om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, traditionelle benævnelser og mærkning og præsentation af visse vinavlsprodukter

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 af 29. april 2008 om den fælles markedsordning for vin, om ændring af forordning (EF) nr. 1493/1999, (EF) nr. 1782/2003, (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 3/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2392/86 og (EF) nr. 1493/1999 (1), særlig artikel 52, 56 og 63 og artikel 126, litra a), og

Ved denne forordning fastsættes der gennemførelsesbestemmelser til afsnit III i forordning (EF) nr. 479/2008, især for så vidt angår:

1. En individuel ansøger kan være ansøger, jf. artikel 37, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008, hvis det:

2. En medlemsstat eller et tredjeland eller deres respektive myndigheder kan ikke være ansøger, jf. artikel 37 i forordning (EF) nr. 479/2008.

En ansøgning om beskyttelse består af de dokumenter, der kræves i henhold til artikel 35 eller 36 i forordning (EF) nr. 479/2008, og en elektronisk kopi af produktspecifikationen og enhedsdokumentet.

Ansøgningen om beskyttelse og enhedsdokumentet udfærdiges i overensstemmelse med forlæggene i bilag I og II til nærværende forordning.

1. Den betegnelse, der skal beskyttes, registreres kun på de(t) sprog, der anvendes til at beskrive det pågældende produkt i det afgrænsede geografiske område.

1. Ved anvendelsen af artikel 34, stk. 1, litra a), nr. iii), og litra b), nr. iii), i forordning (EF) nr. 479/2008 og nærværende artikel forstås ved »produktion« alle processer lige fra druehøsten til afslutningen af vinfremstillingsprocessen undtagen eventuelle processer efter produktionen.

2. For produkter med en beskyttet geografisk betegnelse skal den andel af druerne på op til 15 %, der kan have oprindelse uden for det afgrænsede geografiske område, jf. artikel 34, stk. 1, litra b), nr. ii), i forordning (EF) nr. 479/2008, hidrøre fra den medlemsstat eller det tredjeland, hvori det afgrænsede område ligger.

3. Uanset artikel 34, stk. 1, litra a), nr. ii), i forordning (EF) nr. 479/2008 gælder del B, punkt 3, i bilag III til Kommissionens forordning (EF) nr.606/2009 (10) vedrørende ønologiske fremgangsmåder og restriktioner.

4. Uanset artikel 34, stk. 1, litra a), nr. iii), og stk. 1, litra b), nr. iii), i forordning (EF) nr. 479/2008 og på betingelse af, at det er fastsat i produktspecifikationen, kan et produkt med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse forarbejdes til vin enten:

Uanset artikel 34, stk. 1, litra b), nr. iii), i forordning (EF) nr. 479/2008 og på betingelse af, at det er fastsat i produktspecifikationen, kan vin med en beskyttet geografisk betegnelse fortsat forarbejdes til vin i et område, der ikke ligger i umiddelbar nærhed af det pågældende afgrænsede område, indtil den 31. december 2012.

Uanset artikel 34, stk. 1, litra a), nr. iii), i forordning (EF) nr. 479/2008 og på betingelse af, at det er fastsat i produktspecifikationen, kan et produkt forarbejdes til mousserende vin eller perlevin med beskyttet oprindelsesbetegnelse i et område, der ikke ligger i umiddelbar nærhed af det pågældende afgrænsede område, hvis denne fremgangsmåde blev brugt før den 1. marts 1986.

1. Oplysningerne til bekræftelse af den geografiske sammenhæng, jf. artikel 35, stk. 2, litra g), i forordning (EF) nr. 479/2008, skal forklare, i hvilket omfang det afgrænsede geografiske områdes kendetegn har indflydelse på det færdige produkt.

Omfatter ansøgningerne flere kategorier af vinavlsprodukter, skal oplysningerne til bekræftelse af sammenhængen dokumenteres for hvert vinavlsprodukt.

2. Når det drejer sig om en oprindelsesbetegnelse, skal produktspecifikationen indeholde:

3. Når det drejer sig om en geografisk betegnelse, skal produktspecifikationen indeholde:

4. Af produktspecifikationen for en geografisk betegnelse skal det fremgå, om den bygger på en specifik kvalitet eller et specifikt omdømme eller andre kendetegn, der kan tilskrives den geografiske oprindelse.

Fremgår det af en produktspecifikation, at produktet skal emballeres i det afgrænsede geografiske område eller i et område i umiddelbar nærhed af det pågældende afgrænsede område i henhold til et krav som nævnt i artikel 35, stk. 2, litra h), i forordning (EF) nr. 479/2008, skal dette krav begrundes for det pågældende produkt.

1. Ansøgningen sendes til Kommissionen på papir eller i elektronisk form. En ansøgning betragtes som indgivet til Kommissionen på den dato, hvor ansøgningen er optaget i Kommissionens postregistrering. Denne dato offentliggøres på passende måde.

2. Kommissionen påfører ansøgningsdokumenterne modtagelsesdatoen og ansøgningens journalnummer.

Medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren, der er etableret i det pågældende tredjeland, modtager en kvittering for modtagelsen, som indeholder følgende oplysninger:

1. Der kan indgives en fælles ansøgning om beskyttelse af en grænseoverskridende betegnelse for et grænseoverskridende geografisk område af flere producentsammenslutninger, der repræsenterer dette område.

2. Er der udelukkende involveret medlemsstater, anvendes den forudgående nationale procedure, der er omhandlet i artikel 38 i forordning (EF) nr. 479/2008, i alle de pågældende medlemsstater.

Ved anvendelsen af artikel 38, stk. 5, i forordning (EF) nr. 479/2008 sender en medlemsstat på de øvrige medlemsstaters vegne Kommissionen en grænseoverskridende ansøgning, der fra hver af de øvrige medlemsstater indeholder en bemyndigelse af den medlemsstat, der har indsendt ansøgningen, til at handle på deres vegne.

3. Vedrører en grænseoverskridende ansøgning kun tredjelande, sendes den enten til Kommissionen af en af ansøgersammenslutningerne på vegne af de øvrige eller af et af tredjelandene på vegne af de øvrige tredjelande, og den skal indeholde følgende:

4. Vedrører en grænseoverskridende ansøgning mindst en medlemsstat og mindst et tredjeland, anvendes den forudgående nationale procedure, jf. artikel 38 i forordning (EF) nr. 479/2008, i alle de berørte medlemsstater. Ansøgningen sendes til Kommissionen af en af medlemsstaterne eller et af tredjelandene eller af en af ansøgersammenslutningerne i et af tredjelandene, og den skal indeholde følgende:

5. Meddelelser fra Kommissionen eller afgørelser, den træffer, sendes til den medlemsstat, det tredjeland eller den producentsammenslutning etableret i et tredjeland, som har sendt Kommissionen en grænseoverskridende ansøgning, jf. denne artikels stk. 2, 3 og 4.

1. For at afgøre, om en ansøgning om beskyttelse kan antages, kontrollerer Kommissionen, at registreringsansøgningen, jf. bilag I, er udfyldt, og at støttedokumenterne er vedlagt ansøgningen.

2. Anses en registreringsansøgning for at kunne antages, underrettes medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland herom.

Er ansøgningen ikke udfyldt eller kun delvis udfyldt, eller er de støttedokumenter, der er nævnt i stk. 1, ikke fremlagt samtidig med registreringsansøgningen, eller mangler nogle af dem, underretter Kommissionen ansøgeren herom og opfordrer vedkommende til at afhjælpe manglerne inden for to måneder. Afhjælpes manglerne ikke inden for fristen, afviser Kommissionen at antage ansøgningen. Medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland underrettes om afgørelsen om, at ansøgningen ikke kan antages.

1. Opfylder en ansøgning om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, der kan antages, ikke kravene i artikel 34 og 35 i forordning (EF) nr. 479/2008, underretter Kommissionen medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland om grundene til afvisningen og sætter en frist for tilbagetrækning eller ændring af ansøgningen eller fremsættelse af bemærkninger.

2. Afhjælper medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland ikke hindringerne for registreringen inden for den fastsatte frist, afviser Kommissionen ansøgningen i henhold til artikel 39, stk. 3, i forordning (EF) nr. 479/2008.

3. Kommissionen træffer en eventuel afgørelse om at afvise en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse på grundlag af de dokumenter og oplysninger, den har til rådighed. Medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland underrettes om afgørelsen om afvisning.

National indsigelsesprocedure i forbindelse med grænseoverskridende ansøgninger

Vedrører en grænseoverskridende ansøgning kun medlemsstater eller mindst en medlemsstat og mindst et tredjeland, anvendes indsigelsesproceduren i alle de berørte medlemsstater, jf. artikel 38, stk. 3, i forordning (EF) nr. 479/2008.

1. Indsigelser som nævnt i artikel 40 i forordning (EF) nr. 479/2008 udfærdiges på grundlag af forlægget i bilag III til nærværende forordning. Indsigelsen sendes til Kommissionen på papir eller i elektronisk form. En indsigelse betragtes som indgivet til Kommissionen på den dato, hvor indsigelsen er optaget i Kommissionens postregistrering. Denne dato offentliggøres på passende måde.

2. Kommissionen påfører indsigelsesdokumenterne modtagelsesdatoen og indsigelsens journalnummer.

Den indsigende part modtager en kvittering for modtagelsen, som mindst indeholder følgende oplysninger:

1. For at bestemme, om en indsigelse kan antages i henhold til artikel 40 i forordning (EF) nr. 479/2008, kontrollerer Kommissionen, om de(n) påberåbte ældre rettighed(er) og grunden(e) til indsigelsen er anført deri og blev modtaget af Kommissionen inden fristens udløb.

2. Er indsigelsen baseret på et ældre varemærkes anseelse og omdømme, jf. artikel 43, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008, skal indsigelsen vedlægges bevis for, at der er blevet ansøgt om det ældre varemærke, at det er blevet registreret eller anvendt, fx registreringsbevis eller bevis for anvendelsen og bevis for varemærkets anseelse og omdømme.

3. Alle behørigt begrundede indsigelser skal indeholde oplysninger om de faktiske forhold, beviser og argumenter til støtte for indsigelsen samt al relevant dokumentation.

De oplysninger og beviser, der skal fremlægges som belæg for anvendelsen af et ældre varemærke, skal omfatte information om, hvor, hvor længe og i hvilket omfang det ældre varemærke er anvendt, og af hvilken art det er, og information om dets anseelse og omdømme.

4. Er oplysningerne om de(n) påberåbte ældre rettighed(er), grunden(e), de faktiske forhold, beviserne eller argumenterne eller dokumentationen, jf. stk. 1-3, ikke fremlagt samtidig med indsigelsen, eller mangler nogle af dem, underretter Kommissionen den indsigende part herom og opfordrer vedkommende til at afhjælpe manglerne inden for to måneder. Afhjælpes manglerne ikke inden for fristen, afviser Kommissionen at antage indsigelsen. Den indsigende part, medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland underrettes om afgørelsen om, at indsigelsen ikke kan antages.

5. Anses en indsigelse for ikke at kunne antages, underrettes medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland herom.

1. Har Kommissionen ikke afvist indsigelsen i henhold til artikel 15, stk. 4, giver den medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland meddelelse om indsigelsen og opfordrer dem til at fremsætte deres bemærkninger senest to måneder efter meddelelsen. Bemærkninger, der modtages inden for denne frist på to måneder, sendes til den indsigende part.

Som led i undersøgelsen af en indsigelse opfordrer Kommissionen parterne til eventuelt at fremsætte bemærkninger til de meddelelser, der er modtaget fra de øvrige parter, senest to måneder efter opfordringen.

2. Fremsætter medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland eller den indsigende part ingen bemærkninger, eller overholdes fristerne ikke, træffer Kommissionen afgørelse om indsigelsen.

3. Kommissionen træffer en eventuel afgørelse om at afvise eller registrere en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse på grundlag af det bevismateriale, den har til rådighed. Den indsigende part og medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder og ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland underrettes om afgørelsen om afvisning.

4. Efter en forudgående undersøgelse af en eller flere indsigelser fra flere indsigende parter er det muligt, at registreringsansøgningen ikke kan godkendes; i sådanne tilfælde kan Kommissionen suspendere de øvrige indsigelsesprocedurer. Kommissionen underretter de øvrige indsigende parter om alle afgørelser, der er truffet som led i proceduren, og som vedrører dem.

Afvises en ansøgning, betragtes suspenderede indsigelsesprocedurer som afsluttet, og de indsigende parter underrettes herom.

1. Medmindre ansøgningerne om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser afvises i henhold til artikel 11, 12, 16 eller 28, træffer Kommissionen afgørelse om at beskytte oprindelsesbetegnelserne eller de geografiske betegnelser.

2. Afgørelser om beskyttelse, der er truffet i henhold til artikel 41 i forordning (EF) nr. 479/2008, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

1. Kommissionen fører »registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser«, i det følgende benævnt »registret«, jf. artikel 46 i forordning (EF) nr. 479/2008.

2. En oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, der er godkendt, indføres i registret.

Når det drejer sig om betegnelser, der er registreret i henhold til artikel 51, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008, indfører Kommissionen de oplysninger, der er fastsat i nærværende artikels stk. 3, undtagen oplysningen i litra f), i registret.

1. Beskyttelsen af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse gælder fra det tidspunkt, den indføres i registret.

2. Ved ulovlig anvendelse af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse træffer medlemsstaternes myndigheder på eget initiativ, jf. artikel 45, stk. 4, i forordning (EF) nr. 479/2008, eller efter anmodning fra en part de nødvendige foranstaltninger til at bringe den ulovlige anvendelse til ophør og forhindre, at de pågældende produkter afsættes eller eksporteres.

3. Beskyttelsen af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse gælder for hele betegnelsen, herunder dens bestanddele, såfremt de har det fornødne særpræg. Bestanddele uden fornødent særpræg eller generiske bestanddele, der indgår i en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, beskyttes ikke.

1. En ansøgning om godkendelse af ændringer af produktspecifikationen fra en ansøger om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, jf. artikel 37 i forordning (EF) nr. 479/2008, udfærdiges i henhold til bilag IV til nærværende forordning.

2. For at bestemme, om en ansøgning om godkendelse af ændringer af produktspecifikationen i henhold til artikel 49, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 kan antages, kontrollerer Kommissionen, om den har modtaget de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 35, stk. 2, i nævnte forordning, og en udfyldt ansøgning som nævnt i nærværende artikels stk. 1.

3. Ved anvendelsen af artikel 49, stk. 2, første punktum, i forordning (EF) nr. 479/2008 finder artikel 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17 og 18 i nærværende forordning tilsvarende anvendelse.

5. Indgives ansøgningen om godkendelse af ændringer af produktspecifikationen af en anden ansøger end den oprindelige ansøger, giver Kommissionen den oprindelige ansøger meddelelse om ansøgningen.

6. Beslutter Kommissionen at godkende en ændring af produktspecifikationen, der har indflydelse på eller omfatter en ændring af oplysningerne i registret, sletter den de oprindelige oplysninger af registret og indfører de nye med virkning fra den dato, hvor den pågældende afgørelse får virkning.

1. En annulleringsanmodning, jf. artikel 50 i forordning (EF) nr. 479/2008, udfærdiges efter forlægget i bilag V til nærværende forordning. Annulleringsanmodningen indgives til Kommissionen på papir eller i elektronisk form. Annulleringsanmodningen betragtes som indgivet til Kommissionen på den dato, hvor anmodningen er optaget i Kommissionens postregistrering. Denne dato offentliggøres på passende måde.

2. Kommissionen påfører dokumenterne i annulleringsanmodningen modtagelsesdatoen og annulleringsanmodningens journalnummer.

Ophavsmanden til annulleringsanmodningen modtager en kvittering for modtagelsen, der mindst indeholder følgende oplysninger:

3. Stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis Kommissionen tager initiativ til annulleringen.

1. Når det skal bestemmes, om en annulleringsanmodning kan antages, jf. artikel 50 i forordning (EF) nr. 479/2008, kontrollerer Kommissionen, om der i anmodningen:

2. Alle annulleringsanmodninger skal indeholde oplysninger om de faktiske forhold, beviser og argumenter til støtte for annulleringen samt al relevant dokumentation.

3. Er oplysningerne om grundene, de faktiske forhold, beviserne og argumenterne eller dokumentationen, jf. stk. 1 og 2, ikke fremlagt samtidig med annulleringsanmodningen, eller mangler nogle af dem, underretter Kommissionen ophavsmanden til annulleringsanmodningen herom og opfordrer vedkommende til at afhjælpe manglerne inden for to måneder. Afhjælpes manglerne ikke inden for fristen, afviser Kommissionen at antage anmodningen. Ophavsmanden til annulleringsanmodningen og medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ophavsmanden til annulleringsanmodningen etableret i det pågældende tredjeland underrettes om afgørelsen om, at anmodningen ikke kan antages.

4. Anses en annulleringsanmodning for at kunne antages, eller har Kommissionen på eget initiativ indledt en annulleringsprocedure, underrettes medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgerne etableret i det pågældende tredjeland, hvis oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse berøres af annulleringen, herom.

1. Har Kommissionen ikke afvist annulleringsanmodningen i henhold til artikel 22, stk. 3, giver den medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller de pågældende producenter etableret i det pågældende tredjeland meddelelse om annulleringen og opfordrer dem til at fremsætte deres bemærkninger senest to måneder efter meddelelsen. Bemærkninger, der modtages inden for denne frist på to måneder, sendes eventuelt til ophavsmanden til annulleringsanmodningen.

Som led i undersøgelsen af en annullering opfordrer Kommissionen parterne til eventuelt at fremsætte bemærkninger til de meddelelser, der er modtaget fra de øvrige parter, senest to måneder efter opfordringen.

2. Fremsætter medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland eller ophavsmanden til annulleringsanmodningen ingen bemærkninger, eller overholdes fristerne ikke, træffer Kommissionen afgørelse om annulleringen.

3. Kommissionen træffer en eventuel afgørelse om at annullere den pågældende oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse på grundlag af det bevismateriale, den har til rådighed. Den undersøger, om produktspecifikationen for et vinavlsprodukt med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse ikke længere kan overholdes, eller om overholdelsen ikke længere kan garanteres, især hvis betingelserne i artikel 35 i forordning (EF) nr. 479/2008 ikke længere er opfyldt eller ikke længere vil kunne opfyldes i den nærmeste fremtid.

Ophavsmanden til annulleringsanmodningen og medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder og ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland underrettes om afgørelsen om annullering.

4. Efter en forudgående undersøgelse af en eller flere annulleringsanmodninger fra flere parter er det muligt, at det ikke kan accepteres fortsat at beskytte en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, i hvilket tilfælde Kommissionen kan suspendere de øvrige annulleringsprocedurer. Kommissionen underretter i så fald de øvrige ophavsmænd til annulleringsanmodningerne om alle afgørelser, der er truffet som led i proceduren, og som vedrører dem.

Annulleres en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, betragtes suspenderede annulleringsprocedurer som afsluttet, og ophavsmændene til annulleringsanmodningerne underrettes herom.

5. Når en annullering får virkning, sletter Kommissionen betegnelsen af registret.

Erhvervsdrivende, der ønsker at deltage i hele eller en del af produktionen eller emballeringen af et produkt med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, skal tilkendegive dette over for myndighederne, jf. artikel 47 i forordning (EF) nr. 479/2008.

1. Den årlige kontrol, som kontrolmyndighederne fører i henhold til artikel 48, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008, består af følgende:

Den årlige kontrol finder sted i den medlemsstat, hvor produktionen er foregået i henhold til produktspecifikationen, og føres

Ved stikprøvekontrol udvælger medlemsstaterne det minimumsantal erhvervsdrivende, der skal kontrolleres.

Ved prøveudtagning sørger medlemsstaterne for, at kontrollerne i kraft af antallet, arten og hyppigheden er repræsentative for hele det afgrænsede geografiske område og står i forhold til mængden af vinavlsprodukter, der er afsat eller opbevares med henblik på at blive afsat.

2. Undersøgelserne i stk. 1, første afsnit, litra a) og b), udføres på anonyme prøver og skal vise, at produktet er i overensstemmelse med kendetegnene og kvaliteten i produktspecifikationen for den pågældende oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse, og skal udføres på alle produktionsstadier, herunder emballeringsstadiet, eller senere. Hver prøve skal være repræsentativ for den pågældende vin, som den erhvervsdrivende har på lager.

3. For at undersøge, om produktspecifikationen, jf. stk. 1, første afsnit, litra c), er overholdt, kontrollerer kontrolmyndighederne:

4. Den årlige kontrol skal sikre, at den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller beskyttede geografiske betegnelse kun anvendes til et produkt, hvis:

5. Produkter, der ikke opfylder betingelserne i denne artikel, må gerne bringes i omsætning, men i så fald uden den pågældende oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse og kun hvis de øvrige retlige betingelser er opfyldt.

6. Drejer det sig om en grænseoverskridende beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, kan kontrollen føres af en hvilken som helst af kontrolmyndighederne i de medlemsstater, der har interesse i oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

7. Føres den årlige kontrol på det stadium, hvor produktet emballeres i en medlemsstat, som ikke er den medlemsstat, hvor produktionen har fundet sted, finder artikel 84 i Kommissionens forordning (EF) nr. 555/2008 (11) anvendelse.

8. Stk. 1-7 gælder for vin med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, hvis den pågældende betegnelse opfylder kravene i artikel 38, stk. 5, i forordning (EF) nr. 479/2008.

Den analytiske og organoleptiske undersøgelse, der er nævnt i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a) og b), består af:

Er tredjelandets vine beskyttet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, sender det pågældende tredjeland på begæring Kommissionen oplysninger om de myndigheder, der er nævnt i artikel 48, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008, og om de aspekter, kontrollen omfatter, og bevis for, at den pågældende vin opfylder de betingelser, der gælder for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

1. En medlemsstat eller et tredjelands myndigheder eller en ansøger etableret i det pågældende tredjeland kan anmode om, at en beskyttet oprindelsesbetegnelse omdannes til en beskyttet geografisk betegnelse, hvis det ikke længere er muligt at overholde produktspecifikationen for en beskyttet oprindelsesbetegnelse, eller det ikke længere kan garanteres, at den vil blive overholdt.

Omdannelsesanmodningen, der indgives til Kommissionen, udfærdiges efter forlægget i bilag VI til denne forordning. Omdannelsesanmodningen indgives til Kommissionen på papir eller i elektronisk form. Omdannelsesanmodningen betragtes som indgivet til Kommissionen på den dato, hvor anmodningen er optaget i Kommissionens postregistrering.

2. Opfylder en anmodning om omdannelse til en geografisk betegnelse ikke kravene i artikel 34 og 35 i forordning (EF) nr. 479/2008, underretter Kommissionen medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland om grundene til afvisningen og opfordrer dem til at trække anmodningen tilbage eller ændre den eller fremsætte deres bemærkninger inden for to måneder.

3. Har medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland ikke afhjulpet hindringerne for omdannelsen til en geografisk betegnelse inden for den fastsatte frist, afviser Kommissionen anmodningen.

4. Kommissionen træffer en eventuel afgørelse om at afvise omdannelsesanmodningen på grundlag af det bevismateriale, den har til rådighed. Medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland underrettes om afgørelsen om afvisning.

5. Artikel 40 og artikel 49, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 anvendes ikke.

1. Medlemsstaternes og tredjelandes myndigheder og repræsentative erhvervsorganisationer etableret i tredjelande kan ansøge Kommissionen om beskyttelse af traditionelle benævnelser, jf. artikel 54, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008.

2. Ved »repræsentativ erhvervsorganisation« forstås enhver producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer, der har indført samme regler inden for et eller flere bestemte vindyrkningsområder med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, og som har mindst to tredjedele af producenterne i det eller de områder med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, den dækker, som medlemmer og tegner sig for mindst to tredjedele af områdets/områdernes produktion. En repræsentativ erhvervsorganisation må kun ansøge om beskyttelse for vine, den selv producerer.

1. Ansøgninger om beskyttelse af en traditionel benævnelse udfærdiges efter forlægget i bilag VII og vedlægges de regler, der gælder for anvendelse af den pågældende benævnelse.

