20.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 47/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 139/2013

af 7. januar 2013

om dyresundhedsmæssige betingelser for import af visse fugle til Unionen samt karantænebetingelser herfor

(kodifikation)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF (1), særlig artikel 10, stk. 3, andet afsnit, og artikel 10, stk. 4, andet afsnit, litra b),

under henvisning til Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF (2), særlig artikel 17, stk. 2, litra b), artikel 17, stk. 3, og artikel 18, stk. 1, første og fjerde led, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 318/2007 af 23. marts 2007 om dyresundhedsmæssige betingelser for import af visse fugle til Fællesskabet samt karantænebetingelser herfor (3) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (4). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

Som reaktion på udbruddene af den højpatogene asiatiske aviær influenza-virusstamme i Sydøstasien i 2004 vedtog Kommissionen en række beslutninger, som forbød import af blandt andet fugle, bortset fra fjerkræ, fra sygdomsramte tredjelande.

(3)

Med henblik på at få opstillet en oversigt over risikoen ved import af fugle i fangenskab anmodede Kommissionen den 13. april 2005 Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om at afgive en videnskabelig udtalelse om risikoen ved import af fugle indfanget i naturen og fugle avlet i fangenskab fra tredjelande.

(4)

Som svar på denne anmodning afgav 'EFSA's Ekspertpanel for Dyrs Sundhed og Velfærd på sit møde den 26. og 27. oktober 2006 en videnskabelig udtalelse om dyresundheds- og dyrevelfærdsrisici i forbindelse med import af vilde fugle, bortset fra fjerkræ, til Unionen. I denne videnskabelige udtalelse beskrives mulige redskaber og løsningsmodeller til nedbringelse af påviste dyresundhedsrisici ved import af fugle, bortset fra fjerkræ.

(5)

En af anbefalingerne i 'EFSA's videnskabelige udtalelse vedrører kontrol i de tredjelande, der eksporterer fugle, bortset fra fjerkræ, til Unionen. Forbedringer på eksportstedet burde have den største effekt med hensyn til at reducere sandsynligheden for, at inficerede fugle forevises med henblik på indførsel i Unionen. Af samme grund bør der ved denne forordning fastsættes importbetingelser, der indebærer, at de pågældende fugle kun kan importeres fra tredjelande, der er godkendt til import heraf til Unionen.

(6)

En anden af EFSA's anbefalinger vedrører import af fugle indfanget i naturen. I den videnskabelige udtalelse beskrives risikoen ved sådanne fugle, der kan være inficeret ved lateral spredning fra andre, inficerede vilde fugle og fra det kontaminerede miljø samt spredning fra inficeret fjerkræ. I betragtning af, i hvilket omfang vilde trækfugle var med til at sprede aviær influenza fra Asien til Europa i 2005 og 2006, bør importen af fugle, bortset fra fjerkræ, begrænses til fugle avlet i fangenskab.

(7)

Det er sjældent muligt at skelne med sikkerhed mellem fugle, der er indfanget i naturen, og fugle avlet i fangenskab. Der kan anvendes mærkningsmetoder for begge typer fugle, som ikke gør det muligt at skelne disse fra hinanden. Importen af fugle, bortset fra fjerkræ, bør derfor begrænses til kun at omfatte avls- og formeringsvirksomheder, der er godkendt af det eksporterende tredjelands kompetente myndighed, ligesom der bør fastsættes visse minimumsbetingelser for en sådan godkendelse.

(8)

De importerede fugle skal transporteres direkte til en godkendt karantænefacilitet eller et godkendt karantænecenter i en medlemsstat, hvor de skal forblive, indtil infektion med aviær influenza eller Newcastle disease kan udelukkes.

(9)

For at udelukke andre årsager til sygdomssymptomer bør man, ved mistanke om aviær influenza eller Newcastle disease i en godkendt karantænefacilitet eller i en enhed i et godkendt karantænecenter, vente med at påbegynde aflivning og destruktion af fuglene de pågældende steder, indtil mistanken er bekræftet.

(10)

Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF (5) blev vedtaget for at udnytte erfaringerne med bekæmpelse af aviær influenza. På grundlag af dette direktiv vedtog Kommissionen beslutning 2006/437/EF af 4. august 2006 om godkendelse af en diagnosticeringsmanual for aviær influenza, jf. Rådets direktiv 2005/94/EF (6), (diagnosticeringsmanualen), idet der ved beslutningen fastsættes diagnosticeringsprocedurer, prøveudtagningsmetoder og kriterier for evaluering af resultaterne af laboratorieundersøgelser til bekræftelse af udbrud af aviær influenza på EU-plan. Der bør tages hensyn til nævnte beslutning for så vidt angår ordninger for aviær influenza-analyser i godkendte karantænefaciliteter og -centre.

(11)

Der bør fastlægges supplerende importprocedurer for transporten fra grænsekontrolstedet til de godkendte karantænefaciliteter eller -centre efter indførslen i Unionen, så det sikres, at de importerede fugle ankommer til den eller det udpegede godkendte karantænefacilitet eller -center inden for et rimeligt tidsrum.

(12)

Godkendte karantænefaciliteter og -centre, som medlemsstaterne skal offentliggøre en liste over, bør opfylde visse minimumsbetingelser.

(13)

Visse former for import af fugle er omfattet af anden EU-lovgivning. De bør derfor ikke være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.

(14)

Dyresundhedsrisikoen ved brevduer, der føres ind i Unionen og sættes fri, så de kan flyve tilbage til deres oprindelsessted, ligger på et niveau, der gør, at disse ikke bør være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.

(15)

Dertil kommer, at de dyresundhedsmæssige forhold i visse tredjelande er på højde med, hvad der kræves i EU-lovgivningen. Import af fugle fra de pågældende lande bør derfor ikke være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.

(16)

Der bør også overvejes visse dispensationsmuligheder for fugle, hos hvilke der påvises infektion med lavpatogen aviær influenza og Newcastle disease i en godkendt karantænefacilitet eller et godkendt karantænecenter, og hvor forekomsten af sygdommen ikke udgør en risiko for Unionens dyresundhedsstatus.

