4.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/227

(1)

I Rådets resolution af 5. december 1994 om fremme af uddannelsesstatistikker i Den Europæiske Union (2) blev Kommissionen opfordret til i nært samarbejde med medlemsstaterne at fremskynde udviklingen af statistikker over uddannelse og erhvervsuddannelse.

(2)

På Det Europæiske Råds møde afholdt i Bruxelles den 22. og 23. marts 2005 blev man enige om at skabe et nyt afsæt for Lissabon-strategien. Rådet konkluderede, at EU bør skabe et nyt grundlag for sin konkurrenceevne, forøge både sit vækstpotentiale og sin produktivitet og styrke den sociale samhørighed ved først og fremmest at satse på viden, innovation og udnyttelse af den menneskelige kapital. I denne forbindelse er borgernes beskæftigelsesegnethed, tilpasningsevne og mobilitet af afgørende betydning.

(3)

For at nå disse mål skal de europæiske systemer for uddannelse og erhvervsuddannelse tilpasse sig vidensamfundets krav og behovet for et højere uddannelsesniveau og en bedre beskæftigelseskvalitet. Statistikker over uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring er meget vigtige som et grundlag for politiske beslutninger.

(4)

Livslang læring er en central faktor til udvikling og fremme af en veluddannet, velkvalificeret og smidig arbejdsstyrke. I formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i foråret 2005 blev det understreget, at »den menneskelige kapital er EU’s vigtigste aktiv«. De integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse, herunder de retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, der blev godkendt ved Rådet beslutning 2005/600/EF (3), sigter mod bedre at bidrage til Lissabon-strategien og opstille omfattende strategier for livslang læring.

(5)

Vedtagelsen af Rådets rapport om »Uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål« i februar 2001 og vedtagelsen af arbejdsprogrammet for 2001-2011 til opfølgningen af denne rapport i februar 2002 er vigtige skridt i bestræbelserne på at modernisere og forbedre kvaliteten af medlemsstaternes uddannelsessystemer. Indikatorer og referenceværdier for europæiske gennemsnitsresultater (benchmarks) er nogle af værktøjerne i den åbne koordinationsmetode, som er af stor betydning for »Uddannelse 2010«-arbejdsprogrammet. Undervisningsministrene tog et afgørende skridt i maj 2003, da de blev enige om fem europæiske benchmarks, der skulle nås inden 2010, samtidig med at de understregede, at de ikke fastsætter nationale mål eller træffer afgørelser, som skal træffes af de nationale regeringer.

(6)

Rådet vedtog den 24. maj 2005 konklusioner om »nye indikatorer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse« (4). I disse konklusioner opfordrede Rådet Kommissionen til at forelægge Rådet strategier og forslag til udvikling af nye indikatorer inden for ni nærmere bestemte områder inden for uddannelse og erhvervsuddannelse og understregede desuden, at udarbejdelsen af nye indikatorer fuldt ud bør respektere medlemsstaternes ansvar for at tilrettelægge deres uddannelsessystemer og ikke må pålægge de berørte organisationer og institutioner urimelige administrative eller finansielle byrder eller nødvendigvis føre til, at der benyttes et større antal indikatorer til at overvåge fremskridtet.

(7)

Rådet vedtog også i november 2004 konklusioner om det europæiske samarbejde om erhvervsuddannelse, og man var enige om, at man på europæisk plan bør prioritere »forbedring af erhvervsuddannelsesstatistikkernes omfang, præcision og troværdighed, så man kan foretage en evaluering af fremskridtene«.

(8)

Sammenlignelige statistiske oplysninger på fællesskabsplan er af afgørende betydning for udviklingen af strategier for uddannelse og livslang læring og for overvågningen af gennemførelsen af sådanne strategier. Fremstillingen af statistikker bør baseres på et sæt af sammenhængende begreber og sammenlignelige data med henblik på etablering af et europæisk statistisk informationssystem for uddannelse og livslang læring.

(9)

Ved anvendelse af denne forordning bør der tages højde for begrebet dårligt stillede på arbejdsmarkedet, som omtales i retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker.

(10)

Kommissionen (Eurostat) indsamler data om efter- og videreuddannelse i virksomheder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1552/2005 af 7. september 2005 om statistikker over efter- og videreuddannelse i virksomheder (5). Det er dog nødvendig med et bredere retsgrundlag for at sikre en bæredygtig udarbejdelse og udvikling af statistikker over uddannelse og livslang læring, der mindst omfatter alle relevante nuværende og planlagte aktiviteter. Kommissionen (Eurostat) indsamler årlige data om uddannelse fra medlemsstaterne på frivilligt grundlag gennem en fælles aktion, der gennemføres i samarbejde med UNESCO’s statistiske kontor og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), og denne indsamling omtales normalt som »UOE-dataindsamlingen«. Kommissionen (Eurostat) indsamler også oplysninger om uddannelse og livslang læring gennem husholdningsundersøgelser såsom stikprøveundersøgelsen vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet (6) og EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (7) samt gennem disses ad hoc-moduler.