2. Indgiver en repræsentativ erhvervsorganisation etableret i et tredjeland en ansøgning, vedlægges der også oplysninger om erhvervsorganisationen. Disse oplysninger, der eventuelt omfatter relevante oplysninger om den repræsentative erhvervsorganisations medlemmer, findes i bilag XI.

En benævnelse, der anvendes på et bestemt sprog, skal henvise til specifikke produkter, jf. artikel 33, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008.

1. Artikel 54, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 finder tilsvarende anvendelse på benævnelser, der traditionelt anvendes i tredjelande i forbindelse med vinavlsprodukter med geografiske betegnelser i de pågældende tredjelande.

2. For vine med oprindelse i tredjelande, hvis etiketter er forsynet med andre traditionelle angivelser end de traditionelle benævnelser, der er anført i bilag XII, er det tilladt at anvende disse traditionelle angivelser på etiketterne i overensstemmelse med de gældende regler i de pågældende tredjelande, inklusive angivelser, der er fastsat af repræsentative erhvervsorganisationer.

Kommissionen påfører ansøgningsdokumenterne modtagelsesdatoen og ansøgningens journalnummer. Ansøgningen sendes til Kommissionen på papir eller i elektronisk form. En ansøgning betragtes som indgivet til Kommissionen på den dato, hvor ansøgningen er optaget i Kommissionens postregistrering. Denne dato og den traditionelle benævnelse offentliggøres på passende måde.

Ansøgeren modtager en kvittering for modtagelsen, som mindst indeholder følgende oplysninger:

Kommissionen kontrollerer, at ansøgningen er behørigt udfyldt og vedlagt den forlangte dokumentation, jf. artikel 30.

Er ansøgningen ufuldstændigt udfyldt, eller mangler der dokumentation, eller er den ufuldstændig, underretter Kommissionen ansøgeren herom og opfordrer vedkommende til at afhjælpe manglerne inden for to måneder. Afhjælpes manglerne ikke inden for fristen, afviser Kommissionen at antage ansøgningen. Ansøgeren får meddelelse om afgørelsen om, at ansøgningen ikke kan antages.

3. Ved anvendelsen af stk. 1, litra c), nr. i), forstås ved generisk benævnelse navnet på en traditionel benævnelse, der, selv om den vedrører en bestemt produktionsmetode eller ældningsmetode eller en kvalitet, farve eller stedtype eller et forhold, der har med et vinavlsprodukts historie at gøre, er blevet den almindelige betegnelse for det pågældende vinavlsprodukt i EF.

4. Betingelsen i nærværende artikels stk. 1, litra b), gælder ikke for traditionelle benævnelser som omhandlet i artikel 54, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 479/2008.

1. Er en ansøgning om beskyttelse af en traditionel benævnelse ikke i overensstemmelse med definitionen i artikel 54, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 og kravene i artikel 31 og 35, underretter Kommissionen ansøgeren om grundene til afvisningen og sætter en frist på to måneder fra fremsendelsen af denne meddelelse til at trække ansøgningen tilbage eller ændre den eller fremsætte bemærkninger.

Kommissionen træffer på grundlag af de oplysninger, den har til rådighed, afgørelse om, hvorvidt benævnelsen kan beskyttes.

2. Afhjælper ansøgeren ikke hindringerne inden for den fastsatte frist, jf. stk. 1, afviser Kommissionen ansøgningen. Kommissionen træffer en eventuel afgørelse om at afvise den pågældende traditionelle benævnelse på grundlag af de dokumenter og oplysninger, den har til rådighed. Ansøgeren underrettes om afgørelsen om, at ansøgningen er afvist.

1. Senest to måneder efter den offentliggørelse, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1, kan medlemsstater eller tredjelande eller fysiske eller juridiske personer, der har en legitim interesse, gøre indsigelse mod den foreslåede anerkendelse ved at indgive en indsigelsesanmodning.

2. Indsigelsesanmodningen udfærdiges efter forlægget i bilag VIII og sendes til Kommissionen på papir eller i elektronisk form. Indsigelsesanmodningen betragtes som indgivet til Kommissionen på den dato, hvor anmodningen er optaget i Kommissionens postregistrering.

3. Kommissionen påfører dokumenterne i indsigelsesanmodningen modtagelsesdatoen og indsigelsesanmodningens journalnummer.

Den indsigende part modtager en kvittering for modtagelsen, som mindst indeholder følgende oplysninger:

1. For at bestemme, om en indsigelse kan antages, kontrollerer Kommissionen, om de(n) påberåbte ældre rettighed(er) og grunden(e) til indsigelsen er anført deri og blev modtaget af Kommissionen inden for den fastsatte frist, jf. artikel 37, stk. 1.

2. Er indsigelsen baseret på et ældre varemærkes anseelse og omdømme, jf. artikel 41, stk. 2, skal indsigelsesanmodningen vedlægges bevis for, at der er blevet ansøgt om det ældre varemærke, at det er blevet registreret eller anvendt, fx registreringsbevis og bevis for varemærkets anseelse og omdømme.

3. Alle behørigt begrundede indsigelsesanmodninger skal indeholde oplysninger om de faktiske forhold, beviser og argumenter til støtte for indsigelsen samt al relevant dokumentation.

4. Er oplysningerne om de(n) påberåbte ældre rettighed(er), grunden(e), de faktiske forhold, beviserne eller argumenterne eller dokumentationen, jf. stk. 1-3, ikke fremlagt samtidig med indsigelsesanmodningen, eller mangler nogle af dem, underretter Kommissionen den indsigende part herom og opfordrer vedkommende til at afhjælpe manglerne inden for to måneder. Afhjælpes manglerne ikke inden for fristen, afviser Kommissionen at antage anmodningen. Den indsigende part og medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller den repræsentative erhvervsorganisation etableret i det pågældende tredjeland underrettes om afgørelsen om, at anmodningen ikke kan antages.

5. Kan en indsigelsesanmodning ikke antages, underrettes medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller den repræsentative erhvervsorganisation i det pågældende tredjeland herom.

1. Har Kommissionen ikke afvist indsigelsesanmodningen i henhold til artikel 38, stk. 4, giver den medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller den repræsentative erhvervsorganisation etableret i det pågældende tredjeland meddelelse om indsigelsen og opfordrer dem til at fremsætte deres bemærkninger senest to måneder efter meddelelsen. Bemærkninger, der modtages inden for denne frist på to måneder, sendes til den indsigende part.

2. Fremsætter medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller den repræsentative erhvervsorganisation etableret i det pågældende tredjeland eller den indsigende part ingen bemærkninger, eller overholdes fristerne ikke, træffer Kommissionen afgørelse om indsigelsen.

3. Kommissionen træffer en eventuel afgørelse om at afvise eller anerkende den pågældende traditionelle benævnelse på grundlag af det bevismateriale, den har til rådighed. Den undersøger, om de betingelser, der er nævnt i artikel 40, stk. 1, eller artikel 41, stk. 3, eller artikel 42, ikke er opfyldt. Den indsigende part og medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller den repræsentative erhvervsorganisation etableret i det pågældende tredjeland underrettes om afgørelsen om afvisning.

4. Efter en forudgående undersøgelse af en eller flere indsigelsesanmodninger fra flere indsigende parter er det muligt, at ansøgningen om anerkendelse ikke kan godkendes; i sådanne tilfælde kan Kommissionen suspendere de øvrige indsigelsesprocedurer. Kommissionen underretter de øvrige indsigende parter om alle afgørelser, der er truffet som led i proceduren, og som vedrører dem.

Afvises en ansøgning, betragtes suspenderede procedurer som afsluttet, og de indsigende parter underrettes herom.

1. Opfylder en ansøgning betingelserne i artikel 54, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 og i artikel 31 og 35, og afvises den ikke i henhold til artikel 38 og 39, indsættes den traditionelle benævnelse i bilag XII til nærværende forordning.

2. De traditionelle benævnelser, der er nævnt i bilag XII, er kun beskyttet på det sprog og for de kategorier vinavlsprodukter, som er anført i ansøgningen, mod:

1. Er en traditionel benævnelse beskyttet i henhold til denne forordning, gives der afslag på registrering af et varemærke, der svarer til en af situationerne i artikel 40, hvis ansøgningen om registrering af varemærket ikke vedrører vine, der er berettiget til anvendelse af en sådan traditionel benævnelse, og indsendes efter datoen for indsendelsen til Kommissionen af ansøgningen om beskyttelse af den traditionelle benævnelse, og sidstnævnte ansøgning fører til beskyttelse af den traditionelle benævnelse.

Varemærker, der er registreret i strid med første afsnit, erklæres efter ansøgning ugyldige efter de gældende procedurer, der er nævnt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF (12) eller Rådets forordning (EF) nr. 40/94 (13).

2. Et varemærke, hvis anvendelse svarer til en af situationerne i artikel 40 i nærværende forordning, og som der er ansøgt om, eller som er registreret, eller som har vundet hævd, for så vidt denne mulighed er hjemlet i den pågældende lovgivning, på EF's område før den 4. maj 2002 eller før indgivelsen af ansøgningen om beskyttelse af den traditionelle benævnelse til Kommissionen, kan fortsat anvendes eller fornyes uanset beskyttelsen af den traditionelle benævnelse.

I så fald tillades anvendelsen af den traditionelle benævnelse sideløbende med det relevante varemærke.

3. Et navn beskyttes ikke som traditionel benævnelse, hvis beskyttelsen på grund af et varemærkes anseelse og omdømme vil kunne vildlede forbrugerne med hensyn til vinens virkelige identitet, art, kendetegn eller kvalitet.

1. En benævnelse, som der er indgivet ansøgning om, og som er helt eller delvis enslydende med en traditionel benævnelse, der allerede er beskyttet i henhold til dette kapitel, beskyttes med behørig hensyntagen til lokal skik og brug og risikoen for forveksling.

En enslydende benævnelse, der vildleder forbrugerne med hensyn til produkternes art, kvalitet eller virkelige oprindelse, registreres ikke, selv om benævnelsen er korrekt.

Anvendelsen af en beskyttet enslydende benævnelse er kun tilladt, såfremt der i praksis tydeligt kan skelnes mellem den yngre beskyttede enslydende benævnelse og den traditionelle benævnelse, der allerede er anført i bilag XII, idet de berørte producenter skal sikres en rimelig behandling, og forbrugerne ikke må vildledes.

2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på traditionelle benævnelser, der er beskyttet før den 1. august 2009, og som er delvis enslydende med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse eller navnet på en druesort eller et synonym herfor, jf. bilag XV.

Med henblik på anvendelsen af artikel 55 i forordning (EF) nr. 479/2008 træffer medlemsstaternes myndigheder ved ulovlig anvendelse af beskyttede traditionelle benævnelser på eget initiativ eller efter anmodning alle foranstaltninger til at standse afsætningen, herunder eksporten, af de pågældende produkter.

En traditionel benævnelse annulleres, hvis den ikke længere er i overensstemmelse med definitionen i artikel 54, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 eller kravene i artikel 31 og 35, artikel 40, stk. 2, artikel 41, stk. 3, eller artikel 42.

1. En medlemsstat, et tredjeland eller en fysisk eller juridisk person, der har en legitim interesse, kan indgive en behørigt begrundet anmodning om annullering til Kommissionen udfærdiget efter forlægget i bilag IX. Annulleringsanmodningen indgives til Kommissionen på papir eller i elektronisk form. Annulleringsanmodningen betragtes som indgivet til Kommissionen på den dato, hvor anmodningen er optaget i Kommissionens postregistrering. Denne dato offentliggøres på passende måde.

2. Kommissionen påfører dokumenterne i annulleringsanmodningen modtagelsesdatoen og annulleringsanmodningens journalnummer.

Ophavsmanden til annulleringsanmodningen modtager en kvittering for modtagelsen, der mindst indeholder følgende oplysninger:

3. Stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis Kommissionen tager initiativ til annulleringen.

1. Når det skal bestemmes, om en annulleringsanmodning kan antages, kontrollerer Kommissionen, om der i anmodningen:

2. Alle annulleringsanmodninger skal indeholde oplysninger om de faktiske forhold, beviser og argumenter til støtte for annulleringen samt al relevant dokumentation.

4. Anses en annulleringsanmodning for at kunne antages, eller har Kommissionen på eget initiativ indledt en annulleringsprocedure, underrettes medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ophavsmanden til annulleringsanmodningen etableret i det pågældende tredjeland, hvis traditionelle benævnelse berøres af annulleringen, herom.

1. Har Kommissionen ikke afvist annulleringsanmodningen i henhold til artikel 46, stk. 3, giver den medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland meddelelse om annulleringsanmodningen og opfordrer dem til at fremsætte deres bemærkninger senest to måneder efter meddelelsen. Bemærkninger, der modtages inden for denne frist på to måneder, sendes til ophavsmanden til annulleringsanmodningen.

2. Fremsætter medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland eller ophavsmanden til annulleringsanmodningen ingen bemærkninger inden for de fastsatte frister, træffer Kommissionen afgørelse om annulleringen.

3. Kommissionen træffer en eventuel afgørelse om at annullere den pågældende traditionelle benævnelse på grundlag af det bevismateriale, den har til rådighed. Den undersøger, om betingelserne i artikel 44 ikke længere er opfyldt.

Ophavsmanden til annulleringsanmodningen og medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder underrettes om afgørelsen om annullering.

4. Efter en forudgående undersøgelse af en eller flere annulleringsanmodninger fra flere parter er det muligt, at det ikke kan accepteres fortsat at beskytte en traditionel benævnelse, i hvilket tilfælde Kommissionen kan suspendere de øvrige annulleringsprocedurer. Kommissionen underretter de øvrige ophavsmænd til annulleringsanmodningerne om alle afgørelser, der er truffet som led i proceduren, og som vedrører dem.

Annulleres en traditionel benævnelse, betragtes suspenderede annulleringsprocedurer som afsluttet, og ophavsmændene til annulleringsanmodningerne underrettes herom.

5. Når en annullering får virkning, sletter Kommissionen benævnelsen af listen i bilag XII.

Traditionelle benævnelser, der er beskyttet i henhold til artikel 24, 28 og 29 i forordning (EF) nr. 753/2002, beskyttes automatisk i henhold til nærværende forordning, hvis:

Medmindre andet er fastsat i nærværende forordning, må der i mærkningen af de produkter, der er nævnt i punkt 1 til 11 og punkt 13, 15 og 16 i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008 (i det følgende benævnt »produkter«) ikke tilføjes andre angivelser end dem, der er fastsat i artikel 58, og dem, der er omhandlet i artikel 59, stk. 1, og artikel 60, stk. 1, i nævnte forordning, medmindre de opfylder kravene i artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 2000/13/EF.

1. De obligatoriske angivelser, der er nævnt i artikel 58 i forordning (EF) nr. 479/2008, og de, der er nævnt i artikel 59 i samme forordning, skal stå i samme synsfelt på beholderen, så de kan læses samtidig, uden at det er nødvendigt at dreje beholderen.

Obligatoriske angivelser af partiets nummer og de angivelser, der er nævnt i artikel 51 og artikel 56, stk. 4, i nærværende forordning, kan dog anbringes uden for det synsfelt, hvor de øvrige obligatoriske angivelser står.

2. De obligatoriske angivelser, der er nævnt i stk. 1, og de, der gælder i henhold til de retsakter, som er nævnt i artikel 58 i forordning (EF) nr. 479/2008, anføres med typer, der ikke kan slettes, og som tydeligt kan skelnes fra alle øvrige påskrifter og tegninger.

1. Hvis en eller flere af de ingredienser, der er anført i bilag IIIa til direktiv 2000/13/EF, forekommer i et af de produkter, der henvises til i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008, skal de angives i mærkningen efter ordet »indeholder«. Når det gælder sulfitter, kan følgende benævnelser anføres: »sulfitter« eller »svovldioxid«.

2. Ud over den pligtige mærkning, der er nævnt i stk. 1, kan der anvendes et piktogram som vist i bilag X til nærværende forordning.

1. Produkter, hvis etiket eller præsentation ikke er i overensstemmelse med betingelserne i nærværende forordning, må ikke afsættes i EF eller eksporteres.

2. Uanset kapitel V og VI i forordning (EF) nr. 479/2008 kan medlemsstaterne, hvis de pågældende produkter skal eksporteres, tillade, at der på etiketten på vin til eksport står angivelser, der er i strid med EF-mærkningsreglerne, hvis de kræves ifølge det pågældende tredjelands lovgivning. Disse angivelser kan være på andre sprog end EF's officielle sprog.

Lukkeanordningerne til produkter som omhandlet i artikel 49 må ikke være forsynet med blykapsler eller blyfolie.

1. Det virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen, der er nævnt i artikel 59, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 479/2008, anføres i hele eller halve procent.

Det tal, der angiver det virkelige alkoholindhold, efterfølges af måleenheden »% vol.«, og udtrykket »virkeligt alkoholindhold« eller »alkoholindhold« eller forkortelsen »alk.« kan være anført foran.

Uden at dette berører tolerancerne i forbindelse med den anvendte referenceanalysemetode, må det angivne virkelige alkoholindhold ikke være mere end 0,5 % vol. højere eller lavere end det indhold, der er bestemt ved analysen. For produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, der lagres i flasker i mere end tre år, mousserende vin, mousserende kvalitetsvin, mousserende vin tilsat kulsyre, perlevin, perlevin tilsat kulsyre, hedvin og vin af overmodne druer gælder dog, uden at dette berører tolerancerne i forbindelse med den anvendte referenceanalysemetode, at det angivne virkelige alkoholindhold ikke må være mere end 0,8 % vol. højere eller lavere end det indhold, der er bestemt ved analysen.

2. Det virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen angives på etiketten med mindst 5 mm høje typer, hvis det nominelle volumen er på over 100 cl, med mindst 3 mm høje typer, hvis det er på 100 cl eller derunder, men over 20 cl, og med mindst 2 mm høje typer, hvis det er på 20 cl eller derunder.

1. Herkomsten, jf. artikel 59, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 479/2008, angives på følgende måde:

2. For druemost, druemost i gæring, koncentreret druemost og ung ikke-færdiggæret vin angives herkomsten, jf. artikel 59, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 479/2008, på etiketten på følgende måde:

3. For Det Forenede Kongeriges vedkommende kan der i stedet for medlemsstatens navn anføres navnet på det land, som indgår i Det Forenede Kongerige.

1. Ved anvendelsen af artikel 59, stk. 1, litra e) og f), i forordning (EF) nr. 479/2008 og nærværende artikel forstås følgende ved:

Hvis aftapningen foretages på fremmede anlæg, suppleres angivelsen af aftapningsvirksomheden med udtrykket »aftappet for« eller, hvis der angives navn og adresse på den, der har foretaget aftapningen for tredjemands regning, med udtrykket »aftappet for (…) af (…)«.

Finder aftapningen sted på et andet sted end på aftapningsvirksomheden, anføres der ud over de angivelser, som er nævnt i dette stykke, en henvisning til det nøjagtige sted, hvor aftapningen har fundet sted, og hvis den foregår i en anden medlemsstat, navnet på medlemsstaten.

Er der tale om andre beholdere end flasker, anføres udtrykket »emballeringsvirksomhed« og »emballeret af« i stedet for »aftapningsvirksomhed« og »aftappet af (…)«, medmindre der ikke skelnes mellem disse udtryk på det sprog, der anvendes.

3. Ud over producentens eller forhandlerens navn og adresse anføres udtrykket »producent« eller »produceret af« eller »forhandler« eller »solgt af« eller tilsvarende. Medlemsstaterne kan bestemme, at det skal være obligatorisk at anføre producenten.

4. Før importørens navn og adresse anføres udtrykket »importør« eller »importeret af (..)«.

5. De angivelser, der er nævnt i stk. 2, 3 og 4, kan anføres samlet, hvis de vedrører den samme fysiske eller juridiske person.

En af disse angivelser kan udskiftes med en kode, som fastsættes af den medlemsstat, hvor aftapningsvirksomheden, producenten, importøren eller forhandleren har hovedsæde. Koden suppleres med en henvisning til den pågældende medlemsstat. Navn og adresse på andre fysiske eller juridiske personer, der har med den erhvervsmæssige distribution at gøre, end aftapningsvirksomheden, producenten, importøren eller forhandleren, som er angivet med en kode, skal også stå på det pågældende produkts etiket.

6. Hvis aftapningsvirksomhedens, producentens, importørens eller forhandlerens navn eller adresse består af eller indeholder en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, skal navnet og adressen anføres:

Medlemsstaterne kan vælge, hvilken løsning der skal anvendes i forbindelse med produkter, der er fremstillet på deres område.

1. De udtryk, der henviser til en bedrift i bilag XIII, undtagen navnet på aftapningsvirksomheden, producenten eller forhandleren, er forbeholdt vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, forudsat at:

2. Andre erhvervsdrivende, der har med afsætningen af produktet at gøre, må kun anvende en bedrifts navn, hvis den pågældende bedrift giver tilladelse til det.

1. De udtryk, der i del A i bilag XIV til nærværende forordning er anført til angivelse af sukkerindholdet, skal stå på etiketten for de produkter, som er nævnt i artikel 59, stk. 1, litra g), i forordning (EF) nr. 479/2008.

2. Berettiger produkternes sukkerindhold udtrykt som fruktose og glukose (herunder sakkarose) anvendelsen af to af udtrykkene i del A i bilag XIV, vælges kun et af de to udtryk.

3. Sukkerindholdet må ikke afvige fra det, der er anført på produktets etiket, med mere end 3 g/l, jf. dog anvendelsesbetingelserne i del A i bilag XIV.

Ifølge artikel 59, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 479/2008 kan udtrykket »beskyttet oprindelsesbetegnelse« udelades for vine med følgende beskyttede oprindelsesbetegnelser, hvis denne mulighed er hjemlet i medlemsstatens lovgivning eller i det pågældende tredjelands gældende regler, herunder de regler, som er fastsat af repræsentative erhvervsorganisationer:

Særlige regler for mousserende vin tilsat kulsyre, perlevin tilsat kulsyre og mousserende kvalitetsvin

1. Til udtrykkene »mousserende vin tilsat kulsyre« og »perlevin tilsat kulsyre«, jf. bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008, føjes med bogstaver af samme type og samme størrelse ordene »fremstillet ved tilsætning af kuldioxid«, medmindre det af det sprog, der anvendes, fremgår, at der er tilsat kuldioxid.

Udtrykket »fremstillet ved tilsætning af kuldioxid« anføres også, når artikel 59, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008 finder anvendelse.

2. For mousserende kvalitetsvin kan henvisningen til vinavlsproduktkategorien udelades for vin, på hvis etiket der står »Sekt«.

1. Årgangen, jf. artikel 60, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 479/2008, kan anføres på etiketten på de produkter, der er nævnt i artikel 49, hvis mindst 85 % af de druer, som er medgået til fremstillingen af produkterne, er høstet det pågældende år. Dertil regnes ikke:

2. For produkter, der traditionelt fremstilles af druer, som høstes i januar og februar, anføres det foregående kalenderår som årgang på etiketten.

3. Produkter uden beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse skal også overholde kravene i denne artikels stk. 1 og 2 og i artikel 63.

1. Navnene på de druesorter, der anvendes til fremstilling af produkter som nævnt i artikel 49 i nærværende forordning, eller synonymerne herfor, jf. artikel 60, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 479/2008, kan anføres på de pågældende produkters etiket på de betingelser, som er fastsat i nærværende artikels litra a) og b).

2. Når det drejer sig om mousserende vin og mousserende kvalitetsvin, kan de druesortsnavne, der anvendes til supplering af produktbetegnelsen, »pinot blanc«, »pinot noir«, »pinot meunier« og »pinot gris« og de tilsvarende navne på EF's øvrige sprog, erstattes med synonymet »pinot«.

3. Uanset artikel 42, stk. 3, i forordning (EF) nr. 479/2008 må de navne på druesorter og synonymerne herfor, der er nævnt i del A i bilag XV til nærværende forordning, og som består af eller indeholder en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, kun anføres på etiketten for et tredjelands produkt med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, hvis de var tilladt i henhold til de EF-regler, som var gældende den 11. maj 2002 eller ved medlemsstaternes tiltrædelse, afhængigt af hvilken dato der er den seneste.

