20.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/185

(1)

Unionens politikker og lovgivning på miljø- og klimaområdet har sikret betydelige miljøforbedringer. Der er dog stadig store miljø- og klimaudfordringer, som vil have alvorlige konsekvenser for Unionen, hvis de ikke løses.

(2)

Behandling af disse miljø- og klimaudfordringer bør på grund af deres omfang og kompleksitet finansieres gennem Unionens vigtigste støtteprogrammer. I sin meddelelse af 29. juni 2011, "Et budget for Europa 2020", tilkendegiver Kommissionen i erkendelse af klimaændringsproblemerne, at den agter at øge andelen af EU-budgettet til klimaindsatsen til mindst 20 % med bidrag fra forskellige politikker. Denne forordning bør bidrage til opnåelsen af dette mål.

(3)

Disse EU-støtteprogrammer kan ikke opfylde alle de specifikke behov for miljøet og på klimaområdet. For miljøet og for klimaforanstaltninger kræves der specifikke tilgange, som kan imødegå den ujævne integration af deres mål i medlemsstaternes praksis, den ujævne og utilstrækkelige gennemførelse af lovgivningen i medlemsstaterne og den utilstrækkelige formidling af oplysninger om og fremme af politiske mål. Der bør sørges for en opfølgning af det program, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 614/2007 (4) ved vedtagelse af en ny forordning. Derfor bør der ved denne forordning fastsættes et specifikt støtteprogram for miljø- og klimaindsats ("Life-programmet"). Med henblik på, at EU-støtten kan opnå en mærkbar virkning, bør der udvikles tætte synergier og tæt komplementaritet mellem Life-programmet og andre EU-støtteprogrammer.

(4)

Miljøaktiver er ujævnt fordelt mellem medlemsstaterne, men deres fordele vedrører og berører Unionen som helhed. Unionens forpligtelse til at bevare og forbedre disse aktiver nødvendiggør konsekvent anvendelse af princippet om ansvarsdeling og solidaritet, og det kræver, at visse europæiske miljø- og klimaproblemer bedst kan håndteres på regionalt eller lokalt plan. Siden 1992 har Life-programmer spillet en afgørende rolle for en bedre solidaritet og ansvarsdeling, som kan bidrage til at bevare det fælles gode, som Unionens miljø og klima udgør. Life-programmet bør vedblive med at spille denne rolle.

(5)

Som følge af dets karakter og størrelse kan Life-programmet ikke løse alle miljø- og klimaproblemer. Det bør i stedet spille rollen som katalysator for ændringer i udviklingen og gennemførelsen af politikker ved at tilvejebringe og udbrede løsninger og bedste praksis med det formål at opfylde miljø- og klimamål og ved at fremme innovative miljø- og klimaændringsteknologier. I forbindelse med disse bestræbelser bør Life-programmet støtte gennemførelsen af det generelle EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (5) ("det syvende miljøhandlingsprogram").

(6)

I denne forordning fastlægges der en finansieringsramme på 3 456,655 mio. EUR i løbende priser, hvilket udgør 0,318 % af de samlede forpligtelsesbevillinger, jf. Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (6) for hele Life-programmets varighed, der som omhandlet i punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (7) udgør det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(7)

I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i Luxembourg (december 1997) og i Thessaloniki (juni 2003) bør kandidatlandene og de lande i det vestlige Balkan, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen, samt lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, kunne deltage i EU-programmer i overensstemmelse med vilkårene fastsat i de relevante bilaterale eller multilaterale aftaler, som er indgået med disse lande.

(8)

Ifølge Rådets afgørelse 2001/822/EF (8) (associeringsafgørelsen) er enkeltpersoner fra oversøiske lande og territorier (OLT) og, i givet fald, relevante offentlige og/eller private organer og institutioner i et OLT berettigede til at deltage i Unionens programmer med forbehold for de regler og mål, der gælder for det enkelte program, samt de aftaler, der gælder for den medlemsstat, som en OLT er knyttet til.

(9)

Hvis investeringer i forbindelse med miljø- og klimaindsatsen i Unionen skal være effektive, må nogle aktiviteter gennemføres uden for Unionens grænser. Disse investeringer kan ikke altid finansieres under Unionens udenrigspolitiske finansielle instrumenter. Foranstaltninger i lande, der ikke deltager direkte i Life-programmet, og deltagelse af juridiske personer, der er hjemmehørende i sådanne lande, i aktiviteter, der finansieres under Life-programmet, bør tillades i særlige tilfælde, hvis specifikke betingelser fastsat i denne forordning opfyldes.

(10)

Ved denne forordning bør der også fastsættes en ramme for samarbejde med og støtte til internationale organisationer med henblik på at reagere på miljø- og klimapolitiske behov, som ikke falder inden for rammerne af finansieringsinstrumenter for eksterne aktioner, som f.eks. visse undersøgelser.

(11)

Miljø- og klimakrav bør integreres i Unionens politikker og aktiviteter. Life-programmet bør derfor supplere andre EU-støtteprogrammer, herunder Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (9), Den Europæiske Socialfond (10), Samhørighedsfonden (11), Den Europæiske Garantifond for Landbruget (12), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (13), Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Horisont 2020 - rammeprogrammet for forskning og innovation (14) ("Horisont 2020").

Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre komplementaritet på alle niveauer. På EU-plan bør komplementaritet sikres ved at udvikle et struktureret samarbejde mellem Life-programmet og Unionens støtteprogrammer med delt forvaltning under den fælles strategiske ramme, oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (15) ("forordningen om fælles bestemmelser") for at fremme finansiering af aktiviteter, der supplerer integrerede projekter eller støtter brugen af løsninger, metoder og tilgange, der er udviklet under Life-programmet. Life-programmet bør også stimulere udnyttelsen af resultaterne af miljø- og klimaforskning og innovationsresultater, der opnås under Horisont 2020. Inden for denne ramme bør programmet tilbyde mulighed for medfinansiering i forbindelse med projekter med klare miljø- og klimafordele med henblik på at sikre synergivirkninger mellem Life-programmet og Horisont 2020. Der kræves koordinering for at forhindre dobbelt finansiering. Kommissionen bør tage skridt til at undgå overlapning og flere administrative byrder på projektstøttemodtagere i form af rapporteringskrav under forskellige finansielle instrumenter. For at sikre klarhed og praktisk gennemførlighed i forbindelse med integrerede projekter inden for rammerne af LIFE-programmet bør der fastlægges mulige samarbejdsformer på et tidligt stadium. Medlemsstaterne bør overveje at henvise til sådanne samarbejdsformer i deres partnerskabsaftaler for at sikre, at der kan tages højde for fordelene ved integrerede projekter under udarbejdelsen af operationelle programmer eller programmer for udvikling af landdistrikter.

