12.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 205/7


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 753/2014

af 11. juli 2014

om gennemførelse af forordning (EF) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (1), særlig artikel 14, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 17. marts 2014 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 269/2014.

(2)

I betragtning af den alvorlige situation i Ukraine, mener Rådet, at der bør tilføjes yderligere personer på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger, jf. bilag I til forordning (EU) nr. 269/2014.

(3)

Bilag I til forordning (EU) nr. 269/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De personer, der er opført på listen i bilaget til denne forordning, tilføjes på listen i bilag I til forordning (EU) nr. 269/2014.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juli 2014.

På Rådets vegne

S. GOZI

Formand


(1)  EUT L 78 af 17.3.2014, s. 6.


BILAG

LISTE OVER PERSONER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 1

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

Dato for opførelse på listen

1.

Aleksandr Yurevich BORODAI (Александр Юрьевич Бородай)

Fødselsdato: 25.7.1972 i Moskva

Såkaldt »premierminister i folkerepublikken Donetsk«

Ansvarlig for separatistiske »regerings«aktiviteter i den såkaldte »regering for folkerepublikken Donetsk« (erklærede f.eks. den 8. juli, at »vores militær gennemfører en særoperation mod de ukrainske »fascister««) Har undertegnet aftalememorandummet om »unionen Novorossiya«

12.7.2014

2.

Alexander KHODAKOVSKY (Александр Сергеевич Ходаковский)

 

Såkaldt »sikkerhedsminister i folkerepublikken Donetsk«

Ansvarlig for separatistiske sikkerhedsaktiviteter i den såkaldte »regering for folkerepublikken Donetsk«

12.7.2014

3.

Alexandr Aleksandrovich KALYUSSKY (Александр Александрович Калюсский)

 

Såkaldt »de facto-vicepremierminister for sociale anliggender i folkerepublikken Donetsk«

Ansvarlig for separatistiske »regerings«aktiviteter i den såkaldte »regering for folkerepublikken Donetsk«

12.7.2014

4.

Alexander KHRYAKOV

 

Såkaldt »minister for information og massekommunikation i folkere-publikken Donetsk«

Ansvarlig for proseparatistiske propagandaaktiviteter i den såkaldte »regering for folkerepublikken Donetsk«

12.7.2014

5.

Marat BASHIROV

 

Såkaldt »premierminister i ministerrådet i folkerepublikken Luhansk«, bekræftet den 8. juli

Ansvarlig for separatistiske »regerings«aktiviteter i den såkaldte »regering for folkerepublikken Luhansk«

12.7.2014

6.

Vasyl NIKITIN

 

Såkaldt »vicepremierminister i ministerrådet i folkerepublikken Luhansk« (tidligere såkaldt »premierminister i folkerepublikken Luhansk« og tidligere talsmand for »sydøsthæren«)

Ansvarlig for separatistiske »regerings«aktiviteter i den såkaldte »regering for folkerepublikken Luhansk«

Ansvarlig for sydøsthærens erklæring om, at der ikke kan afholdes ukrainsk præsidentvalg i »folkerepublikken Luhansk« på grund af regionens »nye« status

12.7.2014

7.

Aleksey KARYAKIN (Алексей Карякин)

1979

Såkaldt »formand for det øverste råd i folkerepublikken Luhansk«

Ansvarlig for separatistiske »regerings«aktiviteter i »det øverste råd«, ansvarlig for at have anmodet Den Russiske Føderation om at anerkende »folkerepublikken Luhansk«s uafhængighed

Har undertegnet aftalememorandummet om »unionen Novorossiya«

12.7.2014

8.

Yurij IVAKIN (Юрий Ивакин)

 

Såkaldt »indenrigsminister i folke-republikken Luhansk«

Ansvarlig for separatistiske »regerings«aktiviteter i den såkaldte »regering for folkerepublikken Luhansk«

12.7.2014

9.

Igor PLOTNITSKY

 

Såkaldt »forsvarsminister i folke-republikken Luhansk«

Ansvarlig for separatistiske »regerings«aktiviteter i den såkaldte »regering for folkerepublikken Luhansk«

12.7.2014

10.

Nikolay KOZITSYN

20.6.1956 i regionen Donetsk

Kommandør for kosakstyrkerne

Ansvarlig for at lede separatister i Østukraine, der kæmper mod de ukrainske regeringsstyrker

12.7.2014

11.

Oleksiy MOZGOVY (Олексій Мозговий)

 

En af lederne af de væbnede grupper i Østukraine

Ansvarlig for uddannelse af separatister til at kæmpe mod de ukrainske regeringsstyrker

12.7.2014