28.11.2015

Den Europæiske Unions Tidende

L 313/1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2015/2193

af 25. november 2015

om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Europa-Parlamentet og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU (4) (»handlingsprogrammet«) anerkendes det, at emissioner af forurenende stoffer til luft er reduceret betydeligt i løbet af de sidste årtier, men at luftforureningen samtidig stadig er et problem i mange dele af Europa, og at unionsborgere stadig udsættes for luftforurenende stoffer, som kan bringe deres sundhed og trivsel i fare. Ifølge handlingsprogrammet lider økosystemerne fortsat under for stor deposition af kvælstof og svovl i forbindelse med emissioner fra transport, ikkebæredygtige landbrugsmetoder og elproduktion. I mange dele af Unionen er luftforureningen stadig over de grænser, som Unionen har fastsat, og EU-luftkvalitetsstandarder overholder stadig ikke de mål, som Verdenssundhedsorganisationen har opstillet.

(2)

For at sikre et sundt miljø for alle opfordres der i handlingsprogrammet til at supplere lokale foranstaltninger med en egnet politik på både nationalt plan og EU-plan. Der kræves navnlig en styrkelse af bestræbelserne på at opnå fuld overensstemmelse med Unionens luftkvalitetslovgivning og fastlæggelse af strategiske mål og tiltag, som rækker ud over 2020.

(3)	Af videnskabelige vurderinger fremgår det, at luftforureningen afkorter unionsborgeres levealder med 8 måneder i gennemsnit.

(4)	Emissioner af forurenende stoffer fra forbrænding af brændsel i mellemstore fyringsanlæg reguleres generelt ikke på EU-plan, selv om de i stigende grad bidrager til luftforureningen, hvilket især skyldes en øget anvendelse af biomasse som brændsel som følge af klima- og energipolitik.

(5)

Forbrænding af brændsel i visse små fyringsanlæg og -anordninger er omfattet af gennemførelsesforanstaltninger som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF (5). Der er presserende behov for yderligere foranstaltninger i henhold til direktiv 2009/125/EF for at dække det resterende lovgivningsmæssige tomrum. Forbrænding af brændsel i store fyringsanlæg er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (6) fra den 7. januar 2013, mens Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF (7) indtil den 31. december 2015 fortsat finder anvendelse på store fyringsanlæg, der er omfattet af artikel 30, stk. 2, i direktiv 2010/75/EU.

(6)

Kommissionen konkluderede i sin rapport til Europa-Parlamentet og Rådet af 17. maj 2013 om revisionen i henhold til artikel 30, stk. 9, og artikel 73 i direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner vedrørende emissioner fra intensivt husdyropdræt og fyringsanlæg, at der er blevet påvist et klart potentiale for omkostningseffektiv begrænsning af luftemissioner i forbindelse med forbrænding af brændsel i mellemstore fyringsanlæg.

(7)

Unionens internationale forpligtelser angående luftforurening, som har til formål at bekæmpe forsuring, eutrofiering, troposfærisk ozon og emissioner af partikler, er aftalt inden for rammerne af Göteborgprotokollen til konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, som blev ændret i 2012 for at stramme op på de nuværende reduktionsforpligtelser for svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser og ammoniak og for at indføre nye reduktionsforpligtelser for fine partikler (PM2,5), som skal opfyldes fra 2020 og fremefter.

(8)

I meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 18. december 2013 med titlen »Programmet ren luft i Europa« efterlyses en indsats med henblik på at føre kontrol med emissioner af luftforurenende stoffer fra mellemstore fyringsanlæg, og derigennem færdiggøre den lovgivningsmæssige ramme for forbrændingssektoren. Med programmet ren luft færdiggøres forureningsbekæmpelsesindsatsen frem til 2020, der er fastsat i meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 21. september 2005 med titlen »Temastrategi for luftforurening«, og der opstilles mål om nedbringelse af virkningerne for perioden frem til 2030. Med opfyldelsen af alle disse strategiske målsætninger for øje bør der fastsættes en dagsorden for reguleringen og herunder foranstaltninger, hvormed der føres kontrol med emissionerne fra mellemstore fyringsanlæg.

(9)

Mellemstore fyringsanlæg bør udvikles og drives på en måde, der fremmer energieffektivitet. Sådanne hensyn samt økonomiske hensyn, tekniske muligheder og livscyklussen for bestående mellemstore fyringsanlæg bør især tages i betragtning, når mellemstore fyringsanlæg opgraderes, eller der træffes afgørelse om store investeringer.

(10)

For at sikre, at driften af mellemstore fyringsanlæg ikke fører til en forringelse af luftkvaliteten, bør foranstaltninger truffet med henblik på at begrænse emissionerne af svovldioxid, nitrogenoxider og støv til luften ikke medføre en forøgelse af emissionerne af andre forurenende stoffer såsom carbonmonoxid.

(11)

Mellemstore fyringsanlæg, der allerede er omfattet af minimumskrav på EU-plan, såsom anlæg, på hvilke en regel om sammenlægning finder anvendelse i henhold til kapitel III i direktiv 2010/75/EU, eller anlæg, der forbrænder eller medforbrænder fast eller flydende affald, og som dermed er omfattet af kapitel IV i det nævnte direktiv, bør undtages fra nærværende direktivs anvendelsesområde.

(12)	Visse andre mellemstore fyringsanlæg bør også undtages fra dette direktivs anvendelsesområde på grundlag af deres tekniske egenskaber eller anvendelse i bestemte aktiviteter.

(13)

Eftersom mellemstore fyringsanlæg, der fyrer med raffinaderibrændsel alene eller sammen med andet brændsel til produktion af energi i mineralolie- og gasraffinaderier, og sodakedler i anlæg til fremstilling af pulp er underlagt emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT) som fastlagt i de BAT-konklusioner, der allerede er fastsat i henhold til direktiv 2010/75/EU, bør nærværende direktiv ikke finde anvendelse på sådanne anlæg.

(14)

Dette direktiv bør finde anvendelse på mellemstore fyringsanlæg, herunder en kombination af to eller flere nye mellemstore fyringsanlæg, med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mindst 1 MW og mindre end 50 MW. Enkelte fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mindre end 1 MW bør ikke tages i betragtning ved beregningen af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt fra en kombination af fyringsanlæg. For at undgå et lovgivningsmæssigt tomrum bør dette direktiv også finde anvendelse på en kombination af nye mellemstore fyringsanlæg, hvor den samlede nominelle indfyrede termiske effekt er 50 MW eller derover, uden at dette berører kapitel III i direktiv 2010/75/EU.

(15)

For at sikre, at der føres kontrol med emissioner af svovldioxid, nitrogenoxider og støv i luften, bør hvert mellemstort fyringsanlæg kun drives, hvis det er registreret af den kompetente myndighed, eller hvis den pågældende myndighed har udstedt en godkendelse, på grundlag af forelagte oplysninger fra driftslederen.

