23.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 325/1

(1)

Unionen er grundlagt på de udelelige og universelle værdier: menneskets værdighed, frihed, lighed og solidaritet og den bygger på demokrati- og retsstatsprincippet. Disse principper er grundlæggende for medlemsstaterne i samfund, hvor pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retssikkerhed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd holdes i hævd. Enhver unionsborger nyder og bør nyde de rettigheder, der er fastsat i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(2)

Med Maastrichttraktaten indførtes i 1993 begrebet »unionsborger«. Med Amsterdamtraktaten fra 1999 og Lissabontraktaten fra 2009 blev de rettigheder, der er knyttet til unionsborgerskabet, yderligere styrket. 2013 er 20-årsjubilæet for unionsborgerskabets indførelse. Lissabontraktatens artikel 1, nr. 12), og artikel 2, nr. 34), (nu artikel 9 i TEU og artikel 20 i TEUF) fastsætter, at enhver, der har statsborgerskab i en medlemsstat, har unionsborgerskab, at unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab og ikke træder i stedet for dette, og at unionsborgere har de rettigheder og er underlagt de pligter, der er indeholdt i traktaterne. Lissabontraktatens artikel 2, nr. 35), (nu artikel 21 i TEUF) fastsætter unionsborgernes ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.

(3)

Stockholmprogrammet — Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse (3) — sætter borgeren i centrum for Unionens politik inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed. Programmets tiltag er koncentreret om at »opbygge borgernes Europa«, herunder ved at fremme borgernes rettigheder, særligt retten til fri bevægelighed og de rettigheder, der gør det muligt for unionsborgerne at tage aktiv del i Unionens demokratiske proces.

(4)

I sin beslutning af 15. december 2010 om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2009) — effektiv gennemførelse efter Lissabontraktatens ikrafttræden (4) opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at gøre 2013 til et borgernes Europaår for at sætte skub i debatten om EU-borgerskab, herunder om dets terminologi, indhold og omfang og oplyse EU-borgerne om deres rettigheder, navnlig om de nye rettigheder, der følger af Lissabontraktatens ikrafttræden, og om de midler der står til rådighed for udøvelsen af disse rettigheder.

(5)

2013 bør udpeges til borgernes Europaår. Et borgernes Europaår vil udgøre en passende lejlighed til at øge bevidstheden i den brede offentlighed om de rettigheder og pligter, som er knyttet til unionsborgerskabet. Borgernes Europaår bør også have til formål at øge borgernes bevidsthed om de rettigheder, der følger af deres unionsborgerskab, når de udøver deres ret til at færdes og opholde sig frit i en anden medlemsstat, f.eks. som studerende, arbejdstagere, arbejdssøgende, frivillige, forbrugere, iværksættere og unge eller pensionister. I denne forbindelse bør bevidstgørende tiltag integreres geografisk, demografisk og socialt og bør ligeledes fokusere på at fjerne de endnu eksisterende hindringer for udøvelsen af de til unionsborgerskabet tilknyttede rettigheder. Det budskab, at unionsborgerne også selv har en afgørende rolle at udfylde i styrkelsen af disse rettigheder gennem deres deltagelse i civilsamfundet og den demokratiske proces, bør udbredes.

(6)

For at sætte unionsborgerne i stand til at træffe informerede beslutninger om udøvelse af deres ret til fri bevægelighed, er det ikke nok kun at øge deres bevidsthed om selve denne rettighed. Det er afgørende, at unionsborgerne tillige er behørigt oplyst om de andre rettigheder, de i henhold til EU-retten nyder i en grænseoverskridende situationer. Sådanne oplysninger vil også sætte dem i stand til fuldt ud at nyde godt af disse rettigheder, hvis de beslutter sig for at gøre brug af deres ret til fri bevægelighed.

(7)

Siden retten til fri bevægelighed og ophold blev indført ved Romtraktaten i 1958 som en af de fire grundlæggende friheder, har retten til fri bevægelighed og ophold vist sin værdi som en af grundpillerne for oprettelsen af et indre marked til gavn for medlemsstaternes økonomier og den enkelte unionsborger.

(8)

Retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område er højt værdsat af unionsborgerne som en af de centrale, individuelle rettigheder, der knytter sig til unionsborgerskabet. Den belyser og fremmer bedre forståelse for værdien af den europæiske integration og tilskynder borgerne til at tage del i udformningen af Unionen.

