12.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 123/1

(1)

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ("de tre institutioner") forpligter sig til et loyalt og gennemsigtigt samarbejde under hele lovgivningscyklussen. I den forbindelse minder de om de to medlovgiveres ligestilling som fastsat i traktaten.

(2)

De tre institutioner erkender, at de har et fælles ansvar for at opnå EU-lovgivning af høj kvalitet, og for at sikre, at sådan lovgivning fokuserer på områder, hvor den kan give størst merværdi for europæiske borgere, er så effektiv og virkningsfuld som muligt med hensyn til at nå Unionens fælles politikmål, er så enkel og klar som muligt, undgår overregulering og administrative byrder for borgere, myndigheder og virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder ("SMV'er"), samt er udformet med henblik på at lette dens gennemførelse og praktiske anvendelse og på at styrke konkurrenceevnen og bæredygtigheden i Unionens økonomi.

(3)

De tre institutioner minder om Unionens forpligtelser til kun at lovgive, når og i det omfang det er nødvendigt, i overensstemmelse med artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

(4)

De tre institutioner peger igen på de nationale parlamenters rolle og ansvar som fastsat i traktaterne, i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, samt i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(5)

De tre institutioner er enige om, at der ved fastlæggelsen af den lovgivningsmæssige dagsorden bør tages fuldt hensyn til analysen af den potentielle "europæiske merværdi" ved alle foreslåede EU-foranstaltninger samt til et skøn af "omkostningerne ved fravær af Europa" i mangel af foranstaltninger på EU-plan.

(6)

De tre institutioner mener, at offentlige høringer og høringer af interessenter, efterfølgende evaluering af eksisterende lovgivning og konsekvensanalyser af nye initiativer vil medvirke til at nå målet om bedre lovgivning.

(7)

Med henblik på at lette forhandlingerne inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure og forbedre anvendelsen af artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsætter denne aftale de principper, efter hvilke Kommissionen vil samle al nødvendig ekspertise inden den vedtager delegerede retsakter.

(8)

De tre institutioner understreger, at målene om at forenkle EU-lovgivningen og mindske regelbyrden fortsat bør forfølges, uden at det må være til skade for Unionens politikmål som angivet i traktaterne eller for beskyttelse af det indre markeds integritet.

(9)

Denne aftale supplerer følgende eksisterende aftaler og erklæringer om bedre lovgivning, som de tre institutioner fortsat fuldt ud er forpligtet af:

1.

De tre institutioner erklærer sig hermed enige om at ville fortsætte med bedre lovgivning ved hjælp af en række initiativer og procedurer, som fastsat i denne aftale.

2.

De tre institutioner, der understreger den betydning, de tillægger fællesskabsmetoden, er enige om, at de under udøvelsen af deres beføjelser og under overholdelse af de i traktaterne fastsatte procedurer vil overholde EU-rettens generelle principper såsom princippet om demokratisk legitimitet, nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og retssikkerhedsprincippet. De er endvidere enige om at fremme enkelhed, klarhed og sammenhæng i affattelsen af EU-lovgivning og om at fremme størst mulig åbenhed i lovgivningsprocessen.

3.

De tre institutioner er enige om, at EU-lovgivningen bør være forståelig og klar, være affattet sådan, at borgere, myndigheder og virksomheder let forstår deres rettigheder og pligter, stille passende krav om indberetning, overvågning og evaluering, undgå overregulering og administrative byrder, samt være praktisk gennemførlig.

4.

De tre institutioner er enige om at ville styrke Unionens årlige og flerårige programmering, jf. artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, ifølge hvilken Kommissionen har til opgave at tage initiativ til årlig og flerårig programmering.

5.

For at lette planlægningen på længere sigt vil de tre institutioner efter udnævnelsen af en ny Kommission udveksle synspunkter om deres vigtigste politiske mål og prioriteter for den næste periode samt så vidt muligt om en vejledende tidsplan.

De tre institutioner vil, på Kommissionens initiativ og hvis det er relevant, udarbejde fælles konklusioner, der skal undertegnes af formændene for de tre institutioner.

