18.6.2013

Den Europæiske Unions Tidende

L 165/80

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSENr. 529/2013/EU

af 21. maj 2013

om regnskabsregler vedrørende drivhusgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug, og oplysninger om handlingsplaner, der vedrører disse aktiviteter

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Sektoren for arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug (»LULUCF«) i Unionen er et nettodræn, som fjerner drivhusgasser fra atmosfæren i et omfang, som svarer til en betydelig andel af Unionens samlede emissioner af drivhusgasser. LULUCF-aktiviteter forårsager menneskeskabte drivhusgasemissioner og -optag i takt med ændringerne i den mængde kulstof, der er oplagret i vegetationen og jorden, samt emissioner af andre drivhusgasser end CO2. Den øgede bæredygtige anvendelse af høstede træprodukter kan i væsentlig grad begrænse emissioner til og øge optaget af drivhusgasser fra atmosfæren. Emissioner og optag af drivhusgasser i LULUCF-sektoren tæller ikke med i Unionens 20 % mål for reduktion af drivhusgasemissionerne frem til 2020 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (3) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (4), men tæller delvis med i Unionens kvantitative emissionsbegrænsninger og reduktionsforpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 3, i Kyotoprotokollen (»Kyotoprotokollen«) til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), der er godkendt ved Rådets beslutning 2002/358/EF (5).

(2)	I forbindelse med omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050 bør al arealanvendelse betragtes ud fra en holistisk synsvinkel, og LULUCF bør behandles inden for Unionens klimapolitik.

(3)

I henhold til beslutning nr. 406/2009/EF skal Kommissionen vurdere reglerne for medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører LULUCF, i Unionens forpligtelser til at reducere emissionerne af drivhusgasser og samtidig sikre varighed og miljømæssig integritet for så vidt angår sektorens bidrag og tilvejebringe nøje overvågning og bogføring af relevante emissioner og optag. Denne afgørelse bør derfor som et første skridt fastsætte regnskabsregler for drivhusgasemissioner og -optag i LULUCF-sektoren og dermed bidrage til en politikudvikling, der går i retning af en inklusion af LULUCF-sektoren i Unionens forpligtelser til at reducere emissionerne i overensstemmelse hermed under hensyntagen til miljøforholdene i Unionens forskellige regioner, bl.a. meget skovbeklædte lande. For at sikre, at kulstoflagrene foreløbig bliver bevaret og forøget, bør denne afgørelse også fastsætte bestemmelser om medlemsstaternes forelæggelse af oplysninger om deres LULUCF-tiltag med henblik på at begrænse eller reducere emissionerne og bevare eller øge optaget fra LULUCF-sektoren.

(4)	Denne afgørelse bør fastlægge medlemsstaternes forpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af disse regnskabsregler og til at levere oplysninger om deres LULUCF-tiltag. Den bør ikke fastsætte regnskabs- eller indberetningsforpligtelser for private parter.

(5)

Beslutning 16/CMP.1 fra partskonferencen, der tjener som partsmøde under Kyotoprotokollen (»beslutning 16/CMP.1«), vedtaget på den 11. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, som blev afholdt i Montreal i december 2005, og beslutning 2/CMP.7 fra partskonferencen, der tjener som partsmøde under Kyotoprotokollen (»beslutning 2/CMP.7«), vedtaget på den 17. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, som blev afholdt i Durban i december 2011, fastsætter regler for regnskabsføring i LULUCF-sektoren i anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen. Denne afgørelse bør fuldt ud være i overensstemmelse med nævnte beslutninger for at sikre sammenhæng mellem Unionens interne regler og definitioner, bestemmelser, regler og retningslinjer, som er aftalt inden for UNFCCC, for at undgå dobbelt national indberetning. Denne afgørelse bør også afspejle de særlige karakteristika ved Unionens LULUCF-sektor og de forpligtelser, der opstår på baggrund af, at Unionen udgør en særskilt part i UNFCCC og Kyotoprotokollen.

(6)

De regnskabsregler, der gælder for Unionens LULUCF-sektor, bør ikke indebære en ekstra administrativ byrde. Der bør derfor ikke være nogen forpligtelse til, at rapporter, der indsendes i overensstemmelse med nævnte regler, skal indeholde oplysninger, som ikke er påkrævet i henhold til de beslutninger, der er truffet på konferencen mellem parterne i UNFCCC og møderne mellem parterne i Kyotoprotokollen.

(7)

LULUCF-sektoren kan bidrage til modvirkning af klimaændringerne på flere forskellige måder, navnlig ved at reducere emissioner og bevare og forbedre dræn og kulstoflagre. For at foranstaltninger, der navnlig sigter mod at øge kulstofbindingen, kan være effektive, er kulstofpuljers langsigtede stabilitet og tilpasningsevne af afgørende betydning.

(8)

LULUCF-regnskabsreglerne bør afspejle den indsats, som landbrugs- og skovbrugssektoren gør for at øge det bidrag, som ændret arealanvendelse yder til reduktion af emissioner. Denne afgørelse bør fastsætte regnskabsregler, som er obligatoriske for aktiviteterne nyplantning, genplantning, rydning af skov og skovforvaltning, samt for aktiviteter som forvaltning af græsningsarealer og dyrkede arealer, der er omfattet af særlige bestemmelser med henblik på at forbedre medlemsstaternes rapporterings- og regnskabssystemer under den første regnskabsperiode. Denne afgørelse bør også fastsætte regnskabsregler, der kan anvendes frivilligt for fornyelse af vegetation samt dræning og genopretning af vådområder. Til dette formål bør Kommissionen strømline og forbedre output fra EU-databaser (Eurostat - Lucas, EEA - Corine Land Cover mv.), der behandler relevante oplysninger, med henblik på at bistå medlemsstaterne med at opfylde deres regnskabsforpligtelser, navnlig vedrørende forvaltning af dyrkede arealer og af græsningsarealer og, hvor det er relevant, frivillig regnskabsføring for fornyelse af vegetation samt dræning og genopretning af vådområder.

(9)

For at sikre den miljømæssige integritet af de regnskabsregler, som gælder for Unionens LULUCF-sektor, bør disse regler baseres på de regnskabsprincipper, som er fastlagt i beslutning 2/CMP.7, beslutning 2/CMP.6 fra partskonferencen, der tjener som partsmøde under Kyotoprotokollen, vedtaget på den 16. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, som blev afholdt i Cancun i december 2010 og beslutning 16/CMP.1. Medlemsstaterne bør udarbejde og føre deres regnskaber, idet de sikrer, at de relevante oplysninger til vurdering af emissioner og optag fra LULUCF-sektoren i overensstemmelse med vejledningen i relevante retningslinjer fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) for nationale drivhusgasopgørelser, herunder om regnskabsmetoder for emissioner af andre drivhusgasser end CO2, vedtaget inden for rammerne af UNFCCC, er nøjagtige, fuldstændige, sammenhængende, sammenlignelige og gennemsigtige.

(10)

Regnskabsregler, der er baseret på beslutning 2/CMP.7 og 16/CMP.1, giver ikke mulighed for at opgøre substitutionseffekten af anvendelse af høstede træprodukter til energimæssige og materielle formål, da dette ville medføre dobbelt regnskabsføring. En sådan anvendelse kan imidlertid udgøre et vigtigt bidrag til modvirkning af klimaændringerne, og oplysninger fra medlemsstaterne om LULUCF-tiltag kan derfor omfatte foranstaltninger til substitution af drivhusgasintensive materialer og energiråstoffer med biomasse. Dette vil øge sammenhængen i politikken.

