skal styrke den sociale samhørighed inden for vejtransport, og som fastsætter bestemmelser om arbejdstid og kontrol med erhvervschauffører.

[7] Ny aktion under Markeder 5, der skal gennemføres inden udgangen af juni 2001.

[8] Eksisterende aktion under Markeder 5, der skal gennemføres inden udgangen af juni 2001.

[9] Eksisterende aktioner under Markeder 5, der skal gennemføres inden udgangen af december 2000.

* Fuldt integrerede finansielle markeder

Et integreret indre marked for værdipapirer og en dynamisk finansiel sektor er inden for rækkevidde. Virksomhederne vil forstå, hvilke fordele der er forbundet med at kunne skaffe kapital i hele EU, nemlig billigere og mere fleksible finansieringsordninger, også for innovative, nystartede virksomheder. Investeringerne vil formentlig give større afkast. Gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, indbefattet Handlingsplanen for risikovillig kapital , [10] må derfor fortsat prioriteres højt, så det bliver muligt at effektivisere de finansielle markeder og opnå en mere konkurrencedygtig finansiel sektor.

[10] Eksisterende aktion under Markeder 2.

At forbedre erhvervsklimaet

* Øget konkurrence

Den foranderlige retlige ramme, som skyldes integreringen og liberaliseringen af markedet, kræver en fast og resolut konkurrencepolitik. Større åbenhed og gennemsigtighed kan være til hjælp for medlemsstaterne i deres indsats for at reducere det samlede niveau for statsstøtte og omlægge de resterende midler til horisontale mål af almen interesse, f.eks. uddannelse, regionaludvikling, miljøbeskyttelse, forskning og udvikling. Et register over statsstøtte og en resultattavle kunne sikre denne åbenhed og gennemsigtighed.

* Øget integrering af markederne for tjenesteydelser

Arbejdsløsheden i EU er især kendetegnet ved, at servicesektoren halter bagefter. I EU er beskæftigelsen i servicesektoren meget lavere end i USA. Samtidig er integreringen inden for servicesektoren i mange tilfælde bagud i forhold til produktmarkederne. Det skyldes til dels de særlige forhold, der gør sig gældende for visse tjenesteydelser, hvor det traditionelt har været nødvendigt fysisk at være i nærheden af kunden. Hvis man kunne udnytte det resterende økonomiske potentiale, der ligger i en fuldt integreret servicesektor, ville det resultere i mange nye arbejdspladser. Kommissionen har efter anmodning fra Rådet (det indre marked) og Det Europæiske Råd i Lissabon forpligtet sig til inden udgangen af 2000 at få iværksat en ny strategi for fjernelse af de resterende hindringer for handelen med tjenesteydelser [11], så der kan opnås en gennemsnitlig årlig vækstrate på 3 % i denne sektor. Færdiggørelse af den retlige ramme for elektronisk handel [12] er et vigtigt led i denne strategi.

[11] Ny aktion under Virksomhederne 4, der skal gennemføres inden udgangen af december 2000.

[12] Eksisterende og nye aktioner under Markeder 3.

