»BILAG XIII

Aktivitetsspecifikke retningslinjer for opgørelse af udledninger af dinitrogenoxid (N2O) fra fremstilling af salpetersyre, adipinsyre, caprolactam, glyoxal og glyoxylsyre

1.   AFGRÆNSNING OG FULDSTÆNDIGHED

De aktivitetsspecifikke retningslinjer i dette bilag skal anvendes til at overvåge N2O-udledningerne fra fremstilling af salpetersyre, adipinsyre, caprolactam, glyoxal og glyoxylsyre i relevante anlæg, der er medtaget i henhold til artikel 24 i direktiv 2003/87/EF.

For hver aktivitet, der medfører N2O-udledning, skal kilder til N2O-udledning fra produktionsprocesser være omfattet, også når N2O-udledningerne fra produktionen ledes gennem rensningsudstyr. Heri indgår:

—	salpetersyrefremstilling — N2O-udledninger fra katalytisk oxidation af ammoniak og/eller fra NOx/N2O-rensningsenheder

—	adipinsyrefremstilling — N2O-udledninger, også fra oxidationsreaktionen, al direkte procesudluftning og/eller alt rensningsudstyr

—	glyoxal- og glyoxylsyrefremstilling — N2O-udledninger, også fra procesreaktionerne, al direkte procesudluftning og/eller alt rensningsudstyr

—	caprolactamfremstilling — N2O-udledninger, også fra procesreaktionerne, al direkte procesudluftning og/eller alt rensningsudstyr.

Disse bestemmelser anvendes ikke på N2O-udledninger fra forbrænding af brændselsstoffer.

Alle relevante CO2-udledninger, der er direkte knyttet til produktionsprocesserne (og ikke allerede omfattet af EU-kvotehandelsordningen) og medregnet i anlæggets drivhusgasudledningstilladelse, skal overvåges og rapporteres i overensstemmelse med nærværende retningslinjer.

Bilag I, punkt 16, anvendes ikke på overvågning af N2O-udledninger.

2.   OPGØRELSE AF CO2(e)- OG N2O-UDLEDNINGER

2.1.   ÅRLIGE N2O-UDLEDNINGER

Udledninger af N2O fra salpetersyrefremstilling måles ved kontinuerlig udledningsmåling (bortset fra ubetydelige kilder som omhandlet i punkt 6.3).

Udledninger af N2O fra adipinsyre-, caprolactam-, glyoxal- og glyoxylsyrefremstilling overvåges for rensede emissioners vedkommende ved hjælp af kontinuerlig udledningsmåling og for kortvarige tilfælde af urensede emissioners vedkommende ved hjælp af beregningsmetoden (massebalancemetoden, jf. punkt 2.6).

De samlede årlige N2O-udledninger fra anlægget er summen af de årlige N2O-udledninger fra de enkelte udledningskilder.

For hver udledningskilde, hvor der anvendes kontinuerlig udledningsmåling, beregnes den samlede årlige udledning som summen af alle timeudledninger efter følgende udtryk:

hvor:

N2O-udledningårlig	=	samlet årlig udledning af N2O fra udledningskilder i ton N2O
N2O-konctime	=	timekoncentrationen af N2O i røggassen, målt under drift, i mg/Nm3
røggasmængde	=	røggasmængden beregnet som nedenfor i Nm3/h for hver timekoncentration

2.2.   N2O-TIMEUDLEDNINGER

Årsgennemsnittet for N2O-timeudledningen fra hver kilde, hvor der anvendes kontinuerlig udledningsmåling, beregnes ved følgende udtryk:

hvor:

N2O-udledningtime,gnsn.	=	årsgennemsnit for N2O-timeudledningen fra kilden i kg/h
N2O konc time	=	timekoncentrationen af N2O i røggasmængden, der er målt under drift, i mg/Nm3
røggasmængde	=	røggasmængde som beregnet nedenfor i Nm3/h for hver timekoncentration.

