27.5.2013

Den Europæiske Unions Tidende

L 140/1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 472/2013

af 21. maj 2013

om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 136, sammenholdt med artikel 121, stk. 6,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den globale krise af et hidtil uset omfang, der har ramt verden siden 2007, har været til alvorlig skade for den økonomiske vækst og finansielle stabilitet og medført en kraftig forværring af medlemsstaternes offentlige underskud og gæld, hvilket har fået mange af dem til at søge finansiel bistand inden for og uden for Unionen.

(2)

I overensstemmelse med artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) tager Unionen ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed.

(3)

Behovet for fuld overensstemmelse mellem Unionens multilaterale ramme for overvågning, der er fastlagt i TEUF, og de politiske vilkår, der kan være knyttet til finansiel bistand, bør forankres i EU-retten. Den økonomiske og finansielle integration mellem alle medlemsstater og navnlig dem, der har euroen som valuta, kræver en skærpet overvågning for at forhindre, at alvorlige vanskeligheder, som en medlemsstat oplever eller trues af med hensyn til sin finansielle stabilitet, spreder sig til resten af euroområdet og mere generelt til Unionen som helhed.

(4)

Intensiteten af økonomisk og budgetmæssig overvågning bør afspejle og stå i rimeligt forhold til alvoren i de finansielle vanskeligheder og tage passende hensyn til arten af den finansielle bistand, der modtages, som kan variere mellem forebyggende støtte baseret på bestemte vilkår og et komplet makroøkonomisk tilpasningsprogram ledsaget af strenge politiske vilkår. Alle makroøkonomiske tilpasningsprogrammer bør tage hensyn til det nationale reformprogram i den berørte medlemsstat inden for rammerne af Unionens strategi for vækst og beskæftigelse.

(5)

En medlemsstat, der har euroen som valuta, bør underkastes en skærpet overvågning efter nærværende forordning, når den oplever eller trues af alvorlige finansielle vanskeligheder, for at sikre, at den hurtigt vender tilbage til en normal situation, og for at beskytte de øvrige medlemsstater i euroområdet mod risikoen for potentielle negative spillovereffekter. Denne skærpede overvågning bør stå i et passende forhold til problemernes alvor og tilpasses herefter. Den bør omfatte øget adgang til de oplysninger, der er nødvendige for en nærmere overvågning af den økonomiske, budgetmæssige og finansielle situation, og regelmæssige indberetninger til Europa-Parlamentets kompetente udvalg samt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg eller et eventuelt underudvalg nedsat heraf med henblik herpå. Samme overvågningsordning bør gælde for medlemsstater, der anmoder om forebyggende bistand fra en eller flere andre medlemsstater eller tredjelande, Den Europæiske Finansielle Stabiliseringsmekanisme (EFSM), Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM), Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF) eller andre internationale finansielle institutioner såsom Den Internationale Valutafond (IMF).

(6)

En medlemsstat, som er under skærpet overvågning, bør også træffe foranstaltninger for at behandle kilderne eller de potentielle kilder til problemerne. Med dette for øje bør der tages hensyn til alle henstillinger, der er blevet rettet til medlemsstaten i løbet af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud eller proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer.

(7)

Økonomisk og budgetmæssig overvågning bør skærpes væsentligt for medlemsstater, der er underlagt et makroøkonomisk tilpasningsprogram. På grund af sidstnævnte programmers omfattende karakter bør andre former for økonomisk og budgetmæssig overvågning afbrydes eller, hvor det er relevant, strømlines i det makroøkonomiske tilpasningsprograms løbetid for at sikre konsekvens i overvågningen af den økonomiske politik og for at undgå dobbelte indberetningsforpligtelser. Der bør dog ved udarbejdelsen af det makroøkonomiske tilpasningsprogram tages hensyn til alle henstillinger, der er blevet rettet til medlemsstaten i løbet af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud eller proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer.

(8)

Udfordringerne som følge af skattesvig og skatteunddragelse er vokset betydeligt. Den økonomiske globalisering, den teknologiske udvikling, internationaliseringen af svig og den deraf følgende gensidige afhængighed mellem medlemsstaterne tydeliggør de rent nationale strategiers begrænsninger og det øgede behov for fælles handling.

(9)	De problemer, der følger af skattesvig og skatteunddragelse i medlemsstater underlagt et makroøkonomisk tilpasningsprogram, bør bekæmpes ved at forbedre skatteopkrævningen i disse medlemsstater og ved at styrke samarbejde mellem skattemyndighederne i Unionen og i tredjelande.

(10)

Der bør fastsættes regler for øget dialog mellem EU-institutionerne, navnlig Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, for at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed. Parlamentet i en medlemsstat underlagt et makroøkonomisk tilpasningsprogram eller skærpet overvågning bør underrettes i henhold til nationale regler og national praksis.

