28.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 257/73

(1)

Det er afgørende for den økonomiske og sociale udvikling, at der skabes tillid til onlineverdenen. Hvis tilliden mangler, især på grund af en formodning om manglende retssikkerhed, vil forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder tøve med at gennemføre transaktioner elektronisk og benytte nye tjenester.

(2)

Denne forordning har til formål at styrke tilliden til elektroniske transaktioner på det indre marked ved at skabe et fælles grundlag for sikker elektronisk interaktion mellem borgere, virksomheder og offentlige myndigheder og derved øge effektiviteten i de offentlige og private onlinetjenester, elektronisk forretningsførelse og elektronisk handel i Unionen.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF (3) dækkede elektroniske signaturer uden at skabe en omfattende ramme for sikre, pålidelige og brugervenlige elektroniske transaktioner på tværs af landegrænser og sektorer. Denne forordning styrker og udvider det nævnte direktivs regelsæt.

(4)

I Kommissionens meddelelse af 26. august 2010 med titlen »En digital dagsorden for Europa« påpeges det, at opsplitningen af det digitale marked, manglende interoperabilitet og stigende internetkriminalitet er alvorlige hindringer for en positiv udvikling af den digitale økonomi. I sin rapport om unionsborgerskab fra 2010 med titlen »Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder« fremhævede Kommissionen endvidere behovet for at løse de væsentligste problemer, der forhindrer EU-borgere i at nyde fordelene ved et digitalt indre marked og digitale tjenesteydelser på tværs af landegrænserne.

(5)

Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner af 4. februar 2011 og af 23. oktober 2011 Kommissionen til at skabe et digitalt indre marked inden 2015 for at gøre hurtige fremskridt på nøgleområderne i den digitale økonomi og fremme et fuldt integreret digitalt indre marked ved at befordre brug af onlinetjenester på tværs af grænserne og lægge særlig vægt på at lette sikker elektronisk identifikation og autentifikation.

(6)

Rådet opfordrede i sine konklusioner af 27. maj 2011 Kommissionen til at bidrage til det digitale indre marked ved at skabe passende vilkår for gensidig anerkendelse af centrale mulighedsskabende teknologier på tværs af grænserne, såsom elektronisk identifikation, elektroniske dokumenter, elektroniske signaturer og elektroniske leveringstjenester samt for interoperable e-forvaltningstjenester i hele Den Europæiske Union.

(7)

Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning af 21. september 2010 om gennemførelse af det indre marked for e-handel (4) betydningen af sikkerhed i forbindelse med elektroniske tjenester, navnlig elektroniske signaturer, samt af behovet for at etablere public key-infrastruktur på fælleseuropæisk plan, og det har opfordret Kommissionen til at etablere en gateway for europæiske valideringsmyndigheder for at sikre elektroniske signaturers grænseoverskridende interoperabilitet og øge sikkerheden for transaktioner, som foretages over internettet.

(8)

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF (5) skal medlemsstaterne oprette »kvikskranker« for at sikre, at samtlige procedurer og formaliteter i forbindelse med adgangen til at optage og udøve servicevirksomhed kan afvikles uden besvær, på afstand og ad elektronisk vej via den berørte kvikskranke og de kompetente myndigheder. Mange af de onlinetjenester, der er tilgængelige via kvikskranker, kræver elektronisk identifikation, autentifikation og signatur.

(9)

I de fleste tilfælde kan borgere ikke bruge deres elektroniske ID til at autentificere sig i en anden medlemsstat, fordi de nationale elektroniske identifikationsordninger i deres eget land ikke anerkendes i andre medlemsstater. Denne elektroniske hindring udelukker tjenesteudbyderne fra at høste det fulde udbytte af det indre marked. Gensidigt anerkendte elektroniske identifikationsmidler vil gøre det lettere at udbyde en lang række tjenester på tværs af grænserne på det indre marked og sætte virksomhederne i stand til at udøve virksomhed på tværs af grænserne uden at skulle overvinde diverse hindringer i kontakten med de offentlige myndigheder.

(10)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU (6) etablerer et netværk mellem de nationale myndigheder, der er ansvarlige for e-sundhed. For at øge sikkerheden og kontinuiteten i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser skal netværket udarbejde retningslinjer for adgang til elektroniske sundhedsoplysninger og –ydelser på tværs af grænserne og blandt andet støtte »fælles identifikations- og autentifikationsforanstaltninger for at gøre det lettere at overføre data ved grænseoverskridende sundhedsydelser«. Gensidig anerkendelse af elektronisk identifikation og autentifikation er afgørende for, at sundhedsydelser for Europas borgere på tværs af grænserne bliver en realitet. Når borgerne tager til udlandet for at få lægebehandling, skal deres medicinske data være tilgængelige i det land, hvor de skal behandles. Dette kræver en solid og sikker ramme for elektronisk identifikation, som de berørte parter har tillid til.

(11)

Denne forordning bør anvendes under fuld overholdelse af principperne vedrørende beskyttelse af personoplysninger i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (7). For så vidt angår princippet om gensidig anerkendelse i denne forordning bør autentifikation i forbindelse med en onlinetjeneste derfor kun omfatte behandling af de identifikationsdata, der er tilstrækkelige, relevante og ikke omfatter mere, end hvad der kræves for at give adgang til den pågældende onlinetjeneste. Desuden bør tillidstjenesteudbydere og tilsynsorganer opfylde kravene i direktiv 95/46/EF om fortrolighed og behandlingssikkerhed.

(12)

Et af formålene med denne forordning er at fjerne de eksisterende hindringer for grænseoverskridende brug af elektroniske identifikationsmidler, der benyttes i medlemsstaterne for som minimum at autentificere offentlige tjenester. Forordningen har ikke til formål at gribe ind for så vidt angår de elektroniske identitetsforvaltningssystemer og dermed forbundne infrastrukturer, der er etableret i medlemsstaterne. Målet med denne forordning er at sørge for, at der findes sikker elektronisk identifikation og autentifikation, der gør det muligt at få adgang til grænseoverskridende onlinetjenester, som medlemsstaterne udbyder.

(13)

Medlemsstaterne bør fortsat frit kunne anvende eller indføre midler med henblik på elektronisk identifikation for adgang til onlinetjenester. De bør også selv kunne bestemme, om den private sektor skal være med til at udbyde disse midler. Medlemsstaterne bør ikke være forpligtet til at anmelde deres elektroniske identifikationsordninger til Kommissionen. Valget mellem at anmelde alle, nogle eller ingen af de elektroniske identifikationsordninger, der anvendes på nationalt plan til som minimum at få adgang til offentlige onlinetjenester eller specifikke tjenester, til Kommissionen bør være op til medlemsstaterne.

(14)

Denne forordning bør indeholde visse betingelser for, hvilke elektroniske identifikationsmidler der skal anerkendes, og for, hvordan de elektroniske identifikationsordninger bør anmeldes. Betingelserne bør hjælpe medlemsstaterne til at opbygge den nødvendige tillid til hinandens elektroniske identifikationsordninger og til gensidigt at anerkende elektroniske identifikationsmidler, der er omfattet af de anmeldte ordninger. Princippet om gensidig anerkendelse bør følges, hvis den anmeldende medlemsstats elektroniske identifikationsordning opfylder anmeldelsesbetingelserne, og hvis anmeldelsen har været offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Dog bør princippet om gensidig anerkendelse kun gælde for autentifikation i forbindelse med en onlinetjeneste. Adgangen til disse onlinetjenester og den endelige levering af tjenesterne til parter, der anmoder herom, bør afhænge nøje af retten til at modtage sådanne tjenester i henhold til betingelserne i den nationale lovgivning.

