20.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 131/1

(1)

De idealer, principper og værdier, der er rodfæstet i Europas kulturarv, udgør en fælles kilde til erindring, forståelse, identitet, dialog, samhørighed og kreativitet for Europa. Kulturarv spiller en rolle i Den Europæiske Union, og i præamblen til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) anføres, at signatarerne har ladet sig inspirere af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv.

(2)

I artikel 3, stk. 3, i TEU anføres, at Unionen respekterer sin rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at Europas kulturarv beskyttes og udvikles.

(3)

Artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) giver Unionen opgaven at bidrage til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig fremhæver den fælles kulturarv. Unionen skal ved sin indsats fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt støtte og udbygge medlemsstaternes indsats, bl.a. på områderne for forbedring af kendskabet til og formidlingen af de europæiske folkeslags kultur og historie og for bevarelse og beskyttelse af den kulturarv, der er af europæisk betydning.

(4)

Som Kommissionen fremhævede i sin meddelelse af 22. juli 2014 med titlen »På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa«, skal kulturarven betragtes som en fælles ressource og et fælles gode, der forvaltes for kommende generationer. Det er derfor et fælles ansvar for alle interessenter at beskytte kulturarven.

(5)

Kulturarven er af stor værdi for det europæiske samfund ud fra et kulturelt, miljømæssigt, socialt og økonomisk synspunkt. Dermed er en bæredygtig forvaltning heraf et strategisk valg for det 21. århundrede, som Rådet understregede i sine konklusioner af 21. maj 2014 (3). Kulturarvens bidrag til værdiskabelse, færdigheder og beskæftigelse samt livskvalitet er undervurderet.

(6)

Kulturarven er afgørende for den europæiske kulturdagsorden (4) og bidrager til dens mål, der er fremme af den kulturelle mangfoldighed og den interkulturelle dialog, fremme af kulturen som katalysator for kreativitet og fremme af kulturen som et afgørende element i Unionens eksterne forbindelser. Den er også en af de fire prioriteter for det europæiske samarbejde om kultur i perioden 2015-2018, jf. den aktuelle arbejdsplan på kulturområdet, som Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, vedtog den 25. november 2014 (5).

(7)

Rådet anførte i sine konklusioner af 21. maj 2014, at kulturarven består af et bredt spektrum af nedarvede ressourcer i alle former og aspekter, både håndgribelige, uhåndgribelige og digitale (digitale fra starten eller digitaliseret senere), herunder monumenter, lokaliteter, landskaber, kvalifikationer, praksis, viden og udtryk for menneskelig kreativitet samt samlinger, der bevares og forvaltes af offentlige og private organer som museer, biblioteker og arkiver. Kulturarven omfatter også filmarven.

(8)

Kulturarven er blevet til igennem århundreder gennem interaktionen mellem kulturelle udtryksformer fra de forskellige civilisationer, der har befolket Europa. Et europæisk år for kulturarv vil bidrage til at tilskynde til og fremme forståelse for vigtigheden af at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. En måde at opnå en sådan forståelse på er gennem uddannelsesprogrammer og programmer til styrkelse af den offentlige bevidsthed i overensstemmelse med forpligtelserne fastsat i UNESCO's konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, som Unionen og dens medlemsstater er part i.

(9)

I overensstemmelse med artikel 30 i De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap, som Unionen og de fleste medlemsstater er part i, anerkender konventionens parter retten for personer med handicap til at tage del i kulturlivet på lige fod med andre, og de skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap blandt andet har adgang til steder med kulturelle forestillinger eller tilbud, såsom teatre, museer, biografer, biblioteker og turisttjenester, og så vidt muligt har adgang til mindesmærker og steder af national kulturel betydning.

(10)

Den europæiske tilgængelighedspris »Access City Award« har demonstreret, at det både er muligt og god praksis at gøre byernes kulturarv tilgængelig på måder, der respekterer dens natur og værdier, for personer med handicap, ældre og personer med nedsat mobilitet eller andre former for midlertidige funktionsnedsættelser.