(11)	Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med nationale regler og national praksis inddrage arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer i udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af finansielle bistandsprogrammer.

(12)

De relevante ESM- og EFSF-organer bør have mulighed for at drøfte resultatet af forhandlinger mellem Kommissionen, der handler på vegne af ESM eller EFSF og i samarbejde med Den Europæiske Centralbank (ECB) og eventuelt IMF, og den begunstigede medlemsstat om de politiske betingelser, der eventuelt skal knyttes til den pågældende medlemsstats finansielle bistand, inden Rådet vedtager en afgørelse vedrørende et makroøkonomisk tilpasningsprogram i henhold til denne forordning. Aftalememorandummet med de nærmere betingelser for tildeling af finansiel bistand skal vedtages efter traktaten om den europæiske stabilitetsmekanisme og EFSF-rammeaftalen.

(13)	Medmindre andet er fastsat, bør henvisninger til finansiel bistand i denne forordning også omfatte forebyggende finansiel bistand og lån til rekapitalisering af finansielle institutioner.

(14)

Kommissionens afgørelse om at skærpe overvågningen af en medlemsstat i medfør af denne forordning bør træffes i tæt samarbejde med EFC, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (3), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (4), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (5) (samlet benævnt ESA'erne) og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (6). Kommissionen bør også samarbejde med EFC, når den træffer afgørelse om, hvorvidt den skærpede overvågning skal forlænges.

(15)

På anmodning fra den berørte medlemsstat eller, hvor det er relevant, på grundlag af exceptionelle økonomiske omstændigheder bør Kommissionen kunne henstille, at en eventuel eksisterende rentebærende deponering, ikkerentebærende deponering eller bod, som Rådet har pålagt inden for rammerne af den forebyggende eller korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten, nedsættes eller ophæves for en medlemsstat, der er omfattet af et makroøkonomisk tilpasningsprogram.

(16)

Adgangen til oplysninger om det forberedende arbejde, der er gjort i forbindelse med vedtagelsen af en henstilling i henhold til nærværende forordning, bør være omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (7).

(17)

Når der i henhold til denne forordning træffes afgørelse om, at en medlemsstat ikke overholder kravene i dens makroøkonomiske tilpasningsprogram, og det af omstændigheder og analyser klart fremgår, at der er behov for en mekanisme til at sikre overholdelsen af dens forpligtelser over for sine kreditorer og stabiliteten af dens økonomiske og finansielle situation, anmodes Kommissionen om at stille forslag til en sådan mekanisme.

(18)

Rådet bør tillægges beføjelse til at vedtage henstillinger om vedtagelse af forebyggende korrigerende foranstaltninger og om udarbejdelse af et makroøkonomisk tilpasningsprogram, beføjelse til at godkende de makroøkonomiske tilpasningsprogrammer, beføjelse til at træffe afgørelse om de vigtigste af de politiske krav, som ESM eller EFSF agter at inkludere i betingelserne for forebyggende finansiel bistand, lån til rekapitalisering af finansielle institutioner eller eventuelle nye finansielle instrumenter, som der er enighed om i ESM-regi, samt beføjelse til at henstille, at medlemsstater, der er under overvågning efter et programs gennemførelse, træffer korrigerende foranstaltninger. Disse beføjelser er af særlig relevans for den samordning af medlemsstaternes økonomiske politik, som i henhold til artikel 121 i TEUF skal finde sted i Rådet —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1. Denne forordning fastsætter bestemmelser til styrkelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater, der har euroen som valuta, når disse medlemsstater

a)	har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet eller med hensyn til holdbarheden af deres offentlige finanser, der fører til potentielle negative spillovereffekter for andre medlemsstater i euroområdet, eller

anmoder om eller modtager finansiel bistand fra en eller flere andre medlemsstater eller tredjelande, Den Europæiske Finansielle Stabiliseringsmekanisme (EFSM), Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM), Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF) eller en anden relevant international finansiel institution såsom Den Internationale Valutafond (IMF).

2. Denne forordning fastsætter bestemmelser om udvidet samordning af den økonomiske politik.

3. Denne forordning gælder for medlemsstater, der har euroen som valuta.

4. Ved anvendelsen af denne forordning overholder Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne artikel 152 i TEUF fuldt ud. Ved anvendelsen af denne forordning og de henstillinger, der vedtages i henhold hertil, tager Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne hensyn til nationale regler og national praksis og artikel 28 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Anvendelsen af denne forordning og af disse henstillinger berører derfor ikke retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive overenskomster eller til at tage kollektive skridt i overensstemmelse med national lovgivning.

Artikel 2

Medlemsstater underlagt skærpet overvågning

1. Kommissionen kan træffe afgørelse om, at en medlemsstat, der har eller trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til sin finansielle stabilitet, som kan forventes at få negative spillovereffekter for andre af euroområdets medlemsstater, underlægges skærpet overvågning.

