32003R0020

Kommissionens forordning (EF) nr. 20/2003 af 6. januar 2003 om suspension af præferencetolden og genindførelse af tolden ifølge den fælles toldtarif ved indførsel af småblomstrede roser med oprindelse i Israel

EF-Tidende nr. L 002 af 07/01/2003 s. 0021 - 0022


Kommissionens forordning (EF) nr. 20/2003

af 6. januar 2003

om suspension af præferencetolden og genindførelse af tolden ifølge den fælles toldtarif ved indførsel af småblomstrede roser med oprindelse i Israel

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 4088/87 af 21. december 1987 om betingelserne for anvendelse af præferencetold ved indførsel af visse af blomsterdyrkningens produkter med oprindelse i Cypern, Israel, Jordan og Marokko samt på Vestbredden og i Gazastriben(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1300/97(2), særlig artikel 5, stk. 2, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Forordning (EØF) nr. 4088/87 fastsætter betingelserne for anvendelse af en præferencetold for stor- og småblomstrede roser, enkeltblomstrede nelliker (standard) og mangeblomstrede nelliker (spray) inden for rammerne af årlige toldkontingenter for indførsel til Fællesskabet af friske afskårne blomster.

(2) Ved Rådets forordning (EF) nr. 747/2001(3), ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 786/2002(4), er der fastsat åbning og forvaltning af fællesskabstoldkontingenter for afskårne blomster og blomsterknopper, friske, med oprindelse i henholdsvis Cypern, Egypten, Israel, Malta, Marokko samt på Vestbredden og i Gazastriben.

(3) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 19/2003(5) er Fællesskabets produktions- og importpriser for nelliker og roser blevet fastsat med henblik på ordningens anvendelse.

(4) Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 700/88(6), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2062/97(7), er gennemførelsesbestemmelserne for ordningen blevet fastsat.

(5) På grundlag af de konstateringer, der er foretaget efter bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 4088/87 og (EØF) nr. 700/88, kan det fastslås, at de i artikel 2, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 4088/87 fastsatte betingelser er opfyldt for en suspension af præferencetolden for småblomstrede roser med oprindelse i Israel. Tolden ifølge den fælles toldtarif bør derfor genindføres.

(6) Kontingentet af de pågældende produkter vedrører perioden fra 1. januar til 31. december 2003. Suspension af præferencetolden og genindførelse af tolden i den fælles toldtarif kan kun foretages indtil udgangen af denne periode.

(7) I perioden mellem Forvaltningskomitéen for Levende Planter og Blomsterdyrkningens Produkters møder bør Kommissionen træffe disse foranstaltninger -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For indførsel af småblomstrede roser (KN-kode ex 0603 10 10 ) med oprindelse i Israel suspenderes den ved forordning (EF) nr. 747/2001 fastsatte præferencetold, og tolden ifølge den fælles toldtarif genindføres.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 8. januar 2003.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. januar 2003.

På Kommissionens vegne

J. M. Silva Rodríguez

Generaldirektør for landbrug

(1) EFT L 382 af 31.12.1987, s. 22.

(2) EFT L 177 af 5.7.1997, s. 1.

(3) EFT L 199 af 2.8.1994, s. 1.

(4) EFT L 127 af 14.5.2002, s. 3.

(5) Se side 19 i denne Tidende.

(6) EFT L 72 af 18.3.1988, s. 16.

(7) EFT L 289 af 22.10.1997, s. 1.