4.8.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

LI 203/5


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2017/1418

af 4. august 2017

om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

under henvisning til Rådets afgørelse 2014/145/FUSP af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (1), særlig artikel 3, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 17. marts 2014 afgørelse 2014/145/FUSP.

(2)

Som led i Unionens politik om ikkeanerkendelse af den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol har Rådet indført forbud mod levering af nøgleudstyr til etablering, erhvervelse eller udvikling af infrastrukturprojekter på Krim og i Sevastopol i vigtige sektorer, herunder energisektoren.

(3)

Gasturbiner, som er et væsentligt element i opførelsen af nye kraftværk på Krim, er blevet leveret fra Rusland i strid med kontraktbestemmelserne for det oprindelige salg til Rusland af turbinerne fra en virksomhed, der er etableret i Unionen.

(4)

Formålet med disse kraftværk er at sikre Krim og Sevastopol en uafhængig energiforsyning og dermed støtte deres adskillelse fra Ukraine og underminere Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed. Dette tiltag underminerer desuden Unionens politik om ikkeanerkendelse af den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol.

(5)

I betragtning af ovenstående bør yderligere personer, enheder og organer tilføjes på listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, jf. bilaget til afgørelse 2014/145/FUSP.

(6)

Bilaget til afgørelse 2014/145/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De personer og enheder, der er opført på listen i bilaget til nærværende afgørelse, tilføjes til listen i bilaget til afgørelse 2014/145/FUSP.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. august 2017.

På Rådets vegne

M. MAASIKAS

Formand


(1)  EUT L 78 af 17.3.2014, s. 16.


BILAG

Liste over de personer og enheder, der er omhandlet i artikel 1

I.   Personer

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

Dato for opførelse på listen

158.

Andrey Vladimirovich CHEREZOV (TSCHERESOW)

Черезов, Андрей Владимирович

Den Russiske Føderations viceenergiminister.

Fødselsdato: 12.10.1967

Fødested: Salair, Kemerovskaya Oblast

Har et medansvar for beslutningen om at overføre gasturbiner, som Siemens Gas Turbine Technologies OOO havde leveret til OAO VO Technopromexport, med henblik på installering på Krim. Denne beslutning bidrager til etablering af en uafhængig energiforsyning for Krim og Sevastopol som et middel til at støtte deres adskillelse fra Ukraine og underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

4.8.2017

159.

Evgeniy Petrovich GRABCHAK

Грабчак, Евгений Петрович

Departementschef i Den Russiske Føderations energiministerium.

Fødselsdato: 18.7.1981

Fødested: Ust-Labinsk, Krasnodarregionen

Ansvarlig i Den Russiske Føderations energiministerium for udvikling af elektroenergiprojekter på Krim. Disse projekter bidrager til etablering af en uafhængig energiforsyning for Krim og Sevastopol som et middel til at støtte deres adskillelse fra Ukraine og underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

4.8.2017

160.

Sergey Anatolevich TOPOR-GILKA

Топор-Гилка, Сергей Анатольевич

Generaldirektør for OAO »VO TPE« indtil dets insolvens, generaldirektør for OOO »VO TPE«.

Fødselsdato: 17.2.1970

Som generaldirektør for OOO »VO TPE« ledte han forhandlingerne med Siemens Gas Turbine Technologies OOO om køb og levering af gasturbinerne til et kraftværk i Taman i Krasnodarregionen i Den Russiske Føderation. Han var ansvarlig for overførslen af gasturbinerne til Krim. Dette bidrager til etablering af en uafhængig energiforsyning for Krim og Sevastopol som et middel til at støtte deres adskillelse fra Ukraine og underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

4.8.2017

II.   Enheder

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

Dato for opførelse på listen

38.

OAO »VO Technopromexport« (OAO »VO TPE«)

alias: Open Joint Stock Company »Foreign Economic Association«»Technopromexport«

Открытое акционерное общество Внешнеэкономическое объединение Технопромэкспорт

Adresse: 119019, Moscow, Novyi Arbat str., 15, building 2

Registreringsdato: 27.7.1992

Statsregistreringsnummer: 1067746244026

Skatteregistreringsnummer: 7705713236

Som kontraherende part med Siemens Gas Turbine Technologies OOO købte OAO »VO TPE« gasturbiner, der var deklareret som værende bestemt til et kraftværk i Taman i Krasnodarregionen i Den Russiske Føderation, og var som kontrahent ansvarlig for overførslen af gasturbinerne til OOO »VO TPE«, som dernæst overførte dem til Krim med henblik på installering. Dette bidrager til etablering af en uafhængig energiforsyning for Krim og Sevastopol som et middel til at støtte deres adskillelse fra Ukraine og underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

4.8.2017

39.

OOO »VO Technopromexport« (OOO »VO TPE«)

alias: Limited Liability Company »Foreign Economic Association«»Technopromexport«

Общество с ограниченной ответственностью »Внешнеэкономическое объединение Технопромэкспорт«

Adresse: 119019, Moscow, Novyi Arbat str., 15, building 2

Registreringsdato: 8.5.2014

Statsregistreringsnummer: 1147746527279

Skatteregistreringsnummer: 7704863782e

Nuværende ejer af de gasturbiner, som Siemens Gas Turbine Technologies OOO oprindelig leverede til OAO »VO TPE«. OOO »VO TPE« overførte gasturbinerne til Krim med henblik på installering. Dette bidrager til etablering af en uafhængig energiforsyning for Krim og Sevastopol som et middel til at støtte deres adskillelse fra Ukraine og underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

4.8.2017

40.

ZAO Interavtomatika (IA)

alias: ЗАО »Интеравтоматика«, CJSC »Interavtomatika«

Adresse: ad

Registreringsdato: 31.1.1994

Statsregistreringsnummer: 1037739044111

Skatteregistreringsnummer: 7725056162

Virksomhed specialiseret i kontrol- og kommunikationssystemer til kraftværker, som har indgået kontrakter om projekter vedrørende opførelse af kraftværker og installering af gasturbiner i Sevastopol og Simferopol. Dette bidrager til etablering af en uafhængig energiforsyning for Krim og Sevastopol som et middel til at støtte deres adskillelse fra Ukraine og underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

4.8.2017