De tre institutioner vil på Kommissionens initiativ foretage en midtvejsrevision af disse fælles konklusioner og tilpasse dem, hvis det er relevant.

6.

Kommissionen vil indgå i en dialog med henholdsvis Europa-Parlamentet og Rådet både før og efter vedtagelsen af sit årlige arbejdsprogram ("Kommissionens arbejdsprogram"). Denne dialog vil omfatte følgende:

Kommissionen vil tage behørigt hensyn til de synspunkter, som Europa-Parlamentet og Rådet giver udtryk for i hver fase af dialogen, herunder deres anmodninger om initiativer.

7.

Efter vedtagelsen af Kommissionens arbejdsprogram og på grundlag heraf vil de tre institutioner udveksle synspunkter om initiativer i det kommende år og nå til enighed om en fælles erklæring om årlig interinstitutionel programmering ("fælles erklæring"), der skal undertegnes af formændene for de tre institutioner. Den fælles erklæring skal fastsætte overordnede mål og prioriteter for det følgende år og skal udpege punkter af større politisk betydning, der, uden at berøre de beføjelser, som traktaterne tillægger medlovgiverne, bør prioriteres højt i lovgivningsprocessen.

De tre institutioner vil regelmæssigt i løbet af året overvåge gennemførelsen af den fælles erklæring. Med henblik herpå vil de tre institutioner i løbet af foråret det pågældende år deltage i debatter om gennemførelsen af den fælles erklæring i Europa-Parlamentet og/eller Rådet.

8.

Kommissionens arbejdsprogram vil omfatte større lovgivnings- og ikkelovgivningsforslag for det kommende år, herunder ophævelser, omarbejdninger, forenklinger og tilbagetrækninger. For hvert forslag vil Kommissionens arbejdsprogram så vidt muligt angive følgende: det påtænkte retsgrundlag, retsaktens type, vejledende tidsplan for Kommissionens vedtagelse samt andre relevante proceduremæssige oplysninger, herunder oplysninger vedrørende arbejdet med konsekvensanalyse og med evaluering.

9.

Når Kommissionen agter at trække et lovgivningsforslag tilbage, giver den, uanset om en sådan tilbagetrækning skal følges op med et revideret forslag, i overensstemmelse med principperne om loyalt samarbejde og institutionel ligevægt en begrundelse for sådan tilbagetrækning og, hvis det er relevant, en angivelse af de påtænkte efterfølgende skridt sammen med en nøjagtig tidsplan og vil på grundlag heraf foretage passende interinstitutionelle høringer. Kommissionen vil tage behørigt hensyn til og reagere på medlovgivernes holdninger.

10.

Kommissionen vil på en hurtig og detaljeret måde tage hensyn til anmodninger om forslag til EU-retsakter, som Europa-Parlamentet eller Rådet fremsætter i henhold til henholdsvis artikel 225 eller artikel 241 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Kommission vil besvare sådanne anmodninger inden for tre måneder med angivelse af, hvordan den agter at følge op på dem, ved at vedtage en specifik meddelelse. Hvis Kommissionen beslutter ikke at fremsætte et forslag efter en sådan anmodning, giver Kommissionen den pågældende institution en detaljeret begrundelse herfor, og forelægger, hvis det er relevant, en analyse af mulige alternativer og svar på eventuelle spørgsmål, som medlovgiverne har rejst i forbindelse med analyser vedrørende "europæisk merværdi" og "omkostninger ved fravær af Europa".

Hvis Kommission anmodes herom, vil den forelægge sit svar i Europa-Parlamentet eller Rådet.

11.

Kommissionen vil regelmæssigt orientere om sin planlægning i løbet af året og give en begrundelse for eventuelle forsinkelser i forelæggelsen af forslagene i sit arbejdsprogram. Kommissionen vil regelmæssigt rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af sit arbejdsprogram for det pågældende år.

12.

De tre institutioner er enige om, at konsekvensanalyser yder et positivt bidrag til forbedring af EU-lovgivningens kvalitet.

