8.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 300/8


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1947

af 25. oktober 2016

om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Tome des Bauges (BOB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i henhold til artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Frankrigs ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Tome des Bauges«, der er registreret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 503/2007 (2).

(2)

Ved skrivelse af 10. april 2015 meddelte de franske myndigheder Kommissionen, at der var fastsat en overgangsperiode i henhold til artikel 15, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1151/2012 frem til den 31. december 2019 for to erhvervsdrivende, der er etableret i Frankrig, og som opfylder betingelserne i nævnte artikel. Under den nationale indsigelsesprocedure havde disse erhvervsdrivende, som lovligt har markedsført »Tome des Bauges« med vedvarende anvendelse af betegnelserne i mindst fem år forud for den dato, hvor ansøgningen blev indgivet, gjort indsigelse mod minimumsprocentdelen af malkekøer af racen Abondance og Tarentaise og angivet, at de havde brug for tid til at tilpasse sammensætningen af deres besætning. Der er tale om følgende erhvervsdrivende: GAEC du Grand Colombier, Leyat, 73340 Aillon-le-Vieux, Frankrig, og EARL Champtallon, le mas dessous, 73340 Aillon-le-Jeune, Frankrig (3).

(3)

Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende  (4).

(4)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Den ændring af varespecifikationen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen »Tome des Bauges« (BOB), godkendes.

Artikel 2

Beskyttelsen i henhold til artikel 1 er omfattet af den overgangsperiode, som Frankrig har fastsat i henhold til artikel 15, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1151/2012 for de erhvervsdrivende, der opfylder betingelserne i nævnte artikel.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. oktober 2016.

På Kommissionens vegne

For formanden

Phil HOGAN

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 503/2007 af 8. maj 2007 om registrering af visse betegnelser i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Pohořelický kapr (BOB) — Žatecký chmel (BOB) — Pomme du Limousin (BOB) — Tome des Bauges (BOB)) (EUT L 119 af 9.5.2007, s. 5).

(3)  Dekret nr. 2015-347 af 26. marts 2015 (den franske statstidende — Journal officiel de la République française af 28. marts 2015).

(4)  EUT C 433 af 23.12.2015, s. 4.