(17)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der dyresundhedsmæssige betingelser for import af visse fugle til Unionen fra de i bilag I omhandlede tredjelande og dele af tredjelande samt karantænebetingelser for sådan import.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på dyr af fuglearter.

Den gælder dog ikke for:

a)

fjerkræ

b)

fugle, der importeres til bevaringsprogrammer godkendt af bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndighed

c)

selskabsdyr, jf. artikel 1, stk. 3, i direktiv 92/65/EØF, der ledsager deres ejer

d)

fugle bestemt til zoologiske haver, cirkusser, forlystelsesparker eller forsøg

e)

fugle, der som bestemmelsessted har organer, institutter eller centre, der er godkendt i henhold til artikel 13 i direktiv 92/65/EØF

f)

brevduer, der føres ind på Unionens område fra et tilgrænsende tredjeland, som er dyrenes normale opholdssted, og umiddelbart derefter sættes fri med den forventning, at de vil flyve tilbage til det pågældende tredjeland

g)

fugle, der importeres fra Andorra, Lichtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning anvendes definitionerne i direktiv 2005/94/EF, undtagen definitionen af fjerkræ i direktivets artikel 2, stk. 4. I denne forordning forstås ved »fjerkræ« høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner, agerhøns og strudsefugle (Ratitae), der opdrættes eller holdes i fangenskab med henblik på avl, produktion af kød eller konsumæg eller udsætning som fjervildt.

Endvidere forstås ved:

a)   »fugle«: dyr af fuglearter bortset fra de i artikel 2, stk. 2 omhandlede

b)   »godkendt avls- og formeringsvirksomhed«:

i)

en virksomhed, der udelukkende beskæftiger sig med fugleavl og -formering, og

ii)

som er blevet kontrolleret og godkendt af det eksporterende tredjelands kompetente myndighed i overensstemmelse med betingelserne i artikel 4 og bilag II

c)   »fugle avlet i fangenskab«: fugle, der ikke er indfanget i naturen, men er født og opdrættet i fangenskab og kommer af forældre, der har parret sig eller på anden måde overført gameter i fangenskab

d)   »sømløst lukket fodring«: en ring eller et bånd i en kontinuerlig cirkel uden afbrydelser eller sammenføjninger, som ikke på nogen måde er blevet ændret, af en sådan størrelse, at den ikke kan fjernes fra fuglen, når dens ben er fuldt udvokset, efter at være blevet anbragt en af de første dage af fuglens liv, og som er kommercielt fremstillet til dette formål

e)   »godkendt karantænefacilitet«: lokaler, der ikke er karantænecentre, og:

i)

hvor importerede fugle anbringes i karantæne

ii)

som er blevet kontrolleret og godkendt af den kompetente myndighed i overensstemmelse med minimumsbetingelserne i artikel 6 og bilag IV

f)   »godkendt karantænecenter«: lokaler:

i)

hvor importerede fugle anbringes i karantæne

ii)

som består af en række enheder, der operationelt og fysisk er adskilt fra hinanden, og hvor hver enhed kun indeholder fugle fra samme sending, som har samme sundhedsstatus og derfor udgør en epidemiologisk enhed

iii)

som er blevet kontrolleret og godkendt af den kompetente myndighed i overensstemmelse med minimumsbetingelserne i artikel 6 og bilag IV

g)   »kontrolfugle«: fjerkræ, der skal benyttes som et diagnostisk hjælpemiddel i karantæneperioden

h)   »diagnosticeringsmanualen«: diagnosticeringsmanualen for aviær influenza i bilaget til beslutning 2006/437/EF.

Artikel 4

Godkendte avls- og formeringsvirksomheder

Godkendte avls- og formeringsvirksomheder skal opfylde følgende betingelser:

a)

Avls- og formeringsvirksomheden skal være godkendt af den kompetente myndighed i overensstemmelse med betingelserne i bilag II og skal have fået tildelt et godkendelsesnummer.

b)

Den kompetente myndighed skal have meddelt Kommissionen godkendelsesnummeret.

c)

Avls- og formeringsvirksomhedens navn og godkendelsesnummer skal figurere på en liste over avls- og formeringsvirksomheder opstillet af Kommissionen.

d)

Den kompetente myndighed skal omgående tilbagekalde eller suspendere godkendelsen af avls- og formeringsvirksomheden, hvis betingelserne i bilag II ikke længere er opfyldt, og Kommissionen skal omgående oplyses herom.

Artikel 5

Importbetingelser

Import af fugle tillades kun, hvis fuglene opfylder følgende betingelser:

a)

Fuglene skal være avlet i fangenskab.

b)

Fuglene skal komme fra tredjelande eller dele af tredjelande, der er opført i bilag I.

c)

Fuglene skal komme fra godkendte avls- og formeringsvirksomheder, der opfylder betingelserne i artikel 4.

d)

Fuglene skal 7-14 dage inden afsendelsen være blevet underkastet en laboratorietest til påvisning af virus med negative resultater for aviær influenza- og Newcastle disease-virus.

e)

Fuglene må ikke være blevet vaccineret mod aviær influenza.

f)

Fuglene skal ledsages af et dyresundhedscertifikat, der er i overensstemmelse med modellen i bilag III (herefter benævnt »dyresundhedscertifikatet«).

g)

Fuglene skal være identificeret med et individuelt identifikationsnummer ved hjælp af en entydigt mærket sømløst lukket fodring eller en mikrochip, jf. artikel 66, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006 (7).

h)

Det i litra g) omhandlede individuelle identifikationsnummer i fodringe eller mikrochips skal som et minimum indeholde følgende:

ISO-koden for det eksporterende tredjeland, der foretager identifikationen

et entydigt løbenummer.

i)

Det i litra g) omhandlede individuelle identifikationsnummer skal være registreret i dyresundhedscertifikatet.

j)

Fuglene skal transporteres i nye beholdere, som udenpå er individuelt identificeret med et identifikationsnummer svarende til det, der er angivet i dyresundhedscertifikatet.