Konsekvensanalyser er et værktøj, der skal hjælpe de tre institutioner med at nå frem til velfunderede beslutninger, og ikke en erstatning for politiske beslutninger i den demokratiske beslutningsproces. Konsekvensanalyser må ikke medføre unødige forsinkelser i lovgivningsprocessen eller forringe medlovgivernes mulighed for at foreslå ændringer.

Konsekvensanalyser bør omfatte eksistensen, omfanget og konsekvenserne af et problem og angive, om det er nødvendigt med tiltag fra Unionens side. De bør foreslå alternative løsninger og om muligt angive de potentielle omkostninger og fordele på kort og lang sigt, idet de på en integreret og afbalanceret måde vurderer de økonomiske, miljømæssige og sociale indvirkninger ved anvendelse af både kvalitative og kvantitative analyser. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet samt de grundlæggende rettigheder bør respekteres fuldt ud. Konsekvensanalyser bør også så vidt muligt undersøge "omkostningerne ved fravær af Europa" og indvirkningen på konkurrenceevnen og de administrative byrder i forbindelse med de forskellige valgmuligheder, idet der tages særlig hensyn til SMV'er ("tænk småt først"), digitale aspekter og den territoriale indvirkning. Konsekvensanalyser bør baseres på nøjagtige, objektive og fuldstændige oplysninger og bør stå i rimeligt forhold til deres anvendelsesområde og fokus.

13.

Kommissionen vil foretage konsekvensanalyser af sine lovgivnings- og ikkelovgivningsinitiativer, delegerede retsakter og gennemførelsesforanstaltninger, som forventes at få betydelige økonomiske, miljømæssige eller sociale indvirkninger. Initiativerne i Kommissionens arbejdsprogram eller i den fælles erklæring vil som hovedregel blive ledsaget af en konsekvensanalyse.

Kommissionen vil i sin egen konsekvensanalyseproces gennemføre en så bred høring som muligt. Kommissionens Udvalg for Forskriftskontrol vil foretage en objektiv kvalitetskontrol af Kommissionens konsekvensanalyser. De endelige resultater af konsekvensanalyserne vil blive gjort tilgængelige for Europa-Parlamentet, Rådet og de nationale parlamenter og vil blive offentliggjort sammen med udtalelsen eller udtalelserne fra Udvalget for Forskriftskontrol på tidspunktet for vedtagelsen af Kommissionens initiativ.

14.

Europa-Parlamentet og Rådet vil ved behandling af Kommissionens lovgivningsforslag tage fuldt hensyn til Kommissionens konsekvensanalyser. Med henblik herpå skal konsekvensanalyser forelægges på en sådan måde, at det bliver lettere for Europa-Parlamentet og Rådet at vurdere de valg, som Kommissionen har truffet.

15.

Europa-Parlamentet og Rådet vil foretage konsekvensanalyser i forbindelse med deres væsentlige ændringer af Kommissionens forslag, når de mener, at dette er hensigtsmæssigt og nødvendigt for lovgivningsprocessen. Europa-Parlamentet og Rådet vil som hovedregel tage udgangspunkt i Kommissionens konsekvensanalyse i deres videre arbejde. Det er op til den respektive institution at afgøre, hvad der er definitionen på en "væsentlig" ændring.

16.

Kommissionen kan på eget initiativ eller på opfordring fra Europa-Parlamentet eller Rådet supplere sin egen konsekvensanalyse eller udføre andet analytisk arbejde, som den anser for nødvendigt. Kommissionen vil i den forbindelse tage hensyn til alle tilgængelige oplysninger, fasen i lovgivningsprocessen og behovet for at undgå unødige forsinkelser i denne proces. Medlovgiverne vil tage fuldt hensyn til eventuelle yderligere elementer, som Kommissionen i denne forbindelse forelægger.

17.

Hver af de tre institutioner beslutter selv, hvordan dens arbejde med konsekvensanalyse skal organiseres, herunder interne organisatoriske ressourcer og kvalitetskontrol. Institutionerne vil regelmæssigt samarbejde ved at udveksle oplysninger om bedste praksis og metoder vedrørende konsekvensanalyser, således at den enkelte institution bliver i stand til yderligere at forbedre sine egne metoder og procedurer samt sammenhængen i det samlede arbejde med konsekvensanalyse.