Ved vurderingen af, om en medlemsstat trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til sin finansielle stabilitet, gør Kommissionen bl.a. brug af varslingsmekanismen som oprettet i henhold til artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (8), og den seneste dybdegående undersøgelse, hvis en sådan foreligger. Kommissionen foretager ligeledes en samlet evaluering under hensyn til navnlig lånevilkårene for den pågældende medlemsstat, afdragsprofilen for dens gældsforpligtelser, robustheden af dens budgetramme, den langsigtede holdbarhed af dens offentlige finanser, omfanget af dens gældsbyrde og risikoen for, at alvorlige spændinger i dens finansielle sektor får afsmittende virkning på dens budgetmæssige situation eller på andre medlemsstaters finansielle sektor.

Den pågældende medlemsstat gives mulighed for at tilkendegive sine synspunkter, før Kommissionen vedtager sin afgørelse om, at den pågældende medlemsstat underlægges skærpet overvågning. Hver sjette måned træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt den skærpede overvågning af den pågældende medlemsstat skal fortsætte eller ej.

2. Når Kommissionen træffer afgørelse om at underlægge en medlemsstat skærpet overvågning i henhold til stk. 1, oplyser Kommissionen den pågældende medlemsstat om alle resultaterne af vurderingen og underretter Den Europæiske Centralbank (ECB) i dennes egenskab af tilsynsførende, de relevante ESA'er og ESRB herom.

3. Modtager en medlemsstat forebyggende finansiel bistand fra en eller flere andre medlemsstater eller tredjelande, EFSM, ESM, EFSF eller andre finansielle institutioner såsom IMF, underlægger Kommissionen den pågældende medlemsstat skærpet overvågning.

Kommissionen offentliggør alle de afgørelser, den træffer i henhold til stk. 1 og nærværende stykke.

4. Stk. 3 finder ikke anvendelse på en medlemsstat, der modtager forebyggende finansiel bistand i form af en kreditlinje, der ikke er betinget af, at den pågældende medlemsstat træffer nye politikforanstaltninger, under forudsætning af, at kreditlinjen ikke udnyttes.

5. Kommissionen offentliggør i informationsøjemed en liste over de instrumenter, der yder forebyggende finansiel bistand som omhandlet i stk. 3, og holder den ajourført for at tage hensyn til eventuelle ændringer i den politik for finansiel bistand, der føres af EFSM, ESM, EFSF, eller andre relevante internationale finansielle institutioner.

Artikel 3

Skærpet overvågning

1. En medlemsstat, som er underlagt skærpet overvågning, træffer efter at have hørt og i samarbejde med Kommissionen, der handler i samarbejde med ECB, ESA'erne, ESRB og, hvor det er relevant, IMF, foranstaltninger for at behandle kilderne eller de potentielle kilder til vanskelighederne. I den forbindelse tager medlemsstaten hensyn til eventuelle henstillinger, der er blevet rettet til medlemsstaten i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (9), Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (10) eller forordning (EU) nr. 1176/2011 for så vidt angår dens nationale reformprogram og dens stabilitetsprogram.

Kommissionen underretter Europa-Parlamentets kompetente udvalg, EFC, Eurogruppens Arbejdsgruppe og parlamentet i den pågældende medlemsstat, hvor dette er relevant og i overensstemmelse med national praksis, om de i første afsnit omhandlede foranstaltninger.

2. Den skærpede overvågning af budgetsituationen som fastsat i artikel 10, stk. 2, 3 og 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 [om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet] (11), finder anvendelse på en medlemsstat, der er underlagt skærpet overvågning, uanset om der forekommer et uforholdsmæssigt stort underskud i denne medlemsstat eller ej. Rapporten udarbejdet i henhold til artikel 10, stk. 3, i nævnte forordning aflægges hvert kvartal.

3. Efter anmodning fra Kommissionen skal en medlemsstat, der er underlagt skærpet overvågning i medfør af artikel 2, stk. 1:

i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 og med de ønskede intervaller tilsende ECB, i sin egenskab af tilsynsførende, og, når det er hensigtsmæssigt, de relevante ESA’er disaggregerede oplysninger om udviklingen i medlemsstatens finansielle system, herunder en analyse af resultaterne af eventuelle stresstest eller følsomhedsanalyser, der er gennemført i henhold til nærværende stykkes litra b).

gennemføre de nødvendige stresstest eller følsomhedsanalyser under tilsyn af ECB i dennes egenskab af tilsynsførende eller, når det er hensigtsmæssigt, under tilsyn af de relevante ESA'er for at evaluere den finansielle sektors modstandsdygtighed over for forskellige makroøkonomiske og finansielle chok i overensstemmelse med anvisninger udstukket af Kommissionen og ECB i samarbejde med de relevante ESA'er og ESRB

c)	være forpligtet til at lade sig underkaste en regelmæssig evaluering af sin tilsynsrolle over for den finansielle sektor inden for rammerne af en særlig peer review udført af ECB, når denne er betroet en tilsynsrolle, eller, når det er hensigtsmæssigt, af de relevante ESA'er

d)	meddele Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for overvågningen af makroøkonomiske ubalancer i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1176/2011.

