12.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 221/9


RÅDETS DIREKTIV 2006/69/EF

af 24. juli 2006

om ændring af direktiv 77/388/EØF med hensyn til visse foranstaltninger, der skal forenkle momsopkrævningen og bidrage til at bekæmpe svig eller unddragelse og om ophævelse af visse beslutninger om at tillade fravigelser

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 93,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at bekæmpe momssvig eller momsunddragelse og forenkle momsopkrævningsproceduren er der under forskellige betingelser indrømmet individuelle medlemsstater visse fravigelser i forbindelse med lignende problemer i medfør af artikel 27, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (3). Løsningen af disse problemer bør gøres tilgængelig for alle medlemsstater ved indarbejdelse af tilsvarende foranstaltninger i dette direktiv. Disse foranstaltninger bør stå i rimeligt forhold til og være begrænset til at afhjælpe det pågældende problem. I betragtning af at medlemsstaterne har forskellige behov, bør indarbejdelsen være begrænset til, at muligheden for at vedtage de pågældende regler udvides til at omfatte alle medlemsstater, når behovet opstår.

(2)

Medlemsstaterne bør kunne gøre noget for at sikre, at de foranstaltninger, der gælder ifølge direktiv 77/388/EØF, og som vedrører afgiftspligtige personer og overdragelse af en virksomhed som en going concern, ikke udnyttes til momssvig og momsunddragelse.

(3)

Det bør være muligt for medlemsstaterne at gribe ind i forbindelse med værdien af leveringer og erhvervelser under specifikke, begrænsede omstændigheder for at sikre, at der ikke bliver noget afgiftstab, fordi der benyttes forbundne parter til at opnå afgiftsfordele.

(4)

Det bør være muligt for medlemsstaterne i beskatningsgrundlaget for en transaktion, der indebærer forarbejdning af investeringsguld, som stilles til rådighed af en kunde, at indregne værdien af dette investeringsguld, hvor guldet som følge af forarbejdningen mister sin status som investeringsguld.

(5)

Det bør understreges, at ydelser, der har karakter af investeringsgoder, kan indgå i den ordning, der tillader regulering af fradrag for investeringsgoder i hele deres levetid på grundlag af den faktiske brug heraf.

(6)

Medlemsstaterne bør i særlige tilfælde kunne gøre modtageren af leveringer ansvarlig for betaling og bogføring af merværdiafgiften. Det skulle hjælpe medlemsstaterne med at forenkle reglerne og modvirke momssvig og momsunddragelse i nærmere bestemte sektorer og for en række transaktionstypers vedkommende.

(7)

Direktiv 77/388/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Medlemsstaterne bør således ikke længere kunne gøre brug af individuelle fravigelser, som de er blevet indrømmet ved bestemte rådsbeslutninger i henhold til artikel 27, stk. 1, i direktiv 77/388/EØF, og som er omfattet af bestemmelserne i nærværende direktiv. De pågældende beslutninger bør derfor udtrykkeligt ophæves. Dette direktiv bør ikke berøre foranstaltninger, som medlemsstaterne anvender i medfør af artikel 27, stk. 5, i direktiv 77/388/EØF; det bør heller ikke berøre fravigelser, som er blevet indrømmet i medfør af artikel 27, stk. 1, i nævnte direktiv, og som ikke ophæves ved nærværende direktiv.

(9)

Visse foranstaltninger i dette direktiv bør kunne anvendes valgfrit og bør give medlemsstaterne et vist spillerum. Af hensyn til gennemsigtigheden bør det fastsættes, at medlemsstaterne via Det Rådgivende Udvalg for Merværdiafgift, der er nedsat i henhold til artikel 29 i direktiv 77/388/EØF, underretter hinanden om nationale bestemmelser, som de vedtager til gennemførelse af sådanne foranstaltninger. Denne underretning bør ikke være nødvendig, når det drejer sig om nationale foranstaltninger truffet i medfør af en beslutning, der ophæves ved dette direktiv, eller som udløber ved dette direktivs ikrafttræden, selv om medlemsstaten fortsat anvender denne foranstaltning efter bestemmelserne i dette direktiv —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 77/388/EØF foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 4, stk. 4, indsættes følgende afsnit:

