om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen og gensecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitikker

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme:

De i dette stykke omhandlede love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. I de love og administrative bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme punkt 1 i bilag I, skal det kræves, at kreditinstitutter anvender de principper, der er fastsat heri, på:

3. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale love og bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

I betragtning af den internationale karakter af Baselrammeaftalen og risiciene ved ikke samtidig at gennemføre ændringerne af den nævnte rammeaftale i større retssystemer forelægger Kommissionen senest den 31. december 2010 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om fremskridt for en international gennemførelse af ændringerne af lovgivningsrammen vedrørende kapitalgrundlag, ledsaget af passende forslag.

Dette direktiv træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(3) Europa-Parlamentets holdning af 7.7.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 11.10.2010.

BILAG I

I bilag V, VI, VII, IX og XII til direktiv 2006/48/EF foretages følgende ændringer:

I bilag V indsættes følgende afdeling:

»11. AFLØNNINGSPOLITIK

23.

Når kreditinstitutterne udformer og anvender politikker for den samlede løn, inklusiv løn og pensioner, for kategorier af medarbejdere, herunder for ledelsen, risikotagere, medarbejdere i kontrolfunktioner og enhver medarbejder, hvis samlede løn ligger inden for samme lønramme, og hvis arbejde entydigt har væsentlig indflydelse på kreditinstitutternes risikoprofil, skal de overholde følgende principper på en måde og i det omfang, som svarer til deres størrelse, interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter:

a)	Aflønningspolitikken er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring og tilskynder ikke til risikotagning, som overskrider kreditinstituttets risikotoleranceniveau.

b)	Aflønningspolitikken er i overensstemmelse med kreditinstituttets forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser og omfatter foranstaltninger til forhindring af interessekonflikter.

c)	Kreditinstituttets ledelsesorgan fastlægger og reviderer jævnligt i sin egenskab af tilsynsførende instans de generelle principper for aflønningspolitikken og er ansvarlig for dens gennemførelse.

d)	Mindst en gang om året underkastes gennemførelsen af aflønningspolitikken en central og uafhængig intern kontrol for at fastslå, om den af ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende instans fastlagte aflønningspolitik og procedurerne i tilknytning hertil er blevet overholdt.

e)	De medarbejdere, der udfører kontrolfunktioner, arbejder uafhængigt af de forretningsområder, de kontrollerer, har passende beføjelser og aflønnes i henhold til opnåelsen af de mål, der hænger sammen med deres funktioner, uafhængigt af resultaterne på de forretningsområder, de kontrollerer.

f)	Det i punkt 24 omhandlede vederlagsudvalg eller, hvis et sådant udvalg ikke er nedsat, ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende instans fører, hvor det er hensigtsmæssigt, direkte tilsyn med aflønningen af ledelsen inden for risikostyrings- og overholdelsesfunktionen.

Når aflønningen er resultatafhængig, fastsættes den samlede aflønning på grundlag af en vurdering af den enkelte medarbejders og den pågældende afdelings resultater og kreditinstituttets samlede resultater, og ved vurderingen af den enkelte medarbejders resultater tages der hensyn til såvel finansielle som ikke-finansielle kriterier.

Resultatvurderingen foretages inden for en flerårig ramme med henblik på at sikre, at vurderingen sker på grundlag af resultaterne på længere sigt, og at den faktiske udbetaling af de resultatbaserede komponenter af aflønningen fordeles over en periode, hvor der tages hensyn til kreditinstituttets underliggende konjunktur og forretningsrisiciene forbundet hermed.

i)	Den samlede variable aflønning begrænser ikke kreditinstituttets evne til at styrke sit kapitalgrundlag.

j)	Garanteret variabel aflønning er en ekstraordinær foranstaltning og forekommer kun i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere og er begrænset til det første ansættelsesår.

Hvad angår kreditinstitutter, der på nuværende tidspunkt nyder godt af særlig regeringsintervention:

i)	variabel aflønning begrænses konsekvent til en procentdel af den samlede nettoindkomst, hvis denne er uforenelig med opretholdelsen af et sundt kapitalgrundlag og sikre et snarligt ophør af regeringsstøtten

ii)

de relevante kompetente myndigheder kræver af kreditinstitutterne, at de omstrukturerer aflønningen på en måde, der er i overensstemmelse med korrekt risikoforvaltning og langsigtet vækst, og herunder blandt andet og hvor det er hensigtsmæssigt indfører grænser for aflønning af de personer, der faktisk leder kreditinstituttets forretninger, jf. artikel 11, stk. 1

iii)	der udbetales ikke variabel løn til de personer, der faktisk leder kreditinstituttets forretninger, jf. artikel 11, stk. 1, medmindre det kan retfærdiggøres.

Der er en passende balance mellem faste og variable aflønningskomponenter; den faste aflønningskomponent udgør en tilstrækkelig høj andel af den samlede løn og gør det muligt at føre en helt igennem fleksibel politik for variable aflønningskomponenter, herunder eventuelt helt undlade at udbetale variable aflønningskomponenter.

Kreditinstitutterne fastlægger et passende forhold mellem den faste og den variable del af den samlede løn

m)	Godtgørelser, der kommer til udbetaling, hvis kontrakten opsiges før tiden, er afhængige af de resultater, der er opnået over en periode, og ordningen er således indrettet, at manglende resultater ikke belønnes.

Ved målingen af de resultater, som lægges til grund for beregningen af variable aflønningskomponenter eller puljer af variable aflønningskomponenter, tages der højde for alle former for aktuelle og fremtidige risici, og der bør tages hensyn til kapitalomkostningerne og den nødvendige likviditet.

Tildelingen af variable aflønningskomponenter inden for kreditinstituttet tager desuden højde for alle aktuelle og fremtidige risici.

En væsentlig de, og i alle tilfælde mindst 50 % af enhver form for variabel løn skal bestå af en passende balance af:

i)	aktier eller tilsvarende ejerskabsinteresser, i henhold til det pågældende kreditinstituts juridiske struktur eller instrumenter baseret på aktier eller, for ikke-noterede kreditinstitutter, tilsvarende ikke-pekuniære instrumenter, og

ii)	hvor det er relevant, af andre instrumenter som omhandlet i artikel 66, stk. 1a, litra a), der i tilstrækkelig grad afspejler kreditinstituttets kreditkvalitet som en going concern.

De i dette litra anførte instrumenter underlægges en passende tilbageholdelsespolitik, der er udformet således, at den tilgodeser kreditinstituttets mere langsigtede interesser. Medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder kan pålægge begrænsninger med hensyn til arten og udformningen af disse instrumenter eller om nødvendigt helt forbyde visse instrumenter. Dette litra gælder både for den del af den variable aflønningskomponent, der udskydes i henhold til litra p), og den del af den variable aflønningskomponent, der ikke udskydes.

En væsentlig del og i alle tilfælde mindst 40 % af den variable aflønningskomponent udskydes i mindst tre til fem år og skal behørigt tilpasses virksomhedens karakter, dens risici og den pågældende medarbejders arbejdsopgaver.

Aflønning, der udbetales i henhold til en udskydelsesordning, skal ikke godtgøres hurtigere end på proratabasis. Såfremt den variable aflønningskomponent udgør et meget stort beløb, skal mindst 60 % af beløbet udskydes. Længden af udskydningsperioden fastsættes i henhold til den forretningsmæssige cyklus, forretningens art, risiciene forbundet hermed og de pågældende medarbejderes aktiviteter.

Den variable løn, inklusive den udskudte del, udbetales eller godtgøres kun, hvis det er forsvarligt set i forhold til kreditinstituttets samlede finansielle situation og berettiget i betragtning af afdelingens og den pågældende medarbejders resultater.

Uden at det berører de generelle principper i den nationale aftaleret og arbejdsmarkedsret, reduceres den samlede variable aflønning i almindelighed betydeligt, når kreditinstituttets finansielle resultater har været beskedne eller negative under hensyntagen til både den nuværende aflønning og reduktioner i udbetalinger af tidligere optjente beløb, herunder gennem ordninger vedrørende fradrags- eller tilbagebetalingsprocedurer.

Pensionspolitikken er i overensstemmelse med kreditinstituttets forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser.