(15)

Pligten til at anerkende elektroniske identifikationsmidler bør kun vedrøre de midler, hvis identitetssikringsniveau svarer til eller er højere end det niveau, der kræves for den pågældende onlinetjeneste. Desuden bør pligten kun gælde, når den pågældende offentlige myndighed anvender sikringsniveauet »betydelig« eller »høj« i forbindelse med adgang til den pågældende onlinetjeneste. Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med EU-retten frit kunne anerkende elektroniske identifikationsmidler, der har lavere identitetssikringsniveauer.

(16)

Sikringsniveauer bør afspejle graden af tillid til, at et elektronisk identifikationsmiddel kan fastslå identiteten på en person og således give sikkerhed for, at den person, der gør krav på en specifik identitet, faktisk er den person, hvortil identiteten er blevet knyttet. Sikringsniveauet afhænger af graden af tillid til, at det elektroniske identifikationsmiddel kan fastslå en persons påståede identitet, idet der tages hensyn til processer (for eksempel godtgørelse, kontrol og autentifikation af identitet), ledelsesaktiviteter (for eksempel den enhed, der udsteder det elektroniske identifikationsmiddel, og proceduren for udstedelse af sådanne midler) og iværksatte tekniske kontroller. Der eksisterer forskellige tekniske definitioner på og beskrivelser af sikringsniveauer som følge af EU-finansierede pilotprojekter i stor skala, standardiseringer og internationale aktiviteter. Navnlig i pilotprojekterne i stor skala STORK og ISO 29115 henvises der blandt andet til niveauerne 2, 3 og 4, som der bør tages størst muligt hensyn til ved fastsættelsen af tekniske minimumskrav, standarder og procedurer for sikringsniveauerne »lav«, »betydelig« og »høj« som omhandlet i denne forordning, samtidig med at der sikres ensartet anvendelse af denne forordning, især hvad angår sikringsniveauet »høj« i forbindelse med godtgørelse af identitet ved udstedelsen af kvalificerede certifikater. De fastsatte krav bør være teknologineutrale. Det bør være muligt at opfylde de nødvendige sikkerhedskrav med forskellige teknologier.

(17)

Medlemsstaterne bør tilskynde den private sektor til frivilligt at anvende elektroniske identifikationsmidler, der er omfattet af en anmeldt ordning, til identifikationsformål, når dette er nødvendigt med henblik på onlinetjenester eller elektroniske transaktioner. Muligheden for at anvende sådanne elektroniske identifikationsmidler vil betyde, at den private sektor kan benytte sig af elektronisk identifikation og autentifikation, der allerede anvendes i vid udstrækning i mange medlemsstater, i det mindste til offentlige tjenester, og gøre det lettere for virksomhederne og borgerne at få adgang til deres onlinetjenester på tværs af grænserne. For at gøre det lettere for den private sektor at bruge sådanne elektroniske identifikationsmidler på tværs af grænserne bør den autentifikationsmulighed, som en medlemsstat udbyder, stilles til rådighed for modtagerparter i den private sektor, der er hjemmehørende uden for medlemsstatens område, på samme betingelser, som gælder for modtagerparter i den private sektor, der er hjemmehørende i medlemsstaten. Med hensyn til modtagerparter i den private sektor kan den anmeldende medlemsstat fastsætte betingelser for adgang til autentifikationsmidlerne. Disse adgangsbetingelser kan omfatte oplysninger om, at autentifikationsmidlerne i tilknytning til den anmeldte ordning ikke i øjeblikket er til rådighed for modtagerparter i den private sektor.

(18)

Denne forordning bør fastsætte det erstatningsansvar, der påhviler den anmeldende medlemsstat, den part, der udsteder det elektroniske identifikationsmiddel, og den part, der udfører autentifikationsproceduren, hvis de ikke opfylder de relevante forpligtelser i henhold til denne forordning. Denne forordning bør imidlertid anvendes i overensstemmelse med nationale regler om erstatningsansvar. Derfor berører den ikke de nationale regler, der handler om f.eks. definition af skadeserstatning eller relevante gældende procedureregler, herunder bevisbyrden.

(19)

Sikkerheden i ordninger for elektronisk identifikation er central i en pålidelig grænseoverskridende gensidig anerkendelse af elektroniske identifikationsmidler. I den forbindelse bør medlemsstaterne samarbejde om sikkerhed og interoperabilitet i ordningerne for elektronisk identifikation på EU-plan. Når det i ordningerne for elektronisk identifikation kræves, at modtagerparter skal anvende bestemt hardware eller software på nationalt plan, indebærer grænseoverskridende interoperabilitet, at disse medlemsstater ikke må pålægge modtagerparter, der er hjemmehørende uden for deres område, sådanne krav og dermed forbundne omkostninger. I så fald bør passende løsninger drøftes og udformes inden for interoperabilitetsrammen. Dog er tekniske krav, der hidrører fra de iboende specifikationer for nationale elektroniske identifikationsmidler, og som kan berøre indehaverne af sådanne elektroniske midler (f.eks. smartkort), uundgåelige.

(20)

Samarbejdet mellem medlemsstaterne bør lette den tekniske interoperabilitet mellem de anmeldte elektroniske identifikationsordninger med henblik på at bidrage til et højt niveau af tillid og sikkerhed, der står i et passende forhold til risikoen. Udveksling af information og bedste praksis mellem medlemsstaterne med henblik på gensidig anerkendelse af identifikationsordningerne bør fremme et sådant samarbejde.

(21)

Denne forordning bør også fastlægge en generel lovramme for brug af tillidstjenester. Der bør dog ikke indføres en generel pligt til at bruge dem eller til at oprette et adgangspunkt for alle eksisterende tillidstjenester. Den bør navnlig ikke omfatte levering af tjenester, der udelukkende anvendes i lukkede systemer mellem et defineret sæt deltagere, der ikke har virkning over for tredjemand. For eksempel bør systemer, der er oprettet i virksomheder eller offentlige forvaltninger til styring af interne procedurer ved brug af tillidstjenester, ikke være omfattet af kravene i denne forordning. Kun tillidstjenester, der udbydes til offentligheden, og som har virkning over for tredjemand, bør opfylde kravene i denne forordning. Denne forordning bør heller ikke omfatte aspekter i forbindelse med indgåelse og gyldighed af kontrakter eller andre retlige forpligtelser, som ifølge national ret eller EU-ret er undergivet formkrav. Den bør heller ikke berøre nationale formkrav til offentlige registre, navnlig handelsregistre og tingbøger.

(22)

For at bidrage til deres udbredte brug på tværs af grænserne bør det være muligt at bruge tillidstjenester som bevis i retssager i alle medlemsstater. Retsvirkningerne af tillidstjenester i medlemsstaterne defineres i national ret, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

(23)

I det omfang denne forordning indfører en pligt til at anerkende en tillidstjeneste, kan denne tillidstjeneste kun afvises, hvis den, som pligten er rettet mod, af tekniske grunde, som vedkommende ikke har nogen umiddelbar indflydelse på, ikke kan læse eller kontrollere den. Pligten bør dog ikke i sig selv indebære, at et offentligt organ skal skaffe den hardware eller software, der er nødvendig for den tekniske læsbarhed af alle eksisterende tillidstjenester.

(24)

Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med EU-retten opretholde eller indføre nationale bestemmelser vedrørende tillidstjenester, for så vidt disse tjenester ikke er fuldt harmoniseret ved denne forordning. Der er dog fri bevægelighed på det indre marked for tillidstjenester, der overholder bestemmelserne i denne forordning.

(25)

Det bør stå medlemsstaterne frit for at fastlægge andre typer tillidstjenester ud over dem, der indgår i den lukkede liste over tillidstjenester, der er omfattet af denne forordning, med henblik på at anerkende dem på nationalt plan som kvalificerede tillidstjenester.

