15.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 154/12


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 505/2012

af 14. juni 2012

om ændring og berigtigelse af forordning (EF) nr. 889/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (1), særlig artikel 14, stk. 2, artikel 16, stk. 1, litra d), artikel 16, stk. 3, litra a), artikel 21, stk. 2, artikel 22, stk. 1, artikel 26, litra a), artikel 38, litra a) og b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Artikel 14, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 834/2007 fastsætter de generelle regler for produktion af økologisk foder, for så vidt angår oprindelsen. Foder produceret på bedriften fuldstændiggør i denne sammenhæng den økologiske produktionscyklus på bedriften. Foderfremstilling på bedriften og/eller anvendelse af foder fra samme område mindsker transporten og er gavnlig for miljøet og naturen. For bedre at opfylde de økologiske målsætninger i forordning (EF) nr. 834/2007 og på baggrund af erfaringerne bør der for svin og fjerkræ fastsættes en mindsteandel af foderet, som skal produceres på driften, og denne mindsteandel bør øges for de planteædende arters vedkommende.

(2)

Den horisontale lovgivning for fodermidler og foderblandinger og fodertilsætningsstoffer heri blev ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF (2). De pågældende artikler i og bilag til Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 (3) bør derfor ændres.

(3)

Udviklingen af harmoniserede økologiske produktionsmetoder for ungfjerkræ på EU-plan er en kompleks proces, fordi de berørte parter har meget delte meninger om de tekniske krav. For at der kan blive mere tid til at udarbejde detaljerede regler for produktionen af økologiske kyllinger, bør undtagelsesbestemmelsen for anvendelse af ikke-økologiske kyllinger forlænges.

(4)

Produktionen af økologiske proteinafgrøder kan ikke følge med efterspørgslen. Især er udbuddet, både kvalitativt og kvantitativt, af økologisk protein på EU's marked stadig ikke tilstrækkeligt til at opfylde ernæringsbehovene hos svin og fjerkræ, der opdrættes på økologiske landbrug. Derfor bør en mindre andel ikke-økologisk proteinfoder undtagelsesvis tillades i en begrænset periode.

(5)

Visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 889/2008 bør omformuleres for yderligere at præcisere og tydeliggøre anvendelsen af ordet »økologisk« og EU's økologilogo til mærkning af foder fremstillet af økologiske ingredienser.

(6)

Anvendelsen af fodertilsætningsstoffer i fremstillingen af økologisk foder bør tillades på visse betingelser. Medlemsstaterne har indgivet ansøgninger om en række nye stoffer, som skal godkendes i henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EF) nr. 834/2007. Baseret på henstillinger fra ekspertgruppen med henblik på teknisk rådgivning om økologisk produktion (4), som konkluderede, at fodertilsætningsstofferne natriumformiat, natriumferrocyanid, natrolit-phonolit og clinoptilolit opfylder de økologiske målsætninger og principper, bør disse stoffer indgå i bilag VI til forordning (EF) nr. 889/2008.

(7)

Bilag VIII, del A, til forordning (EF) nr. 889/2008 indeholder en fejl vedrørende kravene til anvendelse af ekstrakter af rosmarin som økologisk fødevaretilsætningsstof, som bør rettes.

(8)

Forordning (EF) nr. 889/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

For at sikre, at de erhvervsdrivende fortsat kan anvende de særlige produktionsregler i forbindelse med ikke-økologiske foderstoffer og ikke-økologiske kyllinger efter den nuværende udløbsdato for disse regler, skal ændringerne af de særlige regler, som denne forordning medfører, gælde fra den 1. januar 2012 med henblik på at undgå hindringer for eller afbrydelser af den økologiske produktion.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forskriftsudvalget for Økologisk Produktion —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af bestemmelserne

Forordning (EF) nr. 889/2008 ændres således:

1)

Artikel 19 affattes således:

»Artikel 19

Foder fra egen bedrift og fra andre kilder

1.   Hvad planteædere angår, skal mindst 60 % af foderet, undtagen i perioden hvert år, hvor dyrene er på sæsonbestemt græsningsskifte, jf. artikel 17, stk. 4, komme fra bedriften selv eller, hvis dette ikke er muligt, være produceret i samarbejde med andre økologiske landbrugsbedrifter i det samme område.

