6.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 271/7

(1)

Ved forordning (EF) nr. 178/2002 er der fastlagt generelle principper, som i Unionen og på nationalt plan skal finde anvendelse på fødevarer og foder i almindelighed og på fødevare- og fodersikkerhed i særdeleshed. Forordningen indeholder bestemmelser om beredskabsforanstaltninger for tilfælde, hvor det er åbenbart, at fødevarer eller foder importeret fra et tredjeland må formodes at udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet, og at denne risiko ikke kan styres på tilfredsstillende vis ved hjælp af de foranstaltninger, der træffes af den eller de berørte medlemsstater.

(2)

I henhold til Rådets direktiv 96/23/EF (2) skal produktionskæden for dyr og primærprodukter af animalsk oprindelse overvåges med henblik på undersøgelse af levende dyr og disses ekskrementer og biologiske væsker samt væv og animalske produkter, foder og drikkevand for visse restkoncentrationer og stoffer.

(3)

I henhold til Kommissionens afgørelse 2010/381/EU (3) skal mindst 10 % af sendingerne af akvakulturprodukter fra Indien, der er bestemt til konsum, testes for forekomst af farmakologisk virksomme stoffer som defineret i artikel 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 (4) og navnlig for forekomst af chloramphenicol, tetracyclin, oxytetracyclin, chlortetracyclin og metabolitter af nitrofuraner.

(4)

Resultaterne af de analytiske test, der er foretaget af officielle kontrollaboratorier, viser, at niveauet for overholdelse af reglerne for forekomst af restkoncentrationer af chloramphenicol, tetracyclin, oxytetracyclin, chlortetracyclin og metabolitter af nitrofuraner hos akvakulturprodukter fra Indien, der er bestemt til konsum, er utilfredsstillende.

(5)

Resultaterne af en inspektionsrejse til Indien, som Kommissionens inspektionstjeneste foretog i marts 2014, har bekræftet, at Indiens garantier vedrørende restkoncentrationer i akvakulturprodukter i vidt omfang hviler på igangværende supplerende testprogrammer, der gennemføres forud for høst og forud for eksport, og disse afbøder i et vist omfang de langvarige mangler ved de officielle kontroller på brugene og navnlig de meget utilfredsstillende officielle kontroller af anvendelsen af veterinærlægemidler. Ikke desto mindre svækker det relativt begrænsede antal stoffer, som der er blevet testet for i disse supplerende programmer, troværdigheden af de pågældende garantier. Der er til dato ikke blevet lyttet tilstrækkeligt til anbefalingerne i inspektionsrapporten vedrørende officiel overvågning af akvakulturbrug.

(6)

Foranstaltningerne i afgørelse 2010/381/EU bør tilpasses med hensyn til alle akvakulturprodukter, der er bestemt til konsum, og som importeres fra Indien. Forpligtelsen til obligatorisk testning bør styrkes for fortsat at afværge, at producenter i Indien misbruger de pågældende stoffer, og for at minimere risiciene for menneskers sundhed i Den Europæiske Union.

(7)

Som følge af implementeringen af det integrerede veterinærinformationssystem (i det følgende benævnt »Traces«). jf. artikel 3 i Kommissionens afgørelse 2004/292/EF (5), og den øgede anvendelse af importmodulet i Traces for så vidt angår oplysninger om resultater af laboratorietestene bør medlemsstaterne fritages fra forpligtelsen til at aflægge rapport hvert kvartal, jf. artikel 5, stk. 2, i afgørelse 2010/381/EU.

(8)

Afgørelse 2010/381/EU bør derfor ændres.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

1)

Artikel 3, stk. 1, affattes således:

»1.   Medlemsstaterne påser, ved hjælp af passende prøveudtagningsplaner, at der udtages officielle prøver fra mindst 50 % af de sendinger, der frembydes til import på grænsekontrolsteder på deres område. I tilfælde af at en sending består af akvakulturprodukter fra mere end én oprindelsesvirksomhed, udtages der prøver for hver enkelt virksomhed.«

2)

Artikel 5, stk. 2, udgår.