32004D0184

2004/184/EF: Rådets afgørelse af 13. januar 2004 om undertegnelse og midlertidig anvendelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om det midlertidige pointsystem, som finder anvendelse på tunge lastvogne, der kører gennem Østrig

EU-Tidende nr. L 057 af 25/02/2004 s. 0022 - 0022


Rådets afgørelse

af 13. januar 2004

om undertegnelse og midlertidig anvendelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om det midlertidige pointsystem, som finder anvendelse på tunge lastvogne, der kører gennem Østrig

(2004/184/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71, stk. 1, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kommissionen har forhandlet om en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om det midlertidige pointsystem, som finder anvendelse på tunge lastvogne, der kører gennem Østrig.

(2) Med forbehold af indgåelse på et senere tidspunkt, bør aftalen undertegnes.

(3) Der bør træffes foranstaltninger til at anvende aftalen midlertidigt fra den 1. januar 2004 -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den (de) person(er), der er beføjet til på vegne af Det Europæiske Fællesskab at undertegne aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om det midlertidige pointsystem, som finder anvendelse på tunge lastvogne, der kører gennem Østrig, med forbehold af dens indgåelse på et senere tidspunkt.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Den i artikel 1 nævnte aftale anvendes midlertidigt fra den 1. januar 2004.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. januar 2004.

På Rådets vegne

B. Cowen

Formand