På grundlag af analysen af den i første afsnit, litra a), omhandlede stresstest og følsomhedsanalyses resultater og under hensyntagen til de konklusioner, der drages af vurderingen af de relevante indikatorer på resultattavlen for makroøkonomiske ubalancer, jf. forordning (EU) nr. 1176/2011, udarbejder ECB i sin egenskab af tilsynsførende og de relevante ESA’er i samarbejde med ESRB en vurdering af de potentielle svagheder i det finansielle system og sender denne vurdering til Kommissionen med det interval, som Kommissionen har angivet, og til ECB.

4. Efter anmodning fra Kommissionen skal en medlemsstat, der er underlagt skærpet overvågning i medfør af artikel 2, stk. 3:

i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 og med de ønskede intervaller tilsende Kommissionen, ECB og, når det er hensigtsmæssigt, de relevante ESA’er disaggregerede oplysninger om udviklingen i medlemsstatens finansielle system, herunder en analyse af resultaterne af eventuelle stresstest eller følsomhedsanalyser, der er gennemført i henhold til litra b)

c)	være forpligtet til at lade sig underkaste en regelmæssig evaluering af sin tilsynsrolle over for den finansielle sektor inden for rammerne af en særlig peer review udført af ECB i dennes egenskab af tilsynsførende eller, når dette er hensigtsmæssigt, af de relevante ESA'er

d)	meddele Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for overvågningen af makroøkonomiske ubalancer i henhold til forordning (EU) nr. 1176/2011.

Kommissionen, ECB og de relevante ESA'er behandler alle de disaggregerede oplysninger, de modtager, fortroligt.

5. Kommissionen gennemfører sammen med ECB og de relevante ESA'er samt, hvis det er relevant, IMF regelmæssige kontrolbesøg i den medlemsstat, der er underlagt skærpet overvågning, for at vurdere den pågældende medlemsstats fremskridt med gennemførelsen af de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, 2, 3 og 4.

Kommissionen meddeler hvert kvartal sin vurdering til Europa-Parlamentets kompetente udvalg og til EFC. I den vurdering undersøger den navnlig, om der er behov for yderligere foranstaltninger.

Kontrolbesøgene omhandlet i første afsnit erstatter den overvågning på stedet, der er omhandlet i artikel 10a, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1467/97.

6. Ved udarbejdelsen af vurderingen omhandlet i stk. 5 tager Kommissionen hensyn til resultaterne af eventuelle dybdegående undersøgelser foretaget i henhold til forordning (EU) nr. 1176/2011, herunder en evaluering af nationale økonomiske politikkers spillovereffekter for den medlemsstat, som er under skærpet overvågning, i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 5, stk. 2.

7. Konkluderer Kommissionen på grundlag af de i stk. 5 nævnte kontrolbesøg, at der er behov for supplerende foranstaltninger, og at den finansielle og økonomiske situation i den pågældende medlemsstat har betydelige negative følger for den finansielle stabilitet i euroområdet eller i dets medlemsstater, kan Rådet med kvalificeret flertal efter forslag fra Kommissionen henstille til den pågældende medlemsstat, at den træffer forebyggende korrigerende foranstaltninger eller udarbejder et udkast til makroøkonomisk tilpasningsprogram.

Rådet kan træffe afgørelse om at offentliggøre sine henstillinger.

8. Offentliggøres en henstilling som omhandlet i stk. 7:

a)	kan Europa-Parlamentets kompetente udvalg give den berørte medlemsstat og Kommissionen mulighed for at deltage i en udveksling af synspunkter

b)	kan repræsentanter for Kommissionen indbydes af den berørte medlemsstats parlament til at deltage i en udveksling af synspunkter

c)	underretter Rådet rettidigt Europa-Parlamentets kompetente udvalg om indholdet af henstillingen.

9. Under hele processen for skærpet overvågning kan Europa-Parlamentets kompetente udvalg og den berørte medlemsstats parlament indbyde repræsentanter for Kommissionen, ECB og IMF til at deltage i en økonomisk dialog.

Artikel 4

Rapportering i tilfælde af finansiel bistand til rekapitalisering af finansielle institutioner

Medlemsstater, der er under skærpet overvågning eller gennemfører et makroøkonomisk tilpasningsprogram, og som modtager finansiel bistand til rekapitalisering af deres finansielle institutioner, rapporterer to gange årligt til EFC om de betingelser, der er pålagt disse finansielle institutioner, herunder betingelserne vedrørende lederlønninger. Disse medlemsstater rapporterer endvidere om de kreditvilkår, den finansielle sektor tilbyder realøkonomien.