4. De navne på druesorter og synonymerne herfor, der er nævnt i del B i bilag XV til nærværende forordning, og som delvis indeholder en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, og som direkte henviser til det geografiske element i den pågældende beskyttede oprindelsesbetegnelse eller beskyttede geografiske betegnelse, må kun anføres på etiketten for et produkt med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse eller et tredjelands geografiske betegnelse.

Særlige regler for druesorter til vinfremstilling og årgange for vin uden beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse

1. Medlemsstaterne udpeger den myndighed eller de myndigheder, der har ansvar for den certificering, som er nævnt i artikel 60, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 479/2008, i overensstemmelse med kriterierne i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (15).

2. Certificeringen af vin på de enkelte produktionsstadier, herunder under emballeringen af vinen, varetages enten af:

Den eller de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, skal give tilstrækkelige garantier for objektivitet og uvildighed og have kvalificeret personale og de nødvendige midler til at udføre deres opgaver.

De certificeringsorganer, der er nævnt i første afsnit, litra b), skal overholde europæisk standard EN 45011 eller ISO/IEC-vejledning 65 (Generelle krav til organer, der udfører produktcertificering) og fra 1. maj 2010 være akkrediteret i overensstemmelse hermed.

3. Formålet med certificeringsproceduren, jf. artikel 60, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 479/2008, er at skabe administrativt bevis for, at oplysningerne om druesorten/erne eller årgangen på den pågældende vins etiket er rigtige.

Certificeringsproceduren gennemføres af de(n) myndighed(er) eller de(t) kontrolorgan(er), som er nævnt i stk. 1 og 2, i den medlemsstat, hvor produktionen finder sted.

Stikprøvekontrol skal baseres på en kontrolplan, som myndighederne har opstillet på forhånd for produktets forskellige produktionsstadier. De erhvervsdrivende orienteres om kontrolplanen. Medlemsstaterne udvælger vilkårligt det minimumsantal erhvervsdrivende, der skal kontrolleres.

Ved prøveudtagning sørger medlemsstaterne for, at kontrollerne i kraft af antallet, arten og hyppigheden er repræsentative for hele deres område og står i forhold til mængden af vinavlsprodukter, der afsættes eller opbevares med henblik på at blive afsat.

4. Hvad angår artikel 60, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 479/2008 sørger producentmedlemsstaterne for, at de pågældende vinproducenter godkendes af den medlemsstat, hvor produktionen finder sted.

5. Producentmedlemsstaterne sørger for, at afsnit V i forordning (EF) nr. 555/2008 og forordning (EF) nr. 606/2009 anvendes for så vidt angår kontrol og sporbarhed.

6. Certificeringen af en grænseoverskridende vin, jf. artikel 60, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 479/2008, kan gennemføres af en hvilken som helst af de berørte medlemsstaters myndigheder.

7. Når det gælder vin, som er produceret i henhold til artikel 60, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008, kan medlemsstaterne beslutte at anvende udtrykket »sortsvin« sammen med navnet på:

Når det gælder vin uden beskyttet oprindelsesbetegnelse, beskyttet geografisk betegnelse eller geografisk angivelse, som er produceret i tredjelande, og på hvis etiket navnet på en eller flere druesorter eller årgangen er anført, kan tredjelandene besluttet at anvende udtrykket »sortsvin« sammen med navnet på det eller de pågældende tredjelande.

Angives medlemsstatens/medlemsstaternes eller tredjelandets/tredjelandenes navn, finder artikel 55 i nærværende forordning ikke anvendelse.

8. Stk. 1 til 6 gælder for produkter, der er fremstillet af druer, som høstes fra og med 2009.

1. Medmindre andet er fastsat i artikel 58 i nærværende forordning, kan sukkerindholdet udtrykt som fruktose og glukose, jf. del B i bilag XIV til nærværende forordning, stå på etiketten for de produkter, som er nævnt i artikel 60, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 479/2008.

2. Berettiger produkternes sukkerindhold anvendelsen af to af udtrykkene i del B i bilag XIV til nærværende forordning, vælges kun et af de to udtryk.

3. Sukkerindholdet må ikke afvige fra det, der er anført på produktets etiket, med mere end 1 g/l, jf. dog anvendelsesbetingelserne i del B i bilag XIV til nærværende forordning.

4. Stk. 1 gælder ikke for produkter som nævnt i punkt 3, 8 og 9 i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008, forudsat at medlemsstaterne eller tredjelandene regulerer betingelserne for at angive sukkerindholdet.

1. De EF-symboler, der er nævnt i artikel 60, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 479/2008, kan anføres på vinetiketter i henhold til bilag V til Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2006 (16). Uanset artikel 59 kan angivelserne »BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE« og »BESKYTTET GEOGRAFISK BETEGNELSE« i symbolerne erstattes af de tilsvarende udtryk på et andet officielt EF-sprog, jf. nævnte bilag.

2. Anføres EF-symbolerne eller de angivelser, som er nævnt i artikel 60, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 479/2008, på produktets etiket, skal den tilsvarende beskyttede oprindelsesbetegnelse eller beskyttede geografiske betegnelse også angives.

1. Ifølge artikel 60, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr. 479/2008 kan vin, der afsættes i EF, mærkes med angivelser, der henviser til visse produktionsmetoder, bl.a. de metoder, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, 3, 4, 5 og 6.

2. De angivelser, der er nævnt i bilag XVI, er de eneste, der må anvendes til at beskrive en vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse eller med et tredjelands geografiske betegnelse, der har gæret, er modnet eller lagret i en træbeholder. Medlemsstaterne og tredjelandene kan dog fastsætte andre angivelser svarende til dem, der er fastsat i bilag XVI for vine af den art.

Det er tilladt at anvende en af de angivelser, som er nævnt i første afsnit, hvis vinen er lagret i en træbeholder i overensstemmelse med de gældende nationale regler, også selv om lagringsprocessen fortsætter i en anden type beholder.

De angivelser, der er nævnt i første afsnit, må ikke anvendes til at beskrive en vin, der er fremstillet ved hjælp af egetræsspåner, heller ikke selv om det er sket i forbindelse med anvendelsen af træbeholdere.

3. Udtrykket »gæring på flaske« må kun anvendes til at beskrive mousserende vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse eller med et tredjelands geografiske betegnelse eller mousserende kvalitetsvine, hvis:

4. Udtrykkene »gæring på flaske efter den traditionelle metode« eller »traditionel metode« eller »klassisk metode« eller »klassisk traditionel metode« må kun anvendes til at beskrive mousserende vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller med et tredjelands geografiske betegnelse eller mousserende kvalitetsvin, hvis produktet:

5. Udtrykket »Crémant« må kun anvendes om hvid eller »rosé« mousserende kvalitetsvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller med et tredjelands geografiske betegnelse, hvis:

Litra a) og f) gælder ikke for producenter, der ejer varemærker, som indeholder udtrykket »crémant«, og som er registreret før den 1. marts 1986.

6. Henvisninger til økologisk produktion af druer er reguleret af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (17).

Navn på en geografisk enhed, der er mindre eller større end det område, der ligger til grund for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse og henvisninger til et geografisk område

1. Hvad angår artikel 60, stk. 1, litra g), i forordning (EF) nr. 479/2008, og medmindre andet er fastsat i artikel 55 og 56 i nærværende forordning, må navnet på en geografisk enhed og henvisninger til et geografisk område kun anføres på etiketten for vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse eller med et tredjelands geografiske betegnelse.

2. Med henblik på anvendelsen af navnet på en geografisk enhed, der er mindre end det område, som ligger til grund for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, skal den pågældende geografiske enhed være nøje defineret. Medlemsstaterne kan fastsætte regler for anvendelsen af disse geografiske enheder. Mindst 85 % af de druer, som vinen er fremstillet af, skal have oprindelse i den pågældende mindre geografiske enhed. De resterende 15 % af druerne skal have oprindelse i den pågældende oprindelsesbetegnelses eller geografiske betegnelses afgrænsede geografiske område.

Medlemsstaterne kan, når det drejer sig om registrerede varemærker eller varemærker, som har vundet hævd før den 11. maj 2002, og som indeholder eller består af et navn på en geografisk enhed, der er mindre end det område, der ligger til grund for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse og henvisninger til et geografisk område i de pågældende medlemsstater, beslutte ikke at anvende kravene i første afsnit, tredje og fjerde punktum.

3. Navnet på en geografisk enhed, der er mindre eller større end det område, der ligger til grund for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse eller henvisninger til et geografisk område, skal bestå af navnet på:

Regler for særlige flaskeformer og lukkeanordninger og supplerende bestemmelser fastlagt af producentmedlemsstaterne

En flasketype skal for at kunne anføres på listen over særlige flasketyper i bilag XVII opfylde følgende krav:

Bilag XVII indeholder betingelserne for at anvende de anerkendte særlige flasketyper.

1. Kun mousserende vin, mousserende kvalitetsvin og aromatisk mousserende kvalitetsvin må afsættes eller eksporteres i glasflasker til mousserende vin lukket på følgende måde:

Producentmedlemsstaternes supplerende bestemmelser om mærkning og præsentation

1. For vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, der er produceret på en medlemsstats område, kan anvendelsen af de angivelser, der er nævnt i artikel 61, 62 og 64 til 67, gøres obligatoriske, forbydes eller begrænses, ved at der indføres strengere betingelser end dem, der er fastsat i dette kapitel, via de pågældende vines produktspecifikationer.

2. Medlemsstaterne kan gøre de angivelser, der er nævnt i artikel 64 og 66, obligatoriske for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, som er produceret på deres område.

3. Medlemsstaterne kan til kontrolformål beslutte at fastlægge og regulere andre angivelser end dem, der er nævnt i artikel 59, stk. 1, og artikel 60, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008, for vin, der er produceret på deres område.

4. Medlemsstaterne kan til kontrolformål beslutte, at artikel 58, 59 og 60 i forordning (EF) nr. 479/2008 skal gælde for vin, der er aftappet på deres område, men endnu ikke afsat eller eksporteret.

1. Kommissionen påfører de dokumenter, den modtager fra medlemsstaterne i henhold til artikel 51, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008, vedrørende en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, jf. artikel 51, stk. 3, i nævnte forordning, modtagelsesdato og journalnummer.

Den pågældende medlemsstat modtager en kvittering for modtagelsen, som mindst indeholder følgende oplysninger:

Dokumenterne betragtes som indgivet til Kommissionen på den dato, hvor de er optaget i Kommissionens postregistrering.

2. Kommissionen træffer en eventuel afgørelse om at annullere en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse i henhold til artikel 51, stk. 4, i forordning (EF) nr. 479/2008 på grundlag af de dokumenter, den har til rådighed, jf. artikel 51, stk. 2, i nævnte forordning.

1. Uanset artikel 65 i nærværende forordning skal vin med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, hvis oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse opfylder kravene i artikel 38, stk. 5, i forordning (EF) nr. 479/2008, mærkes i henhold til kapitel IV i nærværende forordning.

2. Træffer Kommissionen i henhold til artikel 41 i forordning (EF) nr. 479/2008 afgørelse om ikke at beskytte en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, skal vine, der er mærket i henhold til nærværende artikels stk. 1, trækkes tilbage fra markedet eller ommærkes i henhold til kapitel IV i nærværende forordning.

1. Vinbetegnelser, som medlemsstaterne har anerkendt som oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser frem til 1. august 2009, og som Kommissionen ikke har offentliggjort i henhold til artikel 54, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1493/1999 eller artikel 28 i forordning (EF) nr. 753/2002, behandles efter proceduren i artikel 51, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008.

2. Enhver ændring af produktspecifikationen for vinbetegnelser, der er beskyttet i henhold til artikel 51, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008, eller vinbetegnelser, der ikke er beskyttet i henhold til artikel 51, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008, og som er blevet forelagt medlemsstaten senest den 1. august 2009, behandles efter proceduren i artikel 51, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008, hvis medlemsstaten har truffet afgørelse om godkendelse og har indsendt et teknisk dossier, jf. artikel 35, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008, til Kommissionen senest den 31. december 2011.

3. Medlemsstater, der ikke har indført de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 38 i forordning (EF) nr. 479/2008 senest den 1. august 2009, har frist til den 1. august 2010 til at gøre det. I mellemtiden finder artikel 9, 10, 11 og 12 tilsvarende anvendelse som forudgående national procedure, jf. artikel 38 i forordning (EF) nr. 479/2008, i de pågældende medlemsstater.

4. Vin, der bringes i omsætning eller mærkes før den 31. december 2010, og som opfylder de gældende bestemmelser før den 1. august 2009, kan afsættes, indtil lagrene er opbrugt.

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

BILAG XII

LISTE OVER TRADITIONELLE BENÆVNELSER, JF. ARTIKEL 40

Traditionel benævnelse

Sprog

Vin (1)

Resumé af definition/anvendelsesbetingelse (2)

Berørt tredjeland

DEL A — Traditionelle benævnelser, jf. artikel 54, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 479/2008

BELGIEN

Appellation d'origine contrôlée	Fransk	BOB (1, 4)	Traditionelle benævnelser, der anvendes i stedet for »beskyttet oprindelsesbetegnelse«
Gecontroleerde oorsprongsbenaming	Nederlandsk	BOB (1, 4)
Landwijn	Nederlandsk	BGB (1)	Traditionelle benævnelser, der anvendes i stedet for »beskyttet geografisk betegnelse«
Vin de pays	Fransk	BGB (1)

BULGARIEN

Гарантирано наименование запроизход (ГНП) (guaranteed designation of origin)	Bulgarsk	BOB (1, 3, 4)	Traditionelle benævnelser, der anvendes i stedet for »beskyttet oprindelsesbetegnelse« og »beskyttet geografisk betegnelse« 14.4.2000
Гарантирано и контролиранонаименование за произход (ГКНП) (guaranteed and controlled designation of origin)	Bulgarsk	BOB (1, 3, 4)
Благородно сладко вино (БСВ) (noble sweet wine)	Bulgarsk	BOB (3)
Pегионално вино (Regional wine)	Bulgarsk	BGB (1, 3, 4)

TJEKKIET

Jakostní šumivé víno stanovené oblasti

Tjekkisk

BOB

(4)

Vin, der er klassificeret af de tjekkiske landbrugs- og fødevaremyndigheder, produceret af druer, der er høstet på en bestemt vinmark i det pågældende område; den vin, der anvendes til fremstilling af mousserende kvalitetsvin i en specifik region, er produceret i vindyrkningsområdet; i det pågældende område er hektarudbyttet ikke overskredet. Vinen opfylder kvalitetskravene i gennemførelseslovgivningen.

Jakostní víno

Tjekkisk

BOB

(1)

Vin, der er klassificeret af de tjekkiske landbrugs- og fødevaremyndigheder, produceret af druer, der er høstet på en bestemt vinmark i det pågældende område; hektarudbyttet er ikke forøget, druerne til produktion af vinen har et sukkerindhold på mindst 15o NM, druehøsten og vinfremstillingen, undtagen tapningen, finder sted i det pågældende område, og vinen opfylder kvalitetskravene i gennemførelseslovgivningen.

Jakostní víno odrůdové

Tjekkisk

BOB

(1)

Vin, der er klassificeret af de tjekkiske landbrugs- og fødevaremyndigheder, produceret af druer, frugtkød, most, vin, der er produceret af druer, der høstes på bestemte vinmarker, eller ved blanding af kvalitetsvin, dog højst af tre forskellige sorter.

Jakostní víno známkové

Tjekkisk

BOB

(1)

Vin, der er klassificeret af de tjekkiske landbrugs- og fødevaremyndigheder, produceret af druer, frugtkød, most og eventuelt vin, der er produceret af druer, der høstes på bestemte vinmarker.

Jakostní víno s přívlastkem, suppleret med:

—	Kabinetní víno

—	Pozdní sběr

—	Výběr z hroznů

—	Výběr z bobulí

—	Výběr z cibéb

—	Ledové víno

—	Slámové víno

Tjekkisk

BOB

(1)

Vin, der er klassificeret af de tjekkiske landbrugs- og fødevaremyndigheder, produceret af druer, frugtkød eller most, eventuelt vin, der er produceret af druer, der er høstet på en bestemt vinmark i det pågældende område eller delområde; hektarudbyttet er ikke forøget; vinen er produceret af druer, der med hensyn til oprindelse, sukkerindhold og vægt, eventuelt sort eller blanding af sorter, eller angreb af Botrytis cinerea P. er kontrolleret af inspektoratet og opfylder kravene til en særlig kvalitetsvin med særlige egenskaber, eller ved blanding af kvalitetsvin med særlige egenskaber; vinen opfylder kvalitetskravene i gennemførelseslovgivningen; vinen er af inspektoratet klassificeret som kvalitetsvin med en af følgende særlige egenskaber:

—	»Kabinetní víno« skal være produceret udelukkende af druer med et sukkerindhold på mindst 19° NM

—	»Pozdní sběr« skal være produceret udelukkende af druer med et sukkerindhold på mindst 21° NM

—	»Výběr z hroznů« skal være produceret udelukkende af druer med et sukkerindhold på mindst 24° NM

—	»Výběr z bobulí« tillades kun produceret af udvalgte enkeltdruer med et sukkerindhold på mindst 27° NM

—	»Výběr z cibéb« tillades kun produceret af udvalgte enkeltdruer, der er angrebet af Botrytis, eller af overmodne druer med et sukkerindhold på mindst 32° NM

—	»Ledové víno« tillades kun produceret af druer, der er høstet ved en temperatur på minus 7 °C eller lavere og er forblevet frosne under høst og forarbejdning; den fremkomne most skal have et sukkerindhold på mindst 27° NM

—	»Slámové víno« tillades kun produceret af druer, der inden forarbejdningen har været opbevaret på halm eller tagrør, eventuelt ophængt i et veludluftet rum, i mindst tre måneder; den fremkomne most skal have et sukkerindhold på mindst 27o NM.

Pozdní sběr

Tjekkisk

BOB

(1)

Vin, der er klassificeret af de tjekkiske landbrugs- og fødevaremyndigheder, produceret af druer, der er høstet på en bestemt vinmark i det pågældende område; hektarudbyttet er ikke forøget, druerne til produktion af vinen har et sukkerindhold på mindst 21o NM, druehøsten og vinfremstillingen, undtagen tapningen, finder sted i det pågældende område, og vinen opfylder kvalitetskravene i gennemførelseslovgivningen.

Víno s přívlastkem, suppleret med:

—	Kabinetní víno

—	Pozdní sběr

—	Výběr z hroznů

—	Výběr z bobulí

—	Výběr z cibéb

—	Ledové víno

—	Slámové víno

Tjekkisk

BOB

(1)

—	»Kabinetní víno« skal være produceret udelukkende af druer med et sukkerindhold på mindst 19° NM

—	»Pozdní sběr« skal være produceret udelukkende af druer med et sukkerindhold på mindst 21° NM

—	»Výběr z hroznů« skal være produceret udelukkende af druer med et sukkerindhold på mindst 24° NM

—	»Výběr z bobulí« tillades kun produceret af udvalgte enkeltdruer med et sukkerindhold på mindst 27° NM

—	»Výběr z cibéb« tillades kun produceret af udvalgte enkeltdruer, der er angrebet af Botrytis, eller af overmodne druer med et sukkerindhold på mindst 32° NM

—	»Ledové víno« tillades kun produceret af druer, der er høstet ved en temperatur på minus 7 °C eller lavere og er forblevet frosne under høst og forarbejdning; den fremkomne most skal have et sukkerindhold på mindst 27° NM

—	»Slámové víno« tillades kun produceret af druer, der inden forarbejdningen har været opbevaret på halm eller tagrør, eventuelt ophængt i et veludluftet rum, i mindst tre måneder; den fremkomne most skal have et sukkerindhold på mindst 27o NM.

Jakostní likérové víno

Tjekkisk

BOB

(3)

Vin, der er klassificeret af de tjekkiske landbrugs- og fødevaremyndigheder, produceret af druer, der er høstet på vinmarker i det pågældende område; hektarudbyttet er ikke overskredet, produktionen har fundet sted i det specifikke vindyrkningsområde, hvor druerne er høstet, og vinen opfylder kvalitetskravene i gennemførelseslovgivningen.

Zemské víno

Tjekkisk

BGB

(1)

Vin, der er produceret af druer, der er høstet på tjekkisk område, og som er egnede til produktion af kvalitetsvin i det pågældende område, eller af sorter, der er opført på sortslisten i gennemførelseslovgivningen. Vinen kan mærkes kun med den i gennemførelseslovgivningen fastsatte geografiske betegnelse. Ved produktionen af bordvin med geografisk betegnelse må kun benyttes druer, der indgår i produktionen af vinen, som har et sukkerindhold på mindst 14o NM, og som er høstet i den geografiske enhed, der har den geografiske betegnelse i henhold til dette afsnit, og opfylder kvalitetskravene i gennemførelseslovgivningen. Brug af navnet på andre geografiske enheder end de i gennemførelseslovgivningen fastsatte er forbudt.

Víno origininální certifikace (VOC eller V.O.C.)

Tjekkisk

BOB

(1)

Vinen skal være produceret inden for vindyrkningsområdet eller et mindre område. Producenten skal være medlem af den sammenslutning, der er beføjet til at tildele betegnelsen »víno origininální certifikace« i henhold til lovgivningen. Vinen opfylder mindst kvalitetskravene til kvalitetsvin i henhold til denne lov. Vinen opfylder betingelserne i beslutningen om tilladelse til tildeling af betegnelsen »víno origininální certifikace«. I øvrigt skal vinen opfylde kravene i denne lov til særlige vintyper.

DANMARK

Regional vin

Dansk

BGB

(1, 3, 4)

Vin eller mousserende vin, der er fremstillet i Danmark i overensstemmelse med reglerne i den nationale lovgivning. »Regional vin« vil være analyseret og vurderet organoleptisk. Dens art og karakter vil afhænge dels af produktionsområdet, dels af de anvendte druer og dels af producentens dygtighed.

TYSKLAND

Prädikatswein (Qualitätswein mit Prädikat (1)), suppleret med:

—

Kabinett

—

Spätlese

—

Auslese

—	Beerenauslese

—	Trockenbeerenauslese

—

Eiswein

Tysk

BOB

(1)

Samlet kategori af vine med særlige egenskaber, som har opnået en bestemt mindstemostvægt, og som hverken er chaptaliseret eller tilsat koncentreret druemost, suppleret med en af følgende betegnelser:

—	(Kabinett): Laveste kvalitetsniveau for kvalitetsvine med særlige egenskaber (Prädikatsweine); Kabinett-vine er lette og fine og ligger på 67-85 Oechsle-grader afhængigt af druesort og region

—	(Spätlese): Kvalitetsvin med særlige egenskaber, som skal ligge på 76-95 Oechsle-grader afhængigt af druesort og region; druerne skal være høstet sent og være fuldmodne; Spätlese-vine har en kraftig smag (ikke nødvendigvis sød)

—	(Auslese): Fremstillet af enkeltvis udvalgte fuldmodne druer, som kan være koncentreret af Botrytis cinerea, og som skal ligge på 85-100 Oechsle-grader afhængigt af druesort og region

—

(Beerenauslese): Fremstillet af særligt udvalgte fuldmodne druer, der takket være Botrytis cinerea har en høj koncentration af sukker; i reglen høstet noget senere end den normale høst. Mostvægten skal ligge på 110-125 Oechsle-grader afhængigt af druesort og region; sådanne vine er meget søde og har god holdbarhed

—

(Trockenbeerenauslese): Højeste kvalitetsniveau for kvalitetsvine med særlige egenskaber (Prädikatswein), som har en mostvægt på over 150 Oechsle-grader. Vine i den kategori er fremstillet af omhyggeligt udvalgte overmodne druer, hvis saft er koncentreret af Botrytis cinerea. Druerne er indskrumpne som rosiner. Den færdige vin er karakteriseret ved en overdådig sødme og et lavt alkoholindhold

—	(Eiswein): Eiswein skal være fremstillet af druer, der er høstet ved hård frost med temperaturer under –7 °C, som presses frosne; det er en enestående højkvalitetsvin med meget kraftig sødme og syrlighed.

Qualitätswein, eventuelt suppleret med b.A. (Qualitätswein bestimmter Anbaugebiete)

Tysk

BOB

(1)

Kvalitetsvine fra bestemte regioner, som har været underkastet en analytisk og en organoleptisk undersøgelse, og som opfylder bestemte krav til druernes modenhed (mostvægt/Oechsle-grader).