Hvis medarbejderen forlader kreditinstituttet før pensionsalderen, skal kreditinstituttet tilbageholde de skønsmæssigt fastsatte pensionsbidrag i en periode på fem år i form af instrumenter som omhandlet i litra o). Hvis en medarbejder når pensionsalderen, skal de skønsmæssigt fastsatte pensionsbidrag udbetales til vedkommende i form af instrumenter som omhandlet i litra o), efter en femårig fastholdelsesperiode.

s)	Medarbejderne skal forpligte sig til ikke at benytte personlige afdækningsstrategier eller løn- og ansvarsrelaterede forsikringer til at underminere de risikotilpasningsvirkninger, der er indbygget i deres aflønningsvilkår.

t)	Variabel løn udbetales ikke gennem midler eller metoder, der fremmer omgåelse af kravene i dette direktiv. De principper, der er fastsat i dette punkt, anvendes af kreditinstitutter på koncernniveau samt af moder- og datterselskaber, herunder af dem, der er etableret i offshorefinanscentre.

24.

Kreditinstitutter, der er betydningsfulde i kraft af deres størrelse, interne organisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet, nedsætter et løn- og vederlagsudvalg. Løn- og vederlagsudvalget sammensættes på en sådan måde, at det bliver i stand til kompetent og uafhængigt at træffe afgørelse i sager om aflønningspolitikker og -praksis og de tilskyndelser, der skabes med henblik på risikostyring og forvaltning af kapital og likviditet.

Løn- og vederlagsudvalget skal forberede afgørelser vedrørende løn og vederlag, der skal træffes af ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende instans, herunder afgørelser, der har konsekvenser for det pågældende kreditinstituts risici og risikostyring. Formanden og medlemmerne af løn- og vederlagsudvalget er medlemmer af ledelsesorganet, som ikke deltager i den daglige ledelse af det pågældende kreditinstitut. Når sådanne beslutninger forberedes, tager løn- og vederlagsudvalget højde for aktionærernes, investorernes og andre interessenters langsigtede interesser i kreditinstituttet.«.

I bilag VI, del 1, foretages følgende ændringer:

Punkt 8 affattes således:

»8.

Engagementer med regionale regeringer og lokale myndigheder risikovægtes, uden at dette berører bestemmelserne i punkt 9, 10 og 11, som engagementer med institutter, jf. punkt 11a. Denne fremgangsmåde anvendes uafhængigt af den skønsmulighed, der er anført i artikel 80, stk. 3. Reglerne i punkt 31, 32 og 37 om særbehandling af kortfristede engagementer finder ikke anvendelse.«.

Følgende punkt indsættes:

»11a.

Uden at det berører punkt 9, 10 og 11, tillægges medlemsstaternes engagementer med regionale regeringer og lokale myndigheder, der lyder på og er finansieret i de regionale regeringers og lokale myndigheders nationale valuta, en risikovægt på 20 %.«

Punkt 68 ændres således:

stk. 1, litra d) og e), affattes således:

»d)

lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse eller i andele i finske boligselskaber, jf. punkt 46, op til den laveste værdi af panterettighederne sammenlagt med eventuelle tidligere panterettigheder og 80 % af de pantsatte ejendommes værdi eller med sikkerhed i privilegerede andele udstedt af franske »Fonds Communs de Créances« eller tilsvarende securitisationsenheder, der er underlagt en medlemsstats lovgivning, og som foretager securitisation i forbindelse med engagementer i fast ejendom til beboelse. I tilfælde hvor sådanne privilegerede andele anvendes som sikkerhedsstillelse, sikrer det særlige offentlige tilsyn med henblik på at beskytte indehaverne af disse obligationer, som er fastsat i artikel 52, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (1), at de aktiver, der ligger til grund for sådanne andele, til enhver tid og så længe de indgår i dækningspuljen, består af mindst 90 % panterettigheder i beboelsesejendomme, der er sammenlagt med alle tidligere panterettigheder op til den laveste værdi, der forfalder via andelene, det nominelle beløb af pantrettighederne og 80 % af de pantsatte ejendommes værdi, at andelene kan henføres til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat i dette bilag, og at sådanne andele ikke overstiger 10 % af den nominelle værdi af det udestående beløb.

Engagementer, som skyldes overførsel og forvaltning af midler eller midler fra låntageres indfrielse af lån med sikkerhed i pantsatte ejendomme eller i privilegerede andele eller værdipapirer er ikke omfattet ved beregningen af grænsen på 90 %

lån med sikkerhed i erhvervsejendomme eller i andele i finske boligselskaber, jf. punkt 52, op til den laveste værdi af pantrettighederne sammenlagt med eventuelle tidligere panterettigheder og 60 % af de pantsatte ejendommes værdi eller med sikkerhed i privilegerede andele udstedt af franske »Fonds Communs de Créances« eller tilsvarende securitisationsenheder, der er underlagt en medlemsstats lovgivning, og som foretager securitisation i forbindelse med engagementer i erhvervsejendomme. I tilfælde, hvor sådanne privilegerede andele anvendes som sikkerhedsstillelse, sikrer det særlige offentlige tilsyn med henblik på at beskytte indehaverne af disse obligationer, som fastsat i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF, at de aktiver, der ligger til grund for sådanne andele, til enhver tid og så længe de indgår i dækningspuljen, består af mindst 90 % panterettigheder i erhvervsejendomme, der er sammenlagt med alle tidligere panterettigheder op til den laveste værdi, der forfalder via andelene, det nominelle beløb af pantrettighederne og 60 % af de pantsatte ejendommes værdi, at andelene kan henføres til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat i dette bilag, og at sådanne andele ikke overstiger 10 % af den nominelle værdi af det udestående beløb.

De kompetente myndigheder kan anerkende lån med sikkerhed i erhvervsejendomme, hvor belåningsprocenten på 60 forhøjes til højst 70, hvis værdien af de samlede aktiver, der stilles som sikkerhed for de dækkede obligationer, overstiger det udestående nominelle beløb af disse obligationer med mindst 10 %, og obligationsindehavernes fordringer opfylder de retssikkerhedskrav, der er anført i bilag VIII. Obligationsindehavernes fordringer fyldestgøres forud for de øvrige panthaveres fordringer. Engagementer, som skyldes overførsel og forvaltning af midler eller midler fra låntageres indfrielse af lån med sikkerhed i pantsatte ejendomme eller i privilegerede andele eller værdipapirer er ikke omfattet ved beregningen af grænsen på 90 %

ii)

stk. 3 affattes således:

»Indtil den 31. december 2013 finder 10 %-grænsen for de privilegerede andele, der er udstedt af franske »Fonds Communs de Créances« eller tilsvarende securitisationsenheder som specificeret i litra d) og e), ikke anvendelse, forudsat at:

de securitiserede engagementer i fast ejendom til beboelse eller erhverv hidrører fra et medlem af den samme koncern, som udstederen af de dækkede obligationer også er medlem af, eller fra en enhed, der er tilsluttet det samme centralorgan, som udstederen af de dækkede obligationer også er tilsluttet (det fælles koncernmedlemskab eller den fælles tilslutning fastsættes samtidig med, at de privilegerede andele stilles som sikkerhed for dækkede obligationer), og

ii)

et medlem af den samme koncern, som udstederen af de dækkede obligationer også er medlem af, eller en enhed, der er tilsluttet det samme centralorgan, som udstederen af de dækkede obligationer også er tilsluttet, beholder hele den »first loss«-tranche, der omfatter disse privilegerede andele.

Senest den 31. december 2012 vurderer Kommissionen, om den i stk. 3 fastsatte undtagelse er hensigtsmæssig, og hvor det er relevant, om det vil være hensigtsmæssigt at give en eventuel anden type af dækkede obligationer tilsvarende behandling. I lyset af denne vurdering tillægges Kommissionen beføjelser til, hvor det er relevant, at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 151a og på de i artikel 151b og 151c anførte betingelser til at forlænge denne undtagelse eller gøre den permanent eller udvide den til andre typer af dækkede obligationer.«.

Bilag VII, del 2, afdeling 1, punkt 8, litra d), affattes således:

»d)	dækkede obligationer som defineret i bilag VI, del 1, punkt 68-70, kan tildeles en tabsprocent givet misligholdelse (LGD) på 11,25 %.«

I bilag IX foretages følgende ændringer:

I del 3, punkt 1, tilføjes følgende litra:

»c)

Kreditvurderingen baseres ikke helt eller delvist på ufinansieret støtte, som kreditinstituttet selv har stillet til rådighed. I sådanne tilfælde skal kreditinstituttet betragte den pågældende position, som hvis denne ikke var rated, og give den samme behandling som ikke-ratede positioner, jf. del 4.«

I del 4 foretages følgende ændringer:

Punkt 5 affattes således:

»5.

