18.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 303/1

(1)

Rådets direktiv 93/119/EF af 22. december 1993 om beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet (3) indeholder fælles minimumsregler for beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet i Fællesskabet. Dette direktiv er ikke blevet væsentligt ændret siden vedtagelsen.

(2)

Aflivning kan påføre dyr smerte, psykisk belastning, angst eller anden form for lidelse, selv under de bedst mulige tekniske forhold. Visse aktiviteter i relation til aflivning kan være psykisk belastende for dyrene, og der er ulemper forbundet med enhver bedøvelsesteknik. Virksomhedsledere eller enhver, der er involveret i aflivning af dyr, bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå smerte og mindske psykisk belastning og lidelse hos dyr, der slagtes eller aflives, idet der tages hensyn til bedste praksis på området og til de tilladte metoder i henhold til denne forordning. Derfor bør smerte, psykisk belastning og lidelse betragtes som undgåelige, hvis virksomhedsledere eller enhver, der er involveret i aflivning af dyr, overtræder en af bestemmelserne i denne forordning eller anvender tilladte metoder uden at overveje, om de afspejler den nyeste tekniske viden, og dermed uagtsomt eller forsætligt påfører dyrene smerte, psykisk belastning eller lidelse.

(3)

Beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet har været omfattet af fællesskabsretten siden 1974 og blev med direktiv 93/119/EF væsentligt forbedret. Der er imidlertid konstateret store forskelle med hensyn til medlemsstaternes gennemførelse af direktivet, og der er peget på alvorlige dyrevelfærdsproblemer og forskelle, der kan påvirke konkurrenceevne mellem de forskellige virksomhedsledere.

(4)

Dyrevelfærden er en fællesskabsværdi, som er nedfældet i protokollen (nr. 33) om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt »protokol nr. 33«). Beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet er et anliggende af offentlig interesse, der påvirker forbrugernes holdning til landbrugsprodukter. En forbedring af dyrs beskyttelse på slagtetidspunktet bidrager desuden til en bedre kødkvalitet og har indirekte en positiv effekt på arbejdssikkerheden på slagterier.

(5)

National lovgivning om dyrs beskyttelse på slagte- eller aflivningstidspunktet har indvirkning på konkurrencen og dermed på, hvordan det indre marked for produkter af animalsk oprindelse, der er omfattet af bilag I til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, fungerer. Det er nødvendigt at indføre fælles regler for at sikre en rationel udvikling af det indre marked for disse produkter.

(6)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (4), har vedtaget to udtalelser om velfærdsaspekterne af de vigtigste systemer til bedøvelse og aflivning af visse dyrearter, nemlig en udtalelse om dyrevelfærdsaspekter af de mest udbredte metoder til bedøvelse og aflivning af de vigtigste kommercielle dyrearter i 2004 og en udtalelse om dyrevelfærdsaspekter af de mest udbredte metoder til bedøvelse og aflivning af kommercielt opdrættede hjortedyr, geder, kaniner, strudse, ænder, gæs og vagtler i 2006. Fællesskabsretten på dette område bør ajourføres for at tage hensyn til disse videnskabelige udtalelser. Henstillinger om udfasning af brugen af kuldioxid til aflivning af svin og af fuglevandbade til bedøvelse af fjerkræ er ikke medtaget i denne forordning, da konsekvensanalysen viste, at sådanne henstillinger i øjeblikket ikke er økonomisk bæredygtige i EU. Det er imidlertid vigtigt at fortsætte denne drøftelse i fremtiden. Kommissionen bør derfor udarbejde en rapport om de forskellige bedøvelsesmetoder for fjerkræ, navnlig bedøvelse i grupper i vandbad, og forelægge den for Europa-Parlamentet og Rådet. Endvidere er der andre henstillinger, der ikke bør indgå i denne forordning, fordi de vedrører tekniske parametre, der bør være en del af gennemførelsesforanstaltningerne eller fællesskabsretningslinjer. Henstillinger om opdrættede fisk er heller ikke inkluderet i denne forordning, fordi der er behov for yderligere videnskabelige udtalelser og økonomisk vurdering på dette område.

(7)

I 2007 vedtog Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) den zoosanitære kodeks vedrørende landdyr, som indbefatter retningslinjer for slagtning af dyr og for aflivning af dyr i forbindelse med dyresygdomsbekæmpelse. Disse internationale retningslinjer indeholder anbefalinger vedrørende håndtering, fastholdelse, bedøvelse og afblødning af dyr på slagterier og aflivning af dyr i tilfælde af udbrud af smitsomme sygdomme. Der bør i denne forordning også tages hensyn til disse internationale standarder.

