BILAG
BAT-KONKLUSIONER VEDRØRENDE RAFFINERING AF MINERALOLIE OG GAS
| ANVENDELSESOMRÅDE | 41 |
| GENERELLE BETRAGTNINGER | 43 |
| Gennemsnitsperioder og referencebetingelser for emissioner til luften | 43 |
| Omregning af emissionskoncentrationen til referenceoxygenniveauet | 44 |
| Gennemsnitsperioder og referencebetingelser for emissioner til vandmiljøet | 44 |
| DEFINITIONER | 44 |
|
1.1. |
Generelle BAT-konklusioner vedrørende raffinering af mineralolie og gas | 46 |
|
1.1.1. |
Miljøledelsessystemer | 46 |
|
1.1.2. |
Energieffektivitet | 47 |
|
1.1.3. |
Opbevaring og håndtering af faste stoffer | 48 |
|
1.1.4. |
Overvågning af emissioner til luften og vigtige procesparametre | 48 |
|
1.1.5. |
Drift af systemer til håndtering af røggas | 49 |
|
1.1.6. |
Overvågning af emissioner til vandet | 50 |
|
1.1.7. |
Emissioner til vand | 50 |
|
1.1.8. |
Affaldsdannelse og -håndtering | 52 |
|
1.1.9. |
Støj | 53 |
|
1.1.10. |
BAT-konklusioner vedrørende integreret raffinaderistyring | 53 |
|
1.2. |
BAT-konklusioner vedrørende alkyleringsprocessen | 54 |
|
1.2.1. |
Alkyleringsproces med flussyre | 54 |
|
1.2.2. |
Alkyleringsproces med svovlsyre | 54 |
|
1.3. |
BAT-konklusioner vedrørende basisolieproduktionsprocesser | 54 |
|
1.4. |
BAT-konklusioner vedrørende bitumenproduktionsprocessen | 55 |
|
1.5. |
BAT-konklusioner vedrørende processen til fluidiseret katalytisk krakning | 55 |
|
1.6. |
BAT-konklusioner vedrørende den katalytiske reforming-proces | 59 |
|
1.7. |
BAT-konklusioner vedrørende koksprocesser | 60 |
|
1.8. |
BAT-konklusioner vedrørende afsaltningsprocessen | 62 |
|
1.9. |
BAT-konklusioner vedrørende forbrændingsenheder | 62 |
|
1.10. |
BAT-konklusioner vedrørende etherificeringsprocessen | 68 |
|
1.11. |
BAT-konklusioner vedrørende isomeringsprocessen | 69 |
|
1.12. |
BAT-konklusioner vedrørende naturgasraffinaderier | 69 |
|
1.13. |
BAT-konklusioner vedrørende destillationsprocessen | 69 |
|
1.14. |
BAT-konklusioner vedrørende produktbehandlingsprocessen | 69 |
|
1.15. |
BAT-konklusioner vedrørende opbevarings- og håndteringsprocesser | 70 |
|
1.16. |
BAT-konklusioner vedrørende visbreaking og andre termiske processer | 71 |
|
1.17. |
BAT-konklusioner vedrørende røggassvovlbehandling | 72 |
|
1.18. |
BAT-konklusioner vedrørende afbrænding af gas uden nyttiggørelse (flaring) | 72 |
|
1.19. |
BAT-konklusioner vedrørende integreret emissionsstyring | 73 |
| ORDLISTE | 75 |
|
1.20. |
Beskrivelse af teknikker til forebyggelse og begrænsning af emissioner til luften | 75 |
|
1.20.1. |
Støv | 75 |
|
1.20.2. |
Nitrogenoxider (NOX) | 76 |
|
1.20.3. |
Svovloxider (SOX) | 77 |
|
1.20.4. |
Kombinerede teknikker (SOx, NOx og støv) | 79 |
|
1.20.5. |
Carbonmonoxid (CO) | 79 |
|
1.20.6. |
Flygtige organiske forbindelser (VOC) | 79 |
|
1.20.7. |
Andre teknikker | 81 |
|
1.21. |
Beskrivelse af teknikker til forebyggelse og kontrol af emissioner til recipienten | 82 |
|
1.21.1. |
Forbehandling af spildevand | 82 |
|
1.21.2. |
Spildevandsrensning | 82 |
ANVENDELSESOMRÅDE
Disse BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner dækker visse industrielle aktiviteter, jf. afsnit 1.2 i bilag I til direktiv 2010/75/EU: 1.2: Raffinering af mineralolie og gas
BAT-konklusionerne omfatter navnlig følgende processer og aktiviteter:
|
Aktivitet |
Underaktiviteter eller processer, der er omfattet af aktiviteten |
|
Alkylering |
Alle alkyleringsprocesser: flussyre (HF), svovlsyre (H2SO4) og fast syre |
|
Basisolieproduktion |
Deasfaltering, aromatisk ekstraktion, voksbehandling og hydrofinishing af smøreolie |
|
Produktion af bitumen |
Alle teknikker fra opbevaring til slutprodukttilsætningsstoffer |
|
Katalytisk krakning |
Alle typer af katalytisk krakningsenheder, såsom fluidiseret katalytisk krakning |
|
Katalytisk reforming |
Kontinuerlig, cyklisk og semi-regenerativ katalytisk reforming |
|
Koksproduktion |
Forsinkede og flydende koksprocesser. Kokskalcinering |
|
Nedkøling |
Nedkølingsteknikker, der anvendes i raffinaderier |
|
Afsaltning |
Afsaltning af råolie |
|
Forbrændingsenheder til energiproduktion |
Forbrændingsenheder, der forbrænder raffinaderibrændsler, med undtagelse af enheder, der kun anvender konventionelle eller kommercielle brændsler |
|
Etherificering |
Produktion af kemikalier (fx alkoholer og ethere, såsom MTBE, ETBE og TAME), der anvendes som tilsætningsstoffer til motorbrændstoffer. |
|
Gasseparation |
Separation af lette fraktioner i råolien, fx raffinaderibrændselsgas (RFG), flydende gas (LPG) |
|
Hydrogenforbrugende processer |
Hydrogenkrakning, hydroraffinering, hydrogenbehandlinger, hydrogenkonvertering, hydrogenforarbejdning og hydrogeneringsprocesser |
|
Produktion af hydrogen |
Delvis oxidation, dampreforming, gasopvarmet reforming og hydrogenoprensning |
|
Isomerisering |
Isomerisering af kulbrinteforbindelserne C4, C5 og C6 |
|
Naturgasanlæg |
Forarbejdning af naturgas (NG) inklusive likvefaktion af NG |
|
Polymerisering |
Polymerisering, dimerisering og kondensering |
|
Primær destillation |
Vakuumdestillation og destillation ved atmosfærisk tryk |
|
Produktbehandlinger |
»Sweetening« og slutproduktbehandlinger |
|
Oplagring og håndtering af raffinaderimaterialer |
Oplagring, blanding, pålæsning og aflæsning af raffinaderimaterialer |
|
Visbreaking og andre termiske konverteringer |
Termiske behandlinger, såsom visbreaking eller termisk gasolieproces |
|
Røggasbehandling |
Teknikker til reduktion eller mindskning af emissioner til luften |
|
Spildevandsrensning |
Teknikker til behandling af spildevand inden udledning |
|
Affaldshåndtering |
Teknikker til forhindring eller reduktion af affaldsproduktionen |
Disse BAT-konklusioner omhandler ikke følgende aktiviteter og processer:
|
— |
efterforskning og fremstilling af råolie og naturgas |
|
— |
transport af råolie og naturgas |
|
— |
markedsføring og distribution af produkter. |
Andre referencedokumenter, som kan være relevante for de aktiviteter, der er omhandlet i disse BAT-konklusioner:
|
Referencedokument |
Emne |
|
Spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske industri (CWW) |
Spildevandshåndtering og rensningsteknikker |
|
Industrielle kølesystemer (ICS) |
Nedkølingsprocesser |
|
Økonomiske virkninger og virkninger, der går på tværs af miljøelementerne |
Teknikkers økonomi og virkninger på tværs af medier |
|
Emissioner fra oplagring (EFS) |
Oplagring, blanding, pålæsning og aflæsning af raffinaderimaterialer |
|
Energieffektivitet |
Energieffektivitet og integreret raffinaderistyring |
|
Store fyringsanlæg (LCP) |
Forbrænding af konventionelle og kommercielle brændsler |
|
Uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — Ammoniak, syre og gødningsstoffer (LVIC-AAF) |
Dampreforming og hydrogenoprensning |
|
(Organiske kemikalier i storskalaproduktion (LVOC) |
Etherificeringsproces (MTBE, ETBE og TAME-produktion) |
|
Affaldsforbrænding |
Affaldsforbrænding |
|
Affaldsbehandling |
Affaldsbehandling |
|
Generelle overvågningsprincipper |
Overvågning af emissioner til luften og vandet |
GENERELLE BETRAGTNINGER
De teknikker, der er anført og beskrevet i disse BAT-konklusioner, er hverken foreskrevne eller udtømmende. Der kan anvendes andre teknikker, der som minimum sikrer samme miljøbeskyttelsesniveau.
Medmindre andet er anført, finder disse BAT-konklusioner generel anvendelse.
Gennemsnitsperioder og referencebetingelser for emissioner til luften
Medmindre andet er angivet, angiver emissionsniveauerne for de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL'er) for emissioner til luften i disse BAT-konklusioner koncentrationer udtrykt som massen af udledt stof pr. røggasvolumen under følgende standardbetingelser: tør gas, temperatur 273,15 K, tryk 101,3 kPa.
|
For løbende målinger |
BAT-AEL'er angiver gennemsnitsværdier pr. måned, som er gennemsnittene af alle gyldige timegennemsnitsværdier målt i en periode på en måned |
|
For periodiske målinger |
BAT-AEL'er angiver gennemsnitsværdien af tre stikprøver af minimum 30 minutters varighed hver |
For forbrændingsenheder, katalytiske krakningsprocesser og svovlgenvindingsenheder for røggas vises referencebetingelserne for oxygen i tabel 1.