(11)

For at skabe et solidt grundlag for den fremtidige udformning af politikker og optimering af arealanvendelse i Unionen er der behov for at foretage de fornødne investeringer. For at sikre, at disse investeringer kan prioriteres som nøglekategorier, bør medlemsstaterne indledningsvist have ret til ikke at føre regnskaber for visse kulstofpuljer. I det lange løb bør der dog sigtes mod mere omfattende sektorregnskaber, der omfatter alle arealer, puljer og gasser.

(12)

Regnskabsreglerne bør sikre, at regnskaber nøjagtigt afspejler menneskeskabte ændringer i emissioner og optag. Med det for øje bør denne afgørelse sikre, at der for forskellige LULUCF-aktiviteter anvendes specifikke metoder. Emissioner og optag vedrørende nyplantning, genplantning og skovrydning er et resultat af direkte menneskeskabt omlægning af arealer og bør derfor medregnes i deres helhed. Emissioner og optag vedrørende forvaltning af græsningsarealer og dyrkede arealer, fornyelse af vegetation samt dræning og genopretning af vådområder medregnes alle ved at anvende et basisår til at beregne ændringer i emissioner og optag. Emissioner og optag fra skovforvaltning afhænger imidlertid af en række naturlige omstændigheder, aldersstruktur samt nuværende og tidligere forvaltningspraksis. Anvendelsen af et basisår gør det ikke muligt at afspejle disse faktorer og heraf følgende cykliske virkninger på emissioner og optag eller flerårige variationer af disse. De relevante regnskabsregler til beregning af ændringer i emissioner og optag bør i stedet inddrage referenceniveauer, således at der ses bort fra virkningerne af naturlige og landespecifikke karakteristika. Referenceniveauer er estimater over de årlige nettoemissioner eller -optag fra skovforvaltning inden for en medlemsstats territorium i de år, som hver regnskabsperiode omfatter, og de bør fastsættes i fuld åbenhed i overensstemmelse med beslutning 2/CMP.6 og 2/CMP.7. De i denne afgørelse omhandlede referenceniveauer bør være identiske med de niveauer, som er godkendt via UNFCCC-processen. Hvis forbedringer i metoder eller data vedrørende fastlæggelsen af referenceniveauet bliver tilgængelige for en medlemsstat, bør medlemsstaten foretage de passende tekniske korrektioner, så virkningerne af omregningerne medtages i skovforvaltningsregnskabet.

I regnskabsreglerne bør der være en øvre grænse for nettooptag i forbindelse med skovforvaltning, som kan opføres i regnskaberne. I tilfælde af ændringer i regnskabsreglerne for skovbrugsaktiviteter i forbindelse med de relevante internationale processer, bør ajourføring af regnskabsreglerne for skovbrugsaktiviteter i denne afgørelse tages op til overvejelse med henblik på at sikre overensstemmelse med disse ændringer.

(13)	Regnskabsreglerne bør behørigt afspejle det positive bidrag fra oplagring af drivhusgasser i træ og træbaserede produkter samt fremme brugen af træprodukter og udnyttelsen af skovene som en ressource inden for rammerne af en bæredygtig skovforvaltning.

(14)

I henhold til kapitel 4.1.1 i IPCC-retningslinjerne for god praksis i forbindelse med arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug er det god praksis, at lande angiver den minimumsbredde, de vil anvende til at definere skov og landenheder, som er genstand for nyplantnings-, genplantnings- og rydningsaktiviteter, i tillæg til minimumsskovområdet. Der bør sikres overensstemmelse mellem den definition, som medlemsstaterne anvender i rapporteringen under UNFCCC og Kyotoprotokollen, og denne afgørelse.

(15)

Regnskabsreglerne bør sikre, at medlemsstaterne i regnskaberne nøjagtigt angiver ændringerne i mængden af høstet træ, når disse finder sted, for at give incitamenter til at bruge høstede træprodukter med lang livscyklus. Førsteordensnedbrydningsfunktionen for emissioner fra høstede træprodukter bør derfor svare til ligning 12.1 i retningslinjerne for nationale drivhusgasopgørelser fra IPCC i 2006, og de relevante standardværdier for halveringstider bør baseres på tabel 3a.1.3 i IPCC's retningslinjer for god praksis i forbindelse med arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug fra 2003. Medlemsstaterne bør have mulighed for i stedet at anvende landespecifikke metoder og værdier for halveringstider, forudsat at de er i overensstemmelse med de senest vedtagne IPCC-retningslinjer.

(16)

Eftersom variationer fra det ene år til det andet i drivhusgasemissioner og -optag fra landbrugsvirksomhed er meget mindre end dem, der vedrører skovbrug, bør medlemsstaterne beregne drivhusgasemissioner og -optag fra forvaltning af dyrkede arealer og græsningsarealer i forhold til deres basisår eller -periode.

(17)

Dræning og genopretning af vådområder omfatter emissioner fra tørveområder, som oplagrer meget store mængder af kulstof. Emissioner fra ødelæggelse og dræning af tørveområder svarer til ca. 5 % af de globale drivhusgasemissioner og udgjorde mellem 3,5 % og 4 % af Unionens emissioner i 2010. Så snart der er opnået international enighed om de relevante IPCC-retningslinjer, bør Unionen derfor bestræbe sig på at fremme spørgsmålet på internationalt niveau med henblik på at nå til enighed inden for UNFCCC's eller Kyotoprotokollens organer om forpligtelsen til at udarbejde og føre årsregnskaber for emissioner og optag fra aktiviteter, der hører ind under kategorierne dræning og genopretning af vådområder, med henblik på at medtage denne forpligtelse i den globale klimaaftale, der skal indgås senest i 2015.

(18)

Naturlige forstyrrelser, såsom skovbrande, insekt- og sygdomsangreb, ekstremt vejr og geologiske forstyrrelser, som er uden for medlemsstaternes kontrol, og som disse ikke har nogen indflydelse på, kan medføre drivhusgasemissioner af midlertidig karakter i LULUCF-sektoren eller reversering af tidligere optag. Eftersom reversering også kan skyldes forvaltningsbeslutninger, såsom beslutninger om at høste eller plante træer, bør denne afgørelse sikre, at menneskeskabt reversering af optag altid afspejles nøjagtigt i LULUCF-opgørelserne. Desuden bør denne afgørelse give medlemsstaterne begrænset mulighed for at undlade at medregne emissioner fra forstyrrelser i forbindelse med nyplantning og genplantning af skov og skovforvaltning, som de ikke er herre over, i deres LULUCF-opgørelser gennem brug af baggrundsniveauer og margener i overensstemmelse med beslutning 2/CMP.7. Den måde, hvorpå medlemsstaterne administrerer disse bestemmelser, bør dog ikke føre til uretmæssigt lave opgørelser.

(19)

Reglerne for rapportering af drivhusgasemissioner og andre oplysninger vedrørende klimaændringer, deriblandt informationer om LULUCF-sektoren, ligger inden for anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-niveau (6), og de ligger derfor ikke inden for denne afgørelses anvendelsesområde. Medlemsstaterne bør overholde disse regler for overvågning og rapportering med henblik på deres regnskabsforpligtelser i henhold til denne afgørelse.

