om foranstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Xylella fastidiosa (Well et Raju)

under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 16, stk. 3, fjerde punktum, og

a) »planter«: alle planter til plantning, dog ikke frø, af arterne Catharanthus G.Don, Nerium L., Olea L., Prunus L., Vinca L., Malva L., Portulaca L., Quercus L.og Sorghum L.

Indførsel til Unionen af planter med oprindelse i tredjelande, hvor skadegøreren vides at forekomme

Planter med oprindelse i tredjelande, hvor skadegøreren vides at forekomme, må kun importeres til Unionen, hvis:

Planter, der har været dyrket i mindst en del af deres levetid i et afgrænset område, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 7, eller som er blevet flyttet gennem et sådant område, må kun flyttes til og inden for ikke-inficerede zoner, hvis de opfylder betingelserne i bilag II.

1. Medlemsstaterne gennemfører hvert år undersøgelser for forekomst af skadegøreren på planterne og på andre mulige værtsplanter på deres område.

Disse undersøgelser gennemføres af det officielle ansvarlige organ eller under det officielle ansvarlige organs officielle tilsyn. De består af visuelle undersøgelser og, i tilfælde af mistanke om infektion med skadegøreren, indsamling af stikprøver og testning. Undersøgelserne skal baseres på solide videnskabelige og tekniske principper og foretages på passende tidspunkter i forhold til muligheden for at påvise skadegøreren.

Der skal i undersøgelserne tages hensyn de foreliggende videnskabelige og tekniske data, skadegørerens og dens vektorers biologi, forekomsten og biologien af planterne eller planter med sandsynlighed for at være værtsplanter for skadegøreren, og alle andre relevante oplysninger vedrørende forekomst af skadegøreren.

2. Medlemsstaterne meddeler senest den 31. december hvert år resultaterne af disse undersøgelser til Kommissionen og de øvrige medlemsstater.

1. Hvis en person får kendskab til forekomst af skadegøreren eller har begrundet mistanke om en sådan forekomst, skal den pågældende straks underrette det officielle ansvarlige organ.

2. Hvis det er relevant, anmoder det officielle ansvarlige organ den i stk. 1 omhandlede person om at meddele organet yderligere oplysninger om forekomst af skadegøreren, som den pågældende måtte være i besiddelse af.

1. Hvis det officielle ansvarlige organ er blevet underrettet om forekomst eller mistanke om forekomst af skadegøreren på grundlag af de i artikel 4, stk. 1, omhandlede undersøgelser eller i overensstemmelse med artikel 5, træffer det alle nødvendige foranstaltninger for at bekræfte forekomst.

2. Hvis forekomst af skadegøreren bekræftes i et område, hvor der indtil da ikke var konstateret forekomst, skal den pågældende medlemsstat inden for fem arbejdsdage fra tidspunktet for bekræftelsen underrette Kommissionen og de andre medlemsstater om forekomsten.

Det samme gælder i tilfælde af officiel bekræftelse af forekomst af skadegøreren på en planteart, der ikke tidligere vidstes at være værtsplante. Indberetningerne indgives skriftligt.

3. Medlemsstaterne sikrer, at professionelle operatører, hvis planter kan være berørte af skadegøreren, straks underrettes om forekomst af skadegøreren på den pågældende medlemsstats område og gøres bekendt med risiciene og de foranstaltninger, der skal træffes.

1. Hvis resultaterne af de i artikel 4, stk. 1, omhandlede undersøgelser bekræfter forekomst af skadegøreren, eller hvis en sådan forekomst bekræftes i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, afgrænser den pågældende medlemsstat omgående et område, i det følgende benævnt »afgrænset område«.

2. Det afgrænsede område skal omfatte en zone, hvor skadegøreren blev konstateret, i det følgende benævnt »den inficerede zone«. Zonen defineres i overensstemmelse med afsnit 1 i bilag III. Det afgrænsede område skal yderligere omfatte en zone omkring den inficerede zone, i det følgende benævnt »stødpudezonen«. Zonen defineres i overensstemmelse med afsnit 1 i bilag III.

3. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger i de afgrænsede områder, jf. afsnit 2 i bilag III.

4. Uanset stk. 1 kan medlemsstaten beslutte ikke at fastlægge et afgrænset område omgående, hvis:

I så fald gennemfører medlemsstaten en undersøgelse for at fastslå, om andre planter end de planter, hvor der først blev konstateret forekomst af skadegøreren, er blevet inficeret. På grundlag af den undersøgelse bestemmer medlemsstaten, om det er nødvendigt at fastlægge et afgrænset område. Den pågældende medlemsstat underretter Kommissionen og de andre medlemsstater om resultaterne af disse undersøgelser samt om begrundelsen for ikke at fastlægge et afgrænset område.

