31.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 30/100

(1)

I evalueringen af gennemførelsen af reformen af den fælles landbrugspolitik af 2003 er klimaændringer, vedvarende energikilder, vandforvaltning, biodiversitet og strukturomlægning inden for mejerisektoren blevet udpeget som afgørende nye udfordringer for det europæiske landbrug.

(2)

I den forbindelse forelagde Kommissionen den 20. november 2007 Europa-Parlamentet og Rådet en meddelelse med titlen »Forberedelser til »sundhedstjekket« af reformen af den fælles landbrugspolitik«. Der bør tages hensyn til denne meddelelse og de efterfølgende drøftelser om dens vigtigste elementer i Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget og de mange bidrag fra den offentlige høring.

(3)

Fællesskabet er som part i Kyotoprotokollen (4) blevet opfordret til at gennemføre og/eller opstille politikker og foranstaltninger i overensstemmelse med de nationale forhold såsom fremme af bæredygtige landbrugsformer ud fra overvejelser om klimaændringerne. Desuden skal parterne i henhold til Kyotoprotokollen opstille, gennemføre, offentliggøre og jævnligt ajourføre nationale og i givet fald regionale programmer for foranstaltninger til at imødegå klimaændringer samt foranstaltninger til at fremme en hensigtsmæssig tilpasning til klimaændringer. Sådanne programmer vil bl.a. vedrøre landbruget og skovbruget. Støtten til udvikling af landdistrikterne bør spille en større rolle i denne forbindelse. Der er stærke videnskabelige argumenter for, at der bør handles hurtigt. Fællesskabet er også blevet opfordret til at undersøge alle mulige måder, hvorpå udledningen af drivhusgasser kan reduceres. Selv om det europæiske landbrug har bidraget mere end nogen anden sektor til at reducere udledningen af drivhusgasser, vil landbruget i fremtiden skulle øge sin indsats på dette område som led i EU's overordnede strategi for klimaændringer.

(4)

Som følge af alvorlige problemer med vandknaphed og tørke fandt Rådet, i sine konklusioner om »vandknaphed og tørke« af 30. oktober 2007, at spørgsmålet om vandforvaltning, herunder vandkvalitet, desuden bør tages op i forbindelse med de relevante instrumenter i den fælles landbrugspolitik. En bæredygtig vandforvaltningspolitik er af allerstørste betydning for det europæiske landbrug for at sikre en mere effektiv udnyttelse af vandressourcerne i landbruget og en bedre beskyttelse af vandkvaliteten. Som følge af klimaændringerne forventes det, at tørkeramte områder bliver større og hyppigere i fremtiden.

(5)

Endvidere understregede Rådet i sine konklusioner af 18. december 2006 om »stop for tab af biodiversitet«, at beskyttelse af biodiversiteten fortsat er en stor udfordring, som yderligere understreges af klimaændringer og efterspørgslen efter vand, og at det, selv om der er gjort store fremskridt, vil kræve en yderligere indsats at nå Fællesskabets biodiversitetsmål for 2010. Landbruget spiller en afgørende rolle i arbejdet med at beskytte biodiversiteten.

(6)

Det er vigtigt at styrke aktionerne vedrørende disse fællesskabsprioriteter yderligere, navnlig i forbindelse med de programmer for udvikling af landdistrikterne, der er godkendt i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (5).

(7)

Innovation kan navnlig bidrage til udvikling af nye teknologier, produkter og processer og vil derfor understøtte bestræbelserne på at tackle klimaændringer, vedvarende energikilder, vandforvaltning og biodiversitet. Der bør ydes specifik støtte til innovation med henvisning til disse udfordringer for at øge effektiviteten af aktionerne på de forskellige områder.

(8)

Udløbet af mælkekvoteordningen i 2015 i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (6) vil kræve en særlig indsats fra malkekvægholderne for at tilpasse sig de skiftende vilkår, navnlig i ugunstigt stillede regioner. Det er derfor hensigtsmæssigt også at betegne denne særlige situation som en ny udfordring, som medlemsstaterne skal kunne tage op med henblik på at sikre en »blød landing« for deres mejerisektorer.