Artikel 6

Godkendte karantænefaciliteter og -centre

Godkendte karantænefaciliteter og -centre skal opfylde minimumsbetingelserne i bilag IV.

Hver medlemsstat udarbejder og ajourfører en liste over godkendte karantænefaciliteter og -centre og deres godkendelsesnumre og gør listen tilgængelig for Kommissionen, for de øvrige medlemsstater og for offentligheden.

Artikel 7

Direkte transport af fugle til godkendte karantænefaciliteter eller -centre

Fugle skal transporteres direkte fra grænsekontrolstedet til en godkendt karantænefacilitet eller et godkendt karantænecenter i bure eller kasser.

Transporten fra grænsekontrolstedet til karantænefaciliteten eller -centret må under normale omstændigheder ikke vare mere end ni timer i alt.

Anvendes der køretøjer til transporten, skal disse være forseglet af de kompetente myndigheder med garantiforsegling.

Artikel 8

Erklæring

Importører eller disses agenter skal afgive en skriftlig erklæring udfærdiget på et i indgangsmedlemsstaten officielt sprog og underskrevet af den ansvarlige for karantænefaciliteten eller -centret, hvori det attesteres, at fuglene vil blive accepteret til karantæne.

Erklæringen skal:

a)

indeholde en tydelig angivelse af karantænefacilitetens eller -centrets navn, adresse og godkendelsesnummer

b)

være grænsekontrolstedet i hænde pr. e-mail eller fax, inden sendingen ankommer til grænsekontrolstedet, eller forelægges af importøren eller dennes agent, inden fuglene forlader grænsekontrolstedet.

Artikel 9

Transit af fugle i Unionen

Såfremt fugle føres ind i Unionen via en anden medlemsstat end bestemmelsesmedlemsstaten, træffes alle foranstaltninger for at sikre, at sendingen når frem til bestemmelsesmedlemsstaten.

Artikel 10

Overvågning af transporten af fugle

1.   I den udstrækning EU-lovgivningen indeholder bestemmelser om overvågning af fugle fra grænsekontrolstedet til den godkendte karantænefacilitet eller det godkendte karantænecenter på bestemmelsesstedet, udveksles følgende oplysninger:

a)

Den ansvarlige embedsdyrlæge på grænsekontrolstedet oplyser via Traces den kompetente myndighed, der er ansvarlig for den godkendte karantænefacilitet eller det godkendte karantænecenter på sendingens bestemmelsessted, om fuglenes oprindelses- og bestemmelsessted.

b)

Den ansvarlige for den godkendte karantænefacilitet eller det godkendte karantænecenter på bestemmelsesstedet meddeler senest én arbejdsdag efter sendingens ankomst til karantænefaciliteten eller -centret pr. e-mail eller fax den ansvarlige embedsdyrlæge på den godkendte karantænefacilitet eller det godkendte karantænecenter på bestemmelsesstedet, at sendingen er ankommet til bestemmelsesstedet.

c)

Den ansvarlige embedsdyrlæge på den godkendte karantænefacilitet eller det godkendte karantænecenter på sendingens bestemmelsessted meddeler via Traces senest tre arbejdsdage efter sendingens ankomst til karantænefaciliteten eller -centret den ansvarlige embedsdyrlæge på det grænsekontrolsted, der underrettede ham om afsendelsen af sendingen, at sendingen er ankommet til bestemmelsesstedet.

2.   Godtgøres det over for den kompetente myndighed på grænsekontrolstedet, at fuglene, der er deklareret som værende bestemt til en godkendt karantænefacilitet eller et godkendt karantænecenter, ikke er nået frem til bestemmelsesstedet inden for tre arbejdsdage efter den forventede dato for sendingens ankomst til karantænefaciliteten eller -centret, træffer den kompetente myndighed de nødvendige foranstaltninger over for den ansvarlige for sendingen.

Artikel 11

Karantæne

1.   Fuglene skal holdes i karantæne i mindst 30 dage i en godkendt karantænefacilitet eller et godkendt karantænecenter (herefter benævnt »karantænen«).

2.   Embedsdyrlægen inspicerer som minimum ved begyndelsen og afslutningen af karantænen for hver sending karantæneforholdene, hvilket skal omfatte en undersøgelse af dødelighedstallet og en klinisk undersøgelse af fuglene i den godkendte karantænefacilitet eller i hver enhed i det godkendte karantænecenter.

Embedsdyrlægen skal dog foretage denne kontrol hyppigere, hvis sygdomssituationen kræver det.

Artikel 12

Undersøgelse, udtagning af prøver og analyse af sendinger i karantæne

1.   Undersøgelser, prøveudtagning og analyser for aviær influenza og Newcastle disease foretages som beskrevet i bilag V, efter at fuglene er anbragt i karantæne.

2.   Benyttes der kontrolfugle, skal der bruges mindst ti kontrolfugle i den godkendte karantænefacilitet eller i hver enhed i det godkendte karantænecenter.

3.   Kontrolfugle, der benyttes til undersøgelser, prøveudtagning og analyser, skal opfylde følgende betingelser:

a)

De skal være mindst tre uger gamle og må kun benyttes én gang til dette formål.

b)

De skal være mærket med fodring med henblik på identifikation eller mærket med anden form for identifikation, der ikke kan fjernes.

c)

De skal være uvaccinerede og skal højst 14 dage før karantæneperiodens begyndelse være fundet seronegative for aviær influenza og Newcastle disease.

d)

De skal være anbragt i den godkendte karantænefacilitet eller i en enhed i det godkendte karantænecenter før fuglenes ankomst og skal være anbragt, så de deler luftmængde med og er anbragt så nært som muligt ved fuglene, sådan at nærkontakt mellem kontrolfuglene og ekskrementer fra fuglene i karantæne er sikret.