(16)	I dette direktiv bør der fastsættes emissionsgrænseværdier og krav til overvågning med henblik på at føre kontrol med emissioner til luften fra mellemstore fyringsanlæg.

(17)

De emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, bør ikke finde anvendelse på mellemstore fyringsanlæg på De Kanariske Øer, i de franske oversøiske departementer, på Azorerne og Madeira på grund af de tekniske og logistiske problemer, der er knyttet til den isolerede placering af sådanne anlæg. De berørte medlemsstater bør fastsætte emissionsgrænseværdier for sådanne anlæg for at mindske deres emissioner til luft og de potentielle risici for menneskers sundhed og miljøet.

(18)	For at give bestående mellemstore fyringsanlæg den fornødne tid til rent teknisk at tilpasse sig til kravene i dette direktiv, bør emissionsgrænseværdierne først finde anvendelse på disse anlæg efter en fastsat periode efter den dato, fra hvilken dette direktiv finder anvendelse.

(19)

For at tage højde for visse konkrete omstændigheder, hvor anvendelsen af emissionsgrænseværdier ville føre til uforholdsmæssigt høje omkostninger i forhold til miljøfordelene, bør medlemsstaterne have mulighed for at undtage mellemstore fyringsanlæg, der anvendes i nødstilfælde, og som drives i begrænsede tidsperioder, fra at skulle overholde de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i dette direktiv.

(20)

På grund af de infrastrukturelle begrænsninger for bestående mellemstore fyringsanlæg, der indgår i små isolerede systemer (SIS) eller mikroisolerede systemer (MIS), og behovet for at fremme sammenkoblingen af disse bør der bevilges mere tid til at tilpasse sådanne anlæg til de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i dette direktiv.

(21)

I betragtning af de samlede fordele ved fjernvarme med hensyn til dens bidrag til en reduktion af husholdningers brændselsforbrug, som medfører høje luftforureningsniveauer, og med hensyn til forbedring af energieffektiviteten og nedbringelse af CO2-emissionerne bør det være muligt for medlemsstaterne at bevilge mere tid til at tilpasse bestående mellemstore fyringsanlæg, som leverer en betydelig del af deres nyttevarmeproduktion til et offentligt fjernvarmenet, til de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i dette direktiv.

(22)

I betragtning af nylige investeringer i biomasseanlæg, der tager sigte på at øge anvendelsen af vedvarende energikilder, og som allerede har bidraget til en reduktion af emissioner af forurenende stoffer, og for at tage hensyn til hermed forbundne investeringscyklusser bør det være muligt for medlemsstaterne at bevilge mere tid til at tilpasse sådanne anlæg til de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i dette direktiv.

(23)

På grund af den afgørende rolle, som gaskompressorstationer spiller for pålideligheden og en sikker drift af de nationale gastransmissionsnet, og de særlige begrænsninger med hensyn til opgraderingen af disse bør det være muligt for medlemsstaterne at bevilge mere tid til at tilpasse mellemstore fyringsanlæg, som driver sådanne stationer, til de emissionsgrænseværdier for nitrogenoxider, der er fastsat i dette direktiv.

(24)

I henhold til artikel 193 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) forhindrer dette direktiv ikke medlemsstaterne i at opretholde eller indføre strengere beskyttelsesforanstaltninger. Der kan være behov for sådanne foranstaltninger f.eks. i zoner, hvor luftkvalitetsgrænseværdierne ikke overholdes. I disse tilfælde bør medlemsstaterne som led i udviklingen af deres luftkvalitetsplaner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF (8) vurdere, om der er behov for strengere emissionsgrænseværdier end de krav, der er fastsat i nærværende direktiv. Der bør i forbindelse med sådanne vurderinger tages hensyn til udfaldet af udveksling af oplysninger om, hvordan man opnår de bedste emissionsreduktionsresultater med de bedste tilgængelige og fremspirende teknologier. Kommissionen bør tilrettelægge en sådan udveksling af oplysninger med medlemsstaterne, de berørte industrier, herunder driftsledere og teknologileverandører, og ikkestatslige organisationer, herunder organisationer, der fremmer miljøbeskyttelse.

(25)	Medlemsstaterne bør sørge for, at driftsledere af mellemstore fyringsanlæg træffer de nødvendige foranstaltninger i tilfælde, hvor direktivet ikke overholdes. Medlemsstaterne bør indføre en ordning med henblik på at kontrollere, at mellemstore fyringsanlæg overholder kravene i dette direktiv.

(26)	Med henblik på at sikre den effektive gennemførelse og håndhævelse af dette direktiv bør inspektioner, i det omfang det er muligt, samordnes med inspektioner, der er påkrævede i henhold til anden EU-lovgivning, hvis det er relevant.

(27)	Bestemmelserne i dette direktiv vedrørende adgang til oplysninger om dets gennemførelse bør finde anvendelse på en måde, der sikrer den fulde virkning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (9).

(28)

For at begrænse den administrative byrde for små og mellemstore virksomheder, der driver mellemstore fyringsanlæg, bør driftsledernes administrative forpligtelser i henseende til tilvejebringelse af oplysninger, overvågning og rapportering stå i et rimeligt forhold til formålet, og dobbeltarbejde bør undgås, samtidig med at de tillader den kompetente myndighed at føre effektiv kontrol med overholdelsen.

(29)

Af hensyn til overensstemmelsen og sammenhængen i oplysningerne fra medlemsstaterne om gennemførelsen af dette direktiv og for at fremme udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen bør Kommissionen med bistand fra Det Europæiske Miljøagentur udvikle et elektronisk rapporteringsværktøj, som medlemsstaterne også kan benytte internt til nationale rapporterings- og datastyringsformål.

(30)

Kommissionen bør vurdere behovet for at ændre emissionsgrænseværdierne i bilag II for nye mellemstore fyringsanlæg på grundlag af de nyeste teknologier. I den forbindelse bør Kommissionen også overveje behovet for at fastsætte specifikke emissionsgrænseværdier for andre forurenende stoffer såsom carbonmonoxid og eventuelt minimumsstandarder for energieffektivitet.

(31)

Med henblik på tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at tilpasse bestemmelserne om vurdering af overholdelsen, der er fastsat i bilag III, del 2, punkt 2, delegeres til Kommissionen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(32)

For at sikre ensartede vilkår for gennemførelsen af dette direktiv og for at forenkle og strømline rapporteringsforpligtelserne for medlemsstaterne, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til præcisering af de tekniske formater for rapportering. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (10).