(8)

Siden vedtagelsen af direktiv 93/119/EF er der sket en gennemgribende ændring af Fællesskabets fødevaresikkerhedslovgivning for slagterier, idet Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (5) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (6) er blevet vedtaget. I disse forordninger understreges fødevarevirksomhedsledernes ansvar for fødevaresikkerheden. Slagterier er også omfattet af en forhåndsgodkendelsesprocedure, hvor den kompetente myndighed undersøger konstruktion, indretning og udstyr for at sikre, at de er i overensstemmelse med de relevante tekniske regler om fødevaresikkerhed. Dyrevelfærdsaspekter bør integreres bedre på slagterier, og der bør tænkes på dyrevelfærden i forbindelse med slagteriers konstruktion, indretning og udstyr.

(9)

Den offentlige kontrol i fødevarekæden er også blevet omorganiseret med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (7), og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (8).

(10)

De forhold, hvorunder dyr, der holdes til landbrugsformål, aflives, har direkte eller indirekte indvirkning på markedet for fødevarer, foderstoffer eller andre produkter og på de berørte virksomhedslederes konkurrenceevne. Derfor bør disse aflivninger være omfattet af fællesskabsretten. Imidlertid kan traditionelle landbrugsdyr såsom heste, æsler, kvæg, får, geder eller svin også holdes til andre formål, f.eks. som selskabsdyr eller som dyr til forevisning, arbejdsformål eller sport. Hvis aflivningen af dyr af disse arter fører til produktion af fødevarer eller andre produkter, bør disse aktiviteter være omfattet af denne forordning. Vilde eller omstrejfende dyr, der aflives for at regulere bestanden, bør derfor ikke være omfattet af denne forordning.

(11)

Fisk og landdyr er fysiologisk set meget forskellige, og slagtning og aflivning af opdrættede fisk foregår under meget anderledes forhold, navnlig med hensyn til inspektionsprocessen. Endvidere er der ikke forsket nær så meget i bedøvelse af fisk som i bedøvelse af andre landbrugsdyr. Der bør fastlægges særskilte standarder for beskyttelse af fisk i forbindelse med aflivning. Bestemmelser gældende for fisk bør derfor i øjeblikket begrænses til de centrale principper. Yderligere initiativer fra Fællesskabets side bør bygge på en videnskabelig risikovurdering for slagtning og aflivning af fisk, som foretages af EFSA, under hensyntagen til de sociale, økonomiske og administrative virkninger.

(12)

Det er en etisk forpligtelse at aflive produktionsdyr, der gennemgår store lidelser, hvis det ikke er muligt at lindre disse smerter på en økonomisk bæredygtig måde. I de fleste tilfælde kan dyr aflives under ordentlige velfærdsmæssige betingelser. Under ekstraordinære omstændigheder, f.eks. ulykker i fjerntliggende områder, hvor kompetent personale og udstyr ikke kan nå frem til dyrene, kan en overholdelse af optimale velfærdsbestemmelser forlænge deres lidelser. Af hensyn til dyrene er det derfor hensigtsmæssigt at udelukke nødaflivning fra anvendelsen af visse af denne forordnings bestemmelser.

(13)

Det forekommer, at dyr kan være farlige for mennesker og bringe menneskeliv i fare, påføre alvorlige skader eller overføre dødelige sygdomme. Man kan normalt undgå disse risici ved at fastholde dyrene på ordentlig måde, men det kan også være nødvendigt at aflive farlige dyr for at eliminere sådanne risici under visse særlige omstændigheder. I sådanne tilfælde kan aflivningen ikke altid udføres under optimale velfærdsbetingelser, fordi der er tale om en nødsituation. Det er derfor nødvendigt at fravige forpligtelsen til at bedøve eller straks aflive dyret i disse tilfælde.

(14)

I forbindelse med jagt eller sportsfiskeri er de betingelser, som aflivningen foregår under, meget forskellige fra dem, der gælder for landbrugsdyr, og jagt er underlagt specifik lovgivning. Aflivning i forbindelse med jagt eller sportsfiskeri bør derfor udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde.

(15)

I protokol nr. 33 understreges også nødvendigheden af at respektere medlemsstaternes love og administrative bestemmelser samt deres skikke, navnlig med hensyn til religiøse ritualer, kulturelle traditioner og regionale skikke, i forbindelse med fastlæggelsen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker inden for bl.a. landbrug og det indre marked. Kulturelle arrangementer, hvor overholdelse af dyrevelfærdskrav vil have negativ indvirkning på selve arrangementets karakter, bør derfor udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde.

(16)

Kulturelle traditioner drejer sig om nedarvede, fastlagte eller sædvanlige mønstre for tænkemåde, handling eller adfærd, som overføres fra generation til generation. De er med til at styrke de langvarige sociale forbindelser mellem de forskellige generationer. Under forudsætning af at disse aktiviteter ikke påvirker markedet for produkter af animalsk oprindelse og ikke er begrundet i produktionsformål, bør aflivning af dyr i forbindelse med disse arrangementer udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde.

(17)

Slagtning af fjerkræ, kaniner og harer til privatpersoners eget forbrug finder sted i et omfang, der ikke vil kunne påvirke de kommercielle slagteriers konkurrenceevne. Den indsats, der er nødvendig for, at de offentlige myndigheder kan opspore og kontrollere sådanne aktiviteter, står ikke i rimeligt forhold til de eventuelle problemer, der skal løses. Disse aktiviteter bør derfor udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde.

