1.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 28/54


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 28. januar 2005

om særlige betingelser for import af fiskevarer fra Hongkong

(meddelt under nummer K(2004) 4612)

(EØS-relevant tekst)

(2005/73/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer (1), særlig artikel 11, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der er på Kommissionens vegne foretaget en inspektion i Hongkong for at undersøge betingelserne for produktion, oplagring og forsendelse af fiskevarer til Fællesskabet.

(2)

Bestemmelserne i Hongkongs lovgivning om sundhedsinspektion og -kontrol af fiskevarer kan betragtes som svarende til de bestemmelser, der er fastsat i direktiv 91/493/EØF.

(3)

Navnlig er »Food and Environmental Hygiene Department (FEHD)« i stand til effektivt at føre kontrol med, om de gældende bestemmelser overholdes.

(4)

FEHD har officielt forsikret, at standarderne for sundhedskontrol og -overvågning af fiskevarer som fastsat i kapitel V i bilaget til direktiv 91/493/EØF vil blive overholdt, og at hygiejnekrav svarende til dem, der er fastsat i nævnte direktiv, vil blive opfyldt.

(5)

Der bør fastsættes nærmere bestemmelser for fiskevarer, der indføres til Fællesskabet fra Hongkong, i overensstemmelse med direktiv 91/493/EØF.

(6)

Det er også nødvendigt at opstille en liste over godkendte virksomheder, fabriksfartøjer og kølehuse samt en liste over fryseskibe, som er udstyret i overensstemmelse med kravene i Rådets direktiv 92/48/EØF af 16. juni 1992 om fastsættelse af minimumshygiejneregler for fiskerivarer fremstillet om bord på visse fartøjer i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), i direktiv 91/493/EØF (2). Disse lister bør opstilles på grundlag af en meddelelse fra FEHD til Kommissionen.

(7)

Denne beslutning bør anvendes fra femogfyrretyvendedagen efter offentliggørelsen for at muliggøre den nødvendige overgangsperiode.

(8)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

»Food and Environmental Hygiene Department (FEHD)« er den ansvarlige myndighed i Hongkong for kontrol og attestering af, at fiskevarer opfylder kravene i direktiv 91/493/EØF.

Artikel 2

Fiskevarer, der importeres til Fællesskabet fra Hongkong, skal opfylde kravene i artikel 3, 4 og 5.

Artikel 3

1.   Hver sending skal ledsages af originalen af et nummereret sundhedscertifikat, der er behørigt udfyldt, underskrevet og dateret, og som kun består af ét ark, jf. modellen i bilag I.

2.   Sundhedscertifikatet skal udfærdiges på mindst ét af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kontrollen udføres.

3.   Sundhedscertifikatet skal indeholde FEHD-repræsentantens navn, stilling og underskrift samt FEHD's officielle stempel i en anden farve end de øvrige angivelser i certifikatet.

Artikel 4

Fiskevarerne skal komme fra autoriserede virksomheder, fabriksfartøjer eller kølehuse eller registrerede fryseskibe, der er opført på listen i bilag II.

Artikel 5

Alle pakninger skal med uudslettelig skrift være forsynet med ordene »HONGKONG« og oprindelsesvirksomhedens, fabriksfartøjets, kølehusets eller fryseskibets autorisations-/registreringsnummer, medmindre der er tale om frosne fiskevarer i løs afladning til konservesfremstilling.

Artikel 6

Denne beslutning anvendes fra den 17. marts 2005.

Artikel 7

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 268 af 24.9.1991, s. 15. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(2)  EFT L 187 af 7.7.1992, s. 41.


BILAG I

SUNDHEDSCERTIFIKAT

for fiskevarer fra Hongkong, der er bestemt til udførsel til Det Europæiske Fællesskab, undtagen enhver form for toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle

Image

Image


BILAG II

LISTE OVER VIRKSOMHEDER OG FARTØJER

Autorisationsnr.

Navn

By/Region

Frist for autorisation

Kategori

08

Lee Kum Kee (Hong Kong) Foods Limited CONDEMAR SA

Tai Po, N.T

 

PP

Kategoribetegnelse:

PP

Forarbejdningsvirksomhed/Processing plant