(20)

Afslutning af LULUCF-regnskaber på årsbasis, betyder at disse regnskaber bliver upålidelige og unøjagtige på grund af variationer fra det ene år til det andet i emissioner og optag, behovet for hyppigt at genberegne visse indberettede data og den lange tid, det tager, før ændringer i forvaltningspraksis inden for landbrug og skovbrug får virkning på den mængde kulstof, der er oplagret i vegetationen og jorden. Denne afgørelse bør derfor sikre regnskabsføring på grundlag af en længere periode.

(21)

Medlemsstaterne bør tilvejebringe oplysninger om deres nuværende og fremtidige LULUCF-tiltag, der fastlægger passende nationale foranstaltninger til at begrænse eller reducere emissioner og til at bevare eller forøge optag fra LULUCF-sektoren. Disse oplysninger bør indeholde visse elementer som anført i denne afgørelse. For at fremme god praksis og synergier med andre politikker og foranstaltninger vedrørende skove og landbrug bør der desuden i bilaget til denne afgørelse opstilles en vejledende liste over foranstaltninger, der kan indgå i de tilvejebragte oplysninger. Kommissionen kan yde vejledning for at lette udvekslingen af sammenlignelige oplysninger.

(22)	Når medlemsstaterne udarbejder eller gennemfører deres LULUCF-tiltag kan de i givet fald undersøge, om der er muligheder for at fremme investeringer i landbruget.

(23)

Beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ajourføring af definitionerne i denne afgørelse i overensstemmelse med de ændringer af definitionerne, der er vedtaget af UNFCCC's eller Kyotoprotokollens organer, eller af organer nedsat i henhold til aftaler, som er afledt af eller afløser dem, for så vidt angår ændring af bilag I for at tilføje eller ændre regnskabsperioder med henblik på at sikre at disse perioder svarer til de relevante perioder, der er vedtaget af UNFCCC's eller Kyotoprotokollens organer, eller af organer nedsat i henhold til aftaler, der er afledt af eller afløser dem, og som er i overensstemmelse med de regnskabsperioder, der er vedtaget af UNFCCC's eller Kyotoprotokollens organer, eller af organer nedsat i henhold til aftaler, der er afledt af eller afløser dem, og som finder anvendelse på Unionens emissionsreduktionsforpligtelser i andre sektorer; for så vidt angår ændring af bilag II ved ajourføring af referenceniveauerne i overensstemmelse med denne afgørelse, for så vidt angår revision af de oplysninger, som er angivet i bilag III, i overensstemmelse med ændringer af definitioner vedtaget af UNFCCC's eller Kyotoprotokollens organer, eller af organer nedsat i henhold til aftaler, som er afledt af eller afløser dem, for så vidt angår ændring af bilag V i overensstemmelse med ændringer af definitioner vedtaget af UNFCCC's eller Kyotoprotokollens organer, eller af organer nedsat i henhold til aftaler, som er afledt af eller afløser dem, og for så vidt angår revision af oplysningskravene vedrørende regnskabsreglerne for naturlige forstyrrelser, der er fastlagt i denne afgørelse til afspejling af revisioner af retsakter, der er vedtaget af UNFCCC's eller Kyotoprotokollens organer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(24)

Målene for denne afgørelse, nemlig fastsættelse af regnskabsregler for drivhusgasemissioner og -optag i forbindelse med LULUCF-aktiviteter og medlemsstaternes forelæggelse af oplysninger om LULUCF-tiltag, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. Unionen bør, når den træffer sådanne foranstaltninger, respektere medlemsstaternes kompetencer med hensyn til skovpolitik. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Denne afgørelse fastsætter regnskabsregler for drivhusgasemissioner og -optag fra aktiviteter, der vedrører arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug, som et første skridt i retning af at få disse aktiviteter inkluderet i Unionens emissionsreduktionsforpligtelse, når dette er hensigtsmæssigt. Den fastsætter ikke regnskabs- eller indberetningsforpligtelser for private parter. Den fastlægger også en forpligtelse for medlemsstaternes til at forelægge oplysninger om deres LULUCF-tiltag med henblik på at begrænse eller reducere emissioner og bevare eller forøge optag.

Artikel 2

Definitioner

1. I denne afgørelse forstås ved:

a) »emissioner«: menneskeskabte emissioner af drivhusgasser til atmosfæren fra kilder

b) »optag«: menneskeskabt optag af drivhusgasser fra atmosfæren i dræn

c) »nyplantning af skov«: direkte menneskeskabt omlægning af arealer, som ikke har været skov i en periode på mindst 50 år, til skov ved plantning, såning og/eller menneskeskabt fremme af naturlige frøkilder, hvor omlægningen har fundet sted efter den 31. december 1989

d) »genplantning af skov«: enhver menneskeskabt omlægning af arealer, som ikke er skov, til skov ved plantning, såning og/eller menneskeskabt fremme af naturlige frøkilder, som er afgrænset til arealer, som har været skov, men er ophørt med at være skov inden den 1. januar 1990, og som er blevet omlagt til skov i perioden efter den 31. december 1989

e) »skovrydning«: direkte menneskeskabt omlægning af skov til arealer, som ikke er skov, hvor omlægningen har fundet sted efter den 31. december 1989

f) »skovforvaltning«: enhver aktivitet, som hører til i et system af metoder, der anvendes i skove, og som har indvirkning på skovens økologiske, økonomiske eller sociale funktion

g) »forvaltning af dyrkede arealer«: enhver aktivitet, som hører til i et system af metoder, der anvendes på arealer, hvorpå der dyrkes landbrugsafgrøder, og arealer, som er udtaget eller midlertidigt ikke bruges til produktion af afgrøder

h) »forvaltning af græsningsarealer«: enhver aktivitet, som hører til i et system af metoder, der anvendes på arealer, som benyttes til animalsk produktion, og har til formål at styre eller påvirke den mængde og type vegetation og husdyr, der produceres

i) »fornyelse af vegetation«: enhver direkte menneskeskabt aktivitet, som har til formål ved vegetationstilvækst at forøge kulstoflagrene på et område, som dækker et areal på mindst 0,05 hektar, hvor aktiviteten ikke består i nyplantning eller genplantning af skov

j) »kulstoflager«: den masse af kulstof, som er oplagret i en kulstofpulje

k) »dræning og genopretning af vådområder«: enhver aktivitet, som hører til i et system til dræning eller genopretning af områder, som er blevet drænet og/eller genoprettet efter den 31. december 1989, og som dækker et areal på mindst 1 hektar, og på hvilket der findes organisk jord, forudsat at aktiviteten ikke udgør en anden af de aktiviteter, for hvilke der udarbejdes eller føres regnskab i henhold til artikel 3, stk. 1, 2 og 3, og hvor dræning er en direkte menneskeskabt sænkning af vandspejlet og genopretning en direkte menneskeskabt delvis eller fuldstændig reversering af dræning

l) »kilde«: enhver proces, aktivitet eller mekanisme, som frigiver en drivhusgas, en aerosol eller et forstadie til en drivhusgas til atmosfæren

m) »dræn«: enhver proces, aktivitet eller mekanisme, som optager en drivhusgas, en aerosol eller et forstadie til en drivhusgas fra atmosfæren

n) »kulstofpulje«: et helt eller en del af et biogeokemisk element eller system inden for en medlemsstats territorium, hvori kulstof, ethvert forstadie til en drivhusgas indeholdende kulstof eller enhver drivhusgas indeholdende kulstof er oplagret

o) »forstadie til en drivhusgas«: en kemisk forbindelse, som indgår i de kemiske reaktioner, der frembringer en af de drivhusgasser, der er opregnet i artikel 3, stk. 4

