8.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 299/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1104/2008

af 24. oktober 2008

om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 66,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Schengeninformationssystemet (SIS), der blev oprettet i medfør af bestemmelserne i afsnit IV i konventionen af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (2) (Schengenkonventionen), og dets videreudvikling SIS I+ udgør et væsentligt værktøj for anvendelsen af bestemmelserne i Schengenreglerne som en integreret del af Den Europæiske Union.

(2)

Kommissionen fik til opgave at udvikle anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 2424/2001 (3) og Rådets afgørelse 2001/886/RIA (4). Disse retsakter udløber den 31. december 2008. Denne forordning bør derfor supplere disse retsakter indtil en dato, der fastsættes af Rådet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (5).

(3)

SIS II blev oprettet ved forordning (EF) nr. 1987/2006 og ved Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (6). Denne forordning berører ikke bestemmelserne i disse retsakter.

(4)

Testningen af SIS II er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 189/2008 (7) og i afgørelse 2008/173/EF (8).

(5)

Udviklingen af SIS II bør fortsætte og bør færdiggøres inden for rammerne af den samlede tidsplan for SIS II, som Rådet godkendte den 6. juni 2008.

(6)

Der bør foretages en samlet testning af SIS II i tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning. Testningen bør så hurtigt som muligt efter dens afslutning godkendes som anført i forordning (EF) nr. 1987/2006 og afgørelse 2007/533/RIA.

(7)

Medlemsstaterne bør foretage en testning af udvekslingen af supplerende oplysninger.

(8)

Schengenkonventionen omhandler en teknisk støttefunktion (C.SIS) for SIS 1+. For så vidt angår SIS II omhandler forordning (EF) nr. 1987/2006 og afgørelse 2007/533/RIA et centralt SIS II bestående af en teknisk støttefunktion og en ensartet national grænseflade (NI-SIS). Den tekniske støttefunktion for det centrale SIS II bør ligge i Strasbourg (Frankrig) og en backupfunktion i Sankt Johann im Pongau (Østrig).

(9)

For bedre at klare de potentielle vanskeligheder i forbindelse med overgangen fra SIS 1+ til SIS II bør der oprettes og testes en midlertidig overgangsarkitektur for Schengeninformationssystemet. Den midlertidige overgangsarkitektur bør ikke have nogen indflydelse på den operationelle tilgængelighed af SIS 1+. Kommissionen bør stille en konverter til rådighed.

(10)

Den indberettende medlemsstat bør være ansvarlig for, at de oplysninger, der optages i Schengeninformationssystemet, er korrekte og aktuelle, samt at de er lovligt indberettet.

(11)

Kommissionen bør forblive ansvarlig for det centrale SIS II og den dertil knyttede kommunikationsinfrastruktur. Dette ansvar indebærer at vedligeholde og videreudvikle det centrale SIS II og den dertil knyttede kommunikationsinfrastruktur, herunder til enhver tid korrigering af fejl. Kommissionen forestår koordinering og støttefunktioner for de fælles aktiviteter. Kommissionen bør især yde den nødvendige tekniske og operationelle støtte til medlemsstaterne på centralt SIS II-niveau, herunder stille en helpdesk til rådighed.

(12)

Medlemsstaterne er og bør forblive ansvarlige for udviklingen og vedligeholdelsen af deres nationale systemer (N.SIS II).

(13)

Frankrig bør forblive ansvarlig for den tekniske støttefunktion for SIS 1+, således som det udtrykkeligt er bestemt i Schengenkonventionen.

(14)

Repræsentanterne for de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, bør samordne deres foranstaltninger inden for rammerne af Rådet. Det er nødvendigt at fastlægge en ramme for dette organisatoriske tiltag.

(15)

Kommissionen bør tillægges beføjelser til at give opgaver, der påhviler den i henhold til denne forordning, og budgetgennemførelsesopgaver i underleverance til tredjemand, herunder nationale offentlige organer, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (9).

Alle sådanne kontrakter bør overholde databeskyttelses- og datasikkerhedsreglerne og respektere den rolle, som de relevante databeskyttelsesmyndigheder for SIS spiller, navnlig bestemmelserne i Schengenkonventionen og i denne forordning.

