31.5.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 146/1

(1)

Ikke-forskelsbehandling er et af Den Europæiske Unions grundlæggende principper. Der bør tages hensyn til dette princip i alle Den Europæiske Unions politikker.

(2)

På grundlag af traktatens artikel 13 har Rådet vedtaget direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (4) med hensyn til bl.a. beskæftigelse, erhvervsuddannelse, uddannelse, varer og tjenesteydelser samt social beskyttelse, direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (5), som forbyder forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering, og direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (6).

(3)

I henhold til traktatens artikel 2 er fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder en af Fællesskabets vigtige opgaver. I traktatens artikel 3, stk. 2, fastsættes det endvidere, at Fællesskabet i alle sine aktiviteter skal tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.

(4)

Artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder indeholder forbud mod forskelsbehandling af en lang række grunde, og artikel 23 fastsætter krav om, at ligestilling mellem mænd og kvinder skal sikres på alle områder.

(5)

Fællesskabslovgivningen om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling finder anvendelse på alle personer i Den Europæiske Union.

(6)

Den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden for perioden 2005-2010, som supplerer og støtter Lissabon-strategien, spiller en central rolle med hensyn til at fremme den sociale dimension af økonomisk vækst. Et af de prioriterede områder på den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden for perioden 2005-2010 er fremme af lige muligheder for alle som et middel til at skabe et samfund præget af større social integration.

(7)

2007 markerer tiåret for det europæiske år mod racisme, som har muliggjort store fremskridt i retning af fjernelse af forskelsbehandling på grund af race.

(8)

Fællesskabslovgivningen har betydeligt øget omfanget af den ligestilling og beskyttelse mod uligheder og forskelsbehandling, som er sikret i hele Den Europæiske Union, og har fungeret som katalysator for udviklingen af en mere sammenhængende, rettighedsbaseret tilgang til ligestilling og ikke-forskelsbehandling. På trods af dette møder personer i Den Europæiske Union fortsat forskelsbehandling og uligheder i deres hverdag.

(9)

Det europæiske år for lige muligheder for alle (i det følgende benævnt »det europæiske år«) bør skabe en dynamik, som støtter medlemsstaternes bestræbelser på at gennemføre fællesskabslovgivningen om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling.

(10)

Det er afgørende, at foranstaltninger vedrørende race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering tager fuldt hensyn til forskellene mellem kønnene.

(11)

Høringsprocessen i forbindelse med Kommissionens grønbog »Ligestilling og ikke-forskelsbehandling i den udvidede Europæiske Union«, der blev forelagt den 28. maj 2004, viste, at et bredt flertal af de adspurgte personer mener, at Den Europæiske Union bør styrke sine bestræbelser på at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller overbevisning, handicap, alder eller seksuel orientering.

(12)

I sin beslutning af 28. april 2005 om romaernes situation i Den Europæiske Union (7) henleder Europa-Parlamentet opmærksomheden på den fortsatte eksistens af sinti-fjendtlighed/roma-had og følgerne heraf for mulighederne for beskæftigelse, uddannelse og adgang til sociale ydelser for Den Europæiske Unions dårligst stillede etniske mindretalsgruppe.

(13)

Hvis Fællesskabets lovgivningsmæssige rammer for bekæmpelse af forskelsbehandling skal have en positiv virkning, er den brede befolknings opbakning og en reel politisk vilje til forandring af afgørende betydning. I denne sammenhæng spiller arbejdsmarkedets parter, de lokale og regionale myndigheder samt ngo'erne en central rolle. Det europæiske år bør fungere som en katalysator ved at skabe større bevidsthed og tilføre nye impulser. Det bør bidrage til at skabe et samlingspunkt for den politiske opmærksomhed i alle medlemsstater og mobilisere alle med henblik på at fremme Den Europæiske Unions nye rammestrategi for ikke-forskelsbehandling og lige muligheder, også efter 2007.

(14)

Det europæiske år bør desuden sætte fokus på mangeartet forskelsbehandling, dvs. forskelsbehandling af to eller flere af de grunde, der er anført i traktatens artikel 13. Det bør i denne sammenhæng tilstræbes, at alle disse former for forskelsbehandling bekæmpes i lige høj grad.