* Retlige og administrative rammer, der er mere smidige for erhvervslivet

Kvaliteten af de retlige rammer er af afgørende betydning for virksomhederne, både på nationalt plan og på EU-plan. I EU's erhvervsundersøgelse fra 1999 angav 65 % af respondenterne, at det indre marked fungerer bedre. Af disse mente over halvdelen (54 %), at denne forbedring hovedsagelig skyldes mere smidige administrative rammer. 35 % mente, at situationen ikke havde forandret sig, eller at der var indtrådt en forværring. Af disse klagede en tredjedel over, at lovgivningen i EU var for indviklet eller uklar og derfor ikke kunne anvendes korrekt. Europa-Parlamentet [13] understregede desuden, at det er vigtigt at have retlige rammer, der indgyder erhvervslivet og forbrugerne tillid. Parlamentet efterlyste et erhvervsvenligt indre marked uden unødigt bureaukrati. Det Økonomiske og Sociale Udvalg [14] lagde særlig vægt på at få forbedret konsekvensanalysen af lovgivningen. Endelig opfordrede Rådet (det indre marked) i konklusionerne om Cardiff-rapporten Kommissionen til at forelægge et nyt integreret initiativ for enklere lovgivning [15], og det vandt støtte på Det Europæiske Råd i Lissabon. Formålet med dette initiativ er bl.a. at finde alternativer til lovgivning, overveje soft law, få skabt en bedre lovgivning og undersøge behovet for en mere effektiv offentlig forvaltning både på nationalt plan og på EU-plan. Kommissionen vil efterkomme denne opfordring inden udgangen af juni 2001. Den vil forelægge nye forslag om ændring af maskindirektivet [16] og direktivet om elektromagnetisk kompatibilitet [17], som vil forenkle de nuværende regler. At få udviklet harmoniserede tekniske standarder, f.eks. for byggevarer, som tegner sig for 5 % af den samlede handel med industriprodukter i EU, er et vigtigt led i fjernelsen af de resterende handelshindringer [18]. Kommissionen vil desuden fortsat søge at opnå tilslutning til statutten for det europæiske selskab [19].

[13] Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2000 om strategien for EU's indre marked (A5-0098/2000).

[14] Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om strategien for EU's indre marked (CES 367/2000).

[15] Ny aktion under Virksomhederne 5, der skal gennemføres inden udgangen af juni 2001.

[16] Ny aktion under Virksomhederne 5, der skal gennemføres inden udgangen af december 2000.

[17] Ny aktion under Virksomhederne 5, der skal gennemføres inden udgangen af juni 2001.

[18] Eksisterende aktion under Virksomhederne 4, der skal gennemføres inden udgangen af december 2000.

[19] Eksisterende aktion under Virksomhederne 5, der skal gennemføres inden udgangen af december 2000.

* Liberalisering af markederne for offentlige indkøb

Det anslås, at den offentlige sektor i 1998 købte varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder for mere end 1 000 mia. EUR. Selv om gældende fællesskabsregler har ført til større åbenhed og gennemsigtighed ved tildelingen af offentlige kontrakter, har det endnu ikke haft nogen mærkbar effekt på offentlige indkøb på tværs af grænserne. Samhandelen mellem medlemsstaterne er meget mindre i den offentlige sektor end i den samlede handel inden for EU. Derfor er det vigtigt, at de nye strømlinede regler i lovgivningspakken om offentlige indkøb [20] vedtages hurtigt, hvis man skal kunne opnå et virkelig liberaliseret marked for offentlige indkøb. Samtidig vil Kommissionen afklare, hvordan man kan tage hensyn til andre politikker i de nuværende retlige rammer. Dette sker allerede på miljøområdet.

[20] Ny aktion under Virksomhederne 4, der skal gennemføres inden udgangen af juni 2001.

* Afskaffelse af skattemæssige hindringer i det indre marked

Illoyal skattekonkurrence er fortsat til hinder for et velfungerende indre marked. Derfor er det meget vigtigt, at man når til enighed om skattepakken, dvs. adfærdskodeksen og de foreslåede direktiver om beskatning af renteindtægter og om renter og royalties.

