21.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/2

(1)

Den Europæiske Union har sat sig det mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

(2)

Det fastsættes i artikel 82, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), at det retlige samarbejde i straffesager i Unionen bygger på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser.

(3)

Ifølge Stockholmprogrammet — Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse (2) bør gensidig anerkendelse udvides til at omfatte alle former for domme og retlige afgørelser, det være sig strafferetlige eller forvaltningsretlige, afhængigt af retssystemet. Det opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge, hvordan lovgivningen og de praktiske støtteforanstaltninger til beskyttelse af ofre kan forbedres. Det påpeges også i programmet, at ofre for kriminalitet kan tilbydes særlige beskyttelsesforanstaltninger, som bør have virkning inden for Unionen. Dette direktiv udgør en del af en sammenhængende og omfattende pakke af foranstaltninger om ofres rettigheder.

(4)

I Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2009 om bekæmpelse af vold mod kvinder opfordres medlemsstaterne til at forbedre deres nationale love og politikker til bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og til at tage initiativ til at bekæmpe årsagerne til vold mod kvinder, især ved hjælp af forebyggende foranstaltninger, og anmodes Unionen om at sikre retten til hjælp og støtte for alle ofre for vold. I Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2010 om ligestilling mellem mænd og kvinder i EU – 2009 bifaldes forslaget om at indføre en europæisk beskyttelsesordre for ofre.

(5)

Rådet erklærede i sin resolution af 10. juni 2011 om en køreplan for styrkelse af ofres rettigheder og beskyttelse, særlig i straffesager, at der bør gøres en indsats for at styrke rettighederne for og beskyttelsen af ofrene for kriminalitet, særlig i straffesager, og Kommissionen blev opfordret til at forelægge passende forslag med henblik herpå. Inden for disse rammer bør der etableres en mekanisme for at sikre gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne af afgørelser vedrørende beskyttelsesforanstaltninger for ofre for kriminalitet. I henhold til nævnte resolution bør dette direktiv, der vedrører gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i straffesager, suppleres af en passende mekanisme vedrørende foranstaltninger, der er truffet i civilsager.

(6)

I et fælles område med retfærdighed uden indre grænser er det nødvendigt at sikre, at den beskyttelse, der ydes en fysisk person i én medlemsstat, opretholdes og fortsættes i en anden medlemsstat, som personen flytter eller er flyttet til. Det bør også sikres, at det ikke medfører en forringelse af unionsborgernes beskyttelse, når de legitimt benytter deres ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 21 i TEUF.

(7)

For at nå disse mål bør dette direktiv fastsætte regler, hvorved den beskyttelse, der ydes på grundlag af visse beskyttelsesforanstaltninger truffet i henhold til lovgivningen i en medlemsstat (»udstedelsesstaten«), kan udvides til en anden medlemsstat, som den beskyttede person beslutter sig til at bosætte eller opholde sig i (»fuldbyrdelsesstaten«).

(8)

Dette direktiv tager hensyn til medlemsstaternes forskellige retlige traditioner og til den kendsgerning, at effektiv beskyttelse kan ydes ved hjælp af beskyttelsesordrer, der udstedes af en anden myndighed end en straffedomstol. Dette direktiv pålægger ingen forpligtelser til at ændre nationale systemer til udstedelse af beskyttelsesforanstaltninger, og det pålægger heller ingen forpligtelser til at indføre eller ændre et strafferetligt system med henblik på fuldbyrdelse af en europæisk beskyttelsesordre.

(9)

Dette direktiv finder anvendelse på beskyttelsesforanstaltninger, der specifikt har til formål at beskytte en person mod en anden persons strafbare handling, som på den ene eller den anden måde kan bringe vedkommendes liv eller fysiske, psykiske eller seksuelle integritet i fare, f.eks. ved at forhindre enhver form for chikane, eller kan bringe vedkommendes værdighed eller personlige frihed i fare, f.eks. ved at forhindre bortførelser, forfølgelse og andre former for indirekte tvang, og som har til formål at forhindre nye strafbare handlinger eller at mindske følgerne af tidligere strafbare handlinger. Disse personlige rettigheder, som den beskyttede person har, svarer til grundlæggende værdier, der anerkendes og forfægtes i alle medlemsstaterne. En medlemsstat er imidlertid ikke forpligtet til at udstede en europæisk beskyttelsesordre på grundlag af en strafferetlig foranstaltning, der ikke specifikt har til formål at beskytte en person, men som hovedsagelig har andre mål, f.eks. resocialisering af lovovertræderen. Det er vigtigt at understrege, at dette direktiv vedrører beskyttelsesforanstaltninger, som har til formål at beskytte alle ofre og ikke kun ofre for kønsrelateret vold, idet der tages hensyn til de særlige omstændigheder ved hver enkelt type kriminalitet.