(11)

Kulturarv spiller en vigtig rolle for sammenhængskraften i en tid med voksende kulturel mangfoldighed i de europæiske samfund. Seværdigheder, der er blevet tildelt det europæiske kulturarvsmærke, har en stærk europæisk dimension, eftersom de er blevet udvalgt på grund af deres rolle i europæisk historie. Sammen med de europæiske kulturhovedstæder forstærker disse seværdigheder fornemmelsen af at tilhøre et fælles europæisk rum. Derfor bør der tilstræbes komplementaritet med det europæiske år for kulturarv. Nye deltagerorienterede og interkulturelle tilgange til kulturarvspolitikker og uddannelsesinitiativer, som tillægger alle former for kulturarv lige værdighed, har potentialet til at øge tilliden, den gensidige anerkendelse og den sociale samhørighed, hvilket det internationale samarbejde inden for rammerne af Europarådet også har vist.

(12)

Kulturarvens betydning anerkendes også i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling (»2030-dagsordenen«), som anerkender globalt medborgerskab, kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog som overordnede principper for bæredygtig udvikling. 2030-dagsordenenanerkender, at alle kulturer og civilisationer kan bidrage til og er afgørende katalysatorer for bæredygtig udvikling. Kultur er udtrykkeligt nævnt i flere af målene for bæredygtig udvikling i 2030-dagsordenen, navnlig mål 11 (byer-kulturarv) samt mål 4 (uddannelse) og i forbindelse med turisme mål 8 (bæredygtig vækst) og mål 12 (forbrugsmønstre).

(13)

Den stigende internationale anerkendelse af behovet for at gøre mennesker og menneskelige værdier til det centrale element i et udvidet og tværfagligt kulturarvsbegreb understreger nødvendigheden af at fremme bredere adgang til kulturarv, herunder i lyset af dens positive indvirkning på livskvaliteten. En sådan bredere adgang kan opnås ved at nå ud til forskellige publikumsgrupper og ved at gøre steder, bygninger, produkter og tjenesteydelser mere tilgængelige, idet der tages hensyn til særlige behov og følgerne af demografiske ændringer.

(14)

Politikker for vedligeholdelse, restaurering, bevarelse, genbrug, adgang til og fremme af kulturarv og relaterede tilbud er primært de nationale, regionale eller lokale myndigheders ansvar. Ikke desto mindre har kulturarv en klar europæisk dimension, der ud over i kulturpolitikken behandles gennem andre EU-politikker, såsom uddannelse, landbrug og udvikling af landdistrikterne, regional udvikling, social samhørighed, maritime anliggender, miljø, turisme, den digitale dagsorden, forskning og innovation samt kommunikation.

(15)

Året 2018 har en symbolsk og historisk betydning for Europa og dets kulturarv, eftersom det markerer en række betydningsfulde begivenheder, såsom 100-året for Første Verdenskrigs afslutning og for flere medlemsstaters uafhængighed såvel som 400-året for Trediveårskrigens begyndelse. Det europæiske år for kulturarv kan derfor give mulighed for bedre at forstå nutiden gennem en rigere og fælles forståelse af fortiden.

(16)

Det kræver en forvaltning, der er effektiv og deltagerorienteret (dvs. på flere niveauer og med forskellige interessenter), og øget tværsektorielt samarbejde at sikre, øge og forvalte kulturarven med henblik på fuldt ud at udnytte dens potentiale for de europæiske samfund økonomier, som anført af Rådets i sine konklusioner af 25. november 2014 (6). En sådan forvaltning og et sådant samarbejde berører alle interessenter, herunder offentlige myndigheder, kulturarvssektoren, private aktører og civilsamfundsorganisationer, såsom NGO'er og organisationer i den frivillige sektor.

(17)

Endvidere opfordrede Rådet i sine konklusioner af 25. november 2014 Kommissionen til at overveje at forelægge et forslag om et europæisk år for kulturarv.

(18)

Europa-Parlamentet anbefalede i sin beslutning af 8. september 2015 at udpege et europæisk år for kulturarv, helst allerede 2018.

(19)

Regionsudvalget glædede sig i sin udtalelse af 16. april 2015 (7) over Rådets opfordring til overvejelse af et europæisk år for kulturarv og fremhævede dets bidrag til at nå de fælles mål i paneuropæisk sammenhæng.