5. Medlemsstaterne fastsætter tidsfrister for gennemførelsen af de i stk. 3 omhandlede foranstaltninger, og, hvis det er relevant, for gennemførelsen af den i stk. 4 omhandlede undersøgelse.

1. Medlemsstaterne aflægger senest 30 dage efter en indberetning som omhandlet i artikel 6, stk. 2, første afsnit, rapport til Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de foranstaltninger, de har truffet eller agter at træffe i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, samt de i artikel 7, stk. 5, omhandlede tidsfrister.

Rapporten skal beskrive den dokumentation og de kriterier, som foranstaltningerne er baseret på.

2. Medlemsstaterne sender inden den 31. december hvert år Kommissionen og de andre medlemsstater en rapport, der omfatter en ajourført udgave af de i stk. 1 omhandlede oplysninger.

(2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/87/EU af 13. februar 2014 om foranstaltninger mod spredning inden for Unionen af Xylella fastidiosa (Well et Raju) (EUT L 45 af 15.2.2014, s. 29).

BILAG I

KRAV VEDRØRENDE INDFØRSEL AF PLANTER, JF. ARTIKEL 2

AFSNIT 1

Erklæringer, der skal medtages på certifikatet, jf. artikel 13, stk. 1), nr. ii), i direktiv 2000/29/EF

Planter med oprindelse i tredjelande, hvor skadegøreren vides at forekomme, må kun indføres til Unionen, hvis de ledsages af et plantesundhedscertifikat som omhandlet i artikel 13, stk. 1), nr. ii), i direktiv 2000/29/EF, der opfylder betingelserne i punkt 2 eller 3.

Plantesundhedscertifikatet skal i rubrikken »Tillægserklæring« indeholde en erklæring om, at planterne i hele deres levetid kun har været dyrket på et produktionssted, der er registreret og under tilsyn af den nationale plantesundhedsmyndighed i oprindelseslandet, og som er beliggende i et skadegørerfrit område, der er fastlagt af den pågældende myndighed i overensstemmelse med relevante internationale normer for plantesundhedsforanstaltninger.

Navnet på det skadegørerfrie område skal være angivet i rubrikken »Oprindelsessted«.

Plantesundhedscertifikatet skal i rubrikken »Tillægserklæring« indeholde følgende erklæringer:

Planterne har i hele deres levetid kun været dyrket på et produktionssted, der opfylder følgende betingelser:

i)	Det er konstateret frit for skadegøreren og dens vektorer i overensstemmelse med de relevante internationale normer for plantesundhedsforanstaltninger.

ii)	Det er registreret og under tilsyn af den nationale plantesundhedsmyndighed i oprindelseslandet.

iii)	Det er fysisk fuldstændig beskyttet mod indslæbning af skadegøreren via dens vektorer.

iv)	Det er underlagt passende plantesundhedsmæssig behandling for at sikre, at det holdes frit for skadegørerens vektorer.

Det underkastes mindst to officielle kontroller årligt, der foretages på passende tidspunkter. Der er ved tidligere kontroller ikke fundet hverken symptomer på skadegøreren eller dens vektorer, eller, hvis der blev konstateret mistænkelige symptomer, er der gennemført test, og det er bekræftet, at skadegøreren ikke er til stede.

b)	Plantesundhedsmæssige behandlinger mod skadegørerens vektorer foretages tæt på produktionsstedet.

c)	Plantepartierne er blevet underkastet årlige test på grundlag af stikprøver, og asymptomatisk forekomst af skadegøreren er udelukket.

d)	Planterne er blevet transporteret uden for flyvningssæsonerne for skadegørerens kendte vektorer eller i lukkede beholdere eller emballering, der sikrer, at der ikke kan forekomme infektion med skadegøreren eller dens kendte vektorer.

Umiddelbart forud for udførslen blev plantepartierne underkastet officiel visuel undersøgelse, stikprøveudtagning og test ved brug af en prøveudtagningsplan, der gør det muligt med 99 % pålidelighed at bekræfte, at forekomst af skadegøreren i planterne er under 1 %, og som særligt er rettet mod planter med mistænkelige symptomer på skadegøreren.

Punkt 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på planter, der er dyrket både på et skadegørerfrit område og uden for et skadegørerfrit område.

AFSNIT 2

Undersøgelse

Planterne skal omhyggeligt undersøges af det officielle ansvarlige organ på indførselsstedet eller på bestemmelsesstedet, der er fastsat i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 2004/103/EF (1). Undersøgelsen skal foretages som visuelle undersøgelser, og, hvis der er mistanke om forekomst af skadegøreren, som stikprøver og test af hvert planteparti. Stikprøverne skal have en størrelse, der gør det muligt med 99 % pålidelighed at bekræfte, at forekomst af skadegøreren i planterne er under 1 %.