Artikel 13

Foranstaltninger ved mistanke om sygdom i en godkendt karantænefacilitet eller et godkendt karantænecenter

1.   Hvis en eller flere fugle og/eller kontrolfugle i en godkendt karantænefacilitet under karantænen mistænkes for at være inficeret med aviær influenza eller Newcastle disease, træffes følgende foranstaltninger:

a)

Den kompetente myndighed sætter den godkendte karantænefacilitet under officielt tilsyn.

b)

Der udtages prøver fra de pågældende fugle og kontrolfugle med henblik på virologisk undersøgelse som beskrevet i bilag V, punkt 2, og disse analyseres.

c)

Ingen fugle må tilføres eller forlade den godkendte karantænefacilitet, før mistanken er afkræftet.

2.   Hvis mistanken om aviær influenza eller Newcastle disease i den pågældende godkendte karantænefacilitet, jf. stk. 1, bekræftes, træffes der følgende foranstaltninger:

a)

Alle fugle og kontrolfugle i den godkendte karantænefacilitet aflives og destrueres.

b)

Den godkendte karantænefacilitet rengøres og desinficeres.

c)

Den godkendte karantænefacilitet tilføres ikke fugle, før der er gået 21 dage efter den endelige rengøring og desinfektion.

3.   Hvis en eller flere fugle og/eller kontrolfugle i en enhed i et godkendt karantænecenter under karantænen mistænkes for at være inficeret med aviær influenza eller Newcastle disease, træffes følgende foranstaltninger:

a)

Den kompetente myndighed sætter det godkendte karantænecenter under officielt tilsyn.

b)

Der udtages prøver fra de pågældende fugle og kontrolfugle med henblik på virologisk undersøgelse som beskrevet i bilag V, punkt 2, og disse analyseres.

c)

Ingen fugle må tilføres eller forlade det godkendte karantænecenter, før mistanken er afkræftet.

4.   Hvis mistanken om aviær influenza eller Newcastle disease i den pågældende enhed i det godkendte karantænecenter, jf. stk. 3, bekræftes, træffes der følgende foranstaltninger:

a)

Alle fugle og kontrolfugle i den pågældende enhed i det godkendte karantænecenter aflives og destrueres.

b)

Den pågældende enhed rengøres og desinficeres.

c)

Der udtages følgende prøver:

i)

Hvis der benyttes kontrolfugle, udtages der mindst 21 dage efter den endelige rengøring og desinfektion af den pågældende enhed prøver fra kontrolfugle i de øvrige karantæneenheder med henblik på serologisk undersøgelse som beskrevet i bilag V, eller

ii)

hvis der ikke benyttes kontrolfugle, udtages der i 7-15 dage efter den endelige rengøring og desinfektion prøver fra fugle i de øvrige karantæneenheder med henblik på virologisk undersøgelse som beskrevet i bilag V, punkt 2.

d)

Ingen fugle må forlade det godkendte karantænecenter, før resultaterne af prøveudtagningen i henhold til litra c) er bekræftet negative.

5.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle foranstaltninger, der træffes i henhold til denne artikel.

Artikel 14

Dispensation i forbindelse med positive fund af lavpatogen aviær influenza eller Newcastle disease i godkendte karantænefaciliteter eller -centre

1.   Hvis der påvises infektion med lavpatogen aviær influenza (LPAI) eller Newcastle disease hos en eller flere fugle og/eller kontrolfugle under karantænen, kan den kompetente myndighed på grundlag af en risikovurdering dispensere fra de i artikel 13, stk. 2, litra a), og stk. 4, litra a), fastsatte foranstaltninger, forudsat at en sådan dispensation ikke bringer sygdomsbekæmpelsesindsatsen i fare (herefter benævnt »dispensation«).

Medlemsstaterne underretter omgående Kommissionen om sådanne dispensationer.

2.   Påviser en embedsdyrlæge, der inspicerer en godkendt karantænefacilitet eller et godkendt karantænecenter, der har fået dispensation, LPAI eller Newcastle disease hos en eller flere fugle og/eller kontrolfugle, skal der træffes de i stk. 3-7 omhandlede foranstaltninger.

Medlemsstaterne underretter omgående Kommissionen om sådanne foranstaltninger.

3.   I tilfælde af et positivt fund af LPAI udtages i stedet for standardprøverne i henhold til diagnosticeringsmanualen følgende prøver til laboratorieundersøgelse 21 dage efter det seneste positive fund af LPAI i den godkendte karantænefacilitet eller fra hver enhed i det godkendte karantænecenter og derefter med intervaller på 21 dage:

a)

prøver af alle kontrolfugle og alle andre fugle, der findes døde på prøveudtagningstidspunktet

b)

svaberprøver fra luftrør/svælg og kloak fra mindst 60 fugle eller fra alle fugle, hvis der er mindre end 60 fugle i den godkendte karantænefacilitet eller den pågældende enhed i det godkendte karantænecenter; alternativt indsamles der, hvis fuglene er små, eksotiske og ikke vant til at blive håndteret, eller hvis det ville være farligt for mennesker at håndtere dem, frisk fækalt materiale; prøveudtagning og laboratorieundersøgelse af prøverne skal fortsætte, indtil der opnås to på hinanden følgende negative laboratorieresultater med mindst 21 dages interval.

Den kompetente myndighed kan dog på grundlag af en risikovurdering dispensere fra prøvestørrelsen som fastsat i dette stykke.

4.   I tilfælde af et positivt fund af Newcastle disease kan den kompetente myndighed kun give dispensation, hvis der i 30 dage efter det sidste tilfældes død eller kliniske helbredelse med negative resultater er foretaget prøveudtagning i overensstemmelse med bilag V, punkt 1 og 2, uden hensyntagen til den deri specificerede tidsperiode.

5.   Fuglene må ikke frigives fra karantæne, før i det mindste laboratorieundersøgelsesperioden som omhandlet i stk. 3 er til ende.

6.   Den godkendte karantænefacilitet eller den pågældende enhed i det godkendte karantænecenter rengøres og desinficeres, efter at fuglene er fjernet. Alt materiale eller affald, der kan formodes at være inficeret, samt alt det affald, der er indsamlet i løbet af laboratorieundersøgelsesperioden som omhandlet i stk. 3, skal fjernes på en måde, der sikrer, at patogenet ikke spredes, og destrueres på en sådan måde, at der er garanti for, at eventuel tilstedeværende LPAI- eller Newcastle disease-virus destrueres.