(16)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (10) finder anvendelse på Kommissionens behandling af personoplysninger.

(17)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der blev udnævnt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2004/55/EF af 22. december 2003 om udnævnelse af den uafhængige kontrolmyndighed, der skal oprettes i medfør af EF-traktatens artikel 286 (11), har beføjelse til at overvåge fællesskabsinstitutionernes og -organernes aktiviteter i forbindelse med behandling af personoplysninger. Schengenkonventionen indeholder særlige bestemmelser om beskyttelse af og sikkerhed i tilknytning til personoplysninger.

(18)

Målene for oprettelsen af den midlertidige overgangsarkitektur og overførslen af data fra SIS 1+ til SIS II, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. EF-traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(19)

Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der bl.a. er fastlagt ved Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(20)

Schengenkonventionen bør ændres for at muliggøre integreringen af SIS 1+ i den midlertidige overgangsarkitektur.

(21)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter vedtagelsen af denne forordning til udbygning af Schengenreglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i tredje del af EF-traktaten, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling.

(22)

Denne forordning er et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (12). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(23)

Denne forordning er et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (13). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(24)

Denne forordning berører ikke arrangementerne vedrørende Det Forenede Kongeriges og Irlands delvise deltagelse i Schengenreglerne som fastsat i henholdsvis afgørelse 2000/365/EF og afgørelse 2002/192/EF.

(25)

For Islands og Norges vedkommende er denne forordning et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengenreglerne jf. aftale indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (14) — der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (15) om visse gennemførelsesbestemmelser til den pågældende aftale.

(26)

For Schweiz’ vedkommende er denne forordning et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengenreglerne — jf. aftale indgået mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (16) — der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3, i Rådets afgørelse 2008/146/EF (17) om undertegnelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen.

(27)

For Liechtensteins vedkommende er denne forordning et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengenreglerne — jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne — der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/261/EF af 28. februar 2008 om undertegnelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (18)

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Generelt formål

1.   Schengeninformationssystemet (SIS 1+), der blev oprettet i medfør af bestemmelserne i afsnit IV i Schengenkonventionen af 1990 erstattes med et nyt system, Schengeninformationssystem II (SIS II), hvis oprettelse, drift og brug er reguleret i forordning (EF) nr. 1987/2006.

2.   I overensstemmelse med de procedurer og den opgavefordeling, der er fastlagt i denne forordning, udvikles SIS II af Kommissionen og medlemsstaterne som ét samlet, integreret system og forberedes til drift.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås der ved:

a)

»det centrale SIS II«: den tekniske støttefunktion for SIS II, der indeholder en database, som kaldes »SIS II-databasen«, og en ensartet national grænseflade (NI-SIS)

b)

»C.SIS«: den tekniske støttefunktion for SIS 1+, der indeholder referencedatabasen for SIS 1+ og den ensartede nationale grænseflade (N.COM)

c)

»N.SIS«: det nationale system i tilknytning til SIS 1+, som består af de nationale datasystemer, der er i forbindelse med C.SIS

d)

»N.SIS II«: det nationale system i tilknytning til SIS II, som består af de nationale datasystemer, der er i forbindelse med SIS II

e)

»konverter«: et teknisk værktøj, der muliggør en konsekvent og pålidelig kommunikation mellem C.SIS og det centrale SIS II til sikring af de i artikel 10, stk. 3, nævnte funktioner

f)

»samlet testning«: den testning, der henvises til i artikel 55, stk. 3, litra c), i forordning (EF) nr. 1987/2006

g)

»testning af de supplerende oplysninger«: funktionstestning mellem Sirenekontorerne.

Artikel 3

Formål og anvendelsesområde

Denne forordning fastlægger opgave- og ansvarsfordelingen mellem Kommissionen, Frankrig og de øvrige medlemsstater, der deltager i SIS 1+, med hensyn til følgende opgaver:

a)

vedligeholdelsen og den fortsatte udvikling af SIS II

b)

en samlet testning af SIS II

c)

en testning af de supplerende oplysninger

d)

den fortsatte udvikling og testning af en konverter

e)

indførelsen og testningen af en foreløbig overgangsarkitektur

f)

overgangen fra SIS 1+ til SIS II.