Tabel 1
Referencebetingelser for BAT-AEL'er i forbindelse med emissioner til luften
|
Aktiviteter |
Enhed |
Referencebetingelser for oxygen |
|
Forbrændingsenheder, der anvender flydende eller gasformige brændsler, med undtagelse af gasturbiner og motorer |
mg/Nm3 |
3 vol-% oxygen |
|
Forbrændingsenhed, der anvender faste brændsler |
mg/Nm3 |
6 vol-% oxygen |
|
Gasturbiner (inklusive combined cycle-gasturbiner (CCGT)) og motorer |
mg/Nm3 |
15 vol-% oxygen |
|
Katalytisk krakningsproces (regenerator) |
mg/Nm3 |
3 vol-% oxygen |
|
Svovlgenvindingsenhed for røggas (1) |
mg/Nm3 |
3 vol-% oxygen |
Omregning af emissionskoncentrationen til referenceoxygenniveauet
Formlen for beregning af emissionskoncentrationen ved et referenceoxygenniveau (se tabel 1) er vist nedenfor.
Hvor:
|
ER (mg/Nm3) |
: |
emissionskoncentrationen i forhold til referenceoxygenniveauet OR |
|
OR (vol- %) |
: |
referenceoxygenniveau |
|
EM (mg/Nm3) |
: |
emissionskoncentrationen i forhold til det målte oxygenniveau OM |
|
OM (vol- %) |
: |
det målte oxygenniveau. |
Gennemsnitsperioder og referencebetingelser for emissioner til vandmiljøet
Medmindre andet er angivet, henviser emissionsniveauerne for de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL'er) for emissionerne til vandmiljøet i disse BAT-konklusioner til koncentrationsværdierne (massen af udledte stoffer pr. vandvolumen) udtrykt i mg/l.
Med mindre andet er angivet, er gennemsnitsperioderne for BAT-AEL'er defineret som følger:
|
Døgngennemsnit |
Gennemsnit over en prøveperiode på 24 timer, der er taget som en flow-proportional sammensat prøve, eller, forudsat at der påvises en tilstrækkelig flow-stabilitet, en tidsproportional prøve. |
|
Års/månedsgennemsnit |
Gennemsnittet af alle døgngennemsnit, der er målt inden for et år/en måned, vægtet i overensstemmelse med det enkelte døgns flow |
DEFINITIONER
I forbindelse med disse BAT-konklusioner gælder følgende definitioner:
|
Term |
Definition |
|
Enhed |
Et delområde/delelement af anlægget, hvori der udføres en specifik forarbejdningsproces |
|
Ny enhed |
En enhed, der først får godkendelse på dette anlægsområde efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner, eller en fuldstændig udskiftning af en enhed på dets eksisterende fundament efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner |
|
Eksisterende enhed |
En enhed, som ikke er en ny enhed |
|
Procesrøggas |
Den opsamlede gas, der dannes ved en proces, som skal behandles, fx i en enhed til fjernelse af sur gas og en svovlgenvindingsenhed (SRU) |
|
Røggas |
Den udblæsningsgas, der forlader enheden efter en oxidationsfase, almindeligvis forbrænding (fx regenerator, Claus-enhed) |
|
Restgas |
Almindeligt navn for udblæsningsgassen fra et svovlgenvindingsanlæg (almindeligvis Claus-proces) |
|
Flygtige organiske forbindelser (VOC) |
Flygtige organiske forbindelser som defineret i artikel 3, nr. 45, i direktiv 2010/75/EU |
|
VOC'er, der ikke er methan (NMVOC) |
VOC eksklusive methan |
|
Diffuse emissioner af flygtige organiske forbindelser |
Ikke-kanalførte VOC-emissioner, der ikke frigives via specifikke emissionspunkter, såsom skorstene. De kan stamme fra »område«-kilder (fx tanke) eller »punkt«-kilder (fx rørflanger) |
|
NOX udtrykt som NO2 |
Summen af nitrogenoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2) udtrykt som NO2 |
|
SOX udtrykt som SO2 |
Summen af svovldioxid (SO2) og svovltrioxid (SO3) udtrykt som SO2 |
|
H2S |
Hydrogensulfid. Carbonylsulfid og mercaptan er ikke inkluderet |
|
Hydrogenchlorid udtrykt som HCl |
Alle gasformige chlorider udtrykt som HCl |
|
Hydrogenfluorid udtrykt som HF |
Alle gasformige fluorider udtrykt som HF |
|
FCC-enhed |
Fluidiseret katalytisk krakning: En konverteringsproces til at opgradere tunge kulbrinter, idet større kulbrintemolekyler brydes op i lettere molekyler ved hjælp af varme og en katalysator |
|
SRU |
Svovlgenvindingsenhed. Se definitionen i afsnit 1.20.3 |
|
Raffinaderibrændsel |
Fast, flydende eller gasformigt brændbart materiale fra destillations- og konverteringsfaserne ved raffineringen af råolie. Eksempler på disse er raffinaderibrændselsgas (RFG), syngas og raffinaderiolier, petroleumskoks |
|
RFG |
Raffinaderibrændselsgas: Spildgasser fra destillations- eller konverteringsenheder, der anvendes som brændsel |
|
Forbrændingsenhed |
Enhed, der brænder raffinaderibrændsler alene eller sammen med andre brændsler til energiproduktion på raffinaderianlægget, fx kedler (med undtagelse af CO-kedler), ovne og gasturbiner. |
|
Løbende måling |
Måling ved hjælp af et »automatiseret målingssystem« (AMS) eller et »system til løbende emissionsmåling« (CEMS), der er permanent installeret på anlægget |
|
Periodisk måling |
Fastsættelse af en målestørrelse ved specificerede tidsintervaller ved hjælp af manuelle eller automatiske referencemetoder |
|
Indirekte overvågning af emissionerne til luften |
Estimering af emissionskoncentrationen af et forurenende stof i røggassen; den opnås ved en passende kombination af målinger af surrogatparametre (såsom O2-indholdet, svovl- eller nitrogenindholdet i det tilførte materiale/brændslet), beregninger og periodiske skorstensmålinger. Et eksempel på indirekte overvågning er anvendelsen af emissionsforhold, der er baseret på S-indholdet i brændslet. Anvendelse af PEMS er et andet eksempel på indirekte overvågning. |
|
System til prædiktiv emissionsovervågning (PEMS) |
System til bestemmelse af emissionskoncentrationen af et forurenende stof baseret på forholdet mellem et antal karakteristiske, løbende overvågede procesparametre (fx brændselsgasforbruget, luft/brændsel-forholdet) og data om kvaliteten af en emissionskildes brændsel eller tilførte materiale (fx svovlindholdet). |
|
Flygtige flydende kulbrinteforbindelser |
Petroleumsderivater med et Reid-damptryk (RVP) på mere end 4 kPa, såsom nafta og aromatiske forbindelser |
|
Genvindingsprocent |
Procentdel af NMVOC, der genvindes fra strømmene, som overføres til en dampgenvindingsenhed (VRU) |
1.1. Generelle BAT-konklusioner vedrørende raffinering af mineralolie og gas
De processpecifikke BAT-konklusioner i afsnit 1.2 til 1.19 gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i dette afsnit.
1.1.1. Miljøledelsessystemer
|
BAT 1. |
For at forbedre den samlede miljøindsats for anlæg til raffinering af mineralolie og gas er formålet med BAT at indføre et miljøledelsessystem (EMS), som omfatter samtlige nedenstående aspekter:
|
Miljøledelsessystemets omfang (fx detaljeringsniveau) og karakter (fx standardiseret eller ikke-standardiseret) hænger generelt sammen med anlæggets karakter, størrelse og kompleksitet samt de miljøpåvirkninger, det kan have.
1.1.2. Energieffektivitet
|
BAT 2. |
For at bruge energi effektivt er det BAT at anvende en passende kombination af nedenstående teknikker.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1.1.3. Opbevaring og håndtering af faste stoffer
|
BAT 3. |
For at forebygge eller, hvor dette ikke er praktisk muligt, nedbringe støvemissioner fra opbevaring og håndtering af støvende materialer er det BAT at anvende en eller en kombination af nedenstående teknikker:
|
1.1.4. Overvågning af emissioner til luften og vigtige procesparametre
|
BAT 4. |
Det er BAT at overvåge emissioner til luften ved at anvende overvågningsteknikker med mindst nedenstående hyppighed og i overensstemmelse med EN-standarder. Hvis der ikke foreligger EN-standarder, er det BAT at anvende ISO-standarder, nationale eller andre internationale standarder, som sikrer, at der fremskaffes informationer af tilsvarende videnskabelig kvalitet.
|
|
BAT 5. |
Det er BAT at overvåge de relevante procesparametre, der er tilknyttet forurenende emissioner, ved katalytisk krakning og forbrændingsenheder ved anvendelse af passende teknikker og som minimum med nedenstående hyppighed.
|
|
BAT 6. |
Det er BAT at overvåge diffuse VOC-emissioner til luften fra hele anlægget ved hjælp af alle følgende teknikker:
|
Screening og kvantificering af anlægsemissioner ved periodiske kampagner med optiske absorptionsbaserede teknikker, såsom differential absorption light detection and ranging (DIAL) eller solar occultation flux (SOF), der er en brugbar, supplerende teknik.
Se afsnit 1.20.6.