»En medlemsstat, som gør brug af den i andet afsnit omhandlede mulighed, kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at forebygge momssvig eller momsunddragelse ved anvendelsen af denne bestemmelse.«

2)

Artikel 5, stk. 8, andet punktum, affattes således:

»Medlemsstaterne træffer, når modtageren ikke er en fuldt afgiftspligtig person, i givet fald de nødvendige foranstaltninger for at undgå konkurrenceforvridning. De kan også træffe de nødvendige foranstaltninger for at forebygge momssvig eller momsunddragelse ved anvendelsen af denne bestemmelse.«

3)

I artikel 11, punkt A, foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1, litra d), udgår andet afsnit.

b)

Følgende stykker indsættes:

»5.   Medlemsstaterne kan i forbindelse med levering af varer og ydelser vælge i beskatningsgrundlaget at medregne værdien af afgiftsfritaget investeringsguld, jf. artikel 26b, der er stillet til rådighed af kunden for at blive anvendt til forarbejdning, og som derfor mister sin status som afgiftsfritaget investeringsguld, når sådanne varer og ydelser leveres. Den værdi, der skal anvendes, er investeringsgulds normalværdi på det tidspunkt, hvor disse varer og ydelser leveres.

6.   For at forebygge momssvig eller momsunddragelse kan medlemsstaterne træffe foranstaltninger for at sikre, at beskatningsgrundlaget ved en levering af varer og ydelser svarer til normalværdien. Denne mulighed må kun anvendes i forbindelse med levering af varer og ydelser til modtagere, til hvem der findes familiemæssige eller andre nære personlige, ledelsesmæssige eller medlemsmæssige bindinger samt ejendomsretlige, finansielle eller retlige bindinger som fastsat af medlemsstaten. I denne forbindelse kan retlige bindinger også omfatte forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager eller arbejdstagerens familie eller andre nært forbundne personer.

Første afsnits anvendelsesområde omfatter kun følgende tilfælde:

a)

hvis modværdien er lavere end normalværdien, og modtageren af leveringen ikke har fuld fradragsret i henhold til artikel 17

b)

hvis modværdien er lavere end normalværdien, og leverandøren ikke har fuld fradragsret i henhold til artikel 17, og leveringen er omfattet af fritagelse i henhold til artikel 13 eller artikel 28, stk. 3, litra b)

c)

hvis modværdien er højere end normalværdien, og leverandøren ikke har fuld fradragsret i henhold til artikel 17.

Med henblik på første og andet afsnit kan medlemsstaterne fastsætte, for hvilke kategorier af leverandører og modtagere de anvender disse foranstaltninger.

Medlemsstaterne underretter det i henhold til artikel 29 nedsatte udvalg om enhver ny national foranstaltning, der træffes til gennemførelse af bestemmelserne i dette stykke.

7.   I dette direktiv forstås ved »normalværdi« hele det beløb, som en kunde i samme omsætningsled som det, hvori leveringen af varer og ydelser finder sted, på det pågældende tidspunkt skulle have betalt for de pågældende varer eller ydelser i fri konkurrence til en selvstændig leverandør i den medlemsstat, hvor transaktionen pålægges afgift.

Hvis der ikke kan fastslås nogen sammenlignelig levering af varer og ydelser, fastsættes normalværdien til ikke under indkøbsprisen for varerne eller for lignende varer, eller, hvis der ikke foreligger nogen indkøbspris, ikke under kostprisen og altid til de priser, der konstateres på tidspunktet for transaktionen, eller, når der er tale om ydelser, ikke under beløbet for den afgiftspligtiges udgifter til levering af ydelsen.«

4)

I artikel 17, stk. 4, i den version, der fremgår af artikel 28f, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a)

I litra a), andet afsnit, ændres »artikel 21, stk. 1), litra a) og c),« til »artikel 21, stk. 1), litra a), c), eller f), eller artikel 21, stk. 2, litra c)«.

b)

I litra b), andet afsnit, ændres »artikel 21, stk. 1, litra a),« til »artikel 21, stk. 1, litra a) eller f), eller artikel 21, stk. 2, litra c),«.