(10)

Dette direktiv finder anvendelse på beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i straffesager, og omfatter derfor ikke beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i civilsager. Det er ikke nødvendigt, at der er truffet endelig afgørelse om en strafbar handling, for at en beskyttelsesforanstaltning kan fuldbyrdes efter dette direktiv. Det har heller ingen betydning, om det er en strafferetlig, administrativ eller civilretlig myndighed, der træffer beskyttelsesforanstaltningen. Dette direktiv forpligter ikke medlemsstaterne til at ændre deres nationale lovgivning således, at de skal kunne træffe beskyttelsesforanstaltninger som led i straffesager.

(11)

Dette direktiv er beregnet på at finde anvendelse på beskyttelsesforanstaltninger, der træffes til fordel for ofre eller mulige ofre for kriminalitet. Dette direktiv bør derfor ikke finde anvendelse på foranstaltninger, der træffes for at beskytte vidner.

(12)

Træffes der en beskyttelsesforanstaltning som defineret i dette direktiv med henblik på beskyttelse af et familiemedlem til den primære beskyttede person, kan dette familiemedlem ligeledes anmode om udstedelsen af en europæisk beskyttelsesordre for sig selv, på de betingelser der er fastlagt i dette direktiv.

(13)

Enhver anmodning om udstedelse af en europæisk beskyttelsesordre bør behandles med en passende hurtighed under hensyntagen til sagens specifikke omstændigheder, herunder sagens hastende karakter, den dato, hvor den beskyttede person ankommer på fuldbyrdelsesstatens område, og om muligt risikograden for den beskyttede person.

(14)

Skal der i henhold til dette direktiv gives oplysninger til den beskyttede person eller til den person, der forårsager fare, bør disse oplysninger, hvor det er relevant, ligeledes gives til den berørte persons eventuelle værge eller repræsentant. Der bør ligeledes tages behørigt hensyn til det behov, den beskyttede person, den person, der forårsager fare, eller værgen eller den procesbefuldmægtigede har for at modtage de oplysninger, der foreskrives i dette direktiv, på et sprog, den pågældende person forstår.

(15)

I procedurerne for udstedelse og anerkendelse af en europæisk beskyttelsesordre bør de kompetente myndigheder tage behørigt hensyn til ofrenes behov, herunder behovene hos særligt sårbare personer, f.eks. mindreårige eller handicappede.

(16)

Med henblik på anvendelsen af dette direktiv kan en beskyttelsesforanstaltning være blevet pålagt efter en dom som omhandlet i Rådets rammeafgørelse 2008/947/RIA af 27. november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme og afgørelser om prøvetid med tilsyn med henblik på tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner (3) eller efter en afgørelse om tilsynsforanstaltninger som omhandlet i Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA af 23. oktober 2009 om anvendelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling (4). Hvis der træffes afgørelse i udstedelsesstaten på grundlag af en af disse rammeafgørelser, bør anerkendelsesproceduren følges i overensstemmelse hermed i fuldbyrdelsesstaten. Dette bør imidlertid ikke udelukke muligheden for at overføre en europæisk beskyttelsesordre til en anden medlemsstat end den, der fuldbyrder afgørelserne på grundlag af disse rammeafgørelser.

(17)

I overensstemmelse med artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder bør den person, der forårsager fare, have mulighed for at blive hørt og anfægte beskyttelsesforanstaltningen, enten under den procedure, der fører til, at der træffes en beskyttelsesforanstaltning, eller inden en europæisk beskyttelsesordre udstedes.