1.1.5. Drift af systemer til håndtering af røggas
|
BAT 7. |
For at forebygge eller reducere emissioner til luften er det BAT at sikre driften af enheder til fjernelse af sur gas, svovlgenvindingsenheder og alle andre røggashåndteringssystemer med høj tilgængelighed og ved optimal kapacitet. |
Der kan fastlægges særlige procedurer for andre betingelser end normale driftsbetingelser, herunder især:
|
i) |
under opstart og nedlukning |
|
ii) |
i forbindelse med andre omstændigheder, der kan have indvirkning på, hvorvidt systemerne fungerer korrekt (fx planlagt og ekstraordinær vedligeholdelse, rengøring af enhederne og/eller røggashåndteringssystemet) |
|
iii) |
i tilfælde af et utilstrækkeligt røggasflow eller en for lav temperatur, der betyder, at røggashåndteringssystemets kapacitet ikke udnyttes fuldt ud. |
|
BAT 8. |
For at forebygge og reducere emissioner af ammoniak (NH3) til luften ved anvendelse af selektiv katalytisk reduktion (SCR) eller selektiv ikke-katalytisk reduktion (SNCR) er det BAT at sikre opretholdelsen af passende driftsforhold for SCR- eller SNCR-røggashåndteringssystemerne med det mål at begrænse emissionerne af ureageret NH3. BAT-relaterede emissionsniveauer: Se tabel 2. Tabel 2: BAT-relaterede emissionsniveauer for emissioner af ammoniak (NH3) til luften for en forbrændings- eller procesenhed, hvor SCR- eller SNCR-teknikker anvendes.
|
|
BAT 9. |
For at forebygge og reducere emissioner til luften, når der anvendes en dampstripningsenhed til survand, er det BAT at lede de sure røggasser fra denne enhed til en SRU eller et andet tilsvarende gashåndteringssystem. Det er ikke BAT at brænde de ubehandlede survandsstripningsgasser. |
1.1.6. Overvågning af emissioner til vandet
|
BAT 10. |
Det er BAT at overvåge emissioner til vand ved at anvende de overvågningsteknikker med mindst den hyppighed, der er angivet i tabel 3 og i overensstemmelse med EN-standarder. Hvis der ikke foreligger EN-standarder, er det BAT at anvende ISO-standarder, nationale eller andre internationale standarder, som sikrer, at der fremskaffes informationer af tilsvarende videnskabelig kvalitet. |
1.1.7. Emissioner til vand
|
BAT 11. |
For at reducere vandforbruget og mængden af spildevand er det BAT at anvende alle nedenstående teknikker.
|
|
BAT 12. |
For at reducere mængden af forurenende stoffer i spildevandsudledningen til recipienten er det BAT at fjerne uopløselige og opløselige forurenende stoffer ved anvendelsen af alle nedenstående teknikker.
|
BAT-relaterede emissionsniveauer: Se tabel 3.
|
BAT 13. |
Når der er behov for yderligere fjernelse af organiske stoffer eller nitrogen er det BAT at anvende en yderligere behandlingsfase som beskrevet i afsnit 1.21.2. Tabel 3 BAT-relaterede emissionsniveauer for direkte spildevandsudledninger fra raffinering af mineralolie og gas, samt overvågningsfrekvenserne tilknyttet BAT (13)
|
1.1.8. Affaldsdannelse og -håndtering
|
BAT 14. |
For at forebygge eller, hvor dette ikke er praktisk muligt, at reducere affaldsdannelsen er det BAT at vedtage og implementere en affaldshåndteringsplan, som i prioriteringsrækkefølgen sikrer, at affaldet klargøres til genanvendelse, genbrug, genvinding eller bortskaffelse. |
|
BAT 15. |
For at reducere mængden af slam til behandling eller bortskaffelse er det BAT at anvende en eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
|
BAT 16. |
For at reducere dannelsen af brugt, fast katalysatoraffald er det BAT at anvende en eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
1.1.9. Støj
|
BAT 17. |
For at forebygge eller reducere mængden af støj er det BAT at anvende en eller en kombination af nedenstående teknikker:
|
1.1.10. BAT-konklusioner vedrørende integreret raffinaderistyring
|
BAT 18. |
For at forebygge eller reducere diffuse VOC-emissioner er det BAT at anvende nedenstående teknikker.
|
1.2. BAT-konklusioner vedrørende alkyleringsprocessen
1.2.1. Alkyleringsproces med flussyre
|
BAT 19. |
For at forebygge emissioner af flussyrer (HF) til luften fra alkyleringsprocessen med flussyre er det BAT at behandle ikke-kondenserbare gasstrømme ved vådskrubning med en basisk opløsning, inden de ledes til afbrænding (flaring). |
Se afsnit 1.20.3.
Teknikken kan anvendes generelt. Sikkerhedskrav som følge af flussyrens farlighed skal tages i betragtning.
|
BAT 20. |
For at reducere emissioner til vandet fra alkyleringsprocessen med flussyre er det BAT at anvende en kombination af nedenstående teknikker.
|
1.2.2. Alkyleringsproces med svovlsyre
|
BAT 21. |
For at reducere emissionerne til vandet fra alkyleringsprocessen med svovlsyre er det BAT at reducere anvendelsen af svovlsyre ved at regenerere den brugte syre og neutralisere det spildevand, der produceres ved denne proces, før det ledes til spildevandsbehandling. |
1.3. BAT-konklusioner vedrørende basisolieproduktionsprocesser
|
BAT 22. |
For at forebygge og reducere emissionen af farlige stoffer til luft og vand fra basisolieproduktionsprocesser er det BAT at anvende en eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
1.4. BAT-konklusioner vedrørende bitumenproduktionsprocessen
|
BAT 23. |
For at forebygge og reducere emissioner til luften fra bitumenproduktionsprocessen er det BAT at behandle afkastluft ved at anvende en af nedenstående teknikker.
|
1.5. BAT-konklusioner vedrørende processen til fluidiseret katalytisk krakning
|
BAT 24. |
For at forebygge eller reducere emissionen af NOX til luften fra den katalytiske krakningsproces (regenerator) er det BAT at anvende en eller en kombination af nedenstående teknikker. |
|
I. |
Primære eller procesrelaterede teknikker, såsom:
|
||||||||||||||||||||||
|
II. |
Sekundære teknikker eller »end-of-pipe«-teknikker, såsom:
|
BAT-relaterede emissionsniveauer: Se tabel 4.
Tabel 4:
BAT-relaterede emissionsniveauer for NOX-emissioner til luften fra regeneratoren i den katalytiske krakningsproces
|
Parameter |
Enhedstype/forbrændingstilstand |
BAT-AEL-værdier (gennemsnit pr. måned) mg/Nm3 |
|
NOX, udtrykt som NO2 |
Ny enhed/tilstand med fuld forbrænding |
< 30-100 |
|
Eksisterende enhed/tilstand med fuld forbrænding |
< 100-300 (19) |
|
|
Eksisterende enhed/tilstand med delvis forbrænding |
100-400 (19) |
Den tilknyttede overvågning er beskrevet i BAT 4.
|
BAT 25. |
For at reducere emissioner af støv og metal til luften fra den katalytiske krakningsproces (regenerator) er det BAT at anvende en eller en kombination af nedenstående teknikker. |
|
I. |
Primære eller procesrelaterede teknikker, såsom:
|
|
II. |
Sekundære teknikker eller »end-of-pipe«-teknikker, såsom:
|
BAT-relaterede emissionsniveauer: Se tabel 5.
Tabel 5
BAT-relaterede emissionsniveauer for støvemissioner til luften fra regeneratoren i den katalytiske krakningsproces
|
Parameter |
Enhedstype |
BAT-AEL (gennemsnit pr. måned) (20) mg/Nm3 |
|
Støv |
Ny enhed |
10-25 |
|
Eksisterende enhed |
10-50 (21) |
Den tilknyttede overvågning er beskrevet i BAT 4.
|
BAT 26. |
For at forebygge eller reducere emissionen af SOX til luften fra den katalytiske krakningsproces (regenerator) er det BAT at anvende en eller en kombination af nedenstående teknikker. |
|
I. |
Primære eller procesrelaterede teknikker, såsom:
|
|
II. |
Sekundære teknikker eller »end-of-pipe«-teknikker, såsom:
|
BAT-relaterede emissionsniveauer: Se tabel 6.
Tabel 6
BAT-relaterede emissionsniveauer for emissioner af SO2 til luften fra regeneratoren i den katalytiske krakningsproces
|
Parameter |
Enhedstype/tilstand |
BAT-AEL-værdier (gennemsnit pr. måned) mg/Nm3 |
|
SO2 |
Nye enheder |
≤ 300 |
|
Eksisterende enheder/fuld forbrænding |
< 100-800 (22) |
|
|
Eksisterende enheder/delvis forbrænding |
100-1 200 (22) |
Den tilknyttede overvågning er beskrevet i BAT 4.
|
BAT 27. |
For at reducere emissionerne af carbonmonoxid (CO) til luften fra den katalytiske krakningsproces (regenerator) er det BAT at anvende en eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
BAT-relaterede emissionsniveauer: Se tabel 7.
Tabel 7
BAT-relaterede emissionsniveauer for emissioner af carbonmonoxid til luften fra regeneratoren i den katalytiske krakningsproces for tilstanden med delvis forbrænding
|
Parameter |
Forbrændingstilstand |
BAT-AEL-værdier (gennemsnit pr. måned) mg/Nm3 |
|
Carbonmonoxid, udtrykt som CO |
Tilstand med delvis forbrænding |
≤ 100 (23) |
Den tilknyttede overvågning er beskrevet i BAT 4.
1.6. BAT-konklusioner vedrørende den katalytiske reforming-proces
|
BAT 28. |
For at reducere emissionerne af polychlorerede dibenzodioxiner/furaner (PCDD/F) til luften fra den katalytiske reforming-enhed er det BAT at anvende en eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
|||||||||||||||||||||||||||
1.7. BAT-konklusioner vedrørende koksprocesser
|
BAT 29. |
For at reducere emissionen til luften fra koksproduktionsprocesserne er det BAT at anvende en eller en kombination af nedenstående teknikker: Primære eller procesrelaterede teknikker, såsom:
|
|
BAT 30. |
For at reducere emissionerne af NOX til luften fra kalcineringsprocessen for uafgasset koks er det BAT at anvende selektiv ikke-katalytisk reduktion (SNCR). |
Se afsnit 1.20.2.
Anvendelsen af SNCR-teknikken (især med hensyn til opholdstiden og temperaturvinduet) kan være begrænset som følge af kalcineringsprocessens specificitet.
|
BAT 31. |
For at reducere emissionen af SOX til luften fra kalcineringsprocessen for uafgasset koks er det BAT at anvende en eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
|
BAT 32. |
For at reducere emissionen af støv til luften fra kalcineringsprocessen for uafgasset koks er det BAT at anvende en kombination af nedenstående teknikker.
|
BAT-relaterede emissionsniveauer: Se tabel 8.
Tabel 8:
BAT-relaterede emissionsniveauer for støvemissioner til luften fra en enhed til kalcineringen af uafgasset koks
|
Parameter |
BAT-AEL-værdier (gennemsnit pr. måned) mg/Nm3 |
|
Støv |
Den tilknyttede overvågning er beskrevet i BAT 4.
