30.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/1

(1)

I henhold til artikel 35, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter om, at tildelingen af betalinger gøres betinget af, at der anvendes certificerede frø af bestemte hampesorter, og at der indføres en procedure for fastlæggelse af hampesorter og verifikation af deres indhold af tetrahydrocannabinol (THC-indhold), der er omhandlet i artikel 32, stk. 6, i nævnte forordning. På nuværende tidspunkt foreskriver artikel 9 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 (2) kun en forpligtelse til at anvende frø af de sorter, der er opført på »den fælles sortsliste over landbrugsplantearter«, og certificerede frø i overensstemmelse med Rådets direktiv 2002/57/EF (3). Reglerne for fastlæggelse af hampesorter og verifikation af deres THC-indhold er i øjeblikket fastsat i artikel 45 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 (4), og bilaget til nævnte forordning bør indarbejdes i artikel 9 i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014.

(2)

Reglerne for fastlæggelse af hampesorter og verifikation af THC-indholdet er baseret på den antagelse, at hamp dyrkes som hovedafgrøde, men de er ikke fuldt ud egnet for hamp, der dyrkes som efterafgrøde. Da sidstnævnte dyrkningsmetode har vist sig at være hensigtsmæssig for industriel hamp og forenelig med miljøkravene, er det berettiget at tilpasse begge bestemmelser for at tage hensyn til de særlige kendetegn for hamp, der dyrkes som efterafgrøde. I denne sammenhæng er det også hensigtsmæssigt at fastsætte en definition af hamp, der dyrkes som efterafgrøde.

(3)

I artikel 24 i den delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 fastsættes kravene til aktivering af betalingsrettigheder. For at undgå enhver divergerende fortolkning er det hensigtsmæssigt at præcisere, at i henhold til artikel 31, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1307/2013 anses også en del af en betalingsrettighed som fuldt aktiveret. Det bør dog præciseres, at betalingen er beregnet på grundlag af den tilsvarende del af en støtteberettiget hektar.

(4)

Artiklerne 38-48 i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 fastsætter bestemmelser, som supplerer bestemmelserne om almindelige metoder til forgrønnelse, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 1307/2013. På grundlag af erfaringerne fra det første år, hvor disse former for praksis blev anvendt, er det nødvendigt at ændre visse aspekter af disse regler for at forenkle gennemførelsen af metoderne til forgrønnelse til fordel for landbrugerne og de nationale myndigheder, alt imens miljø- og klimapåvirkningen opretholdes eller forbedres. Ændringerne bør navnlig bidrage til at håndtere de tiltag, der er påvist i konklusionerne af midtvejsevalueringen af EU's 2020-strategi for biodiversitetsstrategi og muliggøre fremskridt i dækningen af landbrugsarealer med biodiversitetsrelaterede foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik (5).

(5)

I reglerne om beregning af andelene for forskellige afgrøder til afgrødediversificering som fastsat i artikel 40 i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 er perioden for afgrødediversificering baseret på traditionelle dyrkningsmetoder i medlemsstaterne. Det er hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne mulighed for at fastsætte forskellige frister på regionalt eller subregionalt plan for at tage højde for eventuelle forskellige klimatiske forhold på et medlemsstats område. I visse særlige situationer, hvor afgrøderne varierer betydeligt inden for et lille område, bør det være muligt at forenkle dyrkningserklæringen og erklære afgrøderne som én blandet afgrøde.

(6)

Hvad angår arealer, der ligger brak, er det afgørende at fastsætte en frist i artikel 45, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, hvor der ikke må være nogen landbrugsproduktion, for at sikre disse arealers miljøeffektivitet og undgå forveksling med andre områder, såsom græsarealer. For at tage hensyn til de forskellige agroklimatiske forhold på tværs af Unionen bør medlemsstaterne have mulighed for at fastsætte en periode, der giver landbrugerne mulighed for at genoptage dyrkningen af hovedafgrøder inden årets udgang. En sådan periode bør imidlertid ikke være kortere end seks måneder for at opfylde målsætningerne for miljøeffektivitet og undgå enhver forveksling med andre områder.