Den samlede usikkerhed på årsgennemsnittet af timeudledningen for hver udledningskilde må ikke overstige de værdier, der er anført under metodetrinnene nedenfor. Alle driftsledere skal anvende det højeste metodetrin. Kun hvis det kan påvises over for den kompetente myndighed, at det er teknisk umuligt eller vil medføre urimeligt høje omkostninger at anvende det højeste metodetrin, må et lavere trin anvendes. For rapporteringsperioden 2008-2012 skal der som minimum anvendes metodetrin 2, medmindre det ikke er teknisk muligt.

I tilfælde, hvor det ikke er teknisk muligt, eller hvor det vil medføre urimeligt høje omkostninger som minimum at anvende kravene i det højeste metodetrin for alle udledningskilder (bortset fra de ubetydelige kilder), skal driftslederen anvende det pågældende metodetrin for den samlede årlige udledning fra udledningskilden som anført i bilag XII, punkt 2, og dokumentere overholdelse af kravene deri. For rapporteringsperioden 2008-2012 skal der som minimum anvendes metodetrin 2, medmindre det ikke er teknisk muligt. Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med artikel 21 i direktiv 2003/87/EF anmelde til Kommissionen, hvilke anlæg der bruger den løsning.

Metodetrin 1

Der skal for hver enkelt udledningskilde opnås en samlet usikkerhed på årsgennemsnittet af timeudledningerne på mindre end ± 10 %.

Metodetrin 2

Der skal for hver enkelt udledningskilde opnås en samlet usikkerhed på årsgennemsnittet af timeudledningerne på mindre end ± 7,5 %.

Metodetrin 3

Der skal for hver enkelt udledningskilde opnås en samlet usikkerhed på årsgennemsnittet af timeudledningerne på mindre end ± 5 %.

2.3.   N2O-TIMEKONCENTRATIONER

N2-timekoncetrationer [mg/Nm3] i røggassen fra hver udledningskilde bestemmes ved kontinuerlig måling på et repræsentativt punkt efter NOx/N2O-rensningsudstyret (hvis et sådant findes).

Blandt egnede målemetoder er IR-spektroskopi, men andre kan også benyttes i overensstemmelse med bilag I, punkt 6.1, andet afsnit, forudsat at kravene til usikkerheden på N2O-udledningerne opfyldes. Metoderne skal kunne måle N2O-koncentrationerne i alle udledningskilder, rensede som urensede (f.eks. også i perioder, hvor rensningsudstyret er ude af drift og koncentrationerne er højere). Er usikkerheden højere i sådanne perioder, skal der tages højde herfor ved usikkerhedsvurderingen.these must be taken into account in the uncertainty assessment.

Alle målinger skal henføres til tør gas og rapporteres på ensartet måde.

2.4.   BESTEMMELSE AF RØGGASMÆNGDEN

Med henblik på overvågning af N2O-udledninger benyttes metoderne for overvågning af røggasmængder i bilag XII til måling af røggasmængden.

Ved fremstilling af salpetersyre anvendes metode A, medmindre det ikke er teknisk muligt; i så fald kan der benyttes en alternativ metode såsom en massebalancemetode baseret på væsentlige parametre (f.eks. tilført ammoniakmængde) eller flowbestemmelse ved kontinuerlig flowmåling af udledningerne, forudsat at metoden godkendes af den kompetente myndighed som led i evalueringen af overvågningsplanen og den deri indeholdte overvågningsmetode.

Ved andre aktiviteter kan andre af de i bilag XII beskrevne metoder til overvågning af røggasmængden anvendes, forudsat at de godkendes af den kompetente myndighed som led i evalueringen af overvågningsplanen og den deri indeholdte overvågningsmetode.

Metode A — Fremstilling af salpetersyre

Røggasmængden beregnes efter følgende udtryk:

hvor:

Vluft	=	samlet tilført luftmængde i Nm3/h ved standardbetingelser
O2 luft	=	volumenbrøken af O2 i tør luft [= 0,2095];
O2 røggas	=	volumenbrøken af O2 i røggassen.

