om fælles bestemmelser for måleinstrumenter og for måletekniske kontrolmetoder

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

2. I dette direktiv forstås ved »instrumenter« måleinstrumenter, dele af sådanne måleinstrumenter, supplerende anordninger samt måleanlæg.

3. Medlemsstaterne kan ikke under påberåbelse af dette direktiv eller af særdirektiverne modsætte sig, forbyde eller begrænse markedsføring og anvendelse af de i stk. 1 omhandlede instrumenter eller varer, såfremt disse instrumenter eller varer er forsynet med EF-stempler og/eller EF-mærker i overensstemmelse med betingelserne i dette direktiv og i de særdirektiver, der vedrører de omhandlede instrumenter eller varer.

4. Medlemsstaterne skal tillægge EF-typegodkendelse og EF-førstegangsverifikation samme gyldighed som de tilsvarende nationale foranstaltninger.

6. I særdirektiverne kan der fastsættes en dato, fra hvilken fællesskabsbestemmelserne erstatter de gældende nationale bestemmelser.

1. Medlemsstaterne foretager EF-typegodkendelse i henhold til dette direktiv og særdirektiverne.

2. EF-typegodkendelse af instrumenter er en godkendelse af disse til EF-førstegangsverifikation og, såfremt der ikke kræves EF-førstegangsverifikation, en tilladelse til markedsføring og/eller anvendelse heraf. Fritages en kategori af instrumenter for EF-typegodkendelse ved særdirektiv(er), der vedrører den pågældende kategori, er disse instrumenter direkte godkendt til EF-førstegangsverifikation.

3. Såfremt medlemsstaterne råder over det nødvendige kontroludstyr hertil, meddeler de EF-typegodkendelse til ethvert instrument, som opfylder forskrifterne i dette direktiv og i de særdirektiver, som vedrører det pågældende instrument.

4. Kun fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant kan ansøge om EF-typegodkendelse. Ansøgningen vedrørende en og samme instrumenttype kan kun foretages i en enkelt medlemsstat.

5. Den medlemsstat, der har meddelt en EF-typegodkendelse, træffer de nødvendige forholdsregler med henblik på at blive holdt underrettet om alle ændringer af eller tilføjelser til den godkendte instrumenttype. Den underretter de øvrige medlemsstater om disse ændringer.

Ændringer af eller tilføjelser til en godkendt instrumenttype skal godkendes i en supplerende EF-typegodkendelse fra den medlemsstat, der har udstedt EF-typegodkendelsen, når de pågældende ændringer eller tilføjelser har eller kan have indflydelse på måleresultater eller på de sædvanlige betingelser for anvendelse af instrumentet.

I stedet for tillæg til den oprindelige EF-typegodkendelsesattest gives der imidlertid ny EF-typegodkendelse for den ændrede type, såfremt denne er ændret, efter at dette direktiv eller det pågældende særdirektiv er blevet ændret eller tilpasset på en sådan måde, at den ændrede type ellers kun kunne godkendes i henhold til de nye bestemmelser.

Udstedes en EF-typegodkendelse for supplerende anordninger, fastsættes i typegodkendelsen følgende:

Giver den afprøvning, som foretages af et instrument i forbindelse med EF-typegodkendelse i henhold til dette direktiv og de særdirektiver, der vedrører det omhandlede instrument, et tilfredsstillende resultat, udsteder den medlemsstat, der har gennemført afprøvningen, en attest om EF-typegodkendelse.

Ansøgeren har i de tilfælde, der er nævnt i artikel 11 i dette direktiv eller i et særdirektiv, pligt til og i øvrige tilfælde ret til på alle instrumenter, der er i overensstemmelse med den godkendte type, at anbringe eller lade anbringe det i attesten omhandlede EF-godkendelsesmærke.

1. EF-typegodkendelsen gælder i ti år. Dens gyldighed kan forlænges for ti år ad gangen. Antallet af instrumenter, der kan fremstilles i overensstemmelse med den godkendte type, er ikke begrænset.