At forbedre borgernes livskvalitet

* Håndhævelse af de rettigheder, der er forbundet med det indre marked

Dialogen med borgerne giver udførlige praktiske oplysninger om, hvordan man udøver sine rettigheder i det indre marked og får rådgivning, hvis man støder på problemer i den forbindelse. Tilbagemeldingerne viser, at mange EU-borgere føler sig frustrerede og mister modet, når de forsøger at udøve deres rettigheder i det indre marked. Tilsvarende fremgår det af erhvervsundersøgelsen fra 1999, at virksomheder, især SMV, der støder på problemer i forbindelse med handelen på tværs af grænserne, kun sjældent udnytter deres klagemuligheder og derfor enten forspilder deres chance for at trænge ind på nye markeder eller tilpasser deres produkt eller tjenesteydelse til de gældende bestemmelser i det land, de søger at trænge ind på. Der må udvikles effektive, hurtige og enkle løsninger for borgerne og de små og mellemstore virksomheder. Det kan gøres ved at udnytte det net af koordinationscentre og kontaktpunkter, der blev oprettet som led i handlingsplanen for det indre marked. Kommissionen agter derfor at efterkomme Parlamentets forslag om at oprette et forum for det indre marked [21] og samle alle, der besidder den relevante sagkundskab, for at få drøftet de spørgsmål, der ligger borgerne og virksomhederne på sinde, og afklare, hvordan man kan forbedre de eksisterende klagemuligheder over for nationale myndigheder. Dette skal være et supplement til Det Europæiske Udenretslige Net (EEJ-Net) [22], som er et netværk mellem organer til udenretslig bilæggelse af tvister, og vil give forbrugerne mulighed for at få bilagt grænseoverskridende tvister.

[21] Ny aktion under Borgerne 3, der skal gennemføres inden udgangen af juni 2001.

[22] Ny aktion under Borgerne 2, der skal gennemføres inden udgangen af juni 2001.

* Øget fødevaresikkerhed

Hvordan det står til i det indre marked, er aldrig tydeligere end under en krise på grund af forurenede eller farlige fødevarer. Der må fastsættes meget høje normer for fødevaresikkerhed i EU, hvis man vil bevare forbrugernes tillid. Forbrugerne har krav på høje fælles normer, som i øvrigt også er en forudsætning for, at det indre marked kan fungere gnidningsfrit. Det er derfor vigtigt, at man de næste 18 måneder gør fremskridt i de prioriterede aktioner, der er fastsat i hvidbogen om fødevaresikkerhed [23].

[23] Ny aktion under Borgerne 2, der skal gennemføres inden udgangen af december 2000.

* Sikkerhed i transportsektoren

Synkningen af olietankeren Erika i december 1999 understregede behovet for at styrke kontrollen på Europæisk plan med sikkerheden ombord på olietankere. Kommissionen foreslog derfor en serie omgående samt langsigtede aktioner med henblik på at reducere risikoen for tilsvarende ulykker og forurening til fordel for alle borgere i Europa [24].

[24] Nye aktioner under Borgerne 1 & 2, der skal gennemføres inden udgangen af december 2000

* Dialogen med borgerne og virksomhederne skal styrkes

Informationsteknologien er ikke blot til gavn for erhvervslivet, men åbner også mulighed for en mere åben og interaktiv metode, når man skal fastlægge politikken. Ved dialogen med borgerne og virksomhederne bruges Internet ikke blot til at informere borgerne, men også til at indsamle deres synspunkter og erfaringer, så man får et meget bedre billede af det indre marked og svaghederne ved det, end det tidligere har været muligt. Dialogens betydning i denne sammenhæng er blevet erkendt af alle institutioner. Kommissionen vil i løbet af de næste tolv måneder udvide dialogen [25] ved at gøre de tilbagemeldinger, man får som led i dialogen med virksomhederne, tilgængelige på Internet, indgå et partnerskab med de nationale kontaktpunkter for at optimere den bistand og rådgivning, der ydes som led i dialogen, oplyse potentielle brugere om dialogen og de dertil knyttede produkter og videreudvikle dialogen som et redskab til at fastlægge politikken.

[25] Nye aktioner under Borgerne 3 og Virksomhederne 5.

