23.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/68


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/112/EF

af 16. december 2008

om ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF, 88/378/EØF, 1999/13/EF og direktiv 2000/53/EF, 2002/96/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF med henblik på at tilpasse disse til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95 og artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (3) foreskriver harmonisering af klassificering og mærkning af stoffer og blandinger i Fællesskabet. Den pågældende forordning vil træde i stedet for Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater (5).

(2)

Forordning (EF) nr. 1272/2008 bygger på erfaringerne med direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og inkorporerer kriterierne for klassificering og mærkning af stoffer og blandinger, som er fastsat i det globale harmoniserede system for klassificering og mærkning af kemikalier (GHS), som er vedtaget på internationalt plan i de Forenede Nationers regi.

(3)

Visse bestemmelser om klassificering og mærkning, som er fastsat i direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF fungerer også som grundlag for anvendelse af anden fællesskabslovgivning som f.eks. Rådets direktiv 76/768/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler (6), Rådets direktiv 88/378/EØF af 3. maj 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedskrav til legetøj (7), Rådets direktiv 1999/13/EF af 11. marts 1999 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (8), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (9), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (10) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF af 21. april 2004 om begrænsning af emissioner af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparationslakering (11).

(4)

Inkorporeringen af GHS-kriterierne i fællesskabslovgivningen medfører indførelse af nye fareklasser og nye farekategorier, som kun delvist svarer til de bestemmelser om klassificering og mærkning, der er fastsat i direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF. En analyse af de potentielle implikationer ved overgangen fra det gamle til det nye klassificerings- og mærkningssystem udmundede i, at anvendelsesområdet for de pågældende retsakter bør fastholdes ved at tilpasse referencerne til klassificeringskriterierne i direktiv 76/768/EØF, 88/378/EØF, 2000/53/EF og 2002/96/EF til det nye system, som blev indført ved forordning (EF) nr. 1272/2008.

(5)

Det er også nødvendigt at tilpasse direktiv 76/768/EØF, således at det tager højde for vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) ), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (12).

(6)

Det er hensigtsmæssigt, at direktiv 1999/13/EF afspejler erstatningen af risikosætning R40 med to nye risikosætninger R40 og R68 i henhold til direktiv 67/548/EØF for at sikre en korrekt overgang til de faresætninger, som er fastsat i forordning (EF) nr. 1272/2008.

(7)

Overgangen fra klassificeringskriterierne i direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF bør være helt gennemført den 1. juni 2015. Som producenter af kosmetik, legetøj, maling, lak, autoreparationslakering, køretøjer og elektrisk og elektronisk udstyr regnes producenter, importører eller downstream-brugere inden for betydningen i forordning (EF) nr. 1272/2008 samt driftsledere, hvis aktiviteter er omfattet af direktiv 1999/13/EF. De bør alle have mulighed for at udforme en overgangsstrategi i henhold til dette direktiv inden for en lignende tidshorisont som i forordning (EF) nr. 1272/2008.

(8)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (13) opfordres medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(9)

Direktiv 76/768/EØF, 88/378/EØF, 1999/13/EF, 2000/53/EF, 2002/96/EF og 2004/42/EF bør ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer af direktiv 76/768/EØF

I direktiv 76/768/EØF foretages følgende ændringer:

1)

Ordet »præparat« eller »præparater«, som defineret i artikel 3, nr. 2, i forordning (EF) nr. 1907/2006, i udgaven af 30. december 2006, (i pågældende forordning defineret som »kemisk produkt«) erstattes af henholdsvis »blanding« eller »blandinger« i hele teksten.

2)

Artikel 4a, stk. 1, litra d) affattes således:

»d)

udførelse på medlemsstatens område af dyreforsøg med bestanddele eller sammensætninger af bestanddele for at opfylde kravene i dette direktiv, senest når sådanne forsøg skal erstattes af én eller flere af de validerede metoder, der er omhandlet i Kommissionens forordning (EF) nr. 440/2008 af 30. maj 2008 om fastlæggelse af forsøgsmetoder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (14) eller i bilag IX til nærværende direktiv.

