17.4.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 97/11 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/579
af 16. april 2018
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 312/2003 for så vidt angår et EU-tillægstoldkontingent for visse landbrugsprodukter med oprindelse i Chile
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 312/2003 af 18. februar 2003 om Fællesskabets gennemførelse af toldbestemmelserne i aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side (1), særlig artikel 5, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Rådets afgørelse (EU) 2017/1368 af 11. maj 2017 (2) gav Rådet bemyndigelse til undertegnelsen og den midlertidige anvendelse af den tredje tillægsprotokol til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union. |
(2) |
Ved den tredje tillægsprotokol indføres et tillægstoldkontingent for visse landbrugsprodukter med oprindelse i Chile, som overgår til fri omsætning i Den Europæiske Union. |
(3) |
Det er nødvendigt at ændre forordning (EF) nr. 312/2003 for at indføre et tillægstoldkontingent. |
(4) |
I overensstemmelse med afgørelse (EU) 2017/1368, særlig artikel 3, finder tillægskontingentet anvendelse fra den 1. juli 2013. Denne forordning bør derfor finde anvendelse fra samme dato og bør træde i kraft ved offentliggørelsen. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilaget til forordning (EF) nr. 312/2003 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. juli 2013.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. april 2018.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 46 af 20.2.2003, s. 1.
(2) EUT L 196 af 27.7.2017, s. 1.
BILAG
I bilaget til forordning (EF) nr. 312/2003 tilføjes følgende række:
»09.1944 |
0203 11 10 0203 12 11 0203 12 19 0203 19 11 0203 19 13 0203 19 15 0203 19 55 0203 19 59 0203 21 10 0203 22 11 0203 22 19 0203 29 11 0203 29 13 0203 29 15 0203 29 55 0203 29 59 1601 00 1602 41 1602 42 1602 49 |
Svinekød, fersk, kølet eller frosset; pølser og lignende produkter af kød, slagteaffald eller blod; tilberedte næringsmidler på basis heraf; andre varer af kød, slagteaffald eller blod, tilberedte eller konserverede (af tamsvin) |
1 000 tons (*1) |
100«. |
(*1) 500 tons fra 1.7.2013 til 31.12.2013 og 1 000 tons for hver periode derefter fra 1.1. til 31.12.