At udnytte fordelene ved det indre marked i en verden i forandring

* Forberedelse af udvidelsen

Det indre marked bør strømlines og justeres, så det også fungerer gnidningsfrit efter udvidelsen. Ansøgerlandene bør - senest på tiltrædelsestidspunktet - være i stand til at vedtage hele det indre markeds regelsæt. Der bør kun undtagelsesvist bevilges overgangsordninger, og i givet fald kun få og af kort varighed. Den store udfordring for ansøgerlandene, de nuværende medlemsstater og Kommissionen ligger dog i at sikre, at man har de fornødne tilsynsførende, håndhævende og retslige strukturer for at kunne anvende bestemmelserne i praksis, og at disse fungerer efter hensigten. De tilgængelige instrumenter - navnlig partnerskab, faglig bistand og investeringer via Phare - bør nu bruges til at forbedre kvaliteten af den administrative infrastruktur [26], f.eks. når det gælder tilsyn inden for bank-, forsikrings- og værdipapirvirksomhed.

[26] Eksisterende og nye aktioner under Eksterne aspekter 2.

Opfølgning og ajourføring af de målrettede aktioner

Formålet med den årlige evaluering er bl.a. at undersøge, hvor langt man er kommet med de opstillede målrettede aktioner. Det er imidlertid forbundet med et strukturelt problem at gøre det nu, fordi den første halvårlige frist er fastsat til den 30. juni 2000, dvs. først om næsten tre måneder. Hertil kommer, at det er mindre end seks måneder siden, listen over de målrettede aktioner blev opstillet. Tidsforskydningen mellem evalueringen og de halvårlige tidsfrister vil imidlertid være et konstant problem. Kommissionen opfordrer derfor Europa-Parlamentet og Rådet til at overveje, om man ikke bør ændre de halvårlige tidsfrister fra juni og december til marts og september. Det ville også frembyde den fordel, at evalueringen mere direkte kunne afspejle de prioriteringer, der fastsættes på det møde, Det Europæiske Råd hvert forår afholder om økonomiske og sociale spørgsmål [27]. Evalueringen nedenfor er baseret på et skøn over, hvilke fremskridt det er realistisk at gøre inden udgangen af juni.

[27] Jf. formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Lissabon, punkt 36.

Af de 53 målrettede aktioner, der blev opstillet i strategien i november 1999, mener Kommissionen, at kun 26 [28] vil være gennemført inden den 30. juni 2000. Det er korrekt, at Kommissionen bevidst fastsatte ambitiøse tidsfrister i håbet om, at det ville sætte skub i udviklingen. Det er dog skuffende, at man ikke vil nå flere af de mål, Kommissionen opstillede i den meddelelse, som stats- og regeringscheferne godkendte i Helsingfors. Blandt de målrettede aktioner, der forventes gennemført inden udgangen af juni, er der flere vigtige forslag til retsakter, bl.a. lovgivningspakken om offentlige indkøb, forordningen om indførelse af et EF-patent, direktivet om softwares patenterbarhed og pakken om elektronisk kommunikation. Det Europæiske Råd i Lissabon fastslog på ny, at medlemsstaterne agter at indgå en endelig aftale om den skatte- og afgiftspolitiske pakke inden næste møde i Feira. Kommissionen håber desuden, at man snart når til enighed om forslagene om elektronisk handel og overskridelse af betalingsfrister. Der er taget flere vigtige initiativer af ikke-lovgivningsmæssig art. Således har hvidbogen om fødevaresikkerhed udstukket rammerne for den fremtidige politik på dette område, der ligger forbrugerne stærkt på sinde. Dialogen med borgerne og virksomhederne er blevet forbedret. Kommissionen har forelagt sin evaluering af Slim-initiativet (enklere lovgivning for det indre marked) og vedtager i maj retningslinjer for anvendelsen af gruppefritagelsen for vertikale begrænsninger.

[28] Jf. bilag 1, som indeholder en fuldstændig liste, hvor der sondres mellem aktioner, som Kommissionen har det fulde ansvar for, og aktioner, hvor udfaldet afhænger af Europa-Parlamentet og Rådet. Sjette udgave af resultattavlen, som Rådet (det indre marked) får forelagt den 25. maj 2000, vil indeholde mere udførlige oplysninger om, hvor langt man er nået med de målrettede aktioner, der nu burde være gennemført.