(18)

Ved direktiv 93/119/EF blev der givet undtagelse fra kravet om bedøvelse i forbindelse med rituel slagtning på slagterier. Eftersom fællesskabsbestemmelserne vedrørende rituel slagtning er blevet gennemført forskelligt afhængigt af den nationale kontekst, og i betragtning af at der i nationale bestemmelser tages hensyn til forhold, der går ud over formålet med denne forordning, er det vigtigt at bibeholde undtagelsen fra kravet om, at dyr skal bedøves før slagtning, idet hver medlemsstat dog gives en vis grad af subsidiaritet. Nærværende forordning respekterer følgelig religionsfriheden og retten til at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke som omhandlet i artikel 10 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(19)

Der foreligger tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for, at hvirveldyr er følende væsener, som derfor bør være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. Krybdyr og padder er dog ikke dyr, der normalt holdes som landbrugsdyr i Fællesskabet, og det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt eller proportionalt at lade dem være omfattet af forordningen.

(20)

Mange aflivningsmetoder er smertefulde for dyr. Det er derfor nødvendigt at bedøve dyrene, således at de mister bevidstheden og smerteopfattelsen før eller samtidig med, at de aflives. Det er kompliceret at måle manglende bevidsthed og smerteopfattelse hos et dyr, og det kan kun ske ved hjælp af en videnskabelig godkendt metodologi. Der bør dog foretages overvågning ved hjælp af indikatorer for at vurdere procedurens effektivitet i praksis.

(21)

Overvågning af bedøvelsens virkning er hovedsagelig baseret på vurdering af dyrenes bevidsthed og smerteopfattelse. Ved et dyrs bevidsthed forstås først og fremmest dets evne til at føle og kontrollere sine bevægelser. Selv om der er visse undtagelser, som f.eks. elektroimmobilisering eller andre bevidst fremkaldte paralyser, kan et dyr antages at være bevidstløst, når det ikke kan stå oprejst i en naturlig stilling, ikke er vågent eller ikke viser tegn på positive eller negative følelser såsom frygt eller ophidselse. Et dyrs smerteopfattelse er først og fremmest dets evne til at føle smerte. Et dyr antages at være uden smerteopfattelse, når det ikke viser nogen reflekser eller reaktioner over for stimuli som f.eks. lyde, lugte, lys eller fysisk kontakt.

(22)

Nye bedøvelsesmetoder udvikles løbende og udbydes på markedet som svar på nye udfordringer inden for landbruget og kødindustrien. Det er derfor vigtigt at give Kommissionen beføjelse til at godkende nye bedøvelsesmetoder, samtidig med at man sikrer et ensartet og højt niveau for dyrebeskyttelse.

(23)

Det er nyttigt at have fællesskabsretningslinjer, således at virksomhedsledere og kompetente myndigheder nøjagtigt ved, hvilke parametre de skal anvende for at sikre et højt dyrebeskyttelsesniveau, samtidig med at virksomhedslederne sikres lige vilkår. Det er derfor nødvendigt at give Kommissionen beføjelse til at udarbejde sådanne retningslinjer.

(24)

Afhængigt af hvordan de anvendes i slagte- eller aflivningsprocessen, kan visse bedøvelsesmetoder føre til døden, samtidig med at smerte undgås og psykisk belastning eller lidelse mindskes. Andre bedøvelsesmetoder medfører ikke nødvendigvis døden, og dyrene kan komme til bevidsthed eller blive i stand til at føle smerte igen under videre smertefulde procedurer. Sådanne metoder bør derfor suppleres med andre teknikker, der sikrer, at døden indtræffer, inden dyret kommer til bevidsthed. Det er derfor helt afgørende at præcisere, hvilke bedøvelsesmetoder der skal suppleres med en aflivningsmetode.

(25)

Mange faktorer bevirker, at betingelserne for bedøvelse af dyr og resultaterne af denne bedøvelse i praksis varierer. Der bør derfor foretages en regelmæssig vurdering af resultaterne af bedøvelse. Med henblik herpå bør virksomhedslederne fastsætte en repræsentativ stikprøve af dyr til kontrol af deres bedøvelsespraksis' effektivitet, idet der tages hensyn til, hvor homogen gruppen af dyr er, og andre vigtige faktorer som f.eks. det anvendte udstyr og det involverede personale.

(26)

Nogle af de fremgangsmåder, der anvendes ved bedøvelse, kan muligvis vise sig at være tilstrækkelig pålidelige til, at dyrene uigenkaldeligt aflives under alle omstændigheder, forudsat at der anvendes specifikke nøgleparametre. I sådanne tilfælde forekommer det unødvendigt og urimeligt at kontrollere bedøvelsen. Det er derfor hensigtsmæssigt at give mulighed for at give fritagelse fra forpligtelserne vedrørende kontrol af bedøvelsen, hvor der foreligger tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for, at en given fremgangsmåde uigenkaldeligt medfører døden for alle dyr under visse kommercielle vilkår.