(26)

I betragtning af den hurtige teknologiske udvikling bør denne forordning følge en fremgangsmåde, der er åben over for innovation.

(27)

Denne forordning bør være teknologineutral. De retsvirkninger, den giver, bør kunne opnås ved et hvilket som helst teknisk middel, forudsat at kravene i denne forordning er opfyldt.

(28)

For at styrke især de små og mellemstore virksomheders (SMV'er) og forbrugernes tillid til det indre marked og fremme brugen af tillidstjenester og -produkter bør begreberne kvalificerede tillidstjenester og kvalificeret tillidstjenesteudbyder indføres med henblik på at opstille krav og forpligtelser, der skal sikre et højt niveau af sikkerhed for alle de tillidstjenester og –produkter, der benyttes eller udbydes.

(29)

I overensstemmelse med forpligtelserne i De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder, der blev godkendt ved Rådets afgørelse 2010/48/EF (8), særlig artikel 9 i konventionen, bør handicappede have mulighed for at benytte tillidstjenester og slutbrugerprodukter, der bruges til levering af disse tjenester, på lige fod med andre forbrugere. Derfor bør tillidstjenester og slutbrugerprodukter, der bruges til levering af disse tjenester, så vidt muligt være tilgængelige for handicappede. Gennemførlighedsvurderingen bør bl.a. omfatte tekniske og økonomiske hensyn.

(30)

Medlemsstaterne bør udpege et eller flere tilsynsorganer til at udføre tilsynsvirksomhed i henhold til denne forordning. Medlemsstaterne bør også efter gensidig aftale med en anden medlemsstat kunne beslutte at udpege et tilsynsorgan på den anden medlemsstats område.

(31)

Tilsynsorganerne bør samarbejde med databeskyttelsesmyndighederne, f.eks. ved at underrette dem om resultaterne af revisioner af kvalificerede tillidstjenesteudbydere, når der er mistanke om overtrædelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger. Underretningen bør navnlig omfatte sikkerhedsrelaterede hændelser og brud på persondatasikkerheden.

(32)

For at styrke brugernes tillid til det indre marked bør det påhvile alle tillidstjenesteudbydere at følge en god sikkerhedspraksis, som er afpasset efter de risici, der er forbundet med deres aktiviteter.

(33)

Bestemmelserne om brug af pseudonymer i certifikater bør ikke forhindre medlemsstaterne i at stille krav om identifikation af personer i henhold til EU-ret eller national ret.

(34)

Alle medlemsstater bør følge fælles væsentlige tilsynskrav, så der tilvejebringes et ensartet sikkerhedsniveau for kvalificerede tillidstjenester. For at bidrage til en ensartet anvendelse af disse krav i hele Unionen bør medlemsstaterne indføre sammenlignelige procedurer og udveksle information om deres tilsynsvirksomhed og om bedste praksis på området.

(35)

Alle tillidstjenesteudbydere bør være omfattet af kravene i denne forordning, navnlig hvad angår sikkerhed og erstatningsansvar for at sikre, at der udvises nødvendig omhu, gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med deres operationer og tjenester. Under hensyn til den type tjenester, som tillidstjenesteudbydere udbyder, er det imidlertid hensigtsmæssigt for disse kravs vedkommende at skelne mellem kvalificerede og ikkekvalificerede tillidstjenesteudbydere.

(36)

Indførelse af en tilsynsordning for alle tillidstjenesteudbydere skulle sikre lige vilkår for deres operationers og tjenesters sikkerhed og ansvarlighed og dermed bidrage til beskyttelsen af brugerne og til det indre markeds funktion. Ikkekvalificerede tillidstjenesteudbydere bør underkastes et let og reaktivt efterfølgende tilsyn under hensyn til arten af deres tjenester og operationer. Tilsynsorganet bør således ikke have en generel pligt til at føre tilsyn med ikkekvalificerede tjenesteudbydere. Tilsynsorganet bør kun skride til handling, når det bliver underrettet (f.eks. af den ikkekvalificerede tillidstjenesteudbyder selv, af et andet tilsynsorgan, ved en anmeldelse fra en bruger eller forretningspartner eller på grundlag af sin egen efterforskning) om, at en ikkekvalificeret tillidstjenesteudbyder ikke opfylder denne forordnings krav.

(37)

Denne forordning bør fastsætte alle tillidstjenesteudbyderes erstatningsansvar. Den indfører navnlig en erstatningsansvarsordning, hvorefter alle tillidstjenesteudbydere bør være erstatningsansvarlige for skader forvoldt mod en fysisk eller juridisk person på grund af manglende opfyldelse af denne forordnings forpligtelser. For at lette vurderingen af de økonomiske risici, som tillidstjenesteudbydere måske skal bære, eller som de bør forsikre sig imod, giver denne forordning tillidstjenesteudbydere mulighed for på visse betingelser at fastsætte begrænsninger i brugen af de tjenester, som de udbyder, og for at fralægge sig erstatningsansvaret for skader som følge af en brug af tjenesterne, der går videre end disse begrænsninger. Kunderne bør underrettes behørigt om begrænsningerne på forhånd. Disse begrænsninger bør være klare for en tredjepart, f.eks. ved oplysninger om begrænsningerne i vilkårene for den ydede tjeneste eller på andre tydelige måder. Med henblik på at gennemføre disse principper bør denne forordning anvendes i overensstemmelse med de nationale bestemmelser om erstatningsansvar. Denne forordning berører derfor ikke disse nationale bestemmelser om f.eks. definition af skadeserstatning, forsæt, uagtsomhed eller relevante gældende procedurebestemmelser.

(38)

Det er afgørende, at brud på sikkerheden og sikkerhedsrisikovurderinger indberettes, så de berørte parter får fyldestgørende oplysninger i tilfælde af brud på sikkerheden eller tab af integritet.

(39)

For at Kommissionen og medlemsstaterne kan vurdere effektiviteten af den ordning for indberetning af brud på sikkerheden, der indføres ved denne forordning, bør tilsynsorganerne anmodes om at forelægge sammenfattende oplysninger for Kommissionen og Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA).

(40)

For at Kommissionen og medlemsstaterne kan vurdere effektiviteten af den forbedrede tilsynsordning, der indføres ved denne forordning, bør tilsynsorganerne anmodes om at aflægge rapport om deres aktiviteter. Dette vil fremme udvekslingen af god praksis mellem tilsynsorganerne og lette kontrollen af, at de væsentlige tilsynskrav gennemføres ensartet og effektivt i alle medlemsstater.

(41)

For at garantere kvalificerede tillidstjenesters bæredygtighed og holdbarhed og styrke brugernes tillid til disse tjenesters kontinuitet bør tilsynsorganerne kontrollere, om der findes bestemmelser om planer for virksomhedsafbrydelse, og om de anvendes korrekt, i tilfælde hvor kvalificerede tillidstjenesteudbydere ophører med deres virksomhed.

(42)

For at lette tilsynet med kvalificerede tillidstjenesteudbydere, for eksempel når en udbyder udbyder tjenester på en anden medlemsstats område og ikke er underkastet tilsyn der, eller når en udbyders computere befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor udbyderen er hjemmehørende, bør der indføres en ordning for gensidig bistand mellem tilsynsorganerne i medlemsstaterne.

(43)

For at sikre, at kvalificerede tillidstjenesteudbydere og de tjenester, de udbyder, opfylder kravene i denne forordning, bør et overensstemmelsesvurderingsorgan foretage en overensstemmelsesvurdering, og de kvalificerede tillidstjenesteudbydere bør forelægge tilsynsorganet de overensstemmelsesvurderingsrapporter, der herefter udarbejdes. Når tilsynsorganet kræver, at en kvalificeret tillidstjenesteudbyder forelægger en ad hoc-overensstemmelsesvurderingsrapport, bør tilsynsorganet især overholde princippet om god forvaltningspraksis, herunder pligten til at begrunde sine beslutninger, og proportionalitetsprincippet. Derfor bør tilsynsorganet behørigt begrunde sin beslutning om at kræve en ad hoc-overensstemmelsesvurdering.