EF-typegodkendelser, som er udstedt på grundlag af forskrifter i dette direktiv og i et særdirektiv, kan ikke forlænges efter den dato, hvor en ændring eller tilpasning af disse fællesskabsforskrifter er trådt i kraft, såfremt disse EF-typegodkendelser ikke ville kunne udstedes på grundlag af disse nye forskrifter.

Forlænges gyldigheden af en EF-typegodkendelse ikke, gælder denne godkendelse dog fortsat for de instrumenter, der allerede anvendes.

2. Anvendes en ny teknik, som ikke er omhandlet i et særdirektiv, kan der gives EF-typegodkendelse med begrænset virkning efter forudgående høring af de øvrige medlemsstater.

Gyldigheden af en sådan godkendelse er begrænset til højst to år. Den kan forlænges med indtil tre år.

3. Er en medlemsstat, der har meddelt en begrænset EF-typegodkendelse i henhold til stk. 2, af den opfattelse, at den nye teknik har vist sig tilfredsstillende, fremsætter den begæring om tilpasning til den tekniske udvikling af særdirektiverne og eventuelt af bilag I og II til dette direktiv efter fremgangsmåden i artikel 17, stk. 2.

Kræves der ikke EF-typegodkendelse for en kategori af instrumenter, der opfylder forskrifterne i et særdirektiv, kan instrumenter i denne kategori fra fabrikantens side og på hans ansvar forsynes med det særlige mærke i henhold til bilag I, punkt 3.3.

1. En medlemsstat, der har meddelt en EF-typegodkendelse, kan tilbagekalde denne i følgende tilfælde:

2. En medlemsstat, der har meddelt en EF-typegodkendelse, skal tilbagekalde denne, hvis det viser sig, at instrumenter af den godkendte konstruktion ved anvendelsen udviser en fejl af generel karakter, der gør dem uegnede til deres formål.

3. Underrettes den medlemsstat, der har meddelt en EF-typegodkendelse af en anden medlemsstat om, at der foreligger et af de i stk. 1 eller 2 nævnte forhold, iværksætter den efter høring af denne anden medlemsstat ligeledes de i disse stykker omhandlede foranstaltninger.

4. Den medlemsstat, der har konstateret det i stk. 2 nævnte forhold, kan indtil videre forbyde salg og anvendelse af de pågældende instrumenter.

Den underretter omgående de andre medlemsstater og Kommissionen med angivelse af grundene til afgørelsen.

Det samme gælder i de i stk. 1 omhandlede tilfælde for instrumenter, for hvilke der ikke kræves nogen EF-førstegangsverifikation, når fabrikanten, efter at henvisning har fundet sted, ikke har tilvejebragt overensstemmelse med den godkendte konstruktion, henholdsvis med kravene i det pågældende særdirektiv.

5. Bestrider den medlemsstat, der har meddelt EF-typegodkendelsen, at et forhold, som nævnt i stk. 2, og som er blevet anmeldt til den, foreligger, eller at nogle foranstaltninger, der er iværksat i henhold til stk. 4, er berettigede, søger de pågældende medlemsstater at bilægge striden.

Kommissionen holdes løbende underrettet om sådanne bestræbelser. Om nødvendigt foranstalter den passende konsultationer med henblik på at tilvejebringe en løsning.

1. EF-førstegangsverifikation består i afprøvning og bekræftelse af et nyt eller renoveret instruments overensstemmelse med den godkendte type og/eller med forskrifterne i dette direktiv og de pågældende særdirektiver. Verifikationen markeres med mærket for EF-førstegangsverifikation.

2. EF-førstegangsverifikationen af instrumenter kan i de tilfælde, som er nævnt i særdirektiverne, og på de deri omhandlede betingelser, foretages på anden vis end ved enhedsverifikation.

3. Råder medlemsstaterne over det nødvendige tekniske udstyr, foretager de EF-førstegangsverifikation af de instrumenter, der efter fabrikantens angivelse besidder de måletekniske egenskaber og opfylder de tekniske forskrifter om udførelse og funktion, der er fastlagt i det særdirektiv, der gælder for den pågældende kategori af instrumenter.