(33)

Målene for dette direktiv, nemlig forbedring af miljøkvaliteten og menneskers sundhed, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(34)	Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der navnlig er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). Dette direktiv søger navnlig at sikre anvendelsen af artikel 37 i chartret om miljøbeskyttelse.

(35)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (11) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiveren, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Genstand

Dette direktiv fastsætter regler om kontrol med mellemstore fyringsanlægs emissioner af svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx) og støv til luften, og derved nedbringes disse emissioner til luften og deres potentielle risici for menneskers sundhed og miljøet.

Dette direktiv fastsætter også regler om at overvåge emissioner af carbonmonoxid (CO).

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Dette direktiv finder anvendelse på fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mindst 1 MW og mindre end 50 MW (»mellemstore fyringsanlæg«), uanset hvilken brændselstype de anvender.

2. Dette direktiv finder også anvendelse på en kombination af nye mellemstore fyringsanlæg i henhold til artikel 4, herunder en kombination, hvor den samlede nominelle indfyrede termiske effekt er på mindst 50 MW, medmindre denne kombination udgør et fyringsanlæg, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2010/75/EU.

3. Dette direktiv finder ikke anvendelse på:

a)	fyringsanlæg omfattet af kapitel III eller kapitel IV i direktiv 2010/75/EU

b)	fyringsanlæg omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/68/EF (12)

c)	fyringsanlæg på landbrugsbedriften med en samlet nominel indfyret termisk effekt på højst 5 MW, som udelukkende anvender uforarbejdet husdyrgødning fra fjerkræ, jf. artikel 9, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 (13), som brændsel

d)	fyringsanlæg, hvori de gasformige forbrændingsprodukter anvendes til direkte opvarmning, tørring eller enhver anden behandling af genstande eller materialer

e)	fyringsanlæg, hvori de gasformige forbrændingsprodukter anvendes til direkte gasfyret opvarmning af lokaler med henblik på at forbedre arbejdsvilkår

f)	efterforbrændingsanlæg, som er bestemt til at rense røggasserne fra industriprocesser ved forbrænding, og som ikke drives som uafhængige fyringsanlæg

g)	tekniske anordninger, der anvendes til fremdrift af køretøjer, skibe eller luftfartøjer

h)	gasturbiner samt gas- og dieselmotorer, når de anvendes på offshoreplatforme

i)	anlæg til regenerering af katalysatorer til katalytisk krakning

j)	anlæg til omdannelse af hydrogensulfid til svovl

k)	reaktorer, der anvendes i den kemiske industri

l)	koksovnsblokke

cowpers

n)	krematorier

o)	fyringsanlæg, der fyrer med raffinaderibrændsel alene eller sammen med andet brændsel til produktion af energi i mineralolie- og gasraffinaderier

p)	sodakedler i anlæg til fremstilling af pulp.

4. Dette direktiv finder ikke anvendelse på forskningsaktiviteter, udviklingsaktiviteter eller afprøvningsaktiviteter vedrørende mellemstore fyringsanlæg. Medlemsstaterne kan fastsætte særlige betingelser for anvendelsen af dette stykke.

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1) »emission«: udledning i luften af stoffer fra et fyringsanlæg

2) »emissionsgrænseværdi«: den tilladte mængde af et stof i røggas fra et fyringsanlæg, der i et givet tidsrum må udledes i luften

3) »nitrogenoxider« (NOx): nitrogenoxid og nitrogendioxid udtrykt som nitrogendioxid (NO2)

4) »støv«: partikler af enhver form, struktur og densitet, som er dispergeret i gasfasen under forholdene ved prøveudtagningsstedet, og som kan opsamles ved filtrering under nærmere angivne betingelser efter en repræsentativ prøve af den gas, der skal analyseres, og som forbliver opstrøms af filteret og på filteret efter tørring under nærmere angivne betingelser

5) »fyringsanlæg«: enhver teknisk indretning, hvori brændsel oxyderes med henblik på anvendelse af den således frembragte varme

6) »bestående fyringsanlæg«: et fyringsanlæg, der er sat i drift før den 20. december 2018, eller som har fået meddelt godkendelse inden den 19. december 2017 i henhold til national lovgivning, forudsat at anlægget sættes i drift senest den 20. december 2018

7) »nye fyringsanlæg«: andre fyringsanlæg end et bestående fyringsanlæg

8) »motor«: en gasmotor, dieselmotor eller dual-fuel-motor

9) »gasmotor«: en forbrændingsmotor, som fungerer efter ottoprincippet, og som anvender elektrisk tænding til forbrænding af brændstof

10) »dieselmotor«: en forbrændingsmotor, der fungerer efter dieselprincippet, og som anvender kompressionstænding til forbrænding af brændstof

11) »dual-fuel-motor«: en forbrændingsmotor, som anvender kompressionstænding og fungerer efter dieselprincippet ved forbrænding af flydende brændstoffer og efter ottoprincippet ved forbrænding af gasformige brændstoffer

12) »gasturbine«: enhver roterende maskine, der omdanner termisk energi til mekanisk arbejde, og som hovedsagelig består af en kompressor, en termisk anordning, hvori brændslet oxyderes med henblik på at opvarme arbejdsvæsken, og en turbine; dette omfatter både gasturbiner med åben cyklus og kombineret cyklus og gasturbiner i kraftvarmedrift, alle med eller uden supplerende indfyring

13) »lille isoleret system« (SIS): et lille isoleret system som defineret i artikel 2, nr. 26), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF (14)

14) »mikroisoleret system« (MIS): et mikroisoleret system som defineret i artikel 2, nr. 27), i direktiv 2009/72/EF

15) »brændsel«: ethvert fast, flydende eller gasformigt brændbart stof

16) »raffinaderibrændsel«: fast, flydende eller gasformigt brændbart stof fra destillations- og konverteringsfaserne ved raffineringen af råolie, herunder raffinaderibrændselsgas, syngas, raffinaderiolier og petroleumskoks

17) »affald«: affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (15)

18) »biomasse«: ethvert af følgende produkter:

a)	produkter bestående af vegetabilsk materiale fra landbrug eller skovbrug, der kan anvendes som brændsel for at udnytte energiindholdet

følgende affald:

i)	vegetabilsk affald fra landbrug og skovbrug

ii)	vegetabilsk affald fra levnedsmiddelindustrien, hvis forbrændingsvarmen udnyttes

iii)	fiberholdigt vegetabilsk affald fra fremstilling af jomfrupulp og fra fremstilling af papir fra pulp, hvis det medforbrændes på produktionsstedet, og forbrændingsvarmen udnyttes

iv)	korkaffald

v)	træaffald undtagen træaffald, der kan indeholde halogenerede organiske forbindelser eller tungmetaller som følge af behandling med træbeskyttelsesmidler eller overfladebehandling, herunder navnlig sådant træaffald fra bygge- og nedrivningsaffald

