5.8.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/110


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (FUSP) 2017/1429

af 4. august 2017

om gennemførelse af afgørelse (FUSP) 2015/1333 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 2,

under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1333 af 31. juli 2015 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af afgørelse 2011/137/FUSP (1), særlig artikel 12, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 31. juli 2015 afgørelse (FUSP) 2015/1333.

(2)

Den 21. juli 2017 godkendte De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1970 (2011), tilføjelsen af et skib til listen over skibe, der er omfattet af restriktive foranstaltninger.

(3)

Bilag V til afgørelse (FUSP) 2015/1333 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag V til afgørelse (FUSP) 2015/1333 ændres herved som anført i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. august 2017.

På Rådets vegne

M. MAASIKAS

Formand


(1)  EUT L 206 af 1.8.2015, s. 34.


BILAG

1.

Nedenstående skib tilføjes på listen over skibe, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, jf. bilag V til afgørelse (FUSP) 2015/1333:

B.   Enheder

1.

Navn: CAPRICORN

Alias: ikke oplyst. Tidligere kendt som: ikke oplyst. Adresse: ikke oplyst. Opført på listen den:21. juli 2017

Supplerende oplysninger:

IMO: 8900878. Opført på listen i henhold til punkt 10, litra a) og b), i resolution 2146 (2014) som udvidet og ændret af punkt 2 i resolution 2362 (2017) (forbud mod at laste, transportere eller losse; forbud mod at anløbe havne). I henhold til punkt 11 i resolution 2146 er denne opførelse på listen gyldig fra den 21. juli til den 21. oktober 2017, medmindre komitéen bringer den til ophør tidligere i henhold til punkt 12 i resolution 2146. Flagstat: Tanzania. Den 16. juli 2017 befandt skibet sig ud for Cyperns kyst.