4. For instrumenter, der er forsynet med stemplet for EF-førstegangsverifikation, gælder medlemsstaternes forpligtelse i henhold til artikel 1, stk. 3, til udgangen af året efter det år, hvor stemplet for EF-førstegangsverifikationen er blevet anbragt, med mindre der er fastlagt et længere tidsrum i særdirektiverne.

1. Indleveres et instrument til EF-førstegangsverifikation, undersøger den medlemsstat, der foretager afprøvningen, om:

2. Den afprøvning, der gennemføres ved EF-førstegangsverifikation, omfatter i overensstemmelse med særdirektiverne bl.a.:

Er resultatet af den afprøvning, som foretages af et instrument i forbindelse med EF-førstegangsverifikation, tilfredsstillende og udført i overensstemmelse med forskrifterne i dette direktiv og særdirektiverne, anbringes de mærker for den delvise eller endelige EF-verifikation i henhold til bestemmelserne i bilag II, punkt 3, på instrumentet under den berørte medlemsstats ansvar.

Er der for en kategori af instrumenter, der opfylder forskrifterne i et særdirektiv, ikke foreskrevet nogen EF-førstegangsverifikation, forsynes instrumenterne i denne kategori fra fabrikantens side og på dennes ansvar med det særlige mærke, der er beskrevet i bilag I, punkt 3.4.

Medlemsstaterne iværksætter alle egnede foranstaltninger for at forhindre, at der i forbindelse med instrumenter anvendes stempler eller påskrifter, der kan medføre forveksling med EF-mærker eller EF-stempler.

Hver enkelt medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om, hvilke tjenestegrene, organer og institutter, der er behørigt bemyndigede til at gennemføre de i dette direktiv og i særdirektiverne omhandlede afprøvninger, til at udstede EF-typegodkendelsesattester samt til at anbringe EF-førstegangsverifikationsmærker.

Medlemsstaterne kan kræve, at de foreskrevne påskrifter affattes på deres officielle sprog.

I særdirektiverne fastsættes kravene til afprøvninger af de instrumenter, der er i brug, og som er forsynet med EF-stempler og EF-mærker, og især de maksimale fejltolerancer under brugen. Såfremt de nationale bestemmelser fastsætter mindre strenge krav for instrumenter, der ikke er forsynet med EF-stempler og EF-mærker, kan disse krav anvendes som kriterier ved afprøvningerne.

De nødvendige ændringer med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling af bilag I og II til dette direktiv og bilagene til de i artikel 1 nævnte særdirektiver vedtages af Kommissionen. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv og i særdirektiverne, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 17, stk. 2.

Denne procedure anvendes dog ikke på kapitlet vedrørende måleenhederne i det imperiale system i bilaget til direktivet vedrørende måleenheder eller på bilagene vedrørende værdiskalaerne for færdigpakkede varer til direktiverne vedrørende færdigpakkede varer.

1. Kommissionen bistås af Udvalget for Tilpasning til den Tekniske Udvikling af de i artikel 16 nævnte direktiver.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Afgørelser, der træffes til gennemførelsen af dette direktiv og de særdirektiver, der vedrører de omhandlede instrumenter, og ved hvilke EF-typegodkendelse afslås, ikke forlænges eller tilbagekaldes, eller ved hvilke EF-førstegangsverifikation afslås eller markedsføring eller ibrugtagning af et instrument forbydes, skal begrundes. De meddeles den pågældende med angivelse af de retsmidler, der gælder i henhold til medlemsstaternes lovgivning, og af fristerne for anvendelse af disse.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Direktiv 71/316/EØF, som ændret ved de retsakter, der er nævnt i bilag III, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag III, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag IV.

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(2) Europa-Parlamentets udtalelse af 4.12.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 23.3.2009.

BILAG I

EF-TYPEGODKENDELSE

1. Ansøgning om EF-godkendelse

1.1.

Ansøgning og korrespondance skal være affattet på det officielle sprog i den medlemsstat, i hvilken ansøgningen indgives. Denne medlemsstat kan kræve, at vedlagte dokumenter ligeledes er affattet på dette officielle sprog.

Ansøgeren skal samtidig tilsende hver medlemsstat et eksemplar af sin ansøgning.