Artikel 4

Overgangsarkitekturens tekniske komponenter

For at sikre overgangen fra SIS 1+ til SIS II er følgende komponenter nødvendige:

a)

C.SIS og forbindelsen til konverteren

b)

kommunikationsinfrastrukturen for SIS 1+, der gør det muligt for C.SIS at kommunikere med N.SIS

c)

N.SIS

d)

det centrale SIS II, NI-SIS og kommunikationsinfrastrukturen for SIS II, der gør det muligt for det centrale SIS II at kommunikere med N.SIS II og konverteren

e)

N.SIS II

f)

konverteren.

Artikel 5

Den vigtigste ansvarsfordeling i forbindelse med udviklingen af SIS II

1.   Kommissionen fortsætter udviklingen af det centrale SIS II, kommunikationsinfrastrukturen og konverteren.

2.   Frankrig stiller C.SIS til rådighed og driver det i overensstemmelse med bestemmelserne i Schengenkonventionen.

3.   Medlemsstaterne fortsætter udviklingen af N.SIS II.

4.   De medlemsstater, der deltager i SIS 1+, vedligeholder N.SIS i overensstemmelse med bestemmelserne i Schengenkonventionen.

5.   De medlemsstater, der deltager i SIS 1+, stiller kommunikationsinfrastrukturen for SIS 1+ til rådighed og driver den.

6.   Kommissionen samordner aktiviteterne og yder den nødvendige støtte til gennemførelsen af de i stk. 1-3 nævnte opgaver og ansvarsområder.

Artikel 6

Fortsat udvikling

De foranstaltninger, der er nødvendige for at fortsætte udviklingen af SIS II som nævnt i artikel 5, stk. 1, især de foranstaltninger, der er nødvendige for at korrigere fejl, vedtages efter proceduren i artikel 17, stk. 2.

De foranstaltninger, der er nødvendige for at fortsætte udviklingen af SIS II som nævnt i artikel 5, stk. 3, for så vidt den vedrører den ensartede nationale grænseflade, der sikrer kompatibiliteten mellem N.SIS II og det centrale SIS II, vedtages efter proceduren i artikel 17, stk. 2.

Artikel 7

Hovedaktiviteter

1.   Kommissionen foretager sammen med de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, en samlet testning.

2.   Kommissionen opretter sammen med Frankrig og de øvrige medlemsstater, der deltager i SIS 1+, en midlertidig overgangsarkitektur for SIS og foretager en testning af denne arkitektur.

3.   Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, gennemfører overgangen fra SIS 1+ til SIS II.

4.   De medlemsstater, der deltager i SIS 1+, foretager en testning af udvekslingen af supplerende oplysninger.

5.   Kommissionen yder den nødvendige støtte på centralt SIS II-niveau til aktiviteterne i stk. 1-4.

6.   Aktiviteterne i stk. 1-3 samordnes af Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i SIS I+, forsamlet i Rådet.

Artikel 8

Samlet testning

1.   Den samlede testning starter ikke, før Kommissionen har erklæret, at den mener, at de test, der er nævnt i artikel 1 i forordning (EF) nr. 189/2008 har givet tilstrækkelig gode resultater til at indlede en sådan testning.

2.   Der foretages en samlet testning, der navnlig tager sigte på at bekræfte, at Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, har truffet de nødvendige tekniske foranstaltninger til at behandle SIS II-data og påvise, at SIS II har en ydedygtighed, der mindst svarer til, hvad der er opnået med SIS 1+.

3.   Den samlede testning foretages af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, for så vidt angår N.SIS II og af Kommissionen for så vidt angår det centrale SIS II.

4.   Den samlede testning foretages i overensstemmelse med en detaljeret tidsplan, der fastlægges af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, forsamlet i Rådet, i samarbejde med Kommissionen.