p) »høstet træprodukt«: ethvert produkt fra træhøstning, som har forladt det område, hvor træet høstes

q) »skov«: et landområde defineret ved minimumsværdierne for arealstørrelse med en kronedækningsgrad eller tilsvarende belægning og potentiel træhøjde, når de er modne, på træernes voksested som anført for hver medlemsstat i bilag V. Det omfatter områder med træer, herunder grupper af unge naturlige træer i vækst, eller beplantninger, som endnu ikke har opnået minimumsværdierne for trækronedækningsgrad eller tilsvarende belægning eller minimumstræhøjde, jf. bilag V, herunder ethvert område, som normalt udgør en del af skovområdet, men på hvilket der midlertidigt ikke er træer som følge af menneskets indgriben, såsom høstning, eller som følge af naturlige årsager, men som kan forventes at blive til skov igen

r) »kronedækningsgrad«: den andel af et givet område, som er dækket af den vertikale projektion af trækroners omkreds, udtrykt i procent

s) »belægning«: tætheden af stående træer i vækst på arealer, som er dækket af skov, målt efter en af medlemsstaten fastsat metode

t) »naturlige forstyrrelser«: alle ikke-menneskeskabte begivenheder eller omstændigheder, som forårsager betydelige emissioner i skove, og hvis opståen den pågældende medlemsstat ikke har indflydelse på, forudsat at medlemsstaten objektivt er ude af stand til at begrænse virkningen for emissionerne af begivenhederne eller omstændighederne selv efter, at de er indtruffet

u) »baggrundsniveau«: de gennemsnitlige emissioner, som skyldes naturlige forstyrrelser, i en given tidsperiode, undtagen statistisk stærkt afvigende værdier, beregnet i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2

v) »halveringstid«: det antal år, det tager, før mængden af kulstofindhold, der er oplagret i en kategori af høstede træprodukter, er faldet til det halve af sin oprindelige værdi

w) »øjeblikkelig oxidation«: en beregningsmetode, som antager, at frigivelsen til atmosfæren af hele den mængde af kulstof, som er oplagret i høstede træprodukter, sker på høsttidspunktet

x) »efterskovning«: enhver høsteaktivitet, som består i bjærgning af træ, som stadig kan bruges i det mindste delvis, fra arealer, som er berørt af naturlige forstyrrelser.

2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12 vedrørende ændring af definitionerne i stk. 1 i denne artikel for at sikre overensstemmelse mellem disse definitioner og alle ændringer af relevante definitioner, der er vedtaget af UNFCCC's eller Kyotoprotokollens organer, eller af organer nedsat i henhold til aftaler, som er afledt af eller afløser dem.

3. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12 vedrørende ændring af bilag V med henblik på at ajourføre værdierne deri i overensstemmelse med de ændringer af definitionerne vedrørende de aspekter, der er angivet i bilag V, der er vedtaget af UNFCCC's eller Kyotoprotokollens organer, eller af organer nedsat i henhold til aftaler, som er afledt af eller afløser dem.

Artikel 3

Forpligtelse til at udarbejde og føre LULUCF-regnskaber

1. For hver regnskabsperiode, der er fastlagt i bilag I, udarbejder og fører medlemsstaterne regnskaber, som nøjagtigt afspejler alle emissioner og optag fra aktiviteter inden for følgende kategorier, som finder sted på deres territorium:

a)	nyplantning af skov

b)	genplantning af skov

c)	skovrydning

d)	skovforvaltning.

2. For den regnskabsperiode, der starter den 1. januar 2021 og derefter, udarbejder og fører medlemsstaterne årsregnskaber, som nøjagtigt afspejler alle emissioner og optag fra aktiviteter, som finder sted på deres territorium, inden for følgende kategorier:

a)	forvaltning af dyrkede arealer

b)	forvaltning af græsningsarealer.

Med hensyn til årsregnskaber for emission og optag fra forvaltning af dyrkede arealer og græsningsarealer for regnskabsperioden fra 1. januar 2013 til 31. december 2020 gælder følgende:

Fra 2016-2018 rapporterer medlemsstaterne til Kommissionen senest den 15. marts hvert år vedrørende systemer, der er etableret eller er under udvikling, til vurdering af emissioner og optag fra forvaltning af dyrkede arealer og græsningsarealer. Medlemsstaterne redegør for, hvordan disse systemer er i overensstemmelse med IPCC-metoderne og UNFCCC's rapporteringskrav vedrørende drivhusgasemissioner og -optag.

Før den 1. januar 2022 skal medlemsstaterne senest den 15. marts hvert år udarbejde og forelægge Kommissionen indledende, foreløbige og ikke-bindende årlige estimater for emissioner og optag fra forvaltning af dyrkede arealer og græsningsarealer, idet der benyttes IPCC-metoder, i det omfang det er relevant. Medlemsstaterne bør som minimum anvende den metode, der er beskrevet som niveau 1 i de relevante IPCC-retningslinjer. Medlemsstaterne opfordres til at anvende disse estimater til at udpege nøglekategorier og udvikle landespecifikke niveau 2- og niveau 3-nøglemetoder til solid og nøjagtig vurdering af emissioner og optag.

c)	Medlemsstaterne forelægger senest den 15. marts 2022 deres endelige årlige estimater for regnskabsføringen for forvaltning af græsningsarealer og dyrkede arealer.

En medlemsstat kan anmode om en undtagelse med henblik på udsættelse af fristen i litra c), hvis fastlæggelse af de endelige estimater for regnskabsføringen for forvaltning af græsningsarealer og dyrkede arealer ikke med rimelighed kan nås inden for tidsrammen i dette stykke af mindst en af de følgende årsager:

i)	det påkrævede regnskab kan af tekniske årsager kun gennemføres i faser, der overskrider tidsplanen

ii)	der ville være uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med en færdiggørelse af regnskabet inden for tidsplanen

Medlemsstater, der ønsker at gøre brug af undtagelsen, forelægger senest den 15. januar 2021 Kommissionen en begrundet anmodning.

Mener Kommissionen, at anmodningen er velbegrundet, indrømmer den undtagelsen for en periode på højst tre kalenderår fra den 15. marts 2022. Ellers afviser den ansøgningen, idet den forklarer årsagerne til dens afgørelse.

Om nødvendigt kan Kommissionen anmode om, at der forelægges yderligere oplysninger inden for en nærmere angivet rimelig frist.

Anmodningen om en undtagelse anses for at være imødekommet, hvis Kommissionen ikke har gjort indsigelse inden for seks måneder efter, at den har modtaget medlemsstatens oprindelige anmodning eller de yderligere oplysninger, den har anmodet om.

3. Medlemsstaterne kan også for hver regnskabsperiode i bilag I udarbejde og føre regnskaber, som nøjagtigt afspejler alle emissioner og optag fra fornyelse af vegetation samt dræning og genopretning af vådområder.

4. Regnskaberne i stk. 1, 2 og 3 omfatter emissioner og optag af følgende drivhusgasser:

a)	kuldioxid (CO2)

b)	metan (CH4)

c)	dinitrogenoxid (N2O).

5. Udarbejdes og føres regnskaber i overensstemmelse med denne afgørelse, medtages enhver aktivitet, som er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, i medlemsstatens regnskab fra påbegyndelsen af aktiviteten, dog tidligst den 1. januar 2013.

Artikel 4

Generelle regnskabsregler

1. I regnskaberne i artikel 3, stk. 1, 2 og 3, angiver medlemsstaterne emissioner med et plustegn (+) og optag med et minustegn (–).