(9)

Selv om retten til fri bevægelighed og ophold er fast forankret i den primære EU-ret og i betydeligt omfang er blevet nærmere reguleret i den afledte EU-ret, er der fortsat en kløft mellem de gældende retsregler og den virkelighed, borgerne står over for, når de forsøger at udøve disse rettigheder i praksis. Ud over usikkerheden omkring fordelene ved mobilitet oplever unionsborgerne for mange praktiske hindringer i forbindelse med at bo og arbejde i en anden medlemsstat.

(10)

I rapporten om unionsborgerskab af 27. oktober 2010 med titlen »Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder« indkredsede Kommissionen de største hindringer, som borgere til stadighed står over for i deres dagligliv, når de vil udøve deres rettigheder som unionsborgere, især i grænseoverskridende situationer, og Kommissionen opstillede 25 konkrete tiltag til at fjerne disse hindringer. En af de identificerede hindringer i denne forbindelse var mangel på oplysninger. Kommissionen konkluderede i sin rapport, at unionsborgerne hindres i at nyde godt af deres rettigheder, fordi de ikke er bevidste om dem, og bebudede, at den vil forbedre formidlingen af oplysninger til unionsborgerne om deres rettigheder, herunder især retten til fri bevægelighed.

(11)

TEU og TEUF tillægger enhver unionsborger ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet og ved kommunale valg i den medlemsstat, hvor borgeren har bopæl, på samme betingelser som statsborgere i denne medlemsstat, ret til at nyde i tredjelande, hvor den medlemsstat, som vedkommendes er statsborger i, ikke er repræsenteret, beskyttelse hos enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheder på samme vilkår som statsborgere i denne medlemsstat, ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet, ret til at henvende sig til Den Europæiske Ombudsmand samt til Unionens institutioner og andre rettigheder inden for forskellige områder såsom fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser, forbrugerbeskyttelse, offentlig sundhed, lige muligheder og ligebehandling, adgang til beskæftigelse og social sikring.

(12)

Der er med Lissabontraktaten indført nye rettigheder, navnlig borgerinitiativet, jf. artikel 1, nr. 12), og artikel 2, nr. 37), (artikel 11 i TEU og artikel 24 i TEUF), som gør det muligt for mindst én million borgere fra et betydeligt antal medlemsstater at anmode Kommissionen om at fremlægge et forslag inden for ethvert af Unionens ansvarsområder, hvorved borgerne sættes yderligere i stand til at engagere sig aktivt i Unionens politiske liv og tage direkte del i udformningen af EU-retten (5).

(13)

Siden 1979, da det første direkte valg blev afholdt, har Europa-Parlamentet fungeret som et direkte bindeled mellem borgerne og Unionen. Europa-Parlamentet og dets medlemmer spiller en afgørende rolle i formidlingen af de rettigheder og fordele, der følger af unionsborgerskabet, i at trække de anliggender, der ligger borgerne på sinde, frem i lyset ved udformningen af politikker og i at fremme unionsborgernes aktive deltagelse. I lyset af valget til Europa-Parlamentet i 2014 er det endvidere vigtigt at øge bevidstheden om unionsborgernes rettigheder, ligestilling mellem kønnene, kvinders og mænds deltagelse i Unionens demokratiske proces, herunder deres rettigheder som vælgere og opstillede i den medlemsstat, de er bosat i, og om omfanget af Europa-Parlamentets beføjelser i den lovgivningsmæssige proces. Virkningerne af disse oplysningstiltag bør forstærkes gennem tæt samordning og udnyttelse af synergieffekter mellem relevante tiltag, der gennemføres af EU-institutioner, især Europa-Parlamentet, af europæiske politiske partier og stiftelser og af medlemsstaterne forud for dette valg.