(18)

For at hindre, at der begås kriminalitet mod ofret i fuldbyrdelsesstaten, bør denne stat have retlige midler til anerkendelse af den afgørelse, der tidligere er truffet i udstedelsesstaten til fordel for ofret, og det bør tillige undgås, at ofret skal indlede en ny sag eller fremlægge bevismateriale i fuldbyrdelsesstaten igen, som om udstedelsesstaten ikke havde truffet afgørelsen. Fuldbyrdelsesstatens anerkendelse af den europæiske beskyttelsesordre indebærer blandt andet, at denne stats kompetente myndighed med forbehold af begrænsningerne i dette direktiv accepterer eksistensen og gyldigheden af den beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i udstedelsesstaten, anerkender den faktiske situation, der er beskrevet i den europæiske beskyttelsesordre, og erklærer sig enig i, at der bør ydes beskyttelse, og at denne beskyttelse bør fortsættes i overensstemmelse med dens nationale lovgivning.

(19)

Dette direktiv indeholder et udtømmende antal forbud og begrænsninger, som, når de er pålagt i udstedelsesstaten og indeholdt i den europæiske beskyttelsesordre, bør anerkendes og fuldbyrdes i fuldbyrdelsesstaten med forbehold af begrænsningerne i dette direktiv. Der kan eksistere andre typer beskyttelsesforanstaltninger på nationalt plan, såsom — hvis det er foreskrevet i den nationale lovgivning — pligten for den person, der forårsager fare, til at blive et nærmere angivet sted. Sådanne foranstaltninger kan pålægges i udstedelsesstaten i forbindelse med den procedure, der fører til, at der træffes en af de beskyttelsesforanstaltninger, som i henhold til dette direktiv kan udgøre grundlaget for en europæisk beskyttelsesordre.

(20)

Eftersom det er forskellige slags myndigheder (civil- eller strafferetlige eller administrative) i medlemsstaterne, der er kompetente til at træffe og fuldbyrde beskyttelsesforanstaltninger, er det hensigtsmæssigt at tillade en høj grad af fleksibilitet i samarbejdsordningen mellem medlemsstaterne i henhold til dette direktiv. Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten er således ikke i alle tilfælde nødt til at træffe den samme beskyttelsesforanstaltning som den, der er truffet i udstedelsesstaten, og har en vis skønsbeføjelse til at træffe enhver foranstaltning, som den i et tilsvarende tilfælde vurderer er egnet og hensigtsmæssig i henhold til sin nationale lovgivning til at yde fortsat beskyttelse af den beskyttede person på baggrund af den beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i udstedelsesstaten som beskrevet i den europæiske beskyttelsesordre.

(21)

De forbud eller begrænsninger, som dette direktiv finder anvendelse på, omfatter bl.a. foranstaltninger til begrænsning af personlige kontakter eller fjernkontakt mellem den beskyttede person og den person, der forårsager fare, f.eks. ved at fastlægge særlige betingelser for sådanne kontakter eller ved at fastsætte begrænsninger for indholdet af kommunikation.

(22)

Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten bør oplyse den person, der forårsager fare, samt udstedelsesstatens kompetente myndighed og den beskyttede person om enhver foranstaltning, der træffes på grundlag af den europæiske beskyttelsesordre. I meddelelsen til den person, der forårsager fare, bør der tages behørigt hensyn til den beskyttede persons interesse i, at vedkommendes adresse eller andre kontaktoplysninger ikke videregives. Sådanne oplysninger bør udelades i meddelelsen, forudsat at adressen eller andre kontaktoplysninger ikke er en del af det forbud eller den begrænsning, der er pålagt den person, der forårsager fare, som en fuldbyrdelsesforanstaltning.

(23)

Når den kompetente myndighed i udstedelsesstaten trækker den europæiske beskyttelsesordre tilbage, bør den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten bringe de foranstaltninger, som den har truffet for at fuldbyrde den europæiske beskyttelsesordre, til ophør, idet den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten dog selvstændigt og i overensstemmelse med sin nationale lovgivning kan træffe enhver beskyttelsesforanstaltning i henhold til sin nationale lovgivning for at beskytte den pågældende person.

(24)

Da dette direktiv omhandler situationer, hvor den beskyttede person flytter til en anden medlemsstat, bør udstedelsen eller fuldbyrdelsen af en europæisk beskyttelsesordre ikke indebære nogen overførsel til fuldbyrdelsesstaten af beføjelser i forbindelse med hovedsanktioner eller suspenderede, alternative, betingede eller sekundære sanktioner eller i forbindelse med sikkerhedsforanstaltninger, der pålægges den person, der forårsager fare, hvis denne person fortsat er bosat i den stat, der traf beskyttelsesforanstaltningen.