(9)

I betragtning af, hvor vigtige disse prioriteter er, bør medlemsstaterne i deres programmer for udvikling af landdistrikterne inkorporere aktioner, godkendt i henhold til denne forordning, der tager sigte på at tackle de nye udfordringer.

(10)

I henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005 kan Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (programmeringsperioden 2007-2013), der blev vedtaget ved Rådets afgørelse 2006/144/EF (7), revideres for at tage hensyn til større ændringer i Fællesskabets prioriteter. Medlemsstater, der modtager supplerende midler, bør derfor revidere deres nationale strategiplaner som følge af eventuelle ændringer af Fællesskabets strategiske retningslinjer, så der fastlægges en ramme for, hvornår programmerne skal ændres. Denne forpligtelse bør kun gælde de medlemsstater, der fra 2010 modtager ekstra finansielle midler, der fremkommer ved anvendelsen af den obligatoriske graduering i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (8) og, fra 2011, sådanne uudnyttede midler under de nationale lofter for enkeltbetalingsordningen i henhold til nævnte forordning, som de måtte beslutte at overføre til ELFUL.

(11)

Der bør fastsættes en frist for inkorporering i programmerne for udvikling af landdistrikterne af aktioner, der tager sigte på de nye udfordringer, og for forelæggelse af de reviderede programmer for udvikling af landdistrikterne for Kommissionen, så medlemsstaterne har tilstrækkelig tid til at ændre deres programmer for udvikling af landdistrikterne under hensyn til Fællesskabets reviderede strategiske retningslinjer og nationale strategiplaner.

(12)

Da landbrugerne i de nye medlemsstater, bortset fra Bulgarien og Rumænien, ifølge tiltrædelsesakterne af 2003 og 2005, vil få direkte støtte via en indfasningsordning, og reglerne for graduering først finder anvendelse for disse landbrugere fra 2012, vil de nye medlemsstater ikke skulle deres nationale strategiplaner. Fristerne for de nye medlemsstater til at revidere og forelægge deres programmer for udvikling af landdistrikterne bør tilpasses i overensstemmelse hermed. Da reglerne for graduering af samme grund ikke finder anvendelse for Bulgarien og Rumænien før 2013, bør forpligtelsen til at revidere deres nationale strategiplaner og programmer for udvikling af landdistrikterne ikke finde anvendelse for disse nye medlemsstater.

(13)

Kravene til indholdet i programmerne for udvikling af landdistrikterne bør tilpasses som følge af de nye forpligtelser. Der bør etableres en ikke-udtømmende liste over aktionstyper og deres potentielle virkninger for at hjælpe medlemsstaterne med at udpege de aktioner, der vedrører de nye udfordringer, og som falder ind under de retlige rammer for udvikling af landdistrikterne.

(14)

For at tilskynde modtagerne yderligere til at deltage i aktioner, der tager sigte på de nye prioriteter, bør der være mulighed for at fastsætte højere støttebeløb og -satser for sådanne aktioner.

(15)

For at styrke samarbejdet om udvikling af nye produkter, processer og teknologier i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren bør der være større fleksibilitet med hensyn til sammensætningen af projektdeltagerne.

(16)

For landmænd, der bliver berørt af væsentlige nedsættelser af værdien af deres direkte betalinger i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (9), bør der fra regnskabsåret 2011 ydes overgangsomstruktureringsstøtte, der gradvis bliver mindre og ikke er diskriminerende. Der bør ydes en sådan støtte gennem programmerne for udvikling af landdistrikterne for at bistå de berørte landbrugere med at tilpasse sig til de ændrede vilkår ved at omstrukturere deres økonomiske aktiviteter inden for og uden for landbruget.

(17)

For at skabe større fleksibilitet med hensyn til støtte, der indvirker på landbrugsmiljøet, bør medlemsstaterne kunne bringe landbrugsmiljøtilsagn til ophør og stille tilsvarende støtte til rådighed under første søjle på betingelse af, at der tages hensyn til støttemodtagerens økonomiske interesser og legitime forventninger, og de samlede fordele for miljøet opretholdes.

