(1)

I henhold til traktaten kan Rådet ved udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter med henblik på at forbedre især arbejdsmiljøet for at sikre et højere niveau for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. Det skal i disse direktiver undgås, at der pålægges administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder.

(2)

I henhold til Kommissionens meddelelse om dens handlingsprogram om gennemførelsen af fællesskabspagten om de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder bør der indføres minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser. I september 1990 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om dette handlingsprogram (4), hvori det blandt andet opfordrede Kommissionen til at udarbejde et særdirektiv om de risici, der er forbundet med støj og vibrationer samt alle andre fysiske agenser på arbejdspladsen.

(3)

Som et første skridt vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den 25. juni 2002 direktiv 2002/44/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer) (16. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (5). Endvidere vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den 6. februar 2003 direktiv 2003/10/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) (17. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (6).

(4)

Det anses nu for nødvendigt at indføre foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagerne mod de risici, der er forbundet med elektromagnetiske felter, på grund af disses virkninger på arbejdstagernes sundhed og sikkerhed. De langsigtede virkninger, herunder mulige kræftfremkaldende virkninger som følge af eksponering for tidsvarierende elektriske, magnetiske og elektromagnetiske felter, for hvilke der ikke foreligger nogen overbevisende videnskabelig dokumentation, behandles imidlertid ikke i nærværende direktiv. Disse foranstaltninger skal ikke blot sikre den enkelte arbejdstagers sundhed og sikkerhed, men ligeledes bidrage til fastlæggelse af et minimumsbeskyttelsesniveau for alle arbejdstagere i Fællesskabet, således at en eventuel konkurrenceforvridning undgås.

(5)

Dette direktiv opstiller minimumsforskrifter, så medlemsstaterne har mulighed for at opretholde eller vedtage mere gunstige bestemmelser til beskyttelse af arbejdstagerne, navnlig fastsættelse af lavere aktionsværdier eller eksponeringsgrænseværdier for elektromagnetiske felter. Gennemførelsen af dette direktiv kan ikke berettige til tilbageskridt i forhold til de nuværende forhold i de enkelte medlemsstater.

(6)

Et system til beskyttelse mod eksponering for elektromagnetiske felter bør uden unødige detaljer begrænses til en fastsættelse af de mål, der skal nås, de principper, der skal overholdes, og de grundlæggende værdier, der skal anvendes, for at gøre det muligt for medlemsstaterne at gennemføre minimumsforskrifterne på en ensartet måde.

(7)

En begrænsning af eksponeringen for elektromagnetiske felter gennemføres mest effektivt ved iværksættelse af forebyggende foranstaltninger allerede ved planlægningen af arbejdspladserne og gennem valget af arbejdsudstyr, -fremgangsmåde og -metoder, således at risici fortrinsvis nedsættes ved kilden. Bestemmelser om arbejdsmetoder og -udstyr bidrager således til beskyttelsen af de arbejdstagere, der anvender dem.

(8)

Arbejdsgiverne bør tilpasse sig den tekniske udvikling og den videnskabelige viden for så vidt angår risici i forbindelse med eksponering for elektromagnetiske felter med henblik på at forbedre beskyttelsen af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.

(9)

Eftersom dette direktiv er et særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (7), finder nævnte direktiv derfor anvendelse på spørgsmål vedrørende arbejdstagernes eksponering for elektromagnetiske felter, dog med forbehold af strengere og/eller mere specifikke bestemmelser i dette særdirektiv.

(10)

Dette direktiv er et konkret led i gennemførelsen af den sociale dimension inden for det indre marked.

(11)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (8).