(11)

Eftersom politikudformning og overvågning på området uddannelse og livslang læring er af dynamisk art og tilpasser sig et miljø, der konstant forandrer sig, bør de statistiske reguleringsrammer udvise en vis grad af fleksibilitet inden for en vis grænse og på kontrolleret vis, idet der tages hensyn til den byrde, der pålægges respondenterne og medlemsstaterne.

(12)

Målet med denne forordning, nemlig skabelsen af fælles statistiske standarder, der gør det muligt at producere harmoniserede data, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(13)

Udarbejdelsen af særlige EF-statistikker er reguleret ved bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker (8).

(14)

Denne forordning overholder fuldt ud retten til beskyttelse af personlige data, som den er fastlagt i artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(15)

Fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger er underlagt bestemmelserne i forordning (EF) nr. 322/97 og Rådets forordning (Euratom, EØF) nr. 1588/90 af 11. juni 1990 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (9).

(16)

Kommissionens forordning (EF) nr. 831/2002 af 17. maj 2002 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker, for så vidt angår adgang til fortrolige data til videnskabelige formål (10), indeholder bestemmelser om betingelserne for adgang til fortrolige data, der er fremsendt til Fællesskabet.

(17)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (11).

(18)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at udvælge og specificere emnerne for disse statistikker, deres karakteristika svarende til politikbehov eller tekniske behov, opdelingen af disse karakteristika, observationsperiode og tidsplaner for overførsel af resultaterne, kvalitetskrav, herunder den krævede nøjagtighed og kvalitetsrapporteringsrammen. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, herunder ved at supplere denne med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(19)

Udvalget for det Statistiske Program, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom (12), er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 3 i nævnte afgørelse —

a)

»EF-statistikker«: EF-statistikker som defineret i artikel 2, første led, i forordning (EF) nr. 322/97

b)

»udarbejdelse af statistikker«: udarbejdelse af statistikker som defineret i artikel 2, andet led, i forordning (EF) nr. 322/97

c)

»nationale myndigheder«: nationale myndigheder som defineret i artikel 2, tredje led, i forordning (EF) nr. 322/97

d)

»uddannelse«: organiseret og vedvarende kommunikation med det formål at skabe læring (13)

e)

»livslang læring«: al læringsaktivitet, som man deltager i gennem hele livet, med det formål at fremme viden, færdigheder og kompetencer set i et personligt, borgermæssigt, socialt og/eller beskæftigelsesrelateret perspektiv (14)

f)

»mikrodata«: individuelle statistiske oplysninger

g)

»fortrolige data«: data, der udelukkende muliggør indirekte identifikation af de berørte statistiske enheder i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 322/97 og forordning (Euratom, EØF) nr. 1588/90.

a)

Område 1 omfatter statistikker over uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer.

b)

Område 2 omfatter statistikker over voksnes deltagelse i livslang læring.

c)

Område 3 omfatter andre statistikker over uddannelse og livslang læring, som f.eks. statistikker over menneskelig kapital og over sociale og økonomiske gevinster af uddannelse, som ikke er omfattet af område 1 og 2.

a)

regelmæssige indberetninger inden for fastsatte tidsfrister fra medlemsstaterne af statistikker over uddannelse og livslang læring for område 1 og 2

b)

anvendelse af andre statistiske informationssystemer og undersøgelser til fremskaffelse af yderligere statistiske variabler og indikatorer for uddannelse og livslang læring inden for område 3

c)

udvikling, forbedring og ajourføring af standarder og manualer vedrørende statistiske rammer, begreber og metoder

d)

forbedring af kvaliteten af data inden for en kvalitetsramme, som skal omfatte:

a)

udvælgelse og definition af de emner, der er omfattet af områderne, og disses kendetegn på grundlag af nye politikbehov eller tekniske behov

b)

opdeling af kendetegn

c)

observationsperiode og frister for indberetning af resultaterne

d)

kvalitetskrav, herunder den påkrævede præcision

e)

rammerne for kvalitetsindberetning.

a)

for samtlige områder, de eventuelle byrder for uddannelsesinstitutioner og enkeltpersoner

b)

for samtlige områder, resultatet af pilotundersøgelserne, jf. artikel 4, stk. 3

c)

for område 1, de seneste aftaler mellem UNESCO’s statistiske kontor, OECD og Kommissionen (Eurostat) vedrørende begreber, definitioner, dataindsamlingsformat og databehandling, hyppighed og frister for fremsendelse af resultater

d)

for område 2, resultaterne af pilotundersøgelsen af voksenundervisningen, der blev gennemført mellem 2005 og 2007 og senere nødvendige tiltag

e)

for område 3, tilgængeligheden, egnetheden og den juridiske ramme for eksisterende fællesskabskilder til data efter en gennemgribende undersøgelse af alle eksisterende datakilder.