Når et kreditinstitut har to eller flere overlappende positioner inden for en securitisation, skal det for så vidt angår de overlappende positioner ved beregning af størrelsen af de risikovægtede engagementer kun medtage den position eller del af en position, der giver den højeste risikovægtede værdi af engagementet. Kreditinstituttet kan også anerkende en sådan overlapning mellem specifikke risikokapitalkrav for positioner i handelsbeholdningen og kapitalkrav for positioner i bankbeholdningen, under forudsætning af, at kreditinstituttet er i stand til at beregne og sammenligne kapitalkravene for de pågældende positioner. Med henblik på dette punkt betegner »overlappende«, at positionerne, helt eller delvis, repræsenterer en eksponering for samme risiko, således at der i den overlappende del er tale om en og samme eksponering.

Når del 3, punkt 1, litra c), vedrører positioner i ABCP'er kan kreditinstituttet med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse anvende den risikovægt, der er tillagt en likviditetsfacilitet, til beregning af det risikovægtede engagement for ABCP'en, hvis likviditetsfaciliteten er sidestillet med ABCP'en, så de udgør overlappende positioner, og 100 % af ABCP'en udstedt af programmet er dækket af likviditetsfaciliteter.«;

ii)

Punkt 6 affattes således:

»6.

Med forbehold af punkt 8 beregnes størrelsen af risikovægtede engagementer for en rated securitisationsposition eller gensecuritisationsposition ved at gange engagementets værdi med den risikovægt, der er henført til det kreditkvalitetstrin, som de kompetente myndigheder har bestemt, at kreditvurderingen er henført til i overensstemmelse med artikel 98 som anført i nedenstående tabel 1.«;

iii)

Tabel 1 affattes således:

»Tabel 1

Kreditkvalitetstrin

(kredit-vurderinger undtagen kortfristede)

Alle andre kredit-kvalitetstrin

Securitisationspositioner

20 %

50 %

100 %

350 %

1 250 %

Gensecuritisationspositioner

40 %

100 %

225 %

650 %

1 250 %«

iv)	Tabel 2 udgår.

Punkt 46 affattes således:

»46.

I henhold til metoden med interne ratings beregnes den risikovægtede værdi af engagementet for en rated securitisation eller gensecuritisationsposition ved at gange engagementets værdi med den risikovægtning, der er henført til det kreditkvalitetstrin, som de kompetente myndigheder har fastsat, at kreditvurderingen er henført til i overensstemmelse med artikel 98, som anført i tabel 4, multipliceret med 1,06.«

vi)

Tabel 4 affattes således:

»Tabel 4

Kreditkvalitetstrin		Securitisationspositioner			Gensecuritisationspositioner
Kredit vurderinger undtagen kortfristede	Kortfristede kreditvurderinger	A	B	C	D	E
1	1	7 %	12 %	20 %	20 %	30 %
2		8 %	15 %	25 %	25 %	40 %
3		10 %	18 %	35 %	35 %	50 %
4	2	12 %	20 %		40 %	65 %
5		20 %	35 %		60 %	100 %
6		35 %	50 %		100 %	150 %
7	3	60 %	75 %		150 %	225 %
8		100 %			200 %	350 %
9		250 %			300 %	500 %
10		425 %			500 %	650 %
11		650 %			750 %	850 %
Alle andre og ikke-ratede		1 250 %«

vii)	Tabel 5 udgår.

viii)

Punkt 47 affattes således:

»47.

Risikovægtene i kolonne C i tabel 4 anvendes, når securitisationspositionen ikke er en gensecuritisationsposition, og hvor det faktiske antal securitiserede engagementer er lavere end seks. For de resterende securitisationspositioner, som ikke er gensecuritisationspositioner, anvendes vægtene i kolonne B, medmindre positionen befinder sig i den mest privilegerede tranche af en securitisation; i så fald anvendes kolonne A. For gensecuritisationspositionerne anvendes vægtene i kolonne E, medmindre positionen befinder sig i den mest privilegerede tranche af gensecuritisationen og ingen af de underliggende engagementer selv var gensecuritisationsengagementer; i så fald anvendes kolonne D. For at afgøre, hvorvidt en tranche er den mest privilegerede, er det ikke nødvendigt at tage hensyn til forfaldne beløb under kontrakter vedrørende rente- eller valutaderivater, forfaldne gebyrer eller tilsvarende betalinger.«

ix)	Punkt 48 udgår.

Punkt 49 affattes således:

»49.

Ved beregning af det faktiske antal securitiserede engagementer skal flere engagementer med samme debitor behandles som et enkelt engagement. Det faktiske antal engagementer beregnes som:

Formula

hvor EADi udgør summen af engagementernes værdi for alle engagementer med den iende låntager. Hvis den del af porteføljen, der er tilknyttet det største engagement, C1, er tilgængeligt, kan kreditinstituttet beregne N som 1/C1.«

xi)	Punkt 50 udgår.

xii)

Punkt 52 affattes således:

»52.

Med forbehold af punkt 58 og 59 skal risikovægten for en securitisationsposition beregnet efter tilsynsmetoden være den risikovægt, der anvendes i henhold til punkt 53. Dog må risikovægten ikke være lavere end 20 % for gensecuritisationspositioner og ikke lavere end 7 % for alle andre securitisationspositioner.«

xiii)

Punkt 53, sjette afsnit, affattes således:

»N er det faktiske antal engagementer, som beregnes i henhold til punkt 49. Er der tale om gensecuritisationer, skal kreditinstituttet tage hensyn til antallet af securitisationsengagementer i puljen og ikke antallet af underliggende engagementer i den oprindelige pulje, hvorfra de underliggende securitisationsengagementer stammer.«

I bilag XII foretages følgende ændringer:

a)	Overskriften affattes således:

I del 2 foretages følgende ændringer:

Punkt 9 og 10 affattes således:

»9.	Kreditinstitutter, der beregner deres kapitalkrav i henhold til artikel 75, litra b) og c), skal offentliggøre disse krav særskilt for de enkelte risici, der henvises til i disse bestemmelser. Desuden offentliggøres kapitalkravet for den specifikke renterisiko i securitisationspositioner.

10.

Følgende oplysninger skal angives af alle kreditinstitutter, der beregner deres kapitalkrav i henhold til bilag V til direktiv 2006/49/EF:

for hver af de omfattede delporteføljer:

i)	kendetegn for de anvendte modeller

ii)

vedrørende kapitalkravene i henhold til bilag V, henholdsvis punkt 5a og punkt 5l i direktiv 2006/49/EF: de anvendte metoder og de målte risici ved hjælp af en intern model, herunder en beskrivelse af den fremgangsmåde, kreditinstituttet har anvendt til at fastlægge likviditetshorisonter, de metoder, der er anvendt til at foretage en kapitalvurdering, som er i overensstemmelse med den krævede pålidelighedsstandard, og de fremgangsmåder, der er anvendt til validering af modellen

iii)	en beskrivelse af den stresstest, der er anvendt på delporteføljen

iv)	en beskrivelse af den anvendte metode til back-testing af den interne model samt validering af nøjagtigheden og pålideligheden af de interne modeller og modelleringsprocesser

b)	omfanget af den kompetente myndigheds godkendelse

c)	redegørelse for omfang og metoder for overholdelse af kravene i bilag VII, del B, til direktiv 2006/49/EF

højeste, laveste og gennemsnitlige værdi af følgende:

i)	de daglige »value-at-risk«-værdier i løbet af rapporteringsperioden og ved periodens slutning

ii)	value-at-risk-værdierne i stresssituationer i løbet af rapporteringsperioden og ved periodens slutning

iii)	kapitalkravene i henhold til bilag V, henholdsvis punkt 5a og punkt 5l i direktiv 2006/49/EF i løbet af rapporteringsperioden og ved periodens slutning

e)	kapitalen i henhold til bilag V, henholdsvis punkt 5a og punkt 5l i direktiv 2006/49/EF, samt den vægtede gennemsnitlige likviditetshorisont for hver af de omfattede delporteføljer

f)	en sammenligning mellem porteføljens daglige »value-at-risk«-slutværdi og ændringerne i porteføljens slutværdi efter den næstfølgende hverdag sammen med en analyse af eventuelle vigtige overskridelser i den periode, der aflægges beretning for.«

ii)

Punkt 14 affattes således:

»14.