(14)

Endvidere bør unionsborgere, som overvejer at benytte sig af deres ret til fri bevægelighed og ophold, oplyses om deres ret til at erhverve eller bevare social sikring, herunder hvad angår grænseoverskridende sundhedsydelser, i henhold til EU-reglerne om koordinering af sociale sikringsordninger. Disse regler garanterer, at de ikke fortaber deres rettigheder i spørgsmål om social sikring, når de vælger at flytte inden for Unionen. Derudover bør de oplyses om anerkendelse af deres uddannelsesmæssige, akademiske og erhvervsmæssige kvalifikationer og om de sociale kompetencer og medborgerkompetencer, der indgår i den europæiske ramme for nøglekompetencer for livslang læring (6) og som kan ruste dem til at deltage i samfundslivet fuldt ud og sætte dem i stand til at udøve de rettigheder, de har i henhold til EU-retten.

(15)

Unionsborgerne bør også oplyses bedre om deres rettigheder som passagerer, uanset med hvilke transportmidler de rejser, overalt i Unionen, og om deres forbrugerrettigheder på tværs af landegrænserne. Hvis unionsborgerne har tillid til, at deres rettigheder som forbrugere beskyttes effektivt, vil de blive i stand til at bidrage til udviklingen af EU-markedet for varer og tjenesteydelser, som dermed mere effektivt vil realisere sit fulde potentiale til gavn for borgerne. På samme måde bør borgerne oplyses bedre om reglerne vedrørende produktsikkerhed i almindelighed og markedstilsyn, så de er bevidste om, hvordan deres sundhed og deres rettigheder beskyttes overalt i Unionen, især i tilfælde af trusler og risici, som de som enkeltpersoner ikke kan tage forholdsregler over for. Desuden er det vigtigt at øge unionsborgernes bevidsthed om deres ret til grænseoverskridende sundhedsydelser, såvel som tilknyttede foranstaltninger såsom e-sundhed og telemedicin, så de fuldt ud kan drage fordel af sikker behandling af høj kvalitet på tværs af medlemsstaternes landegrænser.

(16)

Denne afgørelse har til formål at bidrage til gennemførelsen af Europa 2020-strategiens mål, for så vidt som tiltag, der gør den frie bevægelighed for personer lettere og øger arbejdstagernes mobilitet, udgør vigtige midler til at imødegå konsekvenserne af demografiske ændringer på arbejdsmarkedet og til at forøge borgernes beskæftigelsesegnethed og de europæiske industriers konkurrenceevne. Denne afgørelse har også det langsigtede formål at støtte forskning og innovation i Unionen i betragtning af den aktuelle, alarmerende høje arbejdsløshed i visse medlemsstater.

(17)

Oplysnings-, lærings- og bevidstgørelseskampagner, der organiseres inden for rammerne af borgernes Europaår, bør også tage hensyn til behovene blandt mere specifikke målgrupper og sårbare grupper. Der bør være gratis og fri adgang til oplysninger på alle Unionens officielle sprog. Oplysningerne bør være letforståelige og gjort tilgængelige i samarbejde med lokale, regionale og statslige myndigheder, medierne, civilsamfundet og ikke-statslige organisationer. Alle disse forskellige interessenter vil kunne overveje initiativer såsom essay-konkurrencer og udarbejdelse af handlingsplaner og vejledninger, internetbaserede fora og kampagner på skoler og universiteter.

(18)

Den aktive rolle, som spilles af unionsborgerne og de sammenslutninger, der repræsenterer dem, er af afgørende betydning for Unionens funktionsmåde. I artikel 10 og 11 i TEU fremhæves betydningen af deltagerdemokrati i alle dets facetter og af den rolle, som borgerne og deres repræsentative sammenslutninger spiller i offentliggørelsen og udvekslingen af deres synspunkter inden for alle Unionens aktivitetsområder. EU-institutionerne bør fremme aktiv, demokratisk deltagelse i beslutningsprocessen ved hjælp af en åben, gennemskuelig og regelmæssig dialog med civilsamfundet med det formål at sikre, at Unionens tiltag bliver sammenhængende og gennemskuelige. Unionsborgernes aktive deltagelse bør også fremmes gennem adgang til dokumenter og oplysninger og gennem god forvaltning og god administration.