(7)

Sondringen mellem de forskellige landskabstræk, der er anført i artikel 45, stk. 4, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, er en kilde til usikkerhed for landbrugere i forbindelse med angivelsen af miljømæssige fokusområder. For at mindske usikkerheden, forenkle forvaltningen af ordningen for medlemsstaternes myndigheder og tackle de problemer, som landbrugere støder på i forbindelse med angivelsen af miljømæssige fokusområder, bør hegn eller træbevoksede bræmmer, der er omhandlet i litra a) i denne bestemmelse, og træer i rækker, der er omhandlet i litra c) i denne bestemmelse, samles i én type landskabstræk, således at der gælder én størrelsesgrænse for dem. Desuden bør de områder, der er omhandlet i artikel 45, stk. 4, litra d), i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, af samme grunde samles under markkrat.

(8)

Selv om det som anført i betragtning 51 i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 er nødvendigt at fastsætte en maksimalstørrelse for landskabstræk for at sikre, at området fortrinsvis benyttes som landbrugsarealer, bør sådanne størrelsesgrænser ikke føre til udelukkelse af elementer, der overstiger disse grænser, men som er værdifulde for biodiversitet. Derfor bør det område, der kan betegnes som landskabstræk i henhold til artikel 45, stk. 4, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, beregnes op til maksimalstørrelsen for elementet

(9)

I betragtning af de store miljømæssige fordele ved bredbevoksning som omhandlet i artikel 45, stk. 4, femte afsnit, og i artikel 45, stk. 5, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 bør det fastsættes, at al bredbevoksning bør tages i betragtning ved beregningen af de miljømæssige fokusområder.

(10)

Af de samme årsager, som er nævnt i betragtning 7 og 8 i forbindelse med artikel 45, stk. 4, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, bør markbræmmer, der på nuværende tidspunkt omhandles i litra e) i denne bestemmelse, slås sammen med erosionshæmmende striber i artikel 45, stk. 5, i nævnte forordning, og der bør fastsættes én grænse for målene på erosionshæmmende striber og markbræmmer. Sådanne maksimalmål for erosionshæmmende striber og markbræmmer bør henvise til det areal, som kan betegnes som erosionshæmmende striber og markbræmmer i henhold til artikel 45, stk. 5, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014. For at give landbrugerne størst mulig fleksibilitet bør definitionen af erosionshæmmende striber i henhold til GLMS 1, lovbestemte forvaltningskrav 1 eller 10, som omhandlet i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (6) og markbræmmer, der er beskyttet inden for rammerne af GLMS 7, lovbestemte forvaltningskrav 2 eller 3, som omhandlet i dette bilaget, suppleres med andre erosionshæmmende striber og markbræmmer, dvs. enhver art af bræmmer, der ikke er omfattet af disse to kategorier under reglerne for krydsoverensstemmelse.

(11)

I Artikel 46, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013 tillades det at betragte landskabstræk og erosionshæmmende striber, der støder op til agerjord, som miljømæssige fokusområder. For at opnå den størst mulige miljøfordel af landskabstræk eller erosionshæmmende striber omhandlet i artikel 45, stk. 4 og 5, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 og fremme beskyttelsen og vedligeholdelsen af yderligere elementer bør denne bestemmelse suppleres med lovgivning, der giver fleksibilitet ved at tage højde for andre miljømæssigt værdifulde elementer, som opfylder definitionen på disse typer miljømæssige fokusområder, og som ikke støder op til bedriftens agerjord. Derfor bør sådanne erosionshæmmende striber og markbræmmer eller landskabstræk, der støder op til det miljømæssige fokusområde, som støder direkte op til bedriftens agerjord, også anerkendes som et miljømæssigt fokusområde.

(12)

Af de samme årsager, som er nævnt i betragtning 7 og 8 i forbindelse med artikel 45, stk. 4, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, bør maksimalstørrelsen, der er fastsat for bræmmer af støtteberettigede hektar langs skovbryn, som er omhandlet i artikel 45, stk. 7, i nævnte forordning, henvise til det areal, der kan betegnes som sådanne bræmmer i henhold til denne bestemmelse.