Vluft beregnes som summen af alle luftstrømme, der føres ind i salpetersyrefremstillingsenheden.

Anlægget skal benytte følgende formel, medmindre der er anført andet i overvågningsplanen:

Vluft = Vprim + Vsec + Vseal

hvor:

Vprim	=	primær tilført luftmængde i Nm3/h ved standardbetingelser
Vsec	=	sekundær tilført luftmængde i Nm3/h ved standardbetingelser
Vseal	=	tilført afspærringsluft i Nm3/h ved standardbetingelser.

Vprim bestemmes ved kontinuerlig flowmåling, inden blandingen med ammoniak finder sted. Vsec bestemmes ved kontinuerlig flowmåling, f.eks. inden varmegenvindingsenheden. Vseal er den udluftede mængde internt i salpetersyrefremstillingsprocessen (hvis relevant).

For lufttilførselsstrømme, der tilsammen tegner sig for mindre end 2,5 % af den samlede luftmængde, kan den kompetente myndighed acceptere, at disse strømmes størrelse bestemmes skønsmæssigt efter metoder, som driftslederen foreslår på grundlag af bedste branchepraksis.

Driftslederen skal ved hjælp af målinger, der er foretaget under normale driftsforhold, dokumentere, at røggasmængden er tilstrækkelig homogen til, at de foreslåede målemetoder er gyldige. Bliver det ved disse målinger konstateret, at røggasmængden ikke er homogen, skal dette tages i betragtning ved fastlæggelse af hensigtsmæssige overvågningsmetoder og ved beregning af usikkerheden på N2O-udledningerne.

Alle målinger skal henføres til tør gas og rapporteres på ensartet måde.

2.5.   OXYGEN (O2)

Oxygenkoncentrationen i røggassen måles, hvis det er nødvendigt for beregning af røggasmængden i punkt 2.4. Kravene til koncentrationsmålinger i bilag I, punkt 6, finder anvendelse. Blandt egnede målemetoder er paramagnetisk vekseltryk (paramagnetic alternating pressure), (magnetisk) torsionsvægt (magnetic torsion balance) og zirconiumdioxidsonde (zirconium dioxide probe). Usikkerheden på O2-koncentrationsmålingerne skal tages i betragtning ved bestemmelse af usikkerheden på N2O-udledningen.

Alle målinger skal henføres til tør gas og rapporteres på ensartet måde.

2.6.   BEREGNING AF N2O-UDLEDNINGERNE

For specifikke regelmæssige urensede udledninger af N2O fra fremstilling af adipinsyre, caprolactam, glyoxal og glyoxylsyre (såsom urensede udledninger fra sikkerhedsbetinget udluftning og/eller svigt i det forureningsbekæmpende udstyr), kan der, hvis kontinuerlig udledningsovervågning af N2O ikke er teknisk mulig, benyttes beregning af N2O-udledningen ved en massebalancemetode. Beregningsmetoden skal baseres på den maksimale potentielle N2O-udledningsrate fra den kemiske reaktion, der forløber på det pågældende tidspunkt, og udledningens varighed. Den anvendte beregningsmetode skal godkendes af den kompetente myndighed som led i evalueringen af overvågningsplanen og den deri indeholdte overvågningsmetode.

Usikkerheden på alle beregnede udledninger fra en specifik udledningskilde skal tages i betragtning ved bestemmelse af årsgennemsnittet for timeusikkerheden ved udledningskilden. Der gælder samme metodetrin for udledninger, der beregnes, som for udledninger, der udelukkende måles ved kontinuerlig udledningsmåling, eller hvor der benyttes en kombination af beregning og kontinuerlig måling til at opgøre N2O-udledningerne.