(12)

At standse og vende tabet af biodiversitet og forbedre ressourceeffektiviteten og at tage miljø- og klimarelaterede anliggender op er centrale udfordringer for Unionen. Disse udfordringer kræver en øget indsats på EU-plan med henblik på at udvikle løsninger og bedste praksis, der kan hjælpe med at opfylde målene i Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010, "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" ("Europa 2020-strategien"). Endvidere er forbedret forvaltning, navnlig gennem øget bevidstgørelse og inddragelse af interessenter, afgørende for at opfylde miljømålsætningerne. Delprogrammet for miljø bør derfor omfatte tre prioriterede indsatsområder: miljø og ressourceeffektivitet, natur og biodiversitet samt miljøforvaltning og -information. Det bør være muligt for projekter, der finansieres gennem Life-programmet, at bidrage til opfyldelsen af specifikke mål under mere end ét af disse prioriterede områder og at omfatte deltagelse af mere end én medlemsstat.

(13)

Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 med titlen "Køreplan til et ressourceeffektivt Europa" foreslog de milepæle og foranstaltninger, der er nødvendige for at få Unionen ind på en vej, der fører til ressourceeffektiv og bæredygtig vækst. Det prioriterede område for miljø og ressourceeffektivitet bør derfor støtte den effektive gennemførelse af Unionens miljøpolitik i den offentlige og den private sektor, herunder især de miljøsektorer, der er omfattet af køreplanen til et ressourceeffektivt Europa, ved at fremme udviklingen og delingen af nye løsninger og bedste praksis. I denne forbindelse bør Kommissionen sikre overensstemmelse og undgå overlapning med Horisont 2020.

(14)

Kommissionens meddelelse af 3. maj 2011 med titlen "Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020" ("Unionens biodiversitetsstrategi frem til 2020") fastsætter mål med henblik på at standse og vende biodiversitetstabet. Målene omfatter bl.a. fuld gennemførelse af Rådets direktiv 92/43/EØF (16) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (17) samt bibeholdelse og retablering af økosystemer og økosystemtjenester. Life-programmet bør bidrage til opfyldelsen af disse mål. Det prioriterede område for natur og biodiversitet bør fokusere på gennemførelsen og forvaltningen af Natura 2000-nettet, som blev oprettet ved direktiv 92/43/EØF, navnlig med hensyn til den prioriterede aktionsplan for foranstaltninger, der er udarbejdet på grundlag af dette direktivs artikel 8, og på udviklingen og udbredelsen af bedste praksis i forbindelse med biodiversitet, direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF samt de bredere biodiversitetsudfordringer, som er omhandlet i Unionens biodiversitetsstrategi frem til 2020.

(15)

Life-programmets bidrag til Natura 2000-nettets årlige finansieringsbehov bør ses i sammenhæng med biodiversitetsudgifter, der er sikret via andre EU-støtteordninger. Der bør lægges særlig vægt på integrerede projekter inden for rammerne af Life-programmet som en koordineret støttemekanisme for Natura 2000-nettet i betragtning af deres potentiale for at mobilisere midler og øge absorptionsevnekapaciteten for natur- og biodiversitetsudgifter under andre EU-støtteordninger.

(16)

Skove spiller en vigtig rolle for miljøet og klimaet, hvad angår f.eks. biodiversitet, vand, jordbund samt modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Skovene og jordbunden hjælper med at regulere klimaet ved at optage kuldioxid (CO2) fra atmosfæren og lagre enorme mængder af kulstof. For at optimere denne rolle bør der tilvejebringes relevante og kompatible data og information. Denne forordning bør derfor også udgøre en ramme for støtte til synergi mellem miljø- og klimaforanstaltninger i forbindelse med skove og jordbund, herunder for overvågning af sådanne foranstaltninger. Andre områder, hvor synergivirkninger kan opnås, omfatter vandknaphed og tørke samt forvaltning af oversvømmelsesrisici.

(17)

For at optimere udnyttelsen af ressourcer fra Life-programmet bør synergier mellem aktiviteter under delprogrammet for miljø, særlig for at beskytte biodiversitet, samt modvirkning af og tilpasning til klimaændringer under delprogrammet for klimaindsats fremmes.

(18)

Kommissionens meddelelse af 15. december 2011 med titlen "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050"("Køreplan 2050") anerkendte, at det ville være nødvendigt at afprøve nye tilgange til modvirkning af klimaændringer for at omstille økonomien til lav CO2-intensitet. Tilpasning til klimaændringer som en del af en tværgående prioritet for EU bør også sikres. Fremme af forvaltning og bevidstgørelse er endvidere afgørende for at skabe konstruktive resultater og sikre interessenternes engagement. Delprogrammet for klimaindsatsen bør derfor støtte foranstaltninger, der bidrager til de tre prioriterede områder: modvirkning af klimaændringer, tilpasning til klimaændringer og forvaltning og information vedrørende klima. Det bør være muligt for projekter, der finansieres gennem Life-programmet, at bidrage til opfyldelsen af specifikke mål under mere end ét af disse prioriterede områder og at omfatte deltagelse af mere end én medlemsstat.

(19)

Det prioriterede område for modvirkning af klimaændringer bør bidrage til udviklingen og gennemførelsen af Unionens klimarelaterede politikker og lovgivning, navnlig med hensyn til overvågning og rapportering af drivhusgasser, politikker vedrørende arealanvendelse, ændringer i arealudnyttelse og skovbrug, bevarelse af naturlige kulstofdræn, emissionshandelssystemet, medlemsstaternes indsats for at reducere drivhusgasemissionerne, opsamling og oplagring af CO2, vedvarende energi, energieffektivitet, transport og brændstof, beskyttelse af ozonlaget og fluorholdige drivhusgasser. Opførelsen af infrastrukturprojekter til opsamling og oplagring anses for at ligge uden for Life-programmets anvendelsesområde og kan derfor ikke støttes.