(20)

At udpege et europæisk år for kulturarv er en effektiv metode til at øge den offentlige bevidsthed, formidle oplysning om god praksis, fremme politisk debat, forskning og innovation og forbedre indsamlingen og analysen af kvalitativ dokumentation og kvantitative data, herunder statistikker, om kulturarvens sociale og økonomiske virkninger. Ved at skabe et miljø, hvor man fremmer disse mål samtidigt på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt plan, kan der opnås større synergieffekt og en bedre ressourceudnyttelse. Kommissionen bør i denne forbindelse levere rettidige oplysninger til og arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne, Regionsudvalget og de organer og foreninger, der er aktive på kulturarvsområdet på EU-plan. For at sikre en europæisk dimension i de aktiviteter, der udvikles til det europæiske år for kulturarv, tilskyndes medlemsstaterne desuden til at samarbejde med hinanden.

(21)

Kulturarven er også et indsatsområde i flere programmer på området for eksterne forbindelser, hovedsagelig, men ikke udelukkende, i Mellemøsten. Fremme af kulturarvens værdi er også en reaktion på den bevidste ødelæggelse af kulturskatte i konfliktområder, som det er fremhævet i den fælles meddelelse af 8. juni 2016 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen med titlen »En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser«. Det er vigtigt at sikre komplementaritet mellem det europæiske år for kulturarv og alle de initiativer på området for eksterne forbindelser, der udvikles inden for de dertil hørende rammer. Tiltag, der skal beskytte og fremme kulturarv som led i relevante instrumenter for eksterne forbindelser, bør bl.a. afspejle den fælles interesse, der er forbundet med udveksling af erfaringer og værdier med tredjelande. Det europæiske år for kulturarv bør fremme gensidig viden om, respekt og forståelse for de respektive kulturer.

(22)

Kandidatlande og potentielle kandidatlande bør knyttes tæt til tiltag i forbindelse med det europæiske år for kulturarv. Lande, der er omfattet af anvendelsesområdet for den europæiske naboskabspolitik, og andre partnerlande bør også søges inddraget, hvor det er relevant. En sådan inddragelse kan ske inden for de relevante rammer for samarbejde og dialog, navnlig i forbindelse med civilsamfundsdialogen mellem Unionen og disse lande.

(23)

Sikring, bevarelse og udvidelse af Europas kulturarv hører ind under målene for eksisterende EU-programmer. Dermed kan et europæisk år for kulturarv gennemføres ved at anvende disse programmer i overensstemmelse med deres eksisterende bestemmelser og fastsætte prioriteter for finansiering på årsbasis eller flerårig basis. Programmer og politikker på områder som kultur, uddannelse, landbrug og udvikling af landdistrikterne, regional udvikling, social samhørighed, maritime anliggender, miljø, turisme, strategien for det digitale indre marked, forskning og innovation samt kommunikation bidrager direkte og indirekte til beskyttelse, opgradering, innovativ genbrug og fremme af Europas kulturarv og kan støtte det europæiske år for kulturarv i overensstemmelse med de respektive retlige rammer. Der kan overvejes nationale bidrag i tillæg til samfinansiering på EU-plan, herunder gennem fleksible finansieringsmekanismer, såsom offentlig-private partnerskaber eller crowdfunding, for at støtte målene for det europæiske år for kulturarv.

(24)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes gennem forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger igennem hele udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, påvisning og undersøgelse af uregelmæssigheder, inddrivelse af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, anvendelse af administrative og økonomiske sanktioner.

(25)

Denne afgørelse fastlægger en finansieringsramme for hele varigheden af det europæiske år for kulturarv, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (8), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(26)

Målene for denne afgørelse, nemlig at fremme fællesskabet om og værdsættelsen af Europas kulturarv, øge bevidstheden om vores fælles historie og værdier og styrke følelsen af at være en del af et fælles europæisk rum, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne i betragtning af behovet for tværnational udveksling af oplysninger og formidling af god praksis i hele Unionen, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

a)

bidrage til at fremme Europas kulturarvs rolle som et afgørende element i kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog. Det skal med fuld respekt for medlemsstaternes kompetencer sætte fokus på de bedste metoder til at sikre, at Europas kulturarv bevares og beskyttes, og til, at et større og mere forskelligartet publikum får glæde af den, hvilket omfatter foranstaltninger til publikumsudvikling og uddannelse i kulturarv, hvorved social inklusion og integration fremmes

b)

forbedre Europas kulturarvs bidrag til samfundet og økonomien gennem dens direkte og indirekte økonomiske potentiale, hvilket omfatter muligheden for at understøtte de kulturelle og kreative sektorer, herunder små og mellemstore virksomheder, og inspirere til kreativitet og innovation, fremme bæredygtig udvikling og turisme, øge den sociale samhørighed og skabe langsigtet beskæftigelse

c)

bidrage til at fremme kulturarv som et vigtigt element i forbindelserne mellem Unionen og tredjelande ved at bygge på interessen og behovene i partnerlandene og på Europas ekspertise med hensyn til kulturarv.