2. I forbindelse med udarbejdelsen af regnskaber og regnskabsføringen sikrer medlemsstaterne, at de relevante oplysninger er nøjagtige, fuldstændige, sammenhængende, sammenlignelige og gennemsigtige, når de vurderer emissioner og optag vedrørende de i artikel 3, stk. 1, 2 og 3, omhandlede aktiviteter.

3. Emissioner og optag fra aktiviteter, som falder inden for mere end en af kategorierne i artikel 3, stk. 1, 2 og 3, anføres kun under én kategori for at undgå, at de medregnes to gange.

4. Medlemsstaterne udpeger på grundlag af gennemskuelige og verificerbare data, på hvilke arealer der foregår en aktivitet, som falder inden for en af kategorierne i artikel 3, stk. 1, 2 og 3. De sikrer, at alle sådanne arealer kan identificeres i regnskabet for den pågældende kategori.

5. I regnskaberne i artikel 3, stk. 1, 2 og 3, medtager medlemsstaterne enhver ændring af kulstoflageret i følgende kulstofpuljer:

a)	overjordisk biomasse

b)	underjordisk biomasse

førne

d)	død træmasse

e)	organisk kulstof i jorden

f)	høstede træprodukter.

Medlemsstaterne kan dog vælge ikke at medtage ændringer af kulstoflagrene i kulstofpuljer under litra a)-e) i første afsnit i deres regnskaber, hvis kulstofpuljen ikke er en kilde. Medlemsstaterne kan kun antage, at en kulstofpulje ikke er en kilde, når dette kan underbygges med gennemskuelige og verificerbare data.

6. Medlemsstater færdiggør regnskaberne i artikel 3, stk. 1, 2 og 3, ved afslutningen af hver regnskabsperiode i bilag I ved i disse regnskaber at oplyse balancen for de samlede nettoemissioner og -optag i løbet af den relevante regnskabsperiode.

7. Medlemsstaterne fører et fuldstændigt og nøjagtigt register over alle data, de benytter til at overholde deres forpligtelser i henhold til denne afgørelse mindst lige så længe, som denne afgørelse er i kraft.

8. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12 til at ændre bilag I for at tilføje eller ændre regnskabsperioder med henblik på at sikre, at disse svarer til de relevante perioder, der er vedtaget af UNFCCC's eller Kyotoprotokollens organer, eller af organer nedsat i henhold til aftaler, der er afledt af eller afløser dem, og som er i overensstemmelse med de regnskabsperioder, der er vedtaget af UNFCCC's eller Kyotoprotokollens organer, eller af organer nedsat i henhold til aftaler, der er afledt af eller afløser dem, og som finder anvendelse på Unionens emissionsreduktionsforpligtelser i andre sektorer.

Artikel 5

Regnskabsregler for nyplantning, genplantning og rydning af skov

1. I regnskaberne vedrørende nyplantning og genplantning af skov afspejler medlemsstaterne kun emissioner og optag fra sådanne aktiviteter på arealer, som ikke var skov den 31. december 1989. Medlemsstaterne kan afspejle emissioner fra nyplantning og genplantning af skov i et enkelt regnskab.

2. Medlemsstaterne afspejler i deres regnskaber nettoemissioner og optag fra nyplantning, genplantning og rydning af skov, som de samlede emissioner og det samlede optag for hvert af årene i den relevante regnskabsperiode på grundlag af gennemskuelige og verificerbare data.

3. Medlemsstaterne fører regnskaber over emissioner og optag på arealer, som er opført i regnskaberne, jf. artikel 4, stk.4, under aktivitetskategorien nyplantning, genplantning eller rydning af skov, selv når sådanne aktiviteter ikke længere finder sted på området.

4. Hver medlemsstat fastlægger skovområdet ved at bruge den samme arealenhed som angivet i bilag V i beregningerne af aktiviteterne inden for nyplantning, genplantning og rydning af skov.

Artikel 6

Regnskabsregler for skovforvaltning

1. Medlemsstaterne aflægger regnskab for emissioner og optag fra skovforvaltningsaktiviteter beregnet som emissioner og optag i hver af regnskabsperioderne i bilag I fratrukket den værdi, der fremkommer ved at gange antallet af år i den pågældende regnskabsperiode med deres referenceniveau i bilag II.

2. Hvor resultatet af beregningen for en regnskabsperiode, jf. stk. 1, er negativt, inkluderer medlemsstaterne i deres skovforvaltningsregnskaber samlede emissioner og optag, der maksimalt svarer til 3,5 procent af medlemsstatens emissioner i basisåret eller -perioden, jf. bilag VI, som oplyst til UNFCCC i den pågældende medlemsstats relevante rapport, der er vedtaget i henhold til de relevante CMP-beslutninger i forhold til basisår eller -periode i anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen, undtagen emissioner og optag fra aktiviteter som beskrevet i artikel 3, stk. 1, 2 og 3, ganget med antallet af år i den pågældende regnskabsperiode.

3. Medlemsstaterne sikrer, at de beregningsmetoder, de bruger i deres regnskaber for skovforvaltningsaktiviteter, er i overensstemmelse med tillæg II til beslutning 2/CMP.6 og stemmer overens med de beregningsmetoder, de har brugt til beregning af deres referenceniveau i bilag II, på mindst følgende punkter:

a)	kulstofpuljer og drivhusgasser

b)	område under skovforvaltning

c)	høstede træprodukter

d)	naturlige forstyrrelser.

4. Senest et år før afslutningen af en regnskabsperiode meddeler medlemsstaterne Kommissionen de reviderede referenceniveauer. Disse referenceniveauer skal være identiske med de fastsatte niveauer i de retsakter, der er godkendt af UNFCCC's eller Kyotoprotokollens organer, eller, i mangel af sådanne retsakter, beregnes i overensstemmelse med processer og metoder fastlagt i de relevante beslutninger, der er vedtaget af UNFCCC's eller Kyotoprotokollens organer, eller af organer nedsat i henhold til aftaler, som er afledt af eller afløser dem.

5. Sker der ændringer af de relevante bestemmelser i beslutning 2/CMP.6 eller 2/CMP.7, meddeler medlemsstaterne de reviderede referenceniveauer, som afspejler disse ændringer, til Kommissionen senest seks måneder efter vedtagelsen af de pågældende ændringer.

6. Bliver bedre metoder vedrørende de data, som anvendes til fastlæggelse af det referenceniveau, der er angivet i bilag II, til rådighed for en medlemsstat, eller er der betydelige forbedringer i kvaliteten af de data, som en medlemsstat har til rådighed, foretager medlemsstaten de passende tekniske korrektioner, så virkningerne af omregningerne medtages i skovforvaltningsregnskabet. Disse tekniske korrektioner skal være identiske med alle sådanne korrektioner, der er godkendt inden for rammerne af UNFCCC-revisionen i overensstemmelse med beslutning 2/CMP.7. Den pågældende medlemsstat meddeler disse korrektioner til Kommissionen senest i forbindelse med indsendelsen i henhold til artikel 7, stk. 1, litra d), i forordning(EU) nr. 525/2013.

7. Med henblik på stk. 4, 5 og 6 oplyser medlemsstaterne omfanget af den årlige emission fra naturlige forstyrrelser, som er indregnet i deres reviderede referenceniveau, og hvordan de har skønnet den mængde.