2.   Hvad grise og fjerkræ angår, skal mindst 20 % af foderet komme fra bedriften selv, eller, hvis dette ikke er muligt, være produceret i det samme område i samarbejde med andre økologiske landbrugsbedrifter eller foderforsyningsvirksomheder.

3.   Hvad bier angår, skal staderne ved afslutningen af produktionsperioden efterlades med tilstrækkelig honning og pollen, til at bierne kan overvintre.

Fodring af kolonierne er kun tilladt, hvis det på grund af de klimatiske forhold er nødvendigt for deres overlevelse. Til fodring anvendes økologisk honning, økologisk sukkeropløsning eller økologisk sukker.«

2)

Artikel 22 affattes således:

»Artikel 22

Anvendelse af bestemte produkter og stoffer i foder

Ved anvendelse af artikel 14, stk. 1, litra d), nr. iv), i forordning (EF) nr. 834/2007 kan kun følgende stoffer anvendes til forarbejdning af økologisk foder og til fodring af økologiske dyr:

a)

ikke-økologiske fodermidler af vegetabilsk eller animalsk oprindelse, eller andre fodermidler, som er opført i bilag V, del 2, forudsat at:

i)

de er fremstillet eller tilberedt uden kemiske opløsningsmidler, og

ii)

restriktionerne i artikel 43 eller 47, litra c), er overholdt

b)

ikke-økologiske krydderier, urter og melasse, forudsat at:

i)

de ikke er til rådighed i økologisk form

ii)

de er fremstillet eller tilberedt uden kemiske opløsningsmidler, og

iii)

deres anvendelse er begrænset til 1 % af en bestemt arts foderration, beregnet årligt i procent af tørstofindholdet i foderstoffer af landbrugsoprindelse

c)

økologiske fodermidler af animalsk oprindelse

d)

fodermidler af mineralsk oprindelse, som er opført i bilag V, del 1,

e)

produkter fra bæredygtigt fiskeri, forudsat at:

i)

de er fremstillet eller tilberedt uden kemiske opløsningsmidler

ii)

deres anvendelse er begrænset til ikke-planteædere, og

iii)

anvendelsen af fiskeproteinhydrolysat er begrænset udelukkende til unge dyr

f)

salt i form af havsalt, ubehandlet stensalt

g)

fodertilsætningsstoffer, der er opført i bilag VI.«

3)

Artikel 24, stk. 2, affattes således:

»2.   Fytoterapeutiske produkter, sporstoffer og produkter, der er anført i bilag V, del 1, og i bilag VI, del 3, skal anvendes frem for kemisk fremstillede allopatiske veterinærlægemidler eller antibiotika, forudsat at de har en effektiv terapeutisk virkning for den pågældende dyreart og den tilstand, behandlingen er beregnet på.«

4)

Artikel 25k, stk. 1, litra d), affattes således:

»d)

økologiske fodermidler af vegetabilsk eller animalsk oprindelse.«

5)

Artikel 25m, stk. 1, affattes således:

»1.   I økologisk akvakultur er det kun tilladt at anvende de foderstoffer af mineralsk oprindelse, der er opført i bilag V, del 1.«

6)

I artikel 42, litra b), ændres »31. december 2011« til »31. december 2014«.

7)

Artikel 43 affattes således:

»Artikel 43

Anvendelse af ikke-økologisk proteinfoder af vegetabilsk og animalsk oprindelse til fodring af husdyr

Hvor bestemmelserne i artikel 22, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 834/2007 finder anvendelse, og når landbrugerne ikke er i stand til at fremskaffe udelukkende økologisk produceret proteinfoder, er brug af ikke-økologisk proteinfoder tilladt i begrænset omfang til svin og fjerkræ.

Den højst tilladte procentdel ikke-økologisk proteinfoder pr. tolvmånedersperiode for disse arter er 5 % i kalenderårene 2012, 2013 og 2014.

Disse tal beregnes på årsbasis som en procentdel af tørstofindholdet i foder af landbrugsoprindelse.

Den erhvervsdrivende opbevarer dokumentation for behovet for at anvende denne bestemmelse.«

8)

Artikel 59 og 60 affattes således:

»Artikel 59

Anvendelsesområde, anvendelse af varemærker og varebetegnelser

Dette kapitel gælder ikke for foder til selskabsdyr eller pelsdyr.

