26.6.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 161/14

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 (2) er der fastsat grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer.

(2)

Ekspertpanelet for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden (i det følgende benævnt »ekspertpanelet«) under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vedtog den 12. oktober 2009 en udtalelse om arsen i fødevarer (3). I denne udtalelse konkluderede ekspertpanelet, at det provisoriske tolerable ugentlige indtag (PTWI) på 15 μg/kg legemsvægt som fastlagt af Det Fælles FAO-WHO-ekspertudvalg for Fødevaretilsætningsstoffer (JECFA) ikke længere er hensigtsmæssigt, idet visse data havde vist, at uorganisk arsen ud over hudkræft også forårsager lunge- og blærekræft, og at der var rapporteret om en række skadelige virkninger ved lavere eksponeringsniveauer end dem, JECFA havde set på.

(3)

Ekspertpanelet fastlagde en række benchmarkdosis-værdier ved den nedre konfidensgrænse (BMDL01) på mellem 0,3 og 8 μg/kg legemsvægt pr. dag for lunge-, hud- og blærekræft samt hudlæsioner. Det konkluderedes i den videnskabelige udtalelse, at den skønnede eksponering for uorganisk arsen via kosten for forbrugere i Europa med et gennemsnitligt eller et højt indtag ligger inden for de fastlagte BMDL01-værdier, at der derfor er ringe eller slet ingen eksponeringsmargin, og at en risiko for visse forbrugere således ikke kan udelukkes.

(4)

I den videnskabelige udtalelse identificeres storforbrugere af ris i Europa, såsom visse etniske grupper og børn under tre år, som mest eksponeret for uorganisk arsen via kosten. Eksponeringen for uorganisk arsen via kosten for børn under tre år, herunder fra risbaserede fødevarer, skønnes generelt at være ca. 2-3 gange så høj som for voksne.

(5)

Da analysen af uorganisk arsen er pålidelig for ris og risbaserede produkter, bør der fastsættes grænseværdier for indholdet af uorganisk arsen i ris og risbaserede produkter. Der bør foreslås differentierede grænseværdier på baggrund af arsenindholdet.

(6)

De videnskabelige oplysninger vedrørende behovet for en specifik grænseværdi for parboiled sleben ris er af meget ny dato. Medlemsstaterne bør derfor inden den 1. januar 2018 indsamle supplerende data om indholdet af uorganisk arsen i denne råvare med henblik på at bekræfte behovet for en specifik grænseværdi for råvaren og revurdere grænseværdien.

(7)

De forhåndenværende data for forekomsten viser, at riskiks, rispapir, riscrackers og bløde riskager kan indeholde høje koncentrationer af uorganisk arsen, og disse varer kan være kilde til en væsentlig del af spædbørns og småbørns eksponering via kosten. Der bør derfor indføres en specifik grænseværdi for disse varer.

(8)

Ris er en vigtig ingrediens i en lang række fødevarer til spædbørn og småbørn. Der bør derfor fastsættes en specifik grænseværdi for denne vare, når den anvendes som ingrediens til fremstilling af sådanne fødevarer.

(9)

Medlemsstaterne og fødevarevirksomhedslederne bør have tid til at tilpasse sig til de nye grænseværdier, der fastsættes ved denne forordning. Grænseværdierne for arsen bør derfor have en senere anvendelsesdato.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —