Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/36/EF

af 21. april 2004

om sikkerhed forbundet med tredjelandes luftfartøjer, der benytter Fællesskabets lufthavne

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter høring af Regionsudvalget

efter proceduren i traktatens artikel 251(3), på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 26. februar 2004 og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 1996 om flykatastrofen ud for Den Dominikanske Republik(4), påpeges behovet for, at Fællesskabet indtager en mere aktiv holdning og udvikler en strategi med henblik på at forbedre sikkerheden for de EF-borgere, der rejser med luftfartøj, eller som bor nær lufthavne.

(2) Kommissionen har tilsendt Europa-Parlamentet og Rådet en meddelelse med titlen "Udformning af en fællesskabsstrategi til forbedring af luftfartssikkerheden".

(3) Denne meddelelse fastslår klart, at sikkerheden kan styrkes effektivt ved at sikre, at luftfartøjer i fuldt omfang opfylder de internationale sikkerhedsnormer, der er anført i bilagene til konventionen om international civil luftfart, som blev undertegnet i Chicago den 7. december 1944 ("Chicago-konventionen").

(4) Med henblik på fastlæggelse og opretholdelse af et højt ensartet sikkerhedsniveau for civil luftfart i Europa bør der indføres en harmoniseret fremgangsmåde hvad angår effektiv håndhævelse af internationale sikkerhedsnormer i Fællesskabet. Det er derfor nødvendigt at harmonisere reglerne og procedurerne for rampeinspektion af tredjelandes luftfartøjer, der lander i lufthavne i medlemsstaterne.

(5) Hvis medlemsstaterne harmoniserer en effektiv håndhævelse af internationale sikkerhedsnormer, undgår de konkurrenceforvridning. En fælles holdning over for luftfartøjer fra tredjelande, der ikke opfylder internationale sikkerhedsnormer, vil gavne medlemsstaternes stilling.

(6) Luftfartøjer, der lander i lufthavne i medlemsstaterne, bør underkastes inspektion, når der er mistanke om, at de ikke overholder de internationale sikkerhedsnormer.

(7) Der kan også foretages stikprøveinspektioner, selv om der ikke foreligger særlig mistanke, forudsat at fællesskabsretten og folkeretten overholdes. Det er især vigtigt, at sådanne inspektioner foretages på en ikke-diskriminerende måde.

(8) Inspektionen kan optrappes, når der er tale om luftfartøjer, for hvis vedkommende der ofte før er blevet konstateret mangler, eller luftfartøjer fra luftfartsselskaber, hvis luftfartøjer ofte før har tiltrukket sig opmærksomhed.

(9) De oplysninger, der indsamles i de enkelte medlemsstater, bør stilles til rådighed for alle andre medlemsstater og Kommissionen for at sikre den mest effektive overvågning af, at tredjelandes luftfartøjer overholder de internationale sikkerhedsnormer.

(10) Der er af disse grunde behov for på fællesskabsniveau at indføre en procedure til vurdering af tredjelandes luftfartøjer og dermed forbundne samarbejdsmekanismer mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder med henblik på udveksling af oplysninger.

(11) Sikkerhedsrelaterede oplysninger er følsomme, og det indebærer, at medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale lovgivning bør træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre passende fortrolig behandling af de oplysninger, de modtager.

(12) Med forbehold af offentlighedens aktindsigt i Kommissionens dokumenter som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(5) bør Kommissionen vedtage foranstaltninger for videregivelse af sådanne oplysninger til interesserede parter og de hertil knyttede betingelser.

(13) De luftfartøjer, for hvilke udbedring er påkrævet, bør - i tilfælde af, at de konstaterede mangler helt klart indebærer en sikkerhedsrisiko - pålægges startforbud, indtil de internationale sikkerhedsnormer er opfyldt.

(14) Faciliteterne i den lufthavn, hvor inspektionen foretages, kan være af en sådan art, at den kompetente myndighed er nødt til at give luftfartøjet tilladelse til at flyve videre til en passende lufthavn, forudsat at betingelserne for en sikker videreflyvning er opfyldt.

(15) For at kunne udføre sine opgaver i henhold til dette direktiv bør Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 12 i Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 af 16. december 1991 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart(6).

(16) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(7).

(17) Kommissionen bør forsyne det udvalg, der er nedsat ved artikel 12 i forordning (EØF) nr. 3922/91, med statistikker og oplysninger, der er blevet indsamlet i forbindelse med andre fællesskabsforanstaltninger vedrørende specifikke hændelser, der kan være relevante for afsløringen af mangler, der udgør en fare for sikkerheden for civil luftfart.

(18) Det er nødvendigt at tage hensyn til det samarbejde og den informationsudveksling, der finder sted inden for rammerne af JAA (Joint Aviation Authorities (De Fælles Luftfartsmyndigheder)) og ECAC (European Civil Aviation Conference (Den Europæiske Konference for Civil Luftfart)). Der bør desuden gøres størst mulig brug af eksisterende ekspertise i forbindelse med SAFA-procedurerne (Safety Assessment of Foreign Aircraft (sikkerhedsvurdering af udenlandske luftfartøjer)).

(19) Der bør tages hensyn til EASA's (European Aviation Safety Agency (Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs)) rolle i forbindelse med luftfartssikkerhedspolitikken, herunder dets fastsættelse af procedurer med henblik på fastlæggelse og opretholdelse af et højt ensartet sikkerhedsniveau for civil luftfart i Europa.

(20) Der blev den 2. december 1987 i London i en fælleserklæring fra Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongeriges udenrigsministre indgået aftaler med henblik på et bedre samarbejde om anvendelse af Gibraltar lufthavnen. Disse aftaler er endnu ikke trådt i kraft -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Anvendelsesområde og formål

1. Inden for rammerne af Fællesskabets overordnede strategi med henblik på fastlæggelse og opretholdelse af et højt ensartet sikkerhedsniveau for civil luftfart i Europa indføres der med dette direktiv en harmoniseret fremgangsmåde hvad angår effektiv håndhævelse af internationale sikkerhedsnormer i Fællesskabet ved hjælp af harmoniserede regler og procedurer for rampeinspektioner af tredjelandes luftfartøjer, der lander i lufthavne i medlemsstaterne.

2. Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes ret til at foretage inspektioner, der ikke er omhandlet i dette direktiv, og til at udstede startforbud for, udelukke eller pålægge betingelser for et hvilket som helst luftfartøj, der lander i deres lufthavne, jf. fællesskabsretten og folkeretten.

3. Statsluftfartøjer, som defineret i Chicago-konventionen, og luftfartøjer, hvis højeste tilladte startvægt er under 5700 kg, og som ikke anvendes til erhvervsmæssig lufttransport, falder uden for direktivets anvendelsesområde.

4. Anvendelsen af dette direktiv i forbindelse med Gibraltar lufthavn foregriber ikke henholdsvis Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongeriges retlige holdning til tvisten om suveræniteten over det område, lufthavnen er beliggende på.

5. Dette direktiv gælder ikke for Gibraltar lufthavn, før aftalerne i den fælles erklæring af 2. december 1987, der er afgivet af udenrigsministrene for Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige, er trådt i kraft. Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongeriges regeringer underretter Rådet omen sådan ikrafttrædelsesdato.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a) "udstedelse af startforbud": udstedelse af et formelt forbud imod, at et luftfartøj forlader en lufthavn, og de nødvendige foranstaltninger til at tilbageholde det

b) "internationale sikkerhedsnormer": de sikkerhedsnormer, der er indeholdt i Chicago-konventionen og dens bilag som gældende på tidspunktet for inspektionen

c) "rampeinspektion": en undersøgelse af tredjelandes luftfartøjer i overensstemmelse med bilag II

d) "tredjelands luftfartøj": et luftfartøj, der ikke benyttes af eller flyves under tilsyn af en kompetent myndighed i en medlemsstat.

Artikel 3

Indsamling af oplysninger

Medlemsstaterne indfører en ordning til indsamling af enhver oplysning, der anses for nyttig for opfyldelsen af det i artikel 1 beskrevne formål, herunder:

a) vigtige sikkerhedsoplysninger, navnlig gennem

- pilotrapporter

- rapporter fra vedligeholdelsesorganisationer

- rapporter om flyvehændelser

- andre organisationer, der er uafhængige af medlemsstaternes kompetente myndigheder

- klager

b) oplysninger om de foranstaltninger, der træffes som følge af en rampeinspektion, såsom

- udstedelse af startforbud for et luftfartøj

- udelukkelse af et luftfartøj eller luftfartsforetagende fra den pågældende medlemsstat

- krav om udbedring af mangler

- etablering af kontakt til luftfartsforetagendets kompetente myndighed

c) opfølgende oplysninger om luftfartsforetagendet, bl.a. om

- udbedrede mangler

- fornyet konstatering af manglende overensstemmelse.