(25)

Hvor det er relevant, bør det være muligt at anvende elektroniske midler med henblik på i praksis at gennemføre de foranstaltninger, der træffes i medfør af dette direktiv, i overensstemmelse med nationale love og procedurer.

(26)

Inden for rammerne af samarbejdet mellem de myndigheder, som er inddraget i at sikre beskyttelsen af den beskyttede person, bør den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten underrette den kompetente myndighed i udstedelsesstaten om enhver overtrædelse af de foranstaltninger, der er truffet i fuldbyrdelsesstaten til at fuldbyrde den europæiske beskyttelsesordre. Denne underretning bør sætte den kompetente myndighed i udstedelsesstaten i stand til omgående at træffe afgørelse om en eventuel passende reaktion med hensyn til den beskyttelsesforanstaltning, som er pålagt den person, der forårsager fare, i denne stat. En sådan reaktion kan, hvor det er hensigtsmæssigt, omfatte pålæg af en frihedsberøvende foranstaltning til erstatning for den ikke-frihedsberøvende foranstaltning, der oprindeligt blev truffet, f.eks. som alternativ til præventiv frihedsberøvelse eller som følge af en betinget strafudsættelse. Det siger sig selv, at en sådan afgørelse ikke er til hinder for, at fuldbyrdelsesstaten i givet fald kan pålægge sanktioner i tilfælde af overtrædelse af de foranstaltninger, der er truffet til at fuldbyrde den europæiske beskyttelsesordre, eftersom den ikke pålægger en selvstændig sanktion i forbindelse med en ny strafbar handling.

(27)

I betragtning af medlemsstaternes forskellige retlige traditioner bør fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed, når der i fuldbyrdelsesstaten ikke er nogen beskyttelsesforanstaltning til rådighed i et tilfælde, der svarer til den konkrete situation, der beskrives i den europæiske beskyttelsesordre, indberette enhver overtrædelse af den beskyttelsesforanstaltning, der er beskrevet i den europæiske beskyttelsesordre, som den er bekendt med, til udstedelsesstatens kompetente myndighed.

(28)

For at sikre en smidig anvendelse af dette direktiv i hvert konkret tilfælde bør de kompetente myndigheder i udstedelses- og fuldbyrdelsesstaten udøve deres kompetence i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser under hensyn til ne bis in idem-princippet.

(29)

Den beskyttede person bør ikke skulle afholde omkostninger i forbindelse med anerkendelsen af den europæiske beskyttelsesordre, som er uforholdsmæssigt store i forhold til et tilsvarende nationalt tilfælde. Ved gennemførelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne efter anerkendelsen af den europæiske beskyttelsesordre sikre, at den beskyttede person ikke forpligtes til at anlægge yderligere nationale retssager for at få den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten til, som en direkte konsekvens af anerkendelsen af den europæiske beskyttelsesordre, at træffe en afgørelse om enhver foranstaltning, som ville være tilgængelig i henhold til den nationale lovgivning i et tilsvarende tilfælde for at sikre beskyttelsen af den beskyttede person.

(30)

I betragtning af princippet om gensidig anerkendelse, som dette direktiv bygger på, bør medlemsstaterne i videst muligt omfang fremme direkte kontakt mellem de kompetente myndigheder, når de anvender dette direktiv.

(31)

Med forbehold af retsvæsenets uafhængighed og forskelle i opbygningen af retssystemerne i Unionen bør medlemsstaterne overveje at anmode dem, der er ansvarlige for uddannelsen af dommere, anklagere, politi og retspersonale, som er involveret i procedurer med henblik på udstedelse eller anerkendelse af en europæisk beskyttelsesordre, om at sørge for passende uddannelse hvad angår dette direktivs mål.

(32)

For at lette evalueringen af dette direktivs anvendelse bør medlemsstaterne meddele Kommissionen relevante oplysninger om anvendelsen af nationale procedurer på den europæiske beskyttelsesordre, som minimum for så vidt angår det antal europæiske beskyttelsesordrer, der er anmodet om, udstedt og/eller anerkendt. I den forbindelse ville andre typer oplysninger, f.eks. de pågældende kriminalitetstyper, ligeledes være nyttige.

(33)

Dette direktiv bør bidrage til beskyttelsen af personer, der er i fare, ved således at supplere, men ikke berøre de instrumenter, der allerede findes på området, såsom rammeafgørelse 2008/947/RIA og 2009/829/RIA.