(27)

Dyrenes velfærd er i vid udstrækning påvirket af de daglige rutiner, og der kan kun opnås pålidelige resultater, hvis virksomhedslederne udvikler overvågningsværktøj til evaluering af deres virkning. Der bør derfor i alle led i produktionen udarbejdes standardprocedurer, som bør være risikobaserede. De bør omfatte klare målsætninger, ansvarlige personer, modus operandi, målelige kriterier samt procedurer for overvågning og registrering. Nøgleparametrene for hver bedøvelsesmetode bør præciseres på en måde, der sikrer reel bedøvelse af samtlige dyr, der gennemgår processen.

(28)

Veluddannet og velkvalificeret personale forbedrer de betingelser, som dyr behandles under. Kompetencer på dyrevelfærdsområdet indebærer viden om de grundlæggende adfærdsmønstre og behov hos de pågældende dyr ligesom tegn på bevidsthed og smerteopfattelse. Det indebærer også teknisk ekspertise vedrørende det anvendte bedøvelsesudstyr. Personale, der udfører visse slagteoperationer, og folk, der har tilsyn med den sæsonbestemte aflivning af pelsdyr, bør derfor have et kompetencebevis, der er relevant for de opgaver, de udfører. Et krav om kompetencebevis for andet personale, der afliver dyr, ville imidlertid ikke stå i rimeligt forhold til de tilsigtede mål.

(29)

Personale med mange års erfaring kan forventes at have en vis ekspertise. Der bør derfor i denne forordning fastsættes en overgangsbestemmelse vedrørende kravene til kompetencebeviset for så vidt angår et sådant personale.

(30)

Bedøvelsesudstyr udvikles og udformes, således at det fungerer effektivt i en specifik sammenhæng. Producenter bør derfor give brugerne detaljerede anvisninger vedrørende de betingelser, hvorunder udstyret bør anvendes og vedligeholdes for at sikre dyrenes velfærd mest muligt.

(31)

Bedøvelses- og fastholdelsesudstyr skal vedligeholdes ordentligt, for at det kan fungere effektivt. Det kan være nødvendigt at udskifte visse dele på udstyr, der anvendes intensivt, og selv effektiviteten af udstyr, der kun anvendes lejlighedsvis, kan blive forringet som følge af korrosion eller andre miljøfaktorer. Noget udstyr skal også kalibreres nøjagtigt. Virksomhedslederne eller enhver, der er involveret i aflivning af dyr, bør derfor indføre vedligeholdelsesprocedurer for dette udstyr.

(32)

Det er nødvendigt at fastholde dyr af hensyn til personalets sikkerhed og korrekt anvendelse af visse bedøvelsesteknikker. Fastholdelse vil imidlertid som regel være en psykisk belastning for dyrene og bør derfor anvendes i så kort tid som muligt.

(33)

Fejl i bedøvelsesprocedurerne kan føre til, at dyr lider. Denne forordning bør derfor indeholde bestemmelser om, at der skal forefindes passende reserveudstyr til bedøvelse for at minimere smerte, psykisk belastning og lidelse hos dyr.

(34)

Omfanget af slagtning af fjerkræ, kaniner og harer til direkte levering af små mængder kød til den endelige forbruger eller til lokale detailvirksomheder, der leverer sådant kød direkte til den endelige forbruger som fersk kød, varierer fra medlemsstat til medlemsstat på grund af de nationale bestemmelser, der gælder for denne aktivitet i overensstemmelse med artikel 1, stk. 3, litra d), og artikel 4 i forordning (EF) nr. 853/2004. Det er imidlertid vigtigt at sikre, at visse minimumskrav til dyrevelfærd også finder anvendelse på disse aktiviteter.

(35)

Med hensyn til slagtning af visse andre kategorier af dyr end fjerkræ, kaniner og harer til privatpersoners eget forbrug findes der allerede visse EU-minimumskrav som f.eks. forudgående bedøvelse samt nationale regler. Det er derfor hensigtsmæssigt at sikre, at minimumskrav til dyrevelfærd også fastsættes i denne forordning.

(36)

I henhold til forordning (EF) nr. 854/2004 skal der udarbejdes en liste over virksomheder, fra hvilke import til Fællesskabet af bestemte animalske produkter er tilladt. Der bør ved udarbejdelsen af denne liste tages hensyn til de generelle krav og de supplerende krav til slagterier, som er fastsat i nærværende forordning.

(37)

Fællesskabet tilstræber at fremme høje velfærdsstandarder i dyrebesætninger i hele verden, navnlig i forbindelse med handel. Det støtter de specifikke standarder og henstillinger vedrørende dyrevelfærd fra OIE, herunder om slagtning af dyr. Sådanne standarder og henstillinger bør tages i betragtning, når der skal sikres overensstemmelse med Fællesskabets krav i henhold til denne forordning med henblik på import.

