31.1.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/12


KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/5/EF

af 30. januar 2008

om angivelse på mærkningen af bestemte levnedsmidler af andre obligatoriske oplysninger end dem, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF

(EØS-relevant tekst)

(kodificeret udgave)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (1), særlig artikel 4, stk. 2,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/35/EF af 30. juni 1994 om sødestoffer til brug i levnedsmidler (2), særlig artikel 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens direktiv 94/54/EF af 18. november 1994 om angivelse på mærkningen af bestemte levnedsmidler af andre obligatoriske oplysninger end dem, der er fastsat i Rådets direktiv 79/112/EØF (3) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (4). Direktivet bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

For at sikre en passende forbrugeroplysning er det for visse levnedsmidler nødvendigt at foreskrive obligatoriske oplysninger ud over dem, der er fastsat i artikel 3 i direktiv 2000/13/EF.

(3)

Emballagegas, som anvendes ved færdigpakning af visse levnedsmidler, bør ikke betragtes som ingredienser i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/13/EF og bør følgelig ikke angives i mærkningens ingrediensfortegnelse.

(4)

Forbrugerne bør dog oplyses om anvendelse af emballagegas for bedre at kunne forstå, hvorfor den købte vare har længere holdbarhed end lignende varer, der er færdigpakket på andre måder.

(5)

For at sikre en passende forbrugeroplysning er det nødvendigt at indføre en bestemmelse om, at der på mærkningen af levnedsmidler, som indeholder sødestoffer, skal være en angivelse, der klart fremhæver denne egenskab.

(6)

Det bør ligeledes kræves, at der på mærkningen af levnedsmidler, der indeholder visse kategorier af sødestoffer, findes en advarsel herom.

(7)

Det er endvidere nødvendigt med mærkning, der giver forbrugerne klare oplysninger om forekomst af glycyrrhizinsyre eller ammoniumsalt heraf i konfekture og drikkevarer. Hvis de pågældende produkter har et højt indhold af glycyrrhizinsyre eller ammoniumsalt heraf, bør forbrugerne, navnlig personer med for højt blodtryk, tillige oplyses om, at for stort indtag bør undgås. For at sikre, at forbrugerne kan forstå oplysningerne, bør man anvende den velkendte betegnelse »lakrids«.

(8)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.

(9)

Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse af direktiverne i national ret —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Mærkningen af de levnedsmidler, der er omhandlet i bilag I, skal omfatte de i samme bilag anførte supplerende obligatoriske oplysninger, jf. dog artikel 3 i direktiv 2000/13/EF.

Artikel 2

Direktiv 94/54/EF, som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag II, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse af direktiverne i national ret.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. januar 2008.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2007/68/EF (EUT L 310 af 28.11.2007, s. 11).

(2)  EFT L 237 af 10.9.1994, s. 3. Senest ændret ved direktiv 2006/52/EF (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 10).

(3)  EFT L 300 af 23.11.1994, s. 14. Senest ændret ved direktiv 2004/77//EF (EUT L 162 af 30.4.2004, s. 76).

(4)  Se bilag II, del A.


BILAG I

Liste over levnedsmidler, hvis mærkning skal omfatte en eller flere supplerende obligatoriske oplysninger

Levnedsmiddeltype eller -kategori

Oplysning

Levnedsmidler, hvis holdbarhed er forlænget ved brug af emballagegas i medfør af Rådets direktiv 89/107/EØF (1)

»Pakket i beskyttende atmosfære«

Levnedsmidler, der indeholder et eller flere sødestoffer som tilladt i henhold til direktiv 94/35/EF

»indeholder sødestof(fer)«

Denne oplysning ledsager varebetegnelsen som omhandlet i artikel 5 i direktiv 2000/13/EF

Levnedsmidler, der både er tilsat sukker og indeholder et eller flere sødestoffer som tilladt i henhold til direktiv 94/35/EF

»indeholder sukker og sødestof(fer)«

Denne oplysning ledsager varebetegnelsen som omhandlet i artikel 5 i direktiv 2000/13/EF

Levnedsmidler, der indeholder aspartam

»indeholder en phenylalaninkilde«

Levnedsmidler, hvis indhold af polyoler udgør over 10 %

»overdreven indtagelse kan virke afførende«

Konfekture eller drikkevarer, der indeholder glycyrrhizinsyre eller ammoniumsalt heraf som følge af tilsætning af selve stoffet/stofferne eller lakridsplanten Glycyrrhiza glabra i en koncentration på 100 mg/kg eller 10 mg/l eller derover