Qualitätslikörwein, eventuelt suppleret med b.A. (Qualitätslikörwein bestimmter Anbaugebiete) (2)

Tysk

BOB

(3)

Kvalitetshedvine fra bestemte regioner, som har været underkastet en analytisk og en organoleptisk undersøgelse, og som opfylder bestemte krav til druernes modenhed (mostvægt/Oechsle-grader).

Qualitätsperlwein, eventuelt suppleret med b.A. (Qualitätsperlwein bestimmter Anbaugebiete) (2)

Tysk

BOB

(8)

Kvalitetsperlevine fra bestemte regioner, som har været underkastet en analytisk og en organoleptisk undersøgelse, og som opfylder bestemte krav til druernes modenhed (mostvægt/Oechsle-grader).

Sekt b.A. (Sekt bestimmter Anbaugebiete) (2)

Tysk

BOB

(4)

Mousserende kvalitetsvin fra bestemte regioner.

Landwein

Tysk

BGB

(1)

Vin af høj kvalitet, som skyldes dens lidt forhøjede mostvægt.

Winzersekt (2)

Tysk

BOB

(1)

Mousserende kvalitetsvin, der er fremstillet i særlige vindyrkningsområder ud fra druer, der er høstet i samme vinbrug som det, hvori producenten har forarbejdet druerne til vin, og hvoraf der i bestemte vindyrkningsområder skal fremstilles mousserende kvalitetsvin; gælder også for producentsammenslutninger.

GRÆKENLAND

Ονομασία Προέλευσης Ανωτέρας Ποιότητας (ΟΠΑΠ)

(appellation d’origine de qualité supérieure)

Græsk

BOB

(1, 3, 4, 15, 16)

Navnet på en administrativt anerkendt region eller lokalitet til beskrivelse af vin, der opfylder følgende krav:

—	den er fremstillet af druer af førsteklasses sorter af arten Vitis vinifera, som kommer udelukkende fra det geografiske område, og produceres i området

—	den er fremstillet af druer fra vinmarker med lavt udbytte pr. hektar

—	dens kvalitet og kendetegn kan hovedsagelig eller fuldstændigt tilskrives et geografisk miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer

[L.D. 243/1969 og L.D. 427/76 om forbedring og beskyttelse af vinproduktionen]

Ονομασία Προέλευσης Ελεγχόμενη (ΟΠΕ)

(appellation d'origine contrôlée)

Græsk

BOB

(3, 15)

Vin i denne kategori skal ud over de ufravigelige krav under benævnelsen »appellation d’origine de qualité supérieure« opfylde følgende krav:

—	den skal være fremstillet af druer fra førsteklasses vinmarker med lavt udbytte pr. hektar, som er anlagt på jorder, der er egnede til produktion af kvalitetsvin

—	visse krav til beskæringssystemet på vinmarkerne og mindsteindholdet af sukker i mosten skal være opfyldt

[L.D. 243/1969 og L.D. 427/76 om forbedring og beskyttelse af vinproduktionen]

Οίνος γλυκός φυσικός

(vin doux naturel)

Græsk

BOB

(3)

Vin i kategorierne »appellation d'origine contrôlée« eller »appellation d’origine de qualité supérieure«, som desuden opfylder følgende krav:

—	kommer fra druemost med et naturligt startalkoholindhold på mindst 12 % vol.

—	har et virkeligt alkoholindhold på mindst 15 % vol. og højst 22 % vol.

—	har et totalt alkoholindhold på mindst 17,5 % vol.

[L.D. 212/1982 om registrering af vin med oprindelsesbetegnelsen »Samos«]

Οίνος φυσικώς γλυκύς

(vin naturellement doux)

Græsk

BOB

(3, 15, 16)

Vin i kategorierne »appellation d'origine contrôlée« eller »appellation d’origine de qualité supérieure«, som desuden opfylder følgende krav:

—	den fremstilles af druer, der har ligget i solen eller i skyggen

—	den fremstilles uden sukkertilsætning

—	den har et naturligt alkoholindhold på mindst 17 % vol. (eller 300 g sukker pr. l).

[L.D. 212/1982 om registrering af vin med oprindelsesbetegnelsen »Samos«]

ονομασία κατά παράδοση

(appellation traditionnelle)

Græsk

BGB

(1)

Vin, der udelukkende fremstilles på Grækenlands geografiske område og desuden opfylder følgende krav:

—	vin med den traditionelle benævnelse »Retsina«: fremstilles af druemost, hvortil der er tilsat aleppofyrharpiks

—	vin med den traditionelle benævnelse »Verneta«: fremstilles af druer fra marker på øen Zakynthos og opfylder bestemte krav til druesorter, markernes udbytte pr. hektar og druemostens sukkerindhold.

[P.D. 514/1979 om produktion, kontrol og beskyttelse af harpiksholdig vin og M.D. 397779/92 om definition af kravene til brug af betegnelsen »Verntea Traditional Designation of Zakynthos«]

τοπικός οίνος

(vin de pays)

Græsk

BGB

(1, 3, 4, 11, 15, 16)

Henvisning til en administrativt anerkendt region eller lokalitet til beskrivelse af vin, der opfylder følgende krav:

—	har en særlig kvalitet, et særligt omdømme eller særlige egenskaber, der kan tilskrives dens oprindelse

—	mindst 85 % af druerne til produktionen kommer udelukkende fra det geografiske område, og produktionen finder sted i det geografiske område

—	den fremstilles af druesorter, der er klassificeret i det bestemte område

—	produceres af druer fra vinmarker på jorder, der er egnede til vindyrkning med lavt udbytte pr. hektar

—	har for hver enkelt vin et fastsat naturligt og virkeligt alkoholindhold.

[C.M.D. 392169/1999 Generelle regler for brug af benævnelsen »Regional Wine« til at beskrive bordvin, ændret ved C.M.D. 321813/2007].

SPANIEN

Denominación de origen (DO)

Spansk

BOB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 11, 15, 16)

Navn på en region, et område, en lokalitet eller et afgrænset sted, som er administrativt anerkendt til at beskrive vin, der opfylder følgende betingelser:

—	den skal fremstilles i regionen eller området eller på lokaliteten eller det afgrænsede sted med druer derfra

—	den skal nyde anseelse i branchen som følge af sin oprindelse

—	dens kvalitet og kendetegn kan hovedsagelig eller fuldstændigt tilskrives et geografisk miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer

(Lov 24/2003 om vindyrkning og vin; i førnævnte lov og anden lovgivning findes der andre lovkrav)

Chile

Denominación de origen calificada (DOCa)

Spansk

BOB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 11, 15, 16)

Vin i kategorien »denominación de origen calificada« skal ud over de ufravigelige krav under benævnelsen »denominación de origen« opfylde følgende krav:

—	den skal være anerkendt som »denominación de origen« mindst 10 år tidligere

—	de beskyttede produkter bringes kun i omsætning efter tapning hos registrerede vinproducenter, der ligger i det afgrænsede geografiske område

—	den enkelte kommune fastlægger på et kort det område, der anses for egnet til produktion af vin med ret til den pågældende oprindelsesbetegnelse

(Lov 24/2003 om vindyrkning og vin; i førnævnte lov og anden lovgivning findes der andre lovkrav)

Vino de calidad con indicación geográfica

Spansk

BOB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 11, 15, 16)

Vin, der er fremstillet i en region eller et område eller på en lokalitet eller et afgrænset sted med druer fra området, og hvis kvalitet, omdømme og kendetegn kan tilskrives geografiske eller menneskelige faktorer eller begge dele, hvad enten det er drueproduktionen, vinfremstillingen eller vinens modning. Vinen betegnes med »vino de calidad de« efterfulgt af navnet på regionen, området, lokaliteten eller det afgrænsede sted, hvor den er fremstillet.

(Lov 24/2003 om vindyrkning og vin; i førnævnte lov og anden lovgivning findes der andre lovkrav)

Vino de pago

Spansk

BOB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 11, 15, 16)

Betegnelse for det sted eller landområde, som har sådanne jordbundsforhold og et sådant mikroklima, at det adskiller sig fra de omkringliggende steder eller områder, som er kendt under et navn, der traditionelt og for enhver er knyttet til dyrkning af druer, hvoraf der er fremstillet vin med enestående egenskaber og kvaliteter, og hvis største udstrækning er fastsat efter den kompetente myndigheds regler i overensstemmelse med den enkelte regions egne kendetegn. Udstrækningen kan ikke være lige så stor som eller større end nogen af de kommuner, på hvis område eller områder — hvis der er mere end én — det er beliggende. Tilknytning til dyrkning af druer anses for at være etableret, når »pago«-navnet har været almindeligt benyttet i branchen til at identificere vin derfra i mindst fem år. Alle druer til fremstilling af »vino de pago« skal komme fra vinmarker i det pågældende »pago«, og vinen skal fremstilles, opbevares og i givet fald lagres adskilt fra anden vin.

(Lov 24/2003 om vindyrkning og vin; i førnævnte lov og anden lovgivning findes der andre lovkrav)

Vino de pago calificado

Spansk

BOB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 11, 15, 16)

Hvis hele et »pago« ligger inden for et område, der har »denominación de origen calificada«, kan vinen betegnes »vino de pago calificado«, og den producerede vin vil bevare betegnelsen »de pago calificado«, så længe den opfylder kravene til vin med »denominación de origen calificada« og er registreret deri.

(Lov 24/2003 om vindyrkning og vin; i førnævnte lov og anden lovgivning findes der andre lovkrav)

Vino de la tierra

Spansk

BGB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 11, 15, 16)

Betingelser for anvendelse af den traditionelle benævnelse »vino de la tierra« sammen med en geografisk betegnelse:

1. I de i artikel 1 omhandlede regler for geografisk betegnelse af produkter skal der tages hensyn til mindst følgende aspekter:

a)	de vinkategorier, som benævnelsen gælder for

b)	navnet på den pågældende geografiske betegnelse

c)	den nøjagtige afgrænsning af det geografiske område

d)	angivelse af de pågældende druesorter

e)	det laveste naturlige alkoholindhold i de forskellige vintyper, der skal have ret til benævnelsen

f)	en vurdering eller en beskrivelse af de organoleptiske egenskaber

g)	kontrolsystemet for vinen, som udføres af et offentligt eller et privat organ.

2. Brug af en geografisk benævnelse på vin, der er en blanding af vin af druer, der er høstet i forskellige produktionsområder, er tilladt, hvis mindst 85 % af vinen kommer fra det produktionsområde, hvis navn benyttes.

(Lov 24/2003 om vindyrkning og vin; bekg. 1126/2003)

Vino dulce natural

Spansk

BOB

(3)

(Bilag III, punkt B(6) i Kommissionens forordning (EF) nr. 606/2009)

Vino Generoso

Spansk

BOB

(3)

(Bilag III, punkt B(8) i Kommissionens forordning (EF) nr. 606/2009)

Chile

Vino Generoso de licor

Spansk

BOB

(3)

(Bilag III, punkt B(10) i Kommissionens forordning (EF) nr. 606/2009)

FRANKRIG

Appellation d'origine contrôlée	Fransk	BOB (1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 15, 16)	Navnet på en lokalitet, som tjener til at beskrive et produkt, som har oprindelse dér, og hvis kvalitet og kendetegn kan tilskrives det geografiske miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer. Produktet har et veletableret omdømme, og produktionen er underlagt godkendelsesprocedurer, som indebærer bemyndigelse af virksomhederne, kontrol af produktionsforholdene og kontrol af produkterne.	Algeriet Schweiz Tunesien
Appellation 606/2009 contrôlée	Fransk
Appellation d'origine vin délimité de qualité supérieure	Fransk
Vin doux naturel	Fransk	BOB (3)	Vin, hvis alkoholgæring er standset ved tilsætning af neutral vinalkohol. Processen tager sigte på at øge vinens alkoholindhold, mens størsteparten af druernes naturlige sukkerindhold bevares. Afhængigt af, om den pågældende type vin doux naturel, der fremstilles, er hvid, rød eller rosé, sker tilsætningen på et bestemt tidspunkt under alkoholgæringen, med eller uden udblødning.
Vin de pays	Fransk	BGB (1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 15, 16)	Vin med geografisk betegnelse, som skiller sig ud fra andre ved sin geografiske herkomst (områdemæssig begrænsning). En »vin de pays« skal altid komme fra det produktionsområde, hvis betegnelse er angivet. Den opfylder strenge produktionsbetingelser, der fastsættes ved bekendtgørelse, såsom maksimalt udbytte, mindste alkoholindhold, druesorter og strenge krav til analyse.

ITALIEN

Denominazione di origine controllata (D.O.C.)	Italiensk	BOB (1, 3, 4, 5, 6, 8, 11, 15, 16)	Ved »denominazione di origine controllata« forstås den geografiske benævnelse for et vindyrkningsområde med en specifik produktion, og den benyttes til at beskrive et velrenommeret kvalitetsprodukt, hvis kendetegn skyldes det geografiske miljø og menneskelige faktorer. I førnævnte lov er der for italiensk vin strenge regler for brugen af den specifikke traditionelle benævnelse »D.O.C.«, hvilket understreger den vægt, der lægges på de kvalitative og traditionelle aspekter. [Lov nr. 164 af 10.2.1992]
Kontrollierte Ursprungsbezeichnung	Tysk	BOB (1, 3, 4, 5, 6, 8, 11, 15, 16)
Denominazione di origine controllata e garantita (D.O.C.G.)	Italiensk	BOB (1, 3, 4, 5, 6, 8, 11, 15, 16)	Svarer til D.O.C.-definitionen, men indeholder også ordet »garantita«. Den er derfor forbeholdt vin af særlig høj kvalitet, som allerede har haft betegnelsen »D.O.C.« i mindst fem år. Vinen bringes i omsætning i beholdere på højst fem liter og er forsynet med en statslig mærkning, der sikrer forbrugerne bedre. [Lov nr. 164 af 10.2.1992]
Kontrollierte und garantierte Ursprungsbezeichnung	Tysk	BOB (1, 3, 4, 5, 6, 8, 11, 15, 16)
Vino dolce naturale	Italiensk	BOB (1, 3, 11, 15)	Traditionel benævnelse, der benyttes til at beskrive nogle vine, som produceres af tørrede druer og indeholder en del af restsukkeret fra druerne uden nogen sukkertilsætning. Anvendelsen af benævnelsen er reguleret ved bekendtgørelser vedrørende de enkelte vine.
Indicazione geografica tipica (IGT)	Italiensk	BGB (1, 3, 4, 5, 6, 8, 11, 15, 16)	En benævnelse, der kun findes i Italien, og som ifølge lov nr. 164 af 10. februar 1992 benyttes som en geografisk angivelse på italiensk vin, hvis specifikke karakter og kvalitetsniveau har rod i det geografiske område for drueproduktionen.
Landwein	Tysk
Vin de pays	Fransk

CYPERN

Οίνος Ελεγχόμενης Ονομασίας

Προέλευσης (ΟΕΟΠ)

(Controlled Designation of Origin)

Græsk

BOB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 11, 15, 16)

Betegner vin med BOB

Κ.Δ.Π.403/2005 Αρ.4025/19.8.2005/Ε.Ε. Παρ. ΙΙΙ (Ι)

Κ.Δ.Π.212/2005 Αρ.3896/26.04.2005/Ε.Ε. Παρ. ΙΙΙ (Ι)

Κ.Δ.Π.706/2004 Αρ.3895/27.08.2004/Ε.Ε. Παρ. ΙΙΙ (Ι)

Τοπικός Οίνος

(Regional Wine)

Græsk

BGB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 11, 15, 16)

Betegner vin med BGB

Κ.Δ.Π. 704/2004 Αρ.3895/27.8.2004/Ε.Ε. Παρ. ΙΙΙ(Ι)

LUXEMBOURG

Crémant de Luxembourg

Fransk

BOB

(4)

[National bekendtgørelse af 4. januar 1991] De vigtigste produktionskrav er følgende:

—	druerne skal være høstet manuelt og udvalgt specielt til produktion af Crémant

—	basisvinen skal opfylde kvalitetskravene til kvalitetsvin

—	vinen skal være fremstillet af most, der er opnået ved presning af druer — hele druer, når det drejer sig om mousserende hvidvin og rosévin — højst 100 l pr. 150 kg høstede druer

—	den er gæret på flaske efter den traditionelle metode

—	det samlede indhold af svovldioxid overstiger ikke 150 mg/l

—	kuldioxidtrykket er mindst 4 atmosfærer ved 20 °C

—	sukkerindholdet er mindre end 50 g/l

Marque nationale, suppleret med:

—	appellation contrôlée

—	appellation d'origine contrôlée

Fransk

BOB

(1, 4)

(vin):

Mærket »Marque nationale« for vin med betegnelsen »Moselle luxembourgeoise« blev skabt ved national bekendtgørelse af 12. marts 1935. Påskriften »Marque nationale — appellation contrôlée« på den rektangulære bagetiket bekræfter, at vinproduktionen og vinens kvalitet er statskontrolleret. Mærket udstedes af »bureau de la Marque nationale«. Kun vin af luxembourgsk oprindelse, som ikke er blandet med udenlandsk vin, og som opfylder de nationale forskrifter og EU's forskrifter, kan gøre krav på denne betegnelse. Der er ligeledes krav om, at vin med dette mærke bringes i omsætning i flasker, og at druerne kun må være høstet og forarbejdet inden for det nationale produktionsområde. Vinene bliver systematisk undersøgt ved analystiske og organoleptiske metoder.

(mousserende vin):

Mærket »Marque nationale« for luxembourgsk mousserende vin blev skabt ved national bekendtgørelse af 18. marts 1988, og det bekræfter

—	at den mousserende vin udelukkende er fremstillet af vin, der er egnet til fremstilling af kvalitetsvin fra »Moselle luxembourgeoise«

—	at den opfylder kvalitetskriterierne i de nationale forskrifter og EU's forskrifter

—	at den er statskontrolleret.

UNGARN

Minőségi bor

Ungarsk

BOB

(1)

Betyder »kvalitetsvin« og betegner en BOB-vin

Védett eredetű bor

Ungarsk

BOB

(1)

Betegner vin med beskyttet oprindelse

Tájbor

Ungarsk

BGB

(1)

Betyder »landvin« og betegner en BGB-vin

MALTA

Denominazzjoni ta’ Origini Kontrollata (D.O.K.)

Maltesisk

BOB

(1)

[Government Gazette nr. 17965 af 5. september 2006]

Indikazzjoni Ġeografika Tipika (I.G.T.)

Maltesisk

BGB

(1)

[Government Gazette nr. 17965 af 5. september 2006]

NEDERLANDENE

Landwijn

Nederlandsk

BGB

(1)

Denne vin høstes og produceres på nederlandsk område. Navnet på den provins, druerne er høstet i, kan anføres på etiketten. Vinens indhold af alkohol skal være mindst 6,5 %. Ved produktionen af denne vin i Nederlandene må kun de druesorter, der er optaget på den nationale liste, anvendes.

ØSTRIG

Districtus Austriae Controllatus (DAC)

Latin

BOB

(1)

Betingelserne for disse kvalitetsvine (f.eks. sorter, smag, alkoholindhold) fastsættes af et regionalt udvalg.

Prädikatswein eller Qualitätswein besonderer Reife und Leseart, eventuelt suppleret med:

—	Ausbruch/Ausbruchwein

—	Auslese/Auslesewein

—	Beerenauslese/Beerenauslesewein

—	Kabinett/Kabinettwein

—	Schilfwein

—	Spätlese/Spätlesewein

—

Strohwein

—	Trockenbeerenauslese

—

Eiswein

Tysk

BOB

(1)

Denne vin er kvalitetsvin, og den er først og fremmest defineret ved druernes naturlige sukkerindhold og høstbetingelserne. Ingen form for sukkertilsætning er tilladt.

Ausbruch/Ausbruchwein: Fremstillet af overmodne og botrytis-angrebne druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 27° Klosterneuburger Mostwaage (KMW); der kan tilsættes frisk most eller vin for at forbedre sukkerudludningen.

Auslese/Auslesewein: Fremstillet af nøje udvalgte druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 21° KMW.

Beerenauslese/Beerenauslesewein: Fremstillet af overmodne og/eller botrytis-angrebne udvalgte druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 25° KMW.

Kabinett/Kabinettwein: Fremstillet af fuldmodne druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 17° KMW.

Schilfwein, Strohwein: Druerne skal opbevares og tørre naturligt på tagrør eller halm i mindst 3 måneder inden presningen; sukkerindholdet skal være mindst 25o KMW.

Spätlese/Spätlesewein: Fremstillet af fuldmodne druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 19° KMW.

Trockenbeerenauslese: Druerne skal overvejende være botrytis-angrebne og naturligt indskrumpne og have et sukkerindhold på mindst 30o KMW.

Eiswein: Druerne skal være naturligt frosne under høsten og presningen og skal have et sukkerindhold på mindst 25o KMW.

Qualitätswein eller Qualitätswein mit staatlicher Prüfnummer

Tysk

BOB

(1)

Fremstillet af fuldmodne druer af bestemte sorter med et naturligt sukkerindhold på mindst 15o KMW og et udbytte på højst 6 750 l/ha. Sådan vin må kun sælges med et kvalitetsvinkontrolnummer.

Landwein

Tysk

BGB

(1)

Fremstillet af fuldmodne druer af bestemte sorter med et naturligt sukkerindhold på mindst 14o KMW og et udbytte på højst 6 750 l/ha.

PORTUGAL

Denominação de origem (D.O.)	Portugisisk	BOB (1, 3, 4, 8)	Den geografiske benævnelse på en region eller en specifik lokalitet eller en traditionel benævnelse, som kan have tilknytning til den geografiske oprindelse, og som benyttes til at beskrive eller identificere et produkt, som er fremstillet af druer fra den pågældende region eller specifikke lokalitet, hvis kvalitet og kendetegn hovedsagelig eller fuldstændigt kan tilskrives det geografiske miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer, og som er produceret i det pågældende område eller den pågældende geografiske region. [Decreto-Lei no 212/2004, de 23.8.2004]
Denominação de origem controlada (D.O.C.)	Portugisisk	BOB (1, 3, 4, 8)	Mærkning af vinprodukter, der er berettiget til »denominação de origem«, kan omfatte påskriften »Denominação de Origem Controlada« eller »DOC«. [Decreto-Lei no 212/2004, de 23 de Agosto]
Indicação de proveniência regulamentada (I.P.R.)	Portugisisk	BOB (1, 3, 4, 8)	Navnet på et land, en region eller en specifik lokalitet eller en traditionel benævnelse, som kan have tilknytning til den geografiske oprindelse, og som benyttes til at beskrive eller identificere et produkt, som for mindst 85 %'s vedkommende er fremstillet af druer, der er høstet inden for den pågældende region eller specifikke lokalitets område, hvis omdømme, specifikke kvalitet og øvrige kendetegn kan tilskrives den geografiske oprindelse, og som er produceret i det pågældende geografiske område eller den pågældende geografiske region. [Decreto-Lei no 212/2004, de 23.8.2004]
Vinho doce natural	Portugisisk	BOB (3)	Sukkerholdig vin, fremstillet af druer, der er høstet sent eller angrebet af botrytis. [Portaria no 166/1986, de 26.6.1986]
Vinho generoso	Portugisisk	BOB (3)	Sådanne vine produceres traditionelt i afgrænsede områder af Douro, Madeira, Setúbal og Carcavelos og benævnes henholdsvis portvin, madeira, Moscatel de Setúbal eller Setúbal og Carcavelos. [Decreto-Lei no 166/1986, de 26.6.1986]
Vinho regional	Portugisisk	BGB (1)	Mærkningen af vinprodukter, der er berettiget til en geografisk betegnelse, kan omfatte påskriften »Vinho Regional« eller »Vinho da Região de«. [Decreto-Lei no 212/2004, de 23.8.2004]

RUMÆNIEN

Vin cu denumire de origine controlată (D.O.C.), suppleret med:

—	Cules la maturitate deplină — C.M.D.

—	Cules târziu — C.T.

—	Cules la înnobilarea boabelor — C.I.B.