1.8. BAT-konklusioner vedrørende afsaltningsprocessen
|
BAT 33. |
For at reducere vandforbruget og emissionen til vandet fra afsaltningsprocessen er det BAT at anvende en eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
1.9. BAT-konklusioner vedrørende forbrændingsenheder
|
BAT 34. |
For at forebygge eller reducere emissionen af NOX til luften fra forbrændingsenhederne er det BAT at anvende en eller en kombination af nedenstående teknikker. |
|
I. |
Primære eller procesrelaterede teknikker, såsom:
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
II. |
Sekundære teknikker eller »end-of-pipe«-teknikker, såsom:
|
BAT-relaterede emissionsniveauer: Se tabel 9, tabel 10 og tabel 11.
Tabel 9:
BAT-relaterede emissionsniveauer for NOX-emissioner til luften fra en gasturbine
|
Parameter |
Udstyrstype |
BAT-AEL (26) (gennemsnit pr. måned) mg/Nm3 ved 15 % O2 |
|
NOX udtrykt som NO2 |
Gasturbine (inklusive gasturbine med kombineret cyklus (CCGT) og integreret forgasningsturbine med kombineret cyklus (IGCC)) |
40-120 (eksisterende turbine) |
|
20-50 (ny turbine) (27) |
Den tilknyttede overvågning er beskrevet i BAT 4.
Tabel 10:
BAT-relaterede emissionsniveauer for NOX-emissioner til luften fra en gasfyret forbrændingsenhed med undtagelse af gasturbiner
|
Parameter |
Forbrændingstype |
BAT-AEL-værdier (gennemsnit pr. måned) mg/Nm3 |
|
NOX udtrykt som NO2 |
Gasfyring |
30-150 for eksisterende enhed (28) |
|
30 -100 for ny enhed |
Den tilknyttede overvågning er beskrevet i BAT 4.
Tabel 11:
BAT-relaterede emissionsniveauer for NOX-emissioner til luften fra en multibrændselsfyret forbrændingsenhed med undtagelse af gasturbiner
|
Parameter |
Forbrændingstype |
BAT-AEL-værdier (gennemsnit pr. måned) mg/Nm3 |
|
NOX udtrykt som NO2 |
Multibrændselsfyret forbrændingsenhed |
30-300 |
Den tilknyttede overvågning er beskrevet i BAT 4.
|
BAT 35. |
For at forebygge eller reducere emissionen af støv eller metal til luften fra forbrændingsenhederne er det BAT at anvende en eller en kombination af nedenstående teknikker. |
|
I. |
Primære eller procesrelaterede teknikker, såsom:
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
II. |
Sekundære teknikker eller »end-of-pipe«-teknikker, såsom:
|
BAT-relaterede emissionsniveauer: Se tabel 12.
Tabel 12:
BAT-relaterede emissionsniveauer for støvemissioner til luften fra en multibrændselsfyret forbrændingsenhed med undtagelse af gasturbiner
|
Parameter |
Forbrændingstype |
BAT-AEL-værdier (gennemsnit pr. måned) mg/Nm3 |
|
Støv |
Multibrændselsfyring |
5-50 |
|
5-25 for ny enhed < 50 MW |
Den tilknyttede overvågning er beskrevet i BAT 4.
|
BAT 36. |
For at forebygge eller reducere emissionerne af SOX til luften fra forbrændingsenhederne er det BAT at anvende en eller en kombination af nedenstående teknikker. |
|
I. |
Primære eller procesrelaterede teknikker, der er baseret på et valg eller en behandling af brændslet, såsom:
|
|
II. |
Sekundære teknikker eller »end-of-pipe«-teknikker:
|
BAT-relaterede emissionsniveauer: Se tabel 13 og tabel 14.
Tabel 13:
BAT-relaterede emissionsniveauer for SO2-emissioner til luften fra en forbrændingsenhed, der fyrer med raffinaderibrændselsgas (RFG) med undtagelse af gasturbiner
|
Parameter |
BAT-AEL-værdier (gennemsnit pr. måned) mg/Nm3 |
|
SO2 |
5-35 (33) |
Den tilknyttede overvågning er beskrevet i BAT 4.
Tabel 14:
BAT-relaterede emissionsniveauer for SO2-emissioner til luften fra multibrændselsfyrede forbrændingsenheder med undtagelse af gasturbiner og stationære gasmotorer
Denne BAT-AEL refererer til de vægtede gennemsnitsemissioner for eksisterende, multibrændselsfyrede forbrændingsenheder på raffinaderiet med undtagelse af gasturbiner og stationære gasmotorer.
|
Parameter |
BAT-AEL-værdier (gennemsnit pr. måned) mg/Nm3 |
|
SO2 |
35-600 |
Den tilknyttede overvågning er beskrevet i BAT 4.
|
BAT 37. |
For at reducere emissionerne af carbonmonoxid (CO) til luften fra forbrændingsenhederne er det BAT at anvende forbrændingsdriftsstyring. |
Se afsnit 1.20.5.
BAT-relaterede emissionsniveauer: Se tabel 15.
Tabel 15:
BAT-AEL-relaterede emissionsniveauer for carbonmonoxid-emissioner til luften fra en forbrændingsenhed
|
Parameter |
BAT-AEL-værdier (gennemsnit pr. måned) mg/Nm3 |
|
Carbonmonoxid, udtrykt som CO |
≤ 100 |
Den tilknyttede overvågning er beskrevet i BAT 4.
1.10. BAT-konklusioner vedrørende etherificeringsprocessen
|
BAT 38. |
For at reducere emissionerne til luften fra etherificeringsprocessen er det BAT at sikre en passende behandling af procesrøggasser ved at lede dem til raffinaderibrændselsgassystemet. |
|
BAT 39. |
For at forebygge en forstyrrelse af biobehandlingen er det BAT at anvende en opbevaringstank og en passende enhedsproduktionsplanstyring til at kontrollere det opløste indhold fra de giftige forbindelser (fx methanol, myresyre, ethere) i spildevandsstrømmen inden slutbehandlingen. |
1.11. BAT-konklusioner vedrørende isomeringsprocessen
|
BAT 40. |
For at reducere emissionerne til luften af chlorerede forbindelser er det BAT at optimere anvendelsen af chlorerede organiske forbindelser, der anvendes til at opretholde katalysatoraktivitet, når en sådan proces eksisterer, eller at anvende ikke-chlorerede katalytiske systemer. |
1.12. BAT-konklusioner vedrørende naturgasraffinaderier
|
BAT 41. |
For at reducere emissionerne af svovldioxid til luften fra naturgasanlæg er det BAT at anvende BAT 54. |
|
BAT 42. |
For at reducere emissionerne af nitrogenoxider (NOX) til luften fra naturgasanlæg er det BAT at anvende BAT 34 |
|
BAT 43. |
For at forebygge emissionerne af kviksølv, når det er til stede i rånaturgas, er det BAT at fjerne kviksølvet og genvinde det slam, der indeholder kviksølv, til efterfølgende bortskaffelse. |
1.13. BAT-konklusioner vedrørende destillationsprocessen
|
BAT 44. |
For at forebygge eller reducere spildevandsflowdannelsen fra destillationsprocessen er det BAT at anvende væskeringsvakuumpumper eller overfladekondensatorer. |
Er muligvis ikke gældende i visse tilfælde af efterfølgende tilpasning. For nye enheder kan der være behov for vakuumpumper, enten i kombination med eller ikke i kombination med dampejektorer, for at opnå et højt vakuum (10 torr). Der bør ligeledes være en reserve tilgængelig i tilfælde af, at vakuumpumpen svigter.
|
BAT 45. |
For at forebygge eller reducere spildevand fra destillationsprocessen er det BAT at lede survandet til stripningsenheden. |
|
BAT 46. |
For at forebygge eller reducere emissioner til luften fra destillationsenheder er det BAT at sikre en passende behandling af procesrøggasser, især ikke-kondenserbare røggasser, ved fjernelse af sur gas inden videre anvendelse. |
Generelt gældende for rådestillationsenheder og vakuumdestillationsenheder. Er muligvis ikke gældende for selvstændige smøremiddels- og bitumenraffinaderier med emissioner af svovlforbindelser mindre end 1 t/d. Ved specifikke raffinaderikonfigurationer kan anvendelsen være begrænset som følge af behovet for fx store rørsystemer, kompressorer eller yderligere aminbehandlingskapacitet.
1.14. BAT-konklusioner vedrørende produktbehandlingsprocessen
|
BAT 47. |
For at reducere emissioner til luften fra produktbehandlingsprocessen er det BAT at sikre en passende bortskaffelse af røggasser, især ildelugtende brugt luft fra »sweetening«-enheder, ved at lede dem til destruktion, fx ved forbrænding. |
Generelt gældende for produktbehandlingsprocesser, hvor gasstrømmene sikkert kan føres til destruktionsenhederne. Af sikkerhedsmæssige årsager er dette muligvis ikke gældende for sweetening-enheder.
|
BAT 48. |
For at reducere affalds- og spildevandsdannelsen, når der findes en produktbehandlingsproces, der anvender et kaustikum, er det BAT at anvende en overrislende kaustisk opløsning og en global håndtering af brugt kaustikum, herunder genbrug efter passende behandling, fx ved stripning. |
1.15. BAT-konklusioner vedrørende opbevarings- og håndteringsprocesser
|
BAT 49. |
For at reducere emissionerne af VOC til luften fra opbevaringen af flygtige flydende kulbrinteforbindelser er det BAT at anvende tanke med flydekuppel, der er udstyret med højeffektive forseglinger, eller at anvende en tank med fast loft, der er tilsluttet et dampgenvindingssystem. |
Højeffektive forseglinger er specifikt udstyr til at begrænse damptabet, fx forbedrede primære forseglinger eller ekstra flerdobbelte (sekundære eller tertiære) forseglinger (i forhold til den mængde, der afgives).
