|
30.5.2009
|
DA
|
Den Europæiske Unions Tidende
|
L 136/1
|
RÅDETS AFGØRELSE
af 25. maj 2009
om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter
(2009/404/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum
under henvisning til forslag fra Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1)
|
Kommissionen har på Fællesskabets vegne forhandlet en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter.
|
|
(2)
|
Aftalen og slutakten blev i overensstemmelse med Rådets afgørelse af 18 december 2008 underskrevet på Det Europæiske Fællesskabs vegne den 14 mai 2009 med forbehold af senere indgåelse.
|
|
(3)
|
Den i denne afgørelse omhandlede aftale bør godkendes –
|
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter (1) og de til slutakten knyttede erklæringer godkendes herved på Fællesskabets vegne.
Artikel 2
Formanden for Rådet giver på Det Europæiske Fællesskabs vegne den notifikation, der er nævnt i aftalens artikel 4.
Artikel 3
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25 maj 2009
På Rådets vegne
J. ŠEBESTA
Formand
(1) Aftalens tekst findes se side 2 i denne EUT.
|
30.5.2009
|
DA
|
Den Europæiske Unions Tidende
|
L 136/2
|
AFTALE
mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,
i det følgende benævnt »Fællesskabet«, og
DET SCHWEIZISKE FORBUND,
i det følgende benævnt »Schweiz«,
i det følgende tilsammen benævnt »parterne«,
som tager følgende i betragtning:
Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter (i det følgende benævnt »aftalen«) trådte i kraft den 1. juni 2002.
Ved aftalens artikel 6 nedsættes Den Blandede Landbrugskomité, der er ansvarlig for at administrere aftalen og sørge for, at den anvendes korrekt (i det følgende benævnt »Komitéen)«.
Ifølge artikel 11 sammenholdt med artikel 5, stk. 2, kan komitéen beslutte at ændre bilag 1 og 2 og appendikserne til de andre bilag undtagen bilag 11. Siden aftalen trådte i kraft, har komitéen truffet beslutning om en række ændringer med henblik på at administrere bilagene til aftalen og appendikserne hertil, især for at tage hensyn til de ajourføringer og tilpasninger, der kræves for at uddybe de bilaterale forbindelser i overensstemmelse med aftalen.
Nogle af de ajourføringer og tilpasninger, der kræves for at tage hensyn til udviklingen i Fællesskabets og i schweizisk ret, falder uden for komitéens beføjelser. Derfor bør bilagene til aftalen ændres og komitéens beføjelser udvides, ved at artikel 11 erstattes, for at gøre det lettere at foretage yderligere ajourføringer og tilpasninger af bilagene til aftalen.
Tilpasninger, der skyldes udvidelsen af Den Europæiske Union, især tilpasninger af listerne over beskyttede betegnelser for vin og spiritus er også omfattet. Samtidig bør de bilaterale forbindelser uddybes på følgende områder: fastlæggelse af anvendelsesområdet for bilag 4 og 5, udbygning af samarbejdet inden for vinkontrol (bilag 7), ligestilling mellem de respektive kontrolordninger for økologisk produktion (bilag 9) og udarbejdelse af den fælles sortsliste over landbrugsplantearter (bilag 6) –
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
Artikel 1
I aftalen foretages følgende ændringer:
|
1)
|
Artikel 11 affattes således:
»Artikel 11
Ændringer
Komitéen kan træffe beslutning om at ændre bilagene og appendikserne til bilagene til aftalen.«
|
|
2)
|
I artikel 1 i bilag 4 bliver den eksisterende tekst stk. 1, og som stk. 2 indsættes:
»2. Uanset aftalens artikel 1 gælder dette bilag for alle planter, planteprodukter og andre objekter opført i appendiks 1, jf. stk. 1.«
|
|
3)
|
Artikel 2, stk. 3, i bilag 4 affattes således:
»3. Parterne anerkender gensidigt hinandens plantepas udstedt af de organer, som de respektive myndigheder har godkendt. En liste over disse organer, som ajourføres regelmæssigt, kan fås ved henvendelse til de myndigheder, der er nævnt i appendiks 3. Disse plantepas bekræfter, at de pågældende planter, planteprodukter og andre objekter er i overensstemmelse med parternes respektive retsforskrifter som anført i det i stk. 2 omhandlede appendiks 2 og anses for at opfylde dokumentkravene i disse retsforskrifter for omsætning på parternes område af de planter, planteprodukter og andre objekter, der er anført i det appendiks 1, der er nævnt i artikel 1.«
|
|
4)
|
Appendiks 3 til bilag 4 affattes som vist i bilag I til denne aftale.
|
|
5)
|
I artikel 1 i bilag 5 indsættes som stk. 2a:
»2a Uanset aftalens artikel 1 gælder dette bilag for alle produkter, der er omfattet af retsforskrifterne i appendiks 1, jf. stk. 2.«
|
|
6)
|
Artikel 5 og 6 i bilag 6 affattes således:
»Artikel 5
Sorter
1. Schweiz tillader markedsføring på sit område af udsæd af sorter, der er godkendt i Fællesskabet, for de arter, der er nævnt i den lovgivning, der er opregnet i appendiks 1, første sektion, jf. dog denne artikels stk. 3.
2. Fællesskabet tillader markedsføring på sit område af udsæd af sorter, der er godkendt i Schweiz, for de arter, der er nævnt i den lovgivning, der er opregnet i appendiks 1, første sektion, jf. dog denne artikels stk. 3.
3. Parterne udarbejder i fællesskab en sortsliste for de arter, der er nævnt i den lovgivning, der er opregnet i appendiks 1, første sektion, hvis Fællesskabet foreskriver en fælles sortsliste. Parterne tillader markedsføring på deres område af udsæd af sorter, der er anført i den sortsliste, som de har udarbejdet i fællesskab.
4. Stk. 1, 2 og 3 gælder ikke for genetisk modificerede sorter.
5. Parterne oplyser hinanden om ansøgninger eller om tilbagetrækninger af ansøgninger vedrørende godkendelse, samt om registrering af nye sorter på en national liste samt enhver ændring af denne. De sender efter anmodning hinanden en kort beskrivelse af de vigtigste kendetegn vedrørende brugen af hver ny sort og de kendetegn, der gør det muligt at skelne en sort fra andre kendte sorter. De giver den anden part adgang til de dossierer, som for hver godkendt sort indeholder en beskrivelse af sorten og et klart resumé af alle de forhold, som godkendelsen er baseret på. De meddeler hinanden resultaterne af vurderingerne af risiciene ved udsætning af genetisk modificerede sorter i miljøet.
6. Parterne kan afholde tekniske rådslagninger for at vurdere de forhold, som en af parternes godkendelse af en sort er baseret på. Arbejdsgruppen »Udsæd« informeres efter omstændighederne om resultaterne af disse rådslagninger.
7. For at lette udvekslingen af de i stk. 5 omhandlede oplysninger anvender parterne bestående eller nyudviklede edb-systemer til udveksling af oplysninger.
Artikel 6
Undtagelser
1. Fællesskabets og Schweiz' undtagelser i appendiks 3 accepteres henholdsvis af Fællesskabet og Schweiz i forbindelse med handelen med udsæd af arter, der er omfattet af den lovgivning, der er opregnet i appendiks 1, første sektion.
2. Parterne oplyser hinanden om enhver undtagelse for markedsføring af udsæd, de agter at indføre på deres område eller en del af deres område. I tilfælde af undtagelser af kort varighed eller undtagelser, der kræver en umiddelbar ikrafttrædelse, er en efterfølgende notifikation tilstrækkelig.
3. Uanset artikel 5, stk. 1 og 3, kan Schweiz beslutte på sit område at forbyde markedsføring af udsæd af godkendte sorter i henhold til Fællesskabets fælles sortsliste.
4. Uanset artikel 5, stk. 2 og 3, kan Fællesskabet beslutte på sit område at forbyde markedsføring af udsæd af godkendte sorter i henhold til Schweiz' nationale sortsliste.
5. Stk. 3 og 4 anvendes i de tilfælde, der er fastsat i parternes lovgivning som anført i appendiks 1, første sektion.
6. Begge parter kan anvende stk. 3 og 4:
|
—
|
i tre år efter ikrafttrædelsen af dette bilag for de sorter, der er godkendt i Fællesskabet eller i Schweiz inden dette bilags ikrafttrædelse
|
|
—
|
i tre år efter modtagelsen af de i artikel 5, stk. 5, omhandlede oplysninger for sorter, der er godkendt i Fællesskabet eller i Schweiz efter dette bilags ikrafttrædelse.
|
7. Stk. 6 anvendes analogt på sorter af arter, der er omfattet af bestemmelser, der er tilføjet, i henhold til artikel 4, til listen i appendiks 1, første sektion, efter dette bilags ikrafttrædelse.
8. Parterne kan afholde tekniske rådslagninger for at vurdere rækkevidden af de i stk. 1 til 4 omhandlede undtagelser for dette bilag.
9. Stk. 8 anvendes ikke, når kompetencen for beslutning om undtagelser henhører under Fællesskabets medlemsstaters ressort efter lovgivningsbestemmelserne i appendiks 1, første sektion. Samme stk. 8 anvendes ikke for de undtagelser, som Schweiz vedtager i lignende tilfælde.«
|
|
7)
|
Artikel 2 i bilag 7 affattes således:
»Artikel 2
Dette bilag gælder for vinprodukter som defineret i den i appendiks 4 nævnte lovgivning.«
|
|
8)
|
Artikel 5, 6 og 7 i bilag 7 affattes således:
»Artikel 5
1. Parterne træffer alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med dette bilag for gensidigt at beskytte de i artikel 6 omhandlede betegnelser, der anvendes til beskrivelse og præsentation af vinprodukter, som nævnt i artikel 2, med oprindelse i parternes område. Med henblik herpå sørger hver part for retsmidler til effektivt at beskytte geografiske betegnelser og forhindre anvendelsen af en geografisk betegnelse eller et traditionelt udtryk til at betegne et vinprodukt, som ikke er omfattet af denne betegnelse eller dette udtryk.
2. En parts beskyttede betegnelser er udelukkende forbeholdt de produkter med oprindelse i den parts område, som de gælder for, og må kun anvendes på de betingelser, som er fastsat i denne parts love og administrative bestemmelser, jf. dog stk. 3 til 8.
3. Den beskyttelse, der er nævnt i stk. 1 og 2, udelukker bl.a., at en beskyttet betegnelse anvendes til andre vinprodukter, jf. artikel 2, end dem, som betegnelsen er forbeholdt, selv om:
|
—
|
produktets virkelige oprindelse er angivet
|
|
—
|
den pågældende geografiske betegnelse er anvendt i oversættelse
|
|
—
|
denne betegnelse ledsages af udtryk som »art«, »type«, »måde«, »efterligning«, »metode« eller lignende.
|
4. I tilfælde af enslydende geografiske betegnelser gælder følgende:
|
a)
|
hvis to betegnelser, der er beskyttet i medfør af dette bilag, er enslydende, skal begge betegnelser beskyttes, forudsat at forbrugerne ikke vildledes om vinproduktets virkelige oprindelse
|
|
b)
|
hvis en betegnelse, der er beskyttet i medfør af dette bilag, er identisk med navnet på et geografisk område uden for parternes områder, må sidstnævnte navn kun anvendes til at betegne og præsentere et vinprodukt i det geografiske område, som navnet henviser til, hvis det er blevet anvendt traditionelt og varigt, hvis oprindelseslandet har fastsat bestemmelser for anvendelsen af det, og hvis forbrugerne ikke fejlagtigt forledes til at tro, at vinen har oprindelse i den pågældende parts område.
|
5. Beskyttelsen af et traditionelt udtryk gælder kun for det eller de sprog, hvorpå det er anført i appendiks 2.
6. Beskyttelsen af et traditionelt udtryk gælder kun for anvendelsen af det til den eller de vinkategorier, som det er knyttet til i appendiks 2.
7. I tilfælde af enslydende traditionelle udtryk gælder følgende:
|
a)
|
hvis to udtryk, der er beskyttet i medfør af dette bilag, er enslydende, skal begge udtryk beskyttes, forudsat at forbrugerne ikke vildledes om vinproduktets virkelige oprindelse
|
|
b)
|
hvis et udtryk, der er beskyttet i medfør af dette bilag, er identisk med en betegnelse for et vinprodukt, der ikke har oprindelse i parternes områder, må sidstnævnte betegnelse kun anvendes til at betegne og præsentere et vinprodukt, hvis den er blevet anvendt traditionelt og varigt, hvis oprindelseslandet har fastsat bestemmelser for anvendelsen af den, og hvis forbrugerne ikke fejlagtigt forledes til at tro, at produktet har oprindelse i den pågældende parts område.
|
8. Komitéen kan om nødvendigt fastsætte praktiske regler om anvendelse, der gør det muligt at skelne de enslydende betegnelser og udtryk, der er nævnt i stk. 4 og 7, fra hinanden, samtidig med at der tages hensyn til behovet for, at de berørte producenter får ensartet behandling, og at forbrugerne ikke vildledes.
9. Parterne giver afkald på at påberåbe sig bestemmelserne i artikel 24, stk. 4, 6 og 7, i TRIPs-aftalen til at nægte at yde den anden parts betegnelser beskyttelse.
10. Den eksklusive beskyttelse, der er nævnt i denne artikels stk. 1, 2 og 3, gælder for betegnelsen »Champagne«, der står på Fællesskabets liste i appendiks 2 til dette bilag. Denne eksklusive beskyttelse er dog ikke til hinder for, at ordet »Champagne« i en overgangsperiode på to år fra aftalens ikrafttrædelse den 1. juni 2002 anvendes til betegnelse og præsentation af visse vine med oprindelse i canton de Vaud i Schweiz, hvis disse vine ikke afsættes på Fællesskabets område og forbrugerne ikke vildledes om vinens virkelige oprindelse.
Artikel 6
Følgende betegnelser er beskyttede:
|
a)
|
for så vidt angår vinprodukter med oprindelse i Fællesskabet:
|
—
|
henvisninger til den medlemsstat, hvor vinproduktet har oprindelse
|
|
—
|
de særlige udtryk, som er anført i appendiks 2
|
|
—
|
de geografiske betegnelser, som er anført i appendiks 2
|
|
—
|
de traditionelle udtryk, som er anført i appendiks 2.
|
|
|
b)
|
for så vidt angår vinprodukter med oprindelse i Schweiz:
|
—
|
betegnelsen »Suisse«, »Schweiz«, »Svizzera«, »Svizra« eller andre betegnelser, der henviser til dette land
|
|
—
|
de særlige udtryk, som er anført i appendiks 2
|
|
—
|
de geografiske betegnelser, som er anført i appendiks 2
|
|
—
|
de traditionelle udtryk, som er anført i appendiks 2.
|
|
Artikel 7
1. Registrering af et varemærke for et vinprodukt som nævnt i artikel 2, der indeholder eller består af en geografisk betegnelse eller et traditionelt udtryk, som er beskyttet i medfør af dette bilag, afvises, hvis det pågældende produkt ikke har oprindelse:
|
—
|
det sted, der fremgår af den geografiske betegnelse, eller
|
|
—
|
det sted, hvor det traditionelle udtryk legitimt anvendes.
|
Varemærker, der er registreret i modstrid med første afsnit, annulleres efter anmodning fra en interesseret part.
2. Varemærker, som benyttes på en måde, der svarer til en af de i stk. 1 omhandlede situationer, og som er ansøgt om, registreret eller indarbejdet i handelen i en part i god tro (herunder i Fællesskabets medlemsstater) forud for datoen for beskyttelse af den anden parts geografiske betegnelse eller traditionelle udtryk i medfør af denne aftale, må fortsat benyttes uanset den beskyttelse, der ydes den geografiske betegnelse eller det traditionelle udtryk, som må benyttes side om side med det berørte varemærke.«
|
|
9)
|
I artikel 16 i bilag 7 indsættes som stk. 7:
»7. Oplysningerne i hver enkelt parts analytiske database, som indeholder data, der er opnået ved analysering af deres respektive vinprodukter, stilles til rådighed for de laboratorier, som parterne har udpeget til dette formål, hvis de ønsker det.
Der videregives kun analysedata, der er relevante for fortolkningen af en analyse af en prøve med lignende kendetegn og oprindelse.«
|
|
10)
|
Appendiks 1 til bilag 7 affattes som vist i bilag II til denne aftale.
|
|
11)
|
I del A.I. i appendiks 2 til bilag 7 erstattes henvisningerne til Rådets forordning (EØF) nr. 823/87 og Rådets forordning (EØF) nr. 4252/88 af: Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 af 20. november 2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).
|
|
12)
|
Del A.II. i appendiks 2 til bilag 7 ændres som vist i bilag III (1) til denne aftale.
|
|
13)
|
Del B i appendiks 2 til bilag 7 affattes som vist i bilag IV til denne aftale.
|
|
14)
|
Appendiks 3 til bilag 7 affattes som vist i bilag V (2) til denne aftale.
|
|
15)
|
Appendiks 4, jf. bilag VI til denne aftale, indsættes i bilag 7.
|
|
16)
|
Artikel 2 i bilag 8 affattes således:
»Artikel 2
Dette bilag gælder for spiritus og aromatiserede drikkevarer (aromatiseret vin, aromatiserede vinbaserede drikkevarer og aromatiserede cocktails af vinprodukter) som defineret i den i appendiks 5 nævnte lovgivning.«
|
|
17)
|
Artikel 4, stk. 2, i bilag 8 affattes således:
»2. Betegnelsen »marc« eller »brændevin af presserester af druer« kan erstattes af betegnelsen »Grappa« for spiritus, der er fremstillet i de italiensktalende områder af Schweiz af druer fra disse områder, og som er nævnt i appendiks 2, i overensstemmelse med den forordning, som er nævnt i appendiks 5, litra a), første led.«
|
|
18)
|
Artikel 5, stk. 4, i bilag 8 affattes således:
»4. Parterne giver afkald på at påberåbe sig bestemmelserne i artikel 24, stk. 4, 6 og 7, i TRIPs-aftalen til at nægte at yde den anden parts betegnelser beskyttelse.«
|
|
19)
|
Appendiks 1 til bilag 8 affattes som vist i bilag VII til denne aftale.
|
|
20)
|
Appendiks 2 til bilag 8 affattes som vist i bilag VIII til denne aftale.
|
|
21)
|
Appendiks 5, jf. bilag IX til denne aftale, indsættes i bilag 8.
|
|
22)
|
I artikel 3 i bilag 9 indsættes som stk. 3:
»3. Ved import mellem parterne af økologiske produkter, der har oprindelse i eller er overgået til fri omsætning i en af parterne, og som er omfattet af ækvivalensordninger som nævnt i stk. 1, skal der ikke fremlægges kontrolattester.«
|
Artikel 2
1. Denne aftales bilag I til IX udgør en integrerende del af aftalen.
2. Denne aftale udgør en integrerende del af aftalen. Den er gældende i samme tidsrum og i henhold til samme retningslinjer som aftalen.