(38)

Retningslinjer for god praksis, der er udarbejdet af virksomhedslederorganisationer, er værdifulde instrumenter, der kan hjælpe virksomhedsledere med at opfylde visse af denne forordnings krav, f.eks. for så vidt angår udarbejdelse og gennemførelse af standardprocedurer.

(39)

Slagterier og det udstyr, som anvendes dér, er udformet til bestemte kategorier af dyr og til bestemte kapaciteter. Hvis kapaciteten overskrides, eller udstyret anvendes til andre formål end det tiltænkte, vil det have en negativ indvirkning på dyrenes velfærd. Oplysninger om disse aspekter bør derfor meddeles de kompetente myndigheder og bør indgå i godkendelsesproceduren for slagterier.

(40)

Med mobile slagterier mindskes behovet for at transportere dyr over lange afstande, og de kan derfor bidrage til at sikre dyrevelfærden. De tekniske forhold for mobile slagterier adskiller sig dog fra dem, der gælder for stationære slagterier, og det kan derfor være nødvendigt at tilpasse de tekniske regler. Denne forordning bør derfor åbne mulighed for at indføre undtagelser, således at mobile slagterier fritages for kravene vedrørende slagteriers konstruktion, indretning og udstyr. Indtil der vedtages sådanne undtagelser, er det rimeligt at give medlemsstaterne mulighed for at fastsætte eller bibeholde nationale regler for mobile slagterier.

(41)

Der sker løbende videnskabelige og tekniske fremskridt med hensyn til slagteriers konstruktion, indretning og udstyr. Det er derfor vigtigt at give Kommissionen beføjelse til at ændre kravene til slagteriers konstruktion, indretning og udstyr, samtidig med at man bibeholder et ensartet og højt niveau for dyrebeskyttelse.

(42)

For at sikre et højt dyrebeskyttelsesniveau, samtidig med at virksomhedslederne sikres lige vilkår, er det nyttigt at have fællesskabsretningslinjer for virksomhedsledere og kompetente myndigheder, der indeholder specifikke oplysninger om slagteriers konstruktion, indretning og udstyr. Det er derfor nødvendigt at give Kommissionen beføjelse til at vedtage sådanne retningslinjer.

(43)

Slagtning uden bedøvelse kræver et præcist halssnit med en skarp kniv for at minimere dyrenes lidelser. Derudover er der risiko for, at dyr, der ikke fastholdes mekanisk, efter at halssnittet er lagt, afbløder langsommere, og at dyrenes lidelser dermed forlænges unødvendigt. Kvæg, får og geder udgør er de mest almindelige arter, der slagtes efter denne metode. Drøvtyggere, der slagtes uden bedøvelse, bør derfor fastholdes individuelt og mekanisk.

(44)

Der sker løbende videnskabelige og tekniske fremskridt med hensyn til håndtering og fastholdelse af dyr på slagterier. Det er derfor vigtigt at give Kommissionen beføjelse til at ændre kravene til håndtering og fastholdelse af dyr før slagtning, samtidig med at man sikrer et ensartet og højt niveau for dyrebeskyttelse.

(45)

For at sikre et højt dyrebeskyttelsesniveau, samtidig med at virksomhedslederne sikres lige vilkår, er det nyttigt at have fællesskabsretningslinjer for virksomhedsledere og kompetente myndigheder, der indeholder specifikke oplysninger om håndtering og fastholdelse af dyr før slagtning. Det er derfor nødvendigt at give Kommissionen beføjelse til at vedtage sådanne retningslinjer.

(46)

Erfaringer fra visse medlemsstater viser, at udnævnelsen af en særlig kvalificeret person til dyrevelfærdsansvarlig, der koordinerer og følger op på gennemførelsen af dyrevelfærdsprocedurer på slagterier, har været til gavn for dyrevelfærden. Denne foranstaltning bør derfor finde anvendelse i hele Fællesskabet. Den dyrevelfærdsansvarlige bør have tilstrækkelige beføjelser og teknisk kompetence til at kunne give personalet i slagtekæden relevant vejledning.

(47)

Små slagterier, der først og fremmest er involveret i direkte salg af fødevarer til forbrugerne, behøver ikke et kompliceret administrativt system for at gennemføre denne forordnings generelle principper. I disse tilfælde står kravet om en dyrevelfærdsansvarlig ikke i rimeligt forhold til de tilsigtede mål, og ved denne forordning bør der indføres en undtagelse fra dette krav for sådanne slagterier.

(48)

Sanering indebærer ofte krisestyring med sideløbende prioriteringer, som f.eks. dyresundhed, folkesundhed, miljø eller dyrevelfærd. Det er vigtigt, at dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes i alle faser af saneringsprocessen, men det kan forekomme, at overholdelsen af disse bestemmelser under særlige omstændigheder kan indebære en fare for menneskers sundhed eller forsinke udryddelsen af en sygdom betragteligt og dermed bevirke, at flere dyr bliver syge og dør.