1.2.

Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:

a)	fabrikantens eller firmaets, den befuldmægtigedes eller ansøgerens navn og adresse

b)	måleinstrumentets kategori

c)	påtænkt anvendelse

d)	måletekniske data

e)	eventuel handelsbetegnelse eller typebetegnelse.

1.3.

Sammen med ansøgningen skal i to eksemplarer vedlægges de dokumenter, der er nødvendige for dens behandling, navnlig:

1.3.1.

en beskrivelse af:

a)	instrumentets udførelse og funktion

b)	anordninger, der garanterer en sikker funktion

c)	regulerings- og justeringsindretninger

stederne for anbringelse af:

—	verifikationsstemplet

—	(eventuel) plombering

1.3.2.

samlingstegning for instrumentet samt eventuelt detailtegninger af vigtige konstruktionsdele

1.3.3.

principdiagram samt eventuelt en fotografisk gengivelse.

1.4.	Er der allerede meddelt nationale godkendelser, skal sådanne vedlægges ansøgningen.

2. EF-godkendelsesprøve

2.1.

EF-godkendelsesprøven består af:

2.1.1.

en gennemgang af konstruktionsdokumenterne og en afprøvning af de måletekniske data, foretaget på den måletekniske tjenestes laboratorier, på godkendte prøvelaboratorier eller på produktions-, leverings- eller installationsstedet

2.1.2.

en gennemgang alene af de indleverede dokumenter, når de måletekniske data kendes i enkeltheder.

2.2.	Afprøvningen omfatter hele instrumentets funktion under normale anvendelsesbetingelser. Under disse betingelser skal instrumentet bevare de krævede måletekniske egenskaber.

2.3.	Art og omfang af afprøvningen i henhold til punkt 2.1 kan fastsættes i særdirektiverne.

2.4.	Den måletekniske tjeneste kan kræve, at ansøgeren stiller de normalinstrumenter samt det kvalificerede personale, som måtte være nødvendigt ved prøvens gennemførelse, til dens rådighed.

3. EF-godkendelsesattest og godkendelsesmærke

3.1.

EF-godkendelsesattesten angiver resultaterne af konstruktionsafprøvningen og fastsætter de øvrige krav, der skal overholdes. Der skal vedlægges beskrivelser, tegninger og diagrammer, der er nødvendige til identifikation af konstruktionen og til forklaring af funktionen. Godkendelsesmærket i henhold til artikel 4 har form af et stiliseret ε. Dette mærke indeholder:

—

i den øverste del, kendingsbogstavet eller kendingsbogstaverne for den medlemsstat, der har givet godkendelsen (B for Belgien, BG for Bulgarien, CZ for Tjekkiet, DK for Danmark, D for Tyskland, EST for Estland, IRL for Irland, EL for Grækenland, E for Spanien, F for Frankrig, I for Italien, CY for Cypern, LV for Letland, LT for Litauen, L for Luxembourg, H for Ungarn, M for Malta, NL for Nederlandene, A for Østrig, PL for Polen, P for Portugal, RO for Rumænien, SI for Slovenien, SK for Slovakiet, FI for Finland, S for Sverige, UK for Det Forenede Kongerige) samt årstallet for godkendelsen

—	i den nederste del en betegnelse, der fastsættes af den kompetente måletekniske tjeneste (kendingsnummer).

Et eksempel på dette godkendelsesmærke findes under punkt 6.1.

3.2.	Ved en begrænset EF-godkendelse suppleres dette mærke ved, at der foran det stiliserede ε anbringes et P af samme størrelse. Et eksempel på dette godkendelsesmærke findes under punkt 6.2.

3.3.	Det mærke, der er nævnt i artikel 6, svarer til et EF-godkendelsesmærke, hvor det stiliserede bogstav ε er erstattet med sit spejlbillede symmetrisk om en lodret akse, og har ingen anden angivelse, medmindre andet bestemmes i særdirektiverne. Et eksempel på dette mærke findes under punkt 6.3.

3.4.	Mærket i henhold til artikel 11 i dette direktiv svarer til et EF-godkendelsesmærke omskrevet med en sekskant. Et eksempel på dette mærke findes under punkt 6.4.