Rumænsk

BOB

(1, 3, 8, 15, 16)

Vin med oprindelsesbetegnelse er fremstillet af druer fra afgrænsede områder, hvis karakteristiske klima- og jordbundsforhold og orientering er gunstige for høstens kvalitet, og skal opfylde følgende krav:

a)	de druer, vinen er fremstillet af, hidrører udelukkende fra pågældende afgrænsede område

b)	den produceres i dette geografiske område

c)	vinens kvalitet og kendetegn kan hovedsagelig eller fuldstændigt tilskrives et særligt geografisk miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer

d)	vinen er fremstillet af druesorter, der tilhører arten Vitis vinifera.

Alt efter druernes modenhed og kvalitet ved høsten klassificeres vin med oprindelsesbetegnelse således:

a)	DOC — CMD — vin med oprindelsesbetegnelse, fremstillet af fuldmodne druer

b)	DOC — CT — vin med oprindelsesbetegnelse, fremstillet af sent høstede druer

c)	DOC — CIB — vin med oprindelsesbetegnelse, fremstillet af botrytis-angrebne druer.

Vin spumant cu denumire de origine controlată (D.O.C.)

Rumænsk

BOB

(5, 6)

Mousserende vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse er fremstillet af sorter, der anbefales til den type produktion og dyrkes på afgrænsede vinmarker. Vinen fremstilles som råvare og videreforarbejdes udelukkende i det pågældende område, indtil den afsættes.

Vin cu indicație geografică

Rumænsk

BGB

(1, 4, 9, 15, 16)

Vin med geografisk betegnelse er fremstillet af druer, der er høstet på bestemte vinmarker inden for afgrænsede områder, og skal opfylde følgende krav:

a)	vinen skal besidde en særlig kvalitet, et særligt omdømme eller andre kendetegn knyttet til den pågældende geografiske oprindelse

b)	mindst 85 % af de druer, der anvendes til fremstillingen, skal hidrøre udelukkende fra dette geografiske område

c)	vinen skal produceres i dette geografiske område

d)	vinen skal være fremstillet af druesorter, der tilhører arten Vitis vinifera eller en krydsning af Vitis vinifera-arten med andre arter af Vitis-slægten.

Vinens virkelige alkoholindhold skal for vin, der fremstilles i vindyrkningszone B, være mindst 9,5 % vol. og for vin, der fremstilles i vindyrkningszone CI og CII, mindst 10 % vol. Dens samlede alkoholindhold må højst være 15 % vol.

SLOVENIEN

Kakovostno vino z zaščitenim geografskim poreklom (kakovostno vino ZGP), eventuelt suppleret med Mlado vino

Slovensk

BOB

(1)

Vin fremstillet af fuldmodne druer med et naturligt alkoholindhold på mindst 8,5 % vol. (9,5 % vol. i zone CII) og et udbytte på højst 8 000 l/ha. Analyse og organoleptisk vurdering er obligatorisk.

Kakovostno peneče vino z zaščitenim geografskim poreklom (Kakovostno vino ZGP)

Slovensk

BOB

(1)

Vin fremstillet ved første og anden alkoholgæring med et virkeligt alkoholindhold på mindst 10 % vol., hvor cuvéens totale alkoholindhold ikke må være under 9 % vol.

Penina

Slovensk

Vino s priznanim tradicionalnim poimenovanjem (vino PTP)

Slovensk

BOB

(1)

Betingelserne for denne kvalitetsvin fastsættes af ministeren på grundlag af en udførlig ekspertrapport (f.eks. sorter, alkoholindhold og udbytte).

Renome

Slovensk

Vrhunsko vino z zaščitenim geografskim poreklom (vrhunsko vino ZGP), eventuelt suppleret med:

—	Pozna trgatev

—

Izbor

—	Jagodni izbor

—	Suhi jagodni izbor

—	Ledeno vino

—	Arhivsko vino (Arhiva)

—	Slamnovino (vino iz sušenega grozdja)

Slovensk

BOB

(1)

Vin fremstillet af fuldmodne druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 83 Oechsle-grader og et udbytte på højst 8 000 l/ha. Ingen form for sukkertilsætning, syring eller afsyring er tilladt. Analyse og organoleptisk vurdering er obligatorisk.

Pozna trgatev: Fremstillet af overmodne og/eller botrytis-angrebne druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 92 Oechsle-grader.

Izbor: Fremstillet af overmodne og botrytis-angrebne druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 108 Oechsle-grader.

Jagodni izbor: Fremstillet af overmodne og botrytis-angrebne udvalgte druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 128 Oechsle-grader.

Suhi jagodni izbor: Fremstillet af overmodne og botrytis-angrebne udvalgte druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 154 Oechsle-grader.

Ledeno vino: Druerne skal være naturligt frosne under høsten og presningen og skal have et sukkerindhold på mindst 128 Oechsle-grader.

Arhivsko vino (arhiva): Lagret vin, fremstillet af fuldmodne druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 83 Oechsle-grader.

Slamno vino (vino iz sušenega grozdja): Druerne skal opbevares og tørre naturligt på tagrør eller halm inden presningen.

Vrhunsko peneče vino z zaščitenim geografskim poreklom (Vrhunsko peneče vino ZGP)

Slovensk

BOB

(1)

Vin fremstillet ved første og anden alkoholgæring med et virkeligt alkoholindhold på mindst 10,5 % vol., hvor cuvéens samlede alkoholindhold ikke må være under 9,5 % vol.

Penina

Slovensk

Deželno vino s priznano geografsko oznako (Deželno vino PGO), eventuelt suppleret med Mlado vino

Slovensk

BGB

(1)

Vin fremstillet af fuldmodne druer med et naturligt alkoholindhold på mindst 8,5 % vol. og et udbytte på højst 12 000 l/ha. Analyse og organoleptisk vurdering er obligatorisk.

SLOVAKIET

Akostné víno

Slovakisk

BOB

(1)

Vin, som kontrolinstansen har klassificeret som kvalitetsenkeltdruevin eller kvalitetsmærkevin, og som er fremstillet af druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 16o NM. Det maksimale udbytte pr. hektar må ikke overskrides, og vinen skal opfylde kvalitetskravene i de særlige regler.

Akostné víno s prívlastkom, suppleret med:

—

Kabinetné

—	Neskorý zber

—	Výber z hrozna

—	Bobuľovývýber

—	Hrozienkový výber

—	Cibébový výber

—	L'adový zber

—	Slamové víno

Slovakisk

BOB

(1)

Vin, som kontrolinstansen har klassificeret som kvalitetsvin med særlig egenskab, og som opfylder kvalitetskravene i de særlige regler. Den må ikke overskride det maksimale udbytte pr. hektar, og druernes sort, oprindelse, naturlige sukkerindhold, vægt og sundhedstilstand certificeres inden fremstillingen af en repræsentant for kontrolinstansen. Forbuddet mod at øge det naturlige alkoholindhold og justere indholdet af restsukker skal overholdes.

Akostné víno s prívlastkom opdeles således:

—	kabinetné víno: fremstillet af fuldmodne druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 19o NM

—	neskorý zber: fremstillet af fuldmodne druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 21o NM

—	výber z hrozna: fremstillet af fuldmodne druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 23o NM og fra nøje udvalgte klaser

—	bobuľový výber: fremstillet af manuelt udvalgte overmodne drueklaser, hvorfra umodne og beskadigede druer er fjernet manuelt, med et naturligt sukkerindhold på mindst 26o NM

—	hrozienkový výber: fremstillet udelukkende af manuelt udvalgte overmodne druer med et sukkerindhold på mindst 28o NM

—	cibébový výber: fremstillet udelukkende af manuelt udvalgte overmodne druer, der er forædlet ved angreb af Botrytis cinerea Persoon, med et sukkerindhold på mindst 28o NM

—	ľadové víno: fremstillet af druer, der er høstet ved en temperatur på minus 7 °C eller lavere og forblevet frosne under høst og forarbejdning, og den fremkomne most skal have et naturligt sukkerindhold på mindst 27o NM

—	slamové víno: fremstillet af velmodnede druer, der inden forarbejdningen opbevares på måtter af halm eller tagrør, eventuelt ophængt på snore, i mindst tre måneder; den fremkomne most skal have et naturligt sukkerindhold på mindst 27o NM.

Esencia

Slovakisk

BOB

(1)

Vin, der er fremstillet ved langsom forgæring af afdræningsvin fra særskilt udvalgte cibebas fra den bestemte vinmark i Tokajská vinohradnícka oblasť. Vinen skal have et naturligt sukkerindhold på mindst 450 g/l og et sukkerfrit tørstofindhold på mindst 50 g/l. Den skal lagres i mindst tre år, deraf mindst to år i egefade.

Forditáš

Slovakisk

BOB

(1)

Vin fremstillet ved alkoholgæring af most eller vin af samme årgang fra den bestemte vinmark i Tokajská vinohradnícka oblasť overhældt på druekvas fra cibebas. Den skal lagres i mindst to år, deraf mindst et år i egefade.

Mášláš

Slovakisk

BOB

(1)

Vin fremstillet ved alkoholgæring af most eller vin af samme årgang fra den bestemte vinmark i Tokajská vinohradnícka oblasť overhældt på vinbærme fra Samorodné eller Výber. Den skal lagres i mindst to år, deraf mindst et år i egefade.

Pestovateľský sekt (3)

Slovakisk

BOB

(4)

Grundbetingelserne for produktion af mousserende vin skal være overholdt, og den sidste fase af produktionen af mousserende vin skal finde sted hos ejeren af den vinmark, hvor druerne til produktionen kommer fra. Alle komponenter i cuvéen til pestovateľský sekt skal komme fra samme vindyrkningsområde.

Samorodné

Slovakisk

BOB

(1)

Vin fremstillet ved alkoholgæring af Tokaj-druesorten i vindyrkningsområdet Tokajská vinohradnícka oblasť fra den bestemte vinmark, hvis der ikke er gunstige betingelser for omfattende fremvækst af cibebas. Den må tidligst bringes i omsætning to år efter lagringen, deraf mindst ét år i træfade.

Sekt vinohradníckej oblasti (3)

Slovakisk

BOB

(4)

Mousserende vin fremstillet ved primær og sekundær fermentering af kvalitetsvin fra druer, der er dyrket på marker i vindyrkningsområder, hvor de pågældende druer dyrkes, eller umiddelbart tilstødende områder; grundbetingelserne for produktion af mousserende kvalitetsvin skal være opfyldt.

Výber (3)(4)(5)(6) putňový

Slovakisk

BOB

(1)

Vin fremstillet ved alkoholgæring efter overhældning af cibebas med most med et sukkerindhold på mindst 21o NM fra den bestemte vinmark i Tokajská vinohradnícka oblasť eller vin af samme kvalitet og årgang fra den bestemte vinmark i Tokajská vinohradnícka oblasť. Alt efter den tilsatte mængde cibebas inddeles Tokajský výber i 3 til 6 putňový. Den skal lagres i mindst tre år, deraf mindst to år i egefade.

Výberová esencia

Slovakisk

BOB

(1)

Vin fremstillet ved alkoholgæring af cibebas. Under høsten udvælges de enkelte druer, og de overhældes straks efter forarbejdningen med most fra den bestemte vinmark i Tokajská vinohradnícka oblasť eller vin af samme årgang, som har et naturligt sukkerindhold på mindst 180 g/l og et sukkerfrit tørstofindhold på mindst 45 g/l. Den skal lagres i mindst tre år, deraf mindst to år i egefade.

DET FORENEDE KONGERIGE

quality (sparkling) wine

Engelsk

BOB

(1, 4)

Vin eller mousserende vin, der fremstilles i England og Wales i overensstemmelse med reglerne i den nationale lovgivning. Vin, der omsættes som »quality wine«, er analyseret og vurderet organoleptisk. Dens specifikke art og karakter vil afhænge dels af produktionsområdet, dels af kvaliteten af de anvendte druer og dels af producentens dygtighed.

Regional (sparkling) wine

Engelsk

BGB

(1, 4)

Vin eller mousserende vin, der fremstilles i England og Wales i overensstemmelse med reglerne i den nationale lovgivning. »Regional wine« vil være analyseret og vurderet organoleptisk. Dens art og karakter vil afhænge dels af produktionsområdet, dels af de anvendte druer og dels af producentens dygtighed.

DEL B — Traditionelle benævnelser, jf. artikel 54, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 479/2008

BULGARIEN

Колекционно (collection)	Bulgarsk	BOB (1)	Vin, der opfylder kravene til »special reserve« og er lagret i flasker i mindst et år, og som kun udgør op til halvdelen af »special reserve«-mængden.
Ново (young)	Bulgarsk	BOB/BGB (1)	Vin, der er fremstillet udelukkende af druer fra én høst og tappet inden udgangen af året. Den kan sælges med angivelsen »ny« indtil 1. marts det følgende år. I så fald skal der på etiketten også være angivelsen »sælges indtil 1. marts 606/2009«. Efter udløbet af førnævnte frist må vinen ikke længere være mærket med og frembydes som »ny«, og den vin, der stadig er i handelen, skal ometiketteres efter 31. marts det følgende år i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav.
Премиум (premium)	Bulgarsk	BGB (1)	Vin, der er fremstillet af én druesort, som er den bedste af hele høsten. Den producerede mængde må højst udgøre en tiendedel af hele høsten.
Премиум оук, или първо зареждане в бъчва (premium oak)	Bulgarsk	BOB (1)	Vin, der er lagret i nye egetræsfade med et rumindhold på højst 500 l.
Премиум резерва (premium reserve)	Bulgarsk	BGB (1)	Vin, der er produceret af én druesort og udgør en bevaret mængde af den bedste del af høsten.
Резерва (reserve)	Bulgarsk	BOB/BGB (1)	Vin, der er produceret af én druesort, lagret mindst et år regnet fra november i høståret.
Розенталер (Rosenthaler)	Bulgarsk	BOB (1)	Vin, der er produceret af anbefalede druesorter med et sukkerindhold på mindst 22 vægtprocent. Vinen skal have et alkoholindhold på mindst 11o. Dens kendetegn er, at der er tilsat druemost eller koncentreret druemost mindst 30 dage inden afsendelsen.
Специална селекция (special selection)	Bulgarsk	BOB (1)	Vin, der er produceret af én druesort eller er en blanding, lagret i mindst to år regnet fra udløbsdatoen i produktspecifikationen.
Специална резерва (special reserve)	Bulgarsk	BOB (1)	Vin, der er produceret af én druesort eller er en blanding, lagret i mindst et år i egetræsfade regnet fra udløbsdatoen i produktspecifikationen.

TJEKKIET

Archivní víno	Tjekkisk	BOB (1)	Vin, der bringes i omsætning tidligst tre år efter høståret.
Burčák	Tjekkisk	BOB (1)	Delvis fermenteret druemost, hvor det virkelige alkoholindhold er højere end 1 % vol. og mindre end tre femtedele af det totale alkoholindhold.
Klaret	Tjekkisk	BOB (1)	Vin, der er produceret af blå druer uden fermentering af skallerne.
Košer, Košer víno	Tjekkisk	BOB (1)	Vin, der er produceret efter den liturgiske metode, der er foreskrevet i det mosaiske trossamfunds regler.
Labín	Tjekkisk	BGB (1)	Vin af blå druer, som er produceret uden fermentering af skallerne i det tjekkiske vindyrkningsområde.
Mladé víno	Tjekkisk	BOB (1)	Vin, der udbydes til konsum senest inden udgangen af det kalenderår, hvor druerne til produktionen af vinen er høstet.
Mešní víno	Tjekkisk	BOB (1)	Vin, der er produceret efter en liturgisk metode og opfylder betingelserne for brug under den katolske kirkes religiøse handlinger.
Panenské víno, Panenská sklizeň	Tjekkisk	BOB (1)	Vin fra en vinmarks første høst. Som første høst regnes høsten i det tredje år efter beplantning af marken.
Pěstitelský sekt (4)	Tjekkisk	BOB (4)	Mousserende vin, der er klassificeret af de tjekkiske landbrugs- og fødevaremyndigheder og opfylder kravene i EU's forordninger til mousserende kvalitetsvin, og som er produceret i specifikke områder af druer fra vinproducentens vinmarker.
Pozdní sběr	Tjekkisk	BOB (1)	Vin, der er klassificeret af de tjekkiske landbrugs- og fødevaremyndigheder, produceret af druer, der er høstet på en bestemt vinmark i det pågældende område; hektarudbyttet er ikke forøget, druerne til produktion af vinen har et sukkerindhold på mindst 21o NM, druehøsten og vinfremstillingen, undtagen tapningen, finder sted i det pågældende område, og vinen opfylder kvalitetskravene i gennemførelseslovgivningen.
Premium	Tjekkisk	BOB (1)	Vin med typebetegnelse (druesortering, enkeltdruer eller tørrede druer) fremstillet af druer, der for mindst 30 %'s vedkommende er angrebet af Botrytis cinerea P.
Rezerva	Tjekkisk	BOB (1)	Vin, der er lagret mindst 24 måneder på træfade og derefter i flasker, mindst 12 måneder for rødvin og 6 måneder for hvidvin og rosévin i fad.
Růžák, Ryšák	Tjekkisk	BOB (1)	Vin, der er produceret af en blanding af druer eller druemost af hvide eller om nødvendigt blå druer.
Zrálo na kvasnicích, Krášleno na kvasnicích, Školeno na kvasnicích	Tjekkisk	BOB (1)	Vin, der under produktionen har været i kontakt med bærmen i mindst seks måneder.

TYSKLAND

Affentaler	Tysk	BOB (1)	Oprindelsesbetegnelse for rød kvalitetsvin og Prädikatswein fremstillet af Blauer Spätburgunder-druen i områderne Altschweier, Bühl, Eisental og Neusatz i byen Bühl samt Bühlertal og Neuweier-området i byen Baden-Baden.
Badisch Rotgold	Tysk	BOB (1)	Vin, der er fremstillet ved blanding af hvide druer, eventuelt knuste, med røde druer i et bestemt vindyrkningsområde i Baden.
Classic (Klassic)	Tysk	BOB (1)	Rødvin eller hvid kvalitetsvin, der udelukkende er fremstillet af klassiske druesorter, der er typiske for området. Mosten til produktionen har et naturligt mindste alkoholindhold, som er mindst 1 % vol. højere end det naturlige mindste alkoholindhold, der foreskrives i det vindyrkningsområde, druerne er høstet i. Det totale alkoholindhold er mindst 11,5 % vol. Restsukkerindholdet må ikke overstige 15 g/l og ikke være højere end det dobbelte af det totale syreindhold. Angivelse af en enkelt druesort og årgang, men ikke af smag.
Ehrentrudis	Tysk	BOB (1)	Oprindelsesbetegnelse for rosévin af høj og meget høj kvalitet, fremstillet af Blauer Spätburgunder-druesorten i Tuniberg-området.
Federweisser	Tysk	BOB/BGB (1)	Delvis fermenteret druemost fra Tyskland med geografisk betegnelse eller fra andre EU-stater. Som geografisk betegnelse anvendes de for »Landwein« definerede vindyrkningsområder. »Federweißer« er den mest gængse betegnelse for delvis fermenteret druemost, når der tages hensyn til forskellige regionale betegnelser.
Hock	Tysk	BOB (1)	Hvid vin med geografisk betegnelse fra Rhinområdet, hvis restsukkerindhold ligger i et område, der berettiger til smagsbetegnelsen »lieblich«. Benævnelsens historie er, at »Hock« er et gammelt engelsk-amerikansk udtryk for rhinskvin, som kan spores tilbage til stednavnet »Hochheim« (ved Main i Rheingau-vindyrkningsområdet).
Liebfrau(en)milch	Tysk	BOB (1)	Traditionelt navn på hvid tysk kvalitetsvin, der mindst består af 70 % af en blanding af Riesling, Silvaner, Müller-Thurgau eller Kerner, og som kommer fra området Nahe, Rheingau, Rheinhessen eller Pfalz. Restsukkerindholdet ligger i området »lieblich«. Næsten udelukkende til eksport.
Riesling-Hochgewächs (5)	Tysk	BOB (1)	Hvid kvalitetsvin, der udelukkende produceres af hvide druer af sorten Riesling. Mosten til produktionen har et naturligt mindste alkoholindhold, som er mindst 1,5 % vol. højere end det naturlige mindste alkoholindhold, der foreskrives i det vindyrkningsområde eller den del af vindyrkningsområdet, druerne er høstet i, og den skal ved en smagstest have fået mindst 3,0 point.
Schillerwein	Tysk	BOB (1)	Vin fra vindyrkningsområdet Württemberg. Kvalitetsvin af lys rød til klar rød farve, som er fremstillet ved blanding af hvide druer, eventuelt knuste, med røde druer, eventuelt knuste. »Schillersekt b.A.« og »Schillerperlwein b.A.« er tilladt, hvis grundvinen er »Schillerwein«.
Weissherbst	Tysk	BOB (1)	Kvalitetsvin eller »Prädikatswein«, der er produceret i et bestemt vindyrkningsområde af en enkelt rød druesort på grundlag af mindst 95 % most fra den første lette presning. Druesorten angives sammen med benævnelsen »Weißherbst« med samme skrifttype, størrelse og farve. Benævnelsen kan anvendes for mousserende kvalitetsvin, hvis den er produceret af vin med benævnelsen »Weißherbst«.

GRÆKENLAND

Αγρέπαυλη (Agrepavlis)	Græsk	BOB/BGB (1, 3, 4, 8, 11, 15, 16)	Vin, der er produceret af druer, der er høstet på marker tilhørende en virksomhed, hvor der ligger en bygning af typen »Agrepavlis«. Vinen skal være produceret på denne virksomhed.
Αμπέλι (Ampeli)	Græsk	BOB/BGB (1, 3, 4, 8, 11, 15, 16)	Vin, der udelukkende er produceret af druer, der er høstet på vinmarker tilhørende en virksomhed, og vinen skal være produceret på denne virksomhed.
Αμπελώνας(ες) (Ampelonas (-ès))	Græsk	BOB/BGB (1, 3, 4, 8, 11, 15, 16)	Vin, der udelukkende er produceret af druer, der er høstet på vinmarker tilhørende en virksomhed, og vinen skal være produceret på denne virksomhed.
Αρχοντικό (Archontiko)	Græsk	BOB/BGB (1, 3, 4, 8, 11, 15, 16)	Vin, der er produceret af druer, der er høstet på marker tilhørende en virksomhed, hvor der ligger en bygning af typen »Archontiko«. Vinen skal være produceret på denne virksomhed.
Κάβα (Cava)	Græsk	BGB (1, 3, 8, 11, 15, 16)	Vin, der er lagret under kontrollerede forhold.
Από διαλεκτούς αμπελώνες (Grand Cru)	Græsk	BOB (3, 15, 16)	Vin, der er produceret udelukkende af druer fra udvalgte vinmarker, hvor hektarudbyttet er særlig lavt.
Ειδικά Επιλεγμένος (Grande réserve)	Græsk	BOB (1, 3, 15, 16)	Udvalgt vin, der er lagret i et bestemt tidsrum under kontrollerede forhold.
Κάστρο (Kastro)	Græsk	BOB/BGB (1, 3, 4, 8, 11, 15, 16)	Vin, der er produceret af druer, der er høstet på marker tilhørende en virksomhed, hvor der ligger en bygning eller en ruin af et historisk slot. Vinen skal være produceret på denne virksomhed.
Κτήμα (Ktima)	Græsk	BOB/BGB (1, 3, 4, 8, 11, 15, 16)	Vin, der er produceret af druer, der er høstet på vinmarker tilhørende en virksomhed, der ligger i det pågældende beskyttede vindyrkningsområde.
Λιαστός (Liastos)	Græsk	BOB/BGB (1, 3, 15, 16)	Vin, der er fremstillet af druer, der har ligget i solen eller skyggen med henblik på delvis tørring.
Μετόχι (Metochi)	Græsk	BOB/BGB (1, 3, 4, 8, 11, 15, 16)	Vin, der er produceret af druer, der er høstet på vinmarker tilhørende en virksomhed, der ligger uden for det kloster, den tilhører.
Μοναστήρι (Monastiri)	Græsk	BOB/BGB (1, 3, 4, 8, 11, 15, 16)	Vin, der er produceret af druer, der er høstet på vinmarker tilhørende et kloster.
Νάμα (Nama)	Græsk	BOB/BGB (1)	Sød vin, der anvendes til religiøse ceremonier.
Νυχτέρι (Nychteri)	Græsk	BOB (1)	Vin med BOB-betegnelsen »Santorini«, som udelukkende produceres på øerne »Thira« og »Thiresia«, og som er lagret på fad i mindst tre måneder.
Ορεινό κτήμα (Orino Ktima)	Græsk	BOB/BGB (1, 3, 4, 8, 11, 15, 16)	Vin, der er produceret af druer, der er høstet på vinmarker, der tilhører en virksomhed beliggende mere end 500 m over havet.
Ορεινός αμπελώνας (Orinos Ampelonas)	Græsk	BOB/BGB (1, 3, 4, 8, 11, 15, 16)	Vin, der udelukkende er produceret af druer, der er dyrket på vinmarker beliggende mere end 500 m over havet.
Πύργος (Pyrgos)	Græsk	BOB/BGB (1, 3, 4, 8, 11, 15, 16)	Vin, der er produceret af druer, der er høstet på marker tilhørende en virksomhed, hvor der ligger en bygning af typen »Pyrgos«. Vinen skal være produceret på denne virksomhed.
Επιλογή ή Επιλεγμένος (Réserve)	Græsk	BOB (1, 3, 15, 16)	Udvalgt vin, der er lagret i et bestemt tidsrum under kontrollerede forhold.
Παλαιωθείς επιλεγμένος (Vieille réserve)	Græsk	BOB (3, 15, 16)	Udvalgt hedvin, der er lagret i et bestemt tidsrum under kontrollerede forhold.
Βερντέα (Verntea)	Græsk	BGB (1)	Vin med traditionel betegnelse, som er produceret af druer, der er høstet på vinmarker på øen Zakynthos, hvor også fremstillingen finder sted.
Vinsanto	Græsk	BOB (1, 3, 15, 16)	Vin med BOB-betegnelsen »Santorini«, som produceres i Santo Erini-Santorini-komplekset på øerne »Thira« og »Thiresia« af druer, der har ligget i solen.

