21.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 194/39

(1)

I Kommissionens meddelelse Europa 2020 (1) foreslås det, at udviklingen af en økonomi baseret på viden og innovation gøres til en prioritet.

(2)

Målene i Europa 2020-strategien er anført mere detaljeret i navnlig flagskibsinitiativerne »En digital dagsorden for Europa« (2) og »Innovation i EU« (3). Et af de tiltag, der skal gennemføres under den »digitale dagsorden«, består i at sikre bred formidling af offentligt finansieret forskning via fri adgang til publikation af videnskabelige data og dokumenter. »Innovation i EU«-initiativet opfordrer til, at der oprettes et europæisk forskningsrum (EFR), som kan bidrage til at fjerne hindringer for mobilitet og grænseoverskridende samarbejde. Det anføres deri, at fri adgang til publikationer og data fra offentligt finansieret forskning bør fremmes, og at den åbne adgang til publikationer bør gøres til et overordnet princip for de projekter, der finansieres af EU's forskningsrammeprogrammer.

(3)

Den 14. februar 2007 vedtog Kommissionen en meddelelse om videnskabelig information i den digitale tidsalder: adgang, formidling og bevarelse (4), som var ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene. Den indeholdt en oversigt over situationen i Europa med hensyn til videnskabelig publikation og bevaring af forskningsresultater og behandlede også relevante organisatoriske, retlige, tekniske og finansielle spørgsmål.

(4)

Meddelelsen blev i november 2007 fulgt op af Rådets konklusioner om videnskabelig information i den digitale tidsalder: adgang, formidling og bevaring. Konklusionerne indeholdt en opfordring til Kommissionen om at eksperimentere med fri adgang til videnskabelige publikationer, der er resultatet af projekter, som finansieres af EU's forskningsrammeprogrammer, og angav en række tiltag, der skulle iværksættes af medlemsstaterne. Der er sket fremgang på nogle af de områder, der blev behandlet i konklusionerne, men ikke alle mål er nået, og der er ikke gjort lige store fremskridt i alle medlemsstater. Der er behov for EU-tiltag for at udnytte Europas forskningspotentiale mest muligt.

(5)

Politikkerne for fri adgang tager sigte på at give læserne vederlagsfri adgang til peer-review-evaluerede videnskabelige publikationer og forskningsdata så tidligt som muligt i formidlingsprocessen og muliggøre anvendelse og videreanvendelse af videnskabelige forskningsresultater. Sådanne politikker bør gennemføres under hensyntagen problematikken i forbindelse med intellektuelle ejendomsrettigheder.

(6)

Politikkerne for fri adgang til videnskabelige forskningsresultater bør gælde for al forskning, der modtager offentlige midler. Det forventes, at sådanne politikker vil forbedre forskningsvilkårene ved at mindske overlappende forskningsarbejde og nedbringe den tid, der bruges til at søge efter og få adgang til information, mest muligt. Dette vil fremskynde de videnskabelige fremskridt og gøre det lettere at samarbejde inden og uden for EU. Sådanne politikker vil også imødekomme det videnskabelige samfunds behov for større adgang til videnskabelig information.

(7)

Hvis samfundsaktørerne gives mulighed for at deltage i forskningscyklussen, forbedres innovationsresultaternes kvalitet, relevans, acceptabilitet og bæredygtighed, idet man dermed integrerer samfundets forventninger, behov, interesser og værdier. Fri adgang er et centralt element i medlemsstaternes politikker for ansvarlig forskning og innovation, i og med at forskningsresultaternes gøres tilgængelige for alle, og det gøres lettere for samfundet at engagere sig.

(8)

Virksomhederne vil også få fordel af en bredere adgang til videnskabelige forskningsresultater. Især vil de små og mellemstore virksomheder kunne forbedre deres innovationskapacitet. Derfor bør politikkerne for adgang til videnskabelig information også gøre det lettere for de private virksomheder at få adgang til videnskabelig information.

(9)

Internettet har ændret den videnskabelige og forskningsrelaterede verden fundamentalt. F.eks. har forskersamfundene eksperimenteret med nye måder til at registrere, attestere, formidle og bevare videnskabelige publikationer. Det er nødvendigt at tilpasse forsknings- og finansieringspolitikkerne til denne nye kontekst. Det bør henstilles til medlemsstaterne, at de tilpasser og udvikler deres politikker for fri adgang til videnskabelige publikationer.

(10)

Fri adgang til data fra videnskabelig forskning forbedrer datakvaliteten, mindsker behovet for overlappende forskningsarbejde, fremskynder de videnskabelige fremskridt og bidrager til at bekæmpe videnskabeligt svig. Ekspertgruppen på højt niveau om videnskabelige data understregede i sin endelige rapport »Riding the wave: How Europe can gain from the rising tide of scientific data« (5) fra oktober 2010, at det er af afgørende betydning, at de pålidelige data, der frembringes under den videnskabelige proces, udveksles og bevares. Derfor bør der hurtigst muligt iværksættes politiske tiltag med hensyn til adgang til data og følgelig rettes henstilling til medlemsstaterne herom.