Disse oplysninger skal opbevares, idet der anvendes en standardrapport, der skal indeholde de punkter, der er beskrevet i formularen i bilag I.

Artikel 4

Rampeinspektion

1. Hver medlemsstat tager passende midler i brug til at sikre, at tredjelandes luftfartøjer, der er mistænkt for ikke at opfylde de internationale sikkerhedsnormer, og som lander i en hvilken som helst lufthavn i medlemsstaten, der er åben for international lufttrafik, underkastes rampeinspektion. Ved gennemførelsen af sådanne procedurer skal de kompetente myndigheder især være opmærksomme på luftfartøjer,

- for hvilke der er modtaget oplysninger om et ringe vedligeholdelsesniveau, eller som har åbenbare skader eller mangler

- for hvilke der er blevet rapporteret unormal manøvrering efter indflyvning i medlemsstatens luftrum, som giver anledning til alvorlige betænkeligheder angående sikkerheden

- der tidligere har været underkastet en rampeinspektion, som har afsløret mangler, således at der kan være stærk tvivl om, hvorvidt luftfartøjet opfylder internationale sikkerhedsnormer, og medlemsstaten har betænkeligheder med hensyn til, om manglerne er udbedret

- for hvilke der er indikationer for, at de kompetente myndigheder i det land, hvor luftfartøjet er registreret, ikke udfører tilstrækkeligt tilsyn med sikkerheden, eller

- hvor oplysninger indsamlet i henhold til artikel 3 giver anledning til betænkelighed med hensyn til luftfartsforetagendet, eller hvis en tidligere rampeinspektion af et luftfartøj, der anvendes af samme luftfartsforetagende, har afsløret mangler.

2. Medlemsstaterne kan indføre regler med henblik på gennemførelse af rampeinspektioner i form af en stikprøveprocedure, selv om der ikke foreligger særlig mistanke, forudsat at disse regler er i overensstemmelse med fællesskabsretten og folkeretten. Sådanne procedurer skal gennemføres på en ikke-diskriminerende måde.

3. Medlemsstaterne sikrer gennemførelsen af passende rampeinspektioner og andre overvågningsforanstaltninger, som fastlagt i henhold til artikel 8, stk. 3.

4. En rampeinspektion udføres i overensstemmelse med den i bilag II beskrevne procedure og med anvendelse af en formular til rampeinspektionsrapport, der mindst omfatter de punkter, der er beskrevet i den formular, der indgår i dette bilag. Ved afslutningen af en rampeinspektion underrettes luftfartøjschefen eller en repræsentant for luftfartsforetagendet om resultatet af rampeinspektionen, og hvis der påvises væsentlige mangler, sendes rapporten til luftfartsforetagendet og til de pågældende kompetente myndigheder.

5. Ved udførelsen af en rampeinspektion i henhold til dette direktiv bestræber den pågældende kompetente myndighed sig på så vidt muligt at undgå, at luftfartøjet bliver unødigt forsinket.

Artikel 5

Udveksling af oplysninger

1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder deltager i en gensidig udveksling af oplysninger. Sådanne oplysninger omfatter efter anmodning fra en kompetent myndighed en liste over lufthavne i de berørte medlemsstater, der er åbne for international lufttrafik, med angivelse for hvert kalenderår af antallet af udførte rampeinspektioner og antallet af tredjelandes luftfartøjers starter og landinger i hver af de lufthavne, der er optaget på listen.

2. Alle de i artikel 3 omhandlede standardrapporter og de i artikel 4, stk. 4, omhandlede rampeinspektionsrapporter stilles straks til rådighed for Kommissionen og, efter deres anmodning, for medlemsstaternes kompetente myndigheder og Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA).

3. Hvis det fremgår af en standardrapport, at der er en potentiel sikkerhedsrisiko, eller det fremgår af en rampeinspektionsrapport, at et luftfartøj ikke opfylder internationale sikkerhedsnormer, og at det derfor kan udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko, videresendes rapporten straks til den kompetente myndighed i hver enkelt medlemsstat og til Kommissionen.

Artikel 6

Beskyttelse og videregivelse af oplysninger

1. Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres nationale lovgivning alle nødvendige foranstaltninger til på passende måde at sikre fortroligheden af de oplysninger, de modtager i henhold til artikel 5. De må kun anvende disse oplysninger til at opfylde formålet med dette direktiv.