SPANIEN

Amontillado

Spansk

BOB

(3)

Tør hedvin (Vino generoso) med BOB »Jerez-Xérès-Sherry«, »Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda« eller »Montilla-Moriles« med udtalt og fyldig aroma, ravfarvet eller gylden og med et virkeligt alkoholindhold på 16-22o. Lagret i mindst to år efter »criaderas y soleras«-systemet i egetræsfade med rumindhold højst 1 000 l.

Añejo

Spansk

BOB/BGB

(1)

Vin, der er lagret i mindst 24 måneder i alt, enten i egetræsfade med et rumindhold på højst 600 l eller i flasker.

Spansk

BOB

(3)

Hedvin med BOB »Malaga«, lagret i 3-5 år.

Chacolí-Txakolina

Spansk

BOB

(1)

Vin med BOB »Chacolí de Bizkaia-Bizkaiko Txakolina«, »Chacolí de Getaria-Getariako Txakolina« eller »Chacolí de Álava-Arabako Txakolina«, overvejende fremstillet af sorterne Ondarrabi Zuri og Ondarrabi Beltza. Vin med et virkeligt alkoholindhold på mindst 9,5 % vol. (11 % vol. for hvidvin, der er fermenteret i fade), med et indhold af flygtig syre på højst 0,8 mg/l og et totalt svovlindhold på højst 180 mg/l (140 mg/l for rødvin).

Clásico

Spansk

BOB

(3, 16)

Vin med et restsukkerindhold på mindst 45 g/l.

Chile

Cream

Engelsk

BOB

(3)

Hedvin med benævnelsen »Jerez-Xérès-Sherry«, »Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda«, »Montilla-Moriles«, »Málaga« eller »Condado de Huelva« med indhold af reducerende stoffer på mindst 60 g/l, fra ravfarvet til mahognifarvet. Lagret i mindst to år efter »criaderas y soleras«-systemet eller »añadas«-systemet i egetræsfade.

Criadera

Spansk

BOB

(3)

Hedvin med benævnelsen »Jerez-Xérès-Sherry«, »Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda«, »Montilla-Moriles«, »Málaga« eller »Condado de Huelva«, som er lagret efter »criaderas y soleras«-systemet efter traditionen i området.

Criaderas y Soleras

Spansk

BOB

(3)

Hedvin med benævnelsen »Jerez-Xérès-Sherry«, »Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda«, »Montilla-Moriles«, »Málaga« eller »Condado de Huelva«, hvor der benyttes et system med egetræsfade, de såkaldte »criaderas«, som er anbragt oven på hinanden, idet årets vin placeres øverste i systemet og derefter ved delvise og successive omstikninger over længere tid passerer gennem en række trin eller »criaderas« og til sidst når sidste trin, »solera«, hvor lagringsprocessen slutter.

Crianza

Spansk

BOB

(1)

Anden vin end mousserende vin, perlevin og hedvin, som opfylder følgende betingelser:

—	rødvin skal være lagret i mindst 24 måneder, deraf mindst 6 måneder i egetræsfade med et rumindhold på højst 330 l

—	hvidvin og rosévin skal være lagret i mindst 18 måneder, deraf mindst 6 måneder i egetræsfade med et rumindhold på højst 330 l.

Dorado

Spansk

BOB

(3)

Hedvin med BOB »Rueda« eller »Malaga«, som er lagret.

Fino

Spansk

BOB

(3)

Hedvin (vino generoso) med BOB »Jerez-Xérès-Sherry«, »Manzanilla Sanlúcar de Barrameda« eller »Montilla Moriles« og med følgende egenskaber: strågul farve og tør, let bitter, let og behagelig smag. Lagret under »flor« i mindst to år efter »criaderas y soleras«-systemet i egetræsfade med rumindhold højst 1 000 l.

Fondillón

Spansk

BOB

(16)

Vin med BOB »Alicante«, fremstillet af overmodne druer af sorten Monastrell, som kvalitets- og sundhedsmæssigt er af højeste kvalitet. Ved gæringen benyttes kun den naturligt forekommende gær, og det virkelige alkoholindhold på mindst 16 % vol. skal være udelukkende naturligt. Lagret mindst 10 år i egetræsfade.

Gran reserva

Spansk

BOB

(1)

Anden vin end mousserende vin, perlevin og hedvin, som opfylder følgende betingelser:

—	rødvin skal være lagret i mindst 60 måneder, deraf mindst 18 måneder i egetræsfade med et rumindhold på højst 330 l, og resten af tiden i flasker

—	hvidvin og rosévin skal være lagret i mindst 48 måneder, deraf mindst 6 måneder i egetræsfade med et rumindhold på højst 330 l og resten af tiden i flasker.

Spansk

BOB

(4)

Mindste lagringstid for mousserende vin med BOB »Cava« er 30 måneder fra »tiraje« til »degüelle«.

Lágrima

Spansk

BOB

(3)

Sød vin med BOB »Málaga«, hvis fremstilling indebærer, at mosten drypper af de knuste druer uden mekanisk presning. Lagringen varer i mindst to år og finder sted efter »criaderas y soleras«-systemet eller efter årgange i egetræsfade med rumindhold højst 1 000 l.

Noble

Spansk

BOB/BGB

(1)

Vin, der er lagret i mindst 18 måneder i alt, enten i egetræsfade med et rumindhold på højst 600 l eller i flasker.

Spansk

BOB

(3)

Hedvin med BOB »Málaga«, lagret i 2-5 år.

Oloroso

Spansk

BOB

(3)

Hedvin (vino generoso) med betegnelsen »Jerez-Xérès-Sherry«, »Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda« eller »Montilla-Moriles«, som har følgende egenskaber: god krop, fyldig og blød, aromatisk, energisk, tør eller svagt sød, mahognifarvet, virkeligt alkoholindhold 16-22o. Lagret i mindst to år efter »criaderas y soleras«-systemet i egetræsfade med rumindhold højst 1 000 l.

Pajarete

Spansk

BOB

(3)

Sød eller halvsød vin med BOB »Málaga«, lagret i mindst to år efter »criaderas y soleras«-systemet eller efter »añadas« i egetræsfade med rumindhold højst 1 000 l.

Pálido

Spansk

BOB

(3)

Hedvin (vino generoso) med betegnelsen »Condado de Huelva«, lagret i mere end tre år ved en biologisk lagringsproces, med et virkeligt alkoholindhold på 15-17 % vol.

Spansk

BOB

(3)

Hedvin med BOB »Rueda«, lagret i mindst fire år, heraf mindst tre år i egetræsfade.

Spansk

BOB

(3)

Vin med BOB »Málaga« fremstillet af sorten Pedro Ximenez og/eller Moscatel uden tilsætning af »arrope« (kogt most), ikke lagret.

Palo Cortado

Spansk

BOB

(3)

Hedvin (vino generoso) med betegnelsen »Jerez-Xérès-Sherry«, »Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda« eller »Montilla-Moriles«, hvis organoleptiske egenskaber svarer til aromaen hos en amontillado og smag og farve som en oloroso, og som har et virkeligt alkoholindhold på 16-22 %. Lagret i to faser, først en biologisk under »flor« og derefter en oxidativ.

Primero de Cosecha

Spansk

BOB

(1)

Vin med BOB »Valencia«, høstet i høstperiodens første ti dage og tappet inden for de følgende 30 dage. Angivelse af høsten på etiketten er obligatorisk.

Rancio

Spansk

BOB

(1, 3)

Vin, der har gennemgået en kraftigt oxiderende lagringsproces med pludselige temperaturskift og med luftadgang, enten i træ- eller glasbeholder.

Raya

Spansk

BOB

(3)

Hedvin (vino generoso) med betegnelsen »Montilla-Moriles«, som har omtrent samme egenskaber som »oloroso«, men mindre smag og aroma. Lagret i mindst to år efter »criaderas y soleras«-systemet i egetræsfade med rumindhold højst 1 000 l.

Reserva

Spansk

BOB

(1)

Anden vin end mousserende vin, perlevin og hedvin, som opfylder følgende betingelser:

—	rødvin skal være lagret i mindst 36 måneder, deraf mindst 12 måneder i egetræsfade med et rumindhold på højst 330 l og resten af tiden i flasker

—	hvidvin og rosévin skal være lagret i mindst 24 måneder, deraf mindst 6 måneder i egetræsfade med et rumindhold på højst 330 l og resten af tiden i flasker.

Chile

Sobremadre

Spansk

BOB

(1)

Hvidvin med betegnelsen »Vinos de Madrid«, der som følge af den særlige fremstillingsmetode indeholder kuldioxidgas inden den egentlige gæring af mosten med dens »madres« (ribbede og pressede druer).

Solera

Spansk

BOB

(3)

Superior

Spansk

BOB

(1)

Vin, der er fremstillet af mindst 85 % foretrukne sorter i de pågældende områder.

Chile

Sydafrika

Trasañejo

Spansk

BOB

(3)

Hedvin med BOB »Malaga«, lagret i mere end fem år.

Vino Maestro

Spansk

BOB

(3)

Vin med BOB »Malaga«, som produceres ved en meget ufuldstændig gæring, idet der inden gæringen tilsættes 7 % vinalkohol. Gæringen er derfor meget langsom, og den standser, når alkoholindholdet er på 15-16o, således at restsukkerindholdet efter gæringen er på 160-200 g/l. Lagret i mindst to år efter »criaderas y soleras«-systemet eller »añadas«-systemet i egetræsfade med et rumindhold på højst 1 000 l.

Vendimia Inicial

Spansk

BOB

(1)

Vin med betegnelsen »Utiel–Requena«, som er fremstillet af druer, der er høstet i høstperiodens første ti dage, og har et alkoholindhold på 10-11,5 % vol. Den har som følge af den tidlige høst nogle særlige egenskaber, bl.a. en svag afgivelse af kuldioxidgas.

Viejo

Spansk

BOB/BGB

(1)

Vin, der er lagret i 36 måneder med en oxideret karakter, bl.a. på grund af påvirkning med lys, ilt, varme eller en kombination af disse faktorer.

Spansk

BOB

(3)

Hedvin (vino generoso) med BOB-betegnelsen »Condado de Huelva«, som har følgende egenskaber: god krop, fyldig og blød, aromatisk, energisk, tør eller svagt sød, mahognifarvet, virkeligt alkoholindhold 16-22o. Lagret i mindst to år efter »criaderas y soleras«-systemet i egetræsfade med rumindhold højst 1 000 l.

Vino de Tea

Spansk

BOB

(1)

Vin fra det nordlige delområde for BOB »La Palma«, lagret i træbeholdere af Pinus canariensis (»Tea«) i op til seks måneder. Det virkelige alkoholindhold er for hvidvin 11-14 % vol., for rosévin 11-13 % vol. og for rødvin 12-14 % vol.

FRANKRIG

Ambré	Fransk	BOB (3)	Artikel 7 i bekendtgørelse af 29. december 1997 bestemmer om BOB »Rivesaltes« følgende: For at være berettiget til AOC-betegnelsen »Rivesaltes« suppleret med udtrykket »ambré« skal hvidvin være produceret på virksomheden i oxiderende miljø indtil den 1. september i det andet år efter høsten.
Clairet	Fransk	BOB (1)	BOB »Bourgogne«, »Bordeaux«: lys rødvin eller rosévin.
Claret	Fransk	BOB (1)	BOB »Bordeaux«: udtryk, der betegner en lys rødvin.
Tuilé	Fransk	BOB (3)	Artikel 7 i bekendtgørelse af 29. december 1997 bestemmer følgende: For at være berettiget til AOC-betegnelsen »Rivesaltes« suppleret med udtrykket »tuilé« skal rødvin være produceret på virksomheden i oxiderende miljø indtil den 1. september i det andet år efter høsten.
Vin jaune	Fransk	BOB (1)	BOB »Arbois«, »Côtes du Jura«, »L'Etoile«, »Château-Châlon«: vin, der produceres udelukkende med de i de nationale regler fastsatte druesorter: langsom fermentering og lagring i egetræsfade uden opfyldning i mindst seks år.
Château	Fransk	BOB (1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 15, 16)	Historisk udtryk, der er knyttet til en område- og vintype og forbeholdt vin, der kommer fra en ejendom, der reelt eksisterer og betegnes med nøjagtig dette ord.	Chile
Clos	Fransk	BOB (1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 15, 16)		Chile
Cru artisan	Fransk	BOB (1)	For BOB »Médoc«, »Haut-Médoc«, »Margaux«, »Moulis«, »Listrac«, »St Julien«, »Pauillac«, »St Estèphe« Betegnelse med relation til en vins kvalitet, dens historie og en områdetype, som er udtryk for et anseelseshierarki mellem vine fra en bestemt ejendom.
Cru bourgeois	Fransk	BOB (1)	For BOB »Médoc«, »Haut-Médoc«, »Margaux«, »Moulis«, »Listrac«, »Saint-Julien«, »Pauillac«, »Saint-Estèphe«: Betegnelse med relation til en vins kvalitet, dens historie og en områdetype, som er udtryk for et anseelseshierarki mellem vine fra en bestemt ejendom.	Chile
Cru classé, eventuelt suppleret med Grand, Premier Grand, Deuxième, Troisième, Quatrième, Cinquième	Fransk	BOB (1)	For BOB »Barsac«, »Côtes de Provence«, »Graves«, »Saint-Emilion grand cru«, »Médoc«, »Haut-Médoc«, »Margaux«, »Pessac-Leognan«, »Saint Julien«, »Pauillac«, »Saint Estèphe«, »Sauternes«. Betegnelse med relation til en vins kvalitet, dens historie og en områdetype, som er udtryk for et anseelseshierarki mellem vine fra en bestemt ejendom.
Edelzwicker	Tysk	BOB (1)	Vin med BOB »Alsace«, fremstillet af en eller flere druesorter som angivet i specifikationerne.
Grand cru	Fransk	BOB (1, 3, 4)	Udtryk med relation til en vins kvalitet, som er forbeholdt vin med en beskyttet oprindelsesbetegnelse, der er fastsat ved bekendtgørelse, og når dette udtryk anvendes kollektivt sammen med en oprindelsesbetegnelse.	Chile Schweiz Tunesien
Hors d’âge	Fransk	BOB (3)	For BOB »Rivesaltes« og »Banyuls« kan benævnelsen benyttes for vin, der er lagret mindst fem år efter fremstillingen.
Passe-tout-grains	Fransk	BOB (1)	Vin med BOB »Bourgogne«, der er fremstillet af to druesorter som angivet i specifikationen.
Premier Cru	Fransk	BOB (1)	Udtryk med relation til en vins kvalitet, som er forbeholdt vin med en beskyttet oprindelsesbetegnelse, der er fastsat ved bekendtgørelse, og når dette udtryk anvendes kollektivt sammen med en oprindelsesbetegnelse.	Tunesien
Primeur	Fransk	BOB (1)	Vin, som kan sælges til konsum fra den tredje torsdag i november i høståret.
Primeur	Fransk	BGB (1)	Vin, som kan sælges til konsum fra den tredje torsdag i oktober i høståret.
Rancio	Fransk	BOB (1, 3)	For BOB »Grand Roussillon«, »Rivesaltes«, »Rasteau«, »Banyuls«, »Maury«, »Clairette du Languedoc«: Udtryk med relation til en vintype og en bestemt produktionsmetode, som er forbeholdt nogle kvalitetsvine som følge af deres alder og jordbundsforhold.
Sélection de grains nobles	Fransk	BOB (1)	For BOB »Alsace«, »Alsace Grand Cru«, »Condrieu«, »Monbazillac«, »Graves supérieur«, »Bonnezeaux«, »Jurançon«, »Cérons«, »Quarts de Chaume«, »Sauternes«, »Loupiac«, »Côteaux du Layon«, »Barsac«, »Sainte Croix du Mont«, »Côteaux de l'Aubance«, »Cadillac«: Vin, der obligatorisk er fremstillet af druer, der manuelt er høstet selektivt ad flere omgange. Målet er at høste druer, der er overmodne, angrebet af Botrytis eller koncentreret på vinstokken.
Sur lie	Fransk	BOB (1)	For BOB »Muscadet«, »Muscadet Coteaux de la Loire«, »Muscadet-Côtes de Grandlieu«, »Muscadet-Sèvre et Maine«, »Gros Plant du Pays Nantais«: Vin med særlige specifikationer (f.eks. udbytte og alkoholindhold), som forbliver i kontakt med bærmen indtil 1. marts i året efter høståret.
Sur lie	Fransk	BGB (1)	For BGB »Vin de pays d'Oc«, »Vin de pays des Sables du Golfe du Lion«: Vin med særlige specifikationer, som forbliver i fad mindre end en vinter og er i kontakt med bærmen indtil tapningen.
Vendanges tardives	Fransk	BOB (1)	For BOB »Alsace«, »Alsace Grand Cru«, »Jurançon«: Udtryk med relation til en vintype og en bestemt produktionsmetode, som er forbeholdt vin af overmodne druer, og som opfylder bestemte krav til densitet og alkoholindhold.
Villages	Fransk	BOB (1)	For BOB »Anjou«, »Beaujolais«, »Côte de Beaune«, »Côtes de Nuits«, »Côtes du Rhône«, »Côtes du Roussillon«, »Mâcon«: Udtryk med relation til en vins kvalitet, som er forbeholdt vin med en oprindelsesbetegnelse, der er fastsat ved bekendtgørelse, og når dette udtryk anvendes kollektivt sammen med en oprindelsesbetegnelse.
Vin de paille	Fransk	BOB (1)	For BOB »Arbois«, »Côtes du Jura«, »L'Etoile«, »Hermitage«: Udtryk med relation til en fremstillingsmetode, der består i at udvælge druer af sorter, der er fastsat i de nationale regler, og lade dem tørre i mindst seks uger, enten udlagt på halmmåtter eller riste eller ophængt. Lagret i mindst tre år regnet fra presningsdatoen, heraf lagring i træbeholder i mindst 18 måneder.

ITALIEN

Alberata eller vigneti ad alberata

Italiensk

BOB

(1)

Særlig benævnelse, der er knyttet til »Aversa«-vintypen. Den refererer til den meget gamle vindyrkningstradition, som fører til produktet.

Amarone

Italiensk

BOB

(1)

Eksklusiv historisk benævnelse, der er knyttet til produktionsmetoden for »Valpolicella«-vintypen. Den har siden oldtiden været benyttet til at betegne oprindelsesstedet for den vin, der produceres ifølge en bestemt produktionsmetode, som anvender tørrede druer og bygger på fuldstændig forgæring af sukkeret. Det kan forklare »Amarone«-navnets oprindelse. Det er en helt særlig og meget velkendt benævnelse, som i sig selv identificerer produktet.

Ambra

Italiensk

BOB

(3)

Benævnelse, der er knyttet til produktionsmetoden og »Marsala«-vintypens særlige ravgule farve, der kan være mere eller mindre mørk. Den særlige farve skyldes den langvarige produktionsmetode, som indebærer lagring og forfining, en proces, hvorved den sker en betydelig reduktion af polyphenolernes oxygen og farvestofferne.

Ambrato

Italiensk

BOB

(1, 3)

Benævnelse, der er knyttet til produktionsmetoden og den særlige ravfarve, der kan være mere eller mindre mørk, og som er karaktistisk for »Malvasia delle Lipari«- og »Vernaccia di Oristano«-vintyperne. Den særlige farve skyldes den langvarige produktionsmetode, som indebærer lagring og forfining, en proces, hvorved den sker en betydelig reduktion af polyphenolernes oxygen og farvestofferne.

Annoso

Italiensk

BOB

(1)

Benævnelse, der er knyttet til »Controguerra«-vintypen. Den er knyttet til den særlige produktionsmetode, som indebærer brug af tørrede druer og en obligatorisk lagring i træbeholdere i mindst 30 måneder, inden det endelige produkt bringes i omsætning og indtages.

Apianum

Latin

BOB

(1)

Eksklusiv benævnelse, der anvendes på »Fiano di Avellino«-vine. Det er en benævnelse med oprindelse i oldtiden. Den betegner, at druerne er gode, da de særlig bliver påskønnet af bier (»api« på italiensk).

Auslese

Tysk

BOB

(1)

Se den traditionelle benævnelse »scelto«. Eksklusiv benævnelse, der anvendes på »Caldaro«- og »Caldaro Classico — Alto Adige«-vine.

Buttafuoco

Italiensk

BOB

(1, 6)

Eksklusiv benævnelse, som er nøje knyttet til den særlige vintype, der kommer fra et delområde af »Oltrepò Pavese«-vinene. Den har længe været benyttet til at beskrive et helt særligt produkt, som ifølge ordets oprindelige betydning kan afgive en »særlig kraftig varme«.

Cannellino

Italiensk

BOB

(1)

Eksklusiv benævnelse, der er knyttet til »Frascati«-vintypen og produktionen af den. Den har længe været benyttet til at identificere den førnævnte vintype, der produceres ved en særlig proces, hvorved der fremkommer en vin, der er »abboccato«, dvs. en smule sød og fyldig i munden.

Cerasuolo

Italiensk

BOB

(1)

Traditionel og historisk benævnelse, som er nøje knyttet til »Cerasuolo di Vittoria«-vinene. Den er en integrerende del af DOCG-betegnelsen og udgør det ikke-geografiske aspekt. Benævnelsen relaterer både til produktionen og til den specielle farve. Benævnelsen benyttes også traditionelt til at beskrive en anden type »Montepulciano d'Abruzzo«-vin, som den er nøje knyttet til.

Chiaretto

Italiensk

BOB/BGB

(1, 3, 4, 5, 6)

Benævnelse, der er knyttet til produktionsmetoden og farven på den deraf følgende vintype, som er fremstillet af blå druer.

Ciaret

Italiensk

BOB

(1)

Eksklusiv benævnelse på »Monferrato«-vine, som er knyttet til produktets særlige farve; navnet betyder oprindelig »lys rød«.

Château

Fransk

BOB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 15, 16)

Benævnelse, der er knyttet til vinproducenten, og som må benyttes, hvis druerne udelukkende kommer derfra og vinproduktionen finder sted på samme virksomhed.