18.

Kommissionens oprindelige konsekvensanalyse og det eventuelle yderligere arbejde med konsekvensanalyse, som institutionerne udfører i løbet af lovgivningsprocessen, vil blive offentliggjort senest ved afslutningen af lovgivningsprocessen og kan tilsammen bruges som grundlag for evaluering.

19.

Offentlig høring og høring af interessenter er af afgørende betydning for velinformeret beslutningstagning og for forbedring af kvaliteten af lovgivningen. Med forbehold af de særlige regler, der gælder for Kommissionens forslag i henhold til artikel 155, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vil Kommissionen forud for vedtagelsen af sine forslag foretage offentlige høringer på en åben og gennemsigtig måde, der sikrer, at metoden og fristerne i disse offentlige høringer giver mulighed for den bredest mulige deltagelse. Kommissionen vil navnlig tilskynde til direkte deltagelse af SMV'er og andre slutbrugere i høringerne. Dette vil omfatte offentlige internetbaserede høringer. Resultaterne af offentlige høringer og høringer af interessenter meddeles straks de to medlovgivere og offentliggøres.

20.

De tre institutioner bekræfter betydningen af, at der er størst mulig konsistens og sammenhæng i tilrettelæggelsen af deres arbejde med at evaluere virkningerne af EU-lovgivning, herunder offentlige høringer og høringer af interessenter i denne forbindelse.

21.

Kommissionen vil underrette Europa-Parlamentet og Rådet om sin flerårige planlægning af evalueringer af eksisterende lovgivning og vil i videst muligt omfang medtage deres anmodninger om indgående evaluering af specifikke politikområder eller retsakter heri.

Kommissionen vil i sin planlægning af evalueringer overholde den tidsplan for rapporter og revision af bestemmelser, der er fastsat i EU-lovgivningen.

22.

I forbindelse med lovgivningscyklussen bør evalueringer af eksisterende lovgivning og politikker, der er baseret på effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng og merværdi, danne grundlag for konsekvensanalyser af muligheder for yderligere tiltag. Til støtte herfor er de tre institutioner enige om, hvor det er relevant, at fastsætte krav om rapportering, overvågning og evaluering i lovgivningen, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Sådanne krav kan i givet fald omfatte målbare indikatorer, hvormed der kan samles dokumentation om lovgivningens praktiske virkninger.

23.

De tre institutioner er enige om systematisk at overveje anvendelse af revisionsklausuler i lovgivningen og tage hensyn til den tid, der er nødvendig til gennemførelsen og til indsamling af dokumentation for resultater og virkninger.

De tre institutioner vil overveje, om anvendelsen af en bestemt lovgivning skal begrænses til en bestemt periode ("udløbsklausul").

24.

De tre institutioner underretter hinanden i god tid inden vedtagelse eller revision af deres retningslinjer vedrørende værktøjer til bedre lovgivning (offentlige høringer og høringer af interessenter samt konsekvensanalyser og efterfølgende evalueringer).

25.

Kommissionen giver i forbindelse med hvert forslag Europa-Parlamentet og Rådet en forklaring på og en begrundelse for sit valg af retsgrundlag og retsaktstype i den begrundelse, der ledsager forslaget. Kommissionen bør tage behørigt hensyn til forordningers og direktivers forskellige karakter og virkninger.

Kommissionen forklarer også i sine begrundelser, hvordan de foreslåede foranstaltninger er berettigede i lyset af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, og hvordan de er forenelige med de grundlæggende rettigheder. Kommissionen gør desuden rede for både omfanget og resultaterne af den offentlige høring og høring af interessenter, konsekvensanalyse og efterfølgende evaluering af eksisterende lovgivning, som den måtte have foretaget.