Kreditinstitutter, der beregner størrelsen af de risikovægtede engagementer i henhold til artikel 94-101 eller kapitalkravene i overensstemmelse med punkt 16a i bilag I til direktiv 2006/49/EF, offentliggør følgende oplysninger, hvor det er relevant separat for positioner i og uden for handelsbeholdningen:

a)	en beskrivelse af kreditinstituttets målsætninger vedrørende securitisationsaktiviteter

b)	arten af andre risici, herunder den likviditetsrisiko, der er forbundet med securitiserede aktiver

c)	arten af risici, der er forbundet med de underliggende securitisationspositioners rangorden, og med de aktiver, der ligger til grund for disse securitisationspositioner, som erhverves og beholdes i forbindelse med gensecuritisationer

d)	kreditinstituttets forskellige roller i securitisationsprocessen

e)	en angivelse af graden af kreditinstituttets involvering i hver af de i litra d) nævnte roller

en beskrivelse af kreditinstituttets procedurer til overvågning af ændringer i de kredit- og markedsrisici, der er forbundet med securitisationsengagementer, herunder en beskrivelse af, hvordan udviklingen i de underliggende aktiver påvirker securitisationsengagementer og en beskrivelse af, hvordan disse procedurer adskiller sig fra gensecuritisationsengagementerne

en beskrivelse af kreditinstituttets politik for anvendelse af risikoafdækning og ufinansieret risikoafdækning for at reducere risiciene i forbindelse med ikke-afhændede securitisations- og gensecuritisationsengagementer, herunder angivelse af vigtigste afdækningsmodparter efter relevant risikoeksponeringsart

h)	metoderne til beregning af størrelsen af de risikovægtede engagementer, som kreditinstituttet anvender i forbindelse med sine securitisationsaktiviteter, herunder de typer securitisationsengagementer, hvortil de enkelte metoder anvendes

de typer SSPE, som kreditinstituttet i egenskab af organiserende kreditinstitut anvender til securitisation af engagementer med tredjeparter, herunder hvorvidt og i hvilken form og i hvilket omfang kreditinstituttet har engagementer med disse SSPE, henholdsvis for balanceførte og ikke-balanceførte engagementer, samt en liste over de enheder, som kreditinstituttet forvalter eller rådgiver, og som investerer i enten securitisationspositioner, som kreditinstituttet har securitiseret, eller i SSPE'er, som kreditinstituttet er organiserende kreditinstitut for

en oversigt over kreditinstituttets regnskabspraksis vedrørende securitisationsaktiviteter, herunder:

i)	hvorvidt transaktionerne behandles som salg eller finansiering

ii)	registrering af gevinster ved salg

iii)	metoder og centrale forudsætninger og datainput samt ændringer i forhold til den foregående periode til værdiansættelse af securitisationspositioner

iv)	behandlingen af syntetiske securitisationer, hvis dette ikke er omfattet af andre regnskabspolitikker

v)	hvordan aktiver, der afventer securitisation, værdiansættes, og hvorvidt de bogføres i eller uden for kreditinstitutternes handelsbeholdning

vi)	praksis ved registrering af passiver på balancen for arrangementer, som kan nødvendiggøre, at kreditinstituttet yder finansiel støtte til securitiserede aktiver

k)	navne på de ECAI'er, der anvendes i forbindelse med securitisationer, og de typer af engagementer, som de enkelte institutter benyttes til

hvis det er relevant, en beskrivelse af den interne vurderingsmetode som omhandlet i bilag IX, del 4, herunder strukturen i den interne vurderingsprocedure og relationen mellem den interne vurdering og eksterne ratings, anvendelse af intern vurdering til andre formål end til beregning af egenkapitalen, kontrolmekanismerne til den interne vurderingsprocedure og redegørelse for uafhængighed, ansvarlighed og gennemgang af den interne vurderingsprocedure; engagementstyper, hvortil den interne vurderingsprocedure anvendes og de stressfaktorer, der benyttes til at bestemme forbedringen af kreditkvaliteten, opdelt efter engagementstype

m)	en forklaring af væsentlige ændringer i de kvantitative oplysninger i litra n)-q) siden sidste rapporteringsperiode

særskilt for positioner i og uden for handelsbeholdningen gives følgende oplysninger opdelt efter engagementstype:

i)	de samlede udestående engagementer, som er securitiseret af kreditinstituttet opdelt i traditionelle og syntetiske securitisationer og securitisationer, for hvilke kreditinstituttet kun fungerer som organiserende kreditinstitut

ii)	det samlede beløb for balanceførte ikke-afhændede eller erhvervede securitisationspositioner og ikke-balanceførte securitisationsengagementer

iii)	det samlede beløb for aktiver, der afventer securitisation

iv)

for securitisationsfaciliteter med mulighed for førtidsindfrielse summen af udnyttede engagementer for henholdsvis det engagementsleverende kreditinstituts og investorernes kapitalinteresser, kreditinstituttets samlede kapitalkrav vedrørende det engagementsleverende kreditinstituts kapitalinteresser og kreditinstituttets samlede kapitalkrav vedrørende investorens andele af de udnyttede saldi og uudnyttede kreditlinjer

v)	størrelsen af securitisationspositioner, som fratrækkes egenkapitalen eller tillægges en risikovægt på 1 250 %

vi)	en oversigt over indeværende periodes securitisationsaktiviteter, herunder størrelsen af securitiserede engagementer og registrerede gevinster eller tab ved salg

særskilt for positioner i og uden for handelsbeholdningen gives følgende oplysninger:

det samlede beløb for ikke-afhændede eller erhvervede securitisationspositioner og de tilhørende kapitalkrav, opdelt i securitisationsengagementer og gensecuritisationsengagementer og yderligere opdelt i et meningsfyldt antal risikovægtningsgrupper eller kapitalkravsgrupper for hver af de anvendte kapitalkravsmetoder

ii)	det samlede beløb for ikke-afhændede eller erhvervede gensecuritisationsengagementer opdelt efter eksponeringen før og efter risikoafdækning/forsikring og eksponeringen over for garantistillere opdelt efter den kreditværdighedskategori, garantistilleren tilhører, eller garantistillerens navn

p)	for engagementer uden for handelsbeholdningen og for engagementer, der er securitiseret af kreditinstituttet, beløbet for nedskrevne og forfaldne securitiserede fordringer samt kreditinstituttets registrerede tab i løbet af den aktuelle periode begge opdelt efter engagementstype

q)	for engagementer i handelsbeholdningen de samlede udestående engagementer, som er securitiseret af kreditinstituttet, og som er omfattet af et kapitalkrav for markedsrisikoen og opdelt efter traditionelle og syntetiske securitisationer og efter engagementstype.«

iii)

Følgende punkt indsættes:

»15.

Kreditinstitutterne offentliggør følgende oplysninger, herunder jævnlige opdateringer mindst en gang årligt, om deres aflønningspolitik og -praksis for de kategorier af medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på kreditinstituttets risikoprofil:

oplysninger om beslutningsprocessen i forbindelse med fastlæggelsen af aflønningspolitikken, herunder oplysninger om sammensætningen af og mandatet for et eventuelt løn- og vederlagsudvalg og om den eksterne ekspert, som er blevet konsulteret med henblik på fastlæggelsen af aflønningspolitikken, og de relevante berørte parters rolle

b)	oplysninger om sammenhængen mellem løn og resultater

c)	de vigtigste karakteristika ved aflønningssystemets opbygning, herunder oplysninger om, hvilke kriterier der lægges til grund for resultatmålinger og risikojusteringer, udskydelsespolitik og modningskriterier

d)	oplysninger om, hvilke resultatkriterier der lægges til grund for tildeling af rettigheder til aktier, optioner eller variable lønkomponenter

e)	de vigtigste parametre og begrundelser for en eventuel ordning for variable komponenter og andre ikke-pekuniære fordele:

f)	samlede kvantitative oplysninger om aflønning fordelt på forretningsområde

samlede kvantitative oplysninger om aflønning fordelt på ledelsen og de medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på kreditinstituttets risikoprofil med angivelse af følgende:

i)	lønsummen i regnskabsåret, fordelt på fast og variabel løn og antal modtagere

ii)	den variable løns størrelse og form, fordelt på kontant udbetaling, aktier og aktielignende instrumenter eller andet

iii)	størrelsen af den udestående udskudte aflønning, fordelt på godtgjorte og ikke-godtgjorte andele,

iv)	størrelsen af den udskudte aflønning, der er tildelt i løbet af regnskabsåret, udbetalt og reduceret gennem resultatjusteringer

v)	nye nyansættelses- og fratrædelsesgodtgørelser, der er udbetalt i løbet af regnskabsåret, og antallet af modtagere af sådanne udbetalinger og

vi)	størrelsen af fratrædelsesgodtgørelser, der er udbetalt i løbet af regnskabsåret, antallet af modtagere af sådanne udbetalinger og det højeste beløb, der er udbetalt til en enkelt person.