(18)

Ved forordning (EF) nr.1782/2003 indførtes princippet om, at landbrugere, der ikke opfylder visse krav inden for folkesundhed og dyre- og plantesundhed, miljø og dyrevelfærd, får nedsat deres direkte støtte eller bliver udelukket fra at modtage direkte støtte. Forordning (EF) nr. 1698/2005 indførte samme princip i forbindelse med udvikling af landdistrikter for visse foranstaltninger. Denne såkaldte krydsoverensstemmelsesordning udgør en integrerende del af Fællesskabets støtte i form af direkte betalinger og udvikling af landdistrikterne. Der er dog forskelle mellem de to anvendelsesområder, eftersom flere af reglerne i krydsoverensstemmelsesordningen for direkte betalinger ikke indgår i krydsoverensstemmelsen for udvikling af landdistrikterne. For at skabe sammenhæng er det nødvendigt at tilpasse reglerne for krydsoverensstemmelse for udvikling af landdistrikterne til reglerne for krydsoverensstemmelse for direkte betalinger, navnlig for så vidt angår ansvar i tilfælde af overdragelse af jord, minimumstærskler for nedsættelse og udelukkelse, mindre grove tilfælde af misligholdelse, de specifikke kriterier der skal tages hensyn til i de detaljerede regler for nedsættelse og udelukkelse, der skal fastsættes, og nye anvendelsesdatoer for krav vedrørende dyrevelfærd i nye medlemsstater.

(19)

I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 73/2009 skal finansielle midler, der fremkommer ved anvendelsen af den obligatoriske graduering i henhold til nævnte forordning sammen med, fra 2011, sådanne uudnyttede midler under de nationale lofter for enkeltbetalingsordningen i henhold til nævnte forordning, som medlemsstaterne måtte beslutte at overføre til ELFUL, anvendes til at støtte udvikling af landdistrikterne. Det bør sikres, at et beløb svarende til disse midler, anvendes til at støtte aktioner, der vedrører de nye udfordringer.

(20)

Da der er tale om specifik og obligatorisk anvendelse af ekstrabeløb svarende til disse midler, skulle det ikke have nogen konsekvenser for ligevægten mellem de forskellige mål for støtten til udvikling af landdistrikterne.

(21)

I betragtning af betydningen af de nye udfordringer på fællesskabsplan og nødvendigheden af, at de hurtigt tages op, bør ELFUL-bidraget forhøjes for at lette gennemførelsen af aktionerne i forbindelse hermed.

(22)

Overvågningsudvalgets rolle og funktioner i forbindelse med ændringer af programmerne for udvikling af landdistrikterne bør ændres for at øge effektiviteten.

(23)

Af hensyn til retssikkerheden og med henblik på forenkling bør de regler, der fastsætter, at traktatens artikel 87, 88 og 89 ikke finder anvendelse på de betalinger, som medlemsstaterne foretager i henhold til og i overensstemmelse med denne forordning, præciseres og harmoniseres.

(24)

For yderligere at lette unge landbrugeres etablering og den strukturelle tilpasning af deres bedrift efter etableringen bør det maksimale støttebeløb forhøjes.

(25)

For at få fastlagt de nye rammer for en rettidig gennemførelse af de reviderede nationale strategiplaner og programmer for udvikling af landdistrikterne, navnlig for så vidt angår de beløb, der stilles til rådighed ved graduering, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2009 sammen med forordning (EF) nr. 73/2009, der er blevet vedtaget inden for rammerne af sundhedstjekket. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft bør ikke anfægte princippet om de berørte støttemodtageres retssikkerhed. På baggrund af samme princip finder de ændrede bestemmelser vedrørende anvendelsen af krydsoverensstemmelse dog anvendelse fra den 1. januar 2010.