3.5.

De i punkt 3.1 til 3.4 nævnte mærker, der er anbragt af fabrikanten i henhold til bestemmelserne i dette direktiv, skal på ethvert måleinstrument og enhver supplerende anordning, der indleveres til verifikation, være anbragt på et synligt sted, være let læselige, og må ikke kunne slettes. Er der tekniske vanskeligheder forbundet med anbringelsen, kan der gives mulighed for undtagelser i særdirektiverne, eller sådanne undtagelser kan indrømmes efter aftale med EF-medlemsstaternes måletekniske tjenester.

4. Deponering af instrumentmodel

I de i særdirektiverne nævnte tilfælde kan den godkendende myndighed, når den anser dette for påkrævet, forlange, at der deponeres en model af den godkendte måleinstrumentkonstruktion. I stedet for denne instrumentmodel kan den måletekniske tjeneste også godkende, at der deponeres dele af måleinstrumentet, prototyper eller tegninger, hvilket i så fald angives på EF-godkendelsesattesten.

5. Godkendelsens bekendtgørelse

5.1.	På tidspunktet for meddelelsen til den interesserede tilsendes der Kommissionen og de andre medlemsstater genparter af godkendelsesattesterne; efter ønske kan disse også få genparter af prøverapporterne.

5.2.	Tilbagekaldelse af en EF-typegodkendelse samt andre meddelelser om EF-typegodkendelsens omfang og gyldighed sker ligeledes efter fremgangsmåden for bekendtgørelse i henhold til punkt 5.1.

5.3.	En medlemsstat, der afviser en EF-typegodkendelse, underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom.

6. Mærker for EF-typegodkendelser

6.1.

Mærke for EF-typegodkendelse

Eksempel:

EF-typegodkendelse, udstedt af Physikalisch-technische Bundesanstalt (PTB) i Tyskland i 1971 (jf. punkt 3.1, første led).

EF-typegodkendelsens kendingsnummer (jf. punkt 3.1, andet led).

6.2.

Mærke for EF-typegodkendelse med begrænset virkning (se punkt 3.2)

Eksempel:

EF-typegodkendelse med begrænset virkning, udstedt af Physikalisch-technische Bundesanstalt i Tyskland i 1971.

Kendingsnummeret for EF-typegodkendelsen med begrænset virkning

6.3.

Mærke for fritagelse for EF-typegodkendelse (se punkt 3.3)

Eksempel:

6.4.

Mærke for EF-typegodkendelse i tilfælde af, at instrumentet er fritaget for førstegangsverifikation (jf. punkt 3.4)

Eksempel:

EF-typegodkendelse, udstedt af Physikalisch-technische Bundesanstalt i Tyskland i 1971.

EF-typegodkendelsens kendingsnummer.

BILAG II

EF-FØRSTEGANGSVERIFIKATION

1. Generelt

1.1.	EF-førstegangsverifikation kan gennemføres i et eller flere afsnit (i almindelighed to afsnit).

1.2.

Under forbehold af de i særdirektiver fastsatte bestemmelser

1.2.1.

gennemføres EF-førstegangsverifikation i ét afsnit ved instrumenter, der, når de forlader fabrikken, udgør en enhed, dvs. som principielt kan overføres til anvendelsesstedet uden forinden at skilles ad

1.2.2.

gennemføres EF-førstegangsverifikation i to eller flere afsnit ved instrumenter, hvis korrekte funktion afhænger af installations- eller anvendelsesbetingelserne

1.2.3.

skal det første afsnit af justeringen navnlig tjene til at sikre instrumentets overensstemmelse med den godkendte konstruktion eller — for instrumenter, der ikke kræver typegodkendelse — med de pågældende forskrifter.

2. Stedet for EF-førstegangsverifikation

2.1.	Er verifikationsstedet ikke fastlagt i særdirektiverne, udføres verifikationen for sådanne instrumenter, som afprøves i ét afsnit på det af den kompetente måletekniske tjeneste hertil bestemte sted.

2.2.