8. Kommissionen kontrollerer oplysningerne vedrørende de reviderede referenceniveauer, som er omhandlet i stk. 4 og 5, og de tekniske korrektioner, som er omhandlet i stk. 6, med henblik på at sikre overensstemmelse mellem de oplysninger, medlemsstaterne har sendt til UNFCCC og de oplysninger, de har meddelt Kommissionen.

9. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12 vedrørende ajourføring af referenceniveauerne i bilag II, hvis en medlemsstat ændrer sit referenceniveau i medfør af stk. 4 og 5, og dette er blevet godkendt via UNFCCC-processen.

10. Medlemsstaterne afspejler i deres skovforvaltningsregnskaber virkningerne af enhver ændring af bilag II i forhold til hele den pågældende regnskabsperiode.

Artikel 7

Regnskabsregler for høstede træprodukter

1. Hver medlemsstat afspejler i dens regnskaber, jf. artikel 3, stk. 1, 2 og 3, emissioner og optag som følge af ændringer i puljen af høstede træprodukter, herunder emissioner fra høstede træprodukter, som er blevet fjernet fra dens skove i medlemsstaterne før den 1. januar 2013. Emissioner fra høstede træprodukter, som der allerede er taget højde for under Kyotoprotokollen i perioden fra 2008 til 2012 på basis af øjeblikkelig oxidation, udelades.

2. I deres regnskaber, jf. artikel 3, stk. 1, 2 og 3, vedrørende høstede træprodukter afspejler medlemsstaterne emissioner og optag fra ændringer i puljen af høstede træprodukter, som henhører under følgende kategorier ved brug af førsteordensnedbrydningsfunktionen og standardhalveringstiderne i bilag III:

papir

træplader

c)	savskåret træ.

Medlemsstaterne kan supplere disse kategorier med oplysninger om bark, forudsat at de tilgængelige data er gennemskuelige og verificerbare. Medlemsstaterne kan også anvende landespecifikke underkategorier af enhver af disse kategorier. Medlemsstaterne kan bruge landespecifikke metoder og halveringstider i stedet for metoderne og standardhalveringstiderne i bilag III, forudsat at disse metoder og værdier er fastsat på grundlag af gennemskuelige og verificerbare data, og at de anvendte metoder er mindst lige så detaljerede og nøjagtige som dem, der er anført i bilag III.

For eksporterede høstede træprodukter refererer landespecifikke data til landespecifikke halveringstider og brug af høstede træprodukter i importlandet.

For høstede træprodukter, der markedsføres i Unionen, anvender medlemsstaterne ikke landespecifikke halveringstider, der afviger fra dem, der anvendes af de importerende medlemsstater i deres regnskaber i henhold til artikel 3, stk. 1, 2 og 3.

Der føres regnskab for høstede træprodukter fra rydning, på grundlag af øjeblikkelig oxidation.

3. Afspejler medlemsstaterne i deres regnskaber, jf. artikel 3, stk. 1, 2 og 3, emissioner af kuldioxid (CO2) fra høstede træprodukter i deponeringsanlæg for fast affald, føres der regnskab på grundlag af øjeblikkelig oxidation.

4. Afspejler medlemsstaterne i deres regnskaber emissioner fra høstede træprodukter, som er høstet til brug for energiproduktion, gør de også det på grundlag af øjeblikkelig oxidation.

Medlemsstaterne kan, alene til orientering, i deres indsendte regnskaber give oplysninger om andelen af træ anvendt til energiproduktion, der er importeret fra et land uden for Unionen, samt oprindelseslandet for sådant træ.

5. Den importerende medlemsstat aflægger ikke regnskab for importerede høstede træprodukter, uanset deres oprindelse. Medlemsstaterne skal derfor kun afspejle emissioner og optag fra høstede træprodukter i deres regnskaber, hvis disse emissioner og optag stammer fra høstede træprodukter, som er blevet fjernet fra arealer, der er opført i deres regnskaber ifølge artikel 3, stk. 1, 2 og 3.

6. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12 vedrørende revision af de informationer, som er angivet i bilag III, for at afspejle ændringer i de retsakter, der er vedtaget af UNFCCC's eller Kyotoprotokollens organer, eller af organer nedsat i henhold til aftaler, der er afledt af eller afløser dem.

Artikel 8

Regnskabsregler for forvaltning af dyrkede arealer og græsningsarealer, fornyelse af vegetation samt dræning og genopretning af vådområder

1. I regnskaber vedrørende forvaltning af dyrkede arealer og græsningsarealer skal hver medlemsstat afspejle emissioner og optag fra disse aktiviteter, beregnet som emissioner og optag i hver af regnskabsperioderne i bilag I fratrukket den værdi, der fremkommer ved at gange antallet af år i den pågældende regnskabsperiode med medlemsstatens emissioner og optag fra disse aktiviteter i dens basisår, som oplyst i bilag VI.

2. Vælger en medlemsstat at udarbejde og føre regnskaber for fornyelse af vegetation og/eller dræning og genopretning af vådområder, benytter den beregningsmetoden i stk. 1.

Artikel 9

Regnskabsregler for naturlige forstyrrelser

1. Er betingelserne i denne artikels stk. 2 og 5 opfyldt, kan medlemsstaterne undlade at medregne ikke-menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder, som skyldes naturlige forstyrrelser, i beregninger, som vedrører deres regnskabsforpligtelse i henhold til i artikel 3, stk. 1, litra a), b) og d).

2. Anvender medlemsstaterne denne artikels stk. 1, beregner de, i overensstemmelse med den i bilag VII anførte metode, et baggrundsniveau for hver af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), b) og d). Artikel 3, stk. 1, litra a) og b), skal have et fælles baggrundsniveau. Alternativt kan medlemsstaterne anvende en gennemsigtig og sammenlignelig landespecifik metode med ensartede og indledningsvist komplette tidsserier med data, inklusive for perioden fra 1990 til 2009.

3. En medlemsstat kan fra deres LULUCF-regnskaber, enten årligt eller ved udgangen af den pågældende regnskabsperiode, udelade de ikke-menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder, der overskrider baggrundsniveauet, som beregnet i overensstemmelse med stk. 2, når:

emissionerne i et bestemt år i regnskabsperioden overskrider baggrundsniveauet plus en margin. Hvis baggrundsniveauet beregnes i overensstemmelse med den metode, der er angivet i bilag VII, skal denne margin være lig den dobbelte standardafvigelse på de tidsserier, der anvendes til at beregne baggrundsniveauet. Hvis baggrundsniveauet beregnes ved anvendelse af en landespecifik metode, beskriver medlemsstaterne, hvorledes denne margin er blevet fastlagt, i de tilfælde, hvor en sådan margin er nødvendig. Enhver anvendt metode skal undgå forventninger om nettokreditter i løbet af forpligtelsesperioden.

b)	medlemsstaterne overholder og aflægger rapport om oplysningskravene i stk. 5.

4. Enhver medlemsstat, som udelader ikke-menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder, som skyldes naturlige forstyrrelser i et bestemt år i regnskabsperioden, skal:

a)	fra regnskaberne for den resterende del af regnskabsperioden udelade alle efterfølgende optag på landarealer, som er påvirket af naturlige forstyrrelser, og hvorpå de i stk. 3 omhandlede emissioner har fundet sted

b)	ikke udelade emissioner fra høst- og efterskovningsaktiviteter, der har fundet sted på disse landarealer, efter at der er forekommet naturlige forstyrrelser

c)	ikke udelade emissioner fra foreskrevet afbrænding, der har fundet sted på disse landarealer i det bestemte år i regnskabsperioden

d)	ikke udelade emissioner på landarealer, hvor rydning er foretaget, efter at der er forekommet naturlige forstyrrelser.