(49)

Derfor bør de kompetente myndigheder have tilladelse til at fravige visse bestemmelser i denne forordning i konkrete tilfælde, hvis dyresundhedssituationen nødvendiggør nødaflivning af dyr, og/eller hvis der ikke findes egnede alternativer, som kan sikre dem den bedst mulige velfærd. Sådanne fravigelser bør dog ikke træde i stedet for ordentlig planlægning. Således bør planlægningen forbedres, og dyrevelfærd bør integreres ordentligt i beredskabsplanerne for smitsomme sygdomme.

(50)

For så vidt angår procedurerne for anmeldelse af dyresygdomme foretages anmeldelse af sygdomsudbrud i overensstemmelse med direktiv 82/894/EØF af 21. december 1982 om anmeldelse af dyresygdomme inden for Fællesskabet (9) gennem systemet for anmeldelse af dyresygdomme (ADNS). På nuværende tidspunkt giver ADNS ikke specifikke oplysninger om dyrevelfærd, men systemet vil kunne videreudvikles til at gøre det i fremtiden. Der bør derfor med henblik på videreudvikling af ADNS gives mulighed for undtagelse fra indberetningspligten vedrørende dyrevelfærd ved sanering.

(51)

Moderne bedøvelses- og fastholdelsesudstyr bliver stadig mere komplekst og raffineret og kræver særlig ekspertise og analyse. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at den kompetente myndighed har adgang til tilstrækkelig videnskabelig støtte, som embedsmænd kan henvende sig til, hvis udstyr og metoder til bedøvelse af dyr skal vurderes.

(52)

Effektiviteten af de enkelte bedøvelsesmetoder vurderes ud fra kontrol af nøgleparametre og regelmæssig evaluering. Udarbejdelse af retningslinjer for god praksis for overvågningsprocedurer og andre procedurer i forbindelse med aflivning af dyr er derfor vigtig, idet virksomhedsledere dermed får nogle egentlige retningslinjer for dyrevelfærd. Et referencecenter eller -netværk i hver medlemsstat bør derfor udføre denne opgave i samarbejde med de relevante interesserede parter.

(53)

Udstedelse af kompetencebeviser bør ske på en ensartet måde. Organer eller enheder, der udsteder kompetencebeviser, bør derfor akkrediteres i overensstemmelse med ensartede standarder, der bør gøres til genstand for en videnskabelig vurdering. Den enhed, der yder videnskabelig støtte i overensstemmelse med artikel 20, bør derfor, hvor det er nødvendigt, afgive udtalelse om evnen og egnetheden hos de organer eller enheder, der udsteder kompetencebeviser.

(54)

Forordning (EF) nr. 882/2004 giver den kompetente myndighed mulighed for at træffe visse foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse, navnlig med hensyn til dyrevelfærdsbestemmelser. Det er derfor kun nødvendigt at fastsætte de yderligere foranstaltninger, som skal træffes specifikt med henblik på anvendelse af nærværende forordning.

(55)

Ifølge forordning (EF) nr. 178/2002 skal EFSA fremme netværkssamarbejde mellem de organisationer, der arbejder lokalt inden for EFSA's missioner, for at fremme videnskabeligt samarbejde, udveksling af oplysninger, udformning og gennemførelse af fælles projekter samt udveksling af ekspertise og bedste praksis på fødevarelovgivningsområdet.

(56)

Udstedelse af kompetencebeviser og afholdelse af kurser bør ske på en ensartet måde. Nærværende forordning bør derfor fastsætte medlemsstaternes forpligtelser i forbindelse hermed og de nærmere bestemmelser om tildeling, suspension eller inddragelse af kompetencebeviser.

(57)

Borgerne i Europa forventer, at minimumsregler for dyrevelfærd overholdes ved slagtning af dyr. I nogle områder afhænger holdningen over for dyr også af nationale opfattelser, og der er et krav i nogle medlemsstater om at bibeholde eller vedtage mere omfattende dyrevelfærdsregler end dem, der er vedtaget i Fællesskabet. I dyrenes interesse og forudsat, at det ikke har nogen indvirkning på det indre marked, er det hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne mulighed for en vis fleksibilitet til at bibeholde eller på visse specifikke områder vedtage mere omfattende nationale regler.

Det er vigtigt at sikre, at sådanne nationale regler ikke anvendes af medlemsstaterne på en måde, der hindrer, at det indre marked fungerer efter hensigten.

(58)

På nogle områder, der er omfattet af denne forordning, har Rådet behov for yderligere videnskabelige, samfundsmæssige og økonomiske oplysninger, inden det kan fastsætte nærmere bestemmelser, navnlig i forbindelse med opdrættede fisk og vedrørende fastholdelse af kvæg ved at dreje det om på ryggen. Det er derfor nødvendigt, at Kommissionen giver Rådet disse oplysninger, inden der fremsættes forslag om ændringer af forordningen for så vidt angår disse områder.