Artikel 5

Oplysninger om påtænkte anmodninger om finansiel bistand

En medlemsstat, der agter at anmode om finansiel bistand fra en eller flere andre medlemsstater eller tredjelande, ESM, EFSF, eller en anden relevant finansiel institution, såsom IMF, underretter straks formanden for Eurogruppens arbejdsgruppe, medlemmet af Kommissionen med ansvar for økonomiske og monetære anliggender og formanden for ECB om sine hensigter.

Efter at have modtaget en vurdering fra Kommissionen drøfter Eurogruppens arbejdsgruppe den påtænkte anmodning, bl.a. med henblik på at undersøge mulighederne inden for rammerne af Unionens eller euroområdets eksisterende finansielle instrumenter, inden den pågældende medlemsstat henvender sig til potentielle långivere.

En medlemsstat, der agter at anmode om finansiel bistand fra EFSM, underretter straks formanden for EFC, medlemmet af Kommissionen med ansvar for økonomiske og monetære anliggender og formanden for ECB om sin hensigt.

Artikel 6

Vurdering af holdbarheden af den offentlige gæld

Anmoder en medlemsstat om finansiel bistand fra EFSM, ESM eller EFSF, foretager Kommissionen sammen med ECB og, når det er muligt, IMF en vurdering af holdbarheden af den pågældende medlemsstats offentlige gæld og dens faktiske eller potentielle finansieringsbehov. Kommissionen forelægger denne vurdering for Eurogruppens arbejdsgruppe, hvis den finansielle bistand skal ydes inden for rammerne af ESM eller EFSF, og til EFC, hvis den finansielle bistand skal ydes inden for rammerne af EFSM.

Vurderingen af den offentlige gælds holdbarhed baseres på det mest sandsynlige makroøkonomiske scenarie eller på et mere forsigtigt scenarie og budgetmæssige prognoser under anvendelse af de nyeste data og behørig hensyntagen til resultaterne af den i artikel 3, stk. 3, litra a), omtalte rapport samt eventuelle tilsynsopgaver udført i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, litra b). Kommissionen vurderer endvidere virkningerne af makroøkonomiske og finansielle chok samt negative udviklinger i holdbarheden af den offentlige gæld.

Kommissionen offentliggør det makroøkonomiske scenarie, herunder vækstscenariet, de relevante parametre, der danner grundlag for vurderingen af den pågældende medlemsstats offentlige gælds holdbarhed, og de samlede budgetforanstaltningers skønnede indvirkning på den økonomiske vækst.

Artikel 7

Makroøkonomisk tilpasningsprogram

1. Anmoder en medlemsstat om finansiel bistand fra en eller flere andre medlemsstater eller tredjelande, EFSM, ESM, EFSF eller IMF, udarbejder den i samråd med Kommissionen, der arbejder sammen med ECB og, hvor det er hensigtsmæssigt, med IMF, et udkast til makroøkonomisk tilpasningsprogram, der bygger på og erstatter eventuelle økonomiske partnerskabsprogrammer i henhold til forordning (EU) nr. 473/2013 og endvidere indeholder årlige budgetmål.

Udkastet til makroøkonomisk tilpasningsprogram skal behandle de specifikke risici for den finansielle stabilitet i euroområdet, der hidrører fra den pågældende medlemsstat, og tage sigte på hurtigt at genskabe en sund og bæredygtig økonomisk og finansiel situation og sætte medlemsstaten i stand til at finansiere sig selv fuldt ud på finansmarkederne.

Udkastet til makroøkonomisk tilpasningsprogram skal baseres på vurderingen af holdbarheden af den offentlige gæld, jf. artikel 6, som ajourført for at tage højde for virkningerne af de udkast til korrigerende foranstaltninger, der er aftalt med den pågældende medlemsstat, og tage behørigt hensyn til eventuelle henstillinger, der er blevet rettet til den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 121, 126, 136 eller 148 i TEUF, og til foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet for at efterkomme enhver sådan henstilling, samtidig med at der sigtes efter at gøre de påkrævede politikforanstaltninger bredere, stærkere og dybere.

Udkastet til makroøkonomisk tilpasningsprogram skal tage hensyn til praksis og institutioner for løndannelse samt det nationale reformprogram i den berørte medlemsstat inden for rammerne af Unionens strategi for vækst og beskæftigelse.

Udkastet til makroøkonomisk tilpasningsprogram skal fuldt ud overholde artikel 152 i TEUF og artikel 28 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Kommissionen underretter mundtligt formanden og næstformændene for Europa-Parlamentets kompetente udvalg om fremskridtene i udarbejdelsen af udkastet til makroøkonomisk program. Denne underretning behandles som fortrolig.

2. Det makroøkonomiske tilpasningsprogram udarbejdet af den medlemsstat, der anmoder om finansiel bistand i henhold til stk. 1, godkendes af Rådet med kvalificeret flertal efter forslag fra Kommissionen.