Varemærker og varebetegnelser, der indeholder en angivelse som omhandlet i artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. 834/2007, må kun anvendes, hvis alle ingredienser af vegetabilsk eller animalsk oprindelse er fra økologisk landbrug, og mindst 95 % af produktets tørstof består af sådanne ingredienser.

Artikel 60

Angivelser på forarbejdet foder

1.   Betegnelserne omhandlet i artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. 834/2007 og EU's økologilogo kan anvendes på forarbejdet foder, forudsat at alle nedenstående krav er opfyldt:

a)

det forarbejdede foder er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 834/2007, særlig artikel 14, stk. 1), litra d), nr. iv) og v), hvis det er beregnet til husdyr, eller artikel 15, stk. 1, litra d), hvis det er beregnet til akvakulturdyr, og artikel 18

b)

det forarbejdede foder er i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende forordning, særlig artikel 22 og 26

c)

alle ingredienser af vegetabilsk eller animalsk oprindelse, som er indeholdt i det forarbejdede foder, er fra økologisk landbrug

d)

mindst 95 % af produktets tørstof består af økologiske landbrugsprodukter.

2.   Under iagttagelse af bestemmelserne i litra a) og b) i stk. 1, er følgende erklæring tilladt, hvis det drejer sig om produkter, der indeholder forskellige andele af fodermidler fra økologisk landbrug, og/eller fodermidler fra omlægningsprodukter, og/eller ikke-økologiske fodermidler, som omhandlet i artikel 22 i nærværende forordning:

»kan anvendes i økologisk produktion i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 834/2007 og (EF) nr. 889/2008«.«

9)

Bilag V og VI affattes som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Berigtigelsesbestemmelser

I del A i bilag VIII til forordning (EF) nr. 889/2008 erstattes linjen, der vedrører fødevaretilsætningsstoffet E 392 af nedenstående:

»B

E 392*

Ekstrakter af rosmarin

X

X

Kun hvis de stammer fra økologisk produktion«

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1, nr. 6) og 7), anvendes dog fra den 1. januar 2012.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juni 2012.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.

(2)  EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1.

(3)  EUT L 250 af 18.9.2008, s. 1.

(4)  Final report on feed (EGTOP/1/2011), http://ec.europa.eu/agriculture/organic/files/eu-policy/expert-recommendations/expert_group/final_report_on_feed_to_be_published_en.pdf.


BILAG

»

BILAG V

Fodermaterialer, jf. artikel 22, litra d), artikel 24, stk. 2, og artikel 25m, stk. 1

1.   MINERALSKE FODERMIDLER

A

Kalkholdige marine skaller

 

A

Kulsur algekalk

 

A

Lithotamnion

 

A

Calciumgluconat

 

A

Calciumcarbonat

 

A

Magnesiumoxid (vandfrit magnesium)

 

A

Magnesiumsulfat

 

A

Magnesiumchlorid

 

A

Magnesiumcarbonat

 

A

Defluoriseret phosphat

 

A

Calciummagnesiumphosphat

 

A

Magnesiumphosphat

 

A

Mononatriumphosphat

 

A

Calciumnatriumphosphat

 

A

Natriumchlorid

 

A

Natriumbicarbonat

 

A

Natriumcarbonat

 

A

Natriumsulfat

 

A

Kaliumchlorid

 

2.   ØVRIGE FODERMIDLER

Gærings(bi)produkter fra mikroorganismer, hvis celler er blevet inaktiveret eller dræbt:

A

Saccharomyces cerevisiae

 

A

Saccharomyces carlsbergiensis

 

BILAG VI

Fodertilsætningsstoffer, der anvendes i foderstoffer, jf. artikel 22, litra g), artikel 24, stk. 2, og artikel 25m, stk. 2

Fodertilsætningsstoffer, der er opført i dette bilag, skal godkendes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 (1).