Hvis der påtænkes en ændring af retsgrundlaget, som medfører ændring fra den almindelige lovgivningsprocedure til en særlig lovgivningsprocedure eller en ikkelovgivningsmæssig procedure, vil de tre institutioner udveksle synspunkter herom.

De tre institutioner er enige om, at valget af retsgrundlag er en retlig afgørelse, der skal være begrundet i objektive forhold, som kan underkastes domstolskontrol.

Kommissionen fortsætter med fuldt ud at spille sin institutionelle rolle for at sikre, at traktaterne og Den Europæiske Unions Domstols retspraksis følges.

26.

De tre institutioner understreger, hvor vigtig en rolle delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter spiller i EU-retten. Når de anvendes på en effektiv og gennemsigtig måde og i berettigede tilfælde, hører de til blandt værktøjerne til bedre lovgivning og bidrager til enkel og tidsvarende lovgivning og til effektiv og hurtig gennemførelse heraf. Det henhører under lovgiverens kompetence at beslutte, om og i hvilket omfang delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter skal anvendes inden for rammerne af traktaterne.

27

De tre institutioner anerkender behovet for tilpasning af al eksisterende lovgivning til den retlige ramme, der blev indført ved Lissabontraktaten, og navnlig behovet for at give høj prioritet til hurtig tilpasning af alle basisretsakter, der stadig henviser til forskriftsproceduren med kontrol. Kommissionen vil inden udgangen af 2016 foreslå sidstnævnte tilpasning.

28.

De tre institutioner er nået til enighed om en "fælles forståelse om delegerede retsakter" og om de dertil knyttede standardbestemmelser ("den fælles forståelse"), der er knyttet som bilag til denne aftale. I overensstemmelse med den fælles forståelse og for at opnå større gennemsigtighed og bedre høringer vil Kommissionen, inden den vedtager delegerede retsakter, samle al nødvendig ekspertviden, herunder gennem høring af medlemsstaternes eksperter og gennem offentlige høringer.

Endvidere vil Kommissionen, når der er behov for en bredere ekspertise i starten af forberedelsen af udkast til gennemførelsesretsakter, gøre brug af ekspertgrupper, høre særlige interessenter og foretage offentlige høringer, hvor det er relevant.

For at sikre lige adgang til alle oplysninger skal Europa-Parlamentet og Rådet modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter. Eksperter fra Europa-Parlamentet og fra Rådet har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, som medlemsstaternes eksperter indbydes til, og som omhandler udarbejdelse af delegerede retsakter.

Kommissionen kan indbydes til møder i Europa-Parlamentet eller i Rådet med henblik på yderligere udveksling af synspunkter om udarbejdelsen af delegerede retsakter.

De tre institutioner vil indlede forhandlinger uden unødig forsinkelse efter denne aftales ikrafttræden med henblik på at supplere den fælles forståelse med fastlæggelse af ikkebindende kriterier for anvendelse af artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

29.

De tre institutioner forpligter sig til senest inden udgangen af 2017 og i tæt samarbejde at oprette et fælles funktionelt register over delegerede retsakter, som på en velstruktureret og brugervenlig måde stiller oplysninger til rådighed med henblik på at øge gennemsigtigheden, lette planlægningen og muliggøre sporbarhed i alle de forskellige faser af en delegeret retsakts livscyklus.

30.

For så vidt angår Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, er de tre institutioner enige om, at de i EU-lovgivningen ikke vil tilføje procedurekrav, som vil ændre de kontrolmekanismer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6). De udvalg, der udfører deres opgaver efter den procedure, der er fastlagt i denne forordning, bør ikke i denne egenskab opfordres til at udøve andre funktioner.

31.

På betingelse af at Kommissionen giver objektive begrundelser, der er baseret på en materiel forbindelse mellem to eller flere beføjelser i en enkelt lovgivningsmæssig retsakt, og medmindre andet er fastsat i den lovgivningsmæssige retsakt, kan beføjelser samles. Høringer i forbindelse med udarbejdelse af delegerede retsakter tjener også til at angive, hvilke beføjelser der anses for at være materielt forbundet. I sådanne tilfælde vil enhver indsigelse fra Europa-Parlamentet eller Rådet klart angive, hvilken beføjelse den specifikt vedrører.