Angivelsen »indeholder lakrids« indsættes umiddelbart efter ingredienslisten, medmindre angivelsen »lakrids« i forvejen fremgår af ingredienslisten eller af det navn, produktet sælges under. Hvis der ikke er en ingrediensliste, skal oplysningen placeres tæt ved det navn, produktet sælges under

Konfekture, der indeholder glycyrrhizinsyre eller ammoniumsalt heraf som følge af tilsætning af selve stoffet/stofferne eller lakridsplanten Glycyrrhiza glabra i en koncentration på 4 g/kg eller derover

Angivelsen »indeholder lakrids — personer, der lider af forhøjet blodtryk, bør undgå for stort indtag« indsættes efter ingredienslisten. Hvis der ikke er en ingrediensliste, skal oplysningen placeres tæt ved det navn, produktet sælges under

Drikkevarer, der indeholder glycyrrhizinsyre eller ammoniumsalt heraf som følge af tilsætning af selve stoffet/stofferne eller lakridsplanten Glycyrrhiza glabra i koncentrationer på 50 mg/l eller derover eller på 300 mg/l eller derover ved drikkevarer, der indeholder over 1,2 % vol. alkohol (2).

Angivelsen »indeholder lakrids — personer, der lider af forhøjet blodtryk, bør undgå for stort indtag« indsættes efter ingredienslisten. Hvis der ikke er en ingrediensliste, skal oplysningen placeres tæt ved det navn, produktet sælges under


(1)  EFT L 40 af 11.2.1989, s. 27.

(2)  Værdierne gælder for produkterne, som de udbydes klar til brug, eller som er rekonstituerede ifølge producentens anvisninger.


BILAG II

DEL A

Ophævet direktiv med oversigt over ændringer

(jf. artikel 2)

Kommissionens direktiv 94/54/EF

(EFT L 300 af 23.11.1994, s. 14)

Rådets direktiv 96/21/EF

(EFT L 88 af 5.4.1996, s. 5)

Kommissionens direktiv 2004/77/EF

(EUT L 162 af 30.4.2004, s. 76)

DEL B

Liste over frister for gennemførelse i national ret

(jf. artikel 2)

Direktiv

Gennemførelsesfrist

94/54/EF

30. juni 1995 (1)

96/21/EF

30. juni 1996 (2)

2004/77/EF

20. maj 2005 (3)


(1)  Artikel 2, stk. 1, i direktiv 94/54/EF bestemmer følgende:

»Medlemsstaterne ændrer om nødvendigt deres love og administrative bestemmelser inden den 30. juni 1995 for at:

tillade handel med produkter, der er i overensstemmelse med dette direktiv, senest den 1. juli 1995

forbyde handel med produkter, der ikke er i overensstemmelse med dette direktiv, fra den 1. januar 1997. Produkter, der er markedsført eller mærket inden dette tidspunkt, og som ikke opfylder direktivets bestemmelser, kan dog omsættes, indtil lagrene er opbrugt.«

(2)  Artikel 2, stk. 1, i direktiv 96/21/EF bestemmer følgende:

»Medlemsstaterne ændrer om nødvendigt deres love og administrative bestemmelser inden den 1. juli 1996 for:

at tillade handel med produkter, der er i overensstemmelse med dette direktiv, senest den 1. juli 1996

at forbyde handel med produkter, der ikke er i overensstemmelse med dette direktiv, fra den 1. juli 1997. Dog kan produkter, der er bragt på markedet eller mærket inden denne dato, og som ikke opfylder direktivets krav, afsættes, indtil lagrene er opbrugt.«

(3)  Artikel 2 i direktiv 2004/77/EF bestemmer følgende:

»1.   Medlemsstaterne tillader handel med produkter, der er i overensstemmelse med dette direktiv, senest fra den 20. maj 2005.

2.   Medlemsstaterne forbyder handel med produkter, der ikke er i overensstemmelse med dette direktiv, fra den 20. maj 2006.

Produkter, der ikke er i overensstemmelse med dette direktiv, men som er mærket før den 20. maj 2006 dog fortsat sælges, indtil lagrene er tømt.«


BILAG III

Sammenligningstabel

Direktiv 94/54/EF

Nærværende direktiv

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 3

Artikel 4

Bilag

Bilag I

Bilag II

Bilag III