(20)

De første konsekvenser af klimaændringerne opleves allerede i Europa og resten af verden, f.eks. ekstreme vejrforhold, der fører til oversvømmelse og tørke, og stigende temperaturer og havniveauer. Det prioriterede område for tilpasning til klimaændringer bør derfor hjælpe befolkninger, økonomiske sektorer og regioner til at tilpasse sig til sådanne virkninger gennem specifikke tilpasningsforanstaltninger og -strategier, for at sikre en mere modstandsdygtig Union. Foranstaltninger på dette område bør supplere foranstaltninger, der er berettiget til støtte under det finansielle civilbeskyttelsesinstrument som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313 /2013/EU (18). Opførelsen af store infrastrukturprojekter anses for at ligge uden for Life-programmets anvendelsesområde og vil derfor ikke blive støttet.

(21)

Fuld gennemførelse af miljø- og klimapolitik og -lovgivning hænger uløseligt sammen med opnåelse af bedre forvaltning, øget inddragelse af interessenter og informationsformidling. De prioriterede områder for forvaltning og information bør derfor i begge delprogrammer støtte udviklingen af samarbejdsplatforme og deling af bedste praksis, som kan sikre mere effektiv overholdelse og håndhævelse, herunder uddannelsesprogrammer for dommere og anklagemyndigheder, og bør skabe støtte fra offentligheden og interessenter til Unionens indsats for at udforme politikker på miljø- og klimaområdet. De bør navnlig støtte forbedringer med hensyn til udbredelse af videngrundlag og bedste praksis i gennemførelsen af EU-lovgivning, med hensyn til øget bevidstgørelse og med hensyn til offentlig deltagelse, adgang til information samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.

(22)

Inden for rammerne af denne forordning bør der ydes støtte i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (19). Projekter, der finansieres under Life-programmet, bør opfylde kriterierne for støtteberettigelse og -tildeling for at sikre den bedst mulige anvendelse af Unionens midler og for at sikre EU-merværdi. Ved vurderingen af EU-merværdi bør Kommissionen for de prioriterede områders vedkommende være særlig opmærksom på projekternes potentiale med hensyn til anvendelse som model eller overførsel, resultaternes bæredygtighed og bidraget til at opnå de generelle og specifikke målsætninger for de prioriterede områder samt de tematiske prioriteter, der implementeres gennem projekternes emner. Der bør tilskyndes til projekter med virkninger på tværs af sektorer. Kommissionen bør også fremme og tilskynde til brugen af grønne offentlige indkøb, navnlig ved gennemførelse af projekter.

(23)

For at opretholde lige vilkår for alle virksomheder, der er aktive på det indre marked, og undgå uforholdsmæssige konkurrencefordrejning, bør støtte, der ydes under Life-programmet, rette op på markedssvigt, når det er hensigtsmæssigt. Hvis støtten udgør statsstøtte som defineret i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), bør den endvidere udformes på en måde, der er i overensstemmelse med statsstøttereglerne med henblik på at forhindre fordrejning af markedet, som f.eks. fortrængning af privat finansiering, etablering af ineffektive markedsstrukturer eller bevarelse af ineffektive selskaber, og den må først træde i kraft, når Kommissionen har godkendt den i henhold til artikel 108, stk. 3, i TEUF medmindre den er i overensstemmelse med en forordning, der er vedtaget i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 994/98 (20).

(24)

For at forbedre gennemførelsen af miljø- og klimapolitikken og forbedre integrationen af miljø- og klimamålsætninger i andre politikker bør Life-programmet fremme projekter, der støtter integrerede tilgange til gennemførelsen af miljø- og klimalovgivning og -politik. Disse integrerede projekter bør tjene som konkrete redskaber til styrkelse af integreringen af miljø- og klimamål i andre EU-politikker og i de samlede EU-udgifter i tråd med Europa 2020-strategien. De bør levere eksempler på god praksis for effektiv og velkoordineret gennemførelse af Unionens miljø- og klimapolitik i medlemsstaterne og regionerne. Hvad angår delprogrammet for miljø, bør disse projekter primært fokusere på gennemførelsen af Unionens biodiversitetsstrategi frem til 2020, navnlig med hensyn til den effektive forvaltning og konsolidering af Natura 2000-nettet, som er oprettet ved direktiv 92/43/EØF, via gennemførelsen af den prioriterede aktionsplan for foranstaltninger, der er udarbejdet på grundlag af dette direktivs artikel 8, af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (21) og af affalds- og luftkvalitetslovgivning.

(25)

Integrerede projekter fokuserer på de udpegede temaer, men bør udgøre fleksible gennemførelsessystemer (med f.eks. miljømæssige fordele og kapacitetsopbygning), som gør det muligt at opnå resultater inden for andre politikområder, særlig havmiljø i overensstemmelse med målene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (22). Integrerede projekter kan også gennemføres inden for andre miljøområder. Hvad angår delprogrammet for klimaindsatsen, bør sådanne projekter navnlig fokusere på strategier og handlingsplaner vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.

(26)

Integrerede projekter bør kun støtte forskellige specifikke aktiviteter og foranstaltninger, mens andre aktiviteter, som supplerer projektaktiviteterne, bør støttes efter andre EU-støtteprogrammer samt med nationale, regionale og private midler. Finansiering gennem Life-programmet bør udnytte synergivirkninger og sikre overensstemmelse mellem Unionens forskellige finansieringskilder ved at skabe et strategisk fokus på miljø og klima og samtidig sikre, at procedurerne forenkles.

(27)

Integrerede projekter med et stærkt fokus på gennemførelse af Unionens miljø- og klimalovgivning og -politik via integrerede tilgange forudsætter handling i alle dele af Unionen og i alle sektorer, der er mål for denne forordning. Dette kræver indførelse af et distributionselement i udvælgelsesprocessen for at fremme geografisk balance, og at medlemsstaterne bestræber sig på, om nødvendigt støttet af et teknisk bistandsprojekt under Life, at udarbejde og foreslå mindst et integreret projekt i løbet af Life-programmeringsperioden.