(12)

Overholdelse af eksponeringsgrænseværdierne og aktionsværdierne bør sikre et højt beskyttelsesniveau vedrørende kendte sundhedsvirkninger, der kan skyldes eksponering for elektromagnetiske felter, men udelukker ikke nødvendigvis interferens med eller påvirkning af funktionen af medicinsk udstyr, såsom metalproteser, pacemakere og defibrillatorer, øresneglsimplantater og andre implantater. Der kan navnlig ved pacemakere opstå interferens ved niveauer, som ligger under aktionsværdierne, og der bør derfor træffes passende forholdsregler og beskyttelsesforanstaltninger —

a)

»elektromagnetiske felter«: statiske magnetfelter og tidsvarierende elektriske, magnetiske og elektromagnetiske felter med frekvenser på op til 300 GHz

b)

»eksponeringsgrænseværdier«: grænser for eksponering for elektromagnetiske felter, der er baseret direkte på konstaterede helbredsvirkninger og biologiske overvejelser. Overholdelse af disse grænser sikrer, at de arbejdstagere, som eksponeres for elektromagnetiske felter, beskyttes mod alle kendte sundhedsskadelige virkninger

c)

»aktionsværdier«: størrelsen af de direkte målelige parametre angivet som elektrisk feltstyrke (E), magnetisk feltstyrke (H), magnetisk fluxtæthed (B) og effekttæthed (S), hvorved en eller flere af de i dette direktiv omhandlede foranstaltninger skal træffes. Overholdelse af disse værdier sikrer, at de relevante eksponeringsgrænseværdier overholdes.

a)

eksponeringens styrke, frekvensspektrum, varighed og type

b)

de i nærværende direktivs artikel 3 omhandlede eksponeringsgrænseværdier og aktionsværdier

c)

enhver effekt af sundheds- og sikkerhedsmæssig art på arbejdstagere, der er udsat for særlig risiko

d)

enhver indirekte effekt som f.eks.:

e)

muligheden for i stedet at anvende udstyr, som er udformet med henblik på at begrænse eksponering for elektromagnetiske felter

f)

relevante oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med helbredskontrollen, herunder offentliggjorte oplysninger, i det omfang det er muligt

g)

flere eksponeringskilder

h)

samtidig eksponering for felter med flere frekvenser.

a)

andre arbejdsmetoder, der medfører lavere eksponering for elektromagnetiske felter

b)

valg af arbejdsudstyr, der i mindre omfang udsender elektromagnetiske felter, under hensyn til det arbejde, der skal udføres

c)

tekniske foranstaltninger, som tager sigte på at reducere emissionen af elektromagnetiske felter, herunder i givet fald ved brug af blokeringsanordninger, afskærmning eller lignende mekanismer til sundhedsbeskyttelse

d)

passende planer for vedligeholdelse af arbejdsudstyr, arbejdssteder og arbejdspladssystemer

e)

arbejdsstedernes og arbejdspladsernes udformning og indretning

f)

begrænsning af eksponeringens varighed og omfang

g)

tilgængeligheden af relevante personlige værnemidler.

a)

de foranstaltninger, der træffes i henhold til nærværende direktiv

b)

værdierne og begreberne i forbindelse med eksponeringsgrænseværdier og aktionsværdier og de dermed forbundne potentielle risici

c)

resultatet af de vurderinger, målinger og/eller beregninger af eksponeringsniveauer for elektromagnetiske felter, der foretages i henhold til nærværende direktivs artikel 4

d)

hvordan sundhedsskadelige virkninger af eksponering skal opdages og anmeldes

e)

hvornår arbejdstagerne har ret til helbredskontrol

f)

sikker arbejdspraksis, der kan begrænse risici som følge af eksponering mest muligt.

a)

vedtagelsen af direktiver om teknisk harmonisering og standardisering vedrørende produktudvikling, konstruktion, fremstilling eller indretning af arbejdsudstyr og/eller arbejdssteder

b)

den tekniske udvikling, ændringer i de mest relevante harmoniserede europæiske standarder eller specifikationer og nye videnskabelige resultater vedrørende elektromagnetiske felter

Kontaktstrøm (IC) mellem et menneske og en genstand udtrykkes i ampere (A). En ledende genstand i et elektrisk felt kan lades af feltet.

Strømtæthed (J) defineres som den strøm, der går gennem tværsnittet af en enhed vinkelret på udbredelsesretningen i en leder med en vis udstrækning, som f.eks. det menneskelige legeme eller dele heraf, udtrykt i ampere pr. kvadratmeter (A/m2).

Elektrisk feltstyrke er en vektorstørrelse (E), der svarer til den kraft, der virker på en ladet partikel uafhængigt af dens rumlige bevægelse. Den udtrykkes i volt pr. meter (V/m).