Artikel 3
1. Den bulgarske, estiske, lettiske, litauiske, maltesiske, polske, rumænske, slovakiske, slovenske, tjekkiske og ungarske udgave af aftalen og samtlige bilag og protokoller og slutakten hertil, har samme gyldighed.
2. Den blandede komité, der er nedsat ved aftalens artikel 6, godkender de autentiske tekster til aftalen på de nye sprog.
Artikel 4
1. Denne aftale ratificeres eller godkendes af parterne i overensstemmelse med deres egne procedurer.
2. Parterne giver hinanden notifikation om afslutningen af disse procedurer.
3. Aftalen træder i kraft den første dag efter datoen for den sidste notifikation om godkendelse. Denne aftale anvendes midlertidigt fra den første dag i den anden måned efter undertegnelsesdatoen.
Artikel 5
Aftalen er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
Съставено в Брюксел на четиринадесети май две хиляди и девета година.
Hecho en Bruselas, el catorce de mayo de dos mil nueve.
V Bruselu dne čtrnáctého května dva tisíce devět.
Udfærdiget i Bruxelles den fjortende maj to tusind og ni.
Geschehen zu Brüssel am vierzehnten Mai zweitausendneun.
Kahe tuhande üheksanda aasta maikuu neljateistkümnendal päeval Brüsselis.
Έγινε στις Βρυξέλλες, στις δέκα τέσσερις Μαΐου δύο χιλιάδες εννιά.
Done at Brussels on the fourteenth day of May in the year two thousand and nine.
Fait à Bruxelles, le quatorze mai deux mille neuf.
Fatto a Bruxelles, addì quattordici maggio duemilanove.
Briselē, divtūkstoš devītā gada četrpadsmitajā maijā.
Priimta du tūkstančiai devintų metų gegužės keturioliktą dieną Briuselyje.
Kelt Brüsszelben, a kétezer-kilencedik év május tizennegyedik napján.
Magħmul fi Brussell, fl-erbatax-il jum ta' Mejju tas-sena elfejn u disgħa.
Gedaan te Brussel, de veertiende mei tweeduizend negen.
Sporządzono w Brukseli dnia czternastego maja roku dwa tysiące dziewiątego.
Feito em Bruxelas, em catorze de Maio de dois mil e nove.
Încheiat la Bruxelles la paisprezece mai două mii nouă.
V Bruseli dňa štrnásteho mája dvetisícdeväť.
V Bruslju, dne štirinajstega maja leta dva tisoč devet.
Tehty Brysselissä neljäntenätoista päivänä toukokuuta vuonna kaksituhattayhdeksän.
Som skedde i Bryssel den fjortonde maj tjugohundranio.
За Европейската общност
Por la Comunidad Europea
Za Evropské společenství
For Det Europæiske Fællesskab
Für die Europäische Gemeinschaft
Euroopa Ühenduse nimel
Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα
For the European Community
Pour la Communauté européenne
Per la Comunità europea
Eiropas Kopienas vārdā
Europos bendrijos vārdā
az Európai Közösség részéről
Għall-Komunità Ewropea
Voor de Europese Gemeenschap
W imieniu Wspólnoty Europejskiej
Pela Comunidade Europeia
Pentru Comunitatea Europeană
Za Európske spoločenstvo
Za Evropsko skupnost
Euroopan yhteisön puolesta
På Europeiska gemenskapens vägnar
За Конфедерация Швейцария
Por la Confederación Suiza
Za Švýcarskou konfederaci
For Det Schweiziske Forbund
Für die Schweizerische Eidgenossenschaft
Šveitsi Konföderatsiooni nimel
Για την Ελβετική Συνομοσπονδία
For the Swiss Confederation
Pour la Confédération suisse
Per la Confederazione Svizzera
Šveices Konfederācijas vārdā -
Šveicarijos Konfederacijos vardu
a Svájci Államszövetség részéről
Għall-Konfederazzjoni Żvizzera
Voor de Zwitserse Bondsstaat
W imieniu Konfederacji Szwajcarskiej
Pela Confederação Suíça
Pentru Confederaţia Elveţiană
Za Švajčiarsku konfederáciu
Za Švicarsko konfederacijo
Sveitsin valaliiton puolesta
På Schweiziska edsförbundets vägnar
(1) I overensstemmelse dels med artikel 14, stk. 1, litra c), artikel 24, 28 og 29 i forordning (EF) nr. 753/2002 vedrørende traditionelle Fællesskabsudtryk, dels med artikel 28, litra a), og artikel 31 i forordning (EF) nr. 753/2002 om geografiske enheder.
(2) N.B.: Del II i det tidligere appendiks 3 ophæves.
BILAG I
APPENDIKS 3 TIL BILAG 4
Myndigheder, der efter anmodning skal udlevere en liste over officielle organer med ansvar for at udstede plantepas
A. Det europæiske fællesskab:
Den centrale myndighed for hver medlemsstat, som er nævnt i artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 (1).
|
Belgien:
|
|
Service public fédéral Santé publique
|
|
Sécurité de la chaîne alimentaire et Environnement
|
|
DG Animaux, végétaux et alimentation
|
|
Service Politique sanitaire animaux et végétaux
|
|
Division Protection des végétaux
|
|
Euro station II (7e étage)
|
|
Place Victor Horta 40 boîte 10
|
|
B-1060 BRUXELLES
|
|
|
Bulgarien:
|
|
NSPP National Service for Plant Protection
|
|
17, Hristo Botev, blvd., floor 5
|
|
BG — SOFIA 1040
|
|
|
Tjekkiet:
|
|
State Phytosanitary Administration
|
|
Bubenská 1477/1
|
|
CZ — 170 00 PRAHA 7
|
|
|
Danmark:
|
|
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
|
|
Plantedirektoratet
|
|
Skovbrynet 20
|
|
DK — 2800 Kgs. LYNGBY
|
|
|
Tyskland:
|
|
Julius Kühn-Institut
|
|
— Institut für nationale und internationale Angelegenheiten der Pflanzengesundheit —
|
|
Messeweg 11/12
|
|
D-38104 Braunschweig
|
|
|
Estland:
|
|
Plant Production Inspectorate
|
|
Teaduse 2
|
|
EE — 75501 SAKU HARJU MAAKOND
|
|
|
Irland:
|
|
Department of Agriculture and Food
|
|
Maynooth Business Campus
|
|
Co. Kildare
|
|
IRL
|
|
|
Grækenland:
|
|
Ministry of Agriculture
|
|
General Directorate of Plant Produce
|
|
Directorate of Plant Produce Protection
|
|
Division of Phytosanitary Control
|
|
150 Sygrou Avenue
|
|
GR — 176 71 ATHENS
|
|
|
Spanien:
|
|
Subdirectora General de Agricultura Integrada y Sanidad Vegetal
|
|
Ministerio de Agricultura, Pesca y Alimentación
|
|
Dirección General de Agricultura
|
|
Subdirección General de Agricultura Integrada y Sanidad Vegetal
|
|
c/Alfonso XII, no 62 — 2a planta
|
E — 28071 MADRID
|
|
Frankrig:
|
|
Ministère de l'Agriculture et la Pêche
|
|
Sous Direction de la Protection des Végétaux
|
|
251, rue de Vaugirard
|
|
F — 75732 PARIS CEDEX 15
|
|
|
Italien:
|
|
Ministero delle Politiche Agricole e Forestali (MiPAF)
|
|
Servizio Fitosanitario
|
|
Via XX Settembre 20
|
|
I — 00187 ROMA
|
|
|
Cypern:
|
|
Ministry of Agriculture, Natural Resources and Environment
|
|
Department of Agriculture
|
|
Loukis Akritas Ave.
|
|
CY — 1412 LEFKOSIA
|
|
|
Letland:
|
|
State Plant Protection Service
|
|
Republikas laukums 2
|
|
LV — 1981 RIGA
|
|
|
Litauen:
|
|
State Plant Protection Service
|
|
Kalvariju str. 62
|
|
LT — 2005 VILNIUS
|
|
|
Luxembourg:
|
|
Ministère de l'Agriculture
|
|
Adm. des Services Techniques de l'Agriculture
|
|
Service de la Protection des Végétaux
|
|
16, route d'Esch — BP 1904
|
|
L — 1019 LUXEMBOURG
|
|
|
Ungarn:
|
|
Ministry of Agriculture and Rural Development
|
|
Department for Plant Protection and Soil Conservation
|
|
Kossuth tér 11
|
|
HU — 1860 BUDAPEST 55 Pf. 1
|
|
|
Malta:
|
|
Plant Health Department
|
|
Plant Biotechnology Center
|
|
Annibale Preca Street
|
|
MT — LIJA, LJA 1915
|
|
|
Nederlandene:
|
|
Plantenziektenkundige Dienst
|
|
Geertjesweg 15/Postbus 9102
|
|
NL — 6700 HC WAGENINGEN
|
|
|
Østrig:
|
|
Bundesministerium für Land- und Forstwirtschaft, Umwelt und Wasserwirtschaft
|
|
Referat III 9 a
|
|
Stubenring 1
|
|
A — 1012 WIEN
|
|
|
Polen:
|
|
The State Plant Health and Seed Inspection Service
|
|
Main Inspectorate of Plant Health and Seed Inspection
|
|
42, Mlynarska Street
|
|
PL — 01-171 WARSAW
|
|
|
Portugal:
|
|
Direcção-Geral de Agricultura e Desenvolvimento Rural (DGADR)
|
|
Avenida Afonso Costa, 3
|
|
PT — 1949-002 LISBOA
|
|
|
Rumænien:
|
|
Phytosanitary Direction
|
|
Ministry of Agriculture, Forests and Rural Development
|
|
24th Carol I Blvd.
|
|
Sector 3
|
|
RO — BUCHAREST
|
|
|
Slovenien:
|
|
MAFF — Phytosanitary Administration of the Republic of Slovenia
|
|
Plant Health Division
|
|
Einspielerjeva 6
|
|
SI — 1000 LJUBLJANA
|
|
|
Slovakiet:
|
|
Ministry of Agriculture
|
|
Department of plant commodities
|
|
Dobrovicova 12
|
|
SK — 812 66 BRATISLAVA
|
|
|
Finland:
|
|
Ministry of Agriculture and Forestry
|
|
Unit for Plant Production and Animal Nutrition
|
|
Department of Food and health
|
|
Mariankatu 23
|
|
P.O. Box 30
|
|
FI — 00023 GOVERNMENT FINLAND
|
|
|
Sverige:
|
|
Jordbruksverket
|
|
Swedish Board of Agriculture
|
|
Plant Protection Service
|
|
S — 55182 JÖNKÖPING
|
|
|
Det Forenede Kongerige:
|
|
Department for Environment, Food and Rural Affairs
|
|
Plant Health Division
|
|
Foss House
|
|
King's Pool
|
|
Peasholme Green
|
|
UK — YORK YO1 7PX
|
|
B. Schweiz:
Office fédéral de l'agriculture
CH-3003 BERNE
(1) EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.
BILAG II
APPENDIKS 1 TIL BILAG 7
Liste over retsakter vedrørende vinprodukter (1), jf. artikel 4
A. Retsakter om import til og afsætning i Schweiz af vinprodukter med oprindelse i Fællesskabet
RETSAKTER, DER HENVISES TIL:
|
6.
|
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29), ændret ved direktiv 2003/89/EF (EUT L 308 af 25.11.2003, s. 1).
|
|
7.
|
Kommissionens direktiv 2002/63/EF af 11. juli 2002 om EF-metoder til prøveudtagning til officiel kontrol af pesticidrester i og på vegetabilske og animalske produkter og om ophævelse af direktiv 79/700/EØF (EFT L 187 af 16.7.2002, s. 30).
|
|
8.
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF (EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4).
|
|
9.
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1).
|
|
12.
|
Kommissionens forordning (EØF) nr. 1907/85 af 10. juli 1985 om listen over vinstoksorter og områder med produktion af vin, der kan indføres og anvendes til fremstilling af mousserende vin i Fællesskabet (EFT L 179 af 11.7.1985, s. 21).
|
|
14.
|
Kommissionens forordning (EF) nr. 1227/2000 af 31. maj 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår produktionskapacitet (EFT L 143 af 16.6.2000, s. 1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1216/2005 (EUT L 199 af 29.7.2005, s. 32).
|
|
15.
|
Kommissionens forordning (EF) nr. 1607/2000 af 24. juli 2000 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin, især for afsnittet om kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder (EFT L 185 af 25.7.2000, s. 17).
|
|
16.
|
Kommissionens forordning (EF) nr. 1622/2000 af 24. juli 2000 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin, og om en EF-kodeks for ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder (EFT L 194 af 31.7.2000, s. 1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1507/2006 (EUT L 280 af 12.10.2006, s. 9).
|
|
17.
|
Kommissionens forordning (EF) nr. 884/2001 af 24. april 2001 om gennemførelsesbestemmelser for dokumenter, der ledsager vinprodukter ved transport, og om til- og afgangsbøger i vinsektoren (EFT L 128 af 10.5.2001, s. 32), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1507/2006 (EUT L 280 af 12.10.2006, s. 9).
Ved anvendelsen af bilaget tilpasses forordningen således:
|
a)
|
hvis dokumentet attesterer rigtigheden af oprindelsesbetegnelsen som nævnt i forordningens artikel 7, bekræftes angivelserne for så vidt angår artikel 7, stk. 1, litra c), første led:
|
—
|
på eksemplar 1, 2 og 4 af det dokument, der er nævnt i forordning (EØF) nr. 2719/92 eller
|
|
—
|
på eksemplar 1 og 2 af det dokument, der er nævnt i forordning (EØF) nr. 3649/92
|
|
|
b)
|
ved transport som nævnt i artikel 8, stk. 2, gælder følgende bestemmelser:
|
i)
|
for det dokument, der er nævnt i forordning (EØF) nr. 2719/92:
|
—
|
ledsager eksemplar 2 produktet fra indladningsstedet til aflæsningsstedet i Schweiz, hvor det afleveres til modtageren eller dennes repræsentant
|
|
—
|
afleverer modtageren eksemplar 4 eller en bekræftet kopi heraf til de schweiziske myndigheder.
|
|
|
ii)
|
for det dokument, der er nævnt i forordning (EØF) nr. 3649/92:
|
—
|
ledsager eksemplar 2 produktet fra indladningsstedet til aflæsningsstedet i Schweiz, hvor det afleveres til modtageren eller dennes repræsentant
|
|
—
|
afleverer modtageren en bekræftet kopi af eksemplar 2 til de schweiziske myndigheder.
|
|
|
|
c)
|
ud over angivelserne i artikel 3 indeholder dokumentet en angivelse til identifikation af det parti, som vinproduktet tilhører, jf. Rådets direktiv 89/396/EØF (EFT L 186 af 30.6.1989, s. 21).
|
|
|
18.
|
Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002 af 29. april 2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin, især kapitlet om beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af visse vinprodukter (EFT L 118 af 4.5.2002, s. 1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1951/2006 (EUT L 367 af 22.12.2006, s. 46).
|
B. Retsakter om import til og afsætning i Fællesskabet af vinprodukter med oprindelse i Schweiz
RETSAKTER, DER HENVISES TIL:
|
1.
|
Loi fédérale om landbrug af 29. april 1998, senest ændret den 24. marts 2006 (RO [Recueil officiel] 2006 3861).
|
|
2.
|
Ordonnance om vindyrkning og import af vin af 7. december 1988 (RO 2005 2159).
|
|
3.
|
Ordonnance udstedt af OFAG (Office Fédéral de l'Agriculture) af 7. december 1998 om forbundssortimentet af druesorter og om sortsundersøgelse (RO 1999 535).
|
|
4.
|
Ordonnance af 28. maj 1997 om kontrol med handelen med vin, senest ændret den 8. november 2006 (RO 2006 4705).
|
|
5.
|
Loi fédérale af 9. oktober 1992 om levnedsmidler og konventionelle varer (lov om levnedsmidler, LDA1), senest ændret den 16. december 2005 (RO 2006 2363).
|
|
6.
|
Ordonnance af 23. november 2005 om levnedsmidler og konventionelle varer (ODAlOUs), senest ændret den 15. november 2006 (RO 2006 4909).
|
|
7.
|
Ordonnance af 23. november 2005 udstedt af DFI om alkoholholdige drikkevarer, senest ændret den 15. november 2006 (RO 2006 4967).
Uanset artikel 10 i denne ordonnance er reglerne for betegnelse og præsentation dem, der gælder for produkter, der importeres fra tredjelande, jf. følgende forordninger:
|
1)
|
Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1), kapitel II i afsnit V og bilag VII og VIII, senest ændret ved forordning (EF) nr. 1795/2003 (EUT L 262 af 14.10.2003, s. 1).
Ved anvendelsen af bilaget tilpasses forordningen således:
|
aa)
|
uanset del A, punkt 2, litra a) og b), i bilag VII kan udtrykkene »vin de table« og »vin de pays« samt oversættelserne heraf anvendes for schweiziske vine (klasse 2-vine) på de betingelser, der er fastsat i den schweiziske lovgivning
|
|
bb)
|
når den schweiziske vin er påfyldt beholdere med et nominelt rumfang på højst 60 liter, kan importøren som omhandlet i del A, punkt 3, litra b), andet led, i bilag VII, erstattes af navnet på den schweiziske producent, »encaveur« (kælderfirma), forhandler eller tapper
|
|
|
2)
|
Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002 af 29. april 2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af visse vinprodukter (EFT L 118 af 4.5.2002, s. 1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 316/2004 af 20. februar 2004 (EUT L 55 af 24.2.2004, s. 16).