3)

Fra den 1. december 2010 affattes artikel 4b således:

»Artikel 4b

Anvendelse i kosmetiske midler af stoffer, der er klassificeret som værende kræftfremkaldende, kimcellemutagene eller reproduktionstoksiske, kategori 1A, 1B og 2, i henhold til del 3 i bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (15), forbydes. Kommissionen vedtager i den forbindelse de nødvendige foranstaltninger efter forskriftsproceduren i artikel 10, stk. 2. Et stof, der er klassificeret i kategori 2, kan anvendes i kosmetik, hvis stoffet er evalueret af Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (VKF) og fundet acceptabelt til anvendelse i kosmetiske midler.

4)

Fra den 1. december 2010 affattes artikel 7a, stk. 1, litra h), andet afsnit, sidste punktum, således:

»De kvantitative oplysninger, der skal gøres offentligt tilgængelige i henhold til litra a), er begrænset til stoffer, der opfylder kriterierne for en af følgende fareklasser eller farekategorier som anført i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008:

a)

fareklasse 2.1 til 2.4, 2.6 og 2.7, 2.8 type A og B, 2.9, 2.10, 2.12, 2.13 kategori 1 og 2, 2.14 kategori 1 og 2, 2.15 type A-F

b)

fareklasse 3.1 til 3.6, 3.7 skadelige virkninger for seksuel funktion og forplantningsevnen eller for udviklingen, 3.8 andre virkninger end narkotiske virkninger, 3.9 og 3.10

c)

fareklasse 4.1

d)

fareklasse 5.1.«

5)

I bilag IX affattes første punktum således:

»Dette bilag indeholder en liste over de alternative metoder, der er blevet valideret af Det Fælles Forskningscenters Europæiske Center for Validering af Alternative Metoder (ECVAM), som opfylder kravene i dette direktiv, og som ikke er angivet i forordning (EF) nr. 440/2008.«

Artikel 2

Ændringer af direktiv 88/378/EØF

I direktiv 88/378/EØF foretages følgende ændringer:

1)

Ordet »præparat« eller »præparater«, som defineret i artikel 3, nr. 2, i forordning (EF) nr. 1907/2006, i udgaven af 30. december 2006, (i pågældende forordning defineret som »kemisk produkt«) erstattes af henholdsvis »blanding« eller »blandinger« i hele teksten.

2)

Fra den 1. december 2010 affattes bilag II, del II, punkt 2, litra b), således:

»b)

Legetøj må ikke indeholde stoffer eller blandinger, som kan blive antændelige som følge af tab af flygtige, ikke-antændelige bestanddele, hvis det af grunde, som er nødvendige for funktionen, bl.a. materialer og udstyr til kemiske forsøg, samlesæt, modellermasse i plast eller keramik, emaljerings- og fotografsæt eller lignende legetøj, indeholder blandinger, der er farlige som defineret i direktiv 67/548/EØF, eller stoffer, der opfylder kriterierne for en af følgende fareklasser eller farekategorier som anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (16):

i)

fareklasse 2.1 til 2.4, 2.6 og 2.7, 2.8 type A og B, 2.9, 2.10, 2.12, 2.13 kategori 1 og 2, 2.14 kategori 1 og 2, 2.15 type A-F

ii)

fareklasse 3.1 til 3.6, 3.7 skadelige virkninger for seksuel funktion og forplantningsevnen eller for udviklingen, 3.8 andre virkninger end narkotiske virkninger, 3.9 og 3.10

iii)

fareklasse 4.1

iv)

fareklasse 5.1.

3)

Fra den 1. juni 2015 affattes bilag II, del II, punkt 2, litra b), således:

»b)

Legetøj må ikke indeholde stoffer eller blandinger, som kan blive antændelige som følge af tab af flygtige, ikke-antændelige bestanddele, hvis det af grunde, som er nødvendige for funktionen, bl.a. materialer og udstyr til kemiske forsøg, samlesæt, modellermasse i plast eller keramik, emaljerings- og fotografsæt eller lignende legetøj, indeholder stoffer eller blandinger, der opfylder kriterierne for en af følgende fareklasser eller farekategorier som anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (17):

i)

fareklasse 2.1 til 2.4, 2.6 og 2.7, 2.8 type A og B, 2.9, 2.10, 2.12, 2.13 kategori 1 og 2, 2.14 kategori 1 og 2, 2.15 type A-F

ii)

fareklasse 3.1 til 3.6, 3.7 skadelige virkninger for seksuel funktion og forplantningsevnen, 3.8 andre virkninger end narkotiske virkninger, 3.9 og 3.10

iii)

fareklasse 4.1

iv)

fareklasse 5.1.