For de instrumenters vedkommende, der afprøves i ét eller flere afsnit, finder verifikationen sted ved den i det enkelte tilfælde kompetente lokale måletekniske tjeneste.

2.2.1.

Det sidste verifikationsafsnit finder sted på installationsstedet.

2.2.2.

For de øvrige verifikationsafsnit gælder forskrifterne i punkt 2.1.

2.3.

Specielt i sådanne tilfælde, hvor verifikation foretages på andet sted end ved den kompetente tjeneste, kan den pågældende måletekniske tjeneste kræve, at ansøgeren

—	stiller de normalinstrumenter samt det prøveudstyr og det kvalificerede personale, der kræves til verifikationen, til dens rådighed

—	forelægger et eksemplar af EF-godkendelsesattesten.

3. Stemplet for EF-førstegangsverifikation

3.1. Beskrivelse af stemplet for EF-førstegangsverifikation

3.1.1.

Med forbehold af bestemmelserne i særdirektiverne benyttes til EF-førstegangsverifikation følgende stempler i henhold til punkt 3.3:

3.1.1.1.

det endelige EF-verifikationsstempel, der består af to mærker:

det første mærke, udført i form af et lille bogstav »e«, der

—

i den øverste halvdel, har kendingsbogstavet eller kendingsbogstaverne for den medlemsstat, hvor den oprindelige undersøgelse finder sted (B for Belgien, BG for Bulgarien, CZ for Tjekkiet, DK for Danmark, D for Tyskland, EST for Estland, IRL for Irland, EL for Grækenland, E for Spanien, F for Frankrig, I for Italien, CY for Cypern, LV for Letland, LT for Litauen, L for Luxembourg, H for Ungarn, M for Malta, NL for Nederlandene, A for Østrig, PL for Polen, P for Portugal, RO for Rumænien, SI for Slovenien, SK for Slovakiet, FI for Finland, S for Sverige, UK for Det Forenede Kongerige), i fornødent omfang ledsaget af et eller to tal til angivelse af en områdeunderopdeling

—	i den nederste halvdel bærer kendingsnummeret for den person eller det tjenestested, der har foretaget verifikationen

b)	det andet mærke, der består af de to sidste cifre i verifikationsåret i en sekskantet ramme

3.1.1.2.

stemplet for den delvis gennemførte EF-førstegangsverifikation, der kun består af det første mærke. Det tjener også som plomberingsmærke.

3.2. Stemplernes form og dimensioner

3.2.1.

Form, dimensioner og konturer af bogstaver og tal til stemplerne for EF-førstegangsverifikation i henhold til punkt 3.1 er bestemt i de bilagte tegninger; de to første tegninger specificerer stemplets enkeltdele, medens den tredje viser et eksempel på stemplets hele udførelse. De på tegningerne angivne dimensioner er normaliseret i relation til diameteren i den cirkel, der omskriver det lille bogstav »e« og det sekskantede felt.

De faktiske diametre i den omskrevne cirkel i stemplerne er 1,6 mm, 3,2 mm, 6,3 mm og 12,5 mm.

3.2.2.

Medlemsstaternes måletekniske tjenester udveksler gensidigt originaltegninger til deres stempler for EF-førstegangsverifikation udført efter de vedlagte modeltegninger.

3.3. Stemplernes anbringelse

3.3.1.

Det endelige EF-verifikationsstempel anbringes på det hertil bestemte sted på instrumentet, når det er fuldstændigt afprøvet og godkendt som værende i overensstemmelse med EF-forskrifterne.

3.3.2.

EF-stemplet for delverifikationen anbringes:

3.3.2.1.

ved verifikation i flere afsnit på det instrument eller den instrumentdel, der opfylder betingelserne for de afsnit, der ikke er foreskrevet gennemført på anvendelsesstedet, nærmere bestemt hvor stempelskiltets skruer fastgøres eller på et vilkårligt andet sted, der er foreskrevet i særdirektiverne.

3.3.2.2.

som plomberingsmærke i alle tilfælde, nærmere bestemt på de i særdirektiverne fastsatte steder.