19) »gasolie«:

a)	ethvert mineraloliebaseret flydende brændsel, som henhører under KN-kode 2710 19 25, 2710 19 29, 2710 19 47, 2710 19 48, 2710 20 17 eller 2710 20 19, eller

b)	ethvert mineraloliebaseret flydende brændsel, hvoraf mindre end 65 volumenprocent (inklusive tab) destillerer ved 250 °C, og hvoraf mindst 85 volumenprocent (inklusive tab) destillerer ved 350 °C efter ASTM D86-metoden

20) »naturgas«: naturligt forekommende methan med højst 20 % (volumenprocent) af inerte stoffer og andre forbindelser

21) »svær fuelolie«:

a)	ethvert mineraloliebaseret flydende brændsel, som henhører under KN-kode 2710 19 51 til 2710 19 68, 2710 20 31, 2710 20 35 eller 2710 20 39, eller

ethvert andet mineraloliebaseret flydende brændsel end gasolie som defineret i nr. 19), der ud fra sine destillationsgrænser henhører under de svære olier, der er bestemt til anvendelse som brændsel, og hvoraf mindre end 65 volumenprocent (inklusive tab) destillerer ved 250 °C efter ASTM D86-metoden. Kan destillationen ikke bestemmes efter ASTM D 86-metoden, klassificeres olieproduktet også som svær fuelolie

22) »driftstimer«: det tidsrum udtrykt i timer, hvor fyringsanlægget er i drift og udleder emissioner til luften, bortset fra opstarts- og nedlukningsperioder

23) »driftsleder«: enhver fysisk eller juridisk person, der driver eller kontrollerer fyringsanlægget, eller som efter national lovgivning har fået overdraget den afgørende økonomiske dispositionsret over anlæggets tekniske drift

24) »zone«: en del af en medlemsstats område, som den pågældende medlemsstat har afgrænset med henblik på vurdering og styring af luftkvalitet, jf. direktiv 2008/50/EF.

Artikel 4

Sammenlægning

En kombination af to eller flere nye mellemstore fyringsanlæg anses for at være ét enkelt mellemstort fyringsanlæg med henblik på dette direktiv, og deres nominelle indfyrede termiske effekt betragtes under ét med henblik på beregningen af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt, hvis:

—	røggasserne fra sådanne mellemstore fyringsanlæg udledes gennem en fælles skorsten, eller

—	røggasserne fra sådanne mellemstore fyringsanlæg efter den kompetente myndigheds vurdering og under hensyn til tekniske og økonomiske forhold kan udledes gennem en fælles skorsten.

Artikel 5

Godkendelse og registrering

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ingen nye mellemstore fyringsanlæg drives uden en godkendelse eller uden at være registreret.

2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ingen bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW drives uden en godkendelse eller uden at være registeret fra den 1. januar 2024.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ingen bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på højst 5 MW drives uden en godkendelse eller uden at være registreret fra den 1. januar 2029.

3. Medlemsstaterne præciserer godkendelses- eller registreringsproceduren for mellemstore fyringsanlæg. Disse procedurer indeholder som minimum en forpligtelse for driftslederen til at underrette den kompetente myndighed om, at denne driver eller har til hensigt at drive et mellemstort fyringsanlæg, og til som minimum at tilvejebringe de oplysninger, der er anført i bilag I.

4. Den kompetente myndighed registrerer eller indleder godkendelsesproceduren for det mellemstore fyringsanlæg inden en måned efter, at driftslederen har tilvejebragt de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3. Den kompetente myndighed underretter driftslederen om registreringen eller indledningen af godkendelsesproceduren.

5. Den kompetente myndighed fører et register med oplysninger om hvert mellemstort fyringsanlæg, herunder de oplysninger, der er anført i bilag I, og de oplysninger, der er indhentet i henhold til artikel 9. Bestående mellemstore fyringsanlæg opføres i registeret fra registreringsdatoen eller fra den dato, hvor de har opnået en godkendelse, i henhold til dette direktiv. Den kompetente myndighed offentliggør oplysningerne i registeret, herunder via internettet, i overensstemmelse med direktiv 2003/4/EF.

6. Uden at det berører forpligtelsen for mellemstore fyringsanlæg til at være i besiddelse af en godkendelse eller være registreret, kan medlemsstaterne fastsætte krav til bestemte kategorier af mellemstore fyringsanlæg i almindelige bindende forskrifter. Hvis der vedtages almindelige bindende forskrifter, kan der i godkendelsen eller registreringen blot henvises til sådanne forskrifter.

7. For mellemstore fyringsanlæg, der er en del af et anlæg, som er omfattet af kapitel II i direktiv 2010/75/EU, anses kravene i denne artikel for at være opfyldt ved overholdelse af det nævnte direktiv.

8. Enhver godkendelse, der gives, eller registrering, der foretages, i henhold til anden national lovgivning eller EU-lovgivning kan kombineres med den godkendelse eller registrering, der kræves i henhold til stk. 1, så de udgør én enkelt godkendelse eller registrering, forudsat at den enkelte godkendelse eller registrering indeholder de oplysninger, der kræves i henhold til denne artikel.

Artikel 6

Emissionsgrænseværdier

1. Uden at dette berører kapitel II i direktiv 2010/75/EU, hvor dette er relevant, finder de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II til nærværende direktiv, anvendelse på mellemstore fyringsanlæg.

Emissionsgrænseværdierne i bilag II finder ikke anvendelse på mellemstore fyringsanlæg, der er beliggende på De Kanariske Øer, i de franske oversøiske departementer, på Azorerne og Madeira. De berørte medlemsstater fastsætter emissionsgrænseværdier for disse anlæg med henblik på at mindske deres emissioner til luft og de potentielle risici for menneskers sundhed og miljøet.

2. Fra den 1. januar 2025 må emissioner til luften af SO2, NOx og støv fra bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW ikke overskride de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 1, tabel 2 og 3.

Fra den 1. januar 2030 må emissioner til luften af SO2, NOx og støv fra bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på højst 5 MW ikke overskride de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 1, tabel 1 og 3.

3. Medlemsstaterne kan undtage bestående mellemstore fyringsanlæg, som ikke er i drift i mere end 500 driftstimer om året udregnet som et rullende gennemsnit over en periode på fem år, fra at skulle overholde de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 1, tabel 1, 2 og 3.

Medlemsstaterne kan hæve den grænse, der er omhandlet i første afsnit, til 1 000 driftstimer i følgende nødstilfælde eller under følgende ekstraordinære omstændigheder:

—	til backup af elproduktion på forbundne øer i tilfælde af en afbrydelse af hovedstrømforsyningen til en ø

—	for mellemstore fyringsanlæg, der anvendes til varmeproduktion, i tilfælde af usædvanligt kolde vejrforhold.