(13)

I lyset af bestemmelserne i første afsnit af artikel 46, stk. 2, litra g), i forordning (EU) nr. 1307/2013 er det hensigtsmæssigt at præcisere, at fastsættelsen af kravene med hensyn til brugen af mineralsk gødning og/eller plantebeskyttelsesmidler kun er relevant, såfremt disse produkter er tilladt.

(14)

Den nuværende frist for såning af efterafgrøder og plantedække, der er fastsat i artikel 45, stk. 9, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, er ikke altid i overensstemmelse med de agronomiske og klimatiske forhold. Med henblik på bedre at nå de miljømæssige mål i denne type miljømæssige fokusområde er det hensigtsmæssigt at erstatte fristen for såning af efterafgrøder og plantedække med en minimumsperiode, hvor arealer skal være dækket af efterafgrøder og plantedække. Med henblik på at sikre den nødvendige fleksibilitet, der kan tage højde for sæsonbestemte vejrforhold, bør medlemsstaterne bemyndiges til at fastsætte den periode på det mest hensigtsmæssige geografiske niveau. Da den tid jorden er dækket af efterafgrøder og plantedække er en vigtig faktor for at sikre en effektiv optagelse af restkoncentrationer af nitrat og dækning af jordbunden, selv om området ikke er dækket af hovedafgrøden, bør minimumsvarigheden af perioden fastsættes på EU-plan. For at være i overensstemmelse med fortolkningen af definitionen på græs eller andet grøntfoder som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra i), i forordning (EU) nr. 1307/2013, bør det også være muligt at underså bælgafgrøder i hovedafgrøden. For endvidere at sikre sammenhængen mellem tilsvarende metoder, som er omfattet af forpligtelser og certificeringsordninger, der er omhandlet i artikel 43, stk. 3, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1307/2013, bør regler om efterafgrøder eller plantedække, der anses som miljømæssige fokusområder, tilpasses.

(15)

Selv om det som udgangspunkt kun er arealer med kvælstofbindende afgrøder, der vokser som rene arter, der bør betragtes som miljømæssige fokusområder, blander de traditionelle dyrkningsmetoder ofte sådanne afgrøder med andre afgrøder, hvorfor det er hensigtsmæssigt at tillade, jf. artikel 45, stk. 10, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, at områder med blandinger også kan betragtes som miljømæssige fokusområder, forudsat at de dominerende kvælstofbindende afgrøder i sådanne blandinger er sikret. På grundlag af erfaringerne med anvendelsen af første afsnit af artikel 45, stk. 10, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 og i lyset af gennemførelsen af Rådets direktiv 91/676/EØF (7) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (8) er det desuden overflødigt at fastsætte konkrete regler for placeringen af disse kvælstofbindende afgrøder. I stedet for og med henblik på at styrke medlemsstaternes indsats for at imødegå risikoen for kvælstofudvaskning om efteråret bør medlemsstaterne have mulighed for at fastsætte supplerende betingelser for kvælstofbindende afgrøder, hvis det er nødvendigt. For endvidere at sikre sammenhængen mellem tilsvarende metoder, der er omfattet af forpligtelser og certificeringsordninger, der er omhandlet i artikel 43, stk. 3, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1307/2013, bør regler om kvælstofbindende afgrøder, der anses som miljømæssige fokusområder, tilpasses.

(16)

Erfaringerne med anvendelsen af forordning (EU) nr. 639/2014 har vist, at visse bestemmelser vedrørende typerne af miljømæssige fokusområder bør være mere detaljerede med hensyn til kravet om »ingen produktion«, herunder bestemmelserne om høsten og afgræsningen med henblik på at opfylde biodiversitetsmålet og at sikre sammenhæng med andre instrumenter i den fælles landbrugspolitik. Navnlig hvad angår kravet om »ingen landbrugsproduktion«, der gælder for typer af miljømæssigt fokusområde, jf. artikel 45, stk. 2 og stk. 4, litra e), stk. 5 og 7, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, bør det præciseres, at produktion bør forstås som en landbrugsaktivitet som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c) og i), i forordning (EU) nr. 1307/2013, og ikke i den bredere forstand, som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), nr. ii) og iii), i samme forordning, og bør ikke berøre reglerne om minimumsjorddække under GLMS 4 som omhandlet i bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013. Derudover bør tiltag fra landbrugernes side, navnlig fremme af bestøvning med henblik på at bevare og forbedre biodiversiteten, der sigter mod at etablere et grønt jorddække, og som f.eks. er omfattet af en forpligtelse til at sikre et miljø- og klimavenligt landbrug, tilskyndes for at maksimere de miljømæssige fordele.