Kommissionen sikrer, at det aftalememorandum, som den undertegner på vegne af ESM eller af EFSF, er i fuld overensstemmelse med det makroøkonomiske tilpasningsprogram, som Rådet har godkendt.

3. Kommissionen sikrer sammenhæng i processen for økonomisk og budgetmæssig overvågning hvad angår en medlemsstat under et makroøkonomisk tilpasningsprogram for at undgå overlapning af rapporteringsforpligtelser.

4. Kommissionen overvåger sammen med ECB og, når det er hensigtsmæssigt, IMF, en medlemsstats fremskridt med gennemførelsen af dens makroøkonomiske tilpasningsprogram.

Kommissionen skal hver tredje måned underrette EFC herom. Den pågældende medlemsstat samarbejder fuldt ud med Kommissionen og med ECB. Den forsyner navnlig Kommissionen og ECB med alle de oplysninger, som disse finder nødvendige for overvågningen af gennemførelsen af det makroøkonomiske tilpasningsprogram i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4.

Kommissionen underretter mundtligt formanden og næstformændene for Europa-Parlamentets kompetente udvalg om konklusionerne af overvågningen af det makroøkonomiske tilpasningsprogram. Denne underretning behandles som fortrolig.

5. Kommissionen, der samarbejder med ECB og, når det er relevant, med IMF, undersøger sammen med den berørte medlemsstat, hvilke ændringer og ajourføringer af det makroøkonomiske tilpasningsprogram, der kan være behov for med henblik på at tage fornødent hensyn til f.eks. betydelige afvigelser mellem de makroøkonomiske prognoser og de faktiske tal, herunder eventuelle konsekvenser af programmet, negative spillovereffekter samt makroøkonomiske og finansielle chok. Rådet træffer afgørelse om eventuelle ændringer af programmet med kvalificeret flertal efter forslag fra Kommissionen.

6. Den pågældende medlemsstat overvejer i tæt samarbejde med Kommissionen, om det er nødvendigt at træffe foranstaltninger til at tilskynde private investorer til frivilligt at fastholde deres samlede eksponering.

7. Afslører den i stk. 4 omhandlede overvågning betydelige afvigelser fra en medlemsstats makroøkonomiske tilpasningsprogram, kan Rådet med kvalificeret flertal efter forslag fra Kommissionen fastslå, at den pågældende medlemsstat ikke opfylder de politiske krav i dens program. I sit forslag vurderer Kommissionen nøje, om sådanne betydelige afvigelse skyldes faktorer, som er uden for den pågældende medlemsstats kontrol.

De budgetmæssige konsolideringsbestræbelser, der er omhandlet i det makroøkonomiske tilpasningsprogram, skal tage hensyn til behovet for at sikre tilstrækkelige midler til grundlæggende politikker som f.eks. uddannelse og sundhed.

Når der træffes en afgørelse i henhold til dette stykke, træffer den pågældende medlemsstat i tæt samarbejde med Kommissionen og i forståelse med ECB samt, når det er relevant, med IMF foranstaltninger med henblik på at stabilisere markederne og sikre, at dens finansielle sektor fortsat kan fungere efter hensigten.

8. En medlemsstat, der er underlagt et makroøkonomisk tilpasningsprogram, men ikke har tilstrækkelige administrative ressourcer eller støder på betydelige problemer i forbindelse med gennemførelsen af programmet, søger teknisk bistand fra Kommissionen, som med henblik herpå kan nedsætte ekspertgrupper bestående af medlemmer fra andre medlemsstater og andre EU-institutioner eller fra relevante internationale institutioner. Den tekniske bistands mål og midler skal anføres udtrykkeligt i de ajourførte udgaver af det makroøkonomiske tilpasningsprogram og være fokuseret på de områder, hvor de største behov er konstateret. Teknisk bistand kan omfatte etablering af en repræsentant med bopæl i landet og støttepersonale, der skal rådgive myndighederne om gennemførelsen af programmet.

Det makroøkonomiske tilpasningsprogram, herunder dets mål og den forventede fordeling af tilpasningsindsatsen, offentliggøres.

Konklusionerne af vurderingen af den offentlige gælds holdbarhed vedlægges som bilag til det makroøkonomiske tilpasningsprogram.

9. En medlemsstat, der gennemfører et makroøkonomisk tilpasningsprogram, foretager en gennemgribende revision af sin offentlige gæld, bl.a. med henblik på at foretage en vurdering af de faktorer, der har ført til opbygning af det uforholdsmæssigt høje gældsniveau, samt med henblik på at identificere eventuelle uregelmæssigheder.

10. Det kompetente udvalg i Europa-Parlamentet kan give den berørte medlemsstat og Kommissionen mulighed for at deltage i en udveksling af synspunkter om, hvordan gennemførelsen af det makroøkonomiske tilpasningsprogram skrider frem.