4)

Fra den 1. december 2010 affattes bilag II, del II, punkt 3, nr. 3, første afsnit, således:

»3.

Legetøj må ikke indeholde blandinger, der er farlige som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater (18), eller stoffer, der opfylder kriterierne for en af følgende fareklasser eller farekategorier som anført i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008:

a)

fareklasse 2.1 til 2.4, 2.6 og 2.7, 2.8 type A og B, 2.9, 2.10, 2.12, 2.13 kategori 1 og 2, 2.14 kategori 1 og 2, 2.15 type A-F

b)

fareklasse 3.1 til 3.6, 3.7 skadelige virkninger for seksuel funktion og forplantningsevnen eller for udviklingen, 3.8 andre virkninger end narkotiske virkninger, 3.9 og 3.10

c)

fareklasse 4.1

d)

fareklasse 5.1

i mængder, der kan skade sundheden hos de børn, der bruger det. Det er under alle omstændigheder strengt forbudt at lade sådanne stoffer eller blandinger indgå i legetøj, hvis disse er bestemt til anvendelse som sådanne under legen.

5)

Fra den 1. juni 2015 affattes bilag II, del II, punkt 3, nr. 3, første afsnit, således:

»3.

Legetøj må ikke indeholde stoffer eller blandinger, der opfylder kriterierne for en af følgende fareklasser eller farekategorier som anført i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008:

a)

fareklasse 2.1 til 2.4, 2.6 og 2.7, 2.8 type A og B, 2.9, 2.10, 2.12, 2.13 kategori 1 og 2, 2.14 kategori 1 og 2, 2.15 type A-F

b)

fareklasse 3.1 til 3.6, 3.7 skadelige virkninger for seksuel funktion og forplantningsevnen eller for udviklingen, 3.8 andre virkninger end narkotiske virkninger, 3.9 og 3.10

c)

fareklasse 4.1

d)

fareklasse 5.1

i mængder, der kan skade sundheden hos de børn, der bruger det. Det er under alle omstændigheder strengt forbudt i legetøj at lade indgå sådanne stoffer eller blandinger, hvis disse er bestemt til anvendelse som sådanne under legen.«

6)

Fra den 1. december 2010 affattes titlen og litra a) i punkt 4 i bilag IV således:

»4.   Legetøj, der direkte indeholder farlige stoffer eller blandinger. Kemisk legetøj

a)

Medmindre andet er fastsat i forordning (EF) nr. 1272/2008, skal det i brugsanvisningen for legetøj, som direkte indeholder farlige blandinger eller stoffer, der opfylder kriterierne for en af følgende fareklasser eller farekategorier som anført i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008:

i)

fareklasse 2.1 til 2.4, 2.6 og 2.7, 2.8 type A og B, 2.9, 2.10, 2.12, 2.13 kategori 1 og 2, 2.14 kategori 1 og 2, 2.15 type A-F

ii)

fareklasse 3.1 til 3.6, 3.7 skadelige virkninger for seksuel funktion og forplantningsevnen eller for udviklingen, 3.8 andre virkninger end narkotiske virkninger, 3.9 og 3.10

iii)

fareklasse 4.1

iv)

fareklasse 5.1

angives, hvilke farer disse stoffer eller blandinger frembyder, og hvilke forsigtighedsregler brugerne skal følge for at undgå de pågældende risici, der nøje skal angives, afhængigt af legetøjets art. Det skal ligeledes angives, hvilken form for førstehjælp der skal ydes i tilfælde af alvorlige ulykker i forbindelse med anvendelsen af denne form for legetøj. Der skal endvidere gøres opmærksom på, at legetøjet ikke må være tilgængeligt for helt små børn.«

7)

Fra den 1. juni 2015 affattes titlen og litra a) i punkt 4 i bilag IV således:

»4.   Legetøj, der direkte indeholder farlige stoffer eller blandinger. Kemisk legetøj

a)