(26)

Forordning (EF) nr. 1698/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 11, stk. 3, litra d), affattes således:

2)

I kapitel II indsættes følgende artikel:

»Artikel 12a

Revision

1.   Hver medlemsstat, som fra 2010 modtager ekstra midler, der fremkommer ved anvendelsen af den obligatoriske graduering i henhold til artikel 9, stk. 4, og artikel 10, stk. 3, sammen med, fra 2011, de beløb, der fremkommer i henhold til artikel 136 i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (10), skal efter proceduren i denne forordnings artikel 12, stk. 1, revidere sin nationale strategiplan som følge af den revision af Fællesskabets strategiske retningslinjer, der er omhandlet i denne forordnings artikel 10.

2.   Den revidere nationale strategiplan, der er omhandlet i stk. 1, fremsendes til Kommissionen senest den 30. juni 2009.

3)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 16a

Særlige aktioner med henblik på visse prioriteter

1.   Fra den 1. januar 2010 skal medlemsstaterne i deres programmer for udvikling af landdistrikterne fastsætte aktionstyper, der i overensstemmelse med deres specifikke behov tager sigte på følgende prioriteter, der er beskrevet i Fællesskabets strategiske retningslinjer og yderligere specificeret i de nationale strategiplaner:

De aktionstyper, der skal rettes mod de prioriteter, som er omhandlet i første afsnit, tager sigte på at opnå virkninger som de potentielle virkninger, der er angivet i bilag II. Det nævnte bilag indeholder en vejledende liste over sådanne typer aktioner og deres potentielle virkninger.

De reviderede programmer for udvikling af landdistrikterne i forbindelse med de aktioner, der er omhandlet i dette stykke, forelægges for Kommissionen senest den 30. juni 2009.

2.   Fra den 1. januar 2010 kan de støttesatser, der er fastsat i bilag I, forhøjes med 10 procentpoint for de typer aktioner, der er omhandlet i stk. 1.

3.   Fra den 1. januar 2010 skal hvert program for udvikling af landdistrikterne også indeholde følgende:

4.   For nye medlemsstater som defineret i artikel 2, litra g), i forordning (EF) nr. 73/2009 skal begyndelsesdatoerne i de indledende sætninger i stk. 1 og 3 være 1. januar 2013, datoen for indlevering af de i stk. 1 omhandlede reviderede programmer for udvikling af landdistrikterne skal være 30. juni 2012 og den i stk. 3, litra b), nævnte periode skal være 1. januar 2013 til 31. december 2013.

5.   Stk. 1, 3 og 4 finder ikke anvendelse på Bulgarien og Rumænien.«.

4)

I artikel 17 tilføjes følgende stk.:

»3.   I ELFUL's samlede bidrag, som ligger til grund for beregningen af det økonomiske bidrag, som Fællesskabet mindst skal bidrage med pr. akse, jf. denne artikels stk. 1 og 2, tages der ikke højde for de beløb, der svarer til dem, der fremkommer ved anvendelsen af den obligatoriske graduering i henhold til artikel 69, stk. 5a.«.

5)

I artikel 20, stk. 1, affattes litra d) således:

6)

I artikel 29, stk. 1, tilføjes følgende punktum:

»Samarbejdet skal omfatte mindst to aktører, hvoraf mindst en enten er primærproducent eller tilhører forarbejdningsindustrien.«.

7)

Følgende artikel indsættes i underafdeling 4 »Betingelser for overgangsforanstaltninger«:

»Artikel 35a

Bedrifter under omstrukturering på grund af en reform af en fælles markedsordning

1.   Støtte i henhold til artikel 20, litra d), nr. iii), til landbrugsbedrifter, der er under omstrukturering, herunder diversificering uden for landbrugsaktiviteter, på grund af en reform af en fælles markedsordning ydes til landbrugere, hvis direkte betalinger fra 2010 bliver nedsat med mere end 25 % i forhold til 2009 i henhold til forordning (EF) nr. 1782/2003, og som forelægger en forretningsplan.