(17)

Da de tre hovedtyper af arealer, der anmeldes af landbrugere som miljømæssige fokusområder i det første år for gennemførelsen af artikel 46 i forordning (EU) nr. 1307/2013, er områder, som er eller kan være produktive, dvs. arealer, der ligger brak, efterafgrøder, plantedække og kvælstofbindende afgrøder, vil der sandsynligvis blive anvendt plantebeskyttelsesmidler i miljømæssige fokusområder. For at beskytte og forbedre biodiversiteten i overensstemmelse med målene for »forgrønnelse« er det derfor hensigtsmæssigt at forbyde anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler på følgende miljømæssige fokusområder, som er eller kan være produktive: brakjord, bræmmer af støtteberettigede hektar langs skovkanter med produktion, efterafgrøder eller plantedække og kvælstofbindende afgrøder. Hvis efterafgrøder eller plantedække er etableret ved udlæg af græs eller bælgafgrøder i hovedafgrøden for af proportionalitetshensyn at undgå konsekvenser for forvaltningen af hovedafgrøden, bør sådant et forbud gælde fra høsten af hovedafgrøden. For at sikre sammenhæng mellem forbuddet og de sædvanlige landbrugsmetoder, garantere retssikkerheden og undgå administrative vanskeligheder for landbrugerne og de nationale administrationer bør det præciseres, at forbuddet om at underså mindst bør gælde i en mindsteperiode, der svarer til den mindsteperiode, hvor arealer med efterafgrøder eller plantedække skal være på plads, når de er oprettet ved såning af en blanding af afgrødearter eller indtil det tidspunkt, hvor næste hovedafgrøde sås.

(18)

Artikel 49 i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 fastsætter regler i henhold til, hvilke juridiske personer har adgang til støtte til unge landbrugere, jf. artikel 50, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013. På grundlag af erfaringerne i forbindelse med anvendelsen af artikel 49, stk. 3, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 bør der gives en yderligere præcisering af fortolkningen af betingelsen i artikel 50, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1307/2013, hvad angår det tidspunkt, hvor en ung landbruger, der udøver faktisk og langsigtet kontrol over den juridiske person, skal overholde aldersgrænsen. Det er navnlig hensigtsmæssigt at præcisere, at den unge landbruger skal overholde aldersgrænsen på 40 år i det år, hvor den juridiske person kontrolleret af en ung landbruger indgav den første ansøgning i henhold til grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning.

(19)

I henhold til andet afsnit af artikel 53, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 resulterer beløbet pr. enhed af frivillig koblet støtte af forholdet mellem det beløb, som fastsættes for finansieringen af den pågældende foranstaltning og den kvantitative grænse, der er fastsat i henhold til første afsnit af artikel 53, stk. 2, eller det antal hektarer eller dyr, som er støtteberettigede i det pågældende år. Det er hensigtsmæssigt at omformulere denne bestemmelse på en sådan måde, at medlemsstaterne kan fastsætte beløbet pr. enhed med en værdi, der ligger inden for intervallet mellem disse to værdier, hvor antallet af støtteberettigede enheder er lavere end den kvantitative grænse.

(20)

I henhold til artikel 64, stk. 5, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 skal de medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning i overensstemmelse med artikel 36 i forordning (EU) nr. 1307/2013 hvert år senest den 1. september underrette Kommissionen om det samlede antal hektar, som er anmeldt af landbrugerne i henhold til denne ordning. Disse oplysninger meddeles hvert år Kommissionen i henhold til artikel 9, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014. Artikel 64, stk. 5, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 kan derfor udgå.

(21)

På baggrund af Kommissionens erfaringer med forvaltning af meddelelserne om forgrønnelse, jf. artikel 65 i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, bør der foretages nogle tilpasninger af deres indhold, herunder med hensyn til bestemmelserne om forgrønnelse i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 som ændret ved denne forordning.

