9.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 136/1

(1)

Hovedmålet for politikken om udviklingssamarbejde er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdom som fastsat i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Bekæmpelsen af den globale fattigdom vil desuden bidrage til at opbygge en mere stabil, fredelig, velstående og retfærdig verden, der afspejler de rige og fattige landes indbyrdes afhængighed.

(2)

Som anført i Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 med titlen: »En dagsorden for forandring: fremtiden for EU's udviklingspolitik«, består udviklingssamarbejde også i at fremme den menneskelige udvikling og opfyldelse af menneskers behov i alle henseender, også kulturelt.

(3)

Unionen har ydet udviklingsbistand siden 1957 og er verdens største donor af officiel udviklingsbistand.

(4)

Lissabontraktaten har forankret udviklingspolitikken solidt som en del af Unionens optræden udadtil til støtte for Unionens interesser i at skabe en stabil og velstående verden. Udviklingspolitikken hjælper også med til at håndtere andre globale udfordringer og bidrager til Europa 2020-strategien, som fastsat i Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen: »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«.

(5)

Unionen har været førende med hensyn til at udvikle og gennemføre idéen om udviklingsvenlig politikkohærens, som har til formål at styrke synergien mellem andre politikker end bistandspolitikken og udviklingsmålene, således at det sikres, at Unionens politikker støtter udviklingslandenes udviklingsbehov eller i det mindste ikke strider mod målsætningen om at udrydde fattigdom.

(6)

I 2000 påtog det internationale samfund sig med vedtagelsen af årtusindudviklingsmålene, som Unionen og medlemsstaterne har accepteret, frem til 2015 at tage konkrete skridt for at bekæmpe fattigdom.

(7)

Den fælleserklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om Den Europæiske Unions udviklingspolitik: »Den europæiske konsensus om udvikling« (3), som fortsat er det mest omfattende grundlag for Unionens udviklingssamarbejde, opfordrer Unionen til at hjælpe med at styrke nye medlemsstaters rolle som nye donorer.

(8)

Verden har i de seneste år forandret sig enormt, bl.a. i kraft af store forskydninger i den globale økonomiske og politiske balance. Nye aktører, bl.a. private og andre ikke-statslige aktører, er trådt ind på den globale scene. Udviklede økonomier og vækstøkonomier tegner sig for størsteparten af det globale bruttonationalprodukt, men sidstnævnte er i dag blevet de vigtigste globale vækstlokomotiver og har allerede en markant indvirkning på verdensøkonomien.

(9)

Fortsat støtte til udviklingssamarbejdet er afgørende i en verden i hastig forandring. Omkring 1,3 milliarder mennesker lever stadig i ekstrem indkomstfattigdom, og langt flere får ikke opfyldt deres menneskelige udviklingsbehov. Ulighederne i de enkelte lande er vokset i det meste af verden. Det naturlige miljø er under stadigt større pres, og udviklingslandene er særlig hårdt ramt af konsekvenserne af klimaforandringerne. Disse udfordringer er universelle og indbyrdes forbundne, og alle lande er nødt til at være med til at tackle dem.

(10)

Drøftelser vedrørende rammen for perioden efter 2015 er begyndt; På grundlag af Kommissionens meddelelse af 13. oktober 2011 med titlen: »Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring«, og Rådets konklusioner af 14. maj 2012 om en dagsorden for forandring, som allerede har ført til en omfattende omlægning af Unionens udviklingspolitikker, har Kommissionen fremsat sine synspunkter i meddelelsen af 27. februar 2013 med titlen: »Et værdigt liv for alle: Fattigdomsudryddelse og en bæredygtig udvikling i verden«, og Rådet vedtog i sine konklusioner af 25. juni 2013: »Den overordnede dagsorden for perioden efter 2015« med det formål at afhjælpe manglerne ved den nuværende udviklingsramme og fastlægge en fælles tilgang, så fattigdomsbekæmpelse og bæredygtighedsproblematikker samles under én fælles international ramme.