I de i dette stykke nævnte tilfælde anvendes en emissionsgrænseværdi for støv på 200 mg/Nm3 for anlæg, som fyrer med fast brændsel.

4. Bestående mellemstore fyringsanlæg, der indgår i SIS eller MIS, skal fra den 1. januar 2030 overholde de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 1, tabel 1, 2 og 3.

5. Indtil den 1. januar 2030 kan medlemsstaterne undtage bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW fra at skulle overholde de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, forudsat at mindst 50 % af anlæggets nyttevarmeproduktion udregnet som et rullende gennemsnit over en periode på fem år leveres til et offentligt fjernvarmenet i form af damp eller varmt vand. I tilfælde af en sådan undtagelse må de emissionsgrænseværdier, der fastsættes af den kompetente myndighed, ikke overstige 1 100 mg/Nm3 for SO2 og 150 mg/Nm3 for støv.

Indtil den 1. januar 2030 kan medlemsstaterne undtage mellemstore fyringsanlæg, der benytter fast biomasse som hovedbrændsel, og som befinder sig i zoner, hvor de i direktiv 2008/50/EF fastsatte grænseværdier efter vurderingen i henhold til det nævnte direktiv overholdes, fra de emissionsgrænseværdier for støv, der er fastsat i bilag II til nærværende direktiv. I tilfælde af en sådan undtagelse må de emissionsgrænseværdier, der fastsættes af den kompetente myndighed, ikke overstige 150 mg/Nm3 for støv.

Den kompetente myndighed sikrer under alle omstændigheder, at der ikke forårsages væsentlig forurening, og at der opnås et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed.

6. Indtil den 1. januar 2030 kan medlemsstaterne undtage bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW, og som anvendes til drift af gaskompressorstationer, der er nødvendige for at sikre en sikker og pålidelig drift af nationale gastransmissionsnet, fra overholdelse af de emissionsgrænseværdier for NOx, der er fastsat i bilag II, del 1, tabel 3.

7. Fra den 20. december 2018 må emissioner til luften af SO2, NOx og støv fra nye mellemstore fyringsanlæg ikke overskride de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2.

8. Medlemsstaterne kan undtage nye mellemstore fyringsanlæg, som ikke er i drift i mere end 500 driftstimer om året udregnet som et rullende gennemsnit over en periode på tre år, fra at skulle overholde de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2. I tilfælde af sådan undtagelse anvendes en emissionsgrænseværdi for støv på 100 mg/Nm3 for anlæg, som fyrer med fast brændsel.

9. I zoner eller i dele af zoner, hvor de grænseværdier for luftkvalitet, der er fastslagt i direktiv 2008/50/EF, overskrides, vurderer medlemsstaterne som led i udviklingen af luftkvalitetsplaner omhandlet i artikel 23 i direktiv 2008/50/EF og under hensyntagen til resultaterne af den i stk. 10 i nærværende artikel omhandlede udveksling af oplysninger behovet for at anvende strengere emissionsgrænseværdier for individuelle mellemstore fyringsanlæg i disse zoner eller i dele af zoner end dem, der er fastlagt i nærværende direktiv, forudsat at anvendelsen af disse emissionsgrænseværdier på en effektiv måde bidrager til en mærkbar forbedring af luftkvaliteten.

10. Kommissionen tilrettelægger udveksling af oplysninger med medlemsstaterne, de berørte industrier og ikkestatslige organisationer om de emissionsniveauer, der kan opnås med de bedste tilgængelige og fremspirende teknologier, og de hermed forbundne omkostninger.

Kommissionen offentliggør resultaterne af denne udveksling af oplysninger.

11. Den kompetente myndighed kan give en dispensation i en periode på højst seks måneder fra pligten til at overholde de i stk. 2 og 7 omhandlede emissionsgrænseværdier for SO2 for et mellemstort fyringsanlæg, der normalt anvender svovlfattigt brændsel, når driftslederen ikke kan overholde disse emissionsgrænseværdier på grund af en forsyningsafbrydelse, der skyldes alvorlig knaphed på svovlfattigt brændsel.

Medlemsstaterne underretter inden for én måned Kommissionen om enhver dispensation, som er givet i henhold til første afsnit.

12. Den kompetente myndighed kan dispensere fra pligten til at overholde de i stk. 2 og 7 omhandlede emissionsgrænseværdier i tilfælde, hvor et mellemstort fyringsanlæg, der normalt anvender gasformigt brændsel, undtagelsesvis må anvende andet brændsel på grund af en pludselig afbrydelse i gasforsyningen og derfor ellers ville være nødt til at installere sekundært emissionsbegrænsende udstyr. Denne dispensation kan gives i en periode, der ikke må overstige ti dage, medmindre driftslederen over for den kompetente myndighed godtgør, at en længere periode er berettiget.

Medlemsstaterne underretter inden for én måned Kommissionen om enhver dispensation, som er givet i henhold til første afsnit.

13. Benytter et mellemstort fyringsanlæg to eller flere brændselstyper samtidigt, beregnes emissionsgrænseværdien for hvert forurenende stof ved at:

a)	benytte den emissionsgrænseværdi for hver brændselstype, der er fastsat i bilag II

bestemme den brændselstypevægtede emissionsgrænseværdi; denne fremkommer ved at gange hver af de i litra a) omhandlede emissionsgrænseværdier med den indfyrede termiske effekt for hver brændselstype og dividere resultatet af hver multiplikation med summen af bidragene til den indfyrede termiske effekt for samtlige brændselstyper, og

c)	lægge de brændselstypevægtede emissionsgrænseværdier sammen.

Artikel 7

Driftslederens forpligtelser

1. Medlemsstaterne sikrer, at driftslederen overvåger emissionerne i overensstemmelse med mindst bilag III, del 1.

2. For mellemstore fyringsanlæg, der anvender flere brændselstyper, foretages overvågningen af emissioner ved forbrændingen af det brændsel eller den brændselssammensætning, der forventes at medføre det højeste emissionsniveau, og i en periode svarende til normale driftsbetingelser.

3. Driftslederen fører en driftsjournal over og bearbejder alle overvågningsresultater på en sådan måde, at overholdelsen af emissionsgrænseværdierne kan kontrolleres i overensstemmelse med reglerne i bilag III, del 2.

4. For mellemstore fyringsanlæg, der anvender sekundært emissionsbegrænsende udstyr med henblik på at opfylde emissionsgrænseværdierne, skal driftslederen føre en driftsjournal eller opbevare oplysninger, der demonstrerer det pågældende udstyrs effektive løbende drift.