Chile

Classico

Italiensk

BOB

(1, 3, 8, 11, 15, 16)

Benævnelse, der er fastsat ved lov nr. 164/1992. Den er forbeholdt ikke-mousserende vin fra det ældste vindyrkningsområde, der har udarbejdet sine egne BOB-regler.

Chile

Dunkel

Tysk

BOB

(1)

Benævnelse, der er knyttet til produktionsmetoden og den typiske mørke farve på den tilsvarende »Trentino«-vintype.

Fine

Italiensk

BOB

(3)

Benævnelse, der er nøje knyttet til en af »Marsala«-vintyperne. Den henviser til den særlige produktionsmetode, som indebærer lagring i mindst et år, heraf mindst 8 måneder i træfade.

Fior d’Arancio

Italiensk

BOB

(1, 6)

Benævnelse, der er knyttet til de to »Colli Euganei«-typer: mousserende vin og vin, der er »passito« (dvs. fremstillet af tørrede druer). Den henviser til produktionsmetoden og den særlige aroma ved produktet, der er fremstillet af moscato-druer, der er dyrket på en helt speciel måde.

Flétri

Italiensk

BOB

(1)

Benævnelse, der er knyttet til de specifikke »Valle d'Aosta« eller »Vallée d'Aoste« DOC-typer. Den henviser til produktionsmetoden og produktets typiske egenskaber, som fremkommer ved en helt bestemt produktionsmetode ud fra delvis tørrede druer.

Garibaldi Dolce (eller GD)

Italiensk

BOB

(3)

Eksklusiv historisk benævnelse, der er knyttet til en bestemt »Marsala Superiore« DOC-type. I begyndelsen blev benævnelsen brugt til ære for Garibaldi, som smagte denne vin, da han gik i land i Marsala. Han satte stor pris på den på grund af dens egenskaber, som skyldes den særlige produktionsproces, der indebærer lagring i mindst to år i træfade.

Governo all’uso toscano

Italiensk

BOB/BGB

(1)

Oprindelig var benævnelsen knyttet til »Chianti« og »Chianti Classico« BOB-vine. Senere blev den også benyttet til »Colli della Toscana Centrale« BGB-vine, som produceres i samme produktionsområde. Den henviser til den særlige produktionsproces, der benyttes i Toscana, hvor der sidst på vinteren tilsættes tørrede druer til vinen, hvilken sætter en ny gæringsproces i gang.

Gutturnio

Italiensk

BOB

(1, 8)

Eksklusiv historisk benævnelse, der er knyttet til en vintype, der stammer fra et delområde af »Colli Piacentini«-vinene. Den henviser til produktionsmetoden for den nævnte rødvin, som er en meget typisk vin af høj kvalitet. Den blev serveret i sølvbægre af romersk oprindelse, som hed »gutturnium«.

Italia Particolare (eller IP)

Italiensk

BOB

(3)

Eksklusiv historisk benævnelse, der er knyttet til »fine«-vintypen med »Marsala« DOC-betegnelsen. Oprindelig blev »Marsala« kun produceret til hjemmemarkedet.

Klassisch/Klassisches Ursprungsgebiet

Tysk

BOB

(1)

Traditionelt produktionsområde for »Caldaro« og »Alto Adige« (delområdet »Santa Maddalena« og »Terlano«).

(Se definitionen af »Classico«.)

Kretzer

Tysk

BOB

(1)

Benævnelse, der henviser til produktionsmetoden og den typiske rosé-farve.

Benævnelsen benyttes til vin med typebetegnelserne »Alto Adige«, »Trentino« og »Teroldego rotaliano«.

Lacrima

Italiensk

BOB

(1)

Benævnelse, der er nøje knyttet til »Lacrima di Morro d'Alba«-vinbetegnelsen og udgør en integrerende del af den. Den henviser til den særlige produktionsmetode, hvor en svag presning af druerne fører til et produkt af høj kvalitet.

Lacryma Christi

Italiensk

BOB

(1, 3)

Eksklusiv historisk benævnelse, der er nøje knyttet til »Vesuvio«-vine. Den var traditionelt knyttet til nogle af disse vintyper (både normal vin, hedvin og mousserende vin), som produceres ved en særlig produktionsmetode, hvor en svag presning af druerne fører til et produkt af høj kvalitet med bestemte religiøse konnotationer.

Lambiccato

Italiensk

BOB

(1)

Eksklusiv benævnelse, der er knyttet til en af »Castel San Lorenzo«-vintyperne. Den henviser til produkttypen og den særlige produktionsmetode, som bygger på moscato-druer og hvor der sker en udblødning ved kontrolleret temperatur i særlige beholdere, der traditionelt kaldes »lambicchi«.

London Particolar (eller LP eller Inghilterra)

Italiensk

BOB

(3)

Eksklusiv historisk benævnelse, der er knyttet til »superiore«-vintypen med »Marsala« DOC-betegnelsen. Benævnelsen eller forkortelsen benyttes traditionelt til at beskrive et produkt, der er bestemt til det engelske marked. Brugen af engelsk er også traditionel, og det fremgår af produktspecifikationen og reglerne for »Marsala«-vine. Det er nemlig almindeligt kendt, at denne betegnelse på en hedvin har fået sin betydning og sit omdømme som følge af de producenter og engelske vinhandlere, som siden opdagelsen af Marsala i 1773 har produceret og solgt denne usædvanlige vin, som derved et blevet kendt over hele verden og især i England.

Occhio di Pernice

Italiensk

BOB

(1)

Benævnelse med tilknytning til nogle »Vin Santo«-vintyper. Den henviser til produktionsmetoden og den særlige farve. Således betyder den særlige produktionsmetode, som bygger på røde druer, at der kan fremstilles et meget typisk produkt med en usædvanlig farve, der rækker fra svagt til kraftig rosa. Benævnelsen betyder »agerhøneøje« og skal udtrykke vinens farve.

Oro

Italiensk

BOB

(3)

Benævnelse, der er knyttet til specifikke »Marsala«-vine. Den henviser til den særlige farve og produktionsmetoden, som forbyder brug af kogt most. Derved opnår man et prisværdigt produkt med mere eller mindre kraftig gylden farve.

Passito eller Vino passito eller Vino Passito Liquoroso

Italiensk

BOB/BGB

(1, 3, 15, 16)

Benævnelse, der henviser til produkttypen og den tilsvarende produktionsmetode. Benævnelserne »passito«, »vino passito« og »vino passito liquoroso« er forbeholdt normal vin og hedvin, der er fremstillet ved fermentering af druer, der er tørret naturligt eller kunstigt, i overensstemmelse med kravene i produktspecifikationen. Ved lov nr. 82/2006 er benævnelsen udvidet til også at omfatte overmodne druer.

Ramie

Italiensk

BOB

(1)

Eksklusiv benævnelse, der er knyttet til en af »Marsala«-vintyperne. Den henviser til produkttypen og den tilsvarende produktionsmetode, der bygger på delvis tørrede druer.

Rebola

Italiensk

BOB

(1, 15)

Eksklusiv benævnelse, der er knyttet til en af »Colli di Rimini«-vintyperne. Den henviser til produktionsmetoden og produkttypen, hvis farveskala går fra gylden til ravfarvet; produktet fremstilles af delvis tørrede druer.

Recioto

Italiensk

BOB

(1, 4, 5)

Historisk-traditionel benævnelse, der er nøje knyttet til navnet på tre vine med oprindelsesbetegnelse, som produceres i Veneto, nemlig »Valpolicella«, »Gambellara« og »Recioto di Soave«. Disse betegnelser hører til produktionsområder, der ligger tæt på hinanden og har samme traditioner, særlig i provinserne Verona og Vicenza. Navnet stammer tilbage fra det femte århundrede, hvor skribenterne på landet beskrev denne vin og lovpriste den som særlig god. Den produceredes kun i provinsen Verona, og navnet stammede fra »Retia«, der er betegnelsen på det bakke/bjergområde, som dengang strakte sig fra området omkring Verona og Trento til områderne omkring Como og Valtellina. Benævnelsen har således været i brug siden en fjern fortid, og den benyttes stadig til at betegne vin, der fremstilles ved den særlige metode med tørring af druerne.

Riserva

Italiensk

BOB

(1, 3, 4, 5, 15, 16)

Vin, der har undergået en vis lagring, mindst to år for rødvins vedkommende og et år for hvidvins vedkommende, efterfulgt af endnu en lagring i fade, ifølge produktspecifikationen. Produktspecifikationen skal ud over de sædvanlige krav indeholde krav om angivelse af årgangen på etiketten samt reglerne herfor, hvis vinen er blandet af forskellige årgange. Under BOB for mousserende vin og hedvin kan benævnelsen benyttes ifølge betingelserne i den pågældende produktspecifikation og i overensstemmelse med EF-retten.

Rubino

Italiensk

BOB

(1)

Benævnelse, der er knyttet til BOB-betegnelsen »Cantavenna«. Den henviser til hele processen og den særlige farve. Benævnelsen »Rubino« er desuden knyttet til de særlige DOC-vintyper »Teroldego Rotaliano«, »Trentino« og »Garda Colli Mantovani«, hvor den henviser til den særlige farve, produkterne har.

Italiensk

BOB

(3)

Benævnelse, der er knyttet til specifikke »Marsala«-vintyper. Den henviser til den bestemte proces, hvor brug af kogt most er forbudt. Desuden har denne vin en særlig rubinrød fare, som efter lagring får et ravfarvet skær.

Sangue di Giuda

Italiensk

BOB

(4, 5, 8)

Eksklusiv historisk traditionel benævnelse, som er knyttet til den vintype, der produceres i »Oltrepò Pavese«-området. Den har længe været i brug til at betegne en helt særlig rødvin, som er sød, mousserende eller perlende og velsmagende, faktisk så behagelig, at den i lighed med den kendte apostel bliver des mere forræderisk, jo mere man drikker af den.

Scelto

Italiensk

BOB

(1)

Benævnelse, der er knyttet til »Caldaro«-vine, »Caldaro Classico — Alto Adige«-vine og »Colli del Trasimeno«- vine. Den henviser til det specifikke produkt og den tilsvarende produktionsmetode, der begynder med udvælgelsen af druerne (deraf benævnelsen, der betyder »udvalgt«).

Sciacchetrà

Italiensk

BOB

(1)

Historisk-traditionel benævnelse, der er nært knyttet til »Cinque Terre«. Den henviser til de metoder, der benyttes til fremstilling af produktet, herunder presningen af druerne og lagringen. Benævnelsen betyder ordret »pres og opbevar uændret«, en metode, der benyttes til kvalitesprodukter.

Sciac-trà

Italiensk

BOB

(1)

Samme som ovenstående (Schiacchetrà). Forskellen er, at denne benævnelse gives til en bestemt vintype.

Spätlese

Tysk

BOB/BGB

(1, 3, 15, 16)

Se benævnelsen »Vendemmia tardiva«, der bruges i provinsen Bolzano.

Soleras

Italiensk

BOB

(3)

Benævnelse, der er knyttet til en specifik »Marsala«-hedvinstype. Den henviser til produktet og de bestemte produktionsmetoder, der kræver lagring i mindst fem år i træfade. Brug af kogt most og koncentreret most er forbudt. Resultatet er et rent naturprodukt, der ikke indeholder tilsætningsstoffer, end ikke med oprindelse i vin, dog selvfølgelig med undtagelse af alkohol, da der er tale om en hedvin.

Stravecchio

Italiensk

BOB

(3)

Benævnelse, der kun er knyttet til »Marsala«-typerne »Vergine« og/eller »Soleras«. Den henviser til de bestemte produktionsmetoder, der kræver lagring i mindst ti år i træfade.

Strohwein

Tysk

BOB/BGB

(1, 3, 11, 15, 16)

Se den traditionelle benævnelse »passito«.

Den betyder ordret »halmvin«, og henviser til den bestemte vin, der produceres i provinsen Bolzano efter en metode, hvor druerne efter høsten tørres på halmmåtter ifølge metoder, der er fastsat i de forskellige produktspecifikationer.

Superiore

Italiensk

BOB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 15, 16)

Vin med højere kvalitetskrav og strengere produktionsregler end anden vin. Ifølge produktspecifikationen er der følgende forskelle:

a)	et naturligt alkoholindhold i druerne på mindst 0,5o vol.

b)	et totalt alkoholindhold på mindst 0,5o vol.

San Marino

Superiore Old Marsala

Italiensk

BOB

(3)

Benævnelse, der er knyttet til »Marsala Superiore«-vintypen. Den henviser til det specifikke produkt og de særlige produktionsmetoder, der kræver lagring i mindst to år i træfade. Det er et navn, som desuden indeholder en engelsk benævnelse, der er traditionel for en hedvin og sanktioneret både i produktspecifikationen og ved den lovgivning, der gælder for Marsala-vin. Denne betegnelse har fået sin betydning og sit omdømme som følge af de producenter og engelske vinhandlere, som i 1773 opdagede og siden har produceret og solgt denne særlige vin, som derved et blevet kendt over hele verden og især i England.

Torchiato

Italiensk

BOB

(1)

Eksklusiv benævnelse, der er knyttet til »Colli di Conegliano — Torchiato di Fregona«-vine. Den henviser til de særlige egenskaber ved produktet, som er resultatet af en omhyggelig produktionsmetode, hvor druerne udsættes for en svag presning.

Torcolato

Italiensk

BOB

(1)

Eksklusiv benævnelse, der er knyttet til en særlig vintype kaldet »Breganze«.

Den henviser til de særlige egenskaber ved produktet, som er resultatet af en omhyggelig produktionsmetode, hvor der benyttes delvis tørrede druer. Når druerne er høstet, hænges de op på snore, der derefter drejes og hænges op igen. Det er den tørringsproces, druerne underkastes.

Vecchio

Italiensk

BOB

(1, 3)

Benævnelse, der er knyttet til »Rosso Barletta«-vine, »Aglianico del Vuture«-vine, »Marsala«-vine og »Falerno del Massico«-vine. Den henviser til lagringsbetingelserne og den efterfølgende lagring og forfining af produktet.

Vendemmia Tardiva

Italiensk

BOB/BGB

(1, 3, 15, 16)

Benævnelse, der er knyttet til en produkttype, der indebærer sen høst af druerne. Når druerne modnes og tørrer ind på vinstokkene, hvor de udsættes for vind og vejr, opnås der et enestående produkt, især hvad angår sukkerindhold og aroma. Resultatet er en helt usædvanlig vin, der også betegnes som dessertvin eller »meditationsvin«.

Verdolino

Italiensk

BOB/BGB

(1)

Benævnelse, der henviser til produktionsmetoden og den særlige grønlige farve.

Vergine

Italiensk

BOB

(1, 3)

Benævnelse, der er knyttet til »Marsala«-vine. Den henviser til det specifikke produkt og den særlige produktionsmetode, som kræver mindst fem års lagring i træfade og forbyder tilsætning af kogt eller koncentreret most. Resultatet er et rent naturprodukt, der ikke indeholder tilsatte stoffer, end ikke med oprindelse i vin, dog med undtagelse af alkohol, der nødvendigvis må tilsættes til hedvin.

Benævnelsen er desuden knyttet til »Bianco Vergine Valdichiana«-vine. Den er knyttet til den traditionelle produktionsmetode, hvor gæringen uden skaller fører til et rent og naturligt slutprodukt.

Vermiglio

Italiensk

BOB

(1)

Benævnelsen er knyttet til »Colli dell’Etruria Centrale«-vine. Den henviser både til de særlige kvalitetsmæssige egenskaber og den særlige farve.

Vino Fiore

Italiensk

BOB

(1)

Benævnelse, der er knyttet til den særlige produktionsmetode for nogle hvidvine og rosévine. Metoden består i en let presning af druerne, så resultatet er en særlig fin smag, der er vinens bedste side, dvs. dens »blomst« (»fiore«).

Vino Novello eller Novello

Italiensk

BOB/BGB

(1, 8)

Benævnelsen er knyttet til den særlige produktionsmetode og til den produktionsperiode, hvor markedsføring og forbrug begynder den 6. november i høståret.

Vin Santo eller Vino Santo eller Vinsanto

Italiensk

BOB

(1)

Historisk-traditionel benævnelse, der er knyttet til nogle vine, der produceres i regionerne Toscana, Marche, Umbria, Emilia Romagna, Veneto og Trentino Alto Adige.

Den henviser til den særlige vintype og til den dertil svarende komplekse produktionsmetode, som indebærer opbevaring og tørring af druerne i egnede velventilerede rum og lang tids lagring i traditionelle træbeholdere.

Der er fremsat mange antagelser om benævnelsens oprindelse, de fleste med forbindelse til middelalderen. Den mest troværdige trækker på vinens religiøse værdi, idet denne vin blev anset for helt ekstraordinær og blev tillagt mirakuløse egenskaber.

Den blev sædvanligvis benyttet ved gudstjenesterne, hvilket forklarer benævnelsen »hellig vin« (vino santo).

Betegnelsen er stadig i brug og detaljeret beskrevet i BOB-specifikationerne. Det er en vintype, der er velkendt og bliver påskønnet over hele verden.

Vivace

Italiensk

BOB/BGB

(1, 8)

Benævnelse, der henviser til produktionsmetoden og det tilsvarende produkt. Vinen er perlende på grund af den indeholdte kuldioxid, der er en følge af en isoleret naturlig gæringsproces.

CYPERN

Αμπελώνας (-ες)

(Ampelonas (-es))

(Vineyard(-s))

Græsk

BOB/BGB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 15, 16)

Vin af druer, der er høstet på vinmarker på mindst 1 ha, som tilhører en landbrugsbedrift. Hele vinfremstillingen foregår på bedriften inden for området.

WPC — Board act 6/2006

(EF382/2007, L95, 5.4.2007)

Κτήμα

(Ktima)

(Domain)

Græsk

BOB/BGB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 15, 16)

Vin af druer, der er høstet på vinmarker på mindst 1 ha, som tilhører en landbrugsbedrift. Hele vinfremstillingen foregår på bedriften.

WPC — Board act 6/2006

(EF382/2007, L95, 5.4.2007)

Μοναστήρι

(Monastiri)

(Monastery)

Græsk

BOB/BGB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 15, 16)

Vin af druer, der er høstet på vinmarker på mindst 1 ha, som tilhører en landbrugsbedrift. På samme landbrugsområde ligger der et kloster. Hele vinfremstillingen foregår på bedriften.

WPC — Board act 6/2006

(EF382/2007, L95, 5.4.2007)

Μονή

(Moni)

(Monastery)

Græsk

BOB/BGB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 15, 16)

LUXEMBOURG

Château

Fransk

BOB

(1)

Udtryk med relation til navnet på en bedrift, forudsat at druerne udelukkende kommer fra bedriften og hele vinfremstillingen foregår på bedriften.

Chile

Grand premier cru

Fransk

BOB

(1)

Vin, der er berettiget til det nationale segl »Marque nationale«, må også være forsynet med følgende kvalitetsbetegnelser: »Vin classé«, »Premier cru« eller »Grand premier cru«, som har været i brug siden 1959. Disse betegnelser tildeles af en komité til de enkelte vine efter smagning og vurdering efter en 20 point-skala på følgende måde:

—	vine, der får under 12 point, får ingen officiel klassificering og må ikke være forsynet med »Marque nationale — appellation contrôlée«

—	vine, der får mindst 12,0 point, er officielt anerkendt som »Marque nationale — appellation contrôlée«

—	vine, der får mindst 14,0 point, får tildelt betegnelsen »Vin classé« ud over »Marque nationale — appellation contrôlée«

—	vine, der får mindst 16,0 point, får tildelt betegnelsen »Premier cru« ud over »Marque nationale — appellation contrôlée«

—	vine, der får mindst 18,0 point, får tildelt betegnelsen »Grand premier cru« ud over »Marque nationale — appellation contrôlée«.

Premier cru

Tunesien

Vin classé

Vendanges tardives

Fransk

BOB

(1)

Betegnelse for en sent høstet vin, der udelukkende er fremstillet af sorterne Auxerrois, Pinot blanc, Pinot gris, Riesling eller Gewürztraminer. Druerne skal være høstet manuelt, og det naturlige alkoholindhold skal mindst være 95 Oechsle-grader for Riesling og mindst 105 Oechsle-grader for de andre sorter.

(national bekendtgørelse af 8. januar 2001)

Vin de glace

Fransk

BOB

(1)

Betegnelse for vin, der produceret af druer, der er høstet frosne ved en temperatur på minus 7 °C eller lavere. Til vinfremstillingen må der kun anvendes druer af sorterne Pinot blanc, Pinot gris og Riesling, og mosten skal have et naturligt alkoholindhold på mindst 120 Oechsle-grader.

(national bekendtgørelse af 8. januar 2001)

Vin de paille

Fransk

BOB

(1)

Betegnelse for en vin, der udelukkende er fremstillet af sorterne Auxerrois, Pinot blanc, Pinot gris eller Gewürztraminer. Druerne skal være høstet manuelt og lagt ud til tørring på halmmåtter i mindst to måneder. Halmmåtterne kan erstattes af moderne riste. Druerne skal have et naturligt alkoholindhold på mindst 130 Oechsle-grader.

(national bekendtgørelse af 8. januar 2001)

UNGARN

Aszú (3)(4)(5)(6) puttonyos	Ungarsk	BOB (1)	Vin, der er fremstillet ved at hælde nyfremstillet vin, most eller ny gærende vin over Botrytis-angrebne druer (aszú), og som er lagret i mindst tre år (to år i fad). Indholdet af sukker og sukkerfrit tørstof er også fastsat. Benævnelsen må kun anvendes for vin med BOB »Tokaji«.
Aszúeszencia	Ungarsk	BOB (1)
Bikavér	Ungarsk	BOB (1)	Rødvin fremstillet af mindst tre sorter og lagret i træfade i mindst 12 måneder. Der kan i lokale regler være fastsat andre specifikationer. Den skal være produceret i Eger (BOB »Egri Bikavér« eller »Egri Bikavér Superior«) eller i Szekszárd (BOB »Szekszárdi Bikavér«).
Eszencia	Ungarsk	BOB (1)	Saft fra botrytis-angrebne druer (aszú), som naturligt drypper af fra de kar, druerne samles ind i ved høsten. Restsukkerindhold mindst 450 g/l. Sukkerfrit tørstof mindst 50 g/l. Benævnelsen må kun anvendes for vin med BOB »Tokaji«.
Fordítás	Ungarsk	BOB (1)	Vin, der er fremstillet ved at hælde vin over presset aszú-frugtkød af samme årgang, og som er lagret i mindst to år (et år i fad). Benævnelsen må kun anvendes for vin med BOB »Tokaji«.
Máslás	Ungarsk	BOB (1)	Vin, der er fremstillet ved at hælde vin over bærme fra Tokaji Aszú-vin af samme årgang, og som er lagret i mindst to år (et år i fad).
Késői szüretelésű bor	Ungarsk	BOB/BGB (1)	Sent høstet. Mostens sukkerindhold skal være mindst 204,5 g/l.
Válogatott szüretelésű bor	Ungarsk	BOB/BGB (1)	Vin fremstillet af udvalgte druer. Mostens sukkerindhold skal være mindst 204,5 g/l.
Muzeális bor	Ungarsk	BOB/BGB (1)	Vin, der er lagret i flasker i mindst fem år.
Siller	Ungarsk	BOB/BGB (1)	Rødvin med meget lys farve som følge af den korte udblødningstid.
Szamorodni	Ungarsk	BOB (1)	Vin, der er fremstillet af botrytis-angrebne druer (aszú) og sunde druer, og som er lagret i mindst to år (et år i fad). Mostens sukkerindhold skal være mindst 230,2 g/l. Den må kun benyttes sammen med BOB »Tokaji«.