For kreditinstitutter, der er betydningsfulde i kraft af deres størrelse, interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter, stilles de kvantitative oplysninger som omtalt i dette punkt også til rådighed for offentligheden vedrørende de personer, der faktisk leder kreditinstituttets forretninger, jf. artikel 11, stk. 1.

Kreditinstitutterne skal overholde kravene i dette punkt på en måde, som svarer til deres størrelse, interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter, og som ikke berører direktiv 95/46/EF.«

(1) EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32.«

BILAG II

I bilag I, II, V og VII til direktiv 2006/49/EF foretages følgende ændringer

I bilag I foretages følgende ændringer:

punkt 8 ændres således:

I første afsnit affattes indledningen således:

»8.

Ved beregning af kapitalkravet til markedsrisikoen for den part, som påtager sig kreditrisikoen (»afdækningssælger«), anvendes kreditderivatkontraktens nominelle værdi, medmindre andet er anført. Uanset ovenstående kan instituttet vælge at erstatte den nominelle værdi med den nominelle værdi minus eventuelle ændringer i kreditderivaternes markedsværdi siden handelens påbegyndelse. Ved beregning af kapitalkravet til dækning af den specifikke risiko for andet end »total return swap« anvendes kreditderivatkontraktens løbetid i stedet for forpligtelsens løbetid. Positionerne bestemmes som følger:«

ii)	Nr. v), tredje afsnit, affattes således: »Når et nth-to-default-kreditderivat rates eksternt, beregner afdækningssælgeren det kapitalkrav, der skal dække den specifikke risiko, på grundlag af vurderingen af derivatet, og anvender i relevant omfang securitisationernes respektive risikovægtning.«

I punkt 14 affattes første afsnit således:

»14.

Instituttet fordeler sine nettopositioner i handelsbeholdningen i instrumenter, som ikke er securitisationspositioner, som beregnet i henhold til punkt 1 på de relevante kategorier i tabel 1 på grundlag af udsteder/debitor, ekstern eller intern kreditvurdering og restløbetid og multiplicerer dem med de i tabellen anførte vægte. Instituttet adderer sine vægtede positioner, der fremkommer ved anvendelse af nærværende punkt (uanset om de er lange eller korte) for at beregne, hvilket kapitalgrundlag der kræves for at dække den specifikke risiko. Det beregner, hvilket kapitalgrundlag der kræves for at dække den specifikke risiko for positioner, som er securitisationspositioner, i overensstemmelse med punkt 16a.

For så vidt angår dette punkt og punkt 14a og 16a kan instituttet lægge loft over produktet af risikovægten og nettopositionen ved det højst mulige tab i forbindelse med misligholdelsesrisikoen. For en kort risikoposition kan dette loft beregnes som en værdiændring som følge af, at de underliggende navne omgående er blevet risikofri.«

Følgende punkter indsættes:

»14a.

Uanset punkt 14 kan et institut fastsætte det kapitalkrav, der skal dække den specifikke risiko for korrelationshandelsporteføljen, som det højeste af følgende beløb:

a)	det samlede kapitalkrav, der skal dække den specifikke risiko for korrelationshandelsporteføljens lange nettopositioner alene,

b)	det samlede kapitalkrav, der skal dække den specifikke risiko for korrelationshandelsporteføljens korte nettopositioner alene.

14b.

Korrelationshandelsporteføljen består af securitisationspositioner og nth-to-default-kreditderivater, der opfylder følgende kriterier:

a)	positionerne er hverken gensecuritisationspositioner eller optioner på en tranche af en securitisation, eller noget andet securitisationsengagementsderivat, der ikke yder en prorataandel af udbyttet af en securitisationstranche, og

alle referenceinstrumenterne er enten »single name«-instrumenter, herunder »single-name«-kreditderivater, for hvilke der findes et likvidt marked for både køb og salg, eller almindeligt handlede indekser, som er baseret på disse referenceenheder. Det vurderes, at der findes et marked for både køb og salg, hvis der foreligger uafhængige tilbud baseret på god tro om at købe og sælge eller aktuelle konkurrencedygtige noteringer for køb og salg baseret på god tro, således at der inden for en dag kan fastsættes en pris, som står i rimeligt forhold til den seneste salgspris, og der kan ske afvikling til en sådan pris i løbet af relativt kort tid i overensstemmelse med normal handelskutyme.

14c.

De positioner, der henviser til et af følgende, kan ikke indgå i korrelationshandelsporteføljen:

a)	en underliggende fordring, der kan henføres til de i artikel 79, stk. 1, litra h) og i), i direktiv 2006/48/EF nævnte engagementsklasser uden for et instituts handelsbeholdning, eller

b)	en fordring på en enhed med særligt formål.

Et institut kan i korrelationshandelsporteføljen medtage positioner, der hverken er securitisationspositioner eller nth-to-default-kreditderivater, men som afdækker andre positioner i denne portefølje, forudsat at der eksisterer et likvidt marked for både køb og salg som beskrevet i punkt 14b, litra b), for det pågældende instrument eller de underliggende fordringer.«

Følgende punkt indsættes:

»16a.

For så vidt angår instrumenter i handelsbeholdningen, som er securitisationspositioner, vægter instituttet sine nettopositioner, som beregnet i overensstemmelse med punkt 1, ved hjælp af følgende:

a)	for securitisationspositioner, som ville være omfattet af standardmetoden for kreditrisiko for samme instituts engagementer uden for handelsbeholdningen, 8 % af risikovægten beregnet efter standardmetoden, jf. del 4 i bilag IX til direktiv 2006/48/EF

b)	for securitisationspositioner, som ville være omfattet af metoden med interne ratings for samme instituts engagementer uden for handelsbeholdningen, 8 % af risikovægten beregnet efter metoden med interne ratings, jf. del 4 i bilag IX til direktiv 2006/48/EF

I forbindelse med litra a) og b) kan tilsynsmetoden under forudsætning af tilsynsmyndighedernes godkendelse anvendes af institutter, som ikke er engagementsleverende, og som kan anvende den på de samme securitisationspositioner uden for handelsbeholdningen. Hvis det er relevant, udarbejdes estimater af PD og LGD til brug for tilsynsmetoden i henhold til bestemmelserne i artikel 84-89 i direktiv 2006/48/EF eller, under forudsætning af tilsynsmyndighedernes godkendelse, på basis af estimater, der er opnået ved metoden i punkt 5a i bilag V, og som er i overensstemmelse med de kvantitative standarder for metoden med interne ratings. Det Europæiske Banktilsynsudvalg opstiller retningslinjer, der skal sikre en harmoniseret brug af estimater af PD og LGD som input, når disse estimater er baseret på metoden i punkt 5a i bilag V.

For securitisationspositioner, som ville få tildelt en risikovægt i henhold til artikel 122a i direktiv 2006/48/EF, hvis de var uden for samme institutters handelsbeholdning, uanset litra a) og b), anvendes 8 % af risikovægten i henhold til samme artikel.

Instituttet adderer sine vægtede positioner, der fremkommer ved anvendelse af nærværende punkt (uanset om de er lange eller korte) for at beregne, hvilket kapitalgrundlag der kræves for at dække den specifikke risiko.

Som en undtagelse fra stk. 4 adderer instituttet i en overgangsperiode, der slutter den 31. december 2013 sine vægtede lange nettopositioner og sine vægtede korte nettopositioner. Den største af disse summer udgør kapitalkravet til dækning af den specifikke risiko. Dog indberetter instituttet til den kompetente myndighed i hjemlandet den samlede sum af sine vægtede lange nettopositioner og af sine vægtede korte nettopositioner, fordelt på typer af underliggende aktiver.«

Punkt 34 affattes således:

»34.	Instituttet adderer alle sine lange nettopositioner og alle sine korte nettopositioner i henhold til punkt 1. Instituttet beregner kapitalkravet til dækning af den specifikke risiko som 8 % af sin samlede bruttoposition.«

f)	Punkt 35 udgår.

Bilag II, punkt 7, andet afsnit, affattes således:

»Hvis der imidlertid er tale om en credit default swap, kan et institut, som på grund denne swap påtager sig et langsigtet engagement i det underliggende værdipapir, anvende en sats på 0 % for det potentielle fremtidige kreditengagement, medmindre denne »credit default swap« er omfattet af slutafregning i tilfælde af insolvens i den enhed, hvis engagement som følge af swappen udgør en kort position i det underliggende værdipapir, selv om det underliggende værdipapir ikke er blevet misligholdt, i hvilket tilfælde tallet for det potentielle fremtidige kreditengagement begrænses til de præmier, som en enhed endnu ikke har betalt til instituttet.«

I bilag V foretages følgende ændringer:

Punkt 1 affattes således:

»1.