Magnetisk feltstyrke er en vektorstørrelse (H), der sammen med den magnetiske fluxtæthed kendetegner et magnetisk felt i et hvilket som helst punkt i rummet. Den udtrykkes i ampere pr. meter (A/m).

Magnetisk fluxtæthed er en vektorstørrelse (B), der svarer til den kraft, der virker på ladninger i bevægelse. Den udtrykkes i tesla (T). I frit rum og i biologisk materiale kan magnetisk fluxtæthed og magnetisk feltstyrke omregnes til hinanden ved hjælp af ligningen 1 A/m = 4π 10—7 T.

Effekttæthed (S) er den relevante størrelse, der anvendes ved meget høje frekvenser, hvor der er lav indtrængningsdybde i kroppen. Der er tale om strålingseffekten vinkelret på en overflade divideret med overfladens areal, og den udtrykkes i watt pr. kvadratmeter (W/m2).

Specifik energiabsorption (SA) defineres som den energi, der absorberes pr. masseenhed af biologisk væv, udtrykt i joule pr. kilogram (J/kg). I direktivet anvendes begrebet til at reducere ikke-termiske virkninger fra pulserende mikrobølgestråling.

Specifik energiabsorptionshastighed (SAR) som gennemsnit for hele kroppen eller for dele af kroppen defineres som den hastighed, hvormed energi absorberes pr. masseenhed af biologisk væv, udtrykt i watt pr. kilogram (W/kg). Helkrops-SAR er bredt accepteret som mål for skadelige termiske effekter ved eksponering for radiofrekvente felter (RF). Ud over den gennemsnitlige helkrops-SAR er det nødvendigt med lokale SAR-værdier med henblik på at vurdere og begrænse for stor afsættelse af energi i mindre dele af kroppen som følge af særlige eksponeringsforhold. Sådanne forhold kan f.eks. være en jordforbundet person eksponeret for RF i det lave MHz-område og eksponerede personer i en antennes nærfelt.

—

der fastsættes eksponeringsgrænseværdier for strømtæthed for tidsvarierende felter indtil 1 Hz med henblik på at undgå virkninger for hjerte-kar- og centralnervesystemet

—

mellem 1 Hz og 10 MHz fastsættes der eksponeringsgrænseværdier for strømtæthed med henblik på at undgå virkninger for centralnervesystemets funktioner

—

mellem 100 kHz og 10 GHz fastsættes der eksponeringsgrænseværdier for SAR med henblik på at undgå helkropsvarmestress og for stor lokal opvarmning af væv. I frekvensområdet 100 kHz - 10 MHz fastsættes der eksponeringsgrænseværdier vedrørende såvel strømtæthed som SAR

—

mellem 10 GHz og 300 GHz fastsættes der eksponeringsgrænseværdier for effekttæthed med henblik på at undgå for stor opvarmning af væv på eller nær kroppens overflade.

1.

f er frekvensen i hertz.

2.

Eksponeringsgrænseværdierne for strømtæthed har til formål at beskytte mod akutte følger af eksponeringen for centralnervesystemets væv i hoved og krop. Eksponeringsgrænseværdierne i frekvensområdet 1 Hz - 10 MHz er baseret på kendte skadelige virkninger på centralnervesystemet. Sådanne akutte virkninger er hovedsagelig af momentan karakter, og der er ikke noget videnskabeligt belæg for at ændre eksponeringsgrænseværdierne for kortvarig eksponering. Da eksponeringsgrænseværdierne imidlertid refererer til skadelige virkninger på centralnervesystemet, tillader disse eksponeringsgrænseværdier eventuelt højere strømtætheder i andet biologisk væv end centralnervesystemet under samme eksponeringsbetingelser.

3.

På grund af kroppens elektriske inhomogenitet beregnes strømtæthed som middelværdier i et tværsnit på 1 cm2 vinkelret på udbredelsesretningen.

4.

For frekvenser op til 100 kHz kan spidsværdierne for strømtætheden beregnes ved at multiplicere rms-værdierne med (2)1/2.

5.

For frekvenser op til 100 kHz og ved pulserende magnetiske felter kan den maksimale strømtæthed i forbindelse med impulserne beregnes ud fra stige-/faldetiderne og den magnetiske fluxtætheds maksimale ændringshastighed. Den inducerede strømtæthed kan derefter sammenlignes med den relevante eksponeringsgrænseværdi. Ved impulser af varighed tp bør den tilsvarende frekvens, der skal anvendes i eksponeringsgrænseværdierne, beregnes som f = 1/(2tp).