11. Repræsentanter for Kommissionen kan indbydes af den berørte medlemsstats parlament til at deltage i en udveksling af synspunkter om, hvordan gennemførelsen af dens makroøkonomiske tilpasningsprogram forløber.

12. Denne artikel finder ikke anvendelse på instrumenter, der yder forebyggende finansiel bistand, på lån ydet med henblik på rekapitalisering af finansielle institutioner eller på eventuelle nye finansielle instrumenter fra ESM, for hvilke ESM-reglerne ikke fastsætter bestemmelse om et makroøkonomisk tilpasningsprogram.

Kommissionen opstiller i informationsøjemed en liste over de i første afsnit omhandlede instrumenter for finansiel bistand og holder den ajourført for at tage hensyn til eventuelle ændringer i ESM's politik for finansiel bistand.

For så vidt angår disse instrumenter godkender Rådet, på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og i form af en afgørelse rettet til den pågældende medlemsstat, de vigtigste af de politiske krav, som ESM eller EFSF agter at inkludere i betingelserne for den finansielle bistand, i det omfang indholdet af de pågældende foranstaltninger falder ind under Unionens kompetence som fastsat i traktaterne.

Kommissionen sikrer, at det aftalememorandum, som den undertegner på vegne af ESM eller EFSF, er i fuld overensstemmelse med en sådan Rådsafgørelse.

Artikel 8

Inddragelse af arbejdsmarkedsparterne og civilsamfundet

En medlemsstat hører i forbindelse med udarbejdelsen af sit udkast til makroøkonomiske tilpasningsprogrammer arbejdsmarkedets parter samt relevante civilsamfundsorganisationer som led i skabelsen af konsensus om indholdet.

Artikel 9

Foranstaltninger til sikring af skatteindtægter

En medlemsstat træffer om fornødent, i tæt samarbejde med Kommissionen og i forståelse med ECB samt, når det er relevant, med IMF, foranstaltninger med sigte på at styrke effektiviteten af skatteopkrævningen og bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse med henblik på at øge deres skatteindtægter.

Artikel 10

Forenelighed med stabilitets- og vækstpagten

1. Er en medlemsstat underlagt et makroøkonomisk tilpasningsprogram og ændringer heraf som omhandlet i artikel 7 i nærværende forordning, er medlemsstaten fritaget fra at fremlægge et stabilitetsprogram i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 1466/97, og medlemsstaten integrerer indholdet af et sådant stabilitetsprogram i sit makroøkonomiske tilpasningsprogram.

2. Er en medlemsstat, der er underlagt et makroøkonomisk tilpasningsprogram, også genstand for en henstilling i henhold til artikel 126, stk. 7, i TEUF eller en afgørelse om pålæg i henhold til artikel 126, stk. 9, i TEUF om at korrigere et uforholdsmæssigt stort underskud:

a)	er medlemsstaten i givet fald fritaget fra at fremlægge de rapporter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 4a, og artikel 5, stk. 1a, i forordning (EF) nr. 1467/97

de årlige budgetmål i hvert makroøkonomisk tilpasningsprogram integreres i henstillingen eller afgørelsen om pålæg, i overensstemmelse med henholdsvis artikel 3, stk. 4, og artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1467/97, og er den pågældende medlemsstat genstand for en afgørelse om pålæg i henhold til artikel 126, stk. 9, i TEUF, integreres de foranstaltninger i det makroøkonomiske tilpasningsprogram, der kan bidrage til at nå disse mål, i afgørelsen om pålæg i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1467/97

for så vidt angår den overvågning, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 7, stk. 4, er medlemsstaten fritaget fra den overvågning, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, og i artikel 10a i forordning (EF) nr. 1467/97, og den overvågning, der danner grundlag for enhver afgørelse i henhold til artikel 4, stk. 2, og artikel 6, stk. 2, i nævnte forordning.

Artikel 11

Forenelighed med forordning (EU) nr. 1176/2011

Er en medlemsstat underlagt et makroøkonomisk tilpasningsprogram, finder forordning (EU) nr. 1176/2011 ikke anvendelse på den pågældende medlemsstat i hele det pågældende makroøkonomiske tilpasningsprograms løbetid, bortset fra at indikatorerne fra den resultattavle, der blev indført med forordning (EU) nr. 1176/2011, integreres i overvågningen af det pågældende program.

Artikel 12

Forenelighed med det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker

Er en medlemsstat underlagt et makroøkonomisk tilpasningsprogram, er medlemsstaten fritaget fra overvågningen og vurderingen af det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker i henhold til artikel 2a i forordning (EF) nr. 1466/97 i hele det pågældende programs løbetid.