7.   Genindsættelse af fugle i den godkendte karantænefacilitet eller det godkendte karantænecenter må ikke finde sted de første 21 dage efter, at den endelige rengøring og desinfektion i henhold til stk. 6 er afsluttet.

Artikel 15

Foranstaltninger i tilfælde af mistanke om chlamydiainfektion

Hvis der under karantænen i en godkendt karantænefacilitet eller et godkendt karantænecenter er mistanke om, eller hvis det konstateres, at papegøjefugle er inficeret med Chlamydophila psittaci, skal alle fuglene i sendingen behandles efter en metode, der er godkendt af den kompetente myndighed, og karantænen forlænges med mindst to måneder efter datoen for registrering af det seneste tilfælde.

Artikel 16

Frigivelse fra karantæne

Fuglene kan kun frigives fra karantæne i en godkendt karantænefacilitet eller et godkendt karantænecenter, hvis en embedsdyrlæge har givet skriftlig tilladelse dertil.

Artikel 17

Indberetnings- og rapporteringskrav

1.   Medlemsstaterne indberetter inden for 24 timer ethvert tilfælde af aviær influenza eller Newcastle disease, der påvises i en godkendt karantænefacilitet eller et godkendt karantænecenter, til Kommissionen.

2.   Medlemsstaterne meddeler hvert år Kommissionen følgende:

a)

antallet af fugle, der er importeret via godkendte karantænefaciliteter og -centre, fordelt på henholdsvis arter og de godkendte avls- og formeringsvirksomheder, de kommer fra

b)

oplysninger om dødeligheden for importerede fugle fra tidspunktet for udstedelse af dyresundhedscertifikat i oprindelseslandet til karantæneperiodens afslutning

c)

antallet af positive fund af aviær influenza, Newcastle disease og Chlamydophila psittaci i godkendte karantænefaciliteter eller -centre.

Artikel 18

Udgifter til karantæne

Alle udgifter til karantæne som følge af anvendelsen af denne forordning afholdes af importøren.

Artikel 19

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 318/2007 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag VII.

Artikel 20

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. januar 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56.

(2)  EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54.

(3)  EUT L 84 af 24.3.2007, s. 7.

(4)  Se bilag VI.

(5)  EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16.

(6)  EUT L 237 af 31.8.2006, s. 1.

(7)  EUT L 166 af 19.6.2006, s. 1.


BILAG I

Liste over tredjelande, fra hvilke import af fugle avlet i fangenskab er tilladt

1.

Tredjelande og dele af tredjelande, der er opført i kolonne 1 og 3 i skemaet i del 1 i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 798/2008 (1), hvis der i kolonne 4 i det pågældende skema er angivet et standardveterinærcertifikat for avls- og brugsfjerkræ, bortset fra strudsefugle (BPP).

2.

Argentina.

3.

Filippinerne: National Capital Region.


(1)  EUT L 226 af 23.8.2008, s. 1.


BILAG II

Betingelser for godkendelse af avls- og formeringsvirksomheder i oprindelsestredjelandet, jf. artikel 4

KAPITEL 1

Godkendelse af avls- og formeringsvirksomheder

For at en avls- og formeringsvirksomhed kan godkendes i henhold til artikel 4, skal den opfylde de i dette kapitel fastsatte betingelser.

1.

Avls- og formeringsvirksomheden skal være klart afgrænset og adskilt fra sine omgivelser, eller dyrene skal være indespærret og placeret således, at de ikke udgør nogen sundhedsrisiko for bedrifter med dyr, hvis sundhedsstatus kunne bringes i fare.

2.

Virksomheden skal råde over passende midler til at indfange, indespærre og isolere dyr samt passende, godkendte karantænefaciliteter og godkendte procedurer for dyr, der kommer fra ikke-godkendte virksomheder.

3.

Den person, der er ansvarlig for avls- og formeringsvirksomheden, skal have den fornødne erfaring med fugleavl.

4.

Avls- og formeringsvirksomheden skal være fri for aviær influenza, Newcastle disease og Chlamydophila psittaci; for at virksomheden kan erklæres fri for disse sygdomme, skal den kompetente myndighed vurdere de registrerede oplysninger om dyrenes sundhedsstatus for mindst de seneste tre år inden indgivelsen af ansøgningen om godkendelse samt resultaterne af de kliniske undersøgelser og laboratorieundersøgelser, der er foretaget af dyrene på virksomheden. Nye avls- og formeringsvirksomheder godkendes dog udelukkende på grundlag af resultaterne af de kliniske undersøgelser og laboratorieundersøgelser, der er foretaget af dyrene i de pågældende virksomheder.

5.

Virksomheden skal føre ajourførte registre med oplysninger om:

a)

antallet af dyr af hver art i avls- og formeringsvirksomheden og deres identitet (alder, køn, art og individuelt identifikationsnummer, hvis det er muligt)

b)

antallet af dyr, der ankommer til eller forlader avls- og formeringsvirksomheden, og deres identitet (alder, køn, art og individuelt identifikationsnummer, hvis det er muligt) tillige med oplysninger om deres oprindelse eller bestemmelsessted, transporten fra eller til avls- og formeringsvirksomheden og dyrenes sundhedsstatus

c)

resultaterne af blodprøver og alle andre diagnosticeringsprocedurer

d)

sygdomstilfælde og den eventuelle behandling deraf

e)

resultaterne af post mortem-undersøgelser af dyr, der er døde i avls- og formeringsvirksomheden, herunder dødfødte dyr

f)

de iagttagelser, der er gjort i løbet af en eventuel isolations- eller karantæneperiode.

6.

Avls- og formeringsvirksomheden skal enten have en aftale med et kompetent laboratorium om udførelse af post mortem-undersøgelser eller have et eller flere egnede lokaler, hvor sådanne undersøgelser kan udføres af en kompetent person, som arbejder under den godkendte dyrlæge.

7.