(22)

I henhold til artikel 67, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 skal medlemsstaterne give Kommissionen meddelelse om det samlede antal støttemodtagere, størrelsen af de betalinger, der er tildelt, samt det samlede areal og det samlede antal husdyr, for hvilke støtten rent faktisk er blevet udbetalt for hver koblet støtteforanstaltning og hver specifik driftsform eller specifikke landbrugssektorer, der er berørt.

(23)

Fra og med ansøgningsåret 2015 meddeler medlemsstaterne det samlede antal støttemodtagere og det samlede areal eller det samlede antal dyr, der er ansøgt om og fastsat for hver foranstaltning for frivillig koblet støtte i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, og 3 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014. Fra og med ansøgningsåret 2016 vil de betalinger, der er ydet for hver koblet støtteforanstaltning, endvidere indgå i medlemsstaternes meddelelse af oplysninger, i overensstemmelse med artikel 10 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 (9). Artikel 67, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 bør derfor udgå.

(24)

Delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 bør derfor ændres.

(25)

Som følge af ændringen af visse bestemmelser i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 vedrørende typer af miljømæssige fokusområder skal der foretages ændringer i bilag X til forordning (EU) nr. 1307/2013, navnlig tilpasning af listen over typer af miljømæssige fokusområder og de tilsvarende faktorer, hvor det er nødvendigt. Betragtning 45 i forordning (EU) nr. 1307/2013 fremhæver vigtigheden af, at et miljømæssigt fokusområde etableres på en sammenhængende måde. Derfor skal omregnings- og vægtningsfaktorer, der gælder for tilsvarende metoder, stemme overens med de faktorer, der gælder for tilsvarende eller identiske standardmetoder. Af hensyn til retssikkerheden og ligebehandling af landbrugerne bør bilag X til forordning (EU) nr. 1307/2013 ændres i overensstemmelse hermed.

(26)

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen. Eftersom præciseringen i artikel 49, stk. 3, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 og omformuleringen af andet afsnit i artikel 53, stk. 2, i nævnte forordning afspejler en fortolkning af disse bestemmelser, fra forordningen begyndte at finde anvendelse, bør disse ændringer anvendes med tilbagevirkende kraft. I betragtning af den tid, som de nationale myndigheder har brug for til at ajourføre deres eksisterende administrative værktøjer og oplyse landbrugerne i tilstrækkelig god tid om ændringerne til bestemmelserne om forgrønnelse, bør disse ændringer kun gælde for støtteansøgninger, der vedrører kalenderår, som starter fra den 1. januar 2018. Medlemsstaterne bør dog have mulighed for at anvende dem i forbindelse med støtteansøgninger for kalenderåret 2017, idet der tages højde for, at alle valg i denne henseende bør være sammenhængende set ud fra landbrugernes synspunkt. Der bør fastsættes en anmeldelsespligt med hensyn til konsekvensændringer af tidligere meddelelser i forbindelse med det pågældende kalenderår —

1)

Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

Hamp

1.   Med henblik på artikel 32, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 skal støtteberettigelsen for arealer, der er beplantet med hamp, forudsætte anvendelse af frø af sorter, der er opført på den fælles sortsliste over landbrugsplantearter den 15. marts det år, for hvilket betalingen ydes, og offentliggjort i henhold til artikel 17 i Rådets direktiv 2002/53/EF (*1). Frøene skal være certificeret i overensstemmelse med Rådets direktiv 2002/57/EF (*2).

2.   Medlemsstaterne etablerer et system til bestemmelse af indholdet af Δ9-tetrahydrocannabinol (i det følgende benævnt »THC-indhold«) i hampesorter, der giver dem mulighed for at anvende den metode, der er beskrevet i bilag III.

3.   Medlemsstatens kompetente myndighed opbevarer de registrerede anmærkninger vedrørende THC-indholdet. For hver sort registreres mindst THC-indholdet i hver prøve udtrykt i procent med to decimaler, den anvendte procedure, antallet af udførte test, oplysning om, hvornår prøven er udtaget, og hvilke foranstaltninger der er truffet på nationalt plan.