(28)

Da den integrerede projekttilgang er ny, bør interessenter om nødvendigt støttes med teknisk bistand. En ansøgningsprocedure i to trin bør kunne lette ansøgningsfasen. På det første trin bør det i en finansieringsplan oplyses, hvilke andre EU-, nationale eller private finansieringskilder der vil blive mobiliseret, og i hvilket omfang. Først på det andet trin bør der kræves forhåndstilsagn fra mindst en finansieringskilde for at sikre, at kravet om mobilisering af en supplerende finansieringskilde er opfyldt. Under tildelingsfasen bør der tages hensyn til, i hvilket omfang andre EU-fonde er mobiliseret.

(29)

Om de integrerede projekter bliver en succes, afhænger af et tæt samarbejde mellem nationale, regionale og lokale myndigheder og de ikkestatslige aktører, der er omfattet af Life-programmets målsætninger. Principperne om gennemsigtighed og offentliggørelse af afgørelser om udvikling, gennemførelse, evaluering og overvågning af projekter bør følgelig finde anvendelse.

(30)

For andre projekter under delprogrammet for miljø end integrerede projekter bør der for det første flerårige arbejdsprograms varighed, i overensstemmelse med principperne om solidaritet og ansvarsdeling, foretages en forholdsmæssig fordeling af midlerne mellem alle medlemsstaterne gennem fastsættelsen af vejledende nationale tildelinger.

(31)

For at opbygge medlemsstaternes kapacitet for at deltage i Life-programmet bør der stilles en garanteret støtte til kapacitetsopbygningsprojekter til rådighed for alle medlemsstater, der opfylder de relevante krav fastsat i denne forordning. Denne støtte bør stilles til rådighed på grundlag af en aftalt kapacitetsopbygningsplan, der gør rede for de påkrævede interventioner og den nødvendige finansiering.

(32)

Kvalitet bør være det overordnede kriterium for projektevaluerings- og tildelingsprocessen i Life-programmet. De fordelingselementer, der fastlægges for at afspejle den geografiske balance, er vejledende og bør ikke indebære en garanteret støtte eller tildeling pr. medlemsstat.

(33)

Unionen har tiltrådt FN/ECE-konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet ("Aarhuskonventionen"). Ngo'ers arbejde samt arbejdet i netværk af foretagender, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af almindelig EU-interesse, bør derfor støttes, da de effektivt kan støtte Aarhuskonventionens mål ved at fremsætte EU-borgernes bekymringer og synspunkter i løbet af politikudviklingsprocessen, og da de kan støtte dens gennemførelse og øge bevidstheden om miljø- og klimarelaterede problemer og politiske løsninger. Life-programmet bør støtte et bredt udvalg af ngo'er samt netværk af almennyttige foretagender, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af almindelig EU-interesse, som primært er aktive på miljø- og/eller klimaområdet, gennem konkurrencebaseret og gennemsigtig ydelse af driftstilskud, som kan hjælpe dem med at yde effektive bidrag til Unionens politik, og fremme og styrke gennemførelsen og håndhævelsen af Unionens miljø- og klimamålsætninger, samt gennem opbygning og styrkelse af deres kapacitet til at blive mere effektive partnere.

(34)

For at varetage sin rolle i forbindelse med igangsættelsen af miljø- og klimapolitikudformning og -gennemførelse bør Kommissionen bruge midler fra Life-programmet til at støtte igangsættelsen, gennemførelsen og mainstreamingen af Unionens miljø- og klimapolitik og -lovgivning, herunder erhvervelse af tjenesteydelser og varer. Finansielle ressourcer, der er afsat til kommunikationsaktiviteter i henhold til denne forordning, bør også omfatte kommunikation om Unionens politiske prioriteter samt om gennemførelses- og omsætningsstatus for al mere overordnet EU-miljø- og -klimalovgivning.

(35)

Den nuværende kløft på markedet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af lån, egenkapital og risikovillig kapital vil sandsynligvis fortsat bestå under en finanskrise, og anvendelse af finansielle instrumenter bør derfor tillades i forbindelse med støtte til projekter på miljø- og klimaområdet, som kan skabe indtægter. Finansielle instrumenter, der støttes af Life-programmet, bør anvendes til at imødekomme specifikke markedsbehov på en omkostningseffektiv måde i overensstemmelse med programmets målsætninger, og de bør ikke fortrænge privat finansiering. Det bør være muligt at kombinere finansielle instrumenter med tilskud, der finansieres over Unionens budget, herunder efter denne forordning.

(36)

Erfaringen med de tidligere Life-programmer har vist, at der er behov for at koncentrere indsatsen om konkrete miljø- og klimapolitiske prioriteter og indsatsområder. De tematiske prioriteter bør ikke være udtømmende, da ansøgerne bør kunne indgive forslag på andre områder eller medtage nye idéer og reagere på nye udfordringer. Flerårige arbejdsprogrammer bør også være fleksible for at opfylde målene og målsætningerne for Life-programmet, samtidig med at der sikres den nødvendige stabilitet med hensyn til projektemner til gennemførelse af de tematiske prioriteter, for at potentielle ansøgere kan planlægge, udarbejde og indgive forslag. Det første flerårige arbejdsprogram bør være gyldigt i fire år og efterfølges af et andet arbejdsprogram af tre års varighed. Begge arbejdsprogrammer bør indeholde en ikke-udtømmende liste over projektemner til gennemførelse af de tematiske prioriteter.

(37)

Erfaringen med tidligere Life-programmer har understreget betydningen af nationale Life-kontaktpunkter, navnlig deres støtte til ansøgere og støttemodtagere, hvorved de bidrager til en succesfuld gennemførelse af programmerne. Systemet af nationale og regionale Life-kontaktpunkter bør derfor fortsættes og om muligt styrkes, navnlig i medlemsstater med meget få projekter, og samarbejdet mellem Kommissionen og de nationale Life-kontaktpunkter samt mellem de nationale og regionale Life-kontaktpunkter bør styrkes. Erfaringen med tidligere Life-programmer har også vist betydningen af at sikre en effektiv formidling af projektresultater og netværksaktiviteter for at øge Life-programmets løftestangseffekt og dets EU-merværdi, navnlig gennem afholdelse af seminarer, workshopper og andre aktiviteter, der tilsigter at udveksle erfaring, viden og bedste praksis i Unionen. Kommissionen bør derfor fortsætte og styrke målrettede formidlingsaktiviteter, herunder aktiviteter med et specifikt fokus på integrerede projekter, navnlig i medlemsstater med lav projektdeltagelse, og i forbindelse med særlige sektorer, og fremme samarbejdet og udvekslingen af erfaringer af Life-støttemodtagere og andre. Kommissionen bør også fortsætte med regelmæssigt at offentliggøre listen over projekter, der støttes gennem Life-programmet, som bør omfatte en kort beskrivelse af mål og opnåede resultater og en oversigt over de midler, der er givet tilsagn om, ved brug af passende medier og teknologier.