Man kommer dog ikke uden om, at der kun er gjort få fremskridt. Fremover vil alle institutioner blive nødt til at udvise større disciplin og gøre en mere målrettet indsats, hvis de skal kunne holde den ambitiøse dagsorden, der blev fastsat i Lissabon. De fleste af de aktioner, der nok ikke bliver gennemført inden udgangen af juni, ventes gennemført i andet halvår af 2000. Forsinkelsen skyldes i visse tilfælde, at man ikke er kommet videre med sagen i Parlamentet og Rådet. Det gælder bl.a. for direktivet om tobaksvarer, forordningerne om ændring af forordning 1408/71 om sociale sikringsordninger og direktivet om lufthavnsafgifter. I andre tilfælde har man måttet ændre fristerne på grund af de prioriteringer, Kommissionen har fastsat, og den effekt, det har haft på arbejdsprogrammet for 2000. Andre aktioner er blevet udsat, fordi det har været nødvendigt at høre institutionerne og de berørte parter på ny. Det gælder f.eks. for den fremtidige ændring af direktivet om insolvens og meddelelsen om kommerciel kommunikation. Kommissionens meddelelse om varemærkeforfalskning og piratkopiering vil blive udarbejdet, så snart Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse om Kommissionens grønbog om samme emne.

Der er tilføjet nye målrettede aktioner til dem, der blev opstillet i strategien, bl.a. for at tage højde for, at aktionsperioden (januar 2000 - juni 2001) er skredet frem (juli 2000 - december 2001). Nogle af de nye målrettede aktioner er et resultat af, at en aktion ganske vist er gennemført, men at proceduren nu fortsætter hos andre fællesskabsinstitutioner. Det gælder f.eks. for forordningen om indførelse af et EF-patent og direktiverne om elektronisk kommunikation. Andre aktioner er helt nye på listen, bl.a. forslagene om ændring af lovgivningen om udstedelse af markedsføringstilladelser for lægemidler i EU. De berørte parter, dvs. medlemsstaterne, industrien og Kommissionen, fortsætter deres drøftelser om visse andre aspekter af dagsordenen for det indre marked i denne sektor. Kommissionen er desuden ved at fastlægge en ny kemikaliestrategi. I løbet af 2000 udsender den en hvidbog, hvori man vil søge at skabe tillid hos befolkningen til kemikalieforvaltningen, pålægge industrien et større ansvar, udarbejde en sammenhængende og enkel retlig ramme og sikre et højt sundheds- og miljøbeskyttelsesniveau. Hvilke tidsfrister der er ændret, og hvilke aktioner (i alt 50) der er helt nye, fremgår af den ajourførte, konsoliderede liste over de målrettede aktioner i bilag 2.

Konklusion

Gennemførelsen af det indre marked har sat enormt skub i handelen, væksten og beskæftigelsen i EU. Der er gode muligheder for yderligere fremdrift, navnlig i en digital økonomi, hvor den fysiske placering får stadig mindre betydning. Principperne for det indre marked bør anvendes til at fremme innovation og forskning, og EU kan bruge de nye teknologier til at hjælpe borgerne og virksomhederne, navnlig mindre virksomheder, med at få størst muligt udbytte af markedet. De prioriteringer, der er angivet ovenfor, er dem, der efter Kommissionens mening er bedst egnede til at få det indre marked til at fungere markant bedre. Europa-Parlamentet og Rådet opfordres derfor til at:

- godkende de prioriteringer, der er fastsat i denne rapport

- forpligte sig til snarest muligt at komme videre med de målrettede aktioner, som de har ansvaret for, særlig dem, der er udpeget som prioriteringer

- godkende den ændring, Kommissionen foreslår af tidsfristerne, så de halvårlige frister for aktionerne afstemmes efter tidsfristen for den årlige evaluering.