De kompetente myndigheder giver på de betingelser, der er fastsat i dette bilag, institutter bemyndigelse til at beregne deres kapitalkrav for positionsrisiko, valutarisiko og/eller råvarerisiko efter deres egne interne risikostyringsmodeller i stedet for eller i kombination med de metoder, der er beskrevet i bilag I, III og IV. I hvert enkelt tilfælde kræves de kompetente myndigheders udtrykkelige anerkendelse af brugen af disse modeller i kapitaldækningsøjemed.«

Punkt 4, andet afsnit, affattes således:

»De kompetente myndigheder skal undersøge, om instituttet kan udføre »back-testing« på grundlag af faktiske og hypotetiske ændringer i porteføljeværdien. Back-testing på grundlag af hypotetiske ændringer i porteføljeværdien udføres ved at sammenholde porteføljens daglige slutværdi og under antagelse af uændrede positioner med dens værdi ved slutningen af den efterfølgende dag. De kompetente myndigheder skal kræve, at institutterne træffer passende foranstaltninger med henblik på at forbedre deres back-testing-program, hvis det anses for mangelfuldt. Som minimum skal de kompetente myndigheder kræve, at kreditinstitutterne foretager back-testing baseret på resultatet af den hypotetiske handel (dvs. ud fra de ændringer i porteføljeværdien, der vil opstå, hvis de daglige slutpositioner forbliver uændrede).«

Punkt 5 affattes således:

»5.

Ved beregning af kapitalkravene for den specifikke risiko ved handlede gælds- og aktiepositioner skal de kompetente myndigheder anerkende, at et institut bruger sin interne model, hvis denne interne model ikke blot opfylder betingelserne i den resterende del af dette bilag, men også opfylder følgende betingelser:

a)	forklarer porteføljens historiske prisudvikling

b)	tager højde for koncentrationen udtrykt i størrelse og ændringer i porteføljesammensætningen

c)	er robust over for ændringer i forudsætninger

d)	valideres gennem back-testing, som tager sigte på at vurdere, om der præcist tages højde for den specifikke risiko. Hvis de kompetente myndigheder tillader, at der gennemføres en sådan back-testing på grundlag af relevante underporteføljer, skal disse vælges på konsekvent vis

e)	tager højde for navnerelateret basisrisiko, dvs. at institutterne skal godtgøre, at den interne model er følsom over for væsentlige idiosynkratiske forskelle mellem tilsvarende, men ikke identiske positioner

f)	tager højde for risikoen for uforudsete begivenheder.

Instituttets interne model skal bygge på en konservativ vurdering af risikoen ved mindre likvide positioner og positioner med begrænset prisgennemsigtighed i forhold til realistiske markedsscenarier. Den interne model skal desuden opfylde de minimumsstandarder, der gælder på dataområdet. De tilnærmede værdier skal være tilstrækkeligt konservative og kun anvendes, såfremt de foreliggende data er utilstrækkelige eller ikke afspejler en positions eller porteføljes reelle volatilitet.

Når et institut på grundlag af en intern model skal opgøre sit kapitalbehov til dækning af den specifikke risiko, kan det udelade de securitisationspositioner eller positioner med nth-to-default-kreditderivater, for hvilke det opfylder kapitalkravet for positionsrisici i henhold til bilag I, med undtagelse af de positioner, der er omfattet af metoden i punkt 5l.

Institutterne skal benytte sig af de teknikker og den bedste praksis, der løbende udvikles.

Et institut pålægges ikke at medregne misligholdelses- og migrationsrisici for handlede gældsinstrumenter i sin interne model, når det medregner disse risici gennem de krav, der er fast i punkt 5a-5k.«

Følgende punkter indsættes:

»5a.

Institutter, som er omfattet af punkt 5 vedrørende handlede gældsinstrumenter, skal have en strategi, der gør det muligt ved beregning af deres kapitalkrav at medregne misligholdelses- og migrationsrisici i forbindelse med deres positioner i handelsbeholdningen, der skal lægges til de risici, som er medregnet i deres value-at-risk, jf. kravene i punkt 5. Instituttet skal dokumentere, at dets strategi opfylder pålidelighedsstandarder svarende til strategien i artikel 84-89 i direktiv 2006/48/EF, under antagelse af et forudsat konstant risikoniveau, og at den om nødvendigt bliver tilpasset for at tage højde for konsekvenserne af likviditet, koncentrationer, risikoafdækning og optionselementer.

Anvendelsesområde

5b.

Strategien til medregning af forøgede misligholdelses- og migrationsrisici, skal omfatte alle positioner, der er underlagt et kapitalkrav for en specifik renterisiko, men ikke securitisationspositioner og nth-to-default-kreditderivater. Instituttet kan under forudsætning af tilsynsmyndighedernes godkendelse vælge konsekvent at inkludere alle positioner med noterede aktier og positioner med derivater baseret på noterede aktier, såfremt dette er i overensstemmelse med den måde, hvorpå instituttet internt måler og styrer risici. Strategien tager højde for virkningen af korrelationen mellem misligholdelses- og migrationshændelser. Virkningen af diversificeringen mellem på den ene side misligholdelses- og migrationshændelser og på den anden side andre markedsrisikofaktorer skal ikke afspejles.

Parametre

5c.

Strategien for medregning af de forøgede risici skal måle de tab, der opstår som følge af misligholdelse og migration mellem interne eller eksterne ratings med et 99,9 % konfidensinterval for en periode på et år.

Korrelationsestimater skal understøttes af en analyse af objektive data med velfungerende standarder. Strategien, der skal tage højde for de forøgede risici, skal i tilstrækkelig grad afspejle udstederkoncentrationen. En sådan koncentration, som kan opstå inden for og på tværs af produktklasser i stresssituationer, skal der også være taget højde for. Strategien baseres på forudsætningen om et konstant risikoniveau over en kapitalperiode på et år, hvilket indebærer, at bestemte individuelle positioner eller grupper af positioner i handelsbeholdningen, som i løbet af likviditetshorisonten har været udsat for misligholdelser eller migrationer, ved periodens udløb føres tilbage til det oprindelige risikoniveau. Alternativt kan et institut vælge, at en position forudsættes konstant for en etårig periode.

5d.

Likviditetshorisonter fastsættes efter den tid, der medgår til salg af positionen eller afdækning af alle væsentlige prisrisici i stresssituationer, idet der tages særlig hensyn til positionens størrelse. Likviditetshorisonter skal afspejle faktisk praksis og faktiske erfaringer i perioder med både systematiske og idiosynkratiske stresssituationer. Likviditetshorisonter skal måles på grundlag af konservative skøn og skal være tilstrækkelig lange, således at salget eller afdækningen i sig selv ikke væsentligt kan påvirke den pris, hvortil salget eller afdækningen foretages.

Ved fastsættelsen af en passende likviditetshorisont for en position eller gruppe af positioner gælder en minimumsgrænse på tre måneder.

Ved fastsættelsen af en passende likviditetshorisont for en position eller gruppe af positioner tages der højde for et instituts interne praksis vedrørende værdiansættelsesjusteringer og behandlingen af statiske positioner. Når et institut fastsætter likviditetshorisonter for grupper af positioner frem for individuelle positioner, skal kriterierne for grupper af positioner defineres på en måde, der meningsfuldt afspejler likviditetsforskellene. Likviditetshorisonterne for koncentrerede positioner skal være længere, eftersom det kræver længere tid at afvikle sådanne positioner. Likviditetshorisonten for et »securitisation warehouse« skal afspejle den tid, der medgår til at opbygge, sælge og securitisere aktiverne eller afdække væsentlige risikofaktorer under stressede markedsforhold.

5e.

Der kan anvendes risikoafdækning i et instituts strategi til medregning af forøgede misligholdelses- og migrationsrisici. Positioner kan modregnes, når lange og korte positioner referer til samme finansielle instrument. Afdæknings- eller diversificeringsvirkninger af lange og korte positioner med forskellige instrumenter eller værdipapirer med samme debitor samt lange og korte positioner med forskellige udstedere kan i nogle tilfælde kun indregnes ved at modelberegne lange og korte positioner brutto i de forskellige instrumenter. Institutterne skal tage højde for væsentlige risici, som måtte opstå i intervallet mellem afdækningens løbetid og likviditetshorisonten og potentialet for væsentlige basisrisici i afdækningsstrategierne efter produkt, rangorden i kapitalstrukturen, intern eller ekstern rating, løbetid, emissionstidspunkt og andre forskelle mellem instrumenterne. Et institut skal kun tage højde for en afdækning, hvis den kan opretholdes, selv om debitor nærmer sig en kredithændelse eller anden hændelse.