(34)

Når en afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning henhører under anvendelsesområdet for Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (5), Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar (6) eller Haagerkonventionen af 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (7), bør den pågældende afgørelse anerkendes og fuldbyrdes i overensstemmelse med bestemmelserne i den relevante retsakt.

(35)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør, hvor det er relevant, medtage oplysninger om den europæiske beskyttelsesordre i eksisterende uddannelses- og bevidstgørelseskampagner om beskyttelse af ofre for kriminalitet.

(36)

Personoplysninger, der behandles som led i gennemførelsen af dette direktiv, bør beskyttes i overensstemmelse med Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (8) og principperne i Europarådets konvention fra 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger.

(37)

Dette direktiv bør respektere de grundlæggende rettigheder, som garanteres ved Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, i overensstemmelse med artikel 6 i TEU.

(38)

Ved gennemførelsen af dette direktiv opfordres medlemsstaterne til at tage hensyn til de rettigheder og principper, der er indeholdt i De Forenede Nationers konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder.

(39)

Målet for dette direktiv, nemlig at beskytte personer, som er i fare, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(40)

I medfør af artikel 3 i protokollen (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Det Forenede Kongerige meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv.

(41)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i nævnte protokol deltager Irland ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(42)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen (nr. 22) om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

a)

et forbud mod at opholde sig i bestemte lokaliteter eller på bestemte steder eller definerede områder, hvor den beskyttede person opholder sig eller er på besøg

b)

et forbud mod eller regulering af enhver form for kontakt med den beskyttede person, herunder pr. telefon, elektronisk eller med almindelig post, pr. telefax eller på enhver anden måde, eller

c)

et forbud mod eller regulering af at komme tættere på den beskyttede person end en nærmere angivet afstand.

a)

den beskyttede persons identitet og nationalitet samt værgens eller repræsentantens identitet og nationalitet, hvis den beskyttede person er mindreårig eller umyndiggjort

b)

den dato, fra hvilken den beskyttede person agter at bosætte eller opholde sig i fuldbyrdelsesstaten, samt perioden eller perioderne for opholdet, hvis kendt

c)

navn, adresse, telefon- og faxnummer samt e-mail-adresse på den kompetente myndighed i udstedelsesstaten

d)

identifikation (f.eks. gennem nummer og dato) af den retsakt, der indeholder den beskyttelsesforanstaltning, på grundlag af hvilken den europæiske beskyttelsesordre er udstedt

e)

et resumé af de faktiske forhold og omstændigheder, der har ført til, at beskyttelsesforanstaltningen blev truffet i udstedelsesstaten

f)

de forbud eller begrænsninger, som den person, der forårsager fare, er pålagt i den beskyttelsesforanstaltning, der ligger til grund for den europæiske beskyttelsesordre, deres varighed og angivelse af den eventuelle sanktion i tilfælde af overtrædelse af et af forbuddene eller en af begrænsningerne

g)

anvendelse af eventuelt teknisk udstyr, som er stillet til rådighed for den beskyttede person eller den person, der forårsager fare, med henblik på at fuldbyrde beskyttelsesforanstaltningen

h)

identitet, nationalitet og kontaktoplysninger for den person, der forårsager fare

i)

hvorvidt den beskyttede person og/eller den person, der forårsager fare, har modtaget gratis retshjælp i udstedelsesstaten, såfremt sådanne oplysninger er kendt af den kompetente myndighed i udstedelsesstaten uden yderligere undersøgelser

j)

hvor det er relevant, en beskrivelse af andre omstændigheder, der kan have betydning for vurderingen af den fare, som den beskyttede person står over for

k)

hvor det er relevant, en udtrykkelig angivelse af, at en dom som omhandlet i artikel 2 i rammeafgørelse 2008/947/RIA eller en afgørelse om tilsynsforanstaltninger som omhandlet i artikel 4 i rammeafgørelse 2009/829/RIA allerede er blevet fremsendt til tilsynsstaten, hvis denne er forskellig fra den europæiske beskyttelsesordres fuldbyrdelsesstat, og identifikation af den myndighed i denne stat, der er kompetent med henblik på fuldbyrdelse af en sådan dom eller afgørelse.