5.   Den samlede testning foretages på grundlag af de tekniske specifikationer, der fastlægges af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, forsamlet i Rådet, i samarbejde med Kommissionen.

6.   Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, forsamlet i Rådet, fastlægger kriterierne for at afgøre, om der er truffet de nødvendige tekniske foranstaltninger til at behandle SIS II-data, og om SIS II har en ydedygtighed, der mindst svarer til, hvad der er opnået med SIS 1+.

7.   Testresultaterne analyseres ved brug af de kriterier, der er nævnt i stk. 6, af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, forsamlet i Rådet, og af Kommissionen. Testresultaterne godkendes i overensstemmelse med artikel 55, stk. 3, litra c), i forordning (EF) nr. 1987/2006.

8.   De medlemsstater, der ikke deltager i SIS 1+, kan deltage i den samlede testning. Deres resultater påvirker ikke den samlede godkendelse af testningen.

Artikel 9

Testning af de supplerende oplysninger

1.   De medlemsstater, der deltager i SIS 1+, foretager Sirenefunktionstestningen.

2.   Kommissionen stiller det centrale SIS II og dets kommunikationsinfrastruktur til rådighed under gennemførelsen af testningen af de supplerende oplysninger.

3.   Testningen af de supplerende oplysninger foretages i overensstemmelse med en detaljeret tidsplan, der fastlægges af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, forsamlet i Rådet.

4.   Testningen af de supplerende oplysninger foretages på grundlag af de tekniske specifikationer, der fastlægges af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, forsamlet i Rådet.

5.   Testresultaterne analyseres af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, forsamlet i Rådet.

6.   De medlemsstater, der ikke deltager i SIS 1+, kan deltage i testningen af de supplerende oplysninger. Deres resultater påvirker ikke den samlede godkendelse af testningen.

Artikel 10

Midlertidig overgangsarkitektur

1.   Der oprettes en midlertidig overgangsarkitektur for SIS. Konverteren forbinder det centrale SIS II og C.SIS i en overgangsperiode. N.SIS forbindes med C.SIS og N.SIS II med det centrale SIS II.

2.   Kommissionen stiller en konverter, det centrale SIS II og kommunikationsinfrastrukturen til rådighed som en del af den midlertidige overgangsarkitektur for SIS.

3.   Konverteren konverterer data i to retninger mellem C.SIS og det centrale SIS II og holder C.SIS og det centrale SIS II synkroniseret.

4.   Kommissionen tester kommunikationen mellem det centrale SIS II og konverteren.

5.   Frankrig tester kommunikationen mellem C.SIS og konverteren.

6.   Kommissionen og Frankrig tester kommunikationen mellem det centrale SIS II og C.SIS via konverteren.

7.   Frankrig forbinder sammen med Kommissionen C.SIS med det centrale SIS II via konverteren.

8.   Kommissionen tester sammen med Frankrig og de øvrige medlemsstater, der deltager i SIS 1+, den midlertidige overgangsarkitektur for SIS som helhed i overensstemmelse med en testplan, der er udarbejdet af Kommissionen.

9.   Frankrig stiller om nødvendigt oplysninger til rådighed til testformål.

Artikel 11

Overgangen fra SIS 1+ til SIS II

1.   Med henblik på overgangen fra C.SIS til det centrale SIS II stiller Frankrig SIS 1+-databasen til rådighed og Kommissionen indføjer SIS 1+-databasen i det centrale SIS II.

2.   De medlemsstater, der deltager i SIS 1+, overgår fra N.SIS til N.SIS II ved hjælp af den midlertidige overgangsarkitektur med støtte fra Frankrig og fra Kommissionen senest den 30. september 2009. Denne dato kan om nødvendigt ændres efter proceduren i artikel 17, stk. 2.

3.   Det nationale systems overgang fra SIS 1+ til SIS II består i dataindlæsning i N.SIS II, når dette N.SIS II skal indeholde en datafil, en national kopi, der indeholder en fuldstændig eller delvis kopi af SIS II-databasen, efterfulgt af en omstilling fra N.SIS til N.SIS II for hver medlemsstat. Overgangen skal følge en detaljeret tidsplan, der fastlægges af Kommissionen og af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, forsamlet i Rådet.