Anvendelsen af højeffektive forseglinger kan være begrænset for efterfølgende tilpasning af tertiære forseglinger i eksisterende tanke.
|
BAT 50. |
For at reducere emissionen af VOC til luften fra opbevaringen af flygtige flydende kulbrinteforbindelser er det BAT at anvende en eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
|
BAT 51. |
For at forebygge eller reducere emissionerne til jord og grundvand fra opbevaringen af flydende kulbrinteforbindelser er det BAT at anvende en eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
|
BAT 52. |
For at forebygge eller reducere VOC-emissioner til luften ved på- og aflæsning af flygtige flydende kulbrinteforbindelser er det BAT at anvende en eller en kombination af nedenstående teknikker for at opnå en genvindingsprocent på mindst 95 %.
|
BAT-relaterede emissionsniveauer: Se tabel 16.
Tabel 16:
BAT-relaterede emissionsniveauer for ikke-methan VOC og benzenemissioner til luften fra på- og aflæsning af flygtige flydende kulbrinteforbindelser
|
Parameter |
BAT-AEL-værdier (gennemsnit pr. time) (36) |
|
VOC'er, der ikke er methan (NMVOC) |
|
|
Benzen (38) |
< 1 mg/Nm3 |
1.16. BAT-konklusioner vedrørende visbreaking og andre termiske processer
|
BAT 53. |
For at reducere emissionerne til recipienten fra visbreaking og andre termiske processer er det BAT at sikre en passende behandling af spildevandsstrømme ved anvendelse af teknikkerne i BAT 11. |
1.17. BAT-konklusioner vedrørende røggassvovlbehandling
|
BAT 54. |
For at reducere svovlemissionerne til luften fra røggasser, der indeholder hydrogensulfider (H2S), er det BAT at anvende alle nedenstående teknikker.
|
BAT-relaterede niveauer for miljøeffektivitet (BAT-AEPL): Se tabel 17.
Tabel 17:
BAT-relaterede niveauer for miljøeffektivitet for et svovlgenvindingssystem til røggas (H2S)
|
|
BAT-relateret niveau for miljøeffektivitet (gennemsnit pr. måned) |
|
Fjernelse af sur gas |
Fjernelse af hydrogensulfider (H2S) i den behandlede RFG for at leve op til BAT-AEL for gasfyring for BAT 36 |
|
Svovlgenvindingseffektivitet (40) |
Ny enhed: 99,5 — > 99,9 % |
|
Eksisterende enhed: ≥ 98,5 % |
Den tilknyttede overvågning er beskrevet i BAT 4.
1.18. BAT-konklusioner vedrørende afbrænding af gas uden nyttiggørelse (flaring)
|
BAT 55. |
For at forebygge emissioner til luften fra flaring er det BAT at anvende flaring udelukkende af sikkerhedsmæssige årsager eller til ikke-rutinemæssige driftsforhold (fx opstarter, driftsstop). |
|
BAT 56. |
For at reducere emissionen fra flaring til luften, når flaring ikke kan undgås, er det BAT at anvende nedenstående teknikker.
|
1.19. BAT-konklusioner vedrørende integreret emissionsstyring
|
BAT 57. |
For at opnå en generel reduktion i emissionerne af NOX til luften fra forbrændingsenheder og fluidiserede katalytiske krakningsenheder (FCC) er det BAT at anvende en integreret emissionsstyringsteknik som et alternativ til anvendelsen af BAT 24 og BAT 34. |
Teknikken består i at styre emissionerne af NOX fra flere eller alle forbrændingsenheder og FCC-enheder på et raffinaderianlæg på en integreret måde ved implementering og drift af den mest passende kombination af BAT i de forskellige berørte enheder samt overvågningen af effektiviteten deraf på en sådan måde, at de deraf følgende samlede emissioner er lig med eller lavere end de emissioner, som ville kunne opnås igennem en anvendelse af de BAT-AEL'er, der refereres til i BAT 24 og BAT 34, på enhedsbasis.
Denne teknik er særligt anvendelig til olieraffinaderianlæg:
|
— |
med en anerkendt anlægskompleksitet og mange forskellige forbrændings- og procesenheder, der er indbyrdes forbundne i kraft af deres tilførsel af råmateriale og energi |
|
— |
med behov for hyppige procesjusteringer i forhold til kvaliteten af den råolie, der modtages |
|
— |
med et teknisk behov for at anvende en del af procesresterne som internt brændsel, hvilket forårsager hyppige justeringer af brændselsblandingen i overensstemmelse med proceskravene. |
BAT-relaterede emissionsniveauer: Se tabel 18.
Endvidere, for hver ny forbrændingsenhed eller ny FCC-enhed, der er inkluderet i det integrerede emissionsstyringssystem, er de BAT-AEL'er, der er anført under BAT 24 og BAT 34, fortsat gældende.
Tabel 18
BAT-relaterede emissionsniveauer for NOx-emissioner til luften ved anvendelse af BAT 57
BAT-AEL for NOx-emissionerne fra enhederne, der er omfattet af BAT 57, udtrykt i mg/Nm3 som en gennemsnitlig værdi pr. måned, er lig med eller mindre end det vægtede gennemsnit af NOx-koncentrationerne (udtrykt som NOx mg/Nm3 som et gennemsnit pr. måned), som ville opnås ved i praksis at anvende teknikker i hver af disse enheder, som ville muliggøre, at de berørte enheder lever op til følgende:
|
a) |
for (regenerator)-enheder med katalytisk krakningsproces: BAT-AEL-intervallet fremgår af tabel 4 (BAT 24) |
|
b) |
for forbrændingsenheder, der forbrænder raffinaderibrændsler alene eller samtidig med andre brændsler: BAT-AEL-intervallerne fremgår af tabel 9, 10 og 11 (BAT 34). |
Denne BAT-AEL er udtrykt ved følgende formel:
Noter:
|
1. |
De gældende referencebetingelser for oxygen er de værdier, der er angivet i tabel 1. |
|
2. |
Vægtningen af emissionsniveauerne for de individuelle enheder foretages på basis af røggasflowhastigheden for den berørte enhed, udtrykt som en gennemsnitsværdi pr. måned (Nm3/time), som er repræsentativ for normal drift af den pågældende enhed på raffinaderianlægget (ved anvendelse af referencebetingelserne under note 1). |
|
3. |
I tilfælde af betydelige eller strukturmæssige ændringer i brændslet, som påvirker den gældende BAT-AEL for en enhed, eller andre betydelige eller strukturmæssige ændringer af karakteren eller funktionen af de berørte enheder, eller i tilfælde af udskiftning, udvidelse eller tilføjelse af forbrændingsenheder eller FCC-enheder, skal den BAT-AEL, der er defineret i tabel 18, tilpasses i overensstemmelse hermed. |
Overvågning forbundet med BAT 57
BAT til overvågning af NOx-emissioner under en integreret emissionsstyringsteknik er, som i BAT 4, suppleret med følgende:
|
— |
en overvågningsplan, der indeholder en beskrivelse af de processer, der overvåges, en liste over emissionskilder og kildestrømme (produkter, røggasser), der overvåges for hver proces, og en beskrivelse af den anvendte metode (beregninger, målinger) og de underliggende antagelser og den tilhørende pålidelighedsgrad |
|
— |
løbende overvågning af røggasflowhastighederne for de berørte enheder, enten ved direkte måling eller en tilsvarende metode |
|
— |
et datastyringssystem til indsamling, behandling og indberetning af alle nødvendige overvågningsdata for at fastsætte emissionerne fra de kilder, der dækkes af den integrerede emissionsstyringsteknik. |
|
BAT 58. |
For at opnå en samlet reduktion af SO2-emissionerne til luften fra forbrændingsenheder, fluidiserede katalytiske krakningsenheder (FCC) og svovlgenvindingsenheder for røggas er det BAT at anvende en integreret emissionsstyringsteknik som et alternativ til anvendelsen af BAT 26, BAT 36 og BAT 54. |
Teknikken består i at styre emissionerne af SO2 fra flere eller alle forbrændingsenheder, FCC-enheder og svovlgenvindingsenheder for røggas på et raffinaderianlæg på en integreret måde ved implementering og drift af den mest passende kombination af BAT i de forskellige, berørte enheder, samt overvågningen af effektiviteten deraf på en sådan måde, at de deraf følgende samlede emissioner er lig med eller lavere end de emissioner, som ville kunne opnås igennem en anvendelse af de BAT-AEL'er, der refereres til i BAT 26 og BAT 36, på enhedsbasis, samt den BAT-AEPL, der er anført under BAT 54.
Denne teknik er særligt anvendelig til olieraffinaderianlæg:
|
— |
med en anerkendt anlægskompleksitet og mange forskellige forbrændings- og procesenheder, der er indbyrdes forbundne i kraft af deres tilførsel af råmateriale og energi |
|
— |
med behov for hyppige procesjusteringer i forhold til kvaliteten af den råolie, der modtages |
|
— |
med et teknisk behov for at anvende en del af procesresterne som internt brændsel, hvilket forårsager hyppige justeringer af brændselsblandingen i overensstemmelse med proceskravene. |
BAT-relateret emissionsniveau: Se tabel 19.
Endvidere, for hver ny forbrændingsenhed, ny FCC-enhed eller ny svovlgenvindingsenhed for røggas, der er inkluderet i det integrerede emissionsstyringssystem, er de BAT-AEL'er, der er anført under BAT 26 og BAT 36, og den BAT-AEPL, der er anført under BAT 54, fortsat gældende.