5. Medlemsstaterne må kun udelade ikke-menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder, som skyldes naturlige forstyrrelser, hvis de leverer gennemskuelige oplysninger, som påviser:

a)	at alle landarealer, som er påvirket af naturlige forstyrrelser i det pågældende rapporteringsår, er blevet identificeret med deres geografiske placering, året og arten af den naturlige forstyrrelse

b)	at ingen rydning i den resterende del af den pågældende regnskabsperiode har fundet sted på landarealer, som er blevet påvirket af naturlige forstyrrelser, og hvorfra emissioner ikke er blevet medtaget i regnskabet

c)	hvilke verificerbare metoder og kriterier der vil blive anvendt til at identificere rydning på disse landarealer i de efterfølgende år i regnskabsperioden

d)	hvis det i praksis er muligt, hvilke foranstaltninger medlemsstaten har truffet med henblik på at forvalte eller styre virkningerne af disse naturlige forstyrrelser

e)	hvis det er muligt, hvilke foranstaltninger medlemsstaterne har truffet med henblik på at genoprette de landarealer, som er blevet påvirket af disse naturlige forstyrrelser.

6. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12 vedrørende revision af de oplysningskrav, som er omhandlet i denne artikels stk. 5 for at afspejle revisioner af retsakter, der er vedtaget af UNFCCC's eller Kyotoprotokollens organer.

Artikel 10

Oplysninger om LULUCF-tiltag

1. Senest 18 måneder efter begyndelsen af hver af regnskabsperioderne i bilag I udarbejder medlemsstaterne oplysninger om deres nuværende og fremtidige LULUCF-tiltag med henblik på at begrænse eller reducere emissionerne og bevare eller øge optaget fra de aktiviteter, som er nævnt i denne afgørelses artikel 3, stk. 1, 2 og 3, og sender dem til Kommissionen i form af et særskilt dokument eller som en klart identificerbar del af deres nationale strategier for kulstoffattig udvikling, jf. artikel 4 i forordning (EU) nr. 525/2013, eller af andre nationale strategier eller planer vedrørende LULUCF. Medlemsstaterne sikrer, at en bred vifte af interessenter høres. Indsender en medlemsstat sådanne oplysninger som del af deres strategier for kulstoffattig udvikling i henhold til forordning (EU) nr. 525/2013, finder den i nævnte forordning anførte relevante tidsplan anvendelse.

Oplysningerne om LULUCF-tiltag skal dække hele den pågældende regnskabsperiode i bilag I.

2. Medlemsstaterne medtager i deres oplysninger om LULUCF-tiltag som et minimum følgende oplysninger vedrørende hver af de aktiviteter, som er nævnt i artikel 3, stk. 1, 2 og 3:

a)	en beskrivelse af hidtidige tendenser for emissioner og optag, herunder om muligt historiske tendenser for så vidt som disse kan rekonstrueres

b)	fremskrivninger for emissioner og optag for regnskabsperioden

c)	en analyse af mulighederne for at begrænse eller reducere emissioner og for at bevare eller øge optag

en liste over de mest relevante foranstaltninger for at tage hensyn til de nationale omstændigheder, eventuelt inklusive, men ikke begrænset til de vejledende foranstaltninger, der er beskrevet i bilag IV, som medlemsstaten planlægger eller som skal gennemføres for at forfølge de muligheder for bekæmpelse, som måtte være påpeget i analysen i litra c)

eksisterende og planlagte politikker til gennemførelse af de foranstaltninger, som er omhandlet i litra d), herunder en kvantitativ eller kvalitativ beskrivelse af de forventede virkninger af disse foranstaltninger på emissioner og optag under hensyntagen til andre politikker og foranstaltninger vedrørende LULUCF-sektoren

f)	vejledende tidsplaner for vedtagelse og gennemførelse af de foranstaltninger, som er omhandlet i litra d).

3. Kommissionen kan yde vejledning og teknisk bistand til medlemsstater for at lette udvekslingen af oplysninger.

Kommissionen kan i samråd med medlemsstaterne sammenfatte sine konklusioner vedrørende alle medlemsstaters oplysninger om LULUCF-tiltag med henblik på at fremme udvekslingen af viden og god praksis mellem medlemsstaterne.

4. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen en rapport med en beskrivelse af de fremskridt, de har gjort med gennemførelsen af deres LULUCF-tiltag, senest på en dato, som ligger midt i hver af regnskabsperioderne, og senest ved afslutningen af hver af regnskabsperioderne i bilag I.

Kommissionen kan offentliggøre en sammenfattende rapport på grundlag af de i første afsnit nævnte rapporter.

Medlemsstaterne gør oplysningerne om deres LULUCF-tiltag og de rapporter, som er omhandlet i første afsnit, tilgængelige for offentligheden, senest tre måneder efter at de er blevet forelagt for Kommissionen.

Artikel 11

Revision

Kommissionen reviderer regnskabsreglerne i denne afgørelse i overensstemmelse med relevante beslutninger vedtaget af UNFCCC's eller Kyotoprotokollens organer eller med anden EU-ret eller, hvis der ikke er truffet sådanne beslutninger, senest den 30. juni 2017, og fremlægger, hvis det er hensigtsmæssigt, et forslag for Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 12

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 2, artikel 2, stk. 3, artikel 4, stk. 8, artikel 6, stk. 9, artikel 7, stk. 6, og artikel 9, stk. 6, tillægges Kommissionen for en periode på otte år fra 8. juli 2013. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af otteårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 2, stk. 2, artikel 2, stk. 3, artikel 4, stk. 8, artikel 6, stk. 9, artikel 7, stk. 6, og artikel 9, stk. 6, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning fra dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 2, artikel 2, stk. 3, artikel 4, stk. 8, artikel 6, stk. 9, artikel 7, stk. 6, og artikel 9, stk. 6, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en periode på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 13

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 14

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 21. maj 2013.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

L. CREIGHTON

Formand

(1) EUT C 351 af 15.11.2012, s. 85.

(2) Europa-Parlamentets holdning af 12.3.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 22.4.2013.

(3) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136.

(4) EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32

(5) Rådets beslutning 2002/358/EF af 25. april 2002 om godkendelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed (EFT L 130 af 15.5.2002, s. 1).

(6) Se side 13 i denne EUT.

BILAG I

REGNSKABSPERIODER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 3, STK. 1

Regnskabsperiode	År
Første regnskabsperiode	Fra 1. januar 2013 til 31. december 2020

BILAG II

MEDLEMSSTATERNES REFERENCENIVEAU SOM OMHANDLET I ARTIKEL 6

Medlemsstat	Gg kuldioxid(CO2-)ækvivalenter pr. år
Belgien	–2 499
Bulgarien	–7 950
Den Tjekkiske Republik	–4 686
Danmark	409
Tyskland	–22 418
Estland	–2 741
Irland	– 142
Grækenland	–1 830
Spanien	-23 100
Frankrig	–67 410
Italien	–22 166
Cypern	- 157
Letland	-16 302
Litauen	–4 552
Luxembourg	– 418
Ungarn	–1 000
Malta	–49
Nederlandene	–1 425
Østrig	–6 516
Polen	–27 133
Portugal	–6 830
Rumænien	–15 793
Slovenien	–3 171
Slovakiet	–1 084
Finland	–20 466
Sverige	–41 336
Det Forenede Kongerige	–8 268

BILAG III

FØRSTEORDENSNEDBRYDNINGSFUNKTION OG STANDARDHALVERINGSTIDER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 7

Førsteordensnedbrydningsfunktion, som starter ved i = 1900 og fortsætter til indeværende år:

(A)	idet C(1900) = 0.0

(B)

Formula

hvor:

i= år:

C(i)= kulstoflageret i den høstede mængde træprodukter ved starten af år i, Gg C

k= henfaldskonstant af førsteordensnedbrydning angivet i enheden år-1 ( Formula , hvor (T½) er halveringstiden for den høstede mængde træprodukter målt i år.)