BILAG III

DEL A

Ophævet direktiv med oversigt over ændringer

(jf. artikel 20)

Rådets direktiv 71/316/EØF (EFT L 202 af 6.9.1971, s. 1)
Tiltrædelsesakten af 1972, bilag I, punkt X.12. (EFT L 73 af 27.3.1972, s. 118)
Rådets direktiv 72/427/EØF (EFT L 291 af 28.12.1972, s. 156)
Tiltrædelsesakten af 1979, bilag I, punkt X.A (EFT L 291 af 19.11.1979, s. 108)
Rådets direktiv 83/575/EØF (EFT L 332 af 28.11.1983, s. 43)
Tiltrædelsesakten af 1985, Bilag I, punkt IX.A.7. (EFT L 302 af 15.11.1985, s. 212)
Rådets direktiv 87/354/EØF (EFT L 192 af 11.7.1987, s. 43)	Udelukkende henvisningerne til artikel 1 i) og bilaget, punkt 4, til direktiv 71/316/EØF
Rådets direktiv 87/355/EØF (EFT L 192 af 11.7.1987, s. 46)
Rådets direktiv 88/665/EØF (EFT L 382 af 31.12.1988, s. 42)	Udelukkende artikel 1, nr. 1
Tiltrædelsesakten af 1994, bilag I, punkt XI.C.VII.1. (EFT C 241 af 29.8.1994, s. 211)
Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 (EFT L 122 af 16.5.2003, s. 36)	Udelukkende bilag III, punkt 5
Tiltrædelsesakten af 2003, bilag II, punkt I.D.1 (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 64)
Rådets direktiv 2006/96/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 81)	Udelukkende henvisningerne til artikel 1 i) og bilaget, punkt B.1,. til direktiv 71/316/EØF
Kommissionens direktiv 2007/13/EF (EUT L 73 af 13.3.2007, s. 10)

DEL B

Frister for gennemførelse i national ret

(jf. artikel 20)

Direktiver	Gennemførelsesfrist
71/316/EØF	30. januar 1973
83/575/EØF	1. januar 1985
87/354/EØF	31. december 1987
87/355/EØF	31. december 1987
2006/96/EF	1. januar 2007
2007/13/EF	9. marts 2008