Medmindre andet er fastsat i forordning (EF) nr. 1272/2008, skal det i brugsanvisningen for legetøj, som indeholder stoffer eller blandinger, der opfylder kriterierne for en af følgende fareklasser eller farekategorier som anført i bilag I til nævnte forordning:

i)

fareklasse 2.1 til 2.4, 2.6 og 2.7, 2.8 type A og B, 2.9, 2.10, 2.12, 2.13 kategori 1 og 2, 2.14 kategori 1 og 2, 2.15 type A-F

ii)

fareklasse 3.1 til 3.6, 3.7 skadelige virkninger for seksuel forplantningsevnen og frugtbarhed eller for udviklingen, 3.8 andre virkninger end narkotiske virkninger, 3.9 og 3.10

iii)

fareklasse 4.1

iv)

fareklasse 5.1

angives, hvilke farer disse stoffer eller blandinger frembyder, og hvilke forsigtighedsregler brugerne skal følge for at undgå de pågældende risici, der nøje skal angives, afhængigt af legetøjets art. Det skal ligeledes angives, hvilken form for førstehjælp der skal ydes i tilfælde af alvorlige ulykker i forbindelse med anvendelsen af denne form for legetøj. Der skal endvidere gøres opmærksom på, at legetøjet ikke må være tilgængeligt for helt små børn.«

Artikel 3

Ændringer af direktiv 1999/13/EF

I direktiv 1999/13/EF foretages følgende ændringer:

1)

Ordet »præparat« eller »præparater«, som defineret i artikel 3, nr. 2, i forordning (EF) nr. 1907/2006, i udgaven af 30. december 2006, (i pågældende forordning defineret som »kemisk produkt«) erstattes af henholdsvis »blanding« eller »blandinger« i hele teksten.

2)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

a)

Fra den 1. december 2010 affattes stk. 6 således:

»6.   Stoffer eller blandinger, som på grund af deres indhold af flygtige organiske forbindelser er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (19), har fået tildelt eller bør tildeles faresætningerne H340, H350, H350i, H360D eller H360F eller risikosætningerne R45, R46, R49, R60 eller R61, skal så vidt muligt og under hensyn til vejledningen, der refereres til i artikel 7, stk. 1, snarest erstattes af mindre skadelige stoffer eller blandinger.

b)

Fra den 1. juni 2015 affattes stk. 6 således:

»6.   Stoffer eller blandinger, som på grund af deres indhold af flygtige organiske forbindelser er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (20), har fået tildelt eller bør tildeles faresætningerne H340, H350, H350i, H360D eller H360F, skal så vidt muligt og under hensyn til vejledningen, der refereres til i artikel 7, stk. 1, snarest erstattes af mindre skadelige stoffer eller blandinger.

c)

Stk. 8 affattes således:

i)

Ordene »risikosætning R40« erstattes af »risikosætning R40 eller R68«.

ii)

Ordene »mærkning med R40« erstattes af »mærkning med R40 eller R68«.

iii)

Fra den 1. juni 2015 erstattes ordene »risikosætning R40 eller R68« af »faresætning H341 eller H351«.

iv)

Fra den 1. juni 2015 erstattes ordene »mærkning med R40 eller R68« af »faresætning H341 eller H351«.

d)

Fra den 1. juni 2015 erstattes ordene »risikosætninger« med »faresætninger« i stk. 9.

e)

Stk. 13 affattes således:

i)

Ordene »mærkning med R40, R60 eller R61« erstattes af »risikosætning R40, R68, R60 eller R61«.

ii)

Fra den 1. juni 2015 erstattes ordene »risikosætning R40, R68, R60 eller R61« af »faresætning H341, H351, H360F eller H360D«.

Artikel 4

Ændring af direktiv 2000/53/EF

Fra den 1. december 2010 affattes artikel 2, nr. 11, i direktiv 2000/53/EF således:

»11)

»Farligt stof«: et stof, som opfylder kriterierne for en af følgende fareklasser eller farekategorier som anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (21):

a)

fareklasse 2.1 til 2.4, 2.6 og 2.7, 2.8 type A og B, 2.9, 2.10, 2.12, 2.13 kategori 1 og 2, 2.14 kategori 1 og 2, 2.15 type A-F

b)

fareklasse 3.1 til 3.6, 3.7 skadelige virkninger for seksuel funktion og forplantningsevnen eller for udviklingen, 3.8 andre virkninger end narkotiske virkninger, 3.9 og 3.10

c)

fareklasse 4.1

d)

fareklasse 5.1.