5. Mellemstore fyringsanlægs driftsledere opbevarer følgende:

a)	den kompetente myndigheds godkendelse eller registreringsbevis og, hvor det er relevant, dens/dets ajourførte udgave og relaterede oplysninger

b)	de overvågningsresultater og -oplysninger, der er omhandlet i stk. 3 og 4

c)	i givet fald en driftsjournal over driftstimer som omhandlet i artikel 6, stk. 3 og 8

d)	en driftsjournal over typen og mængden af brændsler, der anvendes i anlægget, og eventuelle driftsforstyrrelser eller svigt i det sekundære emissionsbegrænsende udstyr

e)	en driftsjournal over tilfælde af manglende overholdelse og de trufne foranstaltninger som omhandlet i stk. 7.

De data og oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, litra b)-e), opbevares i en periode på mindst seks år.

6. Driftslederen stiller efter anmodning hurtigst muligt de i stk. 5 omhandlede data og oplysninger til rådighed for den kompetente myndighed. Den kompetente myndighed kan fremsætte en sådan anmodning for at kontrollere overholdelsen af kravene i dette direktiv. Den kompetente myndighed fremsætter en sådan anmodning, hvis enkeltpersoner i befolkningen anmoder om adgang til de i stk. 5 omhandlede data og oplysninger.

7. I tilfælde af manglende overholdelse af de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, træffer driftslederen de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at overholdelsen hurtigst muligt genetableres, uden at dette berører de foranstaltninger, som er påkrævet i henhold til artikel 8. Medlemsstaterne fastsætter regler for typen, hyppigheden og formatet af de oplysninger, som driftslederne skal give til den kompetente myndighed om tilfælde af manglende overholdelse.

8. Driftslederen yder den kompetente myndighed al fornøden bistand, så den kan gennemføre eventuelle inspektioner og besøg på anlægget, udtage prøver og indsamle alle oplysninger, der er nødvendige for, at den kan udføre sine opgaver i forbindelse med dette direktiv.

9. Driftslederen sørger for, at opstarts- og nedlukningsperioderne for mellemstore fyringsanlæg holdes så korte som muligt.

Artikel 8

Kontrol af overholdelsen

1. Medlemsstaterne sikrer, at gyldige emissionsværdier, som overvåges i overensstemmelse med bilag III, ikke overskrider emissionsgrænseværdierne fastsat i bilag II.

2. Medlemsstaterne indfører en effektiv ordning på grundlag af enten miljøinspektioner eller andre foranstaltninger med henblik på at kontrollere, at kravene i dette direktiv overholdes.

3. I tilfælde af manglende overholdelse sikrer medlemsstaterne, at den kompetente myndighed pålægger driftslederen at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at overholdelsen hurtigst muligt genetableres, foruden de foranstaltninger, som driftslederen har truffet i henhold til artikel 7, stk. 7.

Hvis manglende overholdelse medfører en betydelig forringelse af luftkvaliteten på stedet, suspenderes driften af det mellemstore fyringsanlæg, indtil overholdelsen er genetableret.

Artikel 9

Ændringer af mellemstore fyringsanlæg

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at driftslederen hurtigst muligt underretter den kompetente myndighed, hvis det mellemstore fyringsanlæg påtænkes ændret på en måde, som vil berøre de pågældende emissionsgrænseværdier.

Den kompetente myndighed ajourfører om nødvendigt godkendelsen eller registreringen.

Artikel 10

Kompetente myndigheder

Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, der skal varetage opgaverne i medfør af dette direktiv.

Artikel 11

Rapportering

1. Medlemsstaterne forelægger senest den 1. oktober 2026 og den 1. oktober 2031 Kommissionen en rapport, der indeholder kvalitative og kvantitative oplysninger om gennemførelsen af dette direktiv og om eventuelle foranstaltninger, der er truffet med henblik på at verificere, at driften af mellemstore fyringsanlæg er i overensstemmelse med dette direktiv, og om eventuelle håndhævelsesforanstaltninger i den forbindelse.

Den første rapport, der er omhandlet i første afsnit, skal indeholde et overslag over de samlede årlige emissioner af SO2, NOx og støv fra mellemstore fyringsanlæg, inddelt efter anlæggets art, brændstoftype og kapacitetsklasse.

2. Senest den 1. januar 2021 forelægger medlemsstaterne desuden Kommissionen en rapport med et overslag over de samlede årlige emissioner af CO og tilgængelige oplysninger om CO-koncentrationen i emissioner fra mellemstore fyringsanlæg, inddelt efter brændstoftype og kapacitetsklasse.

3. I forbindelse med den rapportering, der er omhandlet i stk. 1 og 2, stiller Kommissionen et elektronisk rapporteringsværktøj til rådighed for medlemsstaterne.

Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter de tekniske formater for rapportering for at forenkle og strømline rapporteringsforpligtelserne for medlemsstaterne for så vidt angår oplysningerne, der er omhandlet i stk. 1 og 2 i denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 15.

4. Senest 12 måneder efter modtagelsen af medlemsstaternes rapporter i overensstemmelse med stk. 1 i denne artikel, og under hensyntagen til de oplysninger, der er fremkommet i henhold til artikel 6, stk. 11 og 12, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en sammenfattende rapport.

5. I forbindelse med udførelsen af sine opgaver i henhold til stk. 3 og 4 bistås Kommissionen af Det Europæiske Miljøagentur.

Artikel 12

Revision

1. Senest den 1. januar 2020 undersøger Kommissionen fremskridtene med hensyn til mellemstore fyringsanlægs energieffektivitet og vurderer fordelene ved at fastsætte minimumsstandarder for energieffektivitet i overensstemmelse med den bedste tilgængelige teknik.

2. Senest den 1. januar 2023 vurderer Kommissionen behovet for en revision af bestemmelserne vedrørende anlæg, der indgår i SIS eller MIS, og bilag II, del 2, på grundlag af de nyeste teknologier.

Som en del af denne revision vurderer Kommissionen desuden, hvorvidt der for visse eller alle typer mellemstore fyringsanlæg er behov for at regulere CO-emissionerne.

Derefter skal en revision finde sted hvert tiende år, og den skal omfatte en vurdering af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at fastsætte strengere emissionsgrænseværdier, især for nye mellemstore fyringsanlæg.

3. Kommissionen aflægger en rapport om resultaterne af de i stk. 1 og 2 omhandlede revisioner til Europa-Parlamentet og Rådet ledsaget af et forslag til retsakt, hvis det er relevant.

Artikel 13

Ændring af bilagene

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 med henblik på tilpasning af bilag III, del 2, punkt 2, til den videnskabelige og tekniske udvikling.

Artikel 14

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 13, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 18. december 2015. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 13 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 13 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 15

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 75, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

Artikel 16

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 19. december 2017 Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og giver omgående Kommissionen meddelelse om senere ændringer af betydning for disse.

Artikel 17

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 19. december 2017. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og administrative bestemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 18

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 19

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 25. november 2015.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

N. SCHMIT

Formand

(1) EUT C 451 af 16.12.2014, s. 134.