(11)

År 2015 bør være et symbolsk og afgørende år, idet det er det sidste år, hvor de aftalte årtusindudviklingsmål kan nås, og dermed en enestående mulighed for at gøre status over de internationale forpligtelser. År 2015 bliver også året, hvor der skal træffes vigtige internationale afgørelser om den udviklingsramme, som i de kommende årtier skal erstatte årtusindudviklingsmålene.

(12)

År 2015 er det passende år at fremlægge resultaterne af Unionens udviklingspolitik efter gennemførelsen af de principper, der er fastlagt i Kommissionens meddelelse om en dagsorden for forandring.

(13)

År 2015 vil også være det år, i løbet af hvilket vigtige internationale begivenheder finder sted i medlemsstaterne, såsom verdensudstillingen »Feeding the Planet: Energy for Life« i Milano, som vil være en særlig lejlighed til at drøfte globale udviklingspolitikker og gennemføre omfattende offentlige formidlingsaktiviteter vedrørende bæredygtig udvikling og dermed forbundne emner.

(14)

I håb om at det vil være med til at øge opmærksomheden omkring udviklingssamarbejdet, opfordrede Europa-Parlamentet i sin beslutning om en dagsorden for forandring Kommissionen til at gøre 2015 til det europæiske år for udvikling.

(15)

År 2015 bør derfor udnævnes til et europæisk år for udvikling (»det europæiske år«) for at give mulighed for på det rette tidspunkt at skabe offentlig opmærksomhed om den aktuelle EU-udviklingspolitik. Der er brug for oplysning om, hvordan en Union, som er åben over for omverdenen, kan være med til at sikre global bæredygtighed. Det indebærer bl.a., at der skabes opmærksomhed om den globale indbyrdes afhængighed, og at det anskueliggøres, at udvikling er mere end blot bistand.

(16)

Graden af bred offentlig og politisk støtte er afgørende for, om Unionens udviklingstiltag får positive virkninger og er et bevis på en effektiv anvendelse af offentlige midler til at opnå udviklingsresultater. Det europæiske år bør derfor fungere som katalysator for oplysning, herunder gennem offentlig politisk debat og undervisning i udviklingsspørgsmål, idet det skal skabe fremdrift og udveksling af bedste praksis blandt medlemsstaterne, lokale og regionale myndigheder, civilsamfundet, den private sektor, arbejdsmarkedets parter samt internationale instanser og organisationer, der er involveret i udviklingsrelaterede emner. Det bør bidrage til at fokusere den politiske opmærksomhed og mobilisere alle berørte parter med det formål at fremme yderligere tiltag og initiativer på EU-plan og medlemsstatsplan i samarbejde med modtagerne af udviklingsbistand og deres repræsentanter.

(17)

Det europæiske år bør øge bevidstheden om alle former for kønsdiskrimination af kvinder og piger i forskellige regioner, navnlig i form af adgang til uddannelse, job og sundhedssystemer samt tvangsægteskaber, seksuel udnyttelse, kønslemlæstelse og andre overgreb.

(18)

Det særlige Eurobarometer 392 med titlen: »Solidarity that spans the globe: Europeans and development aid«, som blev offentliggjort i oktober 2012, viste, at 85 % af EU-borgerne gik ind for at hjælpe mennesker i partnerlandene. Som det fremgår af rapporten, mener mere end seks ud af ti borgere, trods den nuværende økonomiske situation, at støtten til mennesker i partnerlandene bør øges. Samtidig viste rapporten tydeligt, at der er mangler viden om Unionens udviklingssamarbejde, og det kræver bedre kommunikation.

(19)

Effektiv koordinering mellem alle partnere, der bidrager på EU-plan samt nationalt, regionalt og lokalt plan, er en grundlæggende forudsætning for et effektivt europæisk år. Lokale og regionale partnere spiller i dette tilfælde en særlig rolle i promoveringen af Unionens udviklingspolitik.

(20)

De forskellige nationale socioøkonomiske og kulturelle forhold og prioriteringer kræver, at nogle af aktiviteterne i det europæiske år skal decentraliseres til nationalt plan i overensstemmelse med artikel 58 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (4). Fastsættelsen af politiske prioriteringer på nationalt plan bør imidlertid koordineres med Kommissionen med det formål at garantere sammenhæng med de strategiske mål for det europæiske år. Tæt koordination mellem Kommissionens og medlemsstaternes aktiviteter er af stor betydning for at skabe synergier og gøre det europæiske år til en succes.