Tabel 19
BAT-relaterede emissionsniveauer for SO2-emissioner til luften ved anvendelse af BAT 58
BAT-AEL for SO2-emissionerne fra enhederne, der omfattes af BAT 58, udtrykt i mg/Nm3 som en gennemsnitlig værdi pr. måned, er lig med eller mindre end det vægtede gennemsnit af SO2-koncentrationerne (udtrykt som mg/Nm3 som et gennemsnit pr. måned), som ville opnås ved i praksis at anvende teknikker i hver af disse enheder, som ville muliggøre, at de berørte enheder lever op til følgende:
|
a) |
for (regenerator)-enheder med katalytisk krakningsproces: BAT-AEL-intervallerne, der fremgår af tabel 6 (BAT 26) |
|
b) |
for forbrændingsenheder, der forbrænder raffinaderibrændsler alene eller samtidig med andre brændsler: BAT-AEL-intervallerne, der fremgår af tabel 13 og tabel 14 (BAT 36) og |
|
c) |
til svovlgenvindingsenheder for røggas: BAT-AEL-intervallerne, der fremgår af tabel 17 (BAT 54). |
Denne BAT-AEL er udtrykt ved følgende formel:
Noter:
|
1. |
De gældende referencebetingelser for oxygen er de værdier, der er angivet i tabel 1. |
|
2. |
Vægtningen af emissionsniveauerne for de individuelle enheder foretages på basis af røggasflowhastigheden for den berørte enhed, udtrykt som en gennemsnitsværdi pr. måned (Nm3/time), som er repræsentativ for den enhed under raffinaderianlæggets normale drift (ved anvendelse af referencebetingelserne under note 1). |
|
3. |
I tilfælde af betydelige eller strukturmæssige brændselsændringer, som påvirker den gældende BAT-AEL for en enhed, eller andre betydelige eller strukturmæssige ændringer af karakteren eller funktionen af de berørte enheder, eller i tilfælde af udskiftning, udvidelse eller tilføjelse af forbrændings-, FCC- eller svovlgenvindingsenheder for røggas, skal den BAT-AEL, der er defineret i tabel 19, tilpasses i overensstemmelse dermed. |
Overvågning tilknyttet BAT 58.
BAT vedrørende emissionerne af SO2 ved en integreret emissionsstyringstilgang er, som i BAT 4, suppleret med følgende:
|
— |
en overvågningsplan, der indeholder en beskrivelse af de processer, der overvåges, en liste over emissionskilder og kildestrømme (produkter, røggasser), der overvåges for hver proces, og en beskrivelse af den anvendte metode (beregninger, målinger) og de underliggende antagelser og den tilhørende pålidelighedsgrad |
|
— |
løbende overvågning af røggasflowhastighederne for de berørte enheder, enten ved direkte måling eller en tilsvarende metode |
|
— |
et datastyringssystem til indsamling, behandling og indberetning af alle nødvendige overvågningsdata for at fastsætte emissionerne fra de kilder, der dækkes af den integrerede emissionsstyringsteknik. |
ORDLISTE
1.20. Beskrivelse af teknikker til forebyggelse og begrænsning af emissioner til luften
1.20.1. Støv
|
Teknik |
Beskrivelse |
|
Elektrostatisk filter (ESP) |
Elektrostatiske filtre fungerer ved, at partikler oplades og udskilles ved påvirkning med et elektrisk felt. Elektrostatiske filtre kan arbejde under en lang række forskellige betingelser. Effektiviteten kan afhænge af antallet af felter, opholdstid (størrelse), katalysatoregenskaber og opstrøms udstyr til partikelfjernelse. I FCC-enheder anvendes der ofte trefelts-ESP'er og firefelts-ESP'er. ESP'erne kan anvendes i tør tilstand eller med ammoniakinjektion, der forbedrer partikeludskilningen. Til kalcinering af uafgasset koks kan ESP-opsamlingseffektiviteten være reduceret, fordi det er svært at give kokspartiklerne en elektrisk ladning. |
|
Flertrinscyklonseparatorer |
Cyklonbaseret opsamlingsenhed eller -system, der er installeret efter de to cyklontrin. Almindeligvis kendt som en tredjetrin-separator, hvor den sædvanlige konfiguration består af en enkelt beholder, der indeholder mange konventionelle cykloner eller forbedret hvirvelrørsteknologi. Ved FCC afhænger effektiviteten hovedsageligt af partikelkoncentrationen og -størrelsesfordelingen af det fine katalysatormateriale nedstrøms efter regeneratorens interne cykloner |
|
Centrifugalvaskere |
Centrifugalvaskere kombinerer cyklonprincippet med en kraftig kontakt med vand, fx venturi-vasker |
|
Tredjetrinsfilter med returskylning |
Modstrømsfiltre (returskylning) i keramik eller sintret metal, hvor de faste stoffer, der er holdt tilbage på overfladen som en kage, løsnes med en modgående strøm. De løsnede faste stoffer udtømmes derefter fra filtersystemet |
1.20.2. Nitrogenoxider (NOX)
|
Teknik |
Beskrivelse |
||||
|
Forbrændingsmodifikationer |
|||||
|
Trindelt forbrænding |
|
||||
|
Recirkulering af røggas |
Genindsprøjtning af røggas fra ovnen i flammen for at reducere oxygenindholdet og dermed flammens temperatur. Specialbrændere, der anvender intern recirkulation af forbrændingsgasser til afkøling af den nederste del af flammerne og reduktion af oxygenindholdet i den varmeste del af flammerne. |
||||
|
Anvendelse af lav-NOX-brændere (LNB) |
Teknikken (inklusive ultra-lav-NOX-brændere) er baseret på principperne om at reducere flammetemperaturudsving, forsinke, men fuldføre forbrændingen og øge varmeoverførslen (øget flammeemissivitet). Dette kan være forbundet med en konstruktionsændring af ovnens forbrændingskammer. Konstruktionen af ultra-lav-NOX-brændere (ULNB) inkluderer forbrændings-staging (luft/brændsel) og recirkulering af røggas. Tørre lav-NOX-brændere (DLNB) anvendes til gasturbiner |
||||
|
Forbrændingsoptimering |
Denne teknik, der er baseret på permanent overvågning af relevante forbrændingsparametre (fx O2, CO-indhold, luft (eller oxygen)/brændsel-forholdet, uforbrændte komponenter), anvender reguleringsteknologi for at opnå de bedste forbrændingsbetingelser |
||||
|
Indsprøjtning af fortyndingsmiddel |
Inerte fortyndingsmidler, fx røggas, damp, vand, nitrogen, der tilføres forbrændingsudstyret, reducerer flammetemperaturen og dermed koncentrationen af NOX i røggasserne |
||||
|
Selektiv katalytisk reduktion (SCR) |
Teknikken er baseret på reduktionen af NOX til nitrogen på et katalysatorleje gennem reaktion med ammoniak (almindeligvis en vandig opløsning) ved en optimal driftstemperatur på ca. 300-450 °C. Der kan anvendes et eller to katalysatorlejer. Der opnås en større NOX-reduktion ved anvendelse af større katalysatormængder (to lejer). |
||||
|
Selektiv ikke-katalytisk reduktion (SNCR) |
Teknikken er baseret på reduktionen af NOX til nitrogen ved reaktion med ammoniak eller urea ved en høj temperatur. Driftstemperaturen bør holdes mellem 900 °C og 1 050 °C, der giver den optimale reaktion. |
||||
|
NOX-oxidation ved lav temperatur |
Ved processen for oxidation ved lav temperatur sprøjtes der ozon ind i en røggasstrøm ved en optimal temperatur under 150 °C, hvorved uopløseligt NO og NO2 oxideres til let opløseligt N2O5. N2O5 fjernes i en vådskrubber under dannelse af fortyndet salpetersyrespildevand, der kan anvendes i anlægsprocesser eller neutraliseres til udledning og kan kræve yderligere nitrogenfjernelse |
||||
1.20.3. Svovloxider (SOX)
|
Teknik |
Beskrivelse |
||||||||
|
Behandling af raffinaderibrændselsgas (RFG) |
Visse raffinaderibrændselsgasser kan være svovlfrie ved kilden (fx fra katalytisk reforming og isomeringsprocesser), men de fleste andre processer producerer svovlholdige gasser (fx røggasser fra visbreakeren, hydrogenbehandlingsenheder eller katalytiske krakningsenheder). Disse gasstrømme kræver afsvovling ved en passende behandling (fx ved fjernelse af sur gas H2S — se herunder), før de ledes videre til raffinaderibrændselsgassystemet |
||||||||
|
Afsvovling af raffinaderibrændselsolie (RFO) ved hydrogenbehandling |
Udover at vælge råolie med lavt svovlindhold kan brændselsafsvovling opnås ved hydrogenbehandlingsprocessen (se herunder), hvor en reduktion af svovlindholdet opnås ved hydrogeneringsreaktioner. |
||||||||
|
Anvendelse af gas i stedet for flydende brændsel |
Mindsket anvendelse af flydende raffinaderibrændsel (almindeligvis tung brændselsolie, der indeholder svovl, nitrogen, metaller osv.) ved at erstatte det med flydende gas (LPG) eller raffinaderibrændselsgas (RFG) på anlægget eller ved eksternt tilført gasformigt brændsel (fx naturgas) med et lavt indhold af svovl og andre uønskede stoffer. For de enkelte forbrændingsenheder er der ved multibrændselsfyring behov for fyring med et minimum af flydende brændsel for at sikre flammestabiliteten |
||||||||
|
Anvendelse af SOX-reducerende katalysatortilsætningsstoffer |
Anvendelse af et stof (fx katalysator med metaloxider), der fører det svovl, der er bundet til koks, fra regeneratoren tilbage til reaktoren. Det fungerer mere effektivt i tilstanden med fuld forbrænding end ved dyb, delvis forbrænding. NB: SOX-reducerende katalysatortilsætningsstoffer kan påvirke støvemissionerne negativt ved at øge katalysatortab som følge af slid og NOX-emissionerne ved at øge CO-dannelsen sammen med oxidationen af SO2 til SO3 |
||||||||
|
Hydrogenbehandling |
Hydrogenbehandling, der er baseret på hydrogeneringsreaktioner, har hovedsageligt til formål at producere brændsler med lavt svovlindhold (fx 10 ppm benzin og diesel) og optimere proceskonfigurationen (konvertering af tunge restprodukter og produktion af mellemdestillater). Den reducerer indholdet af svovl, nitrogen og metal i det tilførte materiale. Da der forbruges hydrogen, er der behov for tilstrækkelig produktionskapacitet. Da teknikken omdanner svovl i det tilførte materiale til hydrogensulfid (H2S) i procesgassen, er behandlingskapaciteten (fx amin- og Claus-enheder) også en mulig flaskehals. |
||||||||
|