4.   Hvis gennemsnittet af alle prøverne af en given sort overstiger det THC-indhold, der er fastsat i artikel 32, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013, anvender medlemsstaterne procedure B, som beskrevet i bilag III til nærværende forordning for den pågældende sort i løbet af det følgende ansøgningsår. Denne procedure anvendes i løbet af de næste ansøgningsår, medmindre alle analyseresultaterne for den pågældende sort ligger under det THC-indhold, der er fastsat i artikel 32, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

5.   Hvis gennemsnittet af alle prøverne af en given sort for andet år i træk overstiger det THC-indhold, der er fastsat i artikel 32, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013, underretter medlemsstaten Kommissionen om anmodningen om bemyndigelse til at forbyde handel med sorten, jf. artikel 18 i direktiv 2002/53/EF. En sådan meddelelse sendes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 (*3) senest den 15. januar det følgende ansøgningsår. Når ansøgningsåret starter, er den sort, som anmodningen gælder, ikke berettiget til direkte betalinger i den pågældende medlemsstat.

6.   I denne forordning forstås ved »hamp, der dyrkes som efterafgrøde« hampeplanter, der er sået efter den 30. juni i et givet år.

7.   Hampplanter skal af hensyn til, at den kontrol, der er nødvendig for at denne artikel kan gennemføres, passes under normale vækstvilkår efter de lokale normer i mindst 10 dage efter blomstringens afslutning. Hamp, der dyrkes som efterafgrøde, skal fortsat passes under normale vækstvilkår efter de lokale normer i hvert fald indtil afslutningen af vækstperioden.

Medlemsstaterne kan dog tillade, at hamp høstes efter blomstringens begyndelse, men inden udgangen af perioden på 10 dage efter blomstringens afslutning, forudsat at inspektørerne angiver, hvilke repræsentative dele af hver af de pågældende parceller der med henblik på kontrollen efter den i bilag III fastsatte metode skal passes i mindst 10 dage efter blomstringens afslutning.

(*1)  Rådets direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 1)."

(*2)  Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel med frø af olie- og spindplanter (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 74)."

(*3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 af 31. august 2009 om gennemførelsesbestemmelser for medlemsstaternes formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter som led i gennemførelsen af de fælles markedsordninger, ordningen med direkte betalinger, fremme af landbrugsprodukter og ordningerne for fjernområderne og øerne i Det Ægæiske Hav (EUT L 228 af 1.9.2009, s. 3).«"

2)

Artikel 24, stk. 2, affattes således:

»2.   Hvis en landbruger anmelder et antal betalingsrettigheder, der overstiger vedkommendes samlede anmeldte støtteberettigede areal i henhold til artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, betragtes betalingsrettigheden eller delen af betalingsrettigheden, der delvist overstiger det støtteberettigede område, som fuldt aktiveret i henhold til artikel 31, stk. 1, litra b), i nævnte forordning. Betalingen beregnes imidlertid på grundlag af den tilsvarende del af en støtteberettiget hektar.«

3)

I artikel 40 foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 45 foretages følgende ændringer:

5)

I artikel 49, stk. 3, tilføjes følgende afsnit:

»En ung landbruger, der udøver faktisk og langsigtet kontrol over den juridiske person i henhold til denne artikels stk. 1, første afsnit, litra b), må med henblik på artikel 50, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1307/2013, ikke være mere end 40 år gammel i det år, hvor denne juridiske person, der kontrolleres af en ung landbruger, ansøger første gang i henhold til grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning.«

6)

Artikel 53, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»Den årlige betaling angives som støttebeløb pr. enhed. Det kan enten være ét af følgende beløb, eller, hvis det areal eller det antal dyr, der er berettiget til støtte, ikke overstiger det areal eller det antal dyr, som er fastsat i henhold til første afsnit i dette stykke, et beløb mellem dem:

7)

Artikel 64, stk. 5, udgår.

8)

I artikel 65, stk. 1, foretages følgende ændringer:

9)

Artikel 67, stk. 2, udgår.

10)

Som bilag III indsættes teksten som angivet i bilag I til denne forordning.