3.   BEREGNING AF ÅRLIG MÆNGDE CO2-ÆKVIVALENTER CO2-ÆKVIVALENTER (CO2(e))

De samlede årlige N2O-udledninger fra alle udledningskilder (målt i ton med tre decimaler) omregnes til årlig mængde CO2-ækvivalenter (afrundede ton) efter følgende udtryk:

For udledninger i perioden 2008-2012 benyttes som globalt opvarmningspotentiale GWPN2O = 310 t CO2(e) pr. t N2O som er værdien i IPCC’s anden vurderingsrapport (1995 IPCC GWP-værdi).

Den samlede årlige CO2(e)-mængde fra alle udledningskilder og alle direkte CO2-udledninger fra andre udledningskilder (hvis de er medregnet i drivhusgasemissionstilladelsen) skal lægges til de samlede årlige CO2-udledninger fra anlægget og benyttes til rapportering og returnering af kvoter.

4.   OPGØRELSE AF PRODUKTIONSTAL FOR AKTIVITETEN

Produktionstallene beregnes ud fra de daglige produktionsrapporter og antallet af driftstimer.

5.   OVERVÅGNINGSPLAN

Overvågningsplaner for anlæg, der er omfattet af dette bilag, skal opfylde kravene i bilag I, punkt 4.3, litra a), b), c), d), j), k), m) og n), og desuden indeholde følgende oplysninger:

a)	alle relevante udledningspunkter ved sædvanlig drift, ved drift med restriktioner og i overgangsfaser (f.eks. efter havari eller under indkøring), vist i et procesdiagram

b)	metoder og parametre til opgørelse af de materialemængder (f.eks. ammoniak), der forbruges i fremstillingsprocessen, og den maksimale materialemængde, der forbruges ved fuld kapacitet

c)	metoder og parametre til opgørelse af produktmængden på timebasis, angivet som henholdsvis salpetersyre (100 %), adipinsyre (100 %), glyoxal og glyoxylsyre samt caprolactam pr. time

d)

metoder og parametre til bestemmelse af N2O-koncentrationen i røggassen fra hver enkelt udledningskilde, dens normale værdiinterval og usikkerhed samt nærmere oplysninger om, hvilke alternative metoder der skal benyttes, hvis koncentrationerne kommer uden for det normale værdiinterval, og i hvilke situationer dette kan forekomme

e)	metoden til opgørelse af den samlede røggasmængde (i Nm3 pr. time) fra hver enkelt udledningskilde og dens normale værdiinterval og usikkerhed; hvis værdien beregnes, skal der oplyses nærmere om hver enkelt overvåget røggasstrøm

f)	beregningsmetoden til opgørelse af N2O-udledningerne fra regelmæssige urensede kilder ved adipinsyre-, caprolactam-, glyoxal- og glyoxylsyrefremstilling

g)	hvordan og i hvilket omfang anlægget kører med variabel belastning, og hvordan den driftsmæssige styring foregår

h)	metode og beregningsformler til opgørelse af de årlige N2O-udledninger fra hver enkelt udledningskilde

i)	procestilstande, der afviger fra normale driftsbetingelser, et skøn over sådanne tilstandes hyppighed og varighed samt et skøn over størrelsen af N2O-udledningerne under sådanne afvigende procestilstande (f.eks. ved fejlfunktion i rensningsudstyret)

j)	den vurdering, der ligger til grund for, at usikkerhedskravene i metodetrinnene i punkt 2 anses for overholdt og metodetrinnet opfyldt

k)	den værdi i kg N2O pr. time, som er bestemt som fastsat i bilag I, punkt 6.3, litra a) og b), og som skal benyttes i tilfælde af svigt eller fejlfunktion i måleudstyret

l)	nærmere oplysninger om eventuelle fravigelser af kravene i generelle standarder såsom EN 14181 og ISO 14956:2002.