(59)

Slagteriers konstruktion, indretning og udstyr kræver langsigtet planlægning og investering. Der bør derfor ved denne forordning indføres en passende overgangsperiode, så branchen får tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de relevante krav, der er fastsat i denne forordning. I den periode bør de krav i direktiv 93/119/EF, der gælder for slagteriers konstruktion, indretning og udstyr, fortsat finde anvendelse.

(60)

Medlemsstaterne bør fastsætte regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af denne forordning, og sikre, at de iværksættes. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(61)

Målet for denne forordning, nemlig at sikre en harmoniseret tilgang med hensyn til dyrevelfærdsstandarder på aflivningstidspunktet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af denne forordnings omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, er det for at virkeliggøre det mål nødvendigt og hensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser om aflivning af dyr med henblik på fremstilling af fødevarer, uld, skind, pelsværk eller andre produkter og om dermed forbundne aktiviteter. Denne forordning går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(62)

De foranstaltninger, som er nødvendige for at gennemføre denne forordning, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (10) —

a)

dyr, der aflives

b)

fjerkræ, kaniner og harer, der slagtes uden for et slagteri af deres ejer til dennes eget private forbrug.

a)

er sikret fysisk komfort og beskyttelse, navnlig ved at de holdes rene, har det tilstrækkelig varmt og forhindres i at falde eller glide

b)

er beskyttet mod skader

c)

håndteres og opstaldes under hensyntagen til deres normale adfærd

d)

ikke viser tegn på undgåelig smerte eller frygt og ikke udviser unormal adfærd

e)

ikke lider under langvarig mangel på foder eller vand

f)

er forhindret i undgåelig interaktion med andre dyr, der vil kunne skade deres velfærd.

a)

tage hensyn til producentens anvisninger

b)

på grundlag af tilgængelig videnskabelig dokumentation for hver anvendt bedøvelsesmetode fastsætte de nøgleparametre, der er nævnt i bilag I, kapitel I, og sikre, at de effektivt bedøver dyrene

c)

præcisere de foranstaltninger, der skal træffes, når den i artikel 5 omhandlede kontrol angiver, at et dyr ikke er tilstrækkeligt bedøvet, eller, når det drejer sig om dyr, der slagtes i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, at dyret stadig viser livstegn.

a)

håndtering og pasning af dyr inden fastholdelse

b)

fastholdelse af dyr med henblik på bedøvelse eller aflivning

c)

bedøvelse af dyr

d)

vurdering af bedøvelsens virkning

e)

ophængning eller ophejsning af levende dyr

f)

afblødning af levende dyr

g)

slagtning i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4.

a)

art, kategori, mængde og/eller vægt af de dyr, som udstyret skal anvendes til

b)

de anbefalede parametre svarende til de forskellige anvendelsesbetingelser, herunder de nøgleparametre, der er fastsat i bilag I, kapitel I

c)

med hensyn til bedøvelsesudstyr en metode til overvågning af udstyrets effektivitet for så vidt angår overholdelse af denne forordnings bestemmelser

d)

anbefalinger vedrørende vedligeholdelse og om nødvendigt kalibrering af bedøvelsesudstyret.

a)

i samråd med repræsentanter for de ikke-statslige organisationer, de kompetente myndigheder og andre interesserede parter

b)

under hensyntagen til videnskabelige udtalelser som omhandlet i artikel 20, stk. 1, litra c).

a)

det maksimale antal dyr pr. time for hver slagtekæde

b)

kategori og vægt af de dyr, som det tilgængelige fastholdelses- eller bedøvelsesudstyr kan anvendes til

c)

den maksimale kapacitet af hvert opstaldningsareal.

a)

undtagelser fra bestemmelserne i bilag II for mobile slagterier

b)

ændringer, der er nødvendige for at tilpasse bilag II til den videnskabelige og tekniske udvikling.

a)

ophængning eller ophejsning af dyr, der er ved bevidsthed

b)

mekanisk fastlåsning eller sammenbinding af dyrs ben eller fødder

c)

overskæring af rygmarven ved hjælp af f.eks. en puntilla eller en dolk

d)

anvendelse af elektrisk strøm til immobilisering af dyr, som ikke bedøver eller afliver dyrene under kontrollerede forhold, navnlig enhver anvendelse af elektrisk strøm, der ikke omspænder hjernen.

a)

navnene på de personer, der er ansvarlige for overvågningsproceduren

b)

indikatorer, som kan påvise tegn på bevidstløshed og bevidsthed eller smerteopfattelse hos dyr; indikatorer, som kan påvise manglende livstegn hos dyr, der slagtes i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4

c)

kriterier til bestemmelse af, om de resultater, der påvises af de i litra b) nævnte indikatorer, er tilfredsstillende

d)

forholdene i forbindelse med og/eller tidspunktet for overvågningens gennemførelse

e)

antallet af dyr i hver stikprøve, der skal kontrolleres i forbindelse med overvågningen

f)

egnede procedurer til sikring af, at bedøvelses- eller aflivningsprocesserne tages op til revision, hvis de i litra c) nævnte kriterier ikke er opfyldt, for at klarlægge årsagerne til manglerne og de nødvendige ændringer, der skal foretages i disse processer.