2. Kommissionen offentliggør hvert år en sammenfattende informationsrapport, som er tilgængelig for offentligheden og erhvervslivets aktører, med en analyse af alle oplysninger, der modtages i henhold til artikel 5. Analysen skal være enkel og letforståelig, og den skal i givet fald angive, hvorvidt der er en øget sikkerhedsrisiko for flypassagerer. I denne analyse skal oplysningernes kilde være anonymiseret.

3. Med forbehold af offentlighedens aktindsigt i Kommissionens dokumenter som fastlagt i forordning (EF) nr. 1049/2001 vedtager Kommissionen på eget initiativ og efter proceduren i artikel 10, stk. 2, foranstaltninger og hertil knyttede betingelser for videregivelse til interesserede parter af oplysninger som omhandlet i stk. 1. Sådanne foranstaltninger, som kan være generelle eller individuelle, skal gå ud fra, at det er nødvendigt

- at give personer og organisationer de oplysninger, de behøver for at forbedre luftfartssikkerheden

- at begrænse videreformidlingen af oplysninger til det, som er strengt nødvendigt til brugernes formål, for at sikre oplysningerne en passende fortrolighedsgrad.

4. Når der frivilligt afgives oplysninger om mangler ved luftfartøjer, skal de rampeinspektionsrapporter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4, være anonymiseret med hensyn til oplysningernes kilde.

Artikel 7

Udstedelse af startforbud for et luftfartøj

1. Når manglende opfyldelse af internationale sikkerhedsnormer helt klart indebærer en risiko for luftfartssikkerheden, bør luftfartsforetagendet træffe foranstaltninger til udbedring af manglerne før luftfartøjets afgang. Hvis den kompetente myndighed, der udfører en rampeinspektion, ikke har fået vished for, at manglerne vil blive udbedret inden flyvningen, udsteder den startforbud for luftfartøjet, indtil den pågældende sikkerhedsrisiko er fjernet, og underretter straks de kompetente myndigheder for det pågældende luftfartsforetagende og de kompetente myndigheder i luftfartøjets registreringsstat.

2. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor der udføres en rampeinspektion, kan i samråd med den stat, der er ansvarlig for luftfartøjets drift, eller luftfartøjets registreringsstat, fastlægge de nødvendige betingelser, hvorunder luftfartøjet kan få tilladelse til at flyve til en lufthavn, hvor manglerne kan udbedres. Hvis manglerne vedrører gyldigheden af luftfartøjets luftdygtighedsbevis, kan startforbuddet kun trækkes tilbage, hvis luftfartsforetagendet får tilladelse fra den eller de stater, der vil blive overfløjet på den pågældende flyvning.

Artikel 8

Sikkerhedsforbedrende foranstaltninger og gennemførelsesforanstaltninger

1. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de operationelle foranstaltninger, de har truffet til gennemførelse af kravene i artikel 3, 4 og 5.

2. På grundlag af de oplysninger, der er indsamlet i medfør af stk. 1, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 10, stk. 2, træffe passende foranstaltninger til at lette gennemførelsen af artikel 3, 4 og 5, såsom:

- udarbejdelse af en liste over de oplysninger, der skal indsamles

- fastlæggelse af enkelthederne med hensyn til indholdet af og procedurerne for rampeinspektioner

- fastlæggelse af formatet for opbevaring og videregivelse af data

- oprettelse af eller støtte til relevante organer til styring og forvaltning af de nødvendige redskaber til indsamling og udveksling af oplysninger.

3. På grundlag af de oplysninger, der er modtaget i medfør af artikel 3, 4 og 5, og efter proceduren i artikel 10, stk. 2, kan der træffes beslutning om at gennemføre passende rampeinspektion og andre overvågningsforanstaltninger, navnlig over for et bestemt luftfartsforetagende eller luftfartsforetagender fra et bestemt tredjeland, indtil den kompetente myndighed i det pågældende tredjeland har vedtaget tilfredsstillende foranstaltninger til udbedring af manglerne.

4. Kommissionen kan træffe passende foranstaltninger med henblik på at samarbejde med og bistå tredjelande med at forbedre deres muligheder for tilsyn med luftfartssikkerheden.