(21)

Ud over medlemsstaterne bør deltagelse i de aktiviteter, der skal finansieres i forbindelse med det europæiske år, være åben for de kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i Unionens programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser. Koordination med nationale foranstaltninger, navnlig nationale programmer til uddannelse i og bevidstgørelse om udviklingsspørgsmål, bør tilskyndes. I hvilken udstrækning og under hvilken form medlemsstaterne ønsker at deltage i det europæiske år, bør være op til den enkelte medlemsstat.

(22)

Sammenhæng og komplementaritet med anden EU-lovgivning og andre aktioner bør sikres, især med hensyn til instrumentet for udviklingssamarbejde oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 (5), herunder initiativet til undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål (DEAR-programmet), Den Europæiske Udviklingsfond (EDF), det europæiske naboskabsinstrument (ENI) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 (6) og andre instrumenter for finansiering af Unionens optræden udadtil, hvis det er relevant for udviklingspolitikken.

(23)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes gennem passende foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, blandt andet forebyggelse, opsporing og undersøgelse af uregelmæssigheder, inddrivelse af tabte, uretmæssigt udbetalte eller ukorrekt anvendte midler samt, hvor det er relevant, administrative og finansielle sanktioner i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

(24)

For at optimere effektiviteten af de aktiviteter, der er planlagt for det europæiske år, er det vigtigt at iværksætte en række forberedende aktioner i 2014.

(25)

Kommissionen har allerede truffet flere foranstaltninger til at fremme udviklingspolitikken og informere EU-borgerne om sit udviklingssamarbejde. Disse eksisterende foranstaltninger bør anvendes så meget som muligt i det europæiske år.

(26)

Det er medlemsstaterne, som har hovedansvaret for at øge borgernes kendskab til udviklingsrelaterede emner. Tiltag på EU-plan komplementerer og supplerer aktioner, der iværksættes på nationalt, regionalt og lokalt plan, som det blev understreget i den politiske erklæring, der blev undertegnet den 22. oktober 2008 af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, med titlen: »Partnerskab om formidling af EU«.

(27)

Målene for denne afgørelse kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da der er behov for multilaterale partnerskaber og tværnational udveksling af informationer samt for at skabe opmærksomhed og formidle god praksis i hele Unionen, men kan på grund af omfanget af det europæiske år bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

a)

at oplyse EU-borgene om Unionens og medlemsstaternes udviklingssamarbejde, idet der fokuseres på de resultater, som Unionen sammen med medlemsstaterne har opnået som global aktør, og som den fortsat vil opnå i overensstemmelse med de seneste drøftelser om den overordnede dagsorden for perioden efter 2015

b)

at fremme direkte deltagelse, kritisk tænkning og aktiv interesse blandt EU-borgere og interessenter, hvad angår udviklingssamarbejde, herunder hvad angår politikudformning og -gennemførelse, og

c)

at øge kendskabet til fordelene ved Unionens udviklingssamarbejde, ikke blot for modtagerne af Unionens udviklingsbistand, men også for Unionens borgere, og opnå en bredere forståelse af udviklingsvenlig politikkohærens, samt at skabe en følelse blandt borgere i Europa og udviklingslandene af fælles ansvar, solidaritet og muligheder i en foranderlig og stadigt mere indbyrdes afhængig verden.

a)

kommunikationskampagner, herunder via sociale medier, der skal formidle vigtige budskaber målrettet den brede offentlighed såvel som mere specifikke målgrupper, navnlig unge og andre centrale målgrupper

b)

tilrettelæggelse af konferencer, arrangementer og initiativer med alle relevante interessenter for at fremme aktiv deltagelse og debat og skabe opmærksomhed på alle niveauer

c)

konkrete foranstaltninger i medlemsstaterne, der sigter mod at fremme målene for det europæiske år, især gennem undervisning i udviklingsspørgsmål, udveksling af information, erfaringer og god praksis mellem nationale, regionale eller lokale myndigheder og andre organisationer, og

d)

iværksættelse af studier og undersøgelser og formidling af deres resultater.