(11)

Det er i offentlighedens interesse, at videnskabelige forskningsresultater bevares. Det har traditionelt været bibliotekerne, især de nationale pligtdeponeringsbiblioteker, som har haft ansvaret herfor. Mængden af forskningsresultater vokser kraftigt. Der bør etableres mekanismer, infrastruktur og softwareløsninger til at sikre langtidsbevaring af forskningsresultater i digital form. Det er afgørende at sikre en bæredygtig finansiering, da omkostningerne til datasikring for digitaliseret indhold stadig er forholdsvis høje. I betragtning af, hvor vigtigt det er at bevare forskningsresultater til fremtidig anvendelse, bør medlemsstaterne opfordres til at indføre eller styrke deres politikker på dette område.

(12)

De politikker, medlemsstaterne skal udvikle, bør fastlægges på nationalt eller subnationalt niveau afhængigt af den forfatningsmæssige situation og ansvarsfordelingen med hensyn til fastlæggelsen af forskningspolitik.

(13)

En solid e-infrastruktur, der understøtter det videnskabelige informationssystem, vil forbedre adgangen til videnskabelig information og langtidsbevaringen deraf. Det vil kunne fremme kollaborativ forskning. Ifølge Kommissionens meddelelse »IKT-infrastruktur til e-videnskab« (6) er e-infrastruktur »en infrastrukturramme, der gør det muligt at dele og få adgang til forskningsressourcer (hardware, software og indhold) nemt og hurtigt, hvor dette er nødvendigt for at fremme bedre og mere effektiv forskning«. Derfor bør der opfordres til, at sådanne infrastrukturformer og sammenkædningen deraf på europæisk niveau videreudvikles.

(14)

Udviklingen hen imod fri adgang er en verdensomspændende tendens, hvilket fremgår af »Revised strategy on UNESCO’s contribution to the promotion of open access to scientific information and research« (7) og OECD's erklæring om adgang til data fra forskning støttet af offentlige midler (8). Medlemsstaterne bør deltage i denne globale indsats og foregå med et godt eksempel ved at fremme et åbent, kollaborativt forskningsmiljø baseret på gensidighed.

(15)

Da publikationssektoren befinder sig i en overgangssituation, er det nødvendigt, at de berørte parter i fællesskab gennemfører denne overgangsproces og søger bæredygtige løsninger for den videnskabelige publikationsproces.

(16)

Den 12. december 2011 vedtog Kommissionen en pakke bestående af en meddelelse om åbne data, et forslag til direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (9) og Kommissionens nye regler om de dokumenter, den besidder. I den pågældende pakke blev der gjort rede for Kommissionens strategi for åbne data i en enkelt sammenhængende ramme, som omfatter forskellige tiltag, bl.a. denne henstilling.

(17)

Denne henstilling ledsages af en meddelelse, hvori Kommissionen definerer sin politik og vision for fri adgang til forskningsresultater. Den skitserer de tiltag, Kommissionen vil iværksætte som et organ, der finansierer forskning fra EU-budgettet.

(18)

Sammen med denne henstilling og den ledsagende meddelelse vedtager Kommissionen en meddelelse om »Det europæiske forskningsrum: et styrket partnerskab om videnskabelig topkvalitet og vækst«, hvori den opstiller de vigtigste prioriteter for at realisere det europæiske forskningsrum fuldt ud, herunder optimal cirkulation af, adgang til og overførsel af videnskabelig viden,

1.

At de fastlægger klare politikker for formidling af og fri adgang til videnskabelige publikationer, der hidrører fra offentligt finansieret forskning. Disse politikker bør omfatte:

At de sikrer, at disse politikker fører til:

2.

At de sikrer, at de forskningsfinansierende institutioner, der har ansvaret for at forvalte offentlige forskningsmidler, og de akademiske institutioner, der modtager offentlig finansiering, gennemfører politikkerne ved at:

3.

At de fastlægger klare politikker for formidling og fri adgang til forskningsdata, der hidrører fra offentligt finansieret forskning. Disse politikker bør omfatte:

At de sikrer, at disse politikker fører til:

4.

At de styrker bevaringen af videnskabelig information ved at:

5.

At de videreudvikler e-infrastruktur, der understøtter systemet til formidling af videnskabelig information, ved at:

6.

At de sikrer synergier mellem nationale e-infrastrukturer på europæisk og globalt niveau ved at:

7.

At de deltager i multistakeholderdialoger på nationalt, europæisk og/eller internationalt niveau om, hvordan man kan fremme fri adgang til og bevaring af videnskabelig information. Deltagerne bør navnlig kigge på:

8.

At de ved udgangen af året udpeger et nationalt kontaktpunkt, som skal:

9.

At de underretter Kommissionen 18 måneder efter offentliggørelsen af denne henstilling i Den Europæiske Unions Tidende og hvert andet år derefter om foranstaltninger, der træffes som reaktion på de forskellige elementer i denne henstilling, i overensstemmelse med de formaliteter, der fastlægges og aftales. På dette grundlag vil Kommissionen gennemgå fremskridtene i hele EU for at vurdere, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at nå de mål, der er fastsat i denne henstilling.