ØSTRIG

Ausstich	Tysk	BOB/BGB (1)	Vinen skal være fremstillet af druer fra ét høstår, og der skal være oplysninger om udvælgelseskriterierne på etiketten.
Auswahl	Tysk	BOB/BGB (1)	Vinen skal være fremstillet af druer fra ét høstår, og der skal være oplysninger om udvælgelseskriterierne på etiketten.
Bergwein	Tysk	BOB/BGB (1)	Vinen er fremstillet af druer dyrket på terrasser eller stejle vinmarker med en hældning på over 20 %.
Klassik/Classic	Tysk	BOB (1)	Vinen skal være fremstillet af druer fra ét høstår, og der skal være oplysninger om udvælgelseskriterierne på etiketten.
Heuriger	Tysk	BOB/BGB (1)	Vinen skal være solgt til detailleddet inden udgangen af december måned efter druehøsten og må sælges til forbrugerne indtil udgangen af marts måned det følgende år.
Gemischter Satz	Tysk	BOB/BGB (1)	Vinen skal være en blanding af forskellige hvidvine eller rødvine.
Jubiläumswein	Tysk	BOB/BGB (1)	Vinen skal være fremstillet af druer fra ét høstår, og der skal være oplysninger om udvælgelseskriterierne på etiketten.
Reserve	Tysk	BOB (1)	Vinen skal have et alkoholindhold på mindst 13 % vol. For rødvin kan kvalitetskontrolnummeret først tildeles fra den 1. november i året efter høståret, og for hvidvin først fra den 15. marts i året efter høståret.
Schilcher	Tysk	BOB/BGB (1)	Vinen skal være produceret i Steiermark og udelukkende af druer af Blauer Wildbacher-sorten, der er dyrket i vindyrkningsområdet Steirerland.
Sturm	Tysk	BGB (1)	Delvis fermenteret druemost med et alkoholindhold på mindst 1 % vol. »Sturm« skal sælges mellem august og december i høståret og stadig være under gæring ved salget.

PORTUGAL

Canteiro

Portugisisk

BOB

(3)

Vinen er efter gæringen tilsat alkohol og lagret i fade i mindst to år og skal være opført i et særligt register.

[Portaria no 125/98 af 24.7.1998]

Colheita Seleccionada

Portugisisk

BOB

(1)

Benævnelse, der er forbeholdt vin med geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse, og som er emballeret i glasflasker. Den skal have karakteristiske organoleptiske egenskaber og et virkeligt alkoholindhold på mindst 1 % vol. over det lovpligtige minimum. Den skal være opført i et særligt register med angivelse af høståret.

[Portaria no 924/2004 af 26.7.2004]

Crusted/Crusting

Engelsk

BOB

(3)

Portvin med usædvanlige organoleptiske egenskaber, rød og fyldig på tapningstidspunktet, med fin aroma og smag, fremstillet ved blanding af vin af forskellige årgange, så der opnås de komplementære organoleptiske egenskaber, som fører til dannelse af en belægning (crust) på flaskens inderside, hvilket udgør en del af lagringen; retten til brug af benævnelsen er anerkendt af Instituto dos Vinhos do Douro e do Porto.

[Regulamento no 36/2005, af 18.4.2005]

Escolha

Portugisisk

BOB

(1)

Benævnelse der er forbeholdt vin med geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse, og som er emballeret i glasflasker. Den skal have karakteristiske organoleptiske egenskaber, og skal være opført i et særligt register.

[Portaria no 924/2004, af 26.7.2004]

Escuro

Portugisisk

BOB

(3)

Vin med intens aroma, der skyldes orange og især brune farvestoffer, der stammer fra oxidation af farvestoffer i vinen og udtrækning af materiale fra fadet.

[Portaria no 125/98 af 24.7.1998]

Fino

Portugisisk

BOB

(3)

Elegant kvalitetsvin med perfekt balance mellem syrens friskhed, fyldig modenhed og aromatisk fylde, som er udviklet under lagringen i fad.

[Portaria no 125/98 af 24.7.1998]

Frasqueira

Portugisisk

BOB

(3)

Vin, hvor betegnelsen er knyttet til høståret. Produktet skal være fremstillet af traditionelle sorter, lagret i mindst 20 år og udvise særlige kvalitetstræk. Det skal desuden være opført i et særligt register før og efter tapning.

[Portaria no 125/98 af 24.7.1998]

Garrafeira

Portugisisk

BOB/BGB

(1, 3)

Benævnelse, der er forbeholdt vin med geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse og knyttet til høståret. Vinen skal have karakteristiske organoleptiske egenskaber, hvilket for rødvin vil sige lagring i mindst 30 måneder, deraf mindst 12 måneder i glasflasker, og for hvidvin og rosévin lagring i mindst 12 måneder, deraf mindst seks måneder i glasflasker. Den skal være opført i et særligt register.

[Portaria no 924/2004, af 26.7.2004]

2.	Portvin, som efter en vis tids lagring i træfade opbevares i glasemballage i mindst otte år, hvorefter den tappes. [Regulamento no 36/2005, af 18.4.2005]

Lágrima

Portugisisk

BOB

(3)

Portvin med et sukkerindhold svarende til en densitet på 1 034-1 084 ved 20 °C.

[Decreto-Lei no 166/86, af 26.6.1986]

Leve

Portugisisk

BOB

(1, 3)

Benævnelse, der er forbeholdt vin fra regionen Estremadura, som har et naturligt alkoholindhold på mindst det i det pågældende vindyrkningsområde krævede, et virkeligt alkoholindhold på højst 10 % vol., et indhold af bundet syre på mindst 4,5 g/l udtrykt i vinsyre og et tryk på højst 1 bar. Desuden skal de øvrige analyseparametre ligge inden for de værdier, der er fastlagt for vin med geografisk betegnelse generelt.

[Portaria no 1066/2003 af 26.9.2003]

Benævnelse, der er forbeholdt vin fra regionen Ribatejano, som har et naturligt alkoholindhold på mindst det i det pågældende vindyrkningsområde krævede, et virkeligt alkoholindhold på højst 10,5 % vol., et indhold af bundet syre på mindst 4 g/l udtrykt i vinsyre og et tryk på højst 1 bar. Desuden skal de øvrige analyseparametre ligge inden for de værdier, der er fastlagt for vin med geografisk betegnelse generelt.

[Portaria no 424/2001, af 19.4.2001]

Nobre

Portugisisk

BOB

(1)

Benævnelse, der er forbeholdt oprindelsesbetegnelsen Dão; betingelserne i Dão-vindyrkningsområdets forskrifter skal være opfyldt.

[Decreto-Lei no 376/93, af 5.11.1993]

Reserva

Portugisisk

BOB

(1, 3, 4)

Benævnelse, der er forbeholdt vin med geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse, og som er emballeret i glasflasker; den er knyttet til høståret. Vinen skal have karakteristiske organoleptiske egenskaber og et virkeligt alkoholindhold på mindst 0,5 % vol. over det lovpligtige minimum. Den skal være opført i et særligt register.

2.	Benævnelse, der er forbeholdt mousserende kvalitetsvin og mousserende vin med geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse. Vinen skal være lagret i 12-24 måneder, inden bærmen udtages.

3.	Benævnelse, der er forbeholdt hedvin med geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse, og som er tappet i glasflasker; den er knyttet til høståret. Vinen må først sælges efter tre år og skal være opført i et særligt register. [Portaria no 924/2004, af 26.7.2004]

4.	Portvin med karakteristiske organoleptiske egenskaber, herunder kompleks aroma og smag, som opnås ved blanding af vin på forskellige lagringstrin, hvorved den får sine specifikke organoleptiske egenskaber. [Regulamento no 36/2005, af 18.4.2005]

Velha reserva (ou grande reserva)

Portugisisk

BOB

(1, 3)

Benævnelse, der er forbeholdt mousserende kvalitetsvin og mousserende vin med geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse. Vinen skal være lagret i 36 måneder, inden bærmen udtages.

[Portaria no 924/2004, af 26.7.2004]

Ruby

Engelsk

BOB

(3)

Portvin af rød eller mørkerød farve. Det er vin, hvor producenten søger at begrænse udviklingen af den mørkerøde farve og bibeholde en ung vins frugtsmag og styrke.

[Regulamento no 36/2005, af 18.4.2005]

Sydafrika (6)

Solera

Portugisisk

BOB

(3)

Vin, som er knyttet til en høstdato, der er partiets basis. Hvert år udtages der til tapning højst 10 % af partiet, som erstattes af en anden kvalitetsvin. Der tillades højst 10 tilsætninger, hvorefter al vinen tappes på én gang.

[Portaria no 125/98 af 24.7.1998]

Super reserva

Portugisisk

BOB

(4)

Benævnelse, der er forbeholdt mousserende kvalitetsvin og mousserende vin med geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse. Vinen skal være lagret i 24-36 måneder, inden bærmen udtages.

[Portaria no 924/2004, af 26.7.2004]

Superior

Portugisisk

BOB

(1, 3)

Benævnelse, der er forbeholdt vin med geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse, og som er emballeret i glasflasker. Vinen skal have karakteristiske organoleptiske egenskaber og et virkeligt alkoholindhold på mindst 1 % vol. over det lovpligtige minimum. Den skal være opført i et særligt register.

2.	Benævnelse, der er forbeholdt hedvin med geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse, og som er tappet i glasflasker. Vinen må først sælges efter fem år og skal være opført i et særligt register. [Portaria no 924/2004, af 26.7.2004]

Tawny

Engelsk

BOB

(3)

Rød portvin, der er lagret i træbeholdere i mindst syv år. Vinen fremstilles ud fra forskellige vinpartier, der er lagret i fade i tidsrum af forskellig længde. Med tiden udvikler vinens farve sig i retning af tawny, medium tawny eller light tawny og en bouquet af tørret frugt og træ; jo ældre vinen er, des kraftigere er disse aromaer.

[Regulamento no 36/2005, af 18.4.2005]

Sydafrika (6)

Vintage, eventuelt suppleret med Late Bottle (LBV) eller Character

Engelsk

BOB

(3)

Portvin med særdeles gode organoleptiske egenskaber, der er fremstillet af en enkelt høst, rød og fyldig på godkendelsestidspunktet, med fin aroma og smag; retten til brug af benævnelsen er anerkendt af Instituto dos Vinhos do Douro e do Porto. Retten til benævnelsen »Late Bottled Vintage« eller »LBV« indtræder i det fjerde år efter høståret, og sidste tapning kan finde sted den 31. december i det sjette år efter høståret.

[Regulamento no 36/2005, af 18.4.2005]

Vintage

Engelsk

BOB

(3)

Portvin med usædvanlige organoleptiske egenskaber, der er fremstillet af en enkelt høst, rød og fyldig på godkendelsestidspunktet, med meget fin aroma og smag; retten til brug af benævnelsen og den tilsvarende dato er anerkendt af Instituto dos Vinhos do Douro e do Porto. Retten til benævnelsen »Vintage« indtræder det andet år efter høståret, og sidste tapning skal finde sted senest den 30. juli i det tredje år efter høsten. Vinen må først bringes i omsætning den 1. maj i det andet år efter høståret.

[Regulamento no 36/2005, af 18.4.2005]

Sydafrika (6)

RUMÆNIEN

Rezervă

Rumænsk

BOB/BGB

(1)

Vin, der er lagret mindst seks måneder i egetræsfade og mindst seks måneder i flasker.

Vin de vinotecă

Rumænsk

BOB

(1, 15, 16)

Vin, der er lagret mindst et år i egetræsfade og mindst fire år i flasker.

SLOVAKIET

Mladé víno

Slovakisk

BOB

(1)

Vinen skal være tappet inden udgangen af det kalenderår, hvor druerne til fremstilling af vinen er høstet. Vinen må bringes i omsætning den første mandag i november i samme år.

Archívne víno

Slovakisk

BOB

(1)

Vinen skal være lagret i mindst tre år efter høsten af de druer, der er benyttet til produktion af vinen.

Panenská úroda

Slovakisk

BOB

(1)

Druerne til fremstillingen er fra den første høst fra vinmarken. Første høst finder sted tredje år eller senest fjerde år efter plantningen.

SLOVENIEN

Mlado vino

Slovensk

BGB/PGO

(1)

Vin, der tidligst må bringes i omsætning 30 dage efter høsten, og kun til den 31. januar.

Bemærkninger:

(1)	BOB (beskyttet oprindelsesbetegnelse) eller BGB (beskyttet geografisk betegnelse), suppleret med angivelse af kategori af vinavlsprodukter som omhandlet i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008.

(2)	Ordene i kursiv har kun orienterende og/eller forklarende formål og er ikke omfattet af bestemmelserne i artikel 3. Da de kun er vejledende, træder de i intet tilfælde i stedet for den gældende nationale lovgivning.

(1) Benævnelsen »Qualitätswein mit Prädikat« er tilladt i en overgangsperiode frem til 31.12.2010.

(2) Benævnelserne »Sekt«, »Likörwein« og »Perlwein« er ikke beskyttet.

(3) Benævnelsen »sekt« er ikke beskyttet.

(4) Benævnelsen »sekt« er ikke beskyttet.

(5) Benævnelserne »Riesling« og »Sekt« er ikke beskyttet.

(6) Udtrykkene »Ruby«, »Tawny« og »Vintage« benyttes i kombination med Sydafrikas geografiske betegnelse »CAPE«.

Medlemsstat eller tredjeland	Udtryk
Østrig	Burg, Domäne, Eigenbau, Familie, Gutswein, Güterverwaltung, Hof, Hofgut, Kloster, Landgut, Schloss, Stadtgut, Stift, Weinbau, Weingut, Weingärtner, Winzer, Winzermeister
Tjekkiet	Sklep, vinařský dům, vinařství
Tyskland	Burg, Domäne, Kloster, Schloss, Stift, Weinbau, Weingärtner, Weingut, Winzer
Frankrig	Abbaye, Bastide, Campagne, Chapelle, Château, Clos, Commanderie, Cru, Domaine, Mas, Manoir, Mont, Monastère, Monopole, Moulin, Prieuré, Tour
Grækenland	Αγρέπαυλη (Agrepavlis), Αμπελι (Ampeli), Aμπελώνας(-ες) (Ampelonas-(es)), Αρχοντικό (Archontiko), Κάστρο (Kastro), Κτήμα (Κtima), Μετόχι (Metochi), Μοναστήρι (Monastiri), Ορεινό Κτήμα (Orino Ktima), Πύργος (Pyrgos)
Italien	abbazia, abtei, ansitz, burg, castello, kloster, rocca, schlofl, stift, torre, villa
Cypern	Αμπελώνας (-ες) (Ampelonas (-es), Κτήμα (Ktima), Μοναστήρι (Monastiri), Μονή (Moni)
Portugal	Casa, Herdade, Paço, Palácio, Quinta, Solar
Slovakiet	Kaštieľ, Kúria, Pivnica, Vinárstvo, Usadlosť
Slovenien	Klet, Kmetija, Posestvo, Vinska klet

—	udtryk med kursiv:	henvisning til synonymet for druesorten
—	»°«	intet synonym
—	udtryk med fed skrift	kolonne 3: druesortens navn kolonne 4: land, hvor navnet svarer til en druesort og henvisning til druesorten
—	udtryk med normal skrift	kolonne 3: synonymet for en druesort kolonne 4: navn på det land, der anvender synonymet for en druesort

	Beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse	Sortsnavn eller synonymer herfor	Lande, der kan anvende sortsnavnet eller et af synonymerne herfor (1)
1	Alba (IT)	Albarossa	Italieno
2	Alicante (ES)	Alicante Bouschet	Grækenland°, Italien°, Portugal°, Algeriet°, Tunesien°, USA°, Cypern°, Sydafrika N.B.: Navnet »Alicante« må ikke anvendes alene til betegnelse af vin.
3		Alicante Branco	Portugal°
4		Alicante Henri Bouschet	Frankrig°, Serbien og Montenegro(6)
5		Alicante	Italieno
6		Alikant Buse	Serbien og Montenegro(4)
7	Avola (IT)	Nero d'Avola	Italien
8	Bohotin (RO)	Busuioacă de Bohotin	Rumænien
9	Borba (PT)	Borba	Spanien°
10	Bourgogne (FR)	Blauburgunder	Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (13-20-30), Østrig (18-20), Canada (20-30), Chile (20-30), Italien (20-30)
11		Blauer Burgunder	Østrig (10-13), Serbien og Montenegro (17-30), Schweiz
12		Blauer Frühburgunder	Tyskland (24)
13		Blauer Spätburgunder	Tyskland (30), Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (10-20-30), Østrig (10-11), Bulgarien (30), Canada (10-30), Chile (10-30), Rumænien (30), Italien (10-30)
14		Burgund Mare	Rumænien (35, 27, 39, 41)
15		Burgundac beli	Serbien og Montenegro (34)
16		Burgundac Crni	Kroatien°
17		Burgundac crni	Serbien og Montenegro (11-30)
18		Burgundac sivi	Kroatien°, Serbien og Montenegro°
19		Burgundec bel	Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonieno
20		Burgundec crn	Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (10-13-30)
21		Burgundec siv	Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien°
22		Early Burgundy	USA°
23		Fehér Burgundi, Burgundi	Ungarn (31)
24		Frühburgunder	Tyskland (12), Nederlandene°
25		Grauburgunder	Tyskland, Bulgarien, Ungarno, Rumænien (26)
26		Grauer Burgunder	Canada, Rumænien (25), Tyskland, Østrig
27		Grossburgunder	Rumænien (37, 14, 40, 42)
28		Kisburgundi kék	Ungarn (30)
29		Nagyburgundi	Ungarno
30		Spätburgunder	Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (10-13-20), Serbien og Montenegro (11-17), Bulgarien (13), Canada (10-13), Chile, Ungarn (29), Moldova°, Rumænien (13), Italien (10-13), Det Forenede Kongerige, Tyskland (13)
31		Weißburgunder	Sydafrika (33), Canada, Chile (32), Ungarn (23), Tyskland (32, 33), Østrig (32), Det Forenede Kongerige°, Italien
32		Weißer Burgunder	Tyskland (31, 33), Østrig (31), Chile (31), Schweiz°, Slovenien, Italien
33		Weissburgunder	Sydafrika (31), Tyskland (31, 32), Det Forenede Kongerige, Italien
34		Weisser Burgunder	Serbien og Montenegro (15)
35	Calabria (IT)	Calabrese	Italien
36	Cotnari (RO)	Grasă de Cotnari	Rumænien
37	Franken (DE)	Blaufränkisch	Tjekkiet (39), Østrig°, Tyskland, Slovenien (Modra frankinja, Frankinja), Ungarn, Rumænien (14, 27, 39, 41)
38		Frâncușă	Rumænien
39		Frankovka	Tjekkiet (37), Slovakiet (40), Rumænien (14, 27, 38, 41)
40		Frankovka modrá	Slovakiet (39)
41		Kékfrankos	Ungarn, Rumænien (37, 14, 27, 39)
42	Friuli (IT)	Friulano	Italien
43	Graciosa	Graciosa	Portugal°
44	Мелник Melnik	Мелник Melnik	Bulgarien
45	Moravské (CZ)	Cabernet Moravia	Tjekkiet°
46		Moravia dulce	Spanieno
47		Moravia agria	Spanieno
48		Muškat moravský	Tjekkiet°, Slovakiet
49	Odobești (RO)	Galbenă de Odobești	Rumænien
50	Porto (PT)	Portoghese	Italieno
51	Rioja (ES)	Torrontés riojano	Argentina°
52	Sardegna (IT)	Barbera Sarda	Italien
53	Sciacca (IT)	Sciaccarello	Frankrig

	Beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse	Sortsnavn eller synonymer herfor	Lande, der kan anvende sortsnavnet eller et af synonymerne herfor (1)
1	Mount Athos — Agioritikos (GR)	Agiorgitiko	Grækenland°, Cyperno
2	Aglianico del Taburno (IT) Aglianico del Vulture (IT)	Aglianico	Italieno, Grækenland°, Malta°
3	Aglianico del Taburno (IT) Aglianico del Vulture (IT)	Aglianicone	Italieno
4	Aleatico di Gradoli (IT) Aleatico di Puglia (IT)	Aleatico	Italien
5	Ansonica Costa dell'Argentario (IT)	Ansonica	Italien
6	Conca de Barbera (ES)	Barbera Bianca	Italieno
7		Barbera	Sydafrika°, Argentina°, Australieno, Kroatieno, Mexico°, Slovenieno, Uruguay°, USA°, Grækenland°, Italieno, Malta°
8		Barbera Sarda	Italieno
9	Malvasia di Castelnuovo Don Bosco (IT) Bosco Eliceo (IT)	Bosco	Italieno
10	Brachetto d'Acqui (IT)	Brachetto	Italien
11	Etyek-Budai (HU)	Budai	Ungarno
12	Cesanese del Piglio (IT) Cesanese di Olevano Romano (IT) Cesanese di Affile (IT)	Cesanese	Italien
13	Cortese di Gavi (IT) Cortese dell'Alto Monferrato (IT)	Cortese	Italien
14	Duna Borrégió (HU) Dunajskostredský (SK)	Duna gyöngye	Ungarn
15	Duna Borrégió (HU) Dunajskostredský (SK)	Dunaj	Slovakiet
16	Côte de Duras (FR)	Durasa	Italien
17	Korinthos-Korinthiakos (GR)	Corinto Nero	Italieno
18	Korinthos-Korinthiakos (GR)	Korinthiaki	Grækenland°
19	Fiano di Avellino (IT)	Fiano	Italien
20	Fortana del Taro (IT)	Fortana	Italien
21	Freisa d'Asti (IT) Freisa di Chieri (IT)	Freisa	Italien
22	Greco di Bianco (IT) Greco di Tufo (IT)	Greco	Italien
23	Grignolino d'Asti (IT) Grignolino del Monferrato Casalese (IT)	Grignolino	Italien
24	Izsáki Arany Sáfeher (HU)	Izsáki Sáfeher	Ungarn
25	Lacrima di Morro d'Alba (IT)	Lacrima	Italien
26	Lambrusco Grasparossa di Castelvetro	Lambrusco grasparossa	Italien
27	Lambrusco Grasparossa di Castelvetro	Lambrusco	Italien
28	Lambrusco di Sorbara (IT)
29	Lambrusco Mantovano (IT)
30	Lambrusco Salamino di Santa Corce (IT)
31	Lambrusco Salamino di Santa Corce (IT)	Lambrusco Salamino	Italien
32	Colli Maceratesi	Maceratino	Italien
33	Vino Nobile de Montepulciano (IT)	Montepulciano	Italieno
34	Nebbiolo d'Alba (IT)	Nebbiolo	Italien
35	Colli Bolognesi Classico Pignoletto (IT)	Pignoletto	Italien
36	Primitivo di Manduria	Primitivo	Italien
37	Rheingau (DE) Rheinhessen (DE)	Rajnai rizling	Ungarn (40)
38		Rajnski rizling	Serbien og Montenegro (39-40-45)
39		Renski rizling	Serbien og Montenegro (38-42-45), Slovenien° (44)
40		Rheinriesling	Bulgarieno, Østrig, Tyskland (42), Ungarn (37), Tjekkiet (48), Italien (42), Grækenland, Portugal, Slovenien
41		Rhine Riesling	Sydafrika°, Australieno, Chile (43), Moldova°, New Zealand°, Cypern, Ungarno
42		Riesling renano	Tyskland (40), Serbien og Montenegro (38-39-45), Italien (40)
43		Riesling Renano	Chile (41), Malta°
44		Radgonska ranina	Slovenien
45		Rizling rajnski	Serbien og Montenegro (38-39-42)
46		Rizling Rajnski	Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonieno, Kroatieno
47		Rizling rýnsky	Slovakiet°
48		Ryzlink rýnský	Tjekkiet (40)
49	Rossese di Dolceacqua (IT)	Rossese	Italien
50	Sangiovese di Romagna (IT)	Sangiovese	Italien
51	Štajerska Slovenija	Štajerska belina	Slovenien
52	Teroldego Rotaliano (IT)	Teroldego	Italien
53	Vinho Verde (PT)	Verdea	Italieno
54		Verdeca	Italien
55		Verdelho	Sydafrika°, Argentina, Australien, New Zealand, USA, Portugal
56		Verdelho Roxo	Portugal°
57		Verdelho Tinto	Portugal°
58		Verdello	Italieno, Spanieno
59		Verdese	Italieno
60		Verdejo	Spanieno
61	Verdicchio dei Castelli di Jesi (IT) Verdicchio di Matelica (IT)	Verdicchio	Italien
62	Vermentino di Gallura (IT) Vermentino di Sardegna (IT)	Vermentino	Italien
63	Vernaccia di San Gimignano (IT) Vernaccia di Serrapetrona (IT)	Vernaccia	Italien
64	Zalai borvidék (HU)	Zalagyöngye	Ungarn