(2) EUT C 415 af 20.11.2014, s. 23.

(3) Europa-Parlamentets holdning af 7.10.2015 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 10.11.2015.

(4) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 »Et godt liv i en ressourcebegrænset verden« (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg (EFT L 309 af 27.11.2001, s. 1).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(11) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.

(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/68/EF af 16. december 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner (EFT L 59 af 27.2.1998, s. 1).

(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1).

(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55).

(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

BILAG I

OPLYSNINGER, SOM DRIFTSLEDEREN SKAL MEDDELE TIL DEN KOMPETENTE MYNDIGHED

1.	Det mellemstore fyringsanlægs nominelle indfyrede termiske effekt (MW)

2.	Det mellemstore fyringsanlægs type (dieselmotor, gasturbine, dual-fuel-motor, anden motor eller andet mellemstort fyringsanlæg)

3.	Type og andel af benyttede brændsler i overensstemmelse med de brændselskategorier, der er fastsat i bilag II

4.	Dato, hvor det mellemstore fyringsanlæg er sat i drift, eller, i tilfælde hvor den præcise idriftsættelsesdato er ukendt, dokumentation for, at anlægget blev sat i drift inden den 20. december 2018

5.	Inden for hvilken branche benyttes det mellemstore fyringsanlæg, eller i hvilken virksomhed benyttes det (NACE-kode)

6.	Det mellemstore fyringsanlægs forventede antal årlige driftstimer, og den gennemsnitlige belastning ved brug

7.	Hvis muligheden for undtagelse i henhold til artikel 6, stk. 3 eller 8, anvendes, vedlægges en erklæring underskrevet af driftslederen om, at det mellemstore fyringsanlæg ikke vil blive drevet i mere end det antal timer, der er omhandlet i de nævnte stykker

8.	Driftslederens navn og hjemsted og — for stationære mellemstore fyringsanlæg — den adresse, hvor anlægget er beliggende.

BILAG II

EMISSIONSGRÆNSEVÆRDIER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 6

Alle emissionsgrænseværdier, som er fastsat i dette bilag, defineres ved en temperatur på 273,15 K, et tryk på 101,3 kPa og efter korrektion for vanddampindhold i røggassen samt ved et standardiseret O2-indhold på 6 % for mellemstore fyringsanlæg, der fyres med fast brændsel, 3 % for andre mellemstore fyringsanlæg end motorer og gasturbiner, der fyres med flydende og gasformigt brændsel, og 15 % for motorer og gasturbiner.

DEL 1

Emissionsgrænseværdier for bestående mellemstore fyringsanlæg

Tabel 1

Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mindst 1 MW og højst 5 MW, bortset fra motorer og gasturbiner

Forurenende stof	Fast biomasse	Andet fast brændsel	Gasolie	Andet flydende brændsel end gasolie	Naturgas	Andet gasformigt brændsel end naturgas
SO2	200 (1) (2)	1 100	—	350	—	200 (3)
NOx	650	650	200	650	250	250
Støv	50	50	—	50	—	—

Tabel 2

Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW, bortset fra motorer og gasturbiner

Forurenende stof	Fast biomasse	Andet fast brændsel	Gasolie	Andet flydende brændsel end gasolie	Naturgas	Andet gasformigt brændsel end naturgas
SO2	200 (4) (5)	400 (6)	—	350 (7)	—	35 (8) (9)
NOX	650	650	200	650	200	250
Støv	30 (10)	30 (10)	—	30	—	—

Tabel 3

Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for bestående motorer og gasturbiner

Forurenende stof	Det mellemstore fyringsanlægs type	Gasolie	Andet flydende brændsel end gasolie	Naturgas	Andet gasformigt brændsel end naturgas
SO2	Motorer og gasturbiner	—	120	—	15 (11) (12)
NOX	Motorer	190 (13) (14)	190 (13) (15)	190 (16)	190 (16)
NOX	Gasturbiner (17)	200	200	150	200
Støv	Motorer og gasturbiner	—	10 (18)	—	—

DEL 2

Emissionsgrænseværdier for nye mellemstore fyringsanlæg

Tabel 1

Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for nye mellemstore fyringsanlæg, bortset fra motorer og gasturbiner

Forurenende stof	Fast biomasse	Andet fast brændsel	Gasolie	Andet flydende brændsel end gasolie	Naturgas	Andet gasformigt brændsel end naturgas
SO2	200 (19)	400	—	350 (20)	—	35 (21) (22)
NOx	300 (23)	300 (23)	200	300 (24)	100	200
Støv	20 (25)	20 (25)	—	20 (26)	—	—

Tabel 2

Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for nye motorer og gasturbiner

Forurenende stof	Det mellemstore fyringsanlægs type	Gasolie	Andet flydende brændsel end gasolie	Naturgas	Andet gasformigt brændsel end naturgas
SO2	Motorer og gasturbiner	—	120 (27)	—	15 (28)
NOx	Motorer (29) (30)	190 (31)	190 (31) (32)	95 (33)	190
NOx	Gasturbiner (34)	75	75 (35)	50	75
Støv	Motorer og gasturbiner	—	10 (36) (37)	—	—

(1) Værdien anvendes ikke for anlæg, der udelukkende fyres med fast træbiomasse.

(2) 300 mg/Nm3 for anlæg, der fyres med halm.

(3) 400 mg/Nm3 for koksværksgas med lav brændværdi i jern- og stålindustrien.

(4) Værdien anvendes ikke for anlæg, der udelukkende fyres med fast træbiomasse.

(5) 300 mg/Nm3 for anlæg, der fyres med halm.

(6) 1 100 mg/Nm3 for anlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW og højst 20 MW.

(7) Indtil den 1. januar 2030: 850 mg/Nm3 for anlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW og højst 20 MW, der fyres med svær fuelolie.

(8) 400 mg/Nm3 for koksværksgas med lav brændværdi og 200 mg/Nm3 for højovnsgas med lav brændværdi i jern- og stålindustrien.

(9) 170 mg/Nm3 for biogas.

(10) 50 mg/Nm3 for anlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW og højst 20 MW.

(11) 60 mg/Nm3 for biogas.

(12) 130 mg/Nm3 for koksværksgas med lav brændværdi og 65 mg/Nm3 for højovnsgas med lav brændværdi i jern- og stålindustrien.

(13) 1 850 mg/Nm3 i følgende tilfælde:

i)	for dieselmotorer, for hvilke konstruktionen er påbegyndt før den 18. maj 2006

ii)	for dual-fuel-motorer, når der fyres med flydende brændsel.

(14) 250 mg/Nm3 for anlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mindst 1 MW og højst 5 MW.