(44)

Denne forordning har til formål at sikre en sammenhængende ramme med henblik på at opnå et højt sikkerheds- og retssikkerhedsniveau i tillidstjenester. Når Kommissionen behandler overensstemmelsesvurderingen af produkter og tjenester, bør den derfor, når det er hensigtsmæssigt, søge synergier med gældende relevante europæiske og internationale ordninger såsom Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (9), som fastlægger kravene til akkreditering af overensstemmelsesvurderingsorganer og markedsovervågning af produkter.

(45)

For at tillade en effektiv iværksættelsesproces, der bør føre til, at kvalificerede tillidstjenesteudbydere og deres kvalificerede tillidstjenester optages på positivlister, bør der tilskyndes til indledende kontakter mellem eventuelle fremtidige kvalificerede tillidstjenesteudbydere og de kompetente tilsynsorganer med det formål at fremme den nødvendige omhu, der er forudsætningen for levering af kvalificerede tillidstjenester.

(46)

Positivlister er afgørende elementer for at opbygge tillid blandt markedsaktørerne, da de fastslår tjenesteudbyderens status som kvalificeret udbyder på tidspunktet for tilsyn.

(47)

Tillid til og bekvemmelighed i forbindelse med onlinetjenester er afgørende elementer for brugerne, så de kan høste det fulde udbytte og bevidst benytte elektroniske tjenester. Med henblik herpå bør der indføres et EU-tillidsmærke for at udpege de kvalificerede tillidstjenester, som kvalificerede tillidstjenesteudbydere udbyder. Et sådant EU-tillidsmærke for kvalificerede tillidstjenester vil klart skelne mellem kvalificerede tillidstjenester og andre tillidstjenester og således bidrage til gennemsigtighed på markedet. De kvalificerede tillidstjenesteudbyderes anvendelse af et EU-tillidsmærke bør være frivillig og bør ikke medføre andre krav end dem, der allerede er fastsat i denne forordning.

(48)

Et højt sikkerhedsniveau er nødvendigt for at sikre gensidig anerkendelse af elektroniske signaturer, men i særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med Kommissionens beslutning 2009/767/EF (10), bør der også accepteres elektroniske signaturer med et lavere sikringsniveau.

(49)

Denne forordning bør fastsætte princippet om, at en elektronisk signatur ikke må nægtes retsvirkning, alene af den grund at den er i elektronisk form, eller at den ikke opfylder alle kravene til en kvalificeret elektronisk signatur. Imidlertid fastsættes elektroniske signaturers retsvirkning i national ret, bortset fra kravene i denne forordning om, at en kvalificeret elektronisk signatur skal have samme retsvirkning som en håndskreven underskrift.

(50)

Da de kompetente myndigheder i medlemsstaterne i øjeblikket benytter forskellige formater for avancerede elektroniske signaturer til at underskrive deres dokumenter elektronisk, er det nødvendigt at sørge for, at medlemsstaterne teknisk kan understøtte i det mindste et vist antal formater for avancerede elektroniske signaturer, når de modtager dokumenter, der er underskrevet elektronisk. Tilsvarende er det nødvendigt at sørge for, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, når de anvender avancerede elektroniske segl, understøtter i det mindste et vist antal formater for avancerede elektroniske segl.

(51)

Det bør være muligt for underskriveren at overdrage et kvalificeret elektronisk signaturgenereringssystem til tredjemands varetægt, forudsat at der anvendes passende mekanismer og procedurer til at sikre, at underskriveren bevarer fuld kontrol over brugen af sine elektroniske signaturgenereringsdata, og at brugen af systemet opfylder kravene til kvalificerede elektroniske signaturer.

(52)

Genereringen af elektroniske signaturer på afstand, hvor miljøet til elektronisk signaturgenerering forvaltes af en tillidstjenesteudbyder på vegne af underskriveren, forventes at udvikle sig på grund af de mange økonomiske fordele forbundet hermed. Med henblik på at sikre, at sådanne elektroniske signaturer opnår samme juridiske anerkendelse som elektroniske signaturer, der genereres ved hjælp af et miljø, der fuldt ud forvaltes af brugeren, skal de udbydere, der udbyder elektroniske signaturtjenester på afstand, dog anvende specifikke ledelsesmæssige og administrative sikkerhedsprocedurer og benytte pålidelige systemer og produkter, herunder sikre elektroniske kommunikationskanaler, med henblik på at sikre, at miljøet for elektronisk signaturgenerering er pålideligt, og at det udelukkende anvendes under underskriverens enekontrol. Hvis en kvalificeret elektronisk signatur er blevet genereret ved hjælp af et system til generering af elektroniske signaturer på afstand, bør de gældende krav til de kvalificerede tillidstjenesteudbydere i denne forordning finde anvendelse.

(53)

Suspensionen af kvalificerede certifikater er en etableret praksis blandt tillidstjenesteudbydere i en række medlemsstater, som adskiller sig fra spærring, og som medfører midlertidigt tab af et certifikats gyldighed. Af hensyn til retssikkerheden kræves det, at et certifikats suspensionsstatus altid angives klart. Derfor bør tillidstjenesteudbydere have ansvaret for klart at angive certifikatets status og, såfremt det er suspenderet, angive den præcise suspensionsperiode. Denne forordning bør ikke pålægge tillidstjenesteudbyderne eller medlemsstaterne at anvende suspension, men fastlægge gennemsigtighedsbestemmelser, når og hvor en sådan praksis findes.

(54)

Kvalificerede certifikaters grænseoverskridende interoperabilitet og anerkendelse er en forudsætning for kvalificerede elektroniske signaturers grænseoverskridende anerkendelse. Kvalificerede certifikater bør derfor ikke underlægges ufravigelige krav, der går videre end kravene i denne forordning. På nationalt plan bør det dog være tilladt at medtage særlige kendetegn såsom entydige identifikatorer i kvalificerede certifikater, hvis de særlige kendetegn ikke hindrer kvalificerede certifikaters og elektroniske signaturers grænseoverskridende interoperabilitet og anerkendelse.

(55)

IT-sikkerhedscertificering baseret på internationale standarder som f.eks. ISO 15408 og dertil knyttede evalueringsmetoder og gensidige anerkendelsesordninger er et vigtigt redskab til at kontrollere sikkerheden af kvalificerede elektroniske signaturgenereringssystemer og bør fremmes. Innovative løsninger og tjenester som f.eks. mobil signatur, cloudsignatur benytter imidlertid tekniske og organisatoriske løsninger for kvalificerede elektroniske signaturgenereringssystemer, hvortil der eventuelt endnu ikke findes tilgængelige sikkerhedsstandarder, eller for hvilke den første IT-sikkerhedscertificering ikke er afsluttet. Kun i de tilfælde, hvor sådanne sikkerhedsstandarder ikke er tilgængelige, eller hvor den første IT-sikkerhedscertificering ikke er afsluttet, vil sikkerhedsniveauet for sådanne kvalificerede elektroniske signaturgenereringssystemer kunne evalueres under anvendelse af alternative processer. Disse processer bør være sammenlignelige med standarder for IT-sikkerhedscertificering, i det omfang deres sikkerhedsniveauer er ens. En fagfællebedømmelse (peer review) vil kunne lette disse processer.