Ved anvendelsen af bilaget tilpasses forordningen således:
|
aa)
|
uanset forordningens artikel 12, stk. 4, kan det virkelige alkoholindhold angives med tiendedele % vol enheder
|
|
bb)
|
uanset artikel 16, stk. 1, kan udtrykkene »demi-sec« og »moelleux« erstattes af henholdsvis »légèrement doux« og »demi-doux«
|
|
cc)
|
uanset forordningens artikel 18 er det tilladt at angive høståret for en vin i klasse 1 eller 2, hvis mindst 85 % af de druer, som vinen er fremstillet af, er høstet det år
|
|
dd)
|
uanset forordningens artikel 19 er det tilladt at anføre en eller flere vinstoksorter, hvis mindst 85 % af den schweiziske vin er fremstillet af den eller de nævnte sorter. Er der anvendt flere sorter, anføres de efter anvendt mængde med den største mængde først.
|
Henvisninger i forordningen til »producentmedlemsstat(er)« betragtes også som henvisninger til Schweiz.
|
|
|
8.
|
Ordonnance udstedt af DFI af 23. november 2005 om mærkning af og reklame for fødevarer (OEDAI), senest ændret den 15. november 2006 (RO 2006 4981).
|
|
9.
|
Ordonnance udstedt af DFI af 23. november 2005 om tilladte tilsætningsstoffer i fødevarer (Ordonnance om tilsætningsstoffer, Oadd) (RO 2005 6191).
|
|
10.
|
Ordonnance af 26. juni 1995 om fremmede stoffer og ingredienser i fødevarer (Ordonnance om fremmede stoffer og ingredienser, OSEC), senest ændret den 29. september 2006 (RO 2006 4099).
|
|
12.
|
Kommissionens forordning (EF) nr. 884/2001 af 24. april 2001 om gennemførelsesbestemmelser for dokumenter, der ledsager vinprodukter ved transport, og om til- og afgangsbøger i vinsektoren (EFT L 128 af 10.5.2001, s. 32), senest ændret ved forordning (EF) nr. 908/2004 (EUT L 163 af 30.4.2004, s. 56).
Ved anvendelsen af bilaget tilpasses forordningen således:
|
a)
|
Ved import til Fællesskabsvinprodukter med oprindelse i Schweiz skal der forelægges et ledsagedokument, som er udstedt i henhold til Kommissionens afgørelse 2005/9/EF af 29. december 2004 (EUT L 4 af 6.1.2005, s. 12).
|
|
b)
|
Dette ledsagedokument erstatter dokument VI1 som nævnt i Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2001 af 24. april 2001 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår samhandelen med vin med tredjelande (EFT L 128 af 10.5.2001, s. 1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 908/2004 (EUT L 163 af 30.4.2004, s. 56).
|
|
c)
|
Henvisninger i forordningen til »medlemsstat(er)« eller »nationale bestemmelser eller Fællesskabsretsforskrifter« gælder også som henvisninger til Schweiz eller schweizisk lovgivning.
|
|
(1) For Fællsskabsrettens vedkommende: situationen pr. 5. september 2006. For schweizisk rets vedkommende: situationen pr. 31. december 2006.
BILAG III
APPENDIKS 2(A)II TIL BILAG 7
Beskyttede betegnelser som nævnt i artikel 6
A. Beskyttede betegnelser for vinprodukter med oprindelse i Fællesskabet
II. Geografiske betegnelser og traditionelle udtryk opdelt efter medlemsstat
Der foretages følgende ændringer:
|
1)
|
Der indsættes følgende overskrifter:
|
X.
|
Vin med oprindelse i Tjekkiet
|
|
XI.
|
Vin med oprindelse på Cypern
|
|
XII.
|
Vin med oprindelse i Ungarn
|
|
XIII.
|
Vin med oprindelse på Malta
|
|
XIV.
|
Vin med oprindelse i Slovakiet
|
|
XV.
|
Produkter med oprindelse i Slovenien
|
|
XVI.
|
Vin med oprindelse i Belgien
|
|
XVII.
|
Vin med oprindelse i Bulgarien
|
|
XVIII.
|
Vin med oprindelse i Rumænien
|
|
|
2)
|
I afsnit I (vin med oprindelse i Tyskland) foretages følgende ændringer:
|
—
|
I del A udgår punkt 1.2.14.
|
|
—
|
Del B affattes således:
B. Traditionelle udtryk
|
Traditionelle udtryk
|
Produktkategori
|
Sprog
|
|
Qualitätswein
|
kvbd
|
tysk
|
|
Qualitätswein garantierten Ursprungs/Q.g.U
|
kvbd
|
tysk
|
|
Qualitätswein mit Prädikat/Q.b.A.m.Pr eller Prädikatswein
|
kvbd
|
tysk
|
|
Qualitätsschaumwein garantierten Ursprungs/Q.g.U
|
mkvbd
|
tysk
|
|
Auslese
|
kvbd
|
tysk
|
|
Beerenauslese
|
kvbd
|
tysk
|
|
Eiswein
|
kvbd
|
tysk
|
|
Kabinett
|
kvbd
|
tysk
|
|
Spätlese
|
kvbd
|
tysk
|
|
Trockenbeerenauslese
|
kvbd
|
tysk
|
|
Landwein
|
Bordvin med geografisk betegnelse
|
tysk
|
|
Affentaler
|
kvbd
|
tysk
|
|
Badisch Rotgold
|
kvbd
|
tysk
|
|
Ehrentrudis
|
kvbd
|
tysk
|
|
Hock
|
Bordvin med geografisk betegnelse kvbd
|
tysk
|
|
Klassik eller Classic
|
kvbd
|
tysk
|
|
Liebfrau(en)milch
|
kvbd
|
tysk
|
|
Moseltaler
|
kvbd
|
tysk
|
|
Riesling-Hochgewächs
|
kvbd
|
tysk
|
|
Schillerwein
|
kvbd
|
tysk
|
|
Weissherbt
|
kvbd
|
tysk
|
|
Winzersekt
|
mkvbd
|
tysk
|
|
|
|
3)
|
Afsnit II, del B (vin med oprindelse i Frankrig) affattes således:
B. Traditionelle udtryk
|
Traditionelle udtryk
|
Produktkategori
|
Sprog
|
|
Appellation d'origine contrôlée
|
kvbd, mkvbd, kpvbd og khvbd
|
fransk
|
|
Appellation contrôlée
|
kvbd, mkvbd, kpvbd og khvbd
|
fransk
|
|
Appellation d'origine vin délimité de qualité supérieure
|
kvbd, mkvbd, kpvbd og khvbd
|
fransk
|
|
Vin doux naturel
|
khvbd
|
fransk
|
|
Vin de pays
|
Bordvin med geografisk betegnelse
|
fransk
|
|
Ambré
|
khvbd Bordvin med geografisk betegnelse
|
fransk
|
|
Château
|
kvbd, mkvbd og khvbd
|
fransk
|
|
Cinquième cru classé
|
kvbd
|
fransk
|
|
Clairet
|
kvbd
|
fransk
|
|
Claret
|
kvbd
|
fransk
|
|
Clos
|
kvbd
|
fransk
|
|
Cru artisan
|
kvbd
|
fransk
|
|
Cru bourgeois
|
kvbd
|
fransk
|
|
Cru classé
|
kvbd
|
fransk
|
|
Deuxième cru classé
|
kvbd
|
fransk
|
|
Edelzwicker
|
kvbd
|
tysk
|
|
Grand cru
|
kvbd
|
fransk
|
|
Grand cru classé
|
kvbd
|
fransk
|
|
Hors d'âge
|
khvbd
|
fransk
|
|
Passe-tout-grains
|
kvbd
|
fransk
|
|
Premier cru
|
kvbd
|
fransk
|
|
Premier cru classé
|
kvbd
|
fransk
|
|
Premier grand cru classé
|
kvbd
|
fransk
|
|
Primeur
|
kvbd, bordvin med geografisk betegnelse
|
fransk
|
|
Quatrième cru classé
|
kvbd
|
fransk
|
|
Rancio
|
khvbd
|
fransk
|
|
Schillerwein
|
kvbd
|
tysk
|
|
Sélection de grains nobles
|
kvbd
|
fransk
|
|
Sur lie
|
kvbd, bordvin med geografisk betegnelse
|
fransk
|
|
Troisième cru classé
|
kvbd
|
fransk
|
|
Tuilé
|
khvbd
|
fransk
|
|
Vendange tardive
|
kvbd
|
fransk
|
|
Villages
|
kvbd
|
fransk
|
|
Vin de paille
|
kvbd
|
fransk
|
|
Vin jaune
|
kvbd
|
fransk
|
|
|
4)
|
Afsnit III (vin med oprindelse i Spanien) affattes således:
A. geografiske betegnelser
1. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder
|
1.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Abona
|
|
1.2.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Alella
|
|
1.3.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Alicante
|
|
1.3.2.
|
Navne på underområder:
Marina Alta
|
|
1.4.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Almansa
|
|
1.5.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Ampurdán-Costa Brava
|
|
1.6.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Arabako Txakolina-Txakolí de Alava eller Chacolí de Álava
|
|
1.7.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Arlanza
|
|
1.8.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Arribes
|
|
1.9.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Bierzo
|
|
1.10.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Binissalem-Mallorca
|
|
1.11.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Bullas
|
|
1.12.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Calatayud
|
|
1.13.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Campo de Borja
|
|
1.14.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Cariñena
|
|
1.15.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Catalonien
|
|
1.16.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Cava
|
|
1.17.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Chacolí de Bizkaia-Bizkaiko Txakolina
|
|
1.18.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Chacolí de Getaria-Getariako Txakolina
|
|
1.19.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Cigales
|
|
1.20.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Conca de Barberá
|
|
1.21.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Condado de Huelva
|
|
1.22.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Costers del Segre
|
|
1.22.2.
|
Navne på underområder:
Raimat
Artesa
Valls de Riu Corb
Les Garrigues
|
|
1.23.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Dehesa del Carrizal
|
|
1.24.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Dominio de Valdepusa
|
|
1.25.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
El Hierro
|
|
1.26.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Finca Élez
|
|
1.27.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Guijoso
|
|
1.28.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Jerez-Xérès-Sherry eller Jerez eller Xérès eller Sherry
|
|
1.29.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Jumilla
|
|
1.30.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
La Mancha
|
|
1.31.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
La Palma
|
|
1.31.2.
|
Navne på underområder:
Hoyo de Mazo
Fuencaliente
Norte de la Palma
|
|
1.32.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Lanzarote
|
|
1.33.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Málaga
|
|
1.34.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Manchuela
|
|
1.35.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Manzanilla
|
|
1.36.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda
|
|
1.37.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Méntrida
|
|
1.38.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Mondéjar
|
|
1.39.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Monterrei
|
|
1.39.2.
|
Navne på underområder:
Ladera de Monterrei
Val de Monterrei
|
|
1.40.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Montilla-Moriles
|
|
1.41.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Montsant
|
|
1.42.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Navarra
|
|
1.42.2.
|
Navne på underområder:
Baja Montaña
Ribera Alta
Ribera Baja
Tierra Estella
Valdizarbe
|
|
1.43.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Penedés
|
|
1.44.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Pla de Bages
|
|
1.45.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Pla i Llevant
|
|
1.46.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Priorato
|
|
1.47.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Rías Baixas
|
|
1.47.2.
|
Navne på underområder:
Condado do Tea
O Rosal
Ribeira do Ulla
Soutomaior
Val do Salnés
|
|
1.48.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Ribeira Sacra
|
|
1.48.2.
|
Navne på underområder:
Amandi
Chantada
Quiroga-Bibei
Ribeiras do Miño
Ribeiras do Sil
|
|
1.49.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Ribeiro
|
|
1.50.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Ribera del Duero
|
|
1.51.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Ribera del Guadiana
|
|
1.51.2.
|
Navne på underområder:
Cañamero
Matanegra
Montánchez
Ribera Alta
Ribera Baja
Tierra de Barros
|
|
1.52.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Ribera del Júcar
|
|
1.53.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Rioja
|
|
1.53.2.
|
Navne på underområder:
Rioja Alavesa
Rioja Alta
Rioja Baja
|
|
1.54.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Rueda
|
|
1.55.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Sierras de Málaga
|
|
1.55.2.
|
Navne på underområder:
Serranía de Ronda
|
|
1.56.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Somontano
|
|
1.57.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Tacoronte-Acentejo
|
|
1.57.2.
|
Navne på underområder:
Anaga
|
|
1.58.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Tarragona
|
|
1.59.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Terra Alta
|
|
1.60.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Tierra de León
|
|
1.61.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Tierra del Vino de Zamora
|
|
1.62.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Toro
|
|
1.63.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Uclés
|
|
1.64.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Utiel-Requena
|
|
1.65.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Valdeorras
|
|
1.66.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Valdepeñas
|
|
1.67.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Valencia
|
|
1.67.2.
|
Navne på underområder:
Alto Turia
Clariano
Moscatel de Valencia
Valentino
|
|
1.68.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Valle de Güímar
|
|
1.69.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Valle de la Orotava
|
|
1.70.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Valles de Benavente
|
|
1.71.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Valtiendas
|
|
1.72.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Vinos de Madrid
|
|
1.72.2.