(15) 250 mg/Nm3 for anlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mindst 1 MW og højst 5 MW og 225 mg/Nm3 for anlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW og højst 20 MW.

(16) 380 mg/Nm3 for dual-fuel-motorer, når der fyres med gasformigt brændsel.

(17) Emissionsgrænseværdierne gælder alene, når belastningen overstiger 70 %.

(18) 20 mg/Nm3 for anlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mindst 1 MW og højst 20 MW.

(19) Værdien anvendes ikke for anlæg, der udelukkende fyres med fast træbiomasse.

(20) Indtil den 1. januar 2025: 1 700 mg/Nm3 for anlæg, der indgår i SIS eller MIS.

(21) 400 mg/Nm3 for koksværksgas med lav brændværdi og 200 mg/Nm3 for højovnsgas med lav brændværdi i jern- og stålindustrien.

(22) 100 mg/Nm3 for biogas.

(23) 500 mg/Nm3 for anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mindst 1 MW og højst 5 MW.

(24) Indtil den 1. januar 2025: 450 mg/Nm3, når der fyres med svær fuelolie, der indeholder 0,2-0,3 % N, og 360 mg/Nm3, når der fyres med svær fuelolie, der indeholder under 0,2 % N for anlæg, der indgår i SIS eller MIS.

(25) 50 mg/Nm3 for anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mindst 1 MW og højst 5 MW og 30 mg/Nm3 for anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW og højst 20 MW.

(26) 50 mg/Nm3 for anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mindst 1 MW og højst 5 MW.

(27) Indtil den 1. januar 2025: 590 mg/Nm3 for dieselmotorer, der indgår i SIS eller MIS.

(28) 40 mg/Nm3 for biogas.

(29) Motorer, der er i drift 500-1 500 timer om året, kan undtages fra disse emissionsgrænseværdier, hvis de anvender primære foranstaltninger til begrænsning af NOx-emissioner og overholder emissionsgrænseværdierne i fodnote 4.

(30) Indtil den 1. januar 2025 i SIS og MIS: 1 850 mg/Nm3 for dual-fuel-motorer, når der fyres med flydende brændsel, og 380 mg/Nm3, når der fyres med gasformigt brændsel; 1 300 mg/Nm3 for dieselmotorer med ≤ 1 200 omdrejninger pr. minut med en samlet nominel indfyret termisk effekt på højst 20 MW og 1 850 mg/Nm3 for dieselmotorer med en samlet nominel indfyret termisk effekt på over 20 MW; 750 mg/Nm3 for dieselmotorer med > 1 200 omdrejninger pr. minut.

(31) 225 mg/Nm3 for dual-fuel-motorer, når der fyres med flydende brændsel.

(32) 225 mg/Nm3 for dieselmotorer med en samlet nominel indfyret termisk effekt på højst 20 MW med ≤ 1 200 omdrejninger pr. minut.

(33) 190 mg/Nm3 for dual-fuel-motorer, når der fyres med gasformigt brændsel.

(34) Disse emissionsgrænseværdier gælder alene, når belastningen overstiger 70 %.

(35) Indtil den 1. januar 2025: 550 mg/Nm3 for anlæg, der indgår i SIS eller MIS.

(36) Indtil den 1. januar 2025: 75 mg/Nm3 for dieselmotorer, der indgår i SIS eller MIS.

(37) 20 mg/Nm3 for anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mindst 1 MW og højst 5 MW.

BILAG III

OVERVÅGNING AF EMISSIONER OG VURDERING AF OVERHOLDELSE

DEL 1

Driftslederens overvågning af emissioner

Der stilles krav om periodiske målinger mindst:

—	hvert tredje år for mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mindst 1 MW og højst 20 MW

—	hvert år for mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på over 20 MW.

Som et alternativ til de frekvenser, der er omhandlet i punkt 1, kan der stilles krav om periodiske målinger for mellemstore fyringsanlæg, der er omfattet af artikel 6, stk. 3 eller 8, mindst hver gang følgende driftstimeantal er forløbet:

—	tre gange det højeste antal gennemsnitlige årlige driftstimer, som finder anvendelse i henhold til artikel 6, stk. 3 eller 8, for mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mindst 1 MW og højst 20 MW

—	det højeste antal gennemsnitlige årlige driftstimer, som finder anvendelse i henhold til artikel 6, stk. 3 eller 8, for mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på over 20 MW.

De periodiske målinger skal under alle omstændigheder foretages mindst en gang hvert femte år.

Målinger kræves kun for:

a)	de forurenende stoffer, for hvilke der er fastsat en emissionsgrænseværdi i dette direktiv for det pågældende anlæg

b)	CO fra alle anlæg.

De første målinger skal foretages senest fire måneder efter, at godkendelsen er givet til anlægget, eller anlægget er registreret, eller efter datoen for driftens påbegyndelse, alt efter hvad der falder senest.

Som alternativ til de i punkt 1 og 2 og punkt 3, litra a), anførte målinger af SO2 kan der benyttes andre fremgangsmåder, som den kompetente myndighed har verificeret og godkendt, til at bestemme emissionerne af SO2.

Som et alternativ til de periodiske målinger omhandlet i punkt 1 kan medlemsstaterne kræve kontinuerlige målinger.

Ved kontinuerlige målinger underkastes de automatiske målesystemer tjek ved hjælp af parallelle målinger med referencemetoder mindst én gang om året, og driftslederen underretter den kompetente myndighed om resultaterne af disse tjek.

Prøveudtagning og analyse af forurenende stoffer og måling af procesparametre samt eventuelle alternativer, der anvendes som omhandlet i punkt 5 og 6, skal baseres på metoder, der giver pålidelige, repræsentative og sammenlignelige resultater. Det formodes, at metoder, der overholder harmoniserede EN-standarder, opfylder dette krav. Under hver måling skal anlægget være i drift under stabile forhold og med en repræsentativ jævn belastning. Opstarts- og nedlukningsperioder er i den forbindelse udelukket.

DEL 2

Vurdering af overholdelse

Ved periodiske målinger anses emissionsgrænseværdierne i artikel 6 for at være overholdt, hvis resultaterne af hver serie målinger eller andre fremgangsmåder, som er defineret og fastlagt efter de kompetente myndigheders forskrifter, ikke overskrider de relevante emissionsgrænseværdier.

Ved kontinuerlige målinger vurderes overholdelse af emissionsgrænseværdierne i artikel 6 som fastsat i bilag V, del 4, punkt 1, til direktiv 2010/75/EU.

De validerede gennemsnitsværdier bestemmes som fastsat i bilag V, del 3, punkt 9 og 10, til direktiv 2010/75/EU.

Ved beregningen af de gennemsnitlige emissionsværdier ses der bort fra værdier, der måles i de i artikel 6, stk. 11 og 12, omhandlede perioder og under opstart og nedlukning.