15.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 316/61


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1774/2004

af 14. oktober 2004

om ændring af forordning (EF) nr. 1623/2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår markedsmekanismer

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (1), særlig artikel 26 og 33, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forbindelse med den ordning med støtte til privat oplagring af vin og druemost, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1493/1999, bør det med henblik på at fremme tilpasningen af produktionen til markederne tillades, at salgskontrakter kan indgås i oplagringskontrakternes gyldighedsperiode.

(2)

Efter artikel 42 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1623/2000 (2) skal vindestillationsvirksomheder godkendes, og der skal opstilles lister over godkendte destillationsvirksomheder. I betragtning af, hvor vigtig destillation til konsumalkohol er, bør det sikres, at de pågældende destillationsvirksomheder får adgang til listerne. Det bør også fastsættes, at oplysningerne offentliggøres elektronisk.

(3)

For så vidt angår destillationsordningen og ordningen for tilbagetrækning under kontrol af biprodukter fra vinproduktion, bør reglerne for økologisk produktion af druer tydeliggøres, og Kommissionen bør underrettes om visse undtagelser, som medlemsstaterne anvender.

(4)

I artikel 63a i forordning (EF) nr. 1623/2000, der vedrører destillation til konsumalkohol, er der fastsat en procentdel af produktionen, for hvilken producenterne kan deltage i destillationen. Det er nødvendigt at fastsætte procentdelen for produktionsåret 2004/05. Erfaringerne fra de foregående produktionsår viser også, at visse datoer i forbindelse med denne destillation bør ændres. Med henblik på bedre at kunne kontrollere afsætningen af den alkohol, der fremkommer ved denne destillation, bør det fastsættes, at godkendelse skal gives på forhånd.

(5)

For at sikre, at interventionsforanstaltningerne forløber korrekt i de tilfælde, hvor flere medlemsstater er indblandet, bør det fastsættes, at en liste med de af medlemsstaterne udpegede myndigheder skal offentliggøres.

(6)

Forordning (EF) nr. 1623/2000 bør derfor ændres.

(7)

Forordningen bør anvendes fra den 1. august 2004, så de ved forordning (EF) nr. 1493/1999 indførte ændringer kan anvendes i hele produktionsåret.

(8)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1623/2000 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 34, stk. 3, affattes således:

»3.   I kontraktens gyldighedsperiode må producenten hverken afsætte det af en oplagringskontrakt omfattede produkt eller forsende det til tredjemand, jf. dog artikel 33 og stk. 4, 5 og 6 i denne artikel.

Uanset første afsnit kan producenten i kontraktens gyldighedsperiode indgå en salgskontrakt om det oplagrede produkt med virkning fra oplagringskontraktens udløb. Han kan også forpligte sig til, så snart kontrakten udløber, at levere vinen til destillation som omhandlet i afsnit III i denne forordning.«

2)

Artikel 42 affattes således:

»Artikel 42

Godkendelse af destillationsvirksomheder

1.   Medlemsstaterne godkender de destillationsvirksomheder, der ansøger herom, og hvis anlæg befinder sig på deres område.

2.   Medlemsstaterne kan midlertidigt eller definitivt tilbagekalde godkendelsen, hvis en destillationsvirksomhed ikke opfylder de forpligtelser, der påhviler den i henhold til denne forordning.

3.   Medlemsstaterne opstiller en liste over godkendte destillationsvirksomheder, og de meddeler elektronisk listen til Kommissionen. De meddeler også straks alle senere ændringer af listen.

Kommissionen offentliggør oplysningerne på sit netsted.«

3)

Artikel 49, stk. 4, affattes således:

»4.   I henhold til artikel 27, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan medlemsstaterne for hele eller en del af deres område fastsætte, at følgende producenter kan frigøres fra forpligtelsen til at levere de biprodukter, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 3 og 6, ved at trække disse produkter tilbage under kontrol:

a)

de producenter, hvis produktion ikke overstiger 80 hl, som de selv har produceret på egne anlæg

b)

økologiske drueproducenter.«

4)

I artikel 50, stk. 1, litra b), indsættes:

»Medlemsstaterne fastsætter gennemførelsesbetingelserne og underretter Kommissionen herom.«

5)

Artikel 63a ændres som følger:

a)

I stk. 1 ændres »fra den 1. oktober til den 31. december« til »fra den 1. oktober til den 23. december«.

b)

I stk. 2, første afsnit, ændres »For produktionsåret 2003/04« til »For produktionsåret 2004/05«.

c)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen senest den 15. januar i produktionsåret den samlede mængde i de kontrakter eller angivelser, der er forelagt efter artikel 65, stk. 1, for den i stk. 1 omhandlede destillation i den pågældende periode.«

d)

I stk. 6, første afsnit, ændres »mellem den 25. januar og den 15. februar« til »mellem den 30. januar og den 20. februar«.

e)

Stk. 7 affattes således:

»7.   Uanset stk. 6 kan medlemsstaterne godkende kontrakterne inden den 30. januar for en mængde, der ikke overstiger 40 % af den mængde, der er anført i disse kontrakter eller angivelser.«

6)

I artikel 64, stk. 2, indsættes følgende afsnit:

»Efter indgivelse af oplagringsansøgningen og indtil oplagringsperiodens afslutning må beholdere eller oplagringssteder kun ændres, hvis myndighederne på forhånd har godkendt det.«

7)

Artikel 65 ændres som følger:

a)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Ved anvendelse af stk. 3 erstattes kontrakten:

a)

i det i stk. 3, første afsnit, omhandlede tilfælde af angivelsen

b)

i det i stk. 3, andet afsnit, omhandlede tilfælde af angivelsen samt en kontrakt mellem producenten og destillationsvirksomheden om levering til destillation i lønarbejde.«

b)

I stk. 7 indsættes følgende afsnit:

»Hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt vinen er berettiget til den pågældende destillation, kan medlemsstatens myndigheder forlænge betalingsfristen i første afsnit med højst tre måneder.«

8)

Artikel 66, stk. 2, affattes således:

»2.   Sikkerhedsstillelsen frigives af interventionsorganet efter fremlæggelse inden for de fastsatte frister af den i artikel 65, stk. 8, omhandlede dokumentation.«

9)

I artikel 74, stk. 5, ændres »inden for fristen i artikel 65, stk. 7« til »inden for fristen i artikel 65, stk. 7, forlænget med en måned«.

10)

Som artikel 102b indsættes:

»Artikel 102b

Oplysninger om myndigheder

Medlemsstaterne opstiller en liste over de myndigheder eller instanser, der er udpeget til at anvende forordningen, og de meddeler elektronisk listen til Kommissionen. De meddeler også straks alle senere ændringer af listen.

Kommissionen offentliggør oplysningerne på sit netsted.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. august 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. oktober 2004.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1795/2003 (EUT L 262 af 14.10.2003, s. 13).

(2)  EFT L 194 af 31.7.2000, s. 45. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 908/2004 (EUT L 163 af 30.4.2004, s. 56).