|
Navne på underområder:
Arganda
Navalcarnero
San Martín de Valdeiglesias
|
|
1.73.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Ycoden-Daute-Isora
|
|
1.74.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Yecla
|
2. Bordvin med geografiske betegnelser
Vino de la Tierra de Abanilla
Vino de la Tierra de Bailén
Vino de la Tierra de Bajo Aragón
Vino de la Tierra de Barbanza e Iria
Vino de la Tierra de Betanzos
Vino de la Tierra de Cádiz
Vino de la Tierra de Campo de Cartagena
Vino de la Tierra de Cangas
Vino de la Terra de Castelló
Vino de la Tierra de Castilla
Vino de la Tierra de Castilla y León
Vino de la Tierra de Contraviesa-Alpujarra
Vino de la Tierra de Córdoba
Vino de la Tierra de Costa de Cantabria
Vino de la Tierra de Desierto de Almería
Vino de la Tierra de El Terrerazo
Vino de la Tierra de Extremadura
Vino de la Tierra Formentera
Vino de la Tierra de Gálvez
Vino de la Tierra de Granada Sur-Oeste
Vino de la Tierra de Ibiza
Vino de la Tierra de Illes Balears
Vino de la Tierra de Isla de Menorca
Vino de la Tierra de Laujar-Alpujarra
Vino de la Tierra de Liébana
Vino de la Tierra de Los Palacios
Vino de la Tierra de Norte de Granada
Vino de la Tierra de Pozohondo
Vino de la Tierra de Ribera del Andarax
Vino de la Tierra de Ribera del Gállego-Cinco Villas
Vino de la Tierra de Ribera del Jiloca
Vino de la Tierra de Ribera del Queiles
Vino de la Tierra de Serra de Tramuntana-Costa Nord
Vino de la Tierra de Sierra de Alcaraz
Vino de la Tierra Sierra Norte de Sevilla
Vino de la Tierra Sierra Sur de Jaén
Vino de la Tierra de Torreperogil
Vino de la Tierra de Valdejalón
Vino de la Tierra de Valle del Cinca
Vino de la Tierra del Valle del Miño-Ourense
Vino de la Tierra de Villaviciosa de Córdoba
Vino de la Tierra Valles de Sadacia
Vino de la Tierra Viñedos de España
B. Traditionelle udtryk
|
Traditionelle udtryk
|
Produktkategori
|
Sprog
|
|
Denominación de origen (DO)
|
kvbd, mkvbd, kpvbd og khvbd
|
spansk
|
|
Denominacion de origen calificada (DOCa)
|
kvbd, mkvbd, kpvbd og khvbd
|
spansk
|
|
Vino dulce natural
|
khvbd
|
spansk
|
|
Vino generoso
|
khvbd
|
spansk
|
|
Vino generoso de licor
|
khvbd
|
spansk
|
|
Vino de la Tierra
|
Bordvin med geografisk betegnelse
|
spansk
|
|
Aloque
|
kvbd
|
spansk
|
|
Amontillado
|
khvbd
|
spansk
|
|
Añejo
|
kvbd Bordvin med geografisk betegnelse
|
spansk
|
|
Chacoli/Txakolina
|
kvbd
|
spansk
|
|
Clásico
|
kvbd
|
spansk
|
|
Cream
|
khvbd
|
engelsk
|
|
Criadera
|
khvbd
|
spansk
|
|
Criaderas y Soleras
|
khvbd
|
spansk
|
|
Crianza
|
kvbd
|
spansk
|
|
Dorado
|
khvbd
|
spansk
|
|
Fino
|
khvbd
|
spansk
|
|
Fondillon
|
kvbd
|
spansk
|
|
Gran Reserva
|
kvbd mkvbd
|
spansk
|
|
Lágrima
|
khvbd
|
spansk
|
|
Noble
|
kvbd Bordvin med geografisk betegnelse
|
spansk
|
|
Oloroso
|
khvbd
|
spansk
|
|
Pajarete
|
khvbd
|
spansk
|
|
Pálido
|
khvbd
|
spansk
|
|
Palo Cortado
|
khvbd
|
spansk
|
|
Primero de cosecha
|
kvbd
|
spansk
|
|
Rancio
|
khvbd kvbd
|
spansk
|
|
Raya
|
khvbd
|
spansk
|
|
Reserva
|
kvbd
|
spansk
|
|
Sobremadre
|
kvbd
|
spansk
|
|
Solera
|
khvbd
|
spansk
|
|
Superior
|
kvbd
|
spansk
|
|
Trasañejo
|
khvbd
|
spansk
|
|
Vino Maestro
|
khvbd
|
spansk
|
|
Vendimia inicial
|
kvbd
|
spansk
|
|
Viejo
|
Kvbd og bordvin med geografisk betegnelse khvbd
|
spansk
|
|
Vino de tea
|
kvbd
|
spansk
|
|
|
5)
|
Afsnit IV (vin med oprindelse i Grækenland) affattes således:
A. A Geografiske betegnelser
1. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder
|
Σάμος
Μοσχάτος Πατρών
Μοσχάτος Ρίου — Πατρών
Μοσχάτος Κεφαλληνίας
Μοσχάτος Λήμνου
Μοσχάτος Ρόδου
Μαυροδάφνη Πατρών
Μαυροδάφνη Κεφαλληνίας
Σητεία
Νεμέα
Σαντορίνη
Δαφνές
Ρόδος
Νάουσα
Ρομπόλα Κεφαλληνίας
Ραψάνη
Μαντινεία
Μεσενικόλα
Πεζά
Αρχάνες
Πάτρα
Ζίτσα
Αμύνταιο
Γουμένισσα
Πάρος
Λήμνος
Αγχίαλος
Πλαγιές Μελίτωνα
|
Samos
Patras Muscatel
Rio Patron Muscatel
Cephalonia Muscatel
Lemnos Muscatel
Rhodes Muscatel
Mavrodaphne of Patras
Mavrodaphne of Cephalonia
Sitia
Nemea
Santorini
Dafnes
Rhodos
Naoussa
Robola of Cephalonia
Rapsani
Mantinia
Messenikola
Peza
Archanes
Patra
Zitsa
Amynteo
Goumenissa
Paros
Lemnos
Anchialos
Cotes de Melitone
|
2. Bordvin med geografiske betegnelser
|
Ρετσίνα Μεσογείων, også efterfulgt af Αττικής
Ρετσίνα Κρωπίας eller Ρετσίνα Κορωπίου, også efterfulgt af Αττικής
Ρετσίνα Μαρκοπούλου, også efterfulgt af Αττικής
Ρετσίνα Μεγάρων, også efterfulgt af Αττικής
Ρετσίνα Παιανίας eller Ρετσίνα Λιοπεσίου, også efterfulgt af Αττικής
Ρετσίνα Παλλήνης, også efterfulgt af Αττικής
Ρετσίνα Πικερμίου, også efterfulgt af Αττικής
Ρετσίνα Σπάτων, også efterfulgt af Αττικής
Ρετσίνα Θηβών, også efterfulgt af Βοιωτίας
Ρετσίνα Γιάλτρων, også efterfulgt af Ευβοίας
Ρετσίνα Καρύστου, også efterfulgt af Ευβοίας
Ρετσίνα Χαλκίδας, også efterfulgt af Ευβοίας
Βερντεα Ζακύνθου
Αγιορείτικος Τοπικός Οίνος
Τοπικός Οίνος Αναβύσσου
Αττικός Τοπικός Οίνος
Τοπικός Οίνος Βίλιτσας
Τοπικός Οίνος Γρεβενών
Τοπικός Οίνος Δράμας
Δωδεκανησιακός Τοπικός Οίνος
Τοπικός Οίνος Επανομής
Ηρακλειώτικος Τοπικός Οίνος
Θεσσαλικός Τοπικός Οίνος
Θηβαϊκός Τοπικός Οίνος
Τοπικός Οίνος Κισσάμου
Τοπικός Οίνος Κρανιάς
Κρητικός Τοπικός Οίνος
|
Retsina of Mesogia, også efterfulgt af Attika
Retsina of Kropia eller Retsina Koropi, også efterfulgt af Attika
Retsina of Markopoulou, også efterfulgt af Attika
Retsina of Megara, også efterfulgt af Attika
Retsina of Peania eller Retsina of Liopesi, også efterfulgt af Attika
Retsina of Pallini, også efterfulgt af Attika
Retsina of Pikermi, også efterfulgt af Attika
Retsina of Spata, også efterfulgt af Attika
Retsina of Thebes, også efterfulgt af Viotias
Retsina of Gialtra, også efterfulgt af Evvia
Retsina of Karystos, også efterfulgt af Evvia
Retsina of Halkida, også efterfulgt af Evvia
Verntea Zakynthou
Regional wine of Mount Athos Agioritikos
Regional wine of Anavyssos
Regional wine of Attiki-Attikos
Regional wine of Vilitsa
Regional wine of Grevena
Regional wine of Drama
Regional wine of Dodekanese — Dodekanissiakos
Regional wine of Epanomi
Regional wine of Heraklion — Herakliotikos
Regional wine of Thessalia — Thessalikos
Regional wine of Thebes — Thivaikos
Regional wine of Kissamos
Regional wine of Krania
Regional wine of Crete — Kritikos
|
|
Λασιθιώτικος Τοπικός Οίνος
Μακεδονικός Τοπικός Οίνος
Τοπικός Οίνος Νέας Μεσήμβριας
Μεσσηνιακός Τοπικός Οίνος
Παιανίτικος Τοπικός Οίνος
Παλληνιώτικος Τοπικός Οίνος
Πελοποννησιακός Τοπικός Οίνος
Τοπικός Οίνος Πλαγιές Αμπέλου
Τοπικός Οίνος Πλαγιές Βερτίσκου
Τοπικός Οίνος Πλαγιών Κιθαιρώνα
Κορινθιακός Τοπικός Οίνος
Τοπικός Οίνος Πλαγιών Πάρνηθας
Τοπικός Οίνος Πυλίας
Τοπικός Οίνος Τριφυλίας
Τοπικός Οίνος Τυρνάβου
ΤοπικόςΟίνος Σιάτιστας
Τοπικός Οίνος Ριτσώνας Αυλίδας
Τοπικός Οίνος Λετρίνων
Τοπικός Οίνος Σπάτων
Toπικός Οίνος Πλαγιών Πεντελικού
Αιγαιοπελαγίτικος Τοπικός Οίνος
Τοπικός Οίνος Ληλάντιου πεδίου
Τοπικός Οίνος Μαρκόπουλου
Τοπικός Οίνος Τεγέας
Τοπικός Οίνος Αδριανής
Τοπικός Οίνος Χαλικούνας
Τοπικός Οίνος Χαλκιδικής
|
Regional wine of Lasithi — Lasithiotikos
Regional wine of Macedonia — Macedonikos
Regional wine of Nea Messimvria
Regional wine of Messinia — Messiniakos
Regional wine of Peanea
Regional wine of Pallini — Palliniotikos
Regional wine of Peloponnese — Peloponnisiakos
Regional wine of Slopes of Ambelos
Regional wine of Slopes of Vertiskos
Regional wine of Slopes of Kitherona
Regional wine of Korinthos — Korinthiakos
Regional wine of Slopes of Parnitha
Regional wine of Pylia
Regional wine of Trifilia
Regional wine of Tyrnavos
Regional wine of Siatista
Regional wine of Ritsona Avlidas
Regional wine of Letrines
Regional wine of Spata
Regional wine of Slopes of Pendeliko
Regional wine of Aegean Sea
Regional wine of Lilantio Pedio
Regional wine of Markopoulo
Regional wine of Tegea
Regional wine of Adriani
Regional wine of Halikouna
Regional wine of Halkidiki
|
|
Καρυστινός Τοπικός Οίνος
Τοπικός Οίνος Πέλλας
Τοπικός Οίνος Σερρών
Συριανός Τοπικός Οίνος
Τοπικός Οίνος Πλαγιών Πετρωτού
Τοπικός Οίνος Γερανείων
Τοπικός Οίνος Οπούντιας Λοκρίδος
Tοπικός Οίνος Στερεάς Ελλάδας
Τοπικός Οίνος Αγοράς
Τοπικός Οίνος Κοιλάδος Αταλάντης
Τοπικός Οίνος Αρκαδίας
Τοπικός Οίνος Παγγαίου
Τοπικός Οίνος Μεταξάτων
Τοπικός Οίνος Ημαθίας
Τοπικός Οίνος Κλημέντι
Τοπικός Οίνος Κέρκυρας
Τοπικός Οίνος Σιθωνίας
Τοπικός Οίνος Μαντζαβινάτων
Ισμαρικός Τοπικός Οίνος
Τοπικός Οίνος Αβδήρων
Τοπικός Οίνος Ιωαννίνων
Τοπικός Οίνος Πλαγιές Αιγιαλείας
Toπικός Οίνος Πλαγίες Αίνου
Θρακικός Τοπικός Οίνος eller Τοπικός Οίνος Θράκης
|
Regional wine of Karystos — Karystinos
Regional wine of Pella
Regional wine of Serres
Regional wine of Syros — Syrianos
Regional wine of Slopes of Petroto
Regional wine of Gerania
Regional wine of Opountia Lokridos
Regional wine of Sterea Ellada
Regional wine of Agora
Regional wine of Valley of Atalanti
Regional wine of Arkadia
Regional wine of Pangeon
Regional wine of Metaxata
Regional wine of Imathia
Regional wine of Klimenti
Regional wine of Corfu
Regional wine of Sithonia
Regional wine of Mantzavinata
Regional wine of Ismaros — Ismarikos
Regional wine of Avdira
Regional wine of Ioannina
Regional wine of Slopes of Egialia
Regional wine of Slopes of Enos
Regional wine of Thrace — Thrakikos eller Regional wine of Thrakis
|
|
Τοπικός Οίνος Ιλίου
Μετσοβίτικος Τοπικός Οίνος
Τοπικός Οίνος Κορωπίου
Τοπικός Οίνος Φλώρινας
Τοπικός Οίνος Θαψανών
Τοπικός Οίνος Πλαγιών Κνημίδος
Ηπειρωτικός Τοπικός Οίνος
Τοπικός Οίνος Πισάτιδος
Τοπικός Οίνος Λευκάδας
Μονεμβάσιος Τοπικός Οίνος
Τοπικός Οίνος Βελβεντού
Λακωνικός Τοπικός Οίνος
Tοπικός Οίνος Μαρτίνου
Aχαϊκός Tοπικός Οίνος
Τοπικός Οίνος Ηλιείας
Τοπικός Οίνος Θεσσαλονίκης
Τοπικός Οίνος Κραννώνος
Τοπικός Οίνος Παρνασσού
Τοπικός Οίνος Μετεώρων
Τοπικός Οίνος Ικαρίας
Τοπικός Οίνος Καστοριάς
|
Regional wine of Ilion
Regional wine of Metsovo — Metsovitikos
Regional wine of Koropi
Regional wine of Florina
Regional wine of Thapsana
Regional wine of Slopes of Knimida
Regional wine of Epirus — Epirotikos
Regional wine of Pisatis
Regional wine of Lefkada
Regional wine of Monemvasia — Monemvasios
Regional wine of Velvendos
Regional wine of Lakonia — Lakonikos
Regional wine of Martino
Regional wine of Achaia
Regional wine of Ilia
Regional wine of Thessaloniki
Regional wine of Krannona
Regional wine of Parnassos
Regional wine of Meteora
Regional wine of Ikaria
Regional wine of Kastoria
|
B. Traditionelle udtryk
|
Traditionelle udtryk
|
Produktkategori
|
Sprog
|
|
Ονομασια Προελεύσεως Ελεγχόμενη (ΟΠΕ) (appellation d’origine controlée)
|
kvbd
|
græsk
|
|
Ονομασια Προελεύσεως Ανωτέρας Ποιότητος (ΟΠΑΠ) (appellation d’origine de qualité supérieure)
|
kvbd
|
græsk
|
|
Οίνος γλυκός φυσικός (vin doux naturel)
|
khvbd
|
græsk
|
|
Οίνος φυσικώς γλυκός (vin naturellement doux)
|
kvbd
|
græsk
|
|
Ονομασία κατά παράδοση (Onomasia kata paradosi)
|
bordvin med geografisk betegnelse
|
græsk
|
|
Τοπικός Οίνος (vin de pays)
|
bordvin med geografisk betegnelse
|
græsk
|
|
Αγρέπαυλη (Agrepavlis)
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
græsk
|
|
Αμπέλι (Ampeli)
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
græsk
|
|
Αμπελώνας (ες) (Ampelonas ès)
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
græsk
|
|
Aρχοντικό (Archontiko)
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
græsk
|
|
Κάβα (1) (Cava)
|
bordvin med geografisk betegnelse
|
græsk
|
|
Από διαλεκτούς αμπελώνες (Grand Cru)
|
khvbd
|
græsk
|
|
Ειδικά Επιλεγμένος (Grand réserve)
|
kvbd og khvbd
|
græsk
|
|
Κάστρο (Kastro)
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
græsk
|
|
Κτήμα (Ktima)
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
græsk
|
|
Λιαστός (Liastos)
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
græsk
|
|
Μετόχι (Metochi)
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
græsk
|
|
Μοναστήρι (Monastiri)
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
græsk
|
|
Νάμα (Nama)
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
græsk
|
|
Νυχτέρι (Nychteri)
|
kvbd
|
græsk
|
|
Ορεινό κτήμα (Orino Ktima)
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
græsk
|
|
Ορεινός αμπελώνας (Orinos Ampelonas)
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
græsk
|
|
Πύργος (Pyrgos)
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
græsk
|
|
Επιλογή ή Επιλεγμένος (Réserve)
|
kvbd og khvbd
|
græsk
|
|
Παλαιωθείς επιλεγμένος (Vieille réserve)
|
khvbd
|
græsk
|
|
Βερντέα (Verntea)
|
bordvin med geografisk betegnelse
|
græsk
|
|
Vinsanto (2)
|
khvbd og kvbd
|
græsk
|
|
|
6)
|
Afsnit V, del B, (vin med oprindelse i Italien) affattes således:
B. Traditionelle udtryk
|
Traditionelle udtryk
|
Produktkategori
|
Sprog
|
|
Denominazione di origine controllata
|
kvbd, mkvbd, kpvbd, khvbd og druemost i gæring med geografisk betegnelse
|
italiensk
|
|
Denominazione di origine controllata e garantita
|
kvbd, mkvbd, kpvbd, khvbd og druemost i gæring med geografisk betegnelse
|
italiensk
|
|
Vino dolce naturale
|
kvbd og khvbd
|
italiensk
|
|
Indicazione geografica tipica (IGT)
|
bordvin, landvin, vin af overmodne druer og druemost i gæring med geografisk betegnelse
|
italiensk
|
|
Landwein
|
bordvin, landvin, vin af overmodne druer og druemost i gæring med geografisk betegnelse
|
tysk
|
|
Vin de pays
|
bordvin, landvin, vin af overmodne druer og druemost i gæring med geografisk betegnelse
|
fransk
|
|
Alberata o vigneti ad alberata
|
kvbd og mkvbd
|
italiensk
|
|
Amarone
|
kvbd
|
italiensk
|
|
Ambra
|
khvbd
|
italiensk
|
|
Ambrato
|
kvbd og khvbd
|
italiensk
|
|
Annoso
|
kvbd
|
italiensk
|
|
Apianum
|
kvbd
|
latin
|
|
Auslese
|
kvbd
|
tysk
|
|
Barco Reale
|
kvbd
|
italiensk
|
|
Brunello
|
kvbd
|
italiensk
|
|
Buttafuoco
|
kvbd og kpvbd
|
italiensk
|
|
Cacc'e mitte
|
kvbd
|
italiensk
|
|
Cagnina
|
kvbd
|
italiensk
|
|
Cannellino
|
kvbd
|
italiensk
|
|
Cerasuolo
|
kvbd
|
italiensk
|
|
Chiaretto
|
kvbd, mkvbd, kpvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
italiensk
|
|
Ciaret
|
kvbd
|
italiensk
|
|
Château
|
kvbd, khvbd, mkvbd og kpvbd
|
fransk
|
|
Classico
|
kvbd, khvbd og kpvbd
|
italiensk
|
|
Dunkel
|
kvbd
|
tysk
|
|
Est! Est ! !Est ! ! !
|
kvbd og mkvbd
|
latin
|
|
Falerno
|
kvbd
|
italiensk
|
|
Fine
|
khvbd
|
italiensk
|
|
Fior d'Arancio
|
kvbd, mkvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
italiensk
|
|
Falerio
|
kvbd
|
italiensk
|
|
Flétri
|
kvbd
|
italiensk
|
|
Garibaldi Dolce (or GD)
|
khvbd
|
italiensk
|
|
Governo all'uso toscano
|
kvbd bordvin med geografisk betegnelse
|
italiensk
|
|
Gutturnio
|
kvbd og kpvbd
|
italiensk
|
|
Italia Particolare (or IP)
|
khvbd
|
italiensk
|
|
Klassisch eller Klassisches Ursprungsgebiet
|
kvbd
|
tysk
|
|
Kretzer
|
kvbd
|
tysk
|
|
Lacrima
|
kvbd
|
italiensk
|
|
Lacryma Christi
|
kvbd og khvbd
|
italiensk
|
|
Lambiccato
|
kvbd
|
italiensk
|
|
London Particolar (eller LP eller Inghilterra)
|
khvbd
|
italiensk
|
|
Morellino
|
kvbd
|
italiensk
|
|
Occhio di Pernice
|
kvbd
|
italiensk
|
|
Oro
|
khvbd
|
italiensk
|
|
Pagadebit
|
kvbd og kpvbd
|
italiensk
|
|
Passito
|
khvbd, kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
italiensk
|
|
Ramie
|
kvbd
|
italiensk
|
|
Rebola
|
kvbd
|
italiensk
|
|
Recioto
|
kvbd mkvbd
|
italiensk
|
|
Riserva
|
kvbd, mkvbd, kpvbd og khvbd
|
italiensk
|
|
Rubino
|
kvbd og khvbd
|
italiensk
|
|
Sangue di Giuda
|
kvbd og kpvbd
|
italiensk
|
|
Scelto
|
kvbd
|
italiensk
|
|
Sciacchetrà (eller Sciac-trà)
|
kvbd
|
italiensk
|
|
Sforzato, Sfurzat
|
kvbd
|
italiensk
|
|
Spätlese
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
tysk
|
|
Soleras
|
khvbd
|
italiensk
|
|
Stravecchio
|
khvbd
|
italiensk
|
|
Strohwein
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
tysk
|
|
Superiore
|
kvbd, mkvbd, kpvbd og khvbd
|
italiensk
|
|
Superiore Old Marsala (eller SOM)
|
khvbd
|
italiensk
|
|
Torchiato
|
kvbd
|
italiensk
|
|
Torcolato
|
kvbd
|
italiensk
|
|
Vecchio
|
kvbd og khvbd
|
italiensk
|
|
Vendemmia Tardiva
|
kvbd, kpvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
italiensk
|
|
Verdolino
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
italiensk
|
|
Vergine
|
kvbd og khvbd
|
italiensk
|
|
Vermiglio
|
khvbd
|
italiensk
|
|
Vino Fiore
|
kvbd
|
italiensk
|
|
Vino Nobile
|
kvbd
|
italiensk
|
|
Vino Novello o Novello
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
italiensk
|
|
Vin santo/Vino Santo/Vinsanto
|
kvbd
|
italiensk
|
|
Vivace
|
kvbd, kpvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
italiensk
|
|
|
7)
|
Afsnit VI, del B (vin med oprindelse i Luxembourg) affattes således:
B. Traditionelle udtryk
|
Traditionelle udtryk
|
Produktkategori
|
Sprog
|
|
Marque nationale
|
kvbd og mkvbd
|
fransk
|
|
Appellation contrôlée
|
kvbd og mkvbd
|
fransk
|
|
Appellation d'origine contrôlée
|
kvbd og mkvbd
|
fransk
|
|
Vin de pays
|
bordvin med geografisk betegnelse
|
fransk
|
|
Grand premier cru
|
kvbd
|
fransk
|
|
Premier cru
|
kvbd
|
fransk
|
|
Vin classé
|
kvbd
|
fransk
|
|
Château
|
kvbd og mkvbd
|
fransk
|
|
|
8)
|
Afsnit VII (vin med oprindelse i Portugal) affattes således:
A. Geografiske betegnelser
1. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder
|
1.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Alenquer
|
|
1.2.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Alentejo
|
|
1.2.2.