BILAG 1

A. KOMMISSIONENS MÅLRETTEDE AKTIONER, DER SKAL GENNEMFØRES INDEN UDGANGEN AF JUNI 2000 [29]

[29] Målrettede aktioner i kursiv forventes gennemført inden udgangen af den måned, der er angivet i parentes.

At forbedre borgernes livskvalitet

- Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed

- Kommissionens meddelelse om passagerbeskyttelse inden for luftfart (maj/juni)

- Kommissionens meddelelse om retshjælp i civile sager

- Kommissionens meddelelse om de prioriterede områder inden for færdselssikkerhed i EU

- Kommissionens pakke af forordninger om et fælles format for EU-passet, identitetskortet og opholdstilladelsen (juni)

- Kommissionens "Dialog med borgerne og virksomhederne": der iværksættes en reklamekampagne (maj)

- Kommissionens forslag om ændring af direktiv 92/59/EØF om produktsikkerhed i almindelighed

At effektivisere EU's produkt- og kapitalmarkeder

- Kommissionens forslag til direktiv om softwares patenterbarhed (juni)

- Kommissions forslag til forordning om indførelse af et EF-patent (juni)

- Kommissionens meddelelser for rammedirektivet om elektronisk kommunikation og fire særdirektiver (juni)

- Kommissionens fortolkningsmeddelelse om koncessioner (april)

- Kommissionens meddelelse om økonomisk reform: Rapport om Fællesskabets produkt- og kapitalmarkeder (Cardiff-rapporten)

- Medlemsstaterne gennemfører de landespecifikke henstillinger om reform af produkt- og kapitalmarkederne, der indgår i de overordnede økonomiske retningslinjer for 1999 [30]

[30] KOM(2000) 143 endelig udg., "Rapport om gennemførelse af de overordnede økonomiske retningslinjer for 1999".

- Aktion til fremme af initiativer vedrørende udenretslige klagemuligheder via Internet [31]

[31] Der er tale om igangværende aktion.

At forbedre erhvervsklimaet

- Kommissionens retningslinjer for gruppefritagelsen for vertikale begrænsninger (maj)

- Kommissionens pilotprojekt om fællesskabsstøtte til nationale initiativer inden for administrativt samarbejde

- Kommissionens forslag til en lovgivningspakke om offentlige indkøb (maj)

- Kommissions rapporter om evalueringen af Slim og projekterne vedrørende det europæiske virksomhedspanel

- Kommissionens "Dialog med borgerne og virksomhederne": ordningen for tilbagemelding fra virksomhederne iværksættes (marts/april)

- Kommissionens arbejdsdokument om patentagenters udøvelse af repræsentation over for patentmyndighederne i det indre marked (maj)

At udnytte fordelene ved det indre marked i en verden i forandring

- Rådet vedtager beslutning om ratificering på EU's vegne af traktaten om ophavsret (WCT) og traktaten om fremførelser og fonogrammer (WPPT) inden for rammerne af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO)

B. ANDRE MÅLRETTEDE AKTIONER, DER FORVENTES GENNEMFØRT INDEN UDGANGEN AF JUNI 2000

At effektivisere EU's produkt- og kapitalmarkeder

- Europa-Parlamentet og Rådet vedtager direktiv om elektronisk handel

At forbedre erhvervsklimaet

- Rådet vedtager direktiv om beskatning af renteindtægter

- Rådet vedtager direktiv om renter og royalties

- Adfærdskodeks for illoyal skattekonkurrence: aftale om rollback eller ændring af skatteforanstaltninger, der er skadelige efter denne kodeks

- Europa-Parlamentet og Rådet vedtager direktiv bekæmpelse af overskridelse af betalingsfrister i handelstransaktioner

BILAG 2

Konsolideret liste over de målrettede aktioner, der skal gennemføres inden udgangen af december 2001

Nye målrettede aktioner er angivet med kursiv og mærket //

Prioriterede målrettede aktioner er angivet med fed og mærket //

Målrettede aktioner, der har fået en ny frist, er angivet med //

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>