Avls- og formeringsvirksomheden skal enten have hensigtsmæssige ordninger eller faciliteter på stedet til bortskaffelse af kadavere af dyr, der dør af en sygdom eller aflives.

8.

Avls- og formeringsvirksomheden skal ved kontrakt eller et andet retligt instrument sikre, at det har tilknyttet en dyrlæge, der er godkendt og under tilsyn af det eksporterende tredjelands kompetente myndighed, og som:

a)

sørger for, at den fornødne sygdomsovervågning og de fornødne kontrolforanstaltninger på baggrund af sygdomssituationen i det pågældende land godkendes af den kompetente myndighed og gennemføres i avls- og formeringsvirksomheden. Foranstaltningerne skal omfatte følgende:

i)

en årlig sygdomsovervågningsplan, der omfatter behørig kontrol af dyrene for zoonoser

ii)

klinisk undersøgelse, laboratorieundersøgelse og post mortem-undersøgelse af dyr, der mistænkes for at være ramt af overførbare sygdomme

iii)

vaccination af modtagelige dyr mod smitsomme sygdomme, hvor det er relevant, i overensstemmelse med Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE)

b)

sikrer, at mistænkelige dødsfald eller symptomer, der tyder på, at dyr har pådraget sig aviær influenza, Newcastle disease eller Chlamydophila psittaci, omgående indberettes til tredjelandets kompetente myndighed

c)

sikrer sig, at dyr, der indsættes på avls- og formeringsvirksomheden, om nødvendigt er blevet isoleret i overensstemmelse med kravene i denne forordning og eventuelle instrukser fra den kompetente myndighed

d)

er ansvarlig for den daglige overholdelse af dyresundhedskravene i denne forordning og i EU-lovgivningen om dyrs velfærd under transport.

9.

Såfremt avls- og formeringsvirksomheden avler dyr bestemt til forsøgslaboratorier, skal dyrenes almindelige pasning og de forhold, hvorunder de anbringes, opfylde kravene i artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU (1).

KAPITEL 2

Opretholdelse af godkendelser af avls- og formeringsvirksomheder

Avls- og formeringsvirksomheder kan kun bevare deres status som godkendt, hvis de opfylder de i dette kapitel fastsatte betingelser.

1.

Virksomheden er under tilsyn af en af den kompetente myndighed udpeget embedsdyrlæge, som:

a)

sikrer, at virksomheden opfylder de i denne forordning fastsatte betingelser

b)

aflægger besøg på avls- og formeringsvirksomheden mindst én gang om året

c)

kontrollerer den godkendte dyrlæges arbejde og gennemførelsen af den årlige sygdomsovervågningsplan

d)

kontrollerer, at der ved de kliniske undersøgelser, post mortem-undersøgelserne og laboratorieundersøgelserne af dyrene ikke er påvist aviær influenza, Newcastle disease eller Chlamydophila psittaci.

2.

Virksomheden tilføres udelukkende dyr fra andre godkendte avls- og formeringsvirksomheder i overensstemmelse med betingelserne i denne forordning.

3.

Avls- og formeringsvirksomheden opbevarer de i kapitel 1, punkt 5, omhandlede registre i mindst ti år, efter at godkendelsen er givet.

KAPITEL 3

Anbringelse i karantæne af fugle, der tilføres fra andre kilder end godkendte avls- og formeringsvirksomheder

Uanset kapitel 2, punkt 2, kan fugle, der ikke kommer fra en godkendt avls- og formeringsvirksomhed, bringes ind i en avls- og formeringsvirksomhed, hvis den kompetente myndighed har givet tilladelse hertil, og hvis dyrene anbringes i karantæne i overensstemmelse med den kompetente myndigheds instrukser, inden de tilføres bestanden. Karantæneperioden skal være på mindst 30 dage.

KAPITEL 4

Suspension, tilbagekaldelse eller genudstedelse af godkendelser af avls- og formeringsvirksomheder

Procedurerne for delvis eller fuldstændig suspension, tilbagekaldelse eller genudstedelse af godkendelser af avls- og formeringsvirksomheder skal være i overensstemmelse med betingelserne i dette kapitel.

1.

Hvis den kompetente myndighed konstaterer, at en avls- og formeringsvirksomhed ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1 og 2, eller hvis der er sket et skift i virksomhedens aktiviteter, så den ikke længere udelukkende beskæftiger sig med fugleavl, suspenderer eller tilbagekalder den kompetente myndighed godkendelsen af virksomheden.

2.

Er der til den kompetente myndighed indberettet mistanke om aviær influenza, Newcastle disease eller Chlamydophila psittaci, suspenderer den kompetente myndighed godkendelsen af avls- og formeringsvirksomheden, indtil mistanken er officielt afkræftet. Den kompetente myndighed sikrer, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til at bekræfte eller afkræfte mistanken og til at undgå spredning af sygdommen i overensstemmelse med EU-lovgivningen om foranstaltninger, der skal træffes vedrørende den pågældende sygdom og handelen med dyr.

3.

Hvis den sygdom, der er mistanke om, bekræftes, kan avls- og formeringsvirksomheden først godkendes af den kompetente myndighed igen i overensstemmelse med kapitel 1, når:

a)

sygdommen er udryddet og smittekilden fjernet i avls- og formeringsvirksomheden

b)

avls- og formeringsvirksomheden er behørigt rengjort og desinficeret

c)

betingelserne i kapitel 1, bortset fra punkt 4, er opfyldt.

4.

Den kompetente myndighed underretter omgående Kommissionen om enhver suspension, tilbagekaldelse eller genudstedelse af en godkendelse af en avls- og formeringsvirksomhed.


(1)  EUT L 276 af 20.10.2010, s. 33.


BILAG III

Dyresundhedscertifikat, jf. artikel 5, litra f), til brug ved import til Unionen af visse andre fugle end fjerkræ

Image 1

Tekst af billedet

Image 2

Tekst af billedet

Image 3

Tekst af billedet

BILAG IV

Minimumskrav til godkendte karantænefaciliteter og -centre for fugle, jf. artikel 6

Godkendte karantænefaciliteter og -centre skal opfylde betingelserne i kapitel 1 og 2.

