32004R0013

Kommissionens forordning (EF) nr. 13/2004 af 8. december 2003 vedrørende fastlæggelse af den i artikel 3, litra d) i Rådets forordning (EØF) nr. 1108/70 nævnte fortegnelse over sejlbare vandveje med maritim karakter (EØS-relevant tekst)

EU-Tidende nr. L 003 af 07/01/2004 s. 0003 - 0005


Kommissionens forordning (EF) nr. 13/2004

af 8. december 2003

vedrørende fastlæggelse af den i artikel 3, litra d) i Rådets forordning (EØF) nr. 1108/70 nævnte fortegnelse over sejlbare vandveje med maritim karakter

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1108/70 af 4. juni 1970 om indførelse af bogføring af de udgifter, der er forbundet med infrastrukturerne for transporter med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje(1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 3, litra d), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kommissionens forordning (EØF) nr. 281/71 af 9. februar 1971 vedrørende fastlæggelse af den i artikel 3, litra e) i Rådets forordning (EØF) nr. 1108/70 af 4. juni 1970 nævnte fortegnelse over sejlbare vandveje med maritim karakter(2) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder(3). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2) Ifølge forordning (EØF) nr. 1108/70 bogføres infrastrukturudgifterne for forskellige infrastrukturkategorier ikke. Dette gælder bl.a. visse sejlbare vandveje med maritim karakter, som Kommissionen skal opstille en fortegnelse over.

(3) Ved opstillingen af denne fortegnelse bør der tages hensyn til den del af trafikken, som falder på ikke søgående transport på sejlbare vandveje med maritim karakter, eller til den betydning, som indførelsen af en bogføring af infrastrukturudgifterne kan have for disse vandveje under det synspunkt, at der skal indføres et tarifsystem for benyttelsen af infrastrukturerne -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Den i artikel 3, litra d), i forordning (EØF) nr. 1108/70 nævnte fortegnelse over sejlbare vandveje med maritim karakter findes i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 2

Forordning (EØF) nr. 281/71 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 2003.

På Kommissionens vegne

Loyola De Palacio

Næstformand

(1) EFT L 130 af 15.6.1970, s. 4.

(2) EFT L 33 af 10.2.1971, s. 11.

(3) Jf. bilag II.

BILAG I

FORTEGNELSE OVER SEJLBARE VANDVEJE MED MARITIM KARAKTER

Kongeriget Belgien

- Escaut maritime inférieur/Beneden Zeeschelde

- Canal maritime Gand-Terneuzen/Zeekanaal Gent-Terneuzen, neden for den nordlige gren af Ringvaart

Forbundsrepublikken Tyskland

- Nord-Østersø-Kanalen

- Nedre Ems

- Nedre Weser

- Nedre Elben

Den Franske Republik

- Seine, neden for Jeanne d'Arc-broen i Rouen

- Loire, neden for Nantes (sammenløb med Erdre)

- Garonne, neden for Pierre-broen i Bordeaux, samt Gironde

Kongeriget Nederlandene

- Noordzeekanaal

- Rotterdamse Waterweg og Nieuwe Maas

- Westerschelde

- Kanaal Gent-Terneuzen

Den Portugisiske Republik

- Douro, a jusante da ponte D. Luís, da cidade do Porto

- Tejo, a jusante do Carregado

- Sado, a jusante do esteiro da Marateca

- Guadiana, a jusante do Pomarão

Republikken Finland

- Saimaan kanava/Saima kanal

- Saimaan vesistö/Saimens vattendrag

Kongeriget Sverige

- Trollhätte kanal og Göta älv

- Vänern

- Södertälje kanal

- Mälaren

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

- Weaver Navigation (Northwich to the junction with the Manchester Ship Canal)

- Gloucester and Sharpness Canal.

BILAG II

OPHÆVET FORORDNING MED IKKE-OPHÆVEDE ÆNDRINGER

Forordning (EØF) nr. 281/71 (EFT L 33 af 10.2.1971, s. 11)

- Tiltrædelsesakt for Kongeriget Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (EFT L 73 af 27.3.1972, s. 92)

- Tiltrædelsesakt for Kongeriget Spanien og Republikken Portugal (EFT L 302 af 15.11.1985, s. 162)

- Tiltrædelsesakt for Republikken Østrig, Republikken Finland og Kongeriget Sverige (EFT C 241 af 29.8.1994, s. 165)

BILAG III

SAMMENLIGNINGSTABEL

>TABELPOSITION>