32.

De tre institutioner anerkender, at den almindelige lovgivningsprocedure er blevet udviklet på grundlag af regelmæssige kontakter i alle procedurens faser. De vil fortsat forbedre arbejdet yderligere efter den almindelige lovgivningsprocedure i overensstemmelse med principperne om loyalt samarbejde, gennemsigtighed, ansvarlighed og effektivitet.

De tre institutioner er navnlig enige om, at Europa-Parlamentet og Rådet som medlovgivere skal udøve deres beføjelser på lige fod. Kommissionen skal udføre sin rolle som mægler ved at behandle den lovgivende myndigheds to parter lige under fuld respekt for de opgaver, de tre institutioner er pålagt i traktaterne.

33.

De tre institutioner vil regelmæssigt underrette hinanden under hele lovgivningsprocessen om deres arbejde og om igangværende indbyrdes forhandlinger og om eventuelle tilbagemeldinger fra interessenter, som de måtte modtage via passende procedurer, herunder dialog mellem de tre institutioner.

34.

Europa-Parlamentet og Rådet vil i deres egenskab af medlovgivere enes om vigtigheden af at opretholde tætte kontakter allerede forud for interinstitutionelle forhandlinger, så der opnås en bedre gensidig forståelse af deres respektive holdninger. Med henblik herpå vil de i forbindelse med lovgivningsprocessen lette den gensidige udveksling af synspunkter og information, herunder ved regelmæssigt at indbyde repræsentanter for de øvrige institutioner til uformelle drøftelser.

35.

Europa-Parlamentet og Rådet vil af hensyn til effektiviteten sørge for en bedre synkronisering af deres behandling af lovgivningsforslag. Europa-Parlamentet og Rådet vil blandt andet for hvert lovgivningsforslag sammenligne tidsplaner for de forskellige trin, der skal føre til den endelige vedtagelse af hvert enkelt lovgivningsforslag.

36.

I givet fald kan de tre institutioner aftale at koordinere deres indsats og fremskynde lovgivningsprocessen og samtidig sikre, at medlovgivernes beføjelser respekteres, og lovgivningens kvalitet bevares.

37.

De tre institutioner er enige om, at underretningen af nationale parlamenter skal gøre det muligt for sidstnævnte at udøve deres beføjelser fuldt ud i henhold til traktaterne.

38.

De tre institutioner vil sikre gennemsigtighed i lovgivningsprocedurerne på grundlag af relevant lovgivning og retspraksis, herunder en korrekt håndtering af de trilaterale forhandlinger.

De tre institutioner vil forbedre kommunikationen til offentligheden under hele lovgivningscyklussen og vil navnlig i fællesskab bekendtgøre det positive udfald af lovgivningsprocessen efter den almindelige lovgivningsprocedure, når der er indgået en aftale, nemlig gennem fælles pressekonferencer eller på anden passende vis.

39.

For at fremme sporbarheden af de forskellige skridt i lovgivningsprocessen påtager de tre institutioner sig senest den 31. december 2016 at identificere metoder til at videreudvikle platforme og værktøjer til dette formål, så der kan oprettes en særlig fælles database over lovgivningssagernes status.

40.

De tre institutioner anerkender vigtigheden af at sikre, at hver institution kan udøve sine rettigheder og opfylde sine forpligtelser i medfør af traktaterne som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol for så vidt angår forhandling og indgåelse af internationale aftaler.

De tre institutioner forpligter sig til at mødes senest seks måneder efter denne aftales ikrafttræden for at forhandle forbedrede praktiske ordninger for samarbejde og informationsdelings inden for rammerne af traktaterne som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol.

41.

De tre institutioner er enige om vigtigheden af et mere struktureret indbyrdes samarbejde for at vurdere EU-rettens anvendelse og effektivitet med henblik på forbedring heraf gennem fremtidig lovgivning.

42.