KAPITEL 1

Karantænefacilitetens/-centrets konstruktion og udstyr

1.

Karantænefaciliteten eller -centret skal være en eller flere separate bygninger, som er adskilt fra andre fjerkræbedrifter og fuglebedrifter med en afstand, der fastsættes af den kompetente myndighed på grundlag af en risikovurdering, hvori der tages hensyn til de epidemiologiske karakteristika ved aviær influenza og Newcastle disease. Ind- og udgangsdøre skal kunne låses og skal have skilte med følgende påskrift: »KARANTÆNE — Ingen adgang for uvedkommende«.

2.

Hver karantæneenhed i karantænecentret skal have en særskilt luftmængde.

3.

Karantænefaciliteten eller -centret skal være sikret mod fugle, fluer og skadedyr samt kunne tillukkes, så der kan foretages desinfektion med røg/gasning.

4.

Den godkendte karantænefacilitet og enhver enhed i et godkendt karantænecenter skal have faciliteter til håndvask.

5.

Ind- og udgangsdøre til den godkendte karantænefacilitet og enhver enhed i et godkendt karantænecenter skal være todørssystemer.

6.

Der skal være installeret hygiejnebarrierer ved alle indgange/udgange til den godkendte karantænefacilitet og de forskellige enheder i et godkendt karantænecenter.

7.

Alt udstyr skal være således konstrueret, at det kan rengøres og desinficeres.

8.

Foderlageret skal være sikret mod fugle, gnavere og insekter.

9.

Der skal være en beholder, hvori strøelse kan opbevares. Den skal være sikret mod fugle og gnavere.

10.

Der skal være et køleskab til opbevaring af kadavere.

KAPITEL 2

Driftsmæssige krav

1.

Godkendte karantænefaciliteter og -centre skal:

a)

have et effektivt kontrolsystem, så der sikres en passende overvågning af dyrene

b)

være underlagt embedsdyrlægens kontrol og ansvar

c)

rengøres og desinficeres i overensstemmelse med et program, der er godkendt af den kompetente myndighed, hvorefter der i en passende periode ikke må indsættes dyr; de desinficeringsmidler, der anvendes, skal være godkendt til formålet af den kompetente myndighed.

2.

Følgende gælder for hver enkelt sending fugle i karantæne:

a)

Den godkendte karantænefacilitet eller enheden i et godkendt karantænecenter skal rengøres og desinficeres og derefter holdes fri for fugle i mindst syv dage, inden de importerede fugle indsættes.

b)

Sendingen af fugle skal komme fra en og samme godkendte avls- og formeringsvirksomhed i oprindelsestredjelandet og skal indsættes over en periode på højst 48 timer.

c)

Karantæneperioden skal regnes fra det tidspunkt, hvor den sidste fugl indsættes.

d)

Den godkendte karantænefacilitet eller enheden i et godkendt karantænecenter skal tømmes for fugle, rengøres og desinficeres ved karantæneperiodens afslutning.

3.

Der træffes forholdsregler for at forhindre krydsinfektion mellem indgående og udgående sendinger.

4.

Uvedkommende har ikke adgang til den godkendte karantænefacilitet eller det godkendte karantænecenter.

5.

Personer, der kommer ind i den godkendte karantænefacilitet eller det godkendte karantænecenter, skal være iført beskyttelsestøj, herunder fodtøj.

6.

Det sikres, at der ikke finder personkontakt sted, som kan være årsag til forurening godkendte karantænefaciliteter eller enheder i godkendte karantænecentre imellem.

7.

Der skal være det nødvendige udstyr til rengøring og desinfektion.

8.

Hvis identifikationen sker ved hjælp af en mikrochip, skal der være en egnet mikrochiplæser til rådighed i den godkendte karantænefacilitet eller det godkendte karantænecenter.

9.

Rengøring og desinfektion af bure og kasser, der anvendes til transport, foretages på den godkendte karantænefacilitet eller det godkendte karantænecenter, medmindre de destrueres. Hvis de genanvendes, skal de være lavet af et materiale, der muliggør en effektiv rengøring og desinfektion. Bure og kasser destrueres på en sådan måde, at der undgås spredning af smitstoffer.

10.

Strøelse og affaldsmaterialer indsamles regelmæssigt, opbevares i strøelsesbeholderen og behandles derefter på en sådan måde, at der undgås spredning af smitstoffer.

11.

Døde fugle undersøges i et officielt laboratorium, der udpeges af den kompetente myndighed.

12.

De nødvendige analyser og behandlinger af fugle foretages i samråd med embedsdyrlægen og under dennes tilsyn.

13.

Embedsdyrlægen underrettes om sygdomme og dødsfald blandt fugle og/eller kontrolfugle i karantæneperioden.

14.

Lederen af den godkendte karantænefacilitet eller det godkendte karantænecenter skal føre registre med:

a)

oplysninger om dato, antal og arten af de fugle, der ankommer til og forlader centret med hver sending

b)

kopier af dyresundhedscertifikater og det fælles veterinærdokument til brug ved import, som ledsager de importerede fugle

c)

de importerede fugles individuelle identifikationsnumre samt, hvis fuglene er identificeret ved hjælp af en mikrochip, oplysninger om, hvilken type mikrochip og mikrochiplæser der er anvendt

d)

hvis der benyttes kontrolfugle i karantænefaciliteten eller -centret, kontrolfuglenes antal og placering i karantænefaciliteten eller -centret

e)

alle væsentlige konstateringer: sygdomstilfælde og antal dødsfald om dagen

f)

datoer for og resultater af undersøgelser

g)

behandlingstyper og datoer herfor

h)

personer, der kommer ind i og forlader karantænefaciliteten eller -centret.

15.

De i punkt 14 omhandlede registre opbevares i mindst ti år.

KAPITEL 3

Suspension, tilbagekaldelse eller genudstedelse af godkendelser af karantænefaciliteter og -centre

Procedurerne for delvis eller fuldstændig suspension, tilbagekaldelse eller genudstedelse af godkendelser af karantænefaciliteter og -centre skal være i overensstemmelse med betingelserne i dette kapitel.