|
Navne på underområder
Borba
Évora
Granja-Amareleja
Moura
Portalegre
Redondo
Reguengos
Vidigueira
|
|
1.3.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Arruda
|
|
1.4.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Bairrada
|
|
1.5.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Beira Interior
|
|
1.5.2.
|
Navne på underområder
Castelo Rodrigo
Cova da Beira
Pinhel
|
|
1.6.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Biscoitos
|
|
1.7.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Bucelas
|
|
1.8.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Carcavelos
|
|
1.9.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Colares
|
|
1.10.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Dão
|
|
1.10.2.
|
Navne på underområder
Alva
Besteiros
Castendo
Serra da Estrela
Silgueiros
Terras de Azurara
Terras de Senhorim
|
|
1.11.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Douro
|
|
1.11.2.
|
Navne på underområder
Baixo Corgo
Cima Corgo
Douro Superior
|
|
1.12.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Encostas d'Aire
|
|
1.12.2.
|
Navne på underområder
Alcobaça
Ourém
|
|
1.13.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Graciosa
|
|
1.14.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Lafões
|
|
1.15.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Lagoa
|
|
1.16.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Lagos
|
|
1.17.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Lourinhã
|
|
1.18.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Madeira eller Madère eller Madera eller Vinho da Madeira eller Madeira Weine eller Madeira Wine eller Vin de Madère eller Vino di Madera eller Madeira Wijn
|
|
1.19.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Madeirense
|
|
1.20.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Óbidos
|
|
1.21.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Palmela
|
|
1.22.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Pico
|
|
1.23.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Portimão
|
|
1.24.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Port eller Porto eller Oporto eller Portwein eller Portvin eller Portwijn eller Vin de Porto eller Port Wine eller Vinho do Porto
|
|
1.25.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Ribatejo
|
|
1.25.2.
|
Navne på underområder
Almeirim
Cartaxo
Chamusca
Coruche
Santarém
Tomar
|
|
1.26.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Setúbal
|
|
1.27.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Tavira
|
|
1.28.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Távora-Varosa
|
|
1.29.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Torres Vedras
|
|
1.30.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Trás-os-Montes
|
|
1.30.2.
|
Navne på underområder
Chaves
Planalto Mirandês
Valpaços
|
|
1.33.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Vinho Verde
|
|
1.33.2.
|
Navne på underområder
Amarante
Ave
Baião
Basto
Cávado
Lima
Monção
Paiva
Sousa
|
2. Bordvin med en geografisk betegnelse
|
2.4.2.
|
Underområde:
Beira Alta
Beira Litoral
Terras de Sicó
|
|
2.6.1.
|
Område:
Estremadura
|
|
2.6.2.
|
Underområde:
Alta Estremadura
|
|
2.9.
|
Område:
Terras Madeirenses
|
|
2.10.
|
Område:
Terras do Sado
|
|
2.11.
|
Område:
Transmontano
|
B. Traditionelle udtryk
|
Traditionelle udtryk
|
Produktkategori
|
Sprog
|
|
Denominação de origem (DO)
|
kvbd, mkvbd, kpvbd og khvbd
|
portugisisk
|
|
Denominação de origem controlada (DOC)
|
kvbd, mkvbd, kpvbd og khvbd
|
portugisisk
|
|
Indicação de proveniencia regulamentada (IPR)
|
kvbd, mkvbd, kpvbd og khvbd
|
portugisisk
|
|
Vinho doce natural
|
khvbd
|
portugisisk
|
|
Vinho generoso
|
khvbd
|
portugisisk
|
|
Vinho regional
|
bordvin med geografisk betegnelse
|
portugisisk
|
|
Canteiro
|
khvbd
|
portugisisk
|
|
Colheita Seleccionada
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
portugisisk
|
|
Crusted/Crusting
|
khvbd
|
engelsk
|
|
Escolha
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
portugisisk
|
|
Escuro
|
khvbd
|
portugisisk
|
|
Fino
|
khvbd
|
portugisisk
|
|
Frasqueira
|
khvbd
|
portugisisk
|
|
Garrafeira
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse khvbd
|
portugisisk
|
|
Lágrima
|
khvbd
|
portugisisk
|
|
Leve
|
bordvin med geografisk betegnelse khvbd
|
portugisisk
|
|
Nobre
|
kvbd
|
portugisisk
|
|
Reserva
|
kvbd, mkvbd, khvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
portugisisk
|
|
Reserva velha (eller grande reserva)
|
mkvbd khvbd
|
portugisisk
|
|
Ruby
|
khvbd
|
engelsk
|
|
Solera
|
khvbd
|
portugisisk
|
|
Super reserva
|
mkvbd
|
portugisisk
|
|
Superior
|
kvbd, khvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
portugisisk
|
|
Tawny
|
khvbd
|
engelsk
|
|
Vintage, evt. suppleret med Late Bottle (LBV) eller Character
|
khvbd
|
engelsk
|
|
|
9)
|
Afsnit VIII, del B, (vin med oprindelse i Det Forenede Kongerige) affattes således:
B. Traditionelle udtryk
|
Traditionelle udtryk
|
Produktkategori
|
Sprog
|
|
Regional wine
|
bordvin med geografisk betegnelse
|
engelsk
|
|
|
10)
|
Afsnit IX, del B, (vin med oprindelse i Østrig) affattes således:
B. Traditionelle udtryk
|
Traditionelle udtryk
|
Produktkategori
|
Sprog
|
|
Qualitätswein
|
kvbd
|
tysk
|
|
Qualitätswein besonderer Reife und Leseart eller Prädikatswein
|
kvbd
|
tysk
|
|
Qualitätswein mit staatlicher Prüfnummer
|
kvbd
|
tysk
|
|
Ausbruch eller Ausbruchwein
|
kvbd
|
tysk
|
|
Auslese eller Auslesewein
|
kvbd
|
tysk
|
|
Beerenauslese (wein)
|
kvbd
|
tysk
|
|
Eiswein
|
kvbd
|
tysk
|
|
Kabinett eller Kabinettwein
|
kvbd
|
tysk
|
|
Schilfwein
|
kvbd
|
tysk
|
|
Spätlese eller Spätlesewein
|
kvbd
|
tysk
|
|
Strohwein
|
kvbd
|
tysk
|
|
Trockenbeerenauslese
|
kvbd
|
tysk
|
|
Landwein
|
bordvin med geografisk betegnelse
|
tysk
|
|
Ausstich
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
tysk
|
|
Auswahl
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
tysk
|
|
Bergwein
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
tysk
|
|
Klassik eller Classic
|
kvbd
|
tysk
|
|
Erste Wahl
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
tysk
|
|
Hausmarke
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
tysk
|
|
Heuriger
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
tysk
|
|
Jubiläumswein
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
tysk
|
|
Reserve
|
kvbd
|
tysk
|
|
Schilcher
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
tysk
|
|
Sturm
|
Druemost i gæring med geografisk betegnelse
|
tysk
|
|
|
11)
|
Følgende afsnit »X. VIN MED OPRINDELSE I TJEKKIET« indsættes:
A. Geografiske betegnelser
1. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder
|
1.1.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Morava
|
|
1.1.1.
|
Navne på underområder:
Mikulovská, også efterfulgt af navnet på en vindyrkningskommune og/eller navnet på et vinbrug
Slovácká, også efterfulgt af navnet på en vindyrkningskommune og/eller navnet på et vinbrug
Velkopavlovická, også efterfulgt af navnet på en vindyrkningskommune og/eller navnet på et vinbrug
Znojemská, også efterfulgt af navnet på en vindyrkningskommune og/eller navnet på et vinbrug
|
|
1.2.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Čechy
|
|
1.2.1.
|
Navne på underområder:
Mělnická, også efterfulgt af navnet på en vindyrkningskommune og/eller navnet på et vinbrug
Litoměřická, også efterfulgt af navnet på en vindyrkningskommune og/eller navnet på et vinbrug
|
|
2.1.
|
Bordvin med en geografisk betegnelse
české zemské víno
moravské zemské víno
|
B. Traditionelle udtryk
|
Traditionelle udtryk
|
Produktkategori
|
Sprog
|
|
pozdní sběr
|
kvbd
|
tjekkisk
|
|
archivní víno
|
kvbd
|
tjekkisk
|
|
panenské víno
|
kvbd
|
tjekkisk
|
|
|
12)
|
Følgende afsnit »XI. VIN MED OPRINDELSE PÅ CYPERN« indsættes:
A. Geografiske betegnelser
|
1.1.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Κουμανδαρία (Commandaria)
Λαόνα Ακάμα (Laona Akama)
Βουνί Παναγιάς — Αμπελίτης (Vouni Panayia — Ambelitis)
Πιτσιλιά (Pitsilia)
Κρασοχώρια Λεμεσού (Krasohoria Lemesou), også efterfulgt af navnet på underområdet: Αφάμης (Afames)
Λαόνα (Laona)
|
|
2.1.
|
Bordvin med en geografisk betegnelse
Λεμεσός (Lemesos)
Πάφος (Pafos)
Λευκωσία (Lefkosia)
Λάρνακα (Larnaka)
|
B. Traditionelle udtryk
|
Traditionelle udtryk
|
Produktkategori
|
Sprog
|
|
Οίνος Ελεγχόμενης Ονομασίας Προέλευσης (ΟΕΟΠ)
|
kvbd
|
græsk
|
|
Τοπικός Οίνος (Regional Wine)
|
bordvin med geografisk betegnelse
|
græsk
|
|
Μοναστήρι (Monastiri)
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
græsk
|
|
Κτήμα (Ktima)
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
græsk
|
|
Αμπελώνας (-ες), (Ampelonas (-es))
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
græsk
|
|
Μονή (Moni)
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
græsk
|
|
|
13)
|
Følgende afsnit »XII. VIN MED OPRINDELSE I UNGARN« indsættes:
A. Geografiske betegnelser
1. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder
|
1.1.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Csongrád(-i)
|
|
1.1.1.
|
Navne på underområder:
Kistelek(-i)
Pusztamérges(-i)
Mórahalom (Mórahalmi)
|
|
1.2.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Hajós-Baja(-i)
|
|
1.3.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Kunság(-i)
|
|
1.3.1.
|
Navne på underområder:
Bácska(-i)
Cegléd(-i)
Jászság(-i)
Monor(-i)
Duna mente (Duna menti)
Kecskemét-Kiskunfélegyháza (Kecskemét-Kiskunfélegyházi)
Kiskőrös(-i)
Kiskunhalas-Kiskunmajsa(-i)
Tisza mente (Tisza menti)
Izsák(-i)
|
|
1.4.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Ászár-Neszmély(-i)
|
|
1.4.1.
|
Navne på underområder:
Ászár(-i)
Neszmély(-i)
|
|
1.5.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Badacsony(-i)
|
|
1.6.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Balatonfüred-Csopak(-i)
|
|
1.6.1.
|
Navne på underområder:
Zánka(-i)
|
|
1.6.1.1.
|
Navne på kommuner:
Tihany(-i)
|
|
1.7.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Balatonfelvidék(-i)
|
|
1.7.1.
|
Navne på underområder:
Kál(-i)
Balatonederics-Lesence(-i)
Cserszeg(-i)
|
|
1.8.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Etyek-Buda(-i)
|
|
1.8.1.
|
Navne på underområder:
Etyek(-i)
Buda(-i)
Velence(-i)
|
|
1.9.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Mór(-i)
|
|
1.10.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Pannonhalma (Pannonhalmi)
|
|
1.11.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Somló(-i)
|
|
1.11.1.
|
Navne på underområder:
Kissomlyó-Sághegyi
|
|
1.12.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Sopron(-i)
|
|
1.12.1.
|
Navne på underområder:
Kőszegi
|
|
1.13.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Balatonboglár(-i)
|
|
1.13.1.
|
Navne på underområder:
Balatonlelle(-i)
Marcali
|
|
1.14.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Pécs(-i)
|
|
1.14.1.
|
Navne på underområder:
Versend(-i)
Szigetvár(-i)
Kapos(-i)
|
|
1.15.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Villány(-i)
|
|
1.15.1.
|
Navne på underområder:
Siklós(-i)
|
|
1.15.1.1.
|
Navne på kommuner:
Kisharsány(-i), Nagyharsány(-i), Palkonya(-i), Villánykövesd(-i), Bisse(-i), Csarnóta(-i), Diósviszló(-i), Harkány(-i), Hegyszentmárton(-i), Kistótfalu(-i), Márfa(-i), Nagytótfalu(-i), Szava(-i), Túrony(-i), Vokány(-i)
|
|
1.16.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Bükkalja(-i)
|
|
1.17.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Eger (Egri)
|
|
1.17.1.
|
Navne på underområder:
Debrő(-i)
|
|
1.17.1.1.
|
Navne på kommuner:
Andornaktálya(-i), Demjén(-i), Egerbakta(-i), Egerszalók(-i), Egerszólát(-i), Felsőtárkány(-i), Kerecsend(-i), Maklár(-i), Nagytálya(-i), Noszvaj(-i), Novaj(-i), Ostoros(-i), Szomolya(-i), Aldebrő(-i), Feldebrő(-i), Tófalu(-i), Verpelét(-i), Kompolt(-i), Tarnaszentmária(-i)
|
|
1.18.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Mátra(-i)
|
|
1.18.1.
|
Navne på underområder:
Síkvidéki
|
|
1.19.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Tokaj(-i)
|
|
1.19.1.
|
Navne på kommuner:
Abaújszántó(-i), Bekecs(-i), Bodrogkeresztúr(-i), Bodrogkisfalud(-i), Bodrogolaszi, Erdőbénye(-i), Erdőhorváti, Golop(-i), Hercegkút(-i), Legyesbénye(-i), Makkoshotyka(-i), Mád(-i), Mezőzombor(-i), Monok(-i), Olaszliszka(-i), Rátka(-i), Sárazsadány(-i), Sárospatak(-i), Sátoraljaújhely(-i), Szegi, Szegilong(-i), Szerencs(-i), Tarcal(-i), Tállya(-i), Tolcsva(-i), Vámosújfalu(-i)
|
|
1.20.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Balatonmelléke (Balatonmelléki)
|
|
1.20.1.
|
Navne på underområder:
Muravidéki
|
|
1.21.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Tolna(-i)
|
|
1.21.1.
|
Navne på underområder:
Völgység(-i)
Tamási
|
B. Traditionelle udtryk
|
Traditionelle udtryk
|
Produktkategori
|
Sprog
|
|
minőségi bor
|
kvbd
|
ungarsk
|
|
különleges minőségű bor
|
kvbd
|
ungarsk
|
|
fordítás
|
kvbd
|
ungarsk
|
|
máslás
|
kvbd
|
ungarsk
|
|
szamorodni
|
kvbd
|
ungarsk
|
|
aszú … puttonyos, suppleret med tallene 3-6
|
kvbd
|
ungarsk
|
|
aszúeszencia
|
kvbd
|
ungarsk
|
|
eszencia
|
kvbd
|
ungarsk
|
|
tájbor
|
bordvin med geografisk betegnelse
|
ungarsk
|
|
bikavér
|
kvbd
|
ungarsk
|
|
késői szüretelésű bor
|
kvbd
|
ungarsk
|
|
válogatott szüretelésű bor
|
kvbd
|
ungarsk
|
|
muzeális bor
|
kvbd
|
ungarsk
|
|
siller
|
kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
ungarsk
|
|
|
14)
|
Følgende afsnit »XIII. VIN MED OPRINDELSE PÅ MALTA« indsættes:
A. Geografiske betegnelser
|
1.1.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Malta
|
|
1.1.1.
|
Navne på underområder:
Rabat
Mdina (Medina)
Marsaxlokk
Marnisi
Mgarr
Ta' Qali
Siggiewi
|
|
1.2.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Gozo
|
|
1.2.1.
|
Navne på underområder:
Ramla
Marsalforn
Nadur
Victoria Heights
|
|
2.1.
|
Bordvin med en geografisk betegnelse:
Maltese Islands — Gzejjer Maltin
|
|
|
15)
|
Følgende afsnit »XIV. VIN MED OPRINDELSE I SLOVAKIET« indsættes:
A. Geografiske betegnelser
|
1.1.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder, efterfulgt af udtrykket »vinohradnícka oblast«:
Malokarpatská
|
|
1.1.1.