(38)

Med henblik på at forenkle Life-programmet og mindske den administrative byrde for ansøgere og støttemodtagere bør der i højere grad anvendes faste satser og faste beløb uden at forringe muligheden for støtte til momsomkostninger og faste personaleomkostninger på de betingelser, der er fastlagt i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. I overensstemmelse med nuværende praksis bør summen af bidrag fra de offentlige organisationer (som koordineret og/eller associeret støttemodtager) til projektet overstige summen af lønudgifterne til det nationale forvaltningspersonale, der er ansvarligt for projektet, med mindst 2 %. EU-midler bør ikke anvendes til at subsidiere nationale budgetter, f.eks. til at dække momsomkostninger. Der er imidlertid kun begrænsede oplysninger tilgængelige om omfanget af EU-midler, der bruges til at dække moms. Kommissionen bør derfor i forbindelse med midtvejsevalueringer og efterfølgende evalueringer af Life-programmet forelægge en oversigt over momsgodtgørelser pr. medlemsstat, som støttemodtagere under Life-programmet har anmodet om i forbindelse med den endelige betaling.

(39)

De maksimale medfinansieringssatser bør fastlægges på de niveauer, der er nødvendige for at opretholde det effektive støtteniveau, som Life-programmet tilbyder.

(40)

Life-programmet og dets delprogrammer bør overvåges og evalueres regelmæssigt ud fra tilsvarende resultatindikatorer for at give mulighed for tilpasninger, herunder eventuelle nødvendige revisioner af de tematiske prioriteter. Når der fastlægges yderligere resultatindikatorer for vurdering af programmer og projekter, bør Kommissionen lægge vægt på kvalitetsovervågning på grundlag af resultatindikatorer og forventede resultater og virkninger. Kommissionen bør også foreslå en metode til overvågning af projekternes langtidssucces, særlig på det prioriterede område natur- og biodiversitet. For at dokumentere sidegevinsterne ved begge delprogrammer for klimaindsatsen og biodiversiteten og for at fremlægge oplysninger om udgiftsniveauet bør klimarelaterede og biodiversitetsrelaterede udgifter som defineret i "Et budget for Europa 2020" spores i forbindelse med overvågningen af Life-programmet. En sådan sporing bør baseres på en simpel metode, hvor udgifterne inddeles i en af tre kategorier: kun relateret til klima/biodiversitetsudgifter (regnes som 100 %), væsentligt relateret til klima/biodiversitetsudgifter (regnes som 40 %) og ikke relateret til klima/biodiversitetsudgifter (regnes som 0 %). Denne metode bør ikke udelukke anvendelse af mere præcise metoder, hvis det er relevant.

(41)

I betragtning af Kommissionens lange erfaring med forvaltning af Life-programmet og -projekter og Life-støttemodtageres positive erfaring med eksterne overvågningsteams bør forvaltningen af Life-programmet fortsat varetages af Kommissionen. Enhver ændring af forvaltningsstrukturen for Life-programmet og -projekterne bør underkastes en forudgående cost-benefit-analyse, og der bør lægges særlig vægt på at sikre en tilstrækkelig og omfattende sagkundskab, navnlig inden for det prioriterede område natur og biodiversitet.

(42)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger i hele udgiftscyklussen og herunder forebyggelse, afsløring og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og i givet fald sanktioner.

(43)

For at sikre den bedst mulige evaluering af anvendelsen af Unionens midler bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår resultatindikatorer for de tematiske prioriteter for delprogrammet for miljø og de prioriterede områder for delprogrammet for klimaindsatsen, ændring af de tematiske prioriteter, der er fastlagt i bilag III, og forøgelse af den andel af budgettet, der er afsat til tilskud til projekter til støtte af bevarelse af natur og biodiversitet. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og til Rådet.

(44)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning vedrørende vedtagelsen af flerårige arbejdsprogrammer bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (23).

(45)

Afgiver udvalget for Life-programmet for miljø- og klimaindsatsen ikke nogen udtalelse til et udkast til gennemførelsesretsakt, bør Kommissionen i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 ikke vedtage udkastet til gennemførelsesretsakt. Anvendelse af denne procedure bør begrundes bl.a. med nødvendigheden af at vurdere den forholdsmæssige fordeling af midler mellem integrerede projekter, navnlig det maksimale beløb, som et enkelt integreret projekt kan modtage.

(46)

For at sikre en effektiv overgang mellem de foranstaltninger, der er vedtaget under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 614/2007, og Life-programmet er det fortsat nødvendigt at overvåge, revidere og kvalitetsvurdere de aktiviteter, der finansieres under den pågældende forordning, efter dens udløb.

(47)

Life-programmets merværdi opstår gennem dets konkrete tilgang og fokus, som bevirker, at dets foranstaltninger er særligt tilpassede til miljø- og klimabehov. Life-programmet kan bidrage til en mere effektiv gennemførelse af miljøpolitikker, end når medlemsstaterne handler på egen hånd, på grund af en øget samling af ressourcer og ekspertise. Det giver en platform for udvikling og udveksling af bedste praksis og videndeling, som forbedrer, katalyserer og sætter skub i ændringer i gennemførelsen af miljø- og klimaregelværket, og for kapacitetsopbygning, som støtter private aktører, navnlig små og mellemstore virksomheder, der i mindre sammenhænge tester teknologier og løsninger, og gør det muligt for medlemsstater og interessenter at lære af hinanden. Life-programmet skaber endvidere synergivirkninger på tværs af EU-fonde og nationale fonde og bruges samtidig som løftestang for tilvejebringelse af yderligere midler fra den private sektor, hvilket øger EU-foranstaltningernes sammenhæng og fremmer en mere homogen gennemførelse af Unionens regelværk.

(48)

Målene for denne forordning, nemlig at bidrage til gennemførelsen og udviklingen af Unionens miljø- og klimapolitik og -lovgivning, herunder integrationen af miljø- og klimamålsætninger i andre politikker, og at fremme bedre forvaltning, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af denne forordnings omfang og virkninger bedre opfyldes på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå disse mål.