1.

Hvis den kompetente myndighed konstaterer, at en karantænefacilitet eller et karantænecenter ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1 og 2, eller hvis der er sket et skift i virksomhedens aktiviteter, så den ikke længere falder ind under artikel 3, litra e) og f), underretter den Kommissionen herom. Sådanne karantænefaciliteter eller -centre benyttes ikke til import i henhold til denne forordning.

2.

En karantænefacilitet eller et karantænecenter kan først godkendes på ny, når betingelserne i kapitel 1 og 2 igen er opfyldt.


BILAG V

Undersøgelser, prøveudtagning og analyser for aviær influenza og newcastle disease

1.

I karantæneperioden underkastes kontrolfuglene eller, hvis der ikke anvendes kontrolfugle, de importerede fugle følgende procedurer:

a)

Med anvendelse af kontrolfugle:

i)

Med henblik på serologisk undersøgelse tages blodprøver fra alle kontrolfugle mindst 21 dage efter, at de er anbragt i karantæne, og mindst tre dage før karantænens afslutning.

ii)

Hvis de i nr. i) omhandlede prøver fra kontrolfuglene giver positive eller inkonklusive serologiske resultater, underkastes de importerede fugle en virologisk undersøgelse. Svaberprøver fra kloak (eller fæcesprøver) samt svaberprøver fra luftrør/svælg tages fra mindst 60 fugle eller fra alle fugle, hvis der er mindre end 60 fugle i sendingen.

b)

Anvendes der ikke kontrolfugle, skal importerede fugle undersøges virologisk (serologisk kontrol er ikke relevant). Svaberprøver fra luftrør/svælg og/eller kloak (eller fæcesprøver) tages fra mindst 60 fugle eller fra alle fugle, hvis der er mindre end 60 fugle i sendingen, i de første 7 til 15 dage af karantæneperioden.

2.

Ud over de undersøgelser, der er fastsat i punkt 1, tages følgende prøver med henblik på virologisk undersøgelse:

a)

svaberprøver fra kloak (eller fæcesprøver) og om muligt svaberprøver fra luftrør/svælg fra klinisk syge fugle eller syge kontrolfugle

b)

prøver fra tarmindhold, hjerne, luftrør, lunger, lever, milt, nyrer og andre tydeligt angrebne organer så hurtigt som muligt efter dødstidspunktet fra enten:

i)

døde kontrolfugle og alle fugle, der er døde ved ankomsten, og fugle, der dør under karantænen, eller

ii)

i tilfælde af høj dødelighed blandt små fugle i store sendinger mindst 10 % af de døde fugle.

3.

Alle virologiske og serologiske analyser af prøver, der er taget under karantænen, skal foretages i officielle laboratorier, der udpeges af den kompetente myndighed, idet der skal anvendes diagnostiske procedurer i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen for aviær influenza og Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals fra OIE for Newcastle disease. Når der anvendes samleprøver ved virologiske undersøgelser, må der højst indgå fem prøver af individuelle fugle i hver samleprøve. Fæcesprøver skal indgå i andre samleprøver end andre organ- og vævsprøver.

4.

Isolater af virus indsendes til det nationale referencelaboratorium.

BILAG VI

Ophævet forordning med oversigt over ændringer

Kommissionens forordning (EF) nr. 318/2007

(EUT L 84 af 24.3.2007, s. 7)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1278/2007

(EUT L 284 af 30.10.2007, s. 20)

Kommissionens forordning (EF) nr. 86/2008

(EUT L 27 af 31.1.2008, s. 8)

Kommissionens forordning (EF) nr. 311/2008

(EUT L 93 af 4.4.2008, s. 3)

Kommissionens forordning (EF) nr. 607/2008

(EUT L 166 af 27.6.2008, s. 18)

Kommissionens forordning (EF) nr. 754/2008

(EUT L 205 af 1.8.2008, s. 6)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1219/2008

(EUT L 330 af 9.12.2008, s. 4)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1294/2008

(EUT L 340 af 19.12.2008, s. 41)

Kommissionens forordning (EF) nr. 201/2009

(EUT L 71 af 17.3.2009, s. 3)

Kommissionens forordning (EF) nr. 555/2009

(EUT L 164 af 26.6.2009, s. 37)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1118/2009

(EUT L 307 af 21.11.2009, s. 3)

Kommissionens forordning (EU) nr. 239/2010

(EUT L 75 af 23.3.2010, s. 18)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 66/2012

(EUT L 23 af 26.1.2012, s. 1)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2012

(EUT L 121 af 8.5.2012, s. 18)


BILAG VII

Sammenligningstabel

Forordning (EF) nr. 318/2007

Nærværende forordning

Artikel 1 og 2

Artikel 1 og 2

Artikel 3, stk. 1

Artikel 3, stk. 1

Artikel 3, stk. 2, litra a) til h)

Artikel 3, stk. 2, litra a) til h)

Artikel 3, stk. 2, nr. i)

Artikel 4

Artikel 4

Artikel 5, indledende tekst

Artikel 5, indledende tekst

Artikel 5, litra a)

Artikel 5, litra a)

Artikel 5, litra b)

Artikel 5, litra b)

Artikel 5, litra ba)

Artikel 5, litra c)

Artikel 5, litra c)

Artikel 5, litra d)

Artikel 5, litra d)

Artikel 5, litra e)

Artikel 5, litra e)

Artikel 5, litra f)

Artikel 5, litra f)

Artikel 5, litra g)

Artikel 5, litra g)

Artikel 5, litra h)

Artikel 5, litra h)

Artikel 5, litra i)

Artikel 5, litra i)

Artikel 5, litra j)

Artikel 6 til 18

Artikel 6 til 18

Artikel 19

Artikel 19

Artikel 20, stk. 1

Artikel 20

Artikel 20, stk. 2

Bilag I til IV

Bilag I til IV

Bilag VI

Bilag V

Bilag VI

Bilag VII