Fjernelse af sur gas, fx ved aminbehandling |
Separation af sur gas (hovedsageligt hydrogensulfid) fra brændselsgasser ved at opløse den i et kemisk opløsningsmiddel (absorption). Ofte anvendte opløsningsmidler er aminer. Dette er almindeligvis den første behandlingsfase, der er nødvendig, inden frit svovl kan genvindes i SRU'en |
||||||||
|
Svovlgenvindingsenhed (SRU) |
Specifik enhed, som almindeligvis består af en Claus-proces til svovlfjernelse af hydrogensulfid (H2S)-rige gasstrømme fra aminbehandlingsenheder og survandsstrippere. SRU efterfølges generelt af en restgasbehandlingsenhed (TGTU) til fjernelse af den resterende H2S |
||||||||
|
Restgasbehandlingsenhed (TGTU) |
En gruppe af teknikker, udover SRU, til at forbedre fjernelsen af svovlforbindelser. De kan opdeles i fire kategorier efter de anvendte principper:
|
||||||||
|
Vådskrubning |
Ved vådskrubning opløses de gasformige forbindelser i en egnet væske (vand eller en basisk opløsning). Der kan opnås samtidig fjernelse af faste og gasformige forbindelser. Nedstrøms for vådskrubberen mættes røggasserne med vand, hvorefter dråberne udskilles, før røggasserne udledes. Den resulterende væske skal behandles i en spildevandsproces, og det uopløselige stof opsamles ved bundfældning eller filtrering. Alt efter skrubningsopløsningens type kan det være:
Alt efter kontaktmetoden kan de forskellige teknikker kræve fx:
Selv om skrubbere hovedsageligt er beregnet til fjernelse af SOX, kan der ved en passende konstruktion ligeledes fjernes støv effektivt. Den typiske, indikative SOX-fjernelseseffektivitet er ligger i intervallet 85-98 %. |
||||||||
|
Ikke-regenerativ skrubning |
En natrium- eller magnesiumbaseret opløsning anvendes som et alkalisk reagens til almindeligvis at absorbere SOX som sulfater. Teknikkerne er baseret på fx:
|
||||||||
|
Havvandsskrubning |
En specifik type af ikke-regenerativ skrubning, hvor havvandets alkalinitet benyttes som opløsningsmiddel. Kræver generelt en reduktion af støv opstrøms |
||||||||
|
Regenerativ skrubning |
Anvendelsen af et specifikt SOX-absorberingsreagens (fx absorberende opløsning), som generelt muliggør genvinding af svovlet som et biprodukt ved en regenereringscyklus, hvor reagenset genanvendes |
1.20.4. Kombinerede teknikker (SOx, NOx og støv)
|
Teknik |
Beskrivelse |
|
Vådskrubning |
Se afsnit 1.20.3 |
|
SNOX-kombineret teknik |
Kombineret teknik til at fjerne SOX, NOX og støv, hvor en første støvfjernelsesfase (ESP) finder sted efterfulgt af visse specifikke katalytiske processer. Svovlforbindelserne genvindes som koncentreret svovlsyre af handelskvalitet, mens NOX reduceres til N2. Den samlede fjernelse af SOX ligger i intervallet: 94-96,6 %. Den samlede fjernelse af NOX ligger i intervallet: 87-90 % |
1.20.5. Carbonmonoxid (CO)
|
Teknik |
Beskrivelse |
|
Driftsstyring af forbrændingen |
Stigningen i CO-emissioner som følge af anvendelsen af forbrændingsændringer (primære teknikker) til reduktion af NOX-emissioner kan begrænses ved en omhyggelig styring af driftsparametrene. |
|
Katalysatorer med carbonmonoxid (CO)-oxidationsaktivatorer |
Anvendelsen af et stof, som selektivt aktiverer oxidationen af CO til CO2 (forbrænding) |
|
Carbonmonoxid (CO)-kedel |
Specifikt efterforbrændingsudstyr, hvor den CO, der er til stede i røggassen, forbruges nedstrøms i katalysatorregeneratoren med genvinding af energien Det anvendes normalt kun med FCC-enheder med delvis forbrænding |
1.20.6. Flygtige organiske forbindelser (VOC)
|
Dampgenvinding |
Emissioner fra flygtige organiske forbindelser ved på- og aflæsning af de mest flygtige produkter, især råolie og lettere produkter, kan reduceres ved forskellige teknikker, fx: — Absorption: Dampmolekylerne opløses i en passende absorptionsvæske (fx glykoler eller mineraloliefraktioner, såsom petroleum eller reformat). Den ladede skrubningsopløsning desorberes ved genopvarmning i en yderligere fase. De desorberede gasser skal enten kondenseres, behandles yderligere og forbrændes eller genabsorberes i en passende strøm (fx i det produkt, der genvindes) — Adsorption: Dampmolekylerne fastholdes af aktiveringsområder på overfladen af de adsorberende faste stoffer, fx aktivt kul (AC) eller zeolit. Adsorbenten regenereres periodisk. Det deraf følgende desorberede materiale absorberes derefter i en cirkulerende strøm af det produkt, der genvindes, i en nedstrømsvaskekolonne. Overskydende gas fra vaskekolonnen sendes til yderligere behandling — Membran gasseparation: Dampmolekylerne føres igennem selektive membraner for at separere damp-/luftblandingen til en kulbrinteberiget fase (permeat), som efterfølgende kondenseres eller absorberes, og en kulbrinteudtømt fase (retentat). — To trins-køling/kondensering: Ved at afkøle damp-/gasblandingen kondenseres dampmolekylerne og separeres som en væske. Da fugtigheden fører til tilisning af varmeveksleren, er en totrins-kondeseringsproces, der muliggør vekslende drift, påkrævet. — Kombinerede systemer: kombinationer af tilgængelige teknikker
|
||||||||
|
Dampdestruktion |
Destruktion af VOC'er kan opnås gennem fx termisk oxidation (forbrænding) eller katalytisk oxidation, når genvinding ikke nemt kan opnås. Der er behov for sikkerhedsforanstaltninger (fx flammefangere) for at forhindre eksplosioner. Termisk oxidation sker typisk i ildfast forede oxidatorer med enkelt kammer, der er udstyret med gasbrænder og en skorsten. Hvis der er benzin til stede, er varmevekslereffektiviteten begrænset, og forvarmningstemperaturerne fastholdes under 180 °C for at reducere risikoen for antændelse. Driftstemperaturerne svinger mellem 760 °C og 870 °C, og opholdstiderne er typisk på 1 sekund. Når en specifik forbrændingsovn ikke er tilgængelig til dette formål, kan en eksisterende ovn anvendes for at skabe den påkrævede temperatur og de påkrævede opholdstider. Katalytisk oxidation kræver en katalysator for at accelerere oxidationshastigheden ved at adsorbere oxygenet og VOC'erne på overfladen. Katalysatoren muliggør, at oxidationsreaktionen kan ske ved en lavere temperatur i forhold til den temperatur, der er påkrævet ved termisk oxidation: typisk mellem 320 °C og 540 °C. Først finder en indledende forvarmningsfase (elektrisk eller med gas) sted for at nå den temperatur, der nødvendig for at starte VOC'ernes katalytiske oxidation. En oxidationsfase finder sted, når luften passerer igennem et leje af solide katalysatorer |
||||||||
|
LDAR-program (lækagedetektion og reparation) |
Et LDAR-program (lækagedetektion og reparation) er en struktureret tilgang til at reducere flygtige VOC-emissioner ved detektion og efterfølgende reparation eller udskiftning af de lækkende komponenter. På nuværende tidspunkt er sniffing-metoder (beskrevet i DS/EN 15446) og optiske gasmålingsmetoder tilgængelige til identificering af lækager. Sniffing-metode: Den første fase er detektion ved hjælp af håndholdte VOC-analyseapparater, der måler den koncentration, som er i umiddelbar nærhed af udstyret (fx ved hjælp af flammeionisering eller fotoionisering). Den anden fase består i at pakke komponenten ind for at udføre en direkte måling ved emissionskilden. Denne anden fase erstattes til tider af matematiske korrelationskurver, der stammer fra statistiske resultater, som er opnået på baggrund af et stort antal tidligere målinger, der er foretaget på lignende komponenter. Optiske gasmålingsmetoder: Optiske målinger anvender små, lette håndholdte kameraer, som gør det muligt at visualisere gaslækager i realtid således, at de fremstår som »røg« på en videobåndoptager sammen med det normale billede af den berørte komponent, så det er let og hurtigt at lokalisere væsentlige VOC-lækager. Aktive systemer skaber et billede med et bagudspredt infrarødt laserlys, der reflekteres på komponenten og dens omgivelser. Passive systemer er baseret på den naturlige infrarøde stråling fra udstyret og dets omgivelser. |
||||||||
|
Overvågning af diffuse VOC-emissioner |
Fuld screening og kvantificering af anlægsemissioner kan foretages med en passende kombination af supplerende metoder, fx SOF-kampagner (solar occultation flux) eller DIAL-kampagner (differential absorption lidar). Disse resultater kan bruges til tidsmæssige trendevalueringer, krydstjek og opdatering/validering af det igangværende LDAR-program. Solar occultation flux (SOF): Teknikken er baseret på optagelsen af og spektrometrisk Fourier-transformationsanalyse af et infrarødt eller ultraviolet/synligt bredbåndssollysspektrum langs en given geografisk rute, der krydser vindretningen og skærer igennem VOC-faner. Differential absorption LIDAR (DIAL): DIAL er en laserbaseret teknik, der anvender differential adsorption LIDAR (light detection and ranging), som er den optiske analog til den soniske radiobølgebaserede RADAR. Teknikken er baseret på bagudspredning af laserstråleimpulser fra atmosfæriske aerosoler og analysen af spektralegenskaberne af det returnerede lys, der indsamles med et teleskop |
||||||||
|
Udstyr med høj integritet |
Udstyr med høj integritet inkluderer fx:
|
1.20.7. Andre teknikker
|
Teknikker til at forebygge eller reducere emissioner fra flaring |