(49)

Forordning (EF) nr. 614/2007 bør derfor ophæves —

a)

at bidrage til overgangen til en kulstoffattig, ressourceeffektiv og klimaresistent økonomi, til beskyttelsen og forbedringen af miljøkvaliteten og til at standse og vende biodiversitetstab, herunder støtte til Natura 2000-netværket og afhjælpning af økosystemforringelse

b)

at forbedre udviklingen og håndhævelsen af Unionens miljø- og klimapolitik og -lovgivning og at fungere som katalysator for og fremme integrationen og mainstreamingen af miljø- og klimamålsætninger i andre EU-politikker samt den offentlige og den private sektors praksis, herunder ved at øge den offentlige og den private sektors kapacitet

c)

at støtte bedre miljø- og klimaforvaltning på alle niveauer, herunder bedre inddragelse af civilsamfund, ngo'er og lokale aktører

d)

at støtte gennemførelsen af det syvende miljøhandlingsprogram.

a)

delprogrammet for miljø

b)

delprogrammet for klimaindsatsen.

a)

hvad angår den overordnede målsætning, jf. stk. 1, litra a), tilknyttede miljø- og klimamæssige forbedringer. I forhold til målsætningen om at bidrage til at standse og vende biodiversitetstab måles tilknyttede miljø- og klimamæssige forbedringer ved procentdelen af Natura 2000-nettet, der er retableret eller bragt under tilstrækkelig forvaltning, arealet og typen af retablerede økosystemer samt antallet og typen af omhandlede levesteder og arter med forbedret bevaringsstatus

b)

hvad angår de overordnede målsætninger i forbindelse med udvikling og gennemførelse omhandlet i stk. 1, litra b), antallet af udviklede eller gennemførte foranstaltninger, der gennemfører planer, programmer eller strategier i overensstemmelse med Unionens miljø- eller klimapolitik og -lovgivning, og antallet af foranstaltninger, der er egnede til anvendelse som model eller overførsel

c)

hvad angår de overordnede målsætninger i forbindelse med integration og mainstreaming omhandlet i stk. 1, litra b), antallet af foranstaltninger, der skaber synergivirkninger med eller integreres i andre EU-støtteprogrammer, eller som integreres i den offentlige eller private sektors praksis

d)

hvad angår den overordnede målsætning omhandlet i stk. 1, litra c), antallet af foranstaltninger, der sikrer bedre forvaltning, formidling af information og bevidstgørelse om miljø- og klimaforhold.

a)

2 592 491 250 EUR af den samlede finansielle ramme, jf. stk. 1, tildeles delprogrammet for miljø

b)

864 163 750 EUR af den samlede finansielle ramme, jf. stk. 1, tildeles delprogrammet for klimaindsatsen.

a)

lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), der har undertegnet aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)

b)

kandidatlande, potentielle kandidatlande og tiltrædende lande til Unionen

c)

lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik

d)

lande, der er blevet medlemmer af Det Europæiske Miljøagentur i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 933/1999 (24).

a)

miljø og ressourceeffektivitet

b)

natur og biodiversitet

c)

miljøforvaltning og -information.

a)

prioriteterne i det syvende miljøhandlingsprogram

b)

de specifikke målsætninger for hvert af de prioriterede områder omhandlet i artikel 10, 11 og 12

c)

den erfaring, der er indsamlet under gennemførelsen af det flerårige arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 24

d)

den erfaring, der er indsamlet under gennemførelsen af de integrerede projekter

e)

de prioriteter, der følger af ny EU-miljølovgivning, der er vedtaget efter 23. december 2013, eller

f)

den erfaring, der er indsamlet under gennemførelsen af eksisterende EU-miljølovgivning og -politik.

a)

at udvikle, teste og demonstrere politiske eller forvaltningsmæssige tilgange, bedste praksis og løsninger, herunder udvikling og demonstration af innovative teknologier, vedrørende miljømæssige udfordringer, som kan anvendes som model, overføres eller mainstreames, herunder hvad angår forbindelsen mellem miljøet og sundhed, og til støtte for politik og lovgivning vedrørende ressourceeffektivitet, herunder køreplanen til et ressourceeffektivt Europa

b)

at støtte anvendelsen, udviklingen, afprøvningen og demonstrationen af integrerede tilgange til gennemførelsen af planer og programmer, der er i overensstemmelse med Unionens miljøpolitik og -lovgivning, navnlig på områderne for vand, affald og luft

c)

at forbedre videngrundlaget for udviklingen, gennemførelsen, vurderingen, overvågningen og evalueringen af Unionens miljøpolitik og -lovgivning og for vurderingen og overvågningen af de faktorer, pres og reaktioner, der indvirker på miljøet i og uden for Unionen.

a)

at bidrage til udviklingen og gennemførelsen af Unionens politik og lovgivning på området for natur og biodiversitet, herunder Unionens biodiversitetsstrategi frem til 2020, og direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF, ved navnlig at anvende, udvikle, teste og demonstrere tilgange, bedste praksis og løsninger

b)

at støtte videreudviklingen, gennemførelsen og forvaltningen af Natura 2000-nettet oprettet ved artikel 3 i direktiv 92/43/EØF, herunder navnlig anvendelse, udvikling, afprøvning og demonstration af integrerede tilgange med henblik på at gennemføre den prioriterede aktionsplan for foranstaltninger, der er udarbejdet på grundlag af artikel 8 i nævnte direktiv

c)

at forbedre videngrundlaget for udviklingen, gennemførelsen, vurderingen, overvågningen og evalueringen af Unionens politik og lovgivning om natur og biodiversitet og for vurderingen og overvågningen af de faktorer, pres og reaktioner, der indvirker på natur biodiversitet i og uden for Unionen.

a)

at fremme bevidstgørelsen om miljøspørgsmål, herunder styrkelse af offentlighedens og interessenternes støtte til Unionens politikker på miljøområdet, og at fremme viden om bæredygtig udvikling og nye bæredygtige forbrugsmønstre

b)

at støtte formidling, forvaltning og udbredelse af information på miljøområdet og lette deling af viden om vellykkede løsninger og praksis på miljøområdet, herunder ved at udvikle samarbejdsplatforme mellem interessenter, og uddannelse

c)

at fremme og bidrage til mere effektiv overensstemmelse med og håndhævelse af Unionens miljølovgivning, navnlig ved at fremme udviklingen og udbredelsen af bedste praksis og politiske tilgange

d)

at støtte bedre miljøforvaltning og øget inddragelse af interessegrupper, herunder ngo'er, i høringer om og gennemførelsen af politikken.