(19)

Uddannelsespolitik spiller en vigtig rolle i at oplyse borgerne, især de unge, om begrebet unionsborgerskab og de rettigheder, der knytter sig hertil. Den kan også bidrage til at fremme flersproglighed, mobilitet blandt studerende, lærere, personer under erhvervsuddannelser og deres undervisere, og til at fostre sociale og medborgerskabsmæssige kompetencer i overensstemmelse med den europæiske ramme for nøglekompetencer for livslang læring, hvormed de kan rustes til at deltage fuldt ud i samfundslivet og sættes i stand til i vidt omfang at udøve deres rettigheder i henhold til EU-retten. Det bør være muligt at iværksætte specifikke tiltag, at øge bevidstheden om muligheder for frivilligt arbejde, at studere i udlandet, at gennemføre praktikophold i en anden medlemsstat eller at deltage i Unionens udvekslingsprogrammer på uddannelsesområdet.

(20)

Borgernes Europaår vil blive markeret ved Kommissionens 2013-rapport om unionsborgerskab, som vil indeholde oplysninger om de fremskridt, der er sket siden rapporten om unionsborgerskab fra 2010, og foreslå yderligere tiltag til at fjerne endnu eksisterende hindringer for unionsborgernes udøvelse af deres rettigheder. Rådet kan på grundlag af denne rapport vedtage bestemmelser for at styrke eller supplere de rettigheder, der knytter sig til unionsborgerskabet.

(21)

Unionsborgerne bør også gøres opmærksom på den flersproglige webportal Dit Europa, som er en samlet informationsskranke om borgernes og erhvervslivets rettigheder i Unionen.

(22)

Europe Direct-informationscentrene bør, i kraft af deres rolle som lokale led mellem Unionen og dens borgere, være Europa-Parlamentets nære samarbejdspartnere i forbindelse med bevidstgørelseskampagnerne ved at fremme den lokale og regionale debat om Unionen, formidle og uddele informationsmateriale til offentligheden og give mulighed for at sende feedback til EU-institutionerne.

(23)

Alle de initiativer, der iværksættes med henblik på og som led i borgernes Europaår, bør sigte mod at øge den gensidige forståelse mellem Unionsborgere, EU-institutionerne og medlemsstaterne. Dette indebærer skridt til at øge bevidstheden om borgernes rettigheder blandt offentlige myndigheders personale, hvad enten det er på EU-, nationalt, regionalt eller lokalt plan.

(24)

Europarådet har siden sin oprettelse i 1949 spillet en ledende rolle på det uddannelsesmæssige og kulturelle område ved at fremme og skabe europæiske kulturnetværk, interkulturel dialog og fremme den sproglige mangfoldighed. Unionen bør derfor udvikle synergier med Europarådets arbejde på dette område i forbindelse med borgernes Europaår.

(25)

Hovedansvaret for at øge borgernes bevidsthed om deres rettigheder som unionsborgere påhviler medlemsstaterne. Dette omfatter formidling af oplysninger om Unionen og målrettet rapportering om alle EU-institutionernes aktiviteter. Tiltag på EU-plan komplementerer og supplerer tiltag på nationalt, regionalt eller lokalt plan, som det blev understreget i den politiske erklæring om partnerskab om formidling af EU, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen undertegnede den 22. oktober 2008 (7). EU-institutionerne og medlemsstaterne bør styrke samarbejdet med medierne og påtage sig at skaffe dem oplysninger af høj kvalitet om Unionen.

(26)

Med henblik på at optimere virkningsgraden og effektiviteten af de aktiviteter, der er planlagt for borgernes Europaår, er det vigtigt at gennemføre en række forberedende tiltag i løbet af 2012 i overensstemmelse med artikel 49, stk. 6, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (8) (finansforordningen).

(27)

Der bør træffes passende foranstaltninger til forebyggelse af uregelmæssigheder og svig, og de nødvendige skridt bør tages for at kræve tabte, uberettiget udbetalte eller forkert anvendte midler tilbagebetalt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (9) og (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (10) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (11).

(28)

EU-midler til andre aktiviteter end de aktiviteter, der støttes inden for rammerne af budgettet for borgernes Europaår, kan gives inden for rammerne af eksisterende EU-programmer eller strukturfondene, navnlig programmet for 2007-2013 »Europa for borgerne« og det specifikke program for 2007-2013 »Grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab«, som led i det overordnede program »Grundlæggende rettigheder og retfærdighed« og programmet »Livslang læring«, herunder Erasmus-programmet, initiativet »Unge på vej« og programmet »MEDIA«.