5)

I artikel 18, stk. 1, litra d), i den version, der fremgår af artikel 28f, stk. 2, ændres »artikel 21, stk. 1,« til »artikel 21, stk. 1, eller artikel 21, stk. 2, litra c),«.

6)

I artikel 20, stk. 4, indsættes følgende afsnit:

»Medlemsstaterne kan også anvende stk. 2 og 3 på ydelser med egenskaber svarende til dem, der normalt tilskrives investeringsgoder.«

7)

I artikel 21, stk. 2, i den version, der fremgår af artikel 28g, indsættes følgende litra:

»c)

Ved nedennævnte former for levering af varer eller ydelser kan medlemsstaterne bestemme, at det er den afgiftspligtige modtager, der hæfter for afgiften:

i)

bygningsarbejde, herunder reparation, rengøring, vedligeholdelse, ombygnings- og nedrivningsarbejde i forbindelse med fast ejendom samt aflevering af byggearbejde, der anses som levering af varer jf. artikel 5, stk. 5

ii)

levering af personale til de under nr. i) omhandlede aktiviteter

iii)

levering af fast ejendom som omhandlet i artikel 13, punkt B, litra g) og h), hvis leverandøren har valgt at erlægge afgift for ydelsen i henhold til punkt C, litra b), i samme artikel

iv)

levering af brugt materiale, også brugt materiale, som ikke kan genanvendes i uforandret stand, skrot, industriaffald og andet affald, genbrugsaffald, delvis forarbejdet affald og visse varer og ydelser opført i bilag M

v)

levering af varer, som en afgiftspligtig person har stillet som garanti til fordel for en anden afgiftspligtig person med henblik på opfyldelse af denne garanti

vi)

levering af varer efter afståelsen af ejendomsforbehold til en rettighedserhverver og dennes udøvelse af denne ret

vii)

levering af fast ejendom, der bliver solgt af domsskyldneren som led i en tvangsauktion.

Medlemsstaterne kan for så vidt angår dette litra fastsætte, at en afgiftspligtig person, der også udfører aktiviteter eller transaktioner, som ikke anses for at være afgiftspligtige leveringer af varer eller ydelser i medfør af artikel 2, for så vidt angår de i første afsnit nævnte leveringer af varer eller ydelser, som han modtager, skal anses for at være en afgiftspligtig person. Et ikke-afgiftspligtigt offentligt organ kan anses for at være en afgiftspligtig person for så vidt angår de i nr. v), vi) og vii), nævnte leveringer.

Medlemsstaterne kan for så vidt angår dette litra fastsætte, hvilke former for levering af varer og ydelser samt hvilke leverandør- og kundekategorier de vil anvende disse foranstaltninger på. De kan også begrænse anvendelsen af denne foranstaltning til nogle af de i bilag M opførte leveringer af varer og ydelser.

Medlemsstaterne underretter det i henhold til artikel 29 nedsatte udvalg om enhver ny national foranstaltning, der træffes til gennemførelse af bestemmelserne i dette litra.«

8)

Bilag M, der findes i bilag I til dette direktiv, indsættes.

Artikel 2

Beslutninger anført i bilag II til dette direktiv ophæves med virkning fra den 1. januar 2008.

Artikel 3

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv.

De anvender senest den 1. januar 2008 de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 1, nr. 3, for så vidt angår den nye artikel 11, punkt A, stk. 7, i direktiv 77/388/EØF, og for at efterkomme artikel 1, nr. 4, for så vidt angår henvisningen i artikel 17, stk. 4, litra a) og b), som affattet i artikel 28f, stk. 1, til artikel 21, stk. 1, litra f), i direktiv 77/388/EØF.

Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen teksten til de bestemmelser, som de vedtager i medfør af dette direktiv. Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 4

Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 5

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juli 2006.

På Rådets vegne

K. RAJAMÄKI

Formand


(1)  Udtalelse af 6. juli 2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EUT C 65 af 17.3.2006, s. 103.

(3)  EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/18/EF (EUT L 51 af 22.2.2006, s. 12).