En større ændring i overvågningsmetoden som led i overvågningsplanen skal opfylde kravene i bilag I, punkt 4.3, og desuden godkendes af den kompetente myndighed, hvis den vedrører:

—	væsentlige ændringer i anlæggets funktion, som indvirker på den samlede N2O-udledning, N2O-koncentrationen, røggasmængden eller andre røggasparametre, især montering eller udskiftning af N2O-rensningsudstyr

—	ændringer i metoderne til opgørelse af N2O-udledningerne, herunder ændringer i de kontinuerlige koncentrationsmålinger, oxygenkoncentrationerne og røggasmængden, eller i beregningsmetoden, som i væsentlig grad indvirker på den samlede usikkerhed på udledningerne

—	ændringer i parametrene til opgørelse af den årlige udledning og/eller produktion af salpetersyre, adipinsyre, caprolactam, glyoxal og glyoxylsyre

—	ændringer i usikkerhedsvurderingen.

6.   GENERELT

6.1.   PRØVETAGNINGSHYPPIGHED

Der skal beregnes gyldige timegennemsnit ifølge bilag I, punkt 6.3, litra a), af

—	N2O-koncentrationen i røggassen

—	samlet røggasmængde, hvis den måles direkte, og hvis det er påkrævet

—	alle gasstrømme og oxygenkoncentrationer, der er nødvendige for indirekte opgørelse af den samlede røggasmængde.

6.2.   MANGLENDE DATA

Manglende data håndteres som fastsat i bilag I, punkt 6.3, litra a) og b). Forekommer der manglende data under svigt i rensningsudstyret, skal udledningerne i hele den pågældende time anses for at være urensede, og erstatningsværdierne beregnes i overensstemmelse hermed.

Driftslederen skal tage alle nødvendige praktiske skridt til at sikre, at udstyr til kontinuerlig udledningsovervågning ikke er ude af drift i mere end en uge pr. kalenderår. Skulle dette forekomme, underretter driftslederen straks den kompetente myndighed herom.

6.3.   UBETYDELIGE N 2O-KILDER

Ved »ubetydelige kildestrømme« til N2O-udledningskilder forstås en eller flere mindre urensede kildestrømme, som driftslederen har udvalgt, og som tilsammen udsender 1 000 ton CO2(e) eller derunder pr. år, eller som udsender 20 000 ton CO2 eller derunder pr. år og bidrager med mindre end 2 % af anlæggets samlede årlige CO2(e)-udledninger.

Med den kompetente myndigheds godkendelse kan driftslederen for ubetydelige N2O-kildestrømme foretage overvågning og rapportering ved hjælp af hans egne skønsmæssige metoder uden metodetrin.

6.4.   UNDERBYGGENDE UDLEDNINGSBEREGNING

Bilag I, punkt 6.3, litra c), finder anvendelse på underbyggelse af rapporterede udledninger af N2O (på grundlag af kontinuerlig udledningsmåling og beregning) og foretages ved hjælp af produktionsdata, IPCC-retningslinjerne fra 2006 og metoden i bilag I, punkt 10.3.3 »horisontal metode«.

7.   VURDERING AF USIKKERHED

Den usikkerhedsvurdering, der er nødvendig for at påvise, at de relevante metodetrin i punkt 2 er overholdt, bestemmes ved en fejlophobningsberegning, hvor usikkerheden på alle relevante elementer i udledningsberegningen tages i betragtning. For de kontinuerlige målingers vedkommende skal nedenstående usikkerhedskilder vurderes i overensstemmelse med EN 14181 og ISO 14956:2002

—	den angivne usikkerhed ved udstyr til kontinuerlig måling, herunder prøvetagningsudstyr

—	usikkerhed i forbindelse med kalibrering

—	yderligere usikkerhed i relation til, hvordan overvågningsudstyret anvendes i praksis.

Ved beregning af den samlede usikkerhed til brug for punkt 2.2 benyttes N2O-timekoncentrationer som bestemt ifølge punkt 2.3. Ved usikkerhedsberegningen alene erstattes alle N2O-timekoncentrationer på mindre end 20 mg/Nm3. med en fast værdi på 20 mg/Nm3.