(56)

Denne forordning bør indeholde krav til kvalificerede elektroniske signaturgenereringssystemer, som skal sikre, at avancerede elektroniske signaturer fungerer hensigtsmæssigt. Denne forordning bør ikke omfatte det samlede omgivende miljø, som systemerne opererer i. Certificeringen af kvalificerede signaturgenereringssystemer bør derfor begrænses til hardware og software, der anvendes til at forvalte og beskytte de signaturgenereringsdata, der genereres, lagres eller behandles i signaturgenereringssystemet. Som anført i de relevante standarder bør certificeringspligten ikke omfatte applikationer til generering af signaturer.

(57)

For at sikre retssikkerhed for så vidt angår signaturens gyldighed er det nødvendigt at specificere, hvilke elementer af en kvalificeret elektronisk signatur der bør vurderes af den modtagerpart, der foretager valideringen. Desuden bør fastlæggelsen af krav til kvalificerede tillidstjenesteudbydere, der kan udbyde en kvalificeret valideringstjeneste til modtagerparter, som ikke ønsker eller er i stand til selv at validere kvalificerede elektroniske signaturer, tilskynde den private og den offentlige sektor til at investere i sådanne tjenester. Tilsammen burde disse elementer gøre det nemt og bekvemt for alle parter at validere kvalificerede elektroniske signaturer på EU-plan.

(58)

Når en transaktion kræver en juridisk persons kvalificerede elektroniske segl, bør en kvalificeret elektronisk signatur tilhørende den juridiske persons bemyndigede repræsentant, også accepteres.

(59)

Et elektronisk segl bør tjene som bevis for, at et elektronisk dokument er udstedt af en juridisk person, og give sikkerhed for dokumentets oprindelse og integritet.

(60)

Tillidstjenesteudbydere, der udsteder kvalificerede certifikater for elektroniske segl, bør anvende de nødvendige foranstaltninger til at fastslå identiteten på den fysiske person, der repræsenterer den juridiske person, som det kvalificerede certifikat for elektronisk segl udstedes til, når denne identifikation er nødvendig på nationalt plan som led i retlig eller administrativ forfølgning.

(61)

Denne forordning bør sikre langtidsopbevaring af information, for at sikre at elektroniske signaturer og elektroniske segl har retsgyldighed over et længere tidsrum, og garantere, at de kan valideres uanset fremtidige teknologiske ændringer.

(62)

Med henblik på at garantere kvalificerede elektroniske tidsstemplers sikkerhed bør denne forordning kræve, at der anvendes et avanceret elektronisk segl eller en avanceret elektronisk signatur eller andre tilsvarende metoder. Det kan forventes, at innovation kan føre til nye teknologier, som kan sikre et tilsvarende sikkerhedsniveau for tidsstempler. Når der anvendes en anden metode end avancerede elektroniske segl eller avancerede elektroniske signaturer, bør det påhvile den kvalificerede tillidstjenesteudbyder i overensstemmelsesvurderingsrapporten at godtgøre, at denne metode giver et tilsvarende sikkerhedsniveau og opfylder forpligtelserne i denne forordning.

(63)

Elektroniske dokumenter er vigtige for den videre udvikling af grænseoverskridende elektroniske transaktioner på det indre marked. Denne forordning bør fastsætte princippet om, at et elektronisk dokument ikke må nægtes retsvirkning af den grund, at det er i elektronisk form, for at sikre, at en elektronisk transaktion ikke afvises, alene af den grund at et dokument foreligger i elektronisk form.

(64)

Når Kommissionen behandler formaterne for avancerede elektroniske signaturer og segl, bør den tage udgangspunkt i eksisterende praksis, standarder og lovgivning, især Kommissionens afgørelse 2011/130/EU (11).

(65)

Ud over at kunne bruges til autentifikation af dokumenter, der er udstedt af en juridisk person, kan elektroniske segl bruges til at autentificere alle den juridiske persons digitale aktiver, som f.eks. softwarekode eller servere.

(66)

Det er vigtigt at fastlægge en retlig ramme for at lette grænseoverskridende anerkendelse mellem eksisterende nationale retsregler vedrørende elektroniske registrerede leveringstjenester. Denne ramme vil også kunne åbne nye markedsmuligheder for tillidstjenesteudbydere i Unionen med hensyn til at udbyde nye fælleseuropæiske tjenester for elektroniske registrerede leveringstjenester.

(67)

Webstedsautentifikationstjenester giver besøgende på et websted sikkerhed for, at der står en ægte og legitim enhed bag webstedet. Disse tjenester bidrager til at opbygge tilliden i forbindelse med onlineforretninger, da brugerne vil have tillid til et websted, som er autentificeret. Ydelse og brug af webstedsautentifikationstjenester er helt frivillig. For at webstedsautentifikation kan blive et middel til at fremme tilliden ved at give brugerne en bedre oplevelse og stimulere vækst på det indre marked bør denne forordning dog fastlægge minimumsforpligtelser for tjenesteudbyderne og deres tjenester med hensyn til sikkerhed og erstatningsansvar. Med henblik herpå er der taget hensyn til resultaterne af igangværende industriledede initiativer, f.eks. Certification Authorities/Browser Forum — CA/Browser Forum. Desuden bør denne forordning ikke hindre brugen af andre midler eller metoder til autentifikation af et websted, der ikke er omfattet af denne forordning, og bør heller ikke forhindre ydere af webstedsautentifikationstjenester i tredjelande i at yde deres tjenester til kunder i Unionen. En tjenesteudbyder i et tredjeland bør dog kun kunne få sine webstedsautentifikationstjenester anerkendt som kvalificerede i overensstemmelse med denne forordning, hvis der er indgået en international aftale mellem Unionen og det land, hvor tjenesteudbyderen er hjemmehørende.

(68)

Begrebet »juridiske personer« i henhold til bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om etablering giver operatørerne mulighed for frit at vælge den retlige form, de måtte finde passende for udøvelsen af deres virksomhed. Begrebet »juridiske personer« i henhold til TEUF omfatter derfor alle enheder, der er oprettet i henhold til eller reguleret af en medlemsstats ret, uanset deres retlige form.

(69)

EU-institutionerne, -organerne, -kontorerne og -agenturerne opfordres til at anerkende elektronisk identifikation og tillidstjenester dækket af denne forordning med henblik på administrativt samarbejde, der især udnytter eksisterende god praksis og resultaterne af igangværende projekter på de områder, der er dækket af denne forordning.

(70)

For at supplere visse detaljerede tekniske aspekter af denne forordning på fleksibel og hurtig vis, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår de kriterier, som de organer, der er ansvarlige for certificering af kvalificerede elektroniske signaturgenereringssystemer, skal opfylde. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(71)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser, navnlig beføjelse til at opstille referencenumre på standarder, hvis anvendelse ville skabe formodning om overensstemmelse med bestemte krav, der er fastlagt i denne forordning. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (12).

(72)

Når Kommissionen vedtager delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, bør den tage behørigt hensyn til de standarder og tekniske specifikationer, som europæiske og internationale standardiseringsorganisationer og organer har udarbejdet, navnlig Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Det Europæiske Institut for Telestandarder (ETSI), Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) og Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU), for at sikre et højt sikkerheds- og interoperabilitetsniveau for elektroniske identifikations- og tillidstjenester.

(73)

Af hensyn til retssikkerheden og klarheden bør direktiv 1999/93/EF ophæves.

(74)

Af hensyn til retssikkerheden for de markedsoperatører, der allerede benytter kvalificerede certifikater, som er udstedt til fysiske personer i overensstemmelse med direktiv 1999/93/EF, er det nødvendigt at foreskrive en tilstrækkelig overgangsperiode. På samme måde bør der fastlægges overgangsforanstaltninger for sikre signaturgenereringssystemer, hvis opfyldelse af kravene er fastslået i overensstemmelse med direktiv 1999/93/EF, og for certificeringstjenesteudbydere, der udsteder kvalificerede certifikater inden den 1. juli 2016. Endelig er det også nødvendigt at give Kommissionen beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter før udløbet af overgangsperioden.