a)

voksent kvæg som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (11) og dyr af hestefamilien: 1 husdyrenhed

b)

andet kvæg: 0,50 husdyrenhed

c)

svin med en levende vægt på over 100 kg: 0,20 husdyrenhed

d)

andre svin: 0,15 husdyrenhed

e)

får og geder: 0,10 husdyrenhed

f)

lam, gedekid og smågrise med en levende vægt på under 15 kg: 0,05 husdyrenhed.

a)

sikrer, at saneringen gennemføres i overensstemmelse med den i stk. 1 nævnte handlingsplan

b)

træffer alle fornødne foranstaltninger for at sikre dyrenes velfærd under de bedst mulige betingelser.

a)

grundene til saneringen

b)

antal aflivede dyr og deres art

c)

de anvendte bedøvelses- og aflivningsmetoder

d)

en beskrivelse af de opståede vanskeligheder og, hvis det er relevant, de løsninger, der er fundet for at lindre eller mindske de berørte dyrs lidelser

e)

enhver undtagelse, der er indrømmet i henhold til stk. 3.

a)

videnskabelig og teknisk ekspertbistand i forbindelse med godkendelse af slagterier som omhandlet i artikel 14, stk. 2, og udvikling af nye bedøvelsesmetoder

b)

videnskabelige udtalelser vedrørende producenternes anvisninger om anvendelsen og vedligeholdelsen af fastholdelses- og bedøvelsesudstyr

c)

videnskabelige udtalelser om retningslinjer for god praksis, der er udarbejdet på medlemsstatens område med henblik på anvendelsen af denne forordning

d)

anbefalinger med henblik på anvendelse af denne forordning, især for så vidt angår inspektioner og revision

e)

udtalelser om selvstændige organers og enheders evne og egnethed til at opfylde kravene i artikel 21, stk. 2.

a)

sikre, at der tilbydes kurser til personale, der beskæftiger sig med aflivning og dermed forbundne aktiviteter

b)

udstede kompetencebeviser, hvori det attesteres, at indehaveren har bestået en uafhængig afsluttende prøve; emnerne for denne prøve skal være relevante for de berørte dyrekategorier og svare til de operationer, der er nævnt i artikel 7, stk. 2 og 3, og til de emner, der er anført i bilag IV

c)

godkende uddannelsesprogrammer for de i litra a) nævnte kurser og form og indhold af den i litra b) nævnte prøve.

a)

har den nødvendige ekspertise samt det nødvendige personale og udstyr med henblik herpå

b)

er uafhængig(t) og uden interessekonflikter for så vidt angår den afsluttende prøve og udstedelsen af kompetencebeviser.

a)

at ansøgeren er indskrevet på et kursus som omhandlet i stk. 1, litra a)

b)

at ansøgeren skal arbejde i tilstedeværelse af og under direkte tilsyn af en anden person, der er i besiddelse af et kompetencebevis, der er udstedt for den bestemte aktivitet, der skal udføres

c)

at gyldigheden af det midlertidige bevis ikke overstiger tre måneder, og

d)

at ansøgeren fremlægger en skriftlig erklæring om, at der ikke tidligere er udstedt et sådant midlertidigt kompetencebevis med samme anvendelsesområde til vedkommende, eller til den kompetente myndigheds tilfredshed påviser, at han/hun ikke var i stand til at bestå den afsluttende prøve.

a)

kræve, at virksomhedsledere ændrer deres standardprocedurer og især sætter produktionshastigheden ned eller helt standser produktionen

b)

kræve, at virksomhedslederne øger hyppigheden af den kontrol, der er omhandlet i artikel 5, og ændrer de overvågningsprocedurer, der er nævnt i artikel 16

c)

suspendere eller inddrage kompetencebeviser, der er udstedt i medfør af denne forordning, fra en person, der ikke længere viser tilstrækkelig kompetence, viden eller opmærksomhed med hensyn til sine opgaver i forbindelse med de aktiviteter, som beviset var udstedt til

d)

suspendere eller tilbagekalde den delegering af beføjelser, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2

e)

kræve ændring af de anvisninger, der er omhandlet i artikel 8, under behørig hensyntagen til de videnskabelige udtalelser, der er afgivet i henhold til artikel 20, stk. 1, litra b).

a)

aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter uden for slagterier

b)

slagtning af opdrættet vildt som defineret i bilag I, punkt 1.6, til forordning (EF) nr. 853/2004, herunder rensdyr, og dermed forbundne aktiviteter

c)

slagtning af dyr i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, og dermed forbundne aktiviteter.

a)

bilag A:

b)

bilag C, afsnit II, punkt 3.A.2, punkt 3.B.1, første afsnit, punkt 3.B.2 og 3.B.4 samt punkt 4.2 og 4.3.