a)

modvirkning af klimaændringer

b)

tilpasning til klimaændringer

c)

klimaforvaltning og -information.

a)

at bidrage til gennemførelsen af Unionens politik og lovgivning på området for modvirkning af klimaændringer, herunder mainstreaming på tværs af politikområder, navnlig ved at udvikle, afprøve og demonstrere politiske eller forvaltningsmæssige tilgange, bedste praksis og løsninger vedrørende modvirkning af klimaændringer

b)

at forbedre videngrundlaget for udviklingen, vurderingen, overvågningen og evalueringen af effektive aktioner og foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer og at forbedre kapaciteten til at anvende denne viden i praksis

c)

at lette udviklingen og gennemførelsen af integrerede tilgange, som f.eks. strategier og handlingsplaner til modvirkning af klimaændringer, på lokalt, regionalt eller nationalt plan

d)

at bidrage til at udvikle og demonstrere innovative teknologier, systemer, metoder og instrumenter til modvirkning af klimaændringer, som kan anvendes som model, overføres eller mainstreames.

a)

at bidrage til udviklingen og gennemførelsen af Unionens politik på området for tilpasning til klimaændringer, herunder mainstreaming på tværs af politikområder, navnlig ved at udvikle, afprøve og demonstrere politiske eller forvaltningsmæssige tilgange, bedste praksis og løsninger vedrørende tilpasning til klimaændringer, herunder, hvor det er relevant, økosystembaserede tilgange

b)

at forbedre videngrundlaget for udviklingen, vurderingen, overvågningen og evalueringen af effektive økosystembaserede aktioner og -foranstaltninger til tilpasning til klimaændringer og, hvor det er relevant, prioritere dem, der anlægger en økosystembaseret tilgang, samt at forbedre kapaciteten til at anvende denne viden i praksis

c)

at lette udviklingen og gennemførelsen af økosystembaserede integrerede tilgange, som f.eks. strategier og handlingsplaner til tilpasning til klimaændringer, på lokalt, regionalt eller nationalt plan og, hvor det er relevant, prioritere økosystembaserede tilgange

d)

at bidrage til at udvikle og demonstrere innovative teknologier, systemer, metoder og instrumenter til tilpasning til klimaændringer, som kan anvendes som model, overføres eller mainstreames.

a)

at fremme bevidstgørelsen om klimaspørgsmål, herunder styrkelse af offentlighedens og interessenternes støtte til Unionens politikker på klimaområdet, og at fremme viden om bæredygtig udvikling

b)

at støtte formidling, forvaltning og udbredelse af information på klimaområdet og lette deling af viden om vellykkede løsninger og praksis på klimaområdet, herunder ved at udvikle samarbejdsplatforme mellem interessenter, og uddannelse

c)

at fremme og bidrage til mere effektiv overensstemmelse med og håndhævelse af Unionens miljølovgivning, navnlig ved at fremme udviklingen og udbredelsen af bedste praksis og politiske tilgange

d)

at støtte bedre klimaforvaltning og øget inddragelse af interessegrupper, herunder ngo'er, i høringer om og gennemførelsen af Politiken.

a)

tilskud

b)

offentlige indkøbsaftaler

c)

bidrag til finansielle instrumenter i overensstemmelse med bestemmelserne om finansielle instrumenter i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, særlig artikel 139 og 140, og med operationelle krav, der er fastsat i specifikke EU-retsakter

d)

andre foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de overordnede målsætninger fastsat i artikel 3.

a)

pilotprojekter

b)

demonstrationsprojekter

c)

bedste praksis-projekter

d)

integrerede projekter

e)

projekter om teknisk bistand

f)

kapacitetsopbygningsprojekter

g)

forberedende projekter

h)

informations-, bevidstgørelses- og formidlingsprojekter

i)

andre projekter, der er nødvendige for at nå de overordnede målsætninger fastsat i artikel 3.

a)

være af interesse for Unionen ved at yde et betydeligt bidrag til virkeliggørelsen af en af Life-programmets overordnede målsætninger som fastsat i artikel 3 samt de specifikke mål for de prioriterede områder i artikel 9, de tematiske prioriteter i bilag III eller de specifikke målsætninger for de prioriterede områder i artikel 13

b)

sikre en omkostningseffektiv tilgang og være teknisk og finansielt sammenhængende, og

c)

være forsvarlige i den foreslåede gennemførelse.

a)

på første trin af ansøgningsproceduren ledsages af en finansieringsplan, og

b)

på andet trin af ansøgningsproceduren ledsages af mindst et forhåndstilsagn, som angiver, i hvilken udstrækning andre relevante EU-, nationale eller private finansieringskilder skal mobiliseres, og præcisere de pågældende finansieringskilder.

a)

medlemsstatens gennemsnitlige absorptionsniveau for dens vejledende nationale tildeling for årene 2010, 2011 og 2012, som fastsat i artikel 6 i forordning (EF) nr. 614/2007, er under 70 %

b)

medlemsstatens BNP pr. indbygger i 2012 udgjorde mindre end 90 % af Unionens gennemsnit, eller

c)

medlemsstaten tiltrådte Unionen efter den 1. januar 2013.

a)

medlemsstatens gennemsnitlige absorptionsniveau af den vejledende nationale tildeling for årene 2014, 2015 og 2016, som omhandlet i stk. 5, er under 70 %, og

b)

medlemsstatens gennemsnitlige absorptionsniveau af den vejledende nationale tildeling for årene 2014, 2015 og 2016 er steget i forhold til absorptionsniveauet for årene 2010, 2011 og 2012.

a)

ansættelse af nyt personale og uddannelse til nationale og regionale Life-kontaktpunkter

b)

fremme af udveksling af erfaring og bedste praksis og udbredelse af formidling og anvendelse af resultater af projekter under Life-programmet

c)

"train the trainer"-tilgange

d)

udvekslings- og opfølgningsprogrammer mellem offentlige myndigheder i medlemsstaterne, navnlig "bedste i klassen"-udvekslingsaktiviteter.