2.   Det vurderes efter tolv måneder, om der er sket fremskridt med hensyn til den i stk. 1 nævnte forretningsplan.

3.   Støtten udbetales i form af en degressiv fast støtte og kun i årene 2011, 2012 og 2013. Støtten begrænses til det maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag I, og må under ingen omstændigheder overstige 50 % af nedsættelsen af de direkte betalinger sammenlignet med 2009 i henhold til forordning (EF) nr. 1782/2003.«.

8)

I artikel 39, stk. 3, tilføjes følgende afsnit:

»Medlemsstaterne kan bringe sådanne tilsagn til ophør, uden at den pågældende støttemodtager er forpligtet til at tilbagebetale allerede modtaget støtte, forudsat at:

9)

Følgende artikel indsættes i underafdeling 4 »Overholdelse af normer«:

»Artikel 50a

Hovedkrav

1.   En modtager af direkte betalinger i henhold til artikel 36, litra a), nr. i) til v), og artikel 36, litra b), nr. i), iv) og (v), skal på hele bedriften overholde de lovbestemte forvaltningskrav og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand som fastsat i artikel 5 og 6 i samt i bilag II og III til forordning (EF) nr. 73/2009.

Forpligtelsen til at overholde de lovbestemte forvaltningskrav og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand som omhandlet i stk. 1 finder hverken anvendelse på ikke-landbrugsmæssige aktiviteter på en bedrift eller ikke-landbrugsmæssige områder, som der ikke ansøges om støtte til i henhold til denne forordnings artikel 36, litra b), nr. i), iv) og (v).

2.   Den kompetente nationale myndighed sørger for, at modtageren, bl.a. ved brug af elektroniske kommunikationsmidler, får en liste over de lovbestemte forvaltningskrav og de betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand, der skal overholdes.«.

10)

Artikel 51, stk. 1, affattes således:

»1.   Hvis de lovbestemte forvaltningskrav eller betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand ikke overholdes på ethvert tidspunkt i et givet kalenderår (i det følgende benævnt »det pågældende kalenderår«), og den pågældende misligholdelse skyldes en handling eller undladelse, der direkte kan tilskrives den modtager, som i henhold til artikel 36, litra a), nr. i) til (v), og artikel 36, litra b), nr. i), iv) og v), har ansøgt om betaling i det pågældende kalenderår, nedsættes eller udelukkes de samlede direkte betalinger, der er ydet eller skal ydes til denne modtager i forbindelse med det pågældende kalenderår, efter de detaljerede regler, der er nævnt i stk. 4.

Den nedsættelse eller udelukkelse, der er omhandlet i stk. 1, finder også anvendelse, hvis minimumskravene til anvendelse af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler, jf. artikel 39, stk. 3, ikke er er overholdt på ethvert tidspunkt i det pågældende kalenderår, og den pågældende misligholdelse skyldes en handling eller en undladelse, der direkte kan tilskrives den modtager, der har ansøgt om betaling i henhold til artikel 36, litra a), nr. iv).

Første og andet afsnit finder også anvendelse, hvis den pågældende misligholdelse skyldes en handling eller en undladelse, der direkte kan tilskrives den person, til eller fra hvem landbrugsjorden er blevet overdraget.

I dette stykke forstås ved »overdragelse« alle former for transaktioner, hvorved jorden ophører med at være til overdragerens rådighed.

Uanset tredje afsnit gælder det, at hvis den person, som handlingen eller undladelsen direkte kan tilskrives, har ansøgt om betaling i det pågældende kalenderår, finder nedsættelsen eller udelukkelsen anvendelse på de samlede betalinger, der er ydet eller skal ydes til denne person.«.

11)

Artikel 51, stk. 2, affattes således:

»2.   Den i stk. 1 omhandlede nedsættelse eller udelukkelse af betalinger finder ikke anvendelse i overgangsperioden på normer, for hvilke der er bevilget en overgangsperiode i henhold til artikel 26, stk. 1.

Uanset stk. 1 og i overensstemmelse med betingelserne i de gennemførelsesbestemmelser, der er nævnt i stk. 4, kan medlemsstaterne beslutte ikke at foretage en nedsættelse eller ikke at udelukke en betaling, hvis nedsættelsen eller den udelukkede betaling er på 100 EUR eller derunder pr. modtager pr. kalenderår.