4.   Kommissionen bistår med samordningen og støtten af de fælles aktiviteter under overgangen.

5.   Den omstilling, der indgår i overgangsprocessen, foretages efter den godkendelse, der er nævnt i artikel 8, stk. 7.

Artikel 12

Materielle retlige rammer

Bestemmelserne i afsnit IV i Schengenkonventionen finder fortsat anvendelse på Schengeninformationssystemet under overgangen.

Artikel 13

Samarbejde

1.   Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder om gennemførelsen af alle de aktiviteter, der er omfattet af denne forordning, i overensstemmelse med deres respektive ansvarsområder.

2.   Kommissionen yder især den nødvendige støtte på centralt SIS II-niveau til testningen af og overgangen til N.SIS II.

3.   Medlemsstaterne yder især den nødvendige støtte på N.SIS II-niveau til testningen af den midlertidige overgangsinfrastruktur.

Artikel 14

Opbevaring af registreringer i det centrale SIS II

1.   Uden at det berører de relevante bestemmelser i afsnit IV i Schengenkonventionen, påser Kommissionen, at hver adgang til og alle udvekslinger af personoplysninger inden for det centrale SIS-II registreres for at kontrollere, om søgningen er lovlig, idet Kommissionen kontrollerer lovligheden af databehandlingen og udøver kontrol med, at det centrale SIS II og de nationale systemer, dataintegriteten og datasikkerheden fungerer efter hensigten.

2.   Registreringerne skal navnlig vise datoen og tidspunktet for overførslen af oplysninger, de oplysninger, der er anvendt til en søgning, henvisning til de overførte oplysninger samt identiteten på den kompetente myndighed, der er ansvarlig for behandlingen af oplysningerne.

3.   Registreringerne må kun anvendes til det i stk. 1 nævnte formål og slettes tidligst ét år og senest tre år efter deres oprettelse.

4.   Registreringerne kan opbevares længere, hvis der er brug for dem i forbindelse med kontrolprocedurer, som allerede er indledt.

5.   De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at kontrollere, om søgningen og databehandlingen er lovlig, for egenkontrol og for at udøve kontrol med, om det centrale SIS II, dataintegriteten og datasikkerheden fungerer efter hensigten, skal inden for rammerne af deres beføjelser og på anmodning have adgang til disse registreringer, således at de er i stand til at udføre deres opgaver.

Artikel 15

Udgifter

1.   Udgifter i forbindelse med overgangen, den samlede testning, testningen af supplerende oplysninger, vedligeholdelsessamt udviklingsaktiviteter vedrørende det centrale SIS II eller kommunikationsinfrastrukturen afholdes over Den Europæiske Unions almindelige budget.

2.   Udgifter i forbindelse med overgang, testning, vedligeholdelse og udvikling for de nationale systemer afholdes af de enkelte medlemsstater.

3.   Udgifter ved aktiviteter vedrørende SIS 1+, herunder supplerende aktiviteter for Frankrig på vegne af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, afholdes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 119 i Schengenkonventionen.

Artikel 16

Ændring af bestemmelserne i Schengenkonventionen

Bestemmelserne i Schengenkonventionen ændres som følger:

1)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 92A

1.   Fra og med ikrafttrædelsestidspunktet for Rådets forordning (EF) nr. 1104/2008 (19) og Rådets afgørelse 2008/839/RIA (20) og på grundlag af definitionerne i artikel 2 i nævnte forordning kan den tekniske arkitektur for Schengeninformationssystemet suppleres med:

a)

et yderligere centralt system, der består af:

en teknisk støttefunktion (det centrale SIS II), der ligger i Frankrig, og et centralt backup-SIS II, der ligger i Østrig, som indeholder SIS II-databasen og en ensartet national grænseflade (NI-SIS)

en teknisk sammenkobling mellem C.SIS og det centrale SIS II via konverteren, der muliggør konvertering og synkronisering af data mellem C.SIS og det centrale SIS II)

b)

et nationalt system (N.SIS II), der består af de nationale datasystemer, som er i forbindelse med det centrale SIS II

c)

en infrastruktur for kommunikationen mellem det centrale SIS II og N.SIS II, der er koblet sammen med NI-SIS.