Korrekt anlægskonstruktion: inkluderer tilstrækkelig systemkapacitet til genvinding af afbrænding af gas uden nyttiggørelse, anvendelse af aflastningsventiler med høj integritet og andre metoder til udelukkende at anvende flaring som et sikkerhedssystem til andre driftsformer end normale driftsformer (opstart, nedlukning, nødstilfælde). Anlægsstyring: inkluderer organisationsmæssige tiltag og kontrolforanstaltninger til at reducere flaring-hændelser ved afbalancering af RFG-systemet ved hjælp af avanceret processtyring osv. Konstruktion af flaring-udstyr: inkluderer højde, tryk, assistance fra damp, luft eller gas, typen af flare-spidser osv. Hensigten er at muliggøre røgfri og pålidelig drift og sikre en effektiv forbrænding af overskydende gasser, når der foretages flaring ved ikke-rutinemæssig drift. Tilsyn og indberetning: Løbende overvågning (målinger af gasflowet og estimeringer af andre parametre) af gas, der sendes til flaring og de tilknyttede parametre for forbrændingen (fx flowgasblandingen og varmeindholdet, assistanceforholdet, hastigheden, udtømningsgasflowhastigheden, forurenende emissioner). Rapportering af flaring-hændelser gør det muligt at anvende flaring-forholdet som et krav, der er inkluderet i miljøledelsessystemet, og at forhindre fremtidige hændelser. Visuel fjernovervågning af afbrændingen af gas uden nyttiggørelse kan også udføres ved hjælp af farve-tv-skærme under flaring-hændelser. |
|
Valg af katalysatoraktivator for at undgå dannelsen af dioxiner |
Under regenereringen af reformerkatalysatoren er der generelt behov for organisk chlorid for effektiv katalytisk reformingeffektivitet (for at genskabe den korrekte chlorid-balance i katalysatoren og sikre den korrekte opløsning af metallerne). Valget af en passende chloreret forbindelse vil have indflydelse på muligheden for emissioner af dioxiner og furaner |
|
Genvinding af opløsningsmiddel til basisolieproduktionsprocesser |
Enheden til genvinding af opløsningsmiddel består af en destillationsfase, hvor opløsningsmidlerne genvindes fra oliestrømmen, og en stripningsfase (med damp eller inert gas) i en fraktionator. De anvendte opløsningsmidler kan være en blanding (DiMe) af 1,2-dichlorethan (DCE) og dichlormethan (DCM). I voksbehandlingsenheder udføres genvindingen af opløsningsmidlet (fx for DCE) ved hjælp af to systemer: Et system til deolieret voks og et andet system til blød voks. Begge består af varmeintegrerede separatorer og en vakuumstripper. Strømme fra den afvoksede olie og voksprodukterne strippes for at fjerne spor af opløsningsmidler |
1.21. Beskrivelse af teknikker til forebyggelse og kontrol af emissioner til recipienten
1.21.1. Forbehandling af spildevand
|
Forbehandling af survandsstrømme inden genanvendelse eller behandling |
Det genererede survand (fx fra destillation, krakning, koksenheder) sendes til passende forbehandling (fx stripningsenhed) |
|
Forbehandling af andre spildevandsstrømme inden behandling |
For at fastholde behandlingseffektiviteten kan der være behov for en passende forbehandling |
1.21.2. Spildevandsrensning
|
Fjernelse af uopløselige stoffer ved oliegenvinding. |
Disse teknikker inkluderer generelt:
|
||||||||||
|
Fjernelse af uopløselige stoffer ved genvinding af suspenderede stoffer og dispergeret olie |
Disse teknikker inkluderer generelt:
|
||||||||||
|
Fjernelse af opløselige stoffer, inklusive biologisk behandling og klaring |
Biologiske behandlingsteknikker kan inkludere:
Et af de oftest anvendte suspenderede lejesystemer i raffinaderiernes spildevandsbehandlingsanlæg er den aktiverede slamproces. Faste lejesystemer kan inkludere et biofilter eller et biologisk filter |
||||||||||
|
Yderligere behandlingsfase |
En specifik spildevandsbehandling, der har til hensigt at supplere de forrige behandlingsfaser, fx til yderligere reduktion af nitrogen- eller kulforbindelser. Generelt anvendt, hvor der findes specifikke lokale krav til vandbeskyttelse. |
(1) I tilfælde af, at BAT 58 anvendes.
(2) Den løbende måling af SO2-emissioner kan erstattes af beregninger baseret på målinger af svovlindholdet i brændslet eller det tilførte materiale, hvor det kan påvises, at dette giver en tilsvarende grad af nøjagtighed.
(3) Med hensyn til SOX måles kun SO2 løbende, mens SO3 kun måles periodisk (fx under kalibreringen af SO2-overvågningssystemet).
(4) Refererer til den samlede, nominelle termiske effekt for alle forbrændingsenheder, der er forbundet med den skorsten, hvor emissionerne finder sted.
(5) Eller indirekte overvågning af SOX.
(6) Overvågningsfrekvenserne kan tilpasses, hvis dataserierne, efter en periode på et år, tydeligt påviser, at de er tilstrækkeligt stabile.
(7) SO2-emissionsmålinger fra SRU kan erstattes af en løbende materialebalance eller en anden relevant procesparameterovervågning forudsat, at de relevante målinger af SRU-effektiviteten er baseret på periodiske test (fx en gang hvert 2. år) af anlæggets effektivitet.
(8) Antimon (Sb) overvåges kun i katalytiske krakningsenheder, når Sb-indsprøjtning anvendes i processen (fx til passivering af metaller).
(9) Med undtagelse af forbrændingsenheder, der kun fyrer med gasformige brændsler.
(10) Det er muligt, at N- og S-overvågning i brændslet eller det tilførte materiale ikke er nødvendig, når løbende emissionsmålinger af NOX og SO2 udføres ved skorstenen.
(11) Den høje ende af intervallet vedrører højere indløbs-NOX-koncentrationer, højere NOX-reduktionshastigheder og katalysatorens ældning.
(12) Den lavere ende af intervallet vedrører anvendelsen af SCR-teknikken.
(13) Ikke alle parametre og prøveudtagningsfrekvenser er gældende for spildevand fra gasraffinaderianlæg.
(14) Refererer til en flow-proportional sammensat prøve, der er taget over en periode på 24 timer, eller, forudsat at der påvises tilstrækkelig flow-stabilitet, en tidsproportional prøve.
(15) Det kan kræve en tilpasningsperiode, når der skiftes fra den nuværende metode til DS/EN 9377-2.
(16) Når korrelation på anlægget er tilgængelig, kan COD erstattes af TOC. Korrelationen mellem COD og TOC bør uddybes i det enkelte, konkrete tilfælde. TOC-overvågning bør foretrækkes, da den ikke er afhængig af anvendelsen af meget giftige forbindelser.
(17) Hvor total nitrogen er summen af total Kjeldahl-nitrogen (TKN), nitrater og nitritter.
(18) Når nitrifikation/denitrifikation anvendes, er det muligt at opnå niveauer under 15 mg/l.
(19) Når indsprøjtning af antimon (Sb) anvendes til passivering af metal, kan der forekomme NOX-niveauer på op til 700 mg/Nm3. Den lavere ende af intervallet kan opnås ved at anvende SCR-teknikken.
(20) Sodblæsning i CO-kedel og igennem gaskøleren er ikke omfattet.
(21) Den lavere ende af intervallet kan opnås med et firefelts-ESP.
(22) Hvor valg af råmateriale med lavt svovlindhold (fx < 0,5 % m/m) (eller hydrogenbehandling) og/eller skrubning er gældende, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet ≤ 600 mg/Nm3 for alle forbrændingstilstande.
(23) Kan muligvis ikke opnås, når CO-kedlen ikke arbejder ved fuld belastning.
(24) Den lavere ende af intervallet kan opnås med en 4-feltet ESP.
(25) Når en ESP ikke er gældende, kan der forekomme værdier på op til 150 mg/Nm3.
(26) BAT-AEL refererer til kombinerede emissioner fra gasturbinen og den supplerende, fyrende genvindingskedel, hvor denne findes.
(27) For brændsel med et højt indhold af H2 (dvs. over 10 %) er den øvre ende af intervallet 75 mg/Nm3.
(28) For en eksisterende enhed, der anvender høj luftforvarmning (fx > 200 °C) eller har et H2-indhold i brændselsgassen, der er højere end 50 %, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 200 mg/Nm3.
(29) For eksisterende enheder < 100 MW, der fyrer med brændselsolie med et nitrogenindhold højere end 0,5 % (m/m), eller med flydende fyring > 50 % eller ved anvendelse af luftforvarmning, kan der forekomme værdier på op til 450 mg/Nm3.
(30) Den lavere ende af intervallet kan opnås ved anvendelse af SCR-teknikken.
(31) Den lavere ende af intervallet kan opnås for enheder med anvendelse af »end-of-pipe«-teknikker.
(32) Den øvre ende af intervallet refererer til anvendelsen af en høj procentdel af oliebrænding, og hvor kun primære teknikker er gældende.
(33) I den specifikke konfiguration af RFG-behandling med et lavt skrubberdriftstryk og med en raffinaderibrændselsgas med et H/C molforhold over 5 kan den øvre ende af BAT-AEL-intervallet være så høj som 45 mg/Nm3.
(34) Det er muligt, at teknikkerne ii og iii ikke er generelt gældende i tilfælde, hvor tanke er dedikerede til produkter, der kræver varme til væskehåndtering (fx bitumen), og hvor det ikke er sandsynligt, at der opstår lækager, som følge af størkning.
(35) En dampdestruktionsenhed (fx ved forbrænding) kan erstatte en dampgenvindingsenhed, hvis dampgenvindingen er risikabel eller teknisk umulig som følge af mængden af returdamp.
(36) Værdier pr. time ved kontinuerlig drift udtrykt og målt i overensstemmelse med direktiv 94/63/EF.
(37) En lavere værdi kan opnås med kombinerede totrinssystemer. Den øvre værdi kan opnås med et adsorptions- eller membransystem med et trin.
(38) Det er muligt, at benzenovervågning ikke er nødvendig i tilfælde, hvor NMVOC-emissionerne er i den lavere ende af intervallet.
(39) Er muligvis ikke gældende for selvstændige smøremiddels- og bitumenraffinaderier med en udledning af svovlforbindelser på mindre end 1 t/d.
(40) Svovlgenvindingseffektiviteten beregnes for hele behandlingskæden (inklusive SRU og TGTU) som fraktionen af svovl i det tilførte materiale, som genvindes i svovlstrømmen, der ledes til opsamlingsområderne.
Når den anvendte teknik ikke inkluderer en genvinding af svovl (fx saltvandsskrubber), refereres der til svovlfjernelseseffektiviteten som den procentdel af svovl, der fjernes af hele behandlingskæden.