6.

Alle SAR-værdier beregnes som middelværdi for en 6-minutters-periode.

7.

Lokal SAR beregnes som middelværdi for en masse af 10 g sammenhængende væv. Den deraf følgende maksimale SAR bør være den værdi, der anvendes ved vurdering af eksponeringen. Disse 10 g væv skal være en masse af sammenhængende væv med næsten homogene elektriske egenskaber. Når man præciserer, at det er en sammenhængende vævsmasse, erkendes det, at dette begreb kan anvendes inden for elektronisk dosimetri, men kan være problematisk i forbindelse med direkte fysiske målinger. En enkel form som f.eks. kubisk vævsmasse kan bruges, forudsat at de beregnede dosimetriske mængder har forsigtige værdier i forhold til eksponeringsretningslinjerne.

8.

Ved pulseksponering i frekvensområdet 0,3 - 10 GHz og ved lokal eksponering af hovedet anbefales en supplerende eksponeringsgrænseværdi med henblik på at begrænse og undgå virkninger for hørelsen som følge af termoelastisk udvidelse. SA bør således ikke overstige 10 mJ/kg som middelværdi i en masse af 10 g væv.

9.

Effekttæthed beregnes som middelværdi for 20 cm2 af det eksponerede område og i en 68/f 1,05-minutters periode (f i GHz) for at kompensere for, at indtrængningsdybden bliver gradvis mindre ved stigende frekvens. Den lokale maksimale effekttæthed, beregnet som middelværdi for 1 cm2, bør ikke være mere end 20 gange 50 W/m2.

10.

I forbindelse med pulserende eller transiente elektromagnetiske felter samt generelt i forbindelse med samtidig eksponering for felter med flere frekvenser skal der anvendes relevante vurderings-, måle- og/eller beregningsmetoder, der kan analysere bølgeformernes karakteristika og karakteren af de biologiske vekselvirkninger, idet der tages hensyn til de harmoniserede europæiske standarder fra Cenelec.

1.

f er frekvensen i de enheder, der er anført i frekvensområdekolonnen.

2.

Ved frekvenser mellem 100 kHz og 10 GHz skal Seq, E, H, Bog ILberegnes som middelværdier for en 6-minutters-periode.

3.

Ved frekvenser over 10 GHz skal Seq, E, Hog Bberegnes som middelværdier for en periode på 68/f1,05 minutter (f i GHz).

4.

Ved frekvenser op til 100 kHz beregnes aktionsspidsværdien for feltstyrke ved at multiplicere rms-værdien med (2)1/2. Ved impulser af varighed tp bør den tilsvarende frekvens, der skal anvendes i aktionsværdierne, beregnes som f = 1/(2tp).

Ved frekvenser mellem 100 kHz og 10 MHz beregnes aktionsspidsværdien for feltstyrke ved at multiplicere de relevante rms-værdier med 10, hvor a = (0,665 log (f/10) + 0,176), f i Hz.

Ved frekvenser mellem 10 MHz og 300 GHz beregnes aktionsspidsværdien ved at multiplicere de tilsvarende rms-værdier med 32 for feltstyrke og med 1 000 for den ækvivalente effekttæthed for plane bølger.

5.

I forbindelse med pulserende eller transiente elektromagnetiske felter samt generelt i forbindelse med samtidig eksponering for felter med flere frekvenser skal der anvendes relevante vurderings-, måle- og/eller beregningsmetoder, der kan analysere bølgeformernes karakteristika og karakteren af de biologiske vekselvirkninger, idet der tages hensyn til de harmoniserede europæiske standarder fra Cenelec.

6.

For spidsværdierne af pulserende modulerede elektromagnetiske felter foreslås det endvidere for bærefrekvenser på over 10 MHz, at Seq som middelværdi over pulsbredden ikke må udgøre mere end 1 000 gange Seq-aktionsværdien, eller at feltstyrken ikke må udgøre mere end 32 gange aktionsværdien for feltstyrke ved bærefrekvensen.