BILAG I

»BILAG M

Liste over levering af varer og ydelser, jf. artikel 21, stk. 2, litra c), nr. iv)

a)

levering af jernholdigt og ikke-jernholdigt affald, skrot og brugte materialer, herunder af halvfabrikata stammende fra forarbejdning, fremstilling eller udsmeltning af jernholdige eller ikke-jernholdige metaller eller legeringer heraf

b)

levering af jernholdige og ikke-jernholdige halvforarbejdede produkter og visse hertil knyttede forarbejdningsydelser

c)

levering af rester og andre genbrugsmaterialer bestående af jernholdige og ikke-jernholdige metaller, legeringer heraf, slagger, aske, hammerskæl og industriaffald indeholdende metaller eller metallegeringer, og levering af ydelser i forbindelse med udvælgelse, skæring, fragmentering og presning af sådanne materialer

d)

levering af og visse forarbejdningsydelser i tilknytning til jernholdigt og ikke-jernholdigt affald samt afklip, skrot, affald og brugte materialer samt genbrugsmateriale bestående af glasaffald, glas, papir, pap og karton, klude, ben, læder, kunstlæder, pergament, rå huder og skind, sener, sejlgarn, reb og tovværk, kabler, gummi og plast

e)

levering af de i dette bilag omhandlede materialer efter forarbejdning i form af rengøring, polering, sortering, tilskæring, fragmentering, presning eller støbning i blokke

f)

levering af skrot og affald hidrørende fra arbejde med basismaterialer.«


BILAG II

Liste over beslutninger i henhold til artikel 27 i direktiv 77/388/EØF, som ophæves ved nærværende direktiv

 

Rådets beslutning, der anses som vedtaget den 15. april 1984, om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige til at indføre en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i sjette direktiv, og som ved indførelsen af en særlig ordning for opkrævning af merværdiafgiften tager sigte på at undgå visse bedragerier eller afgiftsunddragelser vedrørende leverancer af guld, guldmønter samt guldrester, der foretages mellem afgiftspligtige (1).

 

Rådets beslutning, der anses som vedtaget den 11. april 1987, om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 11 i direktiv 77/388/EØF (2).

 

Rådets beslutning 88/498/EØF (3) om bemyndigelse af Kongeriget Nederlandene til at anvende en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i artikel 21, stk. 1, litra a), i direktiv 77/388/EØF.

 

En rådsbeslutning, der anses som vedtaget den 18. februar 1997 i henhold til proceduren i artikel 27, stk. 4, i direktiv 77/388/EØF i udgaven fra 17. maj 1977 om bemyndigelse af Den Franske Republik til at anvende en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i artikel 2 og 10 i direktiv 77/388/EØF. Denne beslutning blev truffet, efter at medlemsstaterne havde fået meddelelse om anmodningen den 18. december 1996.

 

Rådets beslutning 98/23/EF (4) om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige til at forlænge anvendelsen af en foranstaltning, der fraviger artikel 28e, stk. 1, i direktiv 77/388/EØF.

 

Rådets beslutning 2002/439/EF (5) om bemyndigelse af Tyskland til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 21 i direktiv 77/388/EØF.

 

Rådets beslutning 2002/880/EF (6) om bemyndigelse af Østrig til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 21 i direktiv 77/388/EØF.

 

Rådets beslutning 2004/290/EF (7) om bemyndigelse af Tyskland til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 21 i direktiv 77/388/EØF.

 

Rådets beslutning 2004/736/EF (8) om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige til at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 11 i direktiv 77/388/EØF.

 

Rådets beslutning 2004/758/EF (9) om bemyndigelse af Østrig til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 21 i direktiv 77/388/EØF.


(1)  EFT L 264 af 5.10.1984, s. 27.

(2)  EFT L 132 af 21.5.1987, s. 22.

(3)  EFT L 269 af 29.9.1988, s. 54.

(4)  EFT L 8 af 14.1.1998, s. 24. Senest ændret ved beslutning 2003/909/EF (EUT L 342 af 30.12.2003, s. 49).

(5)  EFT L 151 af 11.6.2002, s. 12.

(6)  EFT L 306 af 8.11.2002, s. 24.

(7)  EUT L 94 af 31.3.2004, s. 59.

(8)  EUT L 325 af 28.10.2004, s. 58.

(9)  EUT L 336 af 12.11.2004, s. 38.