For positioner i handelsbeholdningen, som afdækkes via dynamiske afdækningsstrategier, kan tilbagejustering af afdækningen inden for den afdækkede positions likviditetshorisont indregnes, såfremt instituttet

i)	vælger at modelberegne tilbagejusteringen af afdækningen ensartet for den relevante gruppe positioner i handelsbeholdningen

ii)	påviser, at indregningen af de tilbagejusterede tal forbedrer risikomålingen, og

iii)	påviser, at markederne for de instrumenter, der anvendes til afdækning, er tilstrækkeligt likvide til at sikre, at denne tilbagejustering også kan foretages i stresssituationer. Eventuelle restrisici, der følger af de dynamiske afdækningsstrategier, skal indregnes i kapitalkravet.

5f.

Strategien til medregning af de forøgede misligholdelses- og migrationsrisici skal tage højde for den ikke-lineære effekt af optioner, strukturerede kreditderivater og andre positioner med væsentlig ikke-lineær udvikling i forhold til prisudsving. Instituttet skal også tage behørigt hensyn til omfanget af den modelrisiko, der er forbundet med værdiansættelse og estimering af prisrisici i forbindelse med sådanne produkter.

5g.	Strategien til medregning af forøgede misligholdelses- og migrationsrisici skal være baseret på objektive og ajourførte data.

Validering

5h.

Som led i den uafhængige gennemgang af institutternes risikomålingssystem og valideringen af deres interne modeller som krævet i dette bilag skal de med henblik på strategien, der skal tage højde for de forøgede misligholdelses- og migrationsrisici, især

i)	sikre, at deres modelmetode for korrelationer og prisudsving er egnet til deres portefølje, bl.a. hvad angår valg og vægtning af deres systematiske risikofaktorer

ii)	gennemføre en række stresstest, herunder sensitivitetsanalyser og scenarieanalyser, til vurdering af metodens kvalitative og kvantitative egenskaber især med hensyn til behandlingen af koncentrationer. Disse test skal ikke være begrænset til historiske erfaringer

iii)	anvende passende kvantitativ validering med de relevante interne modelbenchmarks.

Strategien til medregning af forøgede risici skal være i overensstemmelse med instituttets interne risikostyringsmetoder til identificering, måling og styring af handelsrisici.

Dokumentation

5i.	Et institut skal fremlægge dokumentation for den strategi, den anvender til medregning af den forøgede misligholdelses- og migrationsrisiko, således at dets korrelations- og modelantagelser er synlige for de kompetente myndigheder.

Interne metoder baseret på forskellige parametre

5j.

Hvis instituttet anvender en strategi til medregning af de forøgede misligholdelses- og migrationsrisici, som ikke opfylder kravene i dette punkt, men som er konsistent med instituttets interne metodologier til identificering, måling og styring af risici, skal det kunne påvise, at det kapitalkrav, som er beregnet på grundlag af dets metode, er mindst lige så højt, som var det baseret på en metode, der er i fuld overensstemmelse med kravet i dette punkt. De kompetente myndigheder skal mindst en gang om året kontrollere, at kravene i foregående punktum er overholdt. Det Europæiske Banktilsynsudvalg overvåger de forskellige former for praksis og fastsætter retningslinjer, som skal sikre ensartede konkurrencevilkår.

Beregningshyppighed

5k.	Et institut skal mindst hver uge udføre de beregninger, der kræves i henhold til den strategi, det har valgt til medregning af de forøgede risici.

5l.

De kompetente myndigheder skal anerkende brugen af en intern metode til beregning af et supplerende kapitalkrav i stedet for et kapitalkrav for korrelationshandelsporteføljen i overensstemmelse med bilag I, punkt 14a, for så vidt alle betingelserne i dette punkt er opfyldt.

En sådan intern metode skal på behørig vis medregne alle prisrisici med et 99,9 % konfidensinterval for en periode på et år baseret på et konstant risikoniveau og efter behov justeret for at tage højde for konsekvenserne af likviditet, koncentrationer, risikoafdækning og optionselementer. Instituttet kan i den i dette punkt omhandlede metode medtage positioner, der forvaltes sammen med positioner i korrelationshandelsporteføljen, og kan da udelukke de pågældende positioner fra den metode, der er foreskrevet i punkt 5a i dette bilag.

Størrelsen af dette kapitalkrav for alle prisrisici må ikke være mindre end 8 % af det kapitalkrav, der ville være blevet beregnet i henhold til bilag I, punkt 14a, for alle de positioner, der indgår i kravet for alle prisrisici.

Specielt skal der tages behørigt højde for følgende risici:

a)	den kumulerede risiko fra flere misligholdelser, herunder ranking af misligholdelser, i trancheopdelte produkter

b)	kreditspreadrisici, herunder gamma- og cross-gamma-effekter

c)	volatiliteten i implicitte korrelationer, herunder den indbyrdes påvirkning mellem spreads og korrelationer

basisrisiko, herunder både:

i)	basen mellem spredningen i et indeks og spredningerne i de enkelte navne, det består af, og

ii)	basen mellem den implicitte korrelation i et indeks og basen i skræddersyede porteføljer,

e)	inddrivelsessatsens volatilitet, da den vedrører inddrivelsessatsernes tendens til at påvirke tranchepriserne og

f)	risikoen for afdækningsglidning og de udgifter, der i givet fald vil være forbundet med at rette op på sådanne afdækninger, i det omfang den samlede risikomåling medregner indtægter fra dynamisk afdækning.

I forbindelse med dette punkt skal et institut råde over tilstrækkelig mange markedsdata til at sikre, at det fuldt ud tager højde for de fremtrædende risici, der er forbundet med disse engagementer i sin interne metode i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat i dette punkt, at det ved back-testing eller andre egnede metoder kan godtgøre, at dets risikoforanstaltninger på passende vis kan forklare de historiske prisudsving for disse produkter, og kunne udskille de positioner, som det har en godkendelse for, med henblik på at medtage dem i kapitalkravet i overensstemmelse med dette punkt, fra de positioner, som det ikke har en sådan godkendelse for.

For så vidt angår porteføljer, der er omfattet af dette punkt, skal instituttet jævnligt afvikle et sæt på forhånd fastsatte stressscenarier. Disse stressscenarier skal undersøge, hvorledes stress påvirker misligholdelsesraterne, inddrivelsessatserne, kreditspreads og korrelationerne mellem overskud og tab for korrelations-trading-desken. Instituttet skal mindst en gang om ugen afvikle disse stressscenarier og mindst en gang i kvartalet aflægge rapport til de kompetente myndigheder om resultaterne, herunder sammenligninger med instituttets kapitalkrav i relation til dette punkt. Hver gang stresstesten viser en konkret manglende opfyldelse af dette kapitalkrav, skal det hurtigst muligt indberettes til de kompetente myndigheder. På grundlag af resultaterne af disse stresstest overvejer de kompetente myndigheder betimeligheden af et supplerende kapitalkrav for korrelationsporteføljen, jf. artikel 136, stk. 2, i direktiv 2006/48/EF.

Et institut skal mindst en gang om ugen beregne kapitalkravet for at tage højde for alle prisrisici.«

Punkt 6 affattes således:

»6.	Institutter, som anvender interne modeller, der ikke er anerkendt i overensstemmelse med punkt 5, pålægges et særskilt kapitalkrav, der skal dække den specifikke risiko beregnet i overensstemmelse med bilag I.«

Punkt 7 affattes således:

»7.	Ved anvendelse af punkt 10b, litra a) og b), multipliceres resultatet af instituttets egen beregning med faktorerne (mc) og (ms). Disse faktorer skal være mindst 3.«

Punkt 8, første afsnit, affattes således:

»Med henblik på punkt 10b, litra a) og b), forhøjes multiplikationsfaktorerne (mc og ms) med en »plusfaktor« på mellem 0 og 1 i overensstemmelse med tabel 1, alt afhængigt af antallet af overskridelser for de seneste 250 arbejdsdage, der er konstateret ved instituttets back-testing af value-at-risk-målingen som omhandlet i punkt 10. De kompetente myndigheder kræver, at institutterne beregner overskridelser ensartet ved back-testing på grundlag af hypotetiske og faktiske ændringer i porteføljeværdien. En overskridelse er en daglig ændring i porteføljeværdien, der overstiger den hermed forbundne daglige potentielle risiko, der er beregnet ved hjælp af instituttets model. Med henblik på at fastsætte plusfaktoren fastslås antallet af overskridelser mindst hvert kvartal, og det er lig med det største antal overskridelser på grundlag af hypotetiske og faktiske ændringer i porteføljeværdien.«

h)	Punkt 9 udgår.