Artikel 5

Ændringer af direktiv 2002/96/EF

I direktiv 2002/96/EF foretages følgende ændringer:

1)

Ordet »præparat« eller »præparater« som defineret i artikel 3, nr. 2, i forordning (EF) nr. 1907/2006, i udgaven af 30. december 2006, (i pågældende forordning defineret som »kemisk produkt«) erstattes af henholdsvis »blanding« eller »blandinger« i hele teksten.

2)

Fra den 1. december 2010 affattes artikel 3, litra l), således:

»l)

»farligt stof eller blanding«: enhver blanding, som må anses for farlig i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater (22), eller ethvert stof, der opfylder kriterierne for en af følgende fareklasser eller farekategorier som anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december om 2008 klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (23):

i)

fareklasse 2.1 til 2.4, 2.6 og 2.7, 2.8 type A og B, 2.9, 2.10, 2.12, 2.13 kategori 1 og 2, 2.14 kategori 1 og 2, 2.15 type A-F

ii)

fareklasse 3.1 til 3.6, 3.7 skadelige virkninger for seksuel funktion og forplantningsevnen eller for udviklingen, 3.8 andre virkninger end narkotiske virkninger, 3.9 og 3.10

iii)

fareklasse 4.1

iv)

fareklasse 5.1.

3)

Fra den 1. juni 2015 affattes artikel 3, litra l), således:

»l)

»farligt stof eller blanding«: ethvert stof eller enhver blanding, som opfylder kriterierne for en af følgende fareklasser eller farekategorier som anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (24):

i)

fareklasse 2.1 til 2.4, 2.6 og 2.7, 2.8 type A og B, 2.9, 2.10, 2.12, 2.13 kategori 1 og 2, 2.14 kategori 1 og 2, 2.15 type A-F

ii)

fareklasse 3.1 til 3.6, 3.7 skadelige virkninger for seksuel funktion og forplantningsevnen eller for udviklingen, 3.8 andre virkninger end narkotiske virkninger, 3.9 og 3.10

iii)

fareklasse 4.1

iv)

fareklasse 5.1

4)

Bilag II, punkt 1, trettende led, affattes således:

»—

Komponenter indeholdende ildfaste keramiske fibre som beskrevet i del 3 i bilag VI til forordning (EF) nr. 1272/2008.«

Artikel 6

Ændringer af direktiv 2004/42/EF

I artikel 2 i direktiv 2004/42/EF foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 3 erstattes ordet »præparat« med »blanding«.

b)

I stk. 8 erstattes ordet »præparater« med »blandinger«.

Artikel 7

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. april 2010. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser.

Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 1. juni 2010.

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 8

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 9

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 16. december 2008.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

B. LE MAIRE

Formand


(1)  EUT C 120 af 16.5.2008, s. 50.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 3.9.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 28.11.2008.

(3)  EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.

(4)  EFT 196 af 16.8.1967, s. 1. Den danske specialudgave, serie I, kapitel 1967, s. 211.

(5)  EFT L 200 af 30.7.1999, s. 1.

(6)  EFT L 262 af 27.9.1976, s. 169.

(7)  EFT L 187 af 16.7.1988, s. 1.

(8)  EFT L 85 af 29.3.1999, s. 1.

(9)  EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34.

(10)  EUT L 37 af 13.2.2003, s. 24.

(11)  EUT L 143 af 30.4.2004, s. 87.

(12)  EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1. Berigtiget i EUT L 136 af 29.5.2007, s. 3.

(13)  EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

(14)  EUT L 142 af 31.5.2008, s. 1

(15)  EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1

(16)  EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1

(17)  EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1

(18)  EFT L 200 af 30.7.1999, s. 1

(19)  EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1

(20)  EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1

(21)  EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1

(22)  EFT L 200 af 30.7.1999, s. 1.

(23)  EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1

(24)  EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1