(1) Kommissionens direktiv 2004/103/EF af 7. oktober 2004 om identitetskontrol og plantesundhedskontrol af planter, planteprodukter eller andre objekter opført i del B i bilag V til Rådets direktiv 2000/29/EF, som kan gennemføres et andet sted end indførselsstedet i Fællesskabet eller et sted i nærheden, og om fastsættelse af de nærmere bestemmelser i forbindelse med denne kontrol (EUT L 313 af 12.10.2004, s. 16).

BILAG II

BETINGELSER FOR FLYTNING AF PLANTERNE I UNIONEN, JF. ARTIKEL 3

1.	Planter, der har været dyrket i mindst en del af deres levetid i et afgrænset område, må kun flyttes til og gennem ikke-inficerede områder, hvis de ledsages af et plantepas udfærdiget og udstedt i overensstemmelse med direktiv 92/105/EØF (1).

Planter, der har været dyrket i mindst en del af deres levetid i et afgrænset område, må kun flyttes til og gennem ikke-inficerede områder, hvis de i hele den periode, de har tilbragt i det afgrænsede område, opfylder følgende betingelser i tillæg til punkt 1:

Det produktionssted, hvor de er blevet dyrket i det afgrænsede område, opfylder følgende betingelser:

i)	Det er konstateret frit for skadegøreren.

ii)	Det er registreret i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 92/90/EØF (2).

iii)	Det er fysisk fuldstændig beskyttet mod indslæbning af skadegøreren via dens vektorer.

iv)	Det er underlagt passende plantesundhedsmæssig behandling for at sikre, at det holdes frit for skadegørerens vektorer.

Det underkastes mindst to officielle kontroller årligt, der foretages på passende tidspunkter. Ved tidligere kontroller er der ikke fundet hverken symptomer på skadegøreren eller dens vektorer, eller, hvis der blev konstateret mistænkelige symptomer, er der gennemført test, og det er bekræftet, at skadegøreren ikke er til stede.

b)	Repræsentative prøver for hver art af planterne fra hvert produktionssted er blevet underkastet årlige test, og asymptomatisk forekomst af skadegøreren er udelukket.

c)	Plantesundhedsmæssige behandlinger mod skadegørerens vektorer foretages tæt på produktionsstedet.

3.	Planter, der flyttes gennem eller inden for afgrænsede områder, skal transporteres uden for flyvningssæsonerne for skadegørerens kendte vektorer eller i lukkede beholdere eller emballering, der sikrer, at der ikke kan forekomme infektion med skadegøreren eller dens kendte vektorer.

(1) Kommissionens direktiv 92/105/EØF af 3. december 1992 om en vis standardisering af plantepas til benyttelse ved flytning af en række planter, planteprodukter og andre genstande inden for Fællesskabet og om nærmere regler for udstedelse af sådanne plantepas samt betingelser og nærmere regler for erstatning af plantepas (EFT L 4 af 8.1.1993, s. 22).

(2) Kommissionens direktiv 92/90/EØF af 3. november 1992 om forpligtelser, som producenter og importører af planter, planteprodukter eller andet skal opfylde, og om nærmere regler for registrering af sådanne personer (EFT L 344 af 26.11.1992, s. 38).

BILAG III

FASTLÆGGELSE AF AFGRÆNSEDE OMRÅDER OG FORANSTALTNINGER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 7

AFSNIT 1

Fastlæggelse af afgrænsede områder

Den inficerede zone skal omfatte alle planter, der vides at være inficerede med skadegøreren, alle planter, der udviser symptomer på mulig infektion med skadegøreren, og alle andre planter, der kan være blevet inficeret med skadegøreren på grund af deres tætte placering på inficerede planter eller et fælles produktionssted, hvis det kendes, med inficerede planter eller planter, der stammer fra disse.

Stødpudezonen skal være mindst 2 000 m bred.

Stødpudezonens bredde kan reduceres til mindst 1 000 m, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)	De inficerede planter samt alle planter, der udviser symptomer på mulig infektion med skadegøreren, og alle planter med sandsynlighed for infektion, er blevet fjernet. Planterne skal fjernes på en sådan måde, at der ikke findes nogen rester fra den fjernede plante.

b)	Der er foretaget en afgrænsningsundersøgelse, der omfatter test ved hjælp af en prøveudtagningsplan, der gør det muligt med 99 % pålidelighed at bekræfte, at forekomst af skadegøreren på planter inden for 2 000 m fra den inficerede zones grænse er under 0,1 %.

Den nøjagtige afgrænsning af områderne baseres på solide videnskabelige principper, skadegørerens og dens vektorers biologi, infektionens omfang, forekomst af vektorer og fordelingen af mulige værtsplanterne i det pågældende område.