Hvis en medlemsstat beslutter at gøre brug af den mulighed, der er nævnt i andet afsnit, træffer myndighederne det følgende år de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at modtageren afhjælper de konstaterede misligholdelser. Modtageren underrettes om de misligholdelser, der er konstateret, og om forpligtelsen til at træffe afhjælpende foranstaltninger.«.

12)

Artikel 51, stk. 3, ændres således:

13)

Artikel 51, stk. 4, affattes således:

»4.   De nærmere regler for nedsættelse og udelukkelse fastsættes efter proceduren i artikel 90, stk. 2. Der tages i den forbindelse hensyn til, hvor alvorlig eller omfattende den konstaterede misligholdelse er, hvor længe den har stået på, og hvor ofte den er forekommet, samt til følgende kriterier:

14)

I artikel 69 indsættes følgende stykker:

»5a.   I perioden 1. januar 2010 — 31. december 2015 afholder medlemsstaterne udelukkende udgifter svarende til de beløb, der fremkommer ved anvendelsen af den obligatoriske graduering i henhold til artikel 9, stk. 4, og artikel 10, stk. 3, sammen med, fra 2011, de beløb, der fremkommer i henhold til artikel 136 i forordning (EF) nr. 73/2009, i form af fællesskabsstøtte inden for rammerne af de gældende programmer for udvikling af landdistrikterne til de typer aktioner, der er omhandlet i artikel 16a i denne forordning.

For nye medlemsstater som defineret i artikel 2, litra g), i forordning (EF) nr. 73/2009 skal perioden i første afsnit være fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2015.

De to første afsnit finder ikke anvendelse på Bulgarien og Rumænien.

5b.   Hvis det faktiske fællesskabsbidrag til de aktioner, som er omhandlet i denne artikels stk. 5a, ved programmets afslutning er mindre end det beløb, der er omhandlet i stk. 5a, tilbagebetaler medlemsstaterne differencen til De Europæiske Fællesskabers almindelige budget op til det beløb, som de samlede bevillinger til andre aktioner end dem, der er omhandlet i artikel 16a, er overskredet med.

5c.   Med henblik på artikel 25 i forordning (EF) nr. 1290/2005 tages der ikke hensyn til de beløb, der er omhandlet i denne artikels stk. 5a.«.

15)

I artikel 70, stk. 4, tilføjes følgende afsnit:

»Uanset lofterne i stk. 3 kan ELFUL's bidrag forhøjes til 90 % for konvergensregioner og til 75 % for ikke-konvergensregioner til de aktionstyper, der er omhandlet i artikel 16a i denne forordning, op til det beløb, der fremkommer ved anvendelsen af den obligatoriske graduering i henhold til artikel 9, stk. 4, og artikel 10, stk. 3, sammen med, fra 2011, de beløb, der fremkommer i henhold til artikel 136 i forordning (EF) nr. 73/2009«.

16)

Artikel 78, litra f), affattes således:

17)

Artikel 88, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Uanset denne forordnings artikel 89 gælder traktatens artikel 87, 88 og 89 dog ikke for betalinger, som medlemsstaterne foretager i henhold til og i overensstemmelse med denne forordning og traktatens artikel 36.«.

18)

Ordet »bilag« erstattes af »bilag I« i titlen til bilaget og i følgende artikler: 22, stk. 2, 23, stk. 6, 24, stk. 2, 26, stk. 2, 27, stk. 3, 28, stk. 2, 31, stk. 2, 32, stk. 2, 33, 34, stk. 3, 35, stk. 2, 37, stk. 3, 38, stk. 2, 39, stk. 4, 40, stk. 3, 43, stk. 4, 44, stk. 4, 45, stk. 3, 46, 47, stk. 2, 88, stk. 2, 88, stk. 4, 88, stk. 6.

19)

Bilaget ændres således:

20)

Der tilføjes et nyt bilag, der affattes som angivet i bilaget til denne forordning.