I punkt 10 foretages følgende ændringer:

Litra c) affattes således:

»c)

en 10-dagsækvivalent ihændehaverperiode (institutter kan anvende tal for value-at-risk beregnet i henhold til kortere ihændehaverperioder, som skaleres op til 10 dage ved hjælp af f.eks. kvadratroden af tiden. Et institut, der anvender den i dette punkt omhandlede metode, begrunder med regelmæssige mellemrum over for de kompetente myndigheder, at denne metode er hensigtsmæssig).«

ii)

Litra e) affattes således:

»e)	månedlig ajourføring af datasættene.«

Følgende punkter indsættes:

»10a.

Desuden skal instituttet beregne en value-at-risk i stresssituationer baseret på den aktuelle porteføljes value-at-risk-værdi beregnet på grundlag af ihændehaverperioden på 10 dage ved et 99 % ensidigt konfidensinterval, hvor input i value-at-risk-modellen er kalibreret efter historiske data fra en sammenhængende 12 måneders periode med væsentlig finansiel stress, som er relevant for instituttets portefølje. Valget af sådanne historiske data skal godkendes af de kompetente myndigheder og hvert år kontrolleres af instituttet. Det Europæiske Banktilsynsudvalg overvåger de forskellige former for praksis på dette område og fastsætter retningslinjer, som skal sikre ensartede forhold. Institutterne skal mindst hver uge beregne value-at-risk i stresssituationer.

10b.

Hvert institut opfylder dagligt et kapitalkrav, der svarer til summen af nedenstående litra a) og b, og et institut, der benytter sin interne model til at beregne kapitalkravet for specifik positionsrisiko, skal opfylde et kapitalkrav, der udtrykkes som summen af nedenstående litra c) og d):

den højeste værdi af:

i)	den foregående dags value-at-risk-værdi opgjort efter punkt 10 (VaRt-1) og

ii)	et gennemsnit af de daglige value-at-risk-værdier opgjort efter punkt 10 for hver af de foregående 60 arbejdsdage (VaRavg) multipliceret med multiplikationsfaktoren (mc)

den højeste værdi af

i)	det senest tilgængelige tal for value-at-risk i stresssituationer opgjort efter punkt 10a (sVaRt-1) og

ii)	et gennemsnit af tallene for value-at-risk i stresssituationer beregnet på den måde og med den hyppighed, som er angivet i punkt 10a for de foregående 60 arbejdsdage (sVaRavg) multipliceret med multiplikationsfaktoren (ms)

c)	Et kapitalkrav beregnet i overensstemmelse med bilag I for positionsrisiciene for securitisationspositioner og nth-to-default-kreditderivater i handelsbeholdningen bortset fra dem, der indgår i kapitalkravet, jf. punkt 5l

den højeste værdi af instituttets seneste måling og instituttets gennemsnitlige måling for en 12 ugers periode af den forøgede misligholdelses- og migrationsrisiko, jf. punkt 5a og, hvor det er relevant, det højeste tal af enten instituttets seneste eller instituttets 12 ugers gennemsnitsmåling af alle prisrisici, jf. punkt 5l.«

10c.	Institutter skal også gennemføre omvendte stresstests.

Punkt 12, første afsnit, affattes således:

»12.

Risikomodellen skal tage højde for et tilstrækkeligt stort antal risikofaktorer afhængigt af instituttets aktivitetsgrad på de respektive markeder. Indgår der en risikofaktor i instituttets prisfastsættelsesmodel, men ikke i risikomålingsmodellen, skal instituttet kunne begrunde dette over for den kompetente myndighed. Desuden skal risikomålingsmodellen tage højde for optioners og andre produkters ikke-lineære karakter samt korrelationsrisikoen og basisrisikoen. Når der anvendes tilnærmede værdier for risikofaktorer, skal der tidligere være opnået gode resultater vedrørende de positioner, der reelt indehaves. Desuden gælder følgende for de enkelte risikotyper:«

I bilag VII, del B, foretages følgende ændringer:

Punkt 2, litra a), affattes således:

»a)

dokumenterede politikker og procedurer for værdiansættelsesprocessen, herunder et klart defineret ansvar for de forskellige områder, der indgår i fastlæggelsen af værdiansættelsen, markedsinformationskilderne og gennemgangen af deres hensigtsmæssighed, retningslinjer for anvendelse af ikke-observerbare data, der svarer til instituttets antagelser af, hvilke elementer markedsdeltagerne vil lægge til grund for fastsættelse af prisen for positionen, hyppigheden af uafhængige værdiansættelser, tidspunktet for slutkurser, procedurer for værdiansættelsesjusteringer, verificering ved månedsafslutning og ad hoc-verificeringsprocedurer«

Punkt 3 affattes således:

»3.

Institutterne opgør deres positioner til markedsværdi, når det er muligt. Opgørelse til markedsværdi (»marking to market«) er som et minimum en daglig værdiansættelse af positionerne til lettilgængelige slutkurser fra uafhængige kilder. Heraf kan nævnes vekselkurser, skærmkurser eller noteringer fra flere uafhængige og velrenommerede mæglere.«

Punkt 5 affattes således:

»5.

Hvis det ikke er muligt at foretage opgørelse til markedsværdi, skal institutterne konservativt opgøre deres positioner/porteføljer til modelværdi (»marking to model«), før de gennemfører kapitalbehandling af handelsbeholdningen. Opgørelse til modelværdi defineres som en værdiansættelse, der skal benchmarkes, ekstrapoleres eller på anden vis beregnes ud fra et markedsinput.«

Punkt 6, litra a), affattes således:

»a)	ledelsen skal være klar over, hvilke elementer i handelsbeholdningen eller andre positioner til fair value der opgøres efter en model, og skal forstå, i hvor høj grad dette skaber usikkerhed i opgørelsen af virksomhedens risiko/resultater«

Punkt 8 og 9 affattes således:

»Værdiansættelsesjusteringer

8.	Institutterne fastlægger og opretholder procedurer med henblik på at overveje værdiansættelsesjusteringer.

Generelle standarder

De kompetente myndigheder kræver, at følgende værdiansættelsesjusteringer overvejes formelt: ikke optjente kreditspreads, opgørelsesudgifter, operationelle risici, tidlig afslutning, investerings- og finansieringsudgifter, fremtidige administrationsudgifter og modelrisiko, hvor dette måtte være relevant.«

Punkt 11-15 erstattes af følgende:

»11.

Institutterne fastlægger og opretholder procedurer til justering af den aktuelle værdiansættelse af mindre likvide positioner. Justeringerne skal om nødvendigt supplere eventuelle værdireguleringer i forbindelse med regnskabsaflæggelse og være konstrueret således, at de afspejler positionens illikvide karakter. Som led i disse procedurer skal institutterne overveje en række faktorer, når de skal afgøre, om en værdiansættelsesjustering er nødvendig for mindre likvide positioner. Blandt disse faktorer indgår den tid, det tager at sikre positionen/risici inden for positionen, volatiliteten og spread mellem tilbud/udbud, om der findes markedsnoteringer (antal og identitet for market makers) samt omsætningsvolumenets volatilitet og gennemsnitlige størrelse, herunder omsætningen i forbindelse med markedsstress, markedskoncentrationer, positionernes aldersfordeling, i hvilken udstrækning værdiansættelsen sker ved opgørelse til modelværdi og betydningen af andre modelrisici.

12.

Hvis der anvendes værdiansættelser fra tredjemand, eller der foretages opgørelse til modelværdi, skal institutterne overveje, om der skal foretages en værdiansættelsesjustering. Derudover skal institutterne overveje behovet for at justere mindre likvide positioner, og de skal løbende undersøge, om det fortsat er hensigtsmæssigt.

13.

For så vidt angår komplekse produkter, som f.eks. securitiserede engagementer og nth-to-default-kreditderivater, skal institutterne udtrykkelig vurdere behovet for værdiansættelsesjusteringer for at afspejle: den modelrisiko, der associeres med brugen af en muligvis ukorrekt værdiansættelsesmetode, og den modelrisiko, der associeres med brugen af ikke-observerbare (og muligvis ukorrekte) kalibreringsparametre i værdiansættelsesmodellen.«