BILAG IV

SAMMENLIGNINGSTABEL

Direktiv 71/316/EØF	Nærværende direktiv
Artikel 1, stk. 1, litra a)	Artikel 1, stk. 1, litra a), og artikel 1, stk. 2
Artikel 1, stk. 1, litra b)	Artikel 1, stk. 1, litra b)
Artikel 1, stk. 1, litra c)	Artikel 1, stk. 1, litra c)
Artikel 1, stk. 2	Artikel 1, stk. 3
Artikel 1, stk. 3	Artikel 1, stk. 4
Artikel 1, stk. 4, første afsnit	Artikel 1, stk. 5
Artikel 1, stk. 4, andet afsnit	Artikel 1, stk. 6
Artikel 2, stk. 1	Artikel 2, stk. 2
Artikel 2, stk. 2	Artikel 2, stk. 3
Artikel 2, stk. 3	Artikel 2, stk. 4
Artikel 2, stk. 4	Artikel 2, stk. 5
Artikel 2, stk. 5	Artikel 2, stk. 1
Artikel 3, indledningen	Artikel 3, indledningen
Artikel 3, første led	Artikel 3, litra a)
Artikel 3, andet led	Artikel 3, litra b)
Artikel 4, første punktum	Artikel 4, stk. 1 og 2
Artikel 4, andet punktum	Artikel 4, stk. 3
Artikel 5, stk. 1	Artikel 5, stk. 1
Artikel 5, stk. 2, første afsnit	Artikel 5, stk. 2, første afsnit
Artikel 5, stk. 2, andet afsnit, indledningen	Artikel 5, stk. 2, andet afsnit, indledningen
Artikel 5, stk. 2, andet afsnit, første led	Artikel 5, stk. 2, andet afsnit, litra a)
Artikel 5, stk. 2, andet afsnit, andet led	Artikel 5, stk. 2, andet afsnit, litra b)
Artikel 5, stk. 2, andet afsnit, tredje led	Artikel 5, stk. 2, andet afsnit, litra c)
Artikel 5, stk. 2, andet afsnit, fjerde led	Artikel 5, stk. 2, andet afsnit, litra d)
Artikel 5, stk. 2, tredje afsnit, indledningen	Artikel 5, stk. 2, tredje afsnit, indledningen
Artikel 5, stk. 2, tredje afsnit, første led	Artikel 5, stk. 2, tredje afsnit, litra a)
Artikel 5, stk. 2, tredje afsnit, andet led	Artikel 5, stk. 2, tredje afsnit, litra b)
Artikel 5, stk. 2, fjerde afsnit	Artikel 5, stk. 2, fjerde afsnit
Artikel 5, stk. 3	Artikel 5, stk. 3
Artikel 6	Artikel 6
Artikel 7, stk. 1, 2 og 3	Artikel 7, stk. 1, 2 og 3
Artikel 7, stk. 4, første punktum	Artikel 7, stk. 4, første afsnit
Artikel 7, stk. 4, andet punktum	Artikel 7, stk. 4, andet afsnit
Artikel 7, stk. 4, tredje punktum	Artikel 7, stk. 4, tredje afsnit
Artikel 7, stk. 5	Artikel 7, stk. 5
Artikel 8, stk. 1, litra a)	Artikel 8, stk. 1
Artikel 8, stk. 1, litra b)	Artikel 8, stk. 2
Artikel 8, stk. 2	Artikel 8, stk. 3
Artikel 8, stk. 3	Artikel 8, stk. 4
Artikel 9, stk. 1	Artikel 9, stk. 1
Artikel 9, stk. 2, indledningen	Artikel 9, stk. 2, indledningen
Artikel 9, stk. 2, første led	Artikel 9, stk. 2, litra a)
Artikel 9, stk. 2, andet led	Artikel 9, stk. 2, litra b)
Artikel 9, stk. 2, tredje led	Artikel 9, stk. 2, litra c)
Artikel 9, stk. 2, fjerde led	Artikel 9, stk. 2, litra d)
Artikel 10 og 11	Artikel 10 og 11
Artikel 12, 13 og 14	Artikel 12, 13 og 14
Artikel 15	Artikel 15
Artikel 16, første punktum	Artikel 16, stk. 1
Artikel 16, andet punktum	Artikel 16, stk. 2
Artikel 17	—
Artikel 18, stk. 1	Artikel 17, stk. 1
Artikel 18, stk. 2, første afsnit	Artikel 17, stk. 2
Artikel 18, stk. 2, andet afsnit	—
Artikel 18, stk. 3	—
Artikel 19	Artikel 18
Artikel 20, stk. 1	—
Artikel 20, stk. 2	Artikel 19
—	Artikel 20 og 21
Artikel 21	Artikel 22
Bilag I	Bilag I
Punkt 1 og 1.1	Punkt 1 og 1.1
Punkt 1.2, indledende ord	Punkt 1.2, indledende ord
Punkt 1.2, første led	Punkt 1.2, litra a)
Punkt 1.2, andet led	Punkt 1.2, litra b)
Punkt 1.2, tredje led	Punkt 1.2, litra c)
Punkt 1.2, fjerde led	Punkt 1.2, litra d)
Punkt 1.2, femte led	Punkt 1.2, litra e)
Punkt 1.3	Punkt 1.3
Punkt 1.3.1, indledende ord	Punkt 1.3.1, indledende ord
Punkt 1.3.1, første led	Punkt 1.3.1, litra a)
Punkt 1.3.1, andet led	Punkt 1.3.1, litra b)
Punkt 1.3.1, tredje led	Punkt 1.3.1, litra c)
Punkt 1.3.1, fjerde led	Punkt 1.3.1, litra d)
Punkt 1.3.2 til punkt 5	Punkt 1.3.2 til punkt 5
Punkt 5.2	Punkt 5.1
Punkt 5.3	Punkt 5.2
Punkt 5.4	Punkt 5.3
Punkt 6 til punkt 6.4	Punkt 6 til punkt 6.4
Bilag II	Bilag II
—	Bilag III
—	Bilag IV