Artikel 9

Udstedelse af forbud mod eller betingelser for flyvning

Hvis en medlemsstat beslutter at udelukke et bestemt luftfartsforetagende eller luftfartsforetagender fra et bestemt tredjeland fra dets lufthavne eller at pålægge dette eller disse bestemte betingelser for flyvning, indtil den kompetente myndighed i det pågældende tredjeland har vedtaget tilfredsstillende foranstaltninger til udbedring af manglerne,

a) underretter medlemsstaten Kommissionen om de trufne foranstaltninger, der videregiver meddelelsen til de øvrige medlemsstater,

b) kan Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i artikel 10, stk. 3, rette de henstillinger og træffe de foranstaltninger, den anser for nødvendige; den kan endvidere udvide de foranstaltninger der er givet underretning om i henhold til litra a), til hele Fællesskabet efter forelæggelse af et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes, i overensstemmelse med proceduren i artikel 10, stk. 2.

Artikel 10

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 12 i forordning (EØF) nr. 3922/91 af 16. december 1991.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til 3 måneder.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

4. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

5. Kommissionen kan også høre udvalget vedrørende ethvert andet spørgsmål forbundet med anvendelsen af dette direktiv.

Artikel 11

Gennemførelse

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. april 2006. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 12

Ændring af bilag

Bilagene til dette direktiv kan ændres efter proceduren, i artikel 10, stk. 2.

Artikel 13

Rapport

Senest den 30. april 2008 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv og navnlig af artikel 9, hvori der bl.a. tages hensyn til udviklingen i Fællesskabet og i internationale fora. Rapporten ledsages eventuelt af forslag til ændring af dette direktiv.

Artikel 14

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 15

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 21. april 2004.

På Europa-Parlamentets vegne

P. Cox

Formand

På Rådets vegne

D. Roche

Formand

(1) EFT C 103 E af 30.4.2002, s. 351.

(2) EFT C 241 af 7.10.2002, s. 33.

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 3.9.2002 (EUT C 272 E af 13.11.2003, s. 343) og Rådets fælles holdning af 13.6.2003 (EFT C 233 E af 30.9.2003, s. 12) og Europa-Parlamentets holdning af 9.10.2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlementets lovgivningsmæssige beslutning af 1.4.2004 og Rådets afgørelse af 30.3.2004.

(4) EFT C 65 af 4.3.1996, s. 172.

(5) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

(6) EFT L 373 af 31.12.1991, s. 4. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1592/2002 (EFT L 240 af 7.9.2002, s. 1).

(7) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

BILAG I

>PIC FILE= "L_2004143DA.008202.TIF">

BILAG II

I. En rampeinspektion bør omfatte alle eller et udsnit af følgende aspekter, alt efter hvor megen tid der er til rådighed.

1. Kontrol af tilstedeværelsen og gyldigheden af de for internationale flyvninger nødvendige dokumenter, såsom: registreringsbevis, logbog, luftdygtighedsbevis, besætningens certifikater, radiotilladelse, liste over passagerer og fragt.

2. Kontrol af, at flyvebesætningens sammensætning og kvalifikationer er i overensstemmelse med kravene i bilag 1 og 6 til Chicago-konventionen (ICAO-bilagene).

3. Kontrol af den operationelle dokumentation (flyvedata, driftsflyveplan, teknisk log) og af forberedelsen af flyvningen i et omfang, der godtgør, at flyvningen er forberedt i overensstemmelse med ICAO-bilag 6.

4. Kontrol af, at følgende elementer, der i henhold til ICAO-bilag 6 er påkrævet i forbindelse med international navigation, foreligger og er i orden:

- air operator's certificate (AOC) - (luftfartsforetagendets driftstilladelse)

- støj- og emissionscertifikat

- driftshåndbog, herunder en minimumsudstyrsliste (MEL), og flyvehåndbog

- sikkerhedsudstyr

- sikkerhedsudstyr i kabinen

- det udstyr, der er nødvendigt for den enkelte flyvning, herunder radiokommunikations- og radionavigationsudstyr

- flight data recorders (FDR).

5. En kontrol af luftfartøjets og dets udstyrs tilstand (herunder skader og reparationer), så det sikres, at det til stadighed opfylder standarderne i ICAO-bilag 8.

II. Efter hver rampeinspektion udfærdiges der en inspektionsrapport, som skal omfatte de standardiserede generelle oplysninger, der er beskrevet ovenfor, og en liste over de elementer, der er kontrolleret, tillige med angivelse af de mangler, der er konstateret for hvert af disse elementers vedkommende, om nødvendigt ledsaget af særlige bemærkninger.

>PIC FILE= "L_2004143DA.008401.TIF">

>PIC FILE= "L_2004143DA.008501.TIF">

>PIC FILE= "L_2004143DA.008601.TIF">