|
Navne på underområder, efterfulgt af udtrykket »vinohradnícky rajón«:
Skalický
Záhorský
Stupavský
Bratislavský
Pezinský
Modranský
Doľanský
Orešanský
Senecký
Trnavský
Hlohovecký
Vrbovský
|
|
1.2.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder, efterfulgt af udtrykket »vinohradnícka oblast«:
Južnoslovenská
|
|
1.2.1.
|
Navne på underområder, efterfulgt af udtrykket »vinohradnícky rajón«:
Šamorínsky
Dunajskostredský
Galantský
Palárikovský
Komárňanský
Hrubanovský
Strekovský
Štúrovský
|
|
1.3.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder, efterfulgt af udtrykket »vinohradnícka oblast«:
Stredoslovenská
|
|
1.3.1.
|
Navne på underområder, efterfulgt af udtrykket »vinohradnícky rajón«:
Ipeľský
Hontiansky
Vinický
Modrokamenský
Fiľakovský
Gemerský
Tornaľský
|
|
1.4.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder, efterfulgt af udtrykket »vinohradnícka oblast«:
Nitrianska
|
|
1.4.1.
|
Navne på underområder, efterfulgt af udtrykket »vinohradnícky rajón«:
Šintavský
Nitriansky
Radošinský
Zlatomoravský
Vrábeľský
Žitavský
Želiezovský
Tekovský
Pukanecký
|
|
1.5.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder, efterfulgt af udtrykket »vinohradnícka oblast«:
Východoslovenská
|
|
1.5.1.
|
Navne på underområder, efterfulgt af udtrykket »vinohradnícky rajón«:
Moldavský
Sobranský
Michalovský
Kráľovskochlmecký
|
|
1.6.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder, efterfulgt af udtrykket »vinohradnícka oblast«:
Tokaj/-ská/-ský/-ské
|
|
1.6.1.
|
Navne på underområder, efterfulgt af udtrykket »vinohradnícky rajón«:
Malá Tŕňa
Veľká Tŕňa
Čerhov
Slovenské Nové Mesto
Viničky
Veľká Bara
Černochov
|
B. Traditionelle udtryk
|
Traditionelle udtryk
|
Produktkategori
|
Sprog
|
|
forditáš
|
kvbd
|
slovakisk
|
|
mášláš
|
kvbd
|
slovakisk
|
|
samorodné
|
kvbd
|
slovakisk
|
|
výber … putňový, suppleret med tallene 3-6
|
kvbd
|
slovakisk
|
|
výberová esencia
|
kvbd
|
slovakisk
|
|
esencia
|
kvbd
|
slovakisk
|
|
|
16)
|
Følgende afsnit »XV. VIN MED OPRINDELSE I SLOVENIEN« indsættes:
A. Geografiske betegnelser
|
1.1.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Bela krajina også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område og/eller navnet på et vinbrug
Belokranjec også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område og/eller navnet på et vinbrug
Bizeljsko-Sremič også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område og/eller navnet på et vinbrug
Tilsvarende udtryk: Sremič-Bizeljsko
Dolenjska også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område og/eller navnet på et vinbrug
Cviček, Dolenjska også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område og/eller navnet på et vinbrug
Goriška Brda også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område og/eller navnet på et vinbrug
Tilsvarende udtryk: Brda
Kras også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område og/eller navnet på et vinbrug
Teran, Kras også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område og/eller navnet på et vinbrug
Metliška črnina også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område og/eller navnet på et vinbrug
Prekmurje også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område og/eller navnet på et vinbrug
Tilsvarende udtryk: Prekmurčan
Slovenska Istra også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område og/eller navnet på et vinbrug
Štajerska Slovenija også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område og/eller navnet på et vinbrug
Vipavska dolina også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område og/eller navnet på et vinbrug
Tilsvarende udtryk: Vipava, Vipavec, Vipavčan
|
|
1.2
|
Bordvin med en geografisk betegnelse
Podravje*
Posavje*
Primorska*
(* navnene må også benyttes i adjektivisk form)
|
B. Traditionelle udtryk
|
Traditionelle udtryk
|
Produktkategori
|
Sprog
|
|
kakovostno peneče vino
|
kvbd
|
slovensk
|
|
kakovostno peneče vino z zaščitenim geografskim poreklom
|
kvbd
|
slovensk
|
|
kakovostno peneče vino ZGP
|
kvbd
|
slovensk
|
|
kakovostno vino z zaščitenim geografskim poreklom kan følges af udtrykket »mlado vino«
|
kvbd
|
slovensk
|
|
kakovostno vino ZGP kan følges af udtrykket »mlado vino«
|
kvbd
|
slovensk
|
|
penina
|
kvbd
|
slovensk
|
|
priznano tradicionalno poimenovanje
|
kvbd
|
slovensk
|
|
renome
|
kvbd
|
slovensk
|
|
vino PTP
|
kvbd
|
slovensk
|
|
vrhunsko peneče vino z zaščitenim geografskim poreklom
|
kvbd
|
slovensk
|
|
vrhunsko peneče vino ZGP
|
kvbd
|
slovensk
|
|
vrhunsko vino ZGP
|
kvbd
|
slovensk
|
|
vrhunsko vino z zaščitenim geografskim poreklom
|
kvbd
|
slovensk
|
|
eminentno
|
kvbd
|
slovensk
|
|
vrhunsko vino ZGP arhiva
|
kvbd
|
slovensk
|
|
vrhunsko vino ZGP arhivsko vino
|
kvbd
|
slovensk
|
|
vrhunsko vino ZGP izbor
|
kvbd
|
slovensk
|
|
vrhunsko vino ZGP jagodni izbor
|
kvbd
|
slovensk
|
|
vrhunsko vino ZGP ledeno vino
|
kvbd
|
slovensk
|
|
vrhunsko vino ZGP slamno vino
|
kvbd
|
slovensk
|
|
vrhunsko vino ZGP vino iz sušenega grozdja
|
kvbd
|
slovensk
|
|
vrhunsko vino ZGP suhi jagodni izbor
|
kvbd
|
slovensk
|
|
vrhunsko vino ZGP pozna trgatev
|
kvbd
|
slovensk
|
|
deželno vino s priznano geografsko oznako kan følges af udtrykket »mlado vino«
|
bordvin med geografisk betegnelse
|
slovensk
|
|
deželno vino PGO kan følges af udtrykket »mlado vino«
|
bordvin med geografisk betegnelse
|
slovensk
|
|
|
17)
|
Følgende afsnit »XVI. VIN MED OPRINDELSE I BELGIEN« indsættes:
A. Geografiske betegnelser
1.1. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder
Côtes de Sambre et Meuse
Hagelandse Wijn
Haspengouwse Wijn
Heuvellandse wijn
Vlaamse mousserende kwaliteitswijn
1.2. Bordvin med en geografisk betegnelse
Vin de pays des jardins de Wallonie
Vlaamse landwijn
|
|
18)
|
Som afsnit »XVII. VIN MED OPRINDELSE I BULGARIEN« indsættes:
A. Geografiske betegnelser
1. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder
|
1.1.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Асеновград (Asenovgrad)
|
|
1.2.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Черноморски район (Sortehavsområdet)
|
|
1.3.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Брестник (Brestnik)
|
|
1.4.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Драгоево (Dragoevo)
|
|
1.5.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Евксиноград (Evksinograd)
|
|
1.6.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Хан Крум (Han Krum)
|
|
1.7.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Хърсово (Harsovo)
|
|
1.8.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Хасково (Haskovo)
|
|
1.9.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Хисаря (Hisarya)
|
|
1.10.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Ивайловград (Ivaylovgrad)
|
|
1.11.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Карлово (Karlovo)
|
|
1.12.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Карнобат (Karnobat)
|
|
1.13.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Ловеч (Lovech)
|
|
1.14.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Лозица (Lozitsa)
|
|
1.15.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Лом (Lom)
|
|
1.16.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Любимец (Lyubimets)
|
|
1.17.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Лясковец (Lyaskovets)
|
|
1.18.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Мелник (Melnik)
|
|
1.19.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Монтана (Montana)
|
|
1.20.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Нова Загора (Nova Zagora)
|
|
1.21.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Нови Пазар (Novi Pazar)
|
|
1.22.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Ново село (Novo Selo)
|
|
1.23.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Оряховица (Oryahovitsa)
|
|
1.24.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Павликени (Pavlikeni)
|
|
1.25.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Пазарджик (Pazardjik)
|
|
1.26.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Перущица (Perushtitsa)
|
|
1.27.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Плевен (Pleven)
|
|
1.28.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Пловдив (Plovdiv)
|
|
1.29.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Поморие (Pomorie)
|
|
1.30.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Русе (Ruse)
|
|
1.31.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Сакар (Sakar)
|
|
1.32.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Сандански (Sandanski)
|
|
1.33.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Септември (Septemvri)
|
|
1.34.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Шивачево (Shivachevo)
|
|
1.35.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Шумен (Shumen)
|
|
1.36.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Славянци (Slavyantsi)
|
|
1.37.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Сливен (Sliven)
|
|
1.38.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Южно Черноморие (Sortehavets sydkyst)
|
|
1.39.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Стамболово (Stambolovo)
|
|
1.40.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Стара Загора (Stara Zagora)
|
|
1.41.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Сухиндол (Suhindol)
|
|
1.42.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Сунгурларе (Sungurlare)
|
|
1.43.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Свищов (Svishtov)
|
|
1.44.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Долината на Струма (Strumadalen)
|
|
1.45.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Търговище (Targovishte)
|
|
1.46.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Върбица (Varbitsa)
|
|
1.47.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Варна (Varna)
|
|
1.48.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Велики Преслав (Veliki Preslav)
|
|
1.49.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Видин (Vidin)
|
|
1.50.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Враца (Vratsa)
|
|
1.51.
|
Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:
Ямбол (Yambol)
|
2. Bordvin med en geografisk betegnelse
Дунавска равнина (Donausletten)
Тракийска низина (Thrakiens lavland)
B. Traditionelle udtryk
|
Traditionelle udtryk
|
Produktkategori
|
Sprog
|
|
Гарантирано наименование за произход (ГНП) (guaranteed appellation of origin)
|
kvbd, kpvbd, mkvbd og khvbd
|
bulgarsk
|
|
Гарантирано и контролирано наименование за произход (ГКНП) (guaranteed and controlled appellation of origin)
|
kvbd, kpvbd, mkvbd og khvbd
|
bulgarsk
|
|
Благородно сладко вино (БСВ) (noble sweet wine)
|
khvbd
|
bulgarsk
|
|
регионално вино (Regional wine)
|
bordvin med geografisk betegnelse
|
bulgarsk
|
|
Ново (young)
|
kvbd bordvin med geografisk betegnelse
|
bulgarsk
|
|
Премиум (premium)
|
bordvin med geografisk betegnelse
|
bulgarsk
|
|
Резерва (reserve)
|
bordvin med geografisk betegnelse kvbd
|
bulgarsk
|
|
Премиум резерва (premium reserve)
|
bordvin med geografisk betegnelse
|
bulgarsk
|
|
Специална резерва (special reserve)
|
kvbd
|
bulgarsk
|
|
Специална селекция (special selection)
|
kvbd
|
bulgarsk
|
|
Колекционно (collection)
|
kvbd
|
bulgarsk
|
|
Премиум оук, или първо зареждане в бъчва (premium oak)
|
kvbd
|
bulgarsk
|
|
Беритба на презряло грозде (vintage of overripe grapes)
|
kvbd
|
bulgarsk
|
|
Розенталер (Rosenthaler)
|
kvbd
|
bulgarsk
|
|
|
19)
|
Følgende afsnit »XVIII. VIN MED OPRINDELSE I RUMÆNIEN« indsættes:
A. Geografiske betegnelser
1. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder
|
1.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Aiud
|
|
1.2.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Alba Iulia
|
|
1.3.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Babadag
|
|
1.4.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Banat
|
|
1.4.2.
|
Navne på underområder:
Dealurile Tirolului
Moldova Nouă
Silagiu
|
|
1.5.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Banu Mărăcine
|
|
1.6.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Bohotin
|
|
1.7.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Cernăteşti — Podgoria
|
|
1.8.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Coteşti
|
|
1.9.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Cotnari
|
|
1.10.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Crişana
|
|
1.10.2.
|
Navne på underområder:
Biharia
Diosig
Şimleu Silvaniei
|
|
1.11.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Dealu Bujorului
|
|
1.12.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Dealu Mare
|
|
1.12.2.
|
Navne på underområder:
Boldeşti
Breaza
Ceptura
Merei
Tohani
Urlaţi
Valea Călugărească
Zoreşti
|
|
1.13.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Drăgăşani
|
|
1.14.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Huşi
|
|
1.14.2.
|
Navne på underområder:
Vutcani
|
|
1.15.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Iana
|
|
1.16.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Iaşi
|
|
1.16.2.
|
Navne på underområder:
Bucium
Copou
Uricani
|
|
1.17.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Lechinţa
|
|
1.18.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Mehedinţi
|
|
1.18.2.
|
Navne på underområder:
Corcova
Golul Drâncei
Oreviţa
Severin
Vânju Mare
|
|
1.19.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Miniş
|
|
1.20.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Murfatlar
|
|
1.20.2.
|
Navne på underområder:
Cernavodă
Medgidia
|
|
1.21.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Nicoreşti
|
|
1.22.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Odobeşti
|
|
1.23.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Oltina
|
|
1.24.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Panciu
|
|
1.25.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Pietroasa
|
|
1.26.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Recaş
|
|
1.27.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Sâmbureşti
|
|
1.28.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Sarica Niculiţel
|
|
1.28.2.
|
Navne på underområder:
Tulcea
|
|
1.29.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Sebeş — Apold
|
|
1.30.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Segarcea
|
|
1.31.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Ştefăneşti
|
|
1.31.2.
|
Navne på underområder:
Costeşti
|
|
1.32.1.
|
Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:
Târnave
|
|
1.32.2.
|
Navne på underområder:
Blaj
Jidvei
Mediaş
|
2. Bordvin med geografiske betegnelser
Colinele Dobrogei
Dealurile Crişanei
Dealurile Moldovei, eller Dealurile Covurluiului eller Dealurile Hârlăului eller Dealurile Huşilor eller Dealurile laşilor eller Dealurile Tutovei eller Terasele Siretului
Dealurile Munteniei
Dealurile Olteniei
Dealurile Sătmarului
Dealurile Transilvaniei
Dealurile Vrancei
Dealurile Zarandului
Terasele Dunării
Viile Caraşului
Viile Timişului
B. Traditionelle udtryk
|
Traditionelle udtryk
|
Produktkategori
|
Sprog
|
|
Vin cu denumire de origine controlată (D.O.C.)
|
kvbd
|
rumænsk
|
|
Cules la maturitate deplină (C.M.D.)
|
kvbd
|
rumænsk
|
|
Cules târziu (C.T.)
|
kvbd
|
rumænsk
|
|
Cules la înnobilarea boabelor (C.I.B.)
|
kvbd
|
rumænsk
|
|
Vin cu indicaţie geografică
|
bordvin med geografisk betegnelse
|
rumænsk
|
|
Rezervă
|
kvbd
|
rumænsk
|
|
Vin de vinotecă
|
kvbd
|
rumænsk
|
|
(1) Beskyttelsen af »cava«, der er fastsat i denne forordning, berører ikke beskyttelsen af de geografiske betegnelser for mkvbd »cava«.
(2) Navnet »vinsanto« er beskyttet med latinske bogstaver.