(75)

Anvendelsesdatoerne i denne forordning berører ikke eksisterende forpligtelser, som medlemsstaterne allerede har indgået i henhold til EU-retten, navnlig i henhold til direktiv 2006/123/EF.

(76)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af foranstaltningens omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(77)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (13) og har afgivet en udtalelse den 27. september 2012 (14) —

a)

fastlægge betingelserne for, hvordan medlemsstaterne anerkender elektroniske identifikationsmidler for fysiske og juridiske personer, der er omfattet af en anmeldt elektronisk identifikationsordning i en anden medlemsstat

b)

fastlægge regler for tillidstjenester, navnlig for elektroniske transaktioner, og

c)

opstille et retsgrundlag for elektroniske signaturer, elektroniske segl, elektroniske tidsstempler, elektroniske dokumenter, elektroniske registrerede leveringstjenester og certificeringstjenester for webstedsautentifikation.

a)

generering, kontrol og validering af elektroniske signaturer, elektroniske segl eller elektroniske tidsstempler, elektroniske registrerede leveringstjenester og certifikater relateret til disse tjenester, eller

b)

generering, kontrol og validering af certifikater for webstedsautentifikation, eller

c)

bevaring af elektroniske signaturer, segl eller certifikater relateret til disse tjenester

a)

det elektroniske identifikationsmiddel er udstedt under en elektronisk identifikationsordning, der er opført på den liste, som Kommissionen offentliggør i henhold til artikel 9

b)

sikringsniveauet for det elektroniske identifikationsmiddel svarer til et sikringsniveau, der modsvarer eller er højere end det sikringsniveau, der kræves af den relevante offentlige myndighed for at få adgang til den pågældende onlinetjeneste i den første medlemsstat, forudsat at sikringsniveauet for det pågældende elektroniske identifikationsmiddel svarer til sikringsniveauet »betydelig« eller »høj«

c)

den relevante offentlige myndighed anvender sikringsniveauet »betydelig« eller »høj« i forbindelse med adgang til den pågældende onlinetjeneste.

a)

det elektroniske identifikationsmiddel under den elektroniske identifikationsordning er udstedt:

b)

det elektroniske identifikationsmiddel under den elektroniske identifikationsordning kan bruges til at få adgang til mindst en tjeneste, som udbydes af en offentlig myndighed, og som kræver elektronisk identifikation i den anmeldende medlemsstat

c)

den elektroniske identifikationsordning og de elektroniske identifikationsmidler, der er udstedt i medfør heraf, opfylder kravene i mindst ét af de sikringsniveauer, der er fastsat i den gennemførelsesretsakt, som er omhandlet i artikel 8, stk. 3

d)

den anmeldende medlemsstat sikrer, at de personidentifikationsdata, der entydigt repræsenterer den pågældende person, i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, standarderne og procedurerne for det relevante sikringsniveau, der er anført i den gennemførelsesretsakt, som er omhandlet i artikel 8, stk. 3, er knyttet til den i artikel 3, nr. 1), omhandlede fysisk eller juridisk person på tidspunktet for udstedelsen af de elektroniske identifikationsmidler under denne ordning

e)

den part, der udsteder det elektroniske identifikationsmiddel under denne ordning, sikrer, at det elektroniske identifikationsmiddel, der knyttes til den person, der er omhandlet i litra d) i nærværende artikel, er i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, standarderne og procedurerne for det relevante sikringsniveau, der er fastsat i den gennemførelsesretsakt, som er omhandlet i artikel 8, stk. 3

f)

den anmeldende medlemsstat sikrer, at der er onlineadgang til autentifikation, så enhver modtagerpart, der er hjemmehørende på en anden medlemsstats område, kan bekræfte de personidentifikationsdata, der er modtaget i elektronisk form.

For modtagerparter, der ikke er offentlige myndigheder, kan den anmeldende medlemsstat fastsætte betingelser for adgang til den pågældende autentifikation. Den grænseoverskridende autentifikation skal foretages gratis, når den gennemføres i forbindelse med en onlinetjeneste, der udbydes af en offentlig myndighed.

Medlemsstaterne må ikke pålægge modtagerparter, som vil gennemføre en sådan autentifikation, urimelige tekniske krav, når sådanne krav forhindrer eller i væsentligt omfang hindrer interoperabilitet mellem de anmeldte elektroniske identifikationsordninger

g)

senest seks måneder forud for anmeldelsen i henhold til artikel 9, stk. 1, fremlægger den anmeldende medlemsstat på baggrund af forpligtelsen i artikel 12, stk. 5, en beskrivelse af ordningen for de andre medlemsstater i overensstemmelse med de proceduremæssige ordninger, der er fastsat ved de i artikel 12, stk. 7, omhandlede gennemførelsesretsakter

h)

den elektroniske identifikationsordning opfylder de krav, der er fastsat i den i artikel 12, stk. 8, omhandlede gennemførelsesretsakt.

a)

sikringsniveauet »lav« henviser til et elektronisk identifikationsmiddel i en elektronisk identifikationsordning, der udviser en begrænset grad af tillid til en persons påståede identitet, og som er karakteriseret ved henvisning til tekniske specifikationer, standarder og hertil knyttede procedurer, herunder tekniske kontroller, hvis formål er at mindske risikoen for misbrug eller ændring af identiteten

b)

sikringsniveauet »betydelig« henviser til et elektronisk identifikationsmiddel i en elektronisk identifikationsordning, der udviser en middelstor grad af tillid til en persons påståede identitet, og som er karakteriseret ved henvisning til tekniske specifikationer, standarder og hertil knyttede procedurer, herunder tekniske kontroller, hvis formål er at mindske risikoen for misbrug eller ændring af identiteten

c)

sikringsniveauet »høj« henviser til et elektronisk identifikationsmiddel i en elektronisk identifikationsordning, der giver en højere grad af tillid til en persons påståede identitet end elektroniske identifikationsmidler med sikringsniveauet »betydelig«, og som er karakteriseret ved henvisning til tekniske specifikationer, standarder og hertil knyttede procedurer, herunder tekniske kontroller, hvis formål er at mindske risikoen for misbrug eller ændring af identiteten.

a)

proceduren for godtgørelse og kontrol af identiteten på fysiske og juridiske personer, der ansøger om udstedelse af et elektronisk identifikationsmiddel

b)

proceduren for udstedelse af det pågældende elektroniske identifikationsmiddel

c)

autentifikationsmekanismen, hvorigennem den fysiske eller den juridiske person anvender det elektroniske identifikationsmiddel til at bekræfte vedkommendes identitet over for en modtagerpart

d)

enheden, der udsteder det elektroniske identifikationsmiddel

e)

ethvert andet organ, der er involveret i ansøgningsproceduren for udstedelse af det elektroniske identifikationsmiddel

f)

de tekniske specifikationer og sikkerhedsspecifikationerne for det udstedte elektroniske identifikationsmiddel.

a)

en beskrivelse af den elektroniske identifikationsordning, herunder dens sikringsniveau og udstederen eller udstederne af elektroniske identifikationsmidler under ordningen

b)

den gældende tilsynsordning og oplysninger om erstatningsansvarsordningen med hensyn til følgende:

c)

oplysning om, hvilken eller hvilke myndigheder der er ansvarlige for den elektroniske identifikationsordning

d)

oplysning om den eller de enheder, der forvalter registreringen af de entydige personidentifikationsdata

e)

en beskrivelse af, hvordan kravene i gennemførelsesretsakterne, jf. artikel 12, stk. 8, opfyldes

f)

en beskrivelse af den autentifikation, der er omhandlet i artikel 7, litra f)

g)

nærmere bestemmelser om suspension eller spærring af den anmeldte elektroniske identifikationsordning eller autentifikationen eller de kompromitterede dele heraf.