Artikel 13

Forenelighed med forordning (EU) nr. 473/2013

Er en medlemsstat underlagt et makroøkonomisk tilpasningsprogram, finder forordning (EU) nr. 473/2013, bortset fra artikel 1-5 og artikel 13-18 i nævnte forordning, ikke anvendelse på den pågældende medlemsstat i det pågældende makroøkonomiske tilpasningsprograms løbetid.

Artikel 14

Overvågning efter programmets gennemførelse

1. En medlemsstat overvåges efter et programs gennemførelse, så længe mindst 75 % af den finansielle bistand, som den har modtaget fra en eller flere andre medlemsstater, EFSM, ESM, EFSF, ikke er blevet tilbagebetalt. Rådet kan efter forslag fra Kommissionen forlænge overvågningen efter programmets gennemførelse i tilfælde af vedvarende risici for den finansielle stabilitet eller for den finanspolitiske holdbarhed i den pågældende medlemsstat. Kommissionens forslag betragtes som vedtaget af Rådet, medmindre Rådet med kvalificeret flertal træffer afgørelse om at forkaste det senest ti dage efter Kommissionens vedtagelse heraf.

2. Efter anmodning fra Kommissionen skal en medlemsstat, der er underlagt overvågning efter programmets gennemførelse, overholde kravene i nærværende forordnings artikel 3, stk. 3, og meddele de oplysninger, der er omhandlet i artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) nr. 473/2013.

3. Kommissionen gennemfører i samarbejde med ECB regelmæssige kontrolbesøg i medlemsstaten, der er underlagt overvågning efter programmets gennemførelse, for at vurdere medlemsstatens økonomiske, budgetmæssige og finansielle situation. Den meddeler hver sjette måned sine vurderinger til Europa-Parlamentets kompetente udvalg, til EFC og til den berørte medlemsstats parlament og tager især stilling til, om der er behov for korrigerende foranstaltninger.

Europa-Parlamentets kompetente udvalg kan give den berørte medlemsstat og Kommissionen mulighed for at deltage i en drøftelse om, hvordan overvågningen efter gennemførelsen af et program skrider frem.

4. Rådet kan efter forslag fra Kommissionen henstille til en medlemsstat, der er underlagt overvågning efter programmets gennemførelse, at den træffer korrigerende foranstaltninger. Kommissionens forslag betragtes som vedtaget af Rådet, medmindre Rådet med kvalificeret flertal træffer afgørelse om at forkaste det senest ti dage efter Kommissionens vedtagelse heraf.

5. Den berørte medlemsstats parlament kan indbyde repræsentanter for Kommissionen til at deltage i en udveksling af synspunkter om, hvordan overvågningen efter et programs gennemførelse skrider frem.

Artikel 15

Afstemning i Rådet

For så vidt angår de foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordning, må kun de medlemmer af Rådet, som repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta, deltage i afstemningen, og Rådet handler uden at tage stemmeafgivningen fra det medlem i Rådet, der repræsenterer den berørte medlemsstat, i betragtning.

Et kvalificeret flertal af de i stk. 1 nævnte medlemmer af Rådet beregnes i overensstemmelse med artikel 238, stk. 3, litra a), i TEUF.

Artikel 16

Anvendelse på medlemsstater, der modtager finansiel bistand

Medlemsstater, der modtager finansiel bistand den 30. maj 2013, er omfattet af denne forordning fra nævnte dato.

Artikel 17

Overgangsbestemmelser

Uanset artikel 14 skal medlemsstater, der den 30. maj 2013 allerede er genstand for overvågning efter et programs gennemførelse, underlægges de bestemmelser, betingelser og procedurer for overvågning efter et programs gennemførelse, der finder anvendelse for den finansielle bistand, som de modtager.

Artikel 18

Underretning af Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet kan indbyde repræsentanter for Rådet og Kommissionen til at deltage i en dialog om denne forordnings anvendelse.

Artikel 19

Rapporter

Kommissionen forelægger senest den 1. januar 2014 og derefter hvert femte år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning ledsaget, hvis det er hensigtsmæssigt, af forslag til ændring af nærværende forordning. Kommissionen offentliggør rapporten.

Rapporterne som omhandlet i første afsnit skal bl.a. indeholde en evaluering af:

a)	forordningens effektivitet

b)	fremskridt med hensyn til at sikre en tættere samordning af de økonomiske politikker og en varig konvergens mellem medlemsstaternes økonomiske resultater i overensstemmelse med TEUF

c)	forordningens bidrag til opfyldelsen af Unionens strategi for vækst og beskæftigelse.

Artikel 20

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 21. maj 2013.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

L. CREIGHTON

Formand

(1) EUT C 141 af 17.5.2012, s. 7.

(2) Europa-Parlamentets holdning af 12.3.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 13.5.2013.

(3) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.

(4) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.

(5) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.

(6) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1.

(7) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

(8) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(9) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(10) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6.

(11) Se side 11 i denne EUT.