BILAG IV
APPENDIKS 2(B) TIL BILAG 7
Beskyttede betegnelser som nævnt i artikel 6
B. Beskyttede betegnelser for vinprodukter med oprindelse i Schweiz
I. Geografiske betegnelser
Kantoner
1. Zürich
|
1.1.
|
Zürichsee
Erlenbach
Herrliberg
Hombrechtikon
Küsnacht
Kilchberg
Männedorf
Meilen
Richterswil
Stäfa
Thalwil
Uetikon am See
Wädenswil
Zollikon
|
|
1.2.
|
Limmattal
Höngg
Oberengstringen
Oetwil an der Limmat
Weiningen
|
|
1.3.
|
Züricher Unterland
Bachenbülach
Boppelsen
Buchs
Bülach
Dielsdorf
Eglisau
Freienstein
Glattfelden
Hüntwangen
Kloten
Lufingen
Niederhasli
Niederwenigen
Nürensdorf
Oberembrach
Otelfingen
Rafz
Regensberg
Regensdorf
Steinmaur
Wasterkingen
Weiach
Wil
Winkel
|
|
1.4.
|
Weinland
Adlikon
Andelfingen
Benken
Berg am Irchel
Buch am Irchel
Dachsen
Dättlikon
Dinhard
Dorf
Elgg
Ellikon
Elsau
Flaach
Flurlingen
Henggart
Hettlingen
Humlikon
Kleinandelfingen
Marthalen
Neftenbach
Ossingen
Pfungen
Rheinau
Rickenbach
Seuzach
Stammheim
Trüllikon
Truttikon
Uhwiesen (Laufen-Uhwiesen)
Volken
Waltalingen
Wiesendangen
Wildensbuch
Winterthur-Wülflingen
|
2. Bern/Berne
Biel/Bienne
Erlach/Cerlier
Gampelen/Champion
Ins/Anet
Neuenstadt/La Neuveville
Ligerz/Gléresse
Oberhofen
Sigriswil
Spiez
Tschugg
Tüscherz/Daucher
Twann/Douane
|
—
|
St. Petersinsel/Ile St-Pierre
|
Vignelz/Vigneule
3. Luzern
Aesch
Altwis
Dagmersellen
Ermensee
Gelfingen
Heidegg
Hitzkirch
Hohenrain
Horw
Meggen
Weggis
4. Uri
Bürglen
Flüelen
5. Schwyz
Altendorf
Küssnacht am Rigi
Leutschen
Wangen
Wollerau
6. Nidwalden
Stans
7. Glarus
Niederurnen
Glarus
8. Fribourg/Freiburg
Vully
Cheyres
Font
9. Basel-Landschaft
Aesch
Arisdorf
Arlesheim
Balstahl
Biel-Benken
Binningen
Bottmingen
Buus
Ettingen
Itingen
Liestal
Maisprach
Muttenz
Oberdorf
Pfeffingen
Pratteln
Reinach
Sissach
Tenniken
Therwil
Wintersingen
Ziefen
Zwingen
10. Basel-Stadt
Riehen
11. Solothurn
Buchegg
Dornach
Erlinsbach
Flüh
Hofstetten
Rodersdorf
Witterswil
12. Schaffhausen
Altdorf
Beringen
Buchberg
Buchegg
Dörflingen
Gächlingen
Hallau
Löhningen
Oberhallau
Osterfingen
Rüdlingen
Schaffhausen
Schleitheim
Siblingen
Stein am Rhein
Thayngen
Trasadingen
Wilchingen
13. Appenzell Innerrhoden
Oberegg
14. Appenzell Ausserrhoden
Lutzenberg
15. St. Gallen
Altstätten
Amden
Au
Ragaz
Balgach
Berneck
Bronchhofen
Eischberg
Flums
Frümsen
Grabs
Heerbrugg
Jona
Marbach
Mels
Oberriet
Pfäfers
Quinten
Rapperswil
Rebstein
Rheineck
Rorschacherberg
Sargans
Sax
Sevelen
St. Margrethen
Thal
Tscherlach
Walenstadt
Wartau
Weesen
Werdenberg
Wil
16. Graubünden
Bonaduz
Cama
Chur
Domat/Ems
Felsberg
Fläsch
Grono
Igis
Jenins
Leggia
Maienfeld
Malans
Mesolcina
Monticello
Roveredo
San Vittore
Verdabbio
Zizers
17. Aargau
Auenstein
Baden
Bergdietikon
Biberstein
Birmenstorf
Böttstein
Bözen
Bremgarten
Döttingen
Effingen
Egliswil
Elfingen
Endingen
Ennetbaden
Erlinsbach
Frick
Gansingen
Gebensdorf
Gipf-Oberfrick
Habsburg
Herznach
Hornussen
Hottwil
Kaisten
Kirchdorf
Klingnau
Küttigen
Lengnau
Lenzburg
Magden
Manndach
Meisterschwanden
Mettau
Möriken
Muri
Niederrohrdorf
Oberflachs
Oberhof
Oberhofen
Obermumpf
Oberrohrdorf
Oeschgen
Remigen
Rüfnach
Schafisheim
Schinznach
Schneisingen
Seengen
Steinbruck
Spreitenbach
Sulz
Tegerfelden
Thalheim
Ueken
Unterlunkhofen
Untersiggenthal
Villigen
Villnachern
Wallenbach
Wettingen
Wil
Wildegg
Wittnau
Würenlingen
Würenlos
Zeiningen
Zufikon
18. Thurgau
|
18.1.
|
Produktionszone I
Diessenhofen
Frauenfeld
Herdern
Hüttwilen
Niederneuenforn
Nussbaumen
Oberneuenforn
Schlattingen
Stettfurt
Uesslingen
Warth
|
|
18.2.
|
Produktionszone II
Amlikon
Amriswil
Buchackern
Götighofen
Griesenberg
Hessenreuti
Märstetten
Sulgen
Weinfelden
|
|
18.3.
|
Produktionszone III
Berlingen
Ermatingen
Eschenz
Fruthwilen
Mammern
Mannenbach
Salenstein
Steckborn
|
19. Ticino
|
19.1.
|
Bellinzona
Arbedo-Castione
Bellinzona
Cadenazzo
Camorino
Giubiasco
Gnosca
Gorduno
Gudo
Lumino
Medeglia
Moleno
Monte Carasso
Pianezzo
Preonzo
Robasacco
Sanantonino
Sementina
|
|
19.2.
|
Blenio
Corzoneso
Dongio
Malvaglia
Ponte-Valentino
Semione
|
|
19.3.
|
Leventina
Anzonico
Bodio
Giornico
Personico
Pollegio
|
|
19.4.
|
Locarno
Ascona
Auressio
Berzona
Borgnone
Brione s/Minusio
Brissago
Caviano
Cavigliano
Contone
Corippo
Cugnasco
Gerra Gambarogno
Gerra Verzasca
Gordola
Intragna
Lavertezzo
Locarno
Loco
Losone
Magadino
Mergoscia
Minusio
Mosogno
Muralto
Orselina
Piazzogna
Ronco s/Ascona
San Nazzaro
S. Abbondio
Tegna
Tenero-Contra
Verscio
Vira Gambarogno
Vogorno
|
|
19.5.
|
Lugano
Agno
Agra
Aranno
Arogno
Astano
Barbengo
Bedano
Bedigliora
Bioggio
Bironico
Bissone
Busco Luganese
Breganzona
Brusion Arsizio
Cademario
Cadempino
Cadro
Cagiallo
Camignolo
Canobbio
Carabbia
Carabietta
Carona
Caslano
Cimo
Comano
Croglio
Cureggia
Cureglia
Curio
Davesco Soragno
Gentilino
Grancia
Gravesano
Iseo
Lamone
Lopagno
Lugaggia
Lugano
Magliaso
Manno
Maroggia
Massagno
Melano
Melide
Mezzovico-Vira
Miglieglia
Montagnola
Monteggio
Morcote
Muzzano
Neggio
Novaggio
Origlio
Pambio-Noranco
Paradiso
Pazallo
Ponte Capriasca
Porza
Pregassona
Pura
Rivera
Roveredo
Rovio
Sala Capriasca
Savosa
Sessa
Sorengo
Sigirino
Sonvico
Tesserete
Torricella-Taverne
Vaglio
Vernate
Vezia
Vico Morcote
Viganello
Villa Luganese
|
|
19.6.
|
Mendrisio
Arzo
Balerna
Besazio
Bruzella
Caneggio
Capolago
Casima
Castel San Pietro
Chiasso
Chiasso-Pedrinate
Coldrerio
Genestrerio
Ligornetto
Mendrisio
Meride
Monte
Morbio Inferiore
Morbio Superiore
Novazzano
Rancate
Riva San Vitale
Salorino
Stabio
Tremona
Vacallo
|
|
19.7.
|
Riviera
Biasca
Claro
Cresciano
Iragna
Lodrino
Osogna
|
|
19.8.
|
Valle Maggia
Aurigeno
Avegno
Cavergno
Cevio
Giumaglio
Gordevio
Lodano
Maggia
Moghegno
Someo
|
|
19.9.
|
Andre geografiske betegnelser
Nostrano
|
20. Vaud
|
20.1.
|
Région du Chablais
Aigle
Bex
Chablais
Corbeyrier
Lavey-Morcles
Ollon
Roche
Villeneuve
Yvorne
|
|
20.2.
|
Région de Lavaux
Belmont- sur-Lausanne
Blonay
Calamin
Chardonne
Chexbres
Corseaux
Corsier-sur-Vevey
Cully
Dezaley
Dezaley-Marsens
Epesses
Grandvaux
Jongny
Lavaux
La Tour-de-Peilz
Lutry
Montreux
Paudex
Puidoux
Pully
Riex
Rivaz
St-Légier-La Chiésaz
St-Saphorin
Treytorrens
Vevey
Veytaux
Villette
Châtelard
|
|
20.3.
|
Région de La Côte
Aclens
Allaman
Arnex-sur-Nyon
Arzier
Aubonne
Begnins
Bogis-Bossey
Borex
Bougy-Villars
Bremblens
Buchillon
Bursinel
Bursins
Bussigny-près-Lausanne
Bussy-Chardonney
Chigny
Clarmont
Coinsins
Colombier
Commugny
Coppet
Coteau de Vincy
Crans-près-Céligny
Crassier
Crissier
Denens
Denges
Duillier
Dully
Echandens
Echichens
Ecublens
Essertines-sur-Rolle
Etoy
Eysins
Féchy
Founex
Genolier
Gilly
Givrins
Gollion
Gland
Grens
La Côte
Lavigny
Lonay
Luins
Lully
Lussy-sur-Morges
Mex
Mies
Monnaz
Mont-sur-Rolle
Morges ou La Côte-Morges
Nyon ou La Côte-Nyon
Perroy
Prangins
Préverenges
Prilly
Reverolle
Rolle
Romanel-sur-Morges
Saint-Livres
Saint-Prex
Saint-Sulpice
Signy-Avenex
St-Saphorin-sur-Morges
Tannay
Tartegnin
Tolochenaz
Trélex
Vaux-sur-Morges
Vich
Villars-Sainte-Croix
Villars-sous-Yens
Vinzel
Vufflens-la-Ville
Vufflens-le-Château
Vullierens
Yens
|
|
20.4.
|
Côtes-de-l'Orbe
Agiez
Arnex-sur-Orbe
Baulmes
Bavois
Belmont-sur-Yverdon
Chamblon
Champvent
Chavornay
Corcelles-sur-Chavornay
Côtes-de-l'Orbe
Eclépens
Essert-sous-Champvent
La Sarraz
Mathod
Montcherand
Orbe
Orny
Pompaples
Rances
Suscévaz
Treycovagnes
Valeyres-sous-Rances
Villars-sous-Champvent
Yvonand
|
|
20.5.
|
Région de Bonvillars
Bonvillars
Concise
Corcelles-près-Concise
Fiez
Fontaines-sur-Grandson
Grandson
Montagny-près-Yverdon
Novalles
Onnens
Valeyres-sous-Montagny
|
|
20.6.
|
Région du Vully
Bellerive
Chabrey
Champmartin
Constantine
Montmagny
Mur
Vallamand
Villars-le-Grand
Vully
|
|
20.7.
|
Andre geografiske betegnelser
Dorin
Salvagnin
|
21. Valais/Wallis
|
21.1.
|
Valais/Wallis
Agarn
Ardon
Ausserberg
Ayent
Baltschieder
Bovernier
Bratsch
Brig/Brigue
Chablais
Chalais
Chamoson
Charrat
Chermignon
Chippis
Collombey-Muraz
Collonges
Conthey
Dorénaz
Eggerberg
Embd
Ergisch
Evionnaz
Fully
Gampel
Grimisuat
Grône
Hohtenn
Lalden
Lens
Leytron
Leuk/Loèche
Martigny
Martigny-Combe
Miège
Montana
Monthey
Nax
Nendaz
Niedergesteln
Port-Valais
Randogne
Raron/Rarogne
Riddes
Saillon
Saint-Léonard
Saint-Maurice
Salgesch/Salquenen
Salins
Saxon
Savièse
Sierre
Sion
Stalden
Staldenried
Steg
Troistorrents
Turtmann/Tourtemagne
Varen/Varone
Venthône
Vernamiège
Vétroz
Vex
Veyras
Vernayaz
Vionnaz
Visp/Viège
Visperterminen
Vollèges
Vouvry
Zeneggen
|
|
21.2.
|
Andre geografiske betegnelser
Dôle
Dôle blanche
Fendant
Goron
Rosé du Valais
|
22. Neuchâtel
|
22.1.
|
Neuchâtel
Auvernier
Bevaix
Bôle
Boudry
Chez-le-Bart
Colombier
Corcelles
Cormondrèche
Cornaux
Cortaillod
Cressier
Entre-deux-Lacs
Fresens
Gorgier
Hauterive
La Béroche
Le Landeron
Neuchâtel
Peseux
Saint-Aubin
Saint-Aubin-Sauges
Saint-Blaise
Vaumarcus
|
|
22.2.
|
Andre geografiske betegnelser
Perdrix blanche
|
23. Genève
|
23.1.
|
Genève
Aire-la-Ville
Anières
Avully
Avusy
Bardonnex
Bellevue
Bernex
Cartigny
Céligny ou Côte Céligny
Chancy
Choulex
Collex-Bossy
Collonge-Bellerive
Cologny
Confignon
Corsier
Dardagny
Genthod
Gy
Hermance
Jussy
Laconnex
Meinier
Meyrin
Perly-Certoux
Plans-les-Ouates
Presinge
Puplinges
Russin
Satigny
Soral
Troinex
Vandoeuvres
Vernier
Veyri
|
|
23.2.
|
Andre geografiske betegnelser
Perlan
|
24. Jura
Buix
Soyhières
II. Traditionelle schweiziske udtryk
Auslese/Sélection/Selezione
Appellation d'origine
Appellation d'origine contrôlée
Attestierter Winzerwy
Beerenauslese/Sélection de grains nobles
Beerli/Beerliwein
Château/Schloss/Castello (1)
Cru
Denominazione di origine
Denominazione di origine controllata
Eiswein/vin de glace
Federweiss/Weissherbst (2)
Flétri/Flétri sur souche
Gletscherwein/Vin des Glaciers
Grand Cru
Kontrollierte Ursprungsbezeichnung
La Gerle
Landwein
Œil-de-Perdrix (3)
Passerillé/Strohwein/Sforzato (4)
Premier Cru
Pressé doux/Süssdruck
Primeur/Vin nouveau/Novello
Riserva
Schiller
Spätlese/Vendange tardive/Vendemmia tardiva (5)
Sur lie(s)/auf der Hefe ausgebaut
Terravin
Trockenbeerenauslese
Ursprungsbezeichnung
Village(s)
Vin de pays
Vin doux naturel (6)
Vinatura
VITI
Winzerwy
(1) Disse udtryk er kun beskyttet for kantoner, hvor de er præcist defineret, dvs. Vaud, Valais og Genève.
(2) Disse udtryk er beskyttet, idet det tyske traditionelle udtryk »Federweisser« dog kan anvendes til delvis gæret druemost til konsum i overensstemmelse med artikel 34, litra c), i den tyske vinforordning og artikel 12, stk. 1, litra b), og artikel 14, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002 som ændret.
(3) Dette udtryk er beskyttet, jf. dog artikel 17 og 19 i Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002, som ændret.
(4) Ved eksport til Fællesskabet samlet alkoholindhold (virkeligt og potentielt) på 16 % vol.
(5) Ved eksport til Fællesskabet skal det naturlige sukkerindhold være mindst 1 % over gennemsnittet for året i forhold til andre vine.
(6) Ved eksport til Fællesskabet betyder dette udtryk en hedvin med strengere bestemmelser for så vidt angår sukkerudbytte og -indhold (oprindeligt naturligt sukkerindhold 252g/l).
BILAG V
APPENDIKS 3 TIL BILAG 7 VEDRØRENDE ARTIKEL 6 OG 25
|
I.
|
Beskyttelsen af de betegnelser, der er nævnt i bilagets artikel 6, er ikke til hinder for, at navnene på følgende vinstoksorter anvendes for vin med oprindelse i Schweiz, når blot de anvendes i overensstemmelse med schweizisk lovgivning og sammen med en geografisk betegnelse, som tydeligt angiver vinens oprindelse:
|
|
II.
|
I henhold til artikel 25, litra b), og med forbehold af særlige bestemmelser for transportdokumentordningen gælder bilaget ikke for vinprodukter, der:
|
a)
|
er indeholdt i rejsendes personlige bagage til privat forbrug
|
|
b)
|
forsendes mellem privatpersoner til privat forbrug
|
|
c)
|
indgår i privatpersoners personlige ejendele ved flytning eller arv
|
|
d)
|
indføres til videnskabelige eller tekniske forsøg i mængder på højst 1 hl
|
|
e)
|
er bestemt til diplomatiske repræsentationer, konsulater og lignende organer, og indføres med den told- og afgiftsfritagelse, der er indrømmet sådanne organer
|
|
f)
|
indgår i internationale transportmidlers proviantering.
|
|
BILAG VI
APPENDIKS 4 TIL BILAG 7 VEDRØRENDE ARTIKEL 2
Liste over retsakter vedrørende vinprodukter, jf. artikel 2
|
|
For Det Europæiske Fællesskab:
Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22 oktober 2007 (EUT L 299 af 20.12.2007, s. 1), for produkter henhørende under KN-kode 2009 61, 2009 69 og 2204.
|
|
|
For Schweiz:
Kapitel 2 i Ordonnance af 23. november 2005 udstedt af DFI om alkoholholdige drikkevarer, senest ændret den 15. november 2006 (RO 2006 4967), for produkter henhørende under pos. 2009.60 og 2204 i den schweiziske toldtarif.
|
BILAG VII
APPENDIKS 1 TIL BILAG 8
Liste over beskyttede betegnelser på spiritus med oprindelse i Fællesskabet
(jf. artikel 5, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1576/89)
1. Rom
Rhum de la Martinique/Rhum de la Martinique traditionnel
Rhum de la Guadeloupe/Rhum de la Guadeloupe traditionnel
Rhum de la Réunion/Rhum de la Réunion traditionnel
Rhum de la Guyane/Rhum de la Guyane traditionnel
Ron de Málaga
Ron de Granada
Rum da Madeira
|
2.