a)

den europæiske beskyttelsesordre er ufuldstændig eller er ikke blevet kompletteret inden for den frist, der er fastsat af den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten

b)

kravene i artikel 5 er ikke opfyldt

c)

beskyttelsesforanstaltningen vedrører en handling, der ikke udgør en strafbar handling i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning

d)

beskyttelsen følger af fuldbyrdelsen af en straf eller en foranstaltning, der i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning er omfattet af amnesti, og den er knyttet til en handling eller adfærd, der falder ind under denne stats kompetence i henhold til denne lovgivning

e)

i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning tilkommer der den person, der forårsager fare, immunitet, hvilket gør det umuligt at træffe foranstaltninger på grundlag af en europæisk beskyttelsesordre

f)

strafforfølgning af den person, der forårsager fare, for den handling eller adfærd, som beskyttelsesforanstaltningen er blevet truffet i forbindelse med, er ikke mulig på grund af forældelse i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning, når handlingen eller adfærden falder ind under dens kompetence i henhold til dens nationale lovgivning

g)

anerkendelse af den europæiske beskyttelsesordre ville være i modstrid med ne bis in idem-princippet

h)

i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning kan den person, der forårsager fare, på grund af sin alder ikke gøres strafferetligt ansvarlig for den handling eller adfærd, som beskyttelsesforanstaltningen er blevet truffet i forbindelse med

i)

beskyttelsesforanstaltningen vedrører en strafbar handling, der i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning betragtes som begået helt eller for en stor eller væsentlig dels vedkommende på denne stats område.

a)

uden unødig forsinkelse underrette udstedelsesstaten og den beskyttede person om dette afslag og om grundene, der knytter sig hertil

b)

i givet fald oplyse den beskyttede person om muligheden for at anmode om, at der træffes en beskyttelsesforanstaltning i henhold til dens nationale lovgivning

c)

oplyse den beskyttede person om ethvert gældende retsmiddel, der er til rådighed efter dens nationale lovgivning for at klage over en sådan afgørelse.

a)

pålægge strafferetlige sanktioner og træffe enhver anden foranstaltning som følge af overtrædelsen, hvis overtrædelsen udgør en strafbar handling i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning

b)

træffe enhver anden ikke-strafferetlig afgørelse i forbindelse med overtrædelsen

c)

træffe enhver hastende og foreløbig foranstaltning for at bringe overtrædelsen til ophør, i givet fald indtil udstedelsesstaten træffer en efterfølgende afgørelse.

a)

forlængelse, revision, ændring, tilbagekaldelse og tilbagetrækning af beskyttelsesforanstaltningen og følgelig af den europæiske beskyttelsesordre

b)

pålæg af en frihedsberøvende foranstaltning som følge af tilbagekaldelsen af beskyttelsesforanstaltningen, forudsat at beskyttelsesforanstaltningen har fundet anvendelse på grundlag af en dom som omhandlet i artikel 2 i rammeafgørelse 2008/947/RIA eller på grundlag af en afgørelse om tilsynsforanstaltninger som omhandlet i artikel 4 i rammeafgørelse 2009/829/RIA.

a)

ændre de foranstaltninger, der er truffet på grundlag af den europæiske beskyttelsesordre, i overensstemmelse med artikel 9, eller

b)

afslå at fuldbyrde det ændrede forbud eller den ændrede begrænsning, hvis forbuddet eller begrænsningen ikke falder ind under de typer forbud eller begrænsninger, der er nævnt i artikel 5, eller hvis de oplysninger, der er fremsendt med den europæiske beskyttelsesordre i henhold til artikel 7, er ufuldstændige eller ikke er blevet kompletteret inden for den frist, som den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten har fastsat i henhold til artikel 9, stk. 4.

a)

når der foreligger klare tegn på, at den beskyttede person ikke er bosat eller opholder sig på fuldbyrdelsesstatens område eller har forladt dette område endeligt

b)

når den maksimale varighed af de foranstaltninger, der er truffet til fuldbyrdelse af den europæiske beskyttelsesordre, er udløbet i henhold til national lovgivning

c)

i det tilfælde, der er nævnt i artikel 13, stk. 7, litra b), eller

d)

når en dom som omhandlet i artikel 2 i rammeafgørelse 2008/947/RIA eller en afgørelse om tilsynsforanstaltninger som omhandlet i artikel 4 i rammeafgørelse 2009/829/RIA fremsendes til fuldbyrdelsesstaten efter anerkendelsen af den europæiske beskyttelsesordre.