a)

for varigheden af det første flerårige arbejdsprogram op til 60 % af de støtteberettigede omkostninger for alle projekter, bortset fra dem, der falder ind under litra c), som finansieres under såvel delprogrammet for miljø som delprogrammet for klimaindsats

b)

for varigheden af det andet flerårige arbejdsprogram op til 55 % af de støtteberettigede omkostninger for alle projekter, bortset fra dem, der falder ind under litra c), som finansieres under såvel delprogrammet for miljø som delprogrammet for klimaindsats

c)

for hele varigheden af Life-programmet:

a)

købet bidrager til at forbedre, vedligeholde og retablere integriteten af det Natura 2000-net, der er oprettet ved artikel 3 i direktiv 92/43/EØF, herunder ved forbedring af forbindelsesmuligheder ved oprettelsen af korridorer, trædesten eller andre elementer af grøn infrastruktur

b)

købet af jord er den eneste eller den mest omkostningseffektive metode til at nå det ønskede bevaringsresultat

c)

den købte jord på lang sigt forbeholdes anvendelser, der er i overensstemmelse med de målsætninger, der er fastsat i artikel 11, 14 eller 15, og

d)

den berørte medlemsstat ved overførsel eller på anden måde sikrer, at sådan jord på lang sigt forbeholdes naturbevaringsformål.

a)

information og kommunikation, herunder oplysningskampagner. Finansielle ressourcer, der er afsat til kommunikationsaktiviteter i henhold til denne forordning, skal også omfatte kommunikation vedrørende Unionens politiske prioriteter samt vedrørende gennemførelses- og omsætningsstatus for al mere overordnet EU-miljø- og -klimalovgivning.

b)

studier, undersøgelser, modellering og opbygning af scenarier

c)

forberedelse, gennemførelse, overvågning, kontrol og evaluering af projekter, politikker, programmer og lovgivning

d)

workshopper, konferencer og møder

e)

netværkssamarbejde og platforme for bedste praksis

f)

andre aktiviteter, der er nødvendige for at nå de overordnede målsætninger i artikel 3.

a)

fordelingen af midler mellem prioriterede områder og mellem forskellige former for støtte inden for hvert delprogram i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, og artikel 17, stk. 4 og 5. Ingen yderligere forhåndsfordeling af projekttilskud mellem eller inden for hvert af de prioriterede områder må finde sted med undtagelse af projekter om teknisk bistand og kapacitetsopbygningsprojekter

b)

projektemnerne til gennemførelse af de tematiske prioriteter, der er fastsat i bilag III, for projekter, der finansieres i den periode, der er omfattet af det flerårige arbejdsprogram

c)

kvalitative og kvantitative resultater, indikatorer og mål for hvert prioriteret område og hver projekttype for den periode, der er omfattet af det flerårige arbejdsprogram, i overensstemmelse med resultatindikatorerne, jf. artikel 3, stk. 3, og de specifikke målsætninger, der er fastsat for hvert af de prioriterede område i artikel 10, 11, 12, 14, 15 og 16

d)

den tekniske metodologi for projektudvælgelsesproceduren og kriterier for udvælgelse af og tildeling af støtte i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 2 og 19 og de relevante bestemmelser i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012

e)

vejledende tidsplaner for indkaldelse af forslag for den periode, der er omfattet af det flerårige arbejdsprogram.

a)

senest den 30. juni 2017, en ekstern og uafhængig midtvejsevalueringsrapport om Life-programmet (og dets delprogrammer), herunder kvalitative og kvantitative aspekter af dets gennemførelse, beløbet for klimarelaterede og biodiversitetsrelaterede udgifter, det omfang, hvori der er opnået synergier mellem målsætningerne, og dets komplementaritet med andre EU-programmer, opfyldelsen af målsætningerne for alle foranstaltninger (resultater og virkninger, hvis det er muligt), effektiviteten af ressourceudnyttelsen og programmets EU-merværdien, med henblik på at træffe en afgørelse om videreførelse, ændring eller afbrydelse af foranstaltningerne. Den midtvejsevalueringsrapport skal desuden omfatte en kvantitativ og kvalitativ analyse og Life-programmets bidrag til naturtypers og arters bevaringsstatus, jf. direktiv 92/43/EØF og 2009/147/EF. Evalueringen skal desuden omfatte mulighederne for forenkling, intern og ekstern sammenhæng, den fortsatte relevans af alle mål samt foranstaltningers bidrag under Life-programmet til Europa 2020-strategiens målsætninger og mål og til bæredygtig udvikling. Den skal også tage hensyn til resultaterne af evalueringen af virkningerne af Life på lang sigt. Midtvejsevalueringsrapporten skal ledsages af bemærkninger fra Kommissionen, herunder om hvordan resultaterne af midtvejsevalueringen vil blive anvendt ved gennemførelsen af Life-programmet og navnlig, i hvilket omfang det er nødvendigt at ændre de tematiske prioriteter i bilag III.

Midtvejsevalueringsrapporten skal indeholde eller være ledsaget af en grundig vurdering af udstrækningen og kvaliteten af behovet for, planlægningen af og gennemførelsen af integrerede projekter. Der skal sættes særligt fokus på integrerede projekters opnåede eller forventede succes med at udnytte andre EU-støtteordninger, navnlig med hensyn til fordele af øget sammenhæng med andre EU-finansieringsinstrumenter, den grad, hvori interessenterne har været inddraget, og den grad, hvori tidligere projekter under Life+ har været eller forventes at blive omfattet af integrerede projekter.

b)

senest den 31. december 2023 en ekstern og uafhængig efterfølgende evalueringsrapport, der dækker gennemførelsen og resultaterne af Life-programmet og dets delprogrammer, herunder beløbet for klimarelaterede og biodiversitetsrelaterede udgifter, det omfang, hvori Life-programmet som helhed og hvert af dets delprogrammer har opfyldt målsætningerne, det omfang, hvori der er opnået synergier mellem målsætningerne, og Life-programmets bidrag til opfyldelsen af målsætningerne og målene i Europa 2020-strategien. Den efterfølgende evaluering skal også undersøge, i hvilket omfang der er opnået integrering af miljø- og klimamålsætninger i andre EU-politikker, og så vidt muligt, hvilke økonomiske fordele der er opnået gennem Life-programmet samt konsekvenserne og merværdien for de involverede samfund.