Driftslederen skal gennem kvalitetssikrings- og kvalitetsstyringsprocessen tage hånd om og mindske eventuelle øvrige usikkerhedsmomenter ved de udledningsdata, som han medtager i sin udledningsrapport. Under verifikationsprocessen skal verifikatoren kontrollere, at den godkendte overvågningsmetode anvendes korrekt, og vurdere håndteringen og nedbringelsen af eventuelle øvrige usikkerhedsmomenter i driftslederens procedurer for kvalitetssikring og styring.

8.   KONTROL OG VERIFIKATION

8.1.   KONTROL

Kravene i bilag I, punkt 10.1, 10.2 og 10.3 finder anvendelse tillige med følgende kvalitetssikringsprocedurer:

—	de kontinuerlige målinger af koncentrationen af N2O og oxygen kvalitetssikres i overensstemmelse med EN 14181

—	det installerede måleudstyr kalibreres ved parallelle målinger hvert tredje år

—	når emissionsgrænseværdier typisk anvendes som grundlag for kalibrering af udstyr til kontinuerlig udledningsovervågning, og når der hverken foreligger emissionsgrænseværdier for N2O eller O2, benyttes årsgennemsnittet for timekoncentrationen som erstatningsværdi for sådanne emissionsgrænseværdier

—	QAL 2 udføres både med egnede referencegasser og prøvegassen, så et tilstrækkeligt bredt kalibreringsinterval bliver vurderet

—	måleudstyret til måling af røggasmængden kalibreres i forbindelse med vedligehold af anlægget, dog mindst en gang om året; kvalitetssikring af røggasmængden behøver ikke at udføres i overensstemmelse med EN 14181

—	hvis det ved intern audit konstateres, at EN 14181 ikke er overholdt, eller at kalibreringen må gentages, rapporteres dette straks til den kompetente myndighed.

8.2.   VERIFIKATION

Verifikationskravene i punkt 10.4 finder anvendelse, og derudover kontrolleres følgende:

—	om kravene i de i punkt 7 og 8.1 nævnte standarder er anvendt korrekt

—	beregningsmetoder og resultater, når beregnede værdier erstatter manglende data

—	om beregnede erstatningsværdier og målte værdier forekommer sandsynlige

—	sammenlignende vurderinger, der underbygger udledningsresultater og beregningsbaserede metoder, samt rapportering af aktivitetsdata, emissionsfaktorer, mv.

9.   RAPPORTER

De samlede årlige udledninger af N2O rapporteres i ton med tre decimaler og som CO2(e) i afrundede ton.

Rapporteringskravene i bilag I, punkt 8, finder anvendelse, og derudover skal driftsledere af anlæg, der er omfattet af dette bilag, oplyse følgende for anlæggene:

a)	procesenhedens driftstid og anlæggets samlede driftstid på årsbasis

b)	produktionsdata for hver enhed og den metode, der er anvendt til at opgøre produktmængden

c)	målekriterierne ved kvantitativ bestemmelse af den enkelte parameter

d)	usikkerheden på alle målte og beregnede parametre (herunder gaskoncentrationer, røggasmængde og beregnet udledning) og den resulterende samlede usikkerhed på timebelastningen og/eller den årlige udledning

e)	nærmere oplysninger om fejlfunktion i udstyr, som har indvirket på måling og beregning af udledning/røggasmængde, herunder antallet af hændelser, de påvirkede timeværdier og fejlfunktionens tidspunkt (dato) og varighed

f)	nærmere oplysninger om, hvornår punkt 6.2 har måttet tages i anvendelse, herunder antallet af hændelser, de påvirkede timeværdier, beregninger og anvendte erstatningsværdier

g)	de data, der er lagt til grund for underbyggende vurderinger ifølge bilag I, punkt 6.3, litra c) og punkt 4.3 til kontrol af den årlige N2O-udledning.«