|
|
a)
|
Whisky
Scotch Whisky
Irish Whisky
Whisky español
(Disse betegnelser kan suppleres med angivelsen »malt« eller »grain«)
|
|
b)
|
Whiskey
Irish Whiskey
Uisce Beatha Eireannach/Irish Whiskey
(Disse betegnelser kan suppleres med angivelsen »Pot Still«)
|
|
3. Kornspiritus
Eau-de-vie de seigle de marque nationale luxembourgeoise
Korn
Kornbrand
4. Vinbrændevin
Eau-de-vie de Cognac
Eau-de-vie des Charentes
Cognac
(Betegnelsen »Cognac« kan suppleres med følgende angivelser:
Fine Bordeaux
Armagnac
Bas-Armagnac
Haut-Armagnac
Ténarèse
Eau-de-vie de vin de la Marne
Eau-de-vie de vin originaire d'Aquitaine
Eau-de-vie de vin de Bourgogne
Eau-de-vie de vin originaire du Centre-Est
Eau-de-vie de vin originaire de Franche-Comté
Eau-de-vie de vin originaire du Bugey
Eau-de-vie de vin de Savoie
Eau-de-vie de vin originaire des Coteaux de la Loire
Eau-de-vie de vin des Côtes-du-Rhône
Eau-de-vie de vin originaire de Provence
Eau-de-vie de Faugères/Faugères
Eau-de-vie de vin originaire du Languedoc
Aguardente do Minho
Aguardente do Douro
Aguardente da Beira Interior
Aguardente da Bairrada
Aguardente do Oeste
Aguardente do Ribatejo
Aguardente do Alentejo
Aguardente do Algarve
»Vinars Târnave«, »Vinars Vaslui«, »Vinars Murfatlar«, »Vinars Vrancea«, »Vinars Segarcea«
5. Brandy
Brandy de Jerez
Brandy del Penedés
Brandy italiano
Brandy Αττικης/Brandy of Attica
Brandy Πελλοπονησου/Brandy of the Peloponnese
Brandy Κεντρικης Ελλαδας/Brandy of Central Greece
Deutscher Weinbrand
Wachauer Weinbrand
Weinbrand Dürnstein
Karpatské brandy špeciál
6. Brændevin af presserester af druer
Eau-de-vie de marc de Champagne
Marc de Champagne
Eau-de-vie de marc originaire d'Aquitaine
Eau-de-vie de marc de Bourgogne
Eau-de-vie de marc originaire du Centre-Est
Eau-de-vie de marc originaire de Franche-Comté
Eau-de-vie de marc originaire de Bugey
Eau-de-vie de marc originaire de Savoie
Marc de Bourgogne
Marc de Savoie
Marc d'Auvergne
Eau-de-vie de marc originaire des Coteaux de la Loire
Eau-de-vie de marc des Côtes du Rhône
Eau-de-vie de marc originaire de Provence
Eau-de-vie de marc originaire du Languedoc
Marc d'Alsace Gewürztraminer
Marc de Lorraine
Bagaceira do Minho
Bagaceira do Douro
Bagaceira da Beira Interior
Bagaceira da Bairrada
Bagaceira do Oeste
Bagaceira do Ribatejo
Bagaceiro do Alentejo
Bagaceira do Algarve
Orujo gallego
Grappa
Grappa di Barolo
Grappa piemontese/Grappa del Piemonte
Grappa lombarda/Grappa di Lombardia
Grappa trentina/Grappa del Trentino
Grappa friulana/Grappa del Friuli
Grappa veneta/Grappa del Veneto
Südtiroler Grappa/Grappa dell'Alto Adige
Τσικουδια Κρητης/Tsikoudia of Crete
Τσιπουρο Μακεδονιας/Tsipouro of Macedonia
Τσιπουρο Θεσσαλιας/Tsipouro of Thessaly
Τσιπουρο Τυρναβου/Tsipouro of Tyrnavos
Eau-de-vie de marc de marque nationale luxembourgeoise
Zivania
Сунгурларска гроздова ракия или гроздова ракия от Сунгурларе/Sungurlarska grozdova rakya eller Grozdova rakya fra Sungurlare
Сливенска гроздова ракия или Гроздова ракия от Сливен(Сливенска перла)/Slivenska grozdova rakya eller Grozdova rakya fra Sliven (Slivenska perla)
Стралджанска гроздова ракия или Гроздова ракия от Стралджа (Стралджанска мускатова ракия)/Straldjanska grozdova rakya eller Grozdova rakya fra Straldja (Straldjanska Muscatova rakya)
Поморийска гроздова или гроздова ракия от Поморие/Pomoriyska grozdova rakya eller Grozdova rakya fra Pomorie
Русенска гроздова ракия или Гроздова ракия от Русе (Русенска бисерна гроздова ракия)/Rusenska grozdova rakya eller Grozdova rakya fra Ruse (Russenska biserna grozdova rakya)
Бургаска гроздова ракия или гроздова ракия от Бургас (Бургаска мускатова ракия)/Burgaska grozdova rakya eller Grozdova rakya fra Burgas (Bourgaska Muscatova rakya)
Добруджанска гроздова ракия или Гроздова ракия от Добруджа (Добруджанска мускатова ракия)/Dobrudjanska grozdova rakya eller Grozdova rakya fra Dobrudja (Dobrudjanska muscatova rakya)
Сухиндолска гроздова ракия или Гроздова ракия от Сухиндол/Suhindolska grozdova rakya eller Grozdova rakya fra Suhindol
Карловска гроздова ракия или Гроздова ракия от Карлово/Karlovska grozdova rakya eller Grozdova rakya fra Karlovo
7. Frugtbrændevin
Schwarzwälder Kirschwasser
Schwarzwälder Himbeergeist
Schwarzwälder Mirabellenwasser
Schwarzwälder Williamsbirne
Schwarzwälder Zwetschgenwasser
Fränkisches Zwetschgenwasser
Fränkisches Kirschwasser
Fränkischer Obstler
Mirabelle de Lorraine
Kirsch d'Alsace
Quetsch d'Alsace
Framboise d'Alsace
Mirabelle d'Alsace
Kirsch de Fougerolles
Südtiroler Williams/Williams dell'Alto Adige
Südtiroler Aprikot/Aprikot dell'Alto Adige/Südtiroler
Südtiroler Marille/Marille dell'Alto Adige/Marille
Südtiroler Kirsch/Kirsch dell'Alto Adige
Südtiroler Zwetschgeler/Zwetschgeler dell'Alto Adige
Südtiroler Obstler/Obstler dell'Alto Adige
Südtiroler Gravensteiner/Gravensteiner dell'Alto Adige
Südtiroler Golden Delicious/Golden Delicious dell'Alto Adige
Williams friulano/Williams del Friuli
Sliwovitz del Veneto
Sliwovitz del Friuli-Venezia Giulia
Sliwovitz del Trentino-Alto Adige
Distillato di mele trentino/Distillato di mele del Trentino
Williams trentino/Williams del Trentino
Sliwovitz trentino/Sliwovitz del Trentino
Aprikot trentino/Aprikot del Trentino
Medronheira do Algarve
Medronheira do Buçaco
Kirsch Friulano/Kirschwasser Friulano
Kirsch Trentino/Kirschwasser Trentino
Kirsch Veneto/Kirschwasser Veneto
Aguardente de pèra da Lousa
Eau-de-vie de pommes de marque nationale luxembourgeoise
Eau-de-vie de poires de marque nationale luxembourgeoise
Eau-de-vie de kirsch de marque nationale luxembourgeoise
Eau-de-vie de quetsch de marque nationale luxembourgeoise
Eau-de-vie de mirabelle de marque nationale luxembourgeoise
Eau-de-vie de prunelles de marque nationale luxembourgeoise
Wachauer Marillenbrand
Bošácka Slivovica
Szatmári Szilvapálinka
Kecskeméti Barackpálinka
Békési Szilvapálinka
Szabolcsi Almapálinka
Троянска сливова ракия или Сливова ракия от Троян/Troyanska slivova rakya eller Slivova rakya fra Troyan
Силистренска кайсиева ракия или кайсиева ракия от Силистра/Silistrenska kaysieva rakya eller Kaysieva rakya fra Silistra
Тервелска кайсиева ракия или Кайсиева ракия от Тервел/Tervelska kaysieva rakya eller Kaysieva rakya fra Tervel
Ловешка сливова ракия или Сливова ракия от Ловеч/Loveshka slivova rakya eller Slivova rakya fra Lovech
»Țuică Zetea de Medieșu Aurit«, »Țuică de Valea Milcovului«, »Țuică de Buzău«, »Țuică de Argeș«, »Țuică de Zalău«, »Țuică ardelenească de Bistrița«, »Horincă de Maramureș«, »Horincă de Cămârzan«, »Horincă de Seini«, »Horincă de Chioar«, »Horincă de Lăpuș«, »Turț de Oaș«, »Turț de Maramureș«
8. Brændevin af æble- eller pærecider
Calvados
Calvados du Pays d'Auge
Eau-de-vie de cidre de Bretagne
Eau-de-vie de poiré de Bretagne
Eau-de-vie de cidre de Normandie
Eau-de-vie de poiré de Normandie
Eau-de-vie de cidre du Maine
Aguardiente de sidra de Asturias
Eau-de-vie de poiré du Maine
9. Ensianbrændevin
Bayerischer Gebirgsenzian
Südtiroler Enzian/Genzians dell'Alto Adige
Genziana trentina/Genziana del Trentino
10. Frugtspiritus
Pacharán
Pacharán navarro
11. Spiritus med enebærsmag
Ostfriesischer Korngenever
Genièvre Flandres Artois
Hasseltse jenever
Balegemse jenever
Péket de Wallonie
Steinhäger
Plymouth Gin
Gin de Mahón
Vilniaus Džinas
Spišská Borovička
Slovenská Borovička Juniperus
Slovenská Borovička
Inovecká Borovička
Liptovská Borovička
12. Spiritus med kommensmag
Dansk Akvavit/Dansk Aquavit
Svensk Aquavit/Svensk Akvavit/Swedish Aquavit
13. Spiritus med anissmag
Anis español
Évoca anisada
Cazalla
Chinchón
Ojén
Rute
Ouzo/Oύςο
14. Likør
Berliner Kümmel
Hamburger Kümmel
Münchener Kümmel
Chiemseer Klosterlikör
Bayerischer Kräuterlikör
Cassis de Dijon
Cassis de Beaufort
Irish Cream
Palo de Mallorca
Ginjinha portuguesa
Licor de Singeverga
Benediktbeurer Klosterlikör
Ettaler Klosterlikör
Ratafia de Champagne
Ratafia catalana
Anis português
Finnish berry/Finnish fruit liqueur
Grossglockner Alpenbitter
Mariazeller Magenlikör
Mariazeller Jagasaftl
Puchheimer Bitter
Puchheimer Schlossgeist
Steinfelder Magenbitter
Wachauer Marillenlikör
Jägertee/Jagertee/Jagatee
Allažu Kimelis
Čepkeliu
Demänovka Bylinný Likér
Polish Cherry
Karlovarská Hořká
15. Spiritus
Pommeau de Bretagne
Pommeau du Maine
Pommeau de Normandie
Svensk Punsch/Swedish Punch
16. Vodka
Svensk Vodka/Swedish Vodka
Suomalainen Vodka/Finsk Vodka/Vodka of Finland
Polska Wódka/Polish Vodka
Laugarício Vodka
Originali Lietuviška degtiné
Wódka ziołowa z Niziny Północnopodlaskiej aromatyzowana ekstraktem z trawy żubrowej/Herbal vodka from the North Podlasie Lowland aromatised with an extract of bison grass
Latvijas Dzidrais
Rīgas Degvīns
17. Spiritus med bitter smag
Demänovka bylinná horká
BILAG VIII
APPENDIKS 2 TIL BILAG 8
Beskyttede betegnelser på spiritus med oprindelse i Schweiz
Vinbrændevin
Eau-de-vie de vin du Valais
Brandy du Valais
Brændevin af presserester af druer
Baselbieter Marc
Grappa del Ticino/Grappa Ticinese
Grappa della Val Calanca
Grappa della Val Bregaglia
Grappa della Val Mesolcina
Grappa della Valle di Poschiavo
Marc d'Auvernier
Marc de Dôle du Valais
Frugtspiritus
Aargauer Bure Kirsch
Abricot du Valais
Abricotine ou Eau-de-vie d'abricot du Valais (AOC)
Baselbieterkirsch
Baselbieter Mirabelle
Baselbieter Pflümli
Baselbieter Zwetschgenwasser
Bernbieter Kirsch
Bernbieter Mirabellen
Bernbieter Zwetschgenwasser
Bérudges de Cornaux
Canada du Valais
Coing d'Ajoie
Coing du Valais
Damassine d'Ajoie
Damassine de la Baroche
Eau-de-vie de poire du Valais (AOC)
Emmentaler Kirsch
Framboise du Valais
Freiämter Zwetschgenwasser
Fricktaler Kirsch
Golden du Valais
Gravenstein du Valais
Kirsch d'Ajoie
Kirsch de la Béroche
Kirsch du Valais
Kirsch suisse
Lauerzer Kirsch
Luzerner Kernobstbarnd
Luzerner Kirsch
Luzerner Pflümli
Luzerner Williams
Luzerner Zwetschgenwasser
Mirabelle d'Ajoie
Mirabelle du Valais
Poire d'Ajoie
Poire d'Orange de la Baroche
Pomme d'Ajoie
Pomme du Valais
Prune d'Ajoie
Prune du Valais
Prune impériale de la Baroche
Pruneau du Valais
Rigi Kirsch
Schwarzbuben Kirsch
Seeländer Kirsch
Seeländer Pflümliwasser
Urschwyzerkirsch
Williams du Valais
Zuger Kirsch
Brændevin af æble- eller pærecider
Bernbieter Birnenbrand
Freiämter Theilerbirnenbrand
Luzerner Birnenträsch
Luzerner Theilerbirnenbrand
Ensianbrændevin
Gentiane du Jura
Spiritus med enebærsmag
Genièvre du Jura
Likør
Basler Eierkirsch
Bernbieter Cherry Brandy Liqueur
Bernbieter Griottes Liqueur
Bernbieter Kirschen Liqueur
Liqueur de poires Williams du Valais
Liqueur d'abricot du Valais
Liqueur de framboise du Valais
Urtebrændevin (spiritus)
Baselbieter Burgermeister (Kräuterbrand)
Bernbieter Kräuterbitter
Eau-de-vie d'herbes du Jura
Eau-de-vie d'herbes du Valais
Genépi du Valais
Gotthard Kräuterbrand
Innerschwyzer Chrüter
Luzerner Chrüter (Kräuterbrand)
Walliser Chrüter (Kräuterbrand)
Andre
Lie du Mandement
Lie de Dôle du Valais
Lie du Valais.
BILAG IX
APPENDIKS 5 TIL BILAG 8 VEDRØRENDE ARTIKEL 2
Liste over retsakter vedrørende spiritus, aromatiseret vin og aromatiserede drikkevarer, jf. artikel 2.
|
a)
|
Spiritus henhørende under position 2208 i den internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem
For Det Europæiske Fællesskab:
For Schweiz:
|
—
|
Kapitel 5 i Ordonnance af 23. november 2005 udstedt af DFI om alkoholholdige drikkevarer, senest ændret den 15. november 2006 (RO 2006 4967).
|
|
|
b)
|
Aromatiserede drikkevarer henhørende under position 2205 og ex 2206 i den internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem
For Det Europæiske Fællesskab:
For Schweiz:
|
—
|
Kapitel 2, afdeling 3, i Ordonnance af 23. november 2005 udstedt af DFI om alkoholholdige drikkevarer, senest ændret den 15. november 2006 (RO 2006 4967).
|
|
SLUTAKT
Repræsentanterne for
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,
på den ene side,
og for
DET SCHWEIZISKE FORBUND,
på den anden side,
forsamlet i Bruxelles den fjortende maj to tusind og ni med henblik på undertegnelsen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter,
har taget følgende erklæringer, der er knyttet til denne slutakt, til efterretning:
|
1.
|
Fælles erklæring om ajourføringen af bilag 7 og 8 til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter
|
|
2.
|
Erklæring fra Fællesskabet om den af Schweiz anvendte metode til forvaltning af toldkontingenter.
|
Съставено в Брюксел на четиринадесети май две хиляди и девета година.
Hecho en Bruselas, el catorce de mayo de dos mil nueve.
V Bruselu dne čtrnáctého května dva tisíce devět.
Udfærdiget i Bruxelles den fjortende maj to tusind og ni.
Geschehen zu Brüssel am vierzehnten Mai zweitausendneun.
Kahe tuhande üheksanda aasta maikuu neljateistkümnendal päeval Brüsselis.
'Εγινε στις Βρυξέλλες, στις δέκα τέσσερις Μαΐου δύο χιλιάδες εννιά.
Done at Brussels on the fourteenth day of May in the year two thousand and nine.
Fait à Bruxelles, le quatorze mai deux mille neuf.
Fatto a Bruxelles, addì quattordici maggio duemilanove.
Briselē, divtūkstoš devītā gada četrpadsmitajā maijā.
Priimta du tūkstančiai devintų metų gegužės keturioliktą dieną Briuselyje.
Kelt Brüsszelben, a kétezer-kilencedik év május tizennegyedik napján.
Magħmul fi Brussell, fl-erbatax-il jum ta' Mejju tas-sena elfejn u disgħa.
Gedaan te Brussel, de veertiende mei tweeduizend negen.
Sporządzono w Brukseli dnia czternastego maja roku dwa tysiące dziewiątego.
Feito em Bruxelas, em catorze de Maio de dois mil e nove.
Încheiat la Bruxelles la paisprezece mai două mii nouă.
V Bruseli dňa štrnásteho mája dvetisícdeväť.
V Bruslju, dne štirinajstega maja leta dva tisoč devet.
Tehty Brysselissä neljäntenätoista päivänä toukokuuta vuonna kaksituhattayhdeksän.
Som skedde i Bryssel den fjortonde maj tjugohundranio.
За Европейската общност
Por la Comunidad Europea
Za Evropské společenství
For Det Europæiske Fællesskab
Für die Europäische Gemeinschaft
Euroopa Ühenduse nimel
Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα
For the European Community
Pour la Communauté européenne
Per la Comunità europea
Eiropas Kopienas vārdā
Europos bendrijos vārdā
az Európai Közösség részéről
Għall-Komunità Ewropea
Voor de Europese Gemeenschap
W imieniu Wspólnoty Europejskiej
Pela Comunidade Europeia
Pentru Comunitatea Europeană
Za Európske spoločenstvo
Za Evropsko skupnost
Euroopan yhteisön puolesta
På Europeiska gemenskapens vägnar
За Конфедерация Швейцария
Por la Confederación Suiza
Za Švýcarskou konfederaci
For Det Schweiziske Forbund
Für die Schweizerische Eidgenossenschaft
Šveitsi Konföderatsiooni nimel
Για την Ελβετική Συνομοσπονδία
For the Swiss Confederation
Pour la Confédération suisse
Per la Confederazione Svizzera
Šveices Konfederācijas vārdā -
Šveicarijos Konfederacijos vardu
a Svájci Államszövetség részéről
Għall-Konfederazzjoni Żvizzera
Voor de Zwitserse Bondsstaat
W imieniu Konfederacji Szwajcarskiej
Pela Confederação Suíça
Pentru Confederaţia Elveţiană
Za Švajčiarsku konfederáciu
Za Švicarsko konfederacijo
Sveitsin valaliiton puolesta
På Schweiziska edsförbundets vägnar