(15)

De varierende grader af fremskridt på nationalt plan gør det nødvendigt straks at træffe foranstaltninger på europæisk og nationalt plan vedrørende ligestilling og ikke-forskelsbehandling. I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet bør størstedelen af foranstaltningerne i forbindelse med det europæiske år decentraliseres på nationalt plan.

(16)

Det europæiske år bør åbnes for deltagelse af medlemsstaterne, de tiltrædende lande, kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, EFTA/EØS-landene i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, landene på det vestlige Balkan i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i deres respektive aftaler, og landene omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med bestemmelserne i strategidokumentet fra maj 2004 og handlingsplanerne for hvert enkelt land.

(17)

Der er behov for sammenhæng og komplementaritet i forhold til andre foranstaltninger på fællesskabsplan, navnlig indsatsen for at bekæmpe forskelsbehandling og social udstødelse og fremme grundlæggende rettigheder, uddannelse, kultur, interkulturel dialog, ungdom, medborgerskab, indvandring og asyl samt ligestilling mellem kønnene.

(18)

I denne afgørelse fastlægges for hele programmets varighed en finansieringsramme, der som omhandlet i punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (8) udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden inden for rammerne af den årlige budgetprocedure.

(19)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9).

(20)

Målene for denne afgørelse kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne som følge af bl.a. behovet for multilaterale partnerskaber, tværnational udveksling af oplysninger og udbredelse af god praksis på fællesskabsplan, og kan derfor på grund af handlingens omfang bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

a)

Rettigheder: Større bevidsthed om retten til ligestilling og ikke-forskelsbehandling samt om problematikken med mangeartet forskelsbehandling. Det europæiske år vil fokusere på det budskab, at alle er berettigede til ligebehandling uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Det europæiske år vil endvidere gøre befolkningsgrupper, der risikerer at blive udsat for forskelsbehandling, mere bevidste om deres rettigheder samt om eksisterende fællesskabslovgivning om ikke-forskelsbehandling.

b)

Repræsentation: Fremme af debatten om, hvordan man i højere grad kan få grupper, der er udsat for forskelsbehandling, til at deltage i samfundet og opnå lige deltagelse af mænd og kvinder. Det europæiske år vil tilskynde til overvejelser og debat om behovet for at øge disse gruppers deltagelse i samfundet og øge deres inddragelse i foranstaltninger, der tager sigte på at bekæmpe forskelsbehandling, i alle sektorer og på alle niveauer.

c)

Anerkendelse: Fremme og værdsættelse af forskelligartethed og lighed. Det europæiske år vil, navnlig ved at fremhæve fordelene ved mangfoldighed, fokusere på, at alle uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering kan bidrage positivt til samfundet som helhed.

d)

Respekt: Fremme af et samfund præget af større samhørighed. Det europæiske år vil øge bevidstheden om betydningen af at udrydde stereotyper, fordomme og vold, af at fremme gode relationer mellem alle grupper i samfundet, herunder navnlig blandt unge, og af at fremme og udbrede de værdier, som udgør grundlaget for bekæmpelsen af forskelsbehandling.

a)

møder og arrangementer

b)

oplysnings-, pr- og uddannelseskampagner

c)

rundspørger og undersøgelser på fællesskabsplan eller nationalt plan.

a)

lande, med hvilke Den Europæiske Union har undertegnet en tiltrædelsestraktat

b)

kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i fællesskabsprogrammer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser

c)

de EFTA-lande, der er part i EØS-aftalen, i overensstemmelse med bestemmelserne i nævnte aftale

d)

landene på det vestlige Balkan i overensstemmelse med de ordninger, der skal aftales med disse lande i rammeaftalerne om de generelle principper for deres deltagelse i fællesskabsprogrammer

e)

de partnerlande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i fællesskabsprogrammer fastsat i strategidokumentet fra maj 2004 og handlingsplanerne for hvert enkelt land. Enhver fællesskabsstøtte til foranstaltninger i partnerlandene omfattet af den europæiske naboskabspolitik dækkes inden for rammerne af instrumentet for den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de prioriteringer og procedurer, der er fastsat for det overordnede samarbejde med disse lande.