De tre institutioner understreger behovet for en hurtig og korrekt anvendelse af EU-lovgivningen i medlemsstaterne. Fristen for gennemførelse i national ret af direktiver vil blive så kort som muligt og vil generelt ikke være på over to år.

43.

De tre institutioner opfordrer medlemsstaterne til, når de vedtager foranstaltninger til gennemførelse eller iværksættelse i national ret af EU-lovgivning eller til gennemførelse af Unionens budget, at give offentligheden klar information om disse foranstaltninger. Når medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelse af direktiver til national ret vælger at tilføje elementer, som på ingen måde vedrører denne EU-lovgivning, bør sådanne tilføjelser være identificerbare, enten via gennemførelsesretsakt(er) eller via dertil knyttede dokumenter.

44.

De tre institutioner opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med Kommissionen om at indhente oplysninger og data, som er nødvendige for at kunne overvåge og evaluere gennemførelsen af EU-retten. De tre institutioner minder om og understreger betydningen af den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (7) og af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles politiske erklæring af 27. oktober 2011 om forklarende dokumenter, som ledsager meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger.

45.

Kommissionen vil fortsat hvert år underrette Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af EU-lovgivningen. Kommissionens rapport indeholder, hvor det er relevant, henvisninger til informationen omhandlet i punkt 43. Kommissionen kan tilvejebringe yderligere information om status i gennemførelsen af en given retsakt.

46.

De tre institutioner bekræfter, at de har forpligtet sig til hyppigere at anvende den lovgivningsmæssige omarbejdningsteknik med henblik på ændring af gældende lovgivning i fuld overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter. Hvis omarbejdning ikke er hensigtsmæssig, vil Kommissionen fremlægge et forslag i overensstemmelse med aftalen mellem institutionerne af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster hurtigst muligt efter vedtagelsen af en ændringsretsakt. Hvis Kommissionen ikke fremsætter et sådant forslag, giver den en begrundelse herfor.

47.

De tre institutioner forpligter sig til at fremme de mest effektive reguleringsinstrumenter, herunder harmonisering og gensidig anerkendelse, med henblik på at undgå overregulering og administrative byrder samt at opfylde traktaternes mål.

48.

De tre institutioner enes om at samarbejde om at ajourføre og forenkle lovgivning samt at undgå overregulering og administrative byrder for borgere, myndigheder og virksomheder, herunder SMV'er, og samtidig sikre, at lovgivningens mål opfyldes. I den forbindelse enes de tre institutioner om at udveksle synspunkter om dette spørgsmål inden færdiggørelsen af Kommissionens arbejdsprogram.

Som et bidrag til programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT) påtager Kommissionen sig årligt at fremlægge en oversigt, herunder en årlig undersøgelse af byrden, over resultaterne af Unionens bestræbelser på at forenkle lovgivningen samt på at undgå overregulering og mindske den administrative byrde.

På grundlag af institutionernes konsekvensanalyser og evalueringsarbejde og input fra medlemsstater og interessenter samt under hensyntagen til EU-lovgivningens omkostninger og fordele vil Kommissionen om muligt kvantificere mindskelsen af regelbyrden eller individuelle forslags eller retsakters besparelsespotentiale.

Kommissionen vil også vurdere, om det er gennemførligt at opstille mål i REFIT med henblik på mindskelse af byrden i specifikke sektorer.

49.

De tre institutioner vil tage de fornødne skridt til at sikre, at de har de midler og ressourcer, der er nødvendige for at kunne gennemføre denne aftale på bedste måde.

50.

De tre institutioner vil i fællesskab og regelmæssigt overvåge gennemførelsen af denne aftale både på politisk niveau gennem årlige drøftelser og på teknisk niveau i Den Interinstitutionelle Koordinationsgruppe.

51.

Denne interinstitutionelle aftale erstatter den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 16. december 2003 (8) og den interinstitutionelle fælles indstilling til konsekvensanalyse af november 2005 (9).

Bilaget til denne aftale erstatter den fælles forståelse om delegerede retsakter fra 2011.

52.

Denne aftale træder i kraft på dagen for undertegnelsen.