(29)

Til gavn for fremtidige Europaår bør der udarbejdes en grundig evaluering af de foranstaltninger, der gennemføres som led i borgernes Europaår. En sådan rapport bør indeholde ideer og bedste praksis til fremtidige tiltag om, hvordan der mest effektivt kan nås ud til borgerne og inddrage dem, baseret i videst muligt omfang på sammenlignelige, kvantitative data indhentet fra borgernes Europaår.

(30)

Målene med borgernes Europaår, nemlig at øge bevidstheden og viden om de rettigheder og pligter, der knytter sig til unionsborgerskabet for at sætte unionsborgerne i stand til at gøre fuld brug af deres rettigheder til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område og i den forbindelse også at fremme unionsborgernes mulighed for at nyde de øvrige rettigheder, der knytter sig til unionsborgerskabet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af behovet for multilaterale partnerskaber, tværnational udveksling af oplysninger og foranstaltninger til bevidstgørelse og udbredelse af god praksis i hele Unionen, og kan derfor på grund af omfanget af borgernes Europaår bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

a)

at øge unionsborgernes bevidsthed om deres ret til at færdes og opholde sig frit i Unionen og i denne forbindelse om alle andre rettigheder, der er sikret unionsborgerne uden forskelsbehandling, herunder retten til at stemme ved lokalvalg og valg til Europa-Parlamentet i en hvilken som helst medlemsstat, som de har bopæl i

b)

at øge unionsborgernes, herunder de unges, bevidsthed om, hvordan de konkret kan få gavn af Unionsrettigheder såvel som om de politikker og programmer, der eksisterer til at støtte udøvelsen af disse rettigheder

c)

at skabe debat om de følger og muligheder, som knytter sig til retten til fri bevægelighed og ophold, som et umisteligt aspekt af unionsborgerskabet, i den hensigt at stimulere og styrke unionsborgernes aktive medborgerskab og demokratiske deltagelse, navnlig inden for civilsamfundets fora for Unionens politikker og valg til Europa-Parlamentet, og dermed forstærke samhørigheden i samfundet, den kulturelle mangfoldighed, solidariteten, ligheden mellem kvinder og mænd, den gensidige respekt og følelsen af en fælles europæisk identitet blandt unionsborgerne, baseret på Unionens kerneværdier, som fastsat i TEU, TEUF og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

a)

iværksættelse af oplysnings-, uddannelses-, mediedæknings- og bevidstgørelseskampagner, som retter sig mod den brede offentlighed eller særlige målgrupper

b)

udveksling af oplysninger, erfaringer og god praksis mellem EU-myndigheder, nationale, regionale og lokale myndigheder og andre offentlige organisationer og civilsamfundsorganisationer

c)

tilrettelæggelse af konferencer, høringer, herunder via internettet, og andre arrangementer, der har til formål at skabe debat og øge bevidstheden om betydningen af og fordelene ved retten til fri bevægelighed og ophold og mere generelt om begrebet unionsborgerskab og de rettigheder, der knytter sig hertil

d)

anvendelse af eksisterende flersprogede deltagelsesmåder for at tilskynde civilsamfundsorganisationerne og borgerne til at engagere sig aktivt i borgernes Europaår, herunder via direkte demokratiske redskaber såsom borgerinitiativet og offentlige høringer

e)

styrkelse af rollen for og synliggørelse af eksisterende redskaber til oplysning af borgerne, herunder moderne informations- og kommunikationsmidler, såsom de flersprogede Europe Direct-informationscentre og webportalen Dit Europa som de centrale elementer i et informationssystem med ét enkelt henvendelsessted om unionsborgeres rettigheder

f)

styrkelse af rollen for og synliggørelse af problemløsningsværktøjer, såsom SOLVIT, således at unionsborgerne sættes i stand til bedre at udnytte og forsvare deres rettigheder i henhold til EU-retten

g)

formidling af oplysninger til unionsborgerne om Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender og Den Europæiske Ombudsmand, således at de sættes i stand til bedre at udnytte og forsvare deres rettigheder i henhold til EU-retten, og

h)

fremme rapporten om unionsborgerskab, som vil blive baseret på en grundig debat og aktive bidrag fra borgere og interessenter, og som vil indkredse yderligere hindringer for unionsborgernes fulde udøvelse af deres unionsborgerskabsrettigheder og fremme hensigtsmæssige strategier til at fjerne disse hindringer.