a)

tilskynde til tilgange til kulturarv, der sætter mennesket i centrum, og er inklusive, fremadrettede, mere integrerede, bæredygtige og tværsektorielle

b)

fremme innovative modeller for deltagerorienteret forvaltning og varetagelse af kulturarv, som inddrager alle interessenter, herunder offentlige myndigheder, kulturarvssektoren, private aktører og civilsamfundsorganisationer

c)

fremme debat, forskning og udveksling af god praksis vedrørende kvaliteten af bevarelse, beskyttelse, innovativt genbrug og opgradering af kulturarv og vedrørende nutidige indgreb i det historiske miljø

d)

fremme løsninger, som gør kulturarven tilgængelig for alle, herunder via digitale midler, ved at fjerne sociale, kulturelle og fysiske hindringer, idet der tages hensyn til særlige behov

e)

fremhæve og øge kulturarvens positive bidrag til samfundet og økonomien gennem forskning og innovation, herunder ved at styrke evidensgrundlaget for et sådant bidrag på EU-plan

f)

tilskynde til synergier mellem kulturarven og miljøpolitikkerne ved at integrere kulturarven i miljø-, arkitektur- og planlægningspolitikker og ved at fremme energieffektivitet

g)

tilskynde til regionale og lokale udviklingsstrategier, som udnytter kulturarvens potentiale, herunder ved at fremme bæredygtig turisme

h)

støtte udviklingen af specialiserede færdigheder og forbedre vidensstyringen og vidensoverførslen på kulturarvsområdet under hensyntagen til følgerne af den digitale overgang

i)

fremme kulturarv som inspirationskilde for kreativitet og innovation i samtiden og fremhæve potentialet for gensidig inspiration og et stærkere samspil mellem kulturarvssektoren og andre kulturelle og kreative sektorer

j)

øge bevidstheden om Europas kulturarvs betydning gennem uddannelse og livslang læring, navnlig ved at fokusere på børn, unge og ældre, lokalsamfund og grupper, der er vanskelige at nå

k)

fremhæve potentialet i samarbejde om spørgsmål vedrørende kulturarv til at udvikle stærkere forbindelser i Unionen og med lande uden for Unionen og tilskynde til interkulturel dialog, genopbygning efter konflikter og konfliktforebyggelse

l)

styrke forskning og innovation i forbindelse med kulturarv, fremme anvendelse og udnyttelse af forskningsresultater hos alle interessenter, navnlig offentlige myndigheder og den private sektor, og gøre det lettere at formidle forskningsresultater til et bredere publikum

m)

tilskynde til synergier mellem Unionen og medlemsstaterne, herunder ved at styrke initiativer til forebyggelse af ulovlig handel med kulturgoder, og

n)

fremhæve væsentlige begivenheder i løbet af 2018, som har en symbolsk betydning for Europas historie og kulturarv.

a)

initiativer og arrangementer med henblik på at fremme debatten og øge bevidstheden om betydningen og værdien af kulturarv og lette inddragelse af borgere og interessenter

b)

oplysninger, udstillinger, uddannelse og oplysningskampagner for at formidle værdier som mangfoldighed og interkulturel dialog med dokumentation fra Europas rige kulturarv og stimulere den brede befolknings bidrag til beskyttelse og forvaltning af kulturarv og mere generelt til at nå målene for det europæiske år

c)

udveksling af erfaringer og god praksis i nationale, regionale og lokale forvaltninger og andre organisationer og formidling af oplysninger om kulturarv, herunder via Europeana

d)

gennemførelse af undersøgelser, forsknings- og innovationsaktiviteter og formidling af resultaterne af dem på europæisk eller nationalt plan, og

e)

fremme af projekter og netværk med tilknytning til det europæiske år, herunder via medierne og sociale netværk.