a)

den tager sigte på at være teknologineutral og forskelsbehandler ikke mellem specifikke nationale tekniske løsninger til elektronisk identifikation inden for en medlemsstat

b)

den følger europæiske og internationale standarder, når det er muligt

c)

den letter gennemførelsen af princippet om indbygget databeskyttelse (privacy by design), og

d)

den sikrer, at personoplysninger behandles i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF.

a)

en henvisning til tekniske minimumskrav for sikringsniveauerne i artikel 8

b)

en kortlægning af nationale sikringsniveauer for anmeldte elektroniske identifikationsordninger under sikringsniveauerne i artikel 8

c)

en henvisning til tekniske minimumskrav for interoperabilitet

d)

en henvisning til et minimum af personidentifikationsdata, der entydigt repræsenterer en fysisk eller juridisk person, og som stilles til rådighed fra elektroniske identifikationsordninger

e)

forretningsorden

f)

tvistbilæggelsesordninger, og

g)

fælles operationelle sikkerhedsstandarder.

a)

interoperabilitet mellem de elektroniske identifikationsordninger, der er anmeldt i henhold til artikel 9, stk. 1, og de elektroniske identifikationsordninger, som medlemsstaterne har til hensigt at anmelde, og

b)

sikkerheden i de elektroniske identifikationsordninger.

a)

udvekslingen af oplysninger, erfaring og god praksis med hensyn til elektroniske identifikationsordninger og navnlig tekniske krav til interoperabilitet og sikringsniveauer

b)

udvekslingen af oplysninger, erfaring og god praksis med hensyn til arbejdet med sikringsniveauer i elektroniske identifikationsordninger i henhold til artikel 8

c)

fagfællebedømmelse (peer review) af elektroniske identifikationsordninger, der henhører under denne forordning, og

d)

undersøgelse af relevante udviklingstendenser i sektoren for elektronisk identifikation.

a)

tillidstjenesteudbyderne i det tredjeland eller de internationale organisationer, som aftalen indgås med, og de tillidstjenester, de udbyder, opfylder de krav, der gælder for kvalificerede tillidstjenesteudbydere, som er hjemmehørende i Unionen, og de kvalificerede tillidstjenester, de udbyder

b)

de kvalificerede tillidstjenester, der udbydes af kvalificerede tillidstjenesteudbydere, som er hjemmehørende i Unionen, anerkendes som retligt ligestillede med tillidstjenester, der udbydes af tillidstjenesteudbydere i det tredjeland eller den internationale organisation, som aftalen indgås med.

a)

at føre tilsyn med kvalificerede tillidstjenesteudbydere, der er hjemmehørende på den udpegende medlemsstats område, for ved hjælp af forudgående og efterfølgende tilsynsvirksomhed at sikre, at disse kvalificerede tillidstjenesteudbydere og de kvalificerede tillidstjenester, de udbyder, opfylder kravene i denne forordning

b)

om nødvendigt at gribe ind over for ikkekvalificerede tillidstjenesteudbydere, der er hjemmehørende på den udpegende medlemsstats område ved hjælp af efterfølgende tilsynsvirksomhed, når det underrettes om, at disse ikkekvalificerede tillidstjenesteudbydere eller de tillidstjenester, de udbyder, angiveligt ikke opfylder kravene i denne forordning.

a)

at samarbejde med andre tilsynsorganer og yde dem bistand i overensstemmelse med artikel 18

b)

at analysere de overensstemmelsesvurderingsrapporter, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, og artikel 21, stk. 1

c)

at underrette andre tilsynsorganer og offentligheden om brud på sikkerheden eller tab af integritet i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2

d)

at aflægge rapport til Kommissionen om sin primære virksomhed i overensstemmelse med stk. 6 i nærværende artikel

e)

at foretage kontrolundersøgelser eller anmode et overensstemmelsesvurderingsorgan om at udføre en overensstemmelsesvurdering af de kvalificerede tillidstjenesteudbydere i overensstemmelse med artikel 20, stk. 2

f)

at samarbejde med databeskyttelsesmyndighederne, navnlig ved hurtigst muligt at underrette dem om resultaterne af kontrolundersøgelser af kvalificerede tillidstjenesteudbydere, hvis der er mistanke om overtrædelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger

g)

at tildele kvalificerede tillidstjenesteudbydere og de tjenester, de udbyder, status som kvalificeret og at trække denne status tilbage i overensstemmelse med artikel 20 og 21

h)

at underrette det organ, der er ansvarligt for den nationale positivliste, der er omhandlet i artikel 22, stk. 3, om sine afgørelser om tildeling eller tilbagetrækning af status som kvalificeret, medmindre dette organ også er tilsynsorganet

i)

at kontrollere, at der findes bestemmelser om planer for virksomhedsafbrydelse, og at de anvendes korrekt, i tilfælde hvor den kvalificerede tillidstjenesteudbyder afbryder sin virksomhed, herunder hvordan oplysninger forbliver tilgængelige i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, litra h)

j)

at pålægge tillidstjenesteudbydere at afhjælpe mangler i opfyldelsen af de krav, der er fastsat i denne forordning.

a)

tilsynsorganet er ikke kompetent til at yde den bistand, der anmodes om

b)

anmodningen om bistand står ikke i rimeligt forhold til tilsynsorganets tilsynsvirksomhed udført i overensstemmelse med artikel 17

c)

det ville være uforeneligt med denne forordning at yde den bistand, der anmodes om.

a)

yderligere specificere de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger, og

b)

vedtage formater og procedurer, herunder tidsfrister, for gennemførelsen af stk. 2.

a)

akkreditering af overensstemmelsesvurderingsorganerne og for overensstemmelsesvurderingsrapporten, jf. stk. 1

b)

revisionsregler, i henhold til hvilke overensstemmelsesvurderingsorganer udfører deres overensstemmelsesvurdering af de kvalificerede tillidstjenesteudbydere, jf. stk. 1.

a)

ved fysisk tilstedeværelse af den fysiske person eller den bemyndigede repræsentant for den juridiske person, eller

b)

uden fysisk tilstedeværelse ved hjælp af elektroniske identifikationsmidler, hvortil der forud for udstedelsen af et kvalificeret certifikat var sikret en fysisk tilstedeværelse af den fysiske person eller af en bemyndiget repræsentant for den juridiske person, og som lever op til kravene i artikel 8 med hensyn til sikringsniveauet »betydelig« eller »høj«, eller

c)

ved hjælp af et certifikat af en kvalificeret elektronisk signatur eller af et kvalificeret elektronisk segl udstedt i overensstemmelse med litra a) eller b), eller

d)

ved hjælp af andre identifikationsmetoder anerkendt på nationalt plan, som giver en sikkerhed, der for så vidt angår pålidelighed svarer til fysisk tilstedeværelse. Den tilsvarende sikkerhed skal bekræftes af et overensstemmelsesvurderingsorgan.