1.   TEKNOLOGISKE TILSÆTNINGSSTOFFER

a)   Konserveringsmidler

Tilladelse

ID-nummer

Stof

Beskrivelse, anvendelsesbetingelser

A

1a

E 200

Sorbinsyre

 

A

1a

E 236

Myresyre

 

B

1a

E 237

Natriumformiat

 

A

1a

E 260

Eddikesyre

 

A

1a

E 270

Mælkesyre

 

A

1a

E 280

Propionsyre

 

A

1a

E 330

Citronsyre

 


b)   Antioxidanter

Tilladelse

ID-nummer

Stof

Beskrivelse, anvendelsesbetingelser

A

1b

E 306

Tocopherolrige ekstrakter af naturlig oprindelse

 


c)   Emulgatorer og stabilisatorer samt fortyknings- og geleringsmidler

Tilladelse

ID-nummer

Stof

Beskrivelse, anvendelsesbetingelser

A

1

E 322

Lecithin

Kun hvis fremstillet af økologiske råvarer

Anvendelsen begrænset til foder til akvakulturdyr


d)   Bindemidler, antiklumpningsmidler og koaguleringsmidler

Tilladelse

ID-nummer

Stof

Beskrivelse, anvendelsesbetingelser

B

1

E 535

Natriumferrocyanid

Maksimumsdosis på 20 mg/kg NaCl (beregnet som ferrocyanid-anion)

A

1

E 551b

Kolloidal kiselsyre

 

A

1

E 551c

Kiselgur (renset diatoméjord)

 

A

1

E 558

Bentonit-montmorillonit

 

A

1

E 559

Kaolinler, asbestfri

 

A

1

E 560

Naturlig blanding af steatit og chlorit

 

A

1

E 561

Vermiculit

 

A

1

E 562

Sepiolit

 

B

1

E 566

Natrolit-phonolit

 

B

1

E 568

Clinoptilolit af sedimentær oprindelse (fedesvin, slagtekyllinger, slagtekalkuner, kvæg, laks)

 

A

1

E 599

Perlit

 


e)   Tilsætningsstoffer til ensilage

Tilladelse

ID-nummer

Stof

Beskrivelse, anvendelsesbetingelser

A

1k

Enzymer, gær og bakterier

Anvendelsen begrænset til produktion af ensilage, når vejrforholdene ikke tillader en passende gæring.

2.   SENSORISKE TILSÆTNINGSSTOFFER

Tilladelse

ID-nummer

Stof

Beskrivelse, anvendelsesbetingelser

A

2b

 

Aromastoffer

Kun ekstrakter fra landbrugsprodukter

3.   TILSÆTNINGSSTOFFER MED ERNÆRINGSMÆSSIGE EGENSKABER

a)   Vitaminer

Tilladelse

ID-nummer

Stof

Beskrivelse, anvendelsesbetingelser

A

3a

 

Vitaminer og provitaminer

Udvundet af landbrugsprodukter

Hvis udvundet syntetisk, kan kun de, der er identiske med vitaminer udledt af landbrugsprodukter, anvendes til enmavede dyr og akvakulturdyr

Hvis udvundet syntetisk, kan kun vitaminer af type A, D og E, der er identiske med vitaminer udvundet af landbrugsprodukter, anvendes til drøvtyggere, efter forudgående tilladelse fra medlemsstaterne baseret på en vurdering af drøvtyggernes muligheder for at skaffe sig de nødvendige mængder af de pågældende vitaminer gennem deres foderrationer.


b)   Sporstoffer

Tilladelse

ID-nummer

Stof

Beskrivelse, anvendelsesbetingelser

A

3b

E1 Jern

jernoxid

ferrocarbonat

ferrosulfat, heptahydrat

ferrosulfat, monohydrat

 

A

3b

E2 Jod

calciumjodat, vandfrit

 

A

3b

E3 Kobolt

basisk koboltcarbonat, monohydrat

koboltsulfat, monohydrat og/eller heptahydrat

 

A

3b

E4 Kobber

basisk koboltcarbonat, monohydrat

kobberoxid

kobbersulfat, pentahydrat

 

A

3b

E5 Mangan

mangancarbonat

manganoxid

mangansulfat, monohydrat

 

A

3b

E6 Zink

zinkoxid

zinksulfat, monohydrat

zinksulfat, heptahydrat

 

A

3b

E7 Molybdæn

natriummolybdat

 

A

3b

E8 Selen

natriumselenat

natriumselenit

 

4.   ZOOTEKNISKE TILSÆTNINGSSTOFFER

Tilladelse

ID-nummer

Stof

Beskrivelse, anvendelsesbetingelser

A

 

Enzymer og mikroorganismer

 

«

(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.