2.   N.SIS II kan erstatte den nationale del, som omhandlet i artikel 92 i denne konvention, og i så fald opbevarer medlemsstaterne ikke en national datafil.

3.   Der kan søges elektronisk i den centrale SIS II-database på de enkelte medlemsstaters område.

4.   Hvis en medlemsstat erstatter sin nationale del med N.SIS II, bliver den tekniske støttefunktions obligatoriske funktioner over for den pågældende nationale del, som omhandlet i artikel 92, stk. 2 og 3, også obligatoriske funktioner over for det centrale SIS II, jf. dog de forpligtelser, der er omhandlet i afgørelse 2008/839/RIA og i artikel 5, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1104/2008.

5.   Det centrale SIS II stiller de tjenester til rådighed, som er nødvendige for optagelsen og behandlingen af SIS-oplysninger, onlineajourføringen af nationale N.SIS II-kopier, synkroniseringen og overensstemmelsen mellem de nationale N.SIS II-kopier og den centrale SIS II-database, og sørger for operationerne med henblik på initialisering og genopretning af de nationale N.SIS II-kopier.

6.   Frankrig, der har ansvaret for den tekniske støttefunktion, de øvrige medlemsstater og Kommissionen samarbejder for at sikre, at en søgning i datafilerne i N.SIS II eller i SIS II-databasen frembringer et resultat svarende til det resultat, der ville fremkomme ved en søgning i datafilen i de nationale dele, som omhandlet i artikel 92, stk. 2.

2)

Første punktum i artikel 119, stk. 1, affattes således:

»Omkostningerne i forbindelse med etablering og brug af den i artikel 92, stk. 3, omhandlede tekniske støttefunktion, herunder omkostningerne i forbindelse med kabeltilslutning mellem de nationale dele af Schengeninformationssystemet og den tekniske støttefunktion, samt i forbindelse med de opgaver, der er pålagt Frankrig i medfør af afgørelse 2008/839/RIA og forordning (EF) nr. 1104/2008, afholdes i fællesskab af medlemsstaterne.«

3)

Artikel 119, stk. 2, affattes således:

»Den enkelte medlemsstat afholder selv omkostningerne i forbindelse med etablering og brug af sin nationale del af Schengeninformationssystemet og de opgaver, der er pålagt de nationale systemer i medfør af afgørelse 2008/839/RIA og forordning (EF) nr. 1104/2008.«

Artikel 17

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 51 i forordning (EF) nr. 1987/2006.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

Artikel 18

Indberetning

Kommissionen forelægger ved udgangen af hvert halvår, og første gang ved udgangen af første halvår 2009, en situationsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen af SIS II og overgangen fra SIS 1+ til SIS II.

Artikel 19

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den udløber på den dato, der fastsættes af Rådet i medfør af artikel 55, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1987/2006 og i alle tilfælde senest den 30. juni 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i Luxembourg, den 24. oktober 2008.

På Rådets vegne

M. ALLIOT-MARIE

Formand


(1)  Udtalelse af 24.9.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19.

(3)  EFT L 328 af 13.12.2001, s. 4.

(4)  EFT L 328 af 13.12.2001, s. 1.

(5)  EUT L 381 af 28.12.2006, s. 4.

(6)  EUT L 205 af 7.8.2007, s. 63.

(7)  EUT L 57 af 1.3.2008, s. 1.

(8)  EUT L 57 af 1.3.2008, s. 14.

(9)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(10)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(11)  EFT L 12 af 17.1.2004, s. 47.

(12)  EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

(13)  EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

(14)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(15)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

(16)  EFT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(17)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1.

(18)  EUT L 83 af 26.3.2008, s. 3.

(19)  EUT L 299 af 8.11.2008, s. 1.

(20)  EUT L 299 af 8.11.2008, s. 43