a)

informere tilsynsorganet om ændringer i udbuddet af dennes kvalificerede tillidstjenester og om dennes hensigt om at ophøre med denne virksomhed

b)

beskæftige personale, og eventuelt underleverandører, der har den nødvendige ekspertviden og troværdighed og de nødvendige erfaringer, og kvalifikationer, og som har fået tilstrækkelig uddannelse i reglerne for sikkerhed og beskyttelse af personoplysninger og skal anvende administrative og ledelsesmæssige procedurer i overensstemmelse med europæiske eller internationale standarder

c)

i forbindelse med erstatningsansvaret for skader, have tilstrækkelige økonomiske ressourcer til rådighed, jf. artikel 13, og/eller anskaffe en passende ansvarsforsikring i overensstemmelse med national ret

d)

på en klar og let forståelig måde underrette de personer, der ønsker at gøre brug af en kvalificeret tillidstjeneste, om de nøjagtige vilkår for brugen af denne tjeneste, herunder eventuelle begrænsninger i brugen heraf, inden de indgår i et kontraktforhold

e)

anvende pålidelige systemer og produkter, som er beskyttet mod ændringer, og sikre den tekniske sikkerhed og pålidelighed i de processer, som disse systemer og produkter understøtter

f)

benytte pålidelige systemer til opbevaring af de data, den kvalificerede tillidstjenesteudbyder modtager, i kontrollerbar form, således at

g)

træffe passende foranstaltninger imod forfalskning og tyveri af data

h)

i en rimelig periode registrere alle relevante oplysninger om de data, den kvalificerede tillidstjenesteudbyder har udstedt og modtaget, og sørge for, at de er tilgængelige, herunder efter at den kvalificerede tillidstjenesteudbyder har indstillet sin virksomhed, navnlig for at kunne fremlægge bevis i retssager og for at garantere tjenestens kontinuitet. Denne registrering kan ske elektronisk

i)

have en ajourført plan i tilfælde af virksomhedsafbrydelse for at sikre tjenestens kontinuitet i overensstemmelse med de bestemmelser, som tilsynsorganer kontrollerer i medfør af artikel 17, stk. 4, litra i)

j)

sikre, at personoplysninger behandles lovligt i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF

k)

oprette og ajourføre en certifikatdatabase, når den kvalificerede tillidstjenesteudbyder udsteder kvalificerede certifikater.

a)

den er entydigt knyttet til underskriveren

b)

den kan identificere underskriveren

c)

den genereres ved hjælp af elektroniske signaturgenereringsdata, som underskriveren med en høj grad af tillid kan anvende og har fuld kontrol med, og

d)

den er knyttet til de data, som er underskrevet med den, på en sådan måde, at en hvilken som helst senere ændring af disse data kan opdages.

a)

hvis et kvalificeret certifikat for elektroniske signaturer er blevet suspenderet midlertidigt, mister det sin gyldighed i suspensionsperioden

b)

suspensionsperioden angives klart i certifikatdatabasen, og suspensionsstatus gøres synlig i suspensionsperioden af den tjeneste, der formidler oplysninger om status for certifikatet.

a)

en sikkerhedsevalueringsproces, som gennemføres i overensstemmelse med en af de standarder for sikkerhedsvurdering af informationsteknologiprodukter, der er opført på den liste, der er udarbejdet i overensstemmelse med andet afsnit, eller

b)

en anden proces end den i litra a) omhandlede, såfremt den anvender sammenlignelige sikkerhedsniveauer og såfremt det i stk. 1 omhandlede offentlige eller private organ meddeler denne proces til Kommissionen. Den pågældende proces kan kun anvendes, hvis de standarder, der er omhandlet i litra a), ikke findes, eller hvis en sikkerhedsevalueringsproces som omhandlet i litra a) ikke er afsluttet.

a)

det certifikat, der støtter signaturen, på underskriftstidspunktet var et kvalificeret certifikat for elektronisk signatur, der var i overensstemmelse bilag I

b)

det kvalificerede certifikat var udstedt af en kvalificeret tillidstjenesteudbyder og var gyldigt på underskriftstidspunktet

c)

signaturvalideringsdataene stemmer overens med de data, der leveres til modtagerparten

d)

det entydige sæt data, der repræsenterer underskriveren i certifikatet, leveres korrekt til modtagerparten

e)

en eventuel anvendelse af et pseudonym fremgår klart for modtagerparten, såfremt der på underskriftstidspunktet blev anvendt et pseudonym

f)

den elektroniske signatur er genereret af et kvalificeret elektronisk signaturgenereringssystem

g)

de underskrevne datas integritet ikke er bragt i fare

h)

kravene i artikel 26 var opfyldt på underskriftstidspunktet.

a)

udfører validering i overensstemmelse med artikel 32, stk. 1, og

b)

gør det muligt for modtagerparter automatisk at modtage resultatet af valideringsprocessen på pålidelig og effektiv vis, hvor resultatet er forsynet med valideringstjenesteudbyderens avancerede elektroniske signatur eller avancerede elektroniske segl.

a)

det er entydigt knyttet til den forseglende part

b)

det kan identificere den forseglende part

c)

det genereres ved hjælp af elektroniske seglgenereringsdata, som den forseglende part med en høj grad af tillid og fuld kontrol kan anvende til at generere elektroniske segl, og

d)

det er knyttet til de data, som det vedrører, på en sådan måde, at en hvilken som helst senere ændring af disse data kan opdages.

a)

hvis et kvalificeret certifikat for elektronisk segl er blevet suspenderet midlertidigt, mister det sin gyldighed i suspensionsperioden

b)

suspensionsperioden angives klart i certifikatdatabasen og suspensionsstatus gøres synlig i suspensionsperioden af den tjeneste, der formidler oplysninger om status for certifikatet.

a)

de forbinder dato og tidspunkt med data på en sådan måde, at det med rimelighed udelukker muligheden for at ændre dataene, uden at det opdages

b)

de bygger på en præcis tidskilde forbundet med koordineret universaltid, og

c)

de er forsynet med den kvalificerede tillidstjenesteudbyders avancerede elektroniske signatur eller forseglet med dennes avancerede elektroniske segl eller med en anden tilsvarende metode.

a)

de udbydes af en eller flere kvalificerede tillidstjenesteudbydere

b)

de sikrer med en høj grad af tillid identifikation af afsenderen

c)

de sikrer forud for levering af dataene identifikation af modtageren

d)

afsendelsen og modtagelsen af data er beskyttet af en kvalificeret tillidstjenesteudbyders avancerede elektroniske signatur eller avancerede elektroniske segl på en sådan måde, at det er umuligt at ændre dataene, uden at det opdages

e)

hvis det er nødvendigt at ændre dataene, for at de kan sendes eller modtages, angives dette klart over for afsenderen og modtageren af dataene

f)

datoen og tidspunktet for afsendelse, modtagelse og en eventuel ændring af data angives ved hjælp af et kvalificeret elektronisk tidsstempel.

a)

artikel 8, stk. 3, artikel 9, stk. 5, artikel 12, stk. 2-9, artikel 17, stk. 8, artikel 19, stk. 4, artikel 20, stk. 4, artikel 21, stk. 4, artikel 22, stk. 5, artikel 23, stk. 3, artikel 24, stk. 5, artikel 27, stk. 4 og 5, artikel 28, stk. 6, artikel 29, stk. 2, artikel 30, stk. 3 og 4, artikel 31, stk. 3, artikel 32, stk. 3, artikel 33, stk. 2, artikel 34, stk. 2, artikel 37, stk. 4 og 5, artikel 38, stk. 6, artikel 42, stk. 2, artikel 44, stk. 2, artikel 45, stk. 2, artikel 47 and 48 finder anvendelse fra den 17. september 2014

b)

artikel 7, artikel 8, stk. 1 og 2, artikel 9, 10, 11 og artikel 12, stk. 1, finder anvendelse fra datoen for anvendelsen af de i artikel 8, stk. 3, og artikel 12, stk. 8, omhandlede gennemførelsesretsakter

c)

artikel 6 finder anvendelse fra tre år efter datoen for anvendelsen af de i artikel 8, stk. 3, og artikel 12, stk. 8, omhandlede gennemførelsesretsakter.