Bekræftes forekomst af skadegøreren uden for det inficerede område, revurderes og ændres afgræsningen af det inficerede område og stødpudezonen i overensstemmelse hermed.

Påvises skadegøreren ikke ved de i artikel 4, stk. 1, omhandlede undersøgelser og den i dette bilags afsnit 2, litra h), omhandlede overvågning i et afgrænset område i en periode på fem år, kan denne afgrænsning ophæves.

AFSNIT 2

Foranstaltninger, der skal træffes i afgrænsede områder

Medlemsstaten træffer følgende foranstaltninger i et afgrænset område for at udrydde skadegøreren:

Den fjerner så hurtigt som muligt alle planter, der er inficeret med skadegøreren, samt alle planter, der udviser symptomer på mulig infektion med skadegøreren, og alle planter, der kan være blevet smittet. Planterne skal fjernes på en sådan måde, at der ikke findes nogen rester fra den fjernede plante, idet der træffes alle nødvendige forholdsregler for at undgå spredning af skadegøreren under og efter fjernelsen.

Den foretager stikprøver og test af planterne, planter af samme art som de inficerede planter og alle andre planter, der udviser symptomer på skadegøreren, inden for en radius på 200 m omkring inficerede planter, ved brug af en stikprøvetagningsplan, der gør det muligt med 99 % pålidelighed at bekræfte, at forekomst af skadegøreren i planterne er under 0,1 %.

c)	Den tilintetgør på stedet eller på et i det afgrænsede område nærtliggende sted, som er udpeget til dette, hele planter, dele af planter eller træ, der kan medvirke til spredningen af skadegøreren. Tilintetgørelsen skal foretages på en måde, der er egnet til at forhindre spredning af skadegøreren.

d)	Den tilintetgør på stedet eller på et nærtliggende sted alt plantemateriale fra beskæring af planterne og af planter af samme art som de inficerede planter. Tilintetgørelsen skal foretages på en måde, der er egnet til at forhindre spredning af skadegøreren via dens vektorer.

e)	Medlemsstaten foretager passende plantesundhedsmæssige behandlinger af planterne og af planter, der kan være værtsplanter for skadegørerens vektorer for at forhindre spredning af skadegøreren via vektorerne.

Den skal spore infektionens oprindelsessted og spore fremad til planter med forbindelse til det pågældende infektionstilfælde, der kan være blevet flyttet, før der blev fastlagt et afgrænset område. De kompetente myndigheder på de pågældende planters bestemmelsessted skal underrettes om alle nærmere oplysninger ved sådanne flytninger for at muliggøre undersøgelse af planterne og anvendelse af passende foranstaltninger, hvis det er relevant.

g)	Medlemsstaten forbyder plantning af planterne og af planter af samme art som de inficerede planter på steder, der ikke er sikret mod vektorer.

Medlemsstaten foretager intensiv overvågning for forekomst af skadegøreren mindst en gang om året ved undersøgelser på passende tidspunkter med særlig fokus på stødpudezonen og på planterne og planter af samme arter som de inficerede planter, herunder test, særlig af planter med symptomer. Antallet af prøver anføres i den i artikel 8 omhandlede rapport.

Medlemsstaten udfører aktiviteter, der skal øge offentlighedens kendskab til den trussel, skadegøreren udgør, og til de foranstaltninger, der træffes for at forhindre indslæbning i og spredning inden for Unionen af skadegøreren, herunder betingelserne vedrørende flytning af planter fra afgrænsede områder fastlagt i henhold til artikel 7.

Medlemsstaten træffer om nødvendigt særlige foranstaltninger for at tage højde for særlige forhold eller komplikationer, som med rimelighed kan forventes at ville hindre, besværliggøre eller forsinke skadegørerens udryddelse, navnlig foranstaltninger vedrørende adgang til og passende udryddelse af alle planter, der er inficeret eller mistænkes for at være inficeret, uanset hvor de befinder sig, uanset om de er privat eller offentligt ejet, og uanset hvilken person eller enhed der har ansvaret for dem.

k)	Medlemsstaten træffer andre foranstaltninger, der vil kunne bidrage til at udrydde skadegøreren, under hensyntagen til ISPM nr. 9 (1) og under anvendelse af en integreret metode i overensstemmelse med principperne i ISPM nr. 14 (2).

(1) Guidelines for pest eradication programmes — Reference Standard ISPM No. 9, sekretariatet for den internationale plantebeskyttelseskonvention, Rom. Offentliggjort den 15. december 2011.

(2) The use of integrated measures in a systems approach for pest risk management — Reference Standard ISPM No. 14, sekretariatet for den internationale plantebeskyttelseskonvention, Rom. Offentliggjort den 8. januar 2014.