Inflow(i)= tilstrømningen til den høstede mængde træprodukter i løbet af år i, Gg C år-1

ΔC(i)= ændringen af kulstoflageret i den høstede mængde træprodukter i løbet af år i, Gg C år-1

Standardhalveringstider (T½):

2 år for papir

25 år for træplader

35 år for savskåret træ.

BILAG IV

VEJLEDENDE FORANSTALTNINGER, SOM KAN INDGÅ I OPLYSNINGERNE OM LULUCF-TILTAG, SOM FORELÆGGES I HENHOLD TIL ARTIKEL 10, STK. 2, LITRA d)

Foranstaltninger i forbindelse med forvaltning af dyrket jord, såsom:

—	forbedring af agronomiske fremgangsmåder ved at vælge bedre afgrødesorter

—	udvidelse af sædskifte og undladelse eller reducering af ren braklægning

—	forbedring af forvaltningen af næringsstoffer, jordbearbejdning, restprodukter og vand

—	stimulering af fremgangsmåder inden for agroskovbrug og muligheder for ændring af arealdække/arealanvendelse

Foranstaltninger i forbindelse med forvaltning af græsningsarealer og forbedringer af græsmarker, såsom:

—	forebyggelse af, at græsarealer omlægges til dyrkede arealer, og at dyrkede arealer vender tilbage til naturlig vegetation

—	forbedring af forvaltningen af græsningsarealer ved at foretage ændringer i intensiteten af og tidspunktet for græsning

—	forøgelse af produktiviteten

—	forbedring af forvaltningen af næringsstoffer

—	forbedring af brugen af markafbrænding

—	indførelse af mere egnede sorter og især sorter med dybtgående rødder

Foranstaltninger til at forbedre forvaltningen af organisk landbrugsjord, især arealer med tørvejord, såsom:

—	tilskyndelse til brug af bæredygtige fremgangsmåder ved dyrkning af vådområder

—	tilskyndelse til at følge tilpassede landbrugsmæssige fremgangsmåder, såsom minimering af forstyrrelse af jorden eller ekstensive fremgangsmåder

d)	Foranstaltninger til at forhindre dræning og til at fremme genopretning af vådområder

Foranstaltninger i forbindelse med eksisterende eller delvis drænede moser, såsom:

—	forhindring af yderligere dræning

—	tilskyndelse til vådområdegenopretning og genskabelse af moser

—	forebyggelse af mosebrande

f)	Genopretning af ødelagte arealer

Foranstaltninger i forbindelse med skovbrugsaktiviteter, såsom:

—	nyplantning og genplantning af skov

—	bevarelse af kulstof i eksisterende skove

—	forøgelse af produktionen i eksisterende skove

—	forøgelse af mængden af høstede træprodukter

—	forbedring af skovforvaltning, herunder ved optimeret sammensætning af sorter, pleje og udtynding og beskyttelse af jorden

h)	forebyggelse af skovrydning

i)	Styrkelse af beskyttelsen mod naturlige forstyrrelser, såsom brande, sygdomme og storme

j)	Foranstaltninger til substitution af drivhusgasintensive energiholdige råmaterialer med høstede træprodukter.

BILAG V

MINIMUMSVÆRDIER FOR AREALSTØRRELSE, TRÆKRONEDÆKNINGSGRAD OG TRÆHØJDE SOM ANGIVET AF MEDLEMSSTATEN FOR DEFINITIONEN AF SKOV

Medlemsstat	Areal (ha)	Trækronedækningsgrad (%)	Træhøjde (m)
Belgien	0,5	20	5
Bulgarien	0,1	10	5
Den Tjekkiske Republik	0,05	30	2
Danmark	0,5	10	5
Tyskland	0,1	10	5
Estland	0,5	30	2
Irland	0,1	20	5
Grækenland	0,3	25	2
Spanien	1,0	20	3
Frankrig	0,5	10	5
Italien	0,5	10	5
Cypern
Letland	0,1	20	5
Litauen	0,1	30	5
Luxembourg	0,5	10	5
Ungarn	0,5	30	5
Malta
Nederlandene	0,5	20	5
Østrig	0,5	30	2
Polen	0,1	10	2
Portugal	1,0	10	5
Rumænien	0,25	10	5
Slovenien	0,25	30	2
Slovakiet	0,3	20	5
Finland	0,5	10	5
Sverige	0,5	10	5
Det Forenede Kongerige	0,1	20	2

BILAG VI

BASISÅR ELLER -PERIODE

Medlemsstat	Basisår
Belgien	1990
Bulgarien	1988
Den Tjekkiske Republik	1990
Danmark	1990
Tyskland	1990
Estland	1990
Irland	1990
Grækenland	1990
Spanien	1990
Frankrig	1990
Italien	1990
Cypern
Letland	1990
Litauen	1990
Luxembourg	1990
Ungarn	1985-87
Malta
Nederlandene	1990
Østrig	1990
Polen	1988
Portugal	1990
Rumænien	1989
Slovenien	1986
Slovakiet	1990
Finland	1990
Sverige	1990
Det Forenede Kongerige	1990

BILAG VII

BEREGNING AF BAGGRUNDSNIVEAUET FOR NATURLIGE FORSTYRRELSER

Til beregning af baggrundsniveauet fremlægger medlemsstaterne oplysninger om de historiske emissionsniveauer som følge af naturlige forstyrrelser. Med henblik herpå skal medlemsstaterne:

a)	fremlægge oplysninger om type(r) af naturlige forstyrrelser, der er medtaget i vurderingen

b)	medtage vurderinger af samlede årlige emissioner for disse typer af naturlige forstyrrelser for perioden 1990-2009, opført efter de i artikel 3, stk. 1, omhandlede aktiviteter

c)	påvise, at der er sikret overensstemmelse mellem tidsserierne i alle de relevante parametre, herunder minimumsområde, emissionsvurderingsmetoder samt dækning af puljer og gasser.

Baggrundsniveauet beregnes for de aktiviteter, som er opført på listen i artikel 3, stk. 1, hvis medlemsstaten agter at anvende bestemmelserne om naturlige forstyrrelser, som gennemsnittet af tidsserierne i perioden 1990-2009 undtagen alle de år, hvor der er registreret abnorme emissionsniveauer, dvs. undtagen alle statistisk stærkt afvigende værdier. Identifikationen af statistisk stærkt afvigende værdier foretages efter en iterativ proces, der beskrives således:

a)	beregning af det aritmetiske gennemsnit og standardafvigelsen fra den fuldstændige tidsserie for perioden 1990-2009

b)	udeladelse fra tidsserien af alle de år, hvor de årlige emissioner er uden for to gange standardafvigelsen i forhold til gennemsnittet

c)	genberegning af det aritmetiske gennemsnit og standardafvigelsen for tidsserien for perioden 1990-2009 minus de i b) udeladte år

d)